|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1102 |
4.6.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1102
af 3. juni 2025
om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår ikke-kemikalielignende biologiske stoffer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer. |
|
(2) |
I henhold til Kommissionens forordning (EU) 2018/782 (3) skal ikke-kemikalielignende biologiske stoffer, for hvilke det konkluderes, at der ikke kræves en standardvurdering af MRL'er, offentliggøres af Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) på en liste over sådanne stoffer. |
|
(3) |
Følgende fem ikke-kemikalielignende biologiske stoffer blev optaget på den liste, som agenturet har offentliggjort (4): i) hydrolysat af komælkscasein (bCNH), fremstillet af natriumcaseinat hydrolyseret med trypsin, varmebehandlet, til intramammær anvendelse i køer, ii) probiotiske bestanddele, herunder bakterier og gær, iii) rekombinant bovin IL-8 (His-tag) til intrauterin anvendelse i kvæg ved en dosis på op til 1 000 μg pr. dyr, iv) stamceller og v) dobbeltstrenget interfererende ribonukleinsyre EP15, der er specifik for calmodulin-genet i Varroa destructor (nøgent, umodificeret dsRNA). |
|
(4) |
Forordning (EU) 2018/782 blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2025/1101 (5), ifølge hvilken ikke-kemikalielignende biologiske stoffer skal evalueres af agenturet med henblik på at fastslå, om en klassificering som »MRL ikke påkrævet« er hensigtsmæssig. |
|
(5) |
Den 13. september 2024 anmodede Kommissionen agenturet om videnskabelig rådgivning om, hvorvidt en klassificering som »MRL ikke påkrævet« er hensigtsmæssig for de fem ikke-kemikalielignende biologiske stoffer, der er opført af agenturet på listen over ikke-kemikalielignende biologiske stoffer, der anses for ikke at kræve en MRL-evaluering. |
|
(6) |
Den 15. januar 2025 konkluderede agenturet (6) på grundlag af udtalelsen fra Udvalget for Veterinærlægemidler, at de fem ikke-kemikalielignende biologiske stoffer ikke udgør en risiko for folkesundheden, og at klassificeringen heraf som »MRL ikke påkrævet« er hensigtsmæssig. |
|
(7) |
Disse stoffer bør derfor optages i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010. |
|
(8) |
Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærmedicinske Præparater — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juni 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/470/oj.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/37(1)/oj).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2018/782 af 29. maj 2018 om metodologiske principper for risikovurdering og risikohåndteringsanbefalinger som omhandlet i forordning (EF) nr. 470/2009 (EUT L 132 af 30.5.2018, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/782/oj).
(4) »Chemical-unlike biological substances considered as not requiring an MRL evaluation as per Regulation (EU) 2018/782, with regard to residues of veterinary medicinal products in foodstuffs of animal origin« af 20. november 2023, EMA/CVMP/572629/2019–Rev.2, Udvalget for Veterinærlægemidler under Det Europæiske Lægemiddelagentur.
(5) Kommissionens forordning (EU) 2025/1101 af 3. juni 2025 om ændring af forordning (EU) 2018/782 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs vurdering af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af ikke-kemikalielignende biologiske stoffer (EUT L, 2025/1101, 4.6.2025, ELI http://data.europa.eu/eli/ reg/2025/1101/oj).
(6) Scientific advice on MRL classification of chemical-unlike biological substances considered as not requiring an MRL evaluation according to Regulation (EU) 2018/782. EMA/CVMP/375793/2024.
BILAG
Følgende indsættes i den alfabetiske rækkefølge i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010:
|
Farmakologisk virksomt stof |
Restmarkør |
Dyreart |
MRL |
Målvæv |
Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009) |
Terapeutisk klassifikation |
|
»Hydrolysat af komælkscasein (bCNH), fremstillet af natriumcaseinat hydrolyseret med trypsin, varmebehandlet — ikke-kemikalielignende biologisk stof |
IKKE RELEVANT |
Kvæg |
MRL ikke påkrævet |
IKKE RELEVANT |
Kun til intramammær anvendelse |
INGEN ANGIVELSE |
|
Probiotiske bestanddele, herunder bakterier og gær — ikke-kemikalielignende biologisk stof |
IKKE RELEVANT |
Alle arter bestemt til fødevareproduktion |
MRL ikke påkrævet |
IKKE RELEVANT |
INGEN ANGIVELSE |
INGEN ANGIVELSE |
|
Rekombinant bovin IL-8 (His-tag) — ikke-kemikalielignende biologisk stof |
IKKE RELEVANT |
Kvæg |
MRL ikke påkrævet |
IKKE RELEVANT |
Kun til intrauterin anvendelse ved en dosis på op til 1 000 μg pr. dyr |
INGEN ANGIVELSE |
|
Stamceller — ikke-kemikalielignende biologisk stof |
IKKE RELEVANT |
Alle arter bestemt til fødevareproduktion |
MRL ikke påkrævet |
IKKE RELEVANT |
INGEN ANGIVELSE |
INGEN ANGIVELSE |
|
Dobbeltstrenget interfererende ribonukleinsyre EP15, der er specifik for calmodulin-genet i Varroa destructor (nøgent, umodificeret dsRNA). — ikke-kemikalielignende biologisk stof |
IKKE RELEVANT |
Bier |
MRL ikke påkrævet |
IKKE RELEVANT |
INGEN ANGIVELSE |
INGEN ANGIVELSE« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1102/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)