European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1067

2.6.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/1067

af 28. maj 2025

om afslutning af antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«) (1), særlig artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtog en klage i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«), hvori det påstås, at visse sømløse rør med oprindelse i Folkerepublikken Kina importeres til dumpingpriser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes skade.

(2)

Klagen blev indgivet den 2. april 2024 af European Steel Tube Association (»ESTA«) (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse sømløse rør, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(3)

Kommissionen indledte den 17. maj 2024 en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 (2).

2.   TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN

(4)

Ved brev af 27. februar 2025 trak klageren sin klage tilbage.

(5)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan proceduren afsluttes, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Unionens interesse. Undersøgelsen frembragte ikke oplysninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

3.   KONKLUSION OG FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(6)

Kommissionen konkluderede derfor, at proceduren bør afsluttes.

(7)

De interesserede parter blev underrettet herom og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(8)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(9)

Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål, herunder præcisionsrør, med cirkulært tværsnit, med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7304 19 10 , ex 7304 19 30 , ex 7304 23 00 , ex 7304 29 10 , ex 7304 29 30 , ex 7304 31 20 , ex 7304 31 80 , ex 7304 39 50 , ex 7304 39 82 , ex 7304 39 83 , ex 7304 51 89 , ex 7304 59 82 og ex 7304 59 83 (Taric-kode: 7304 19 10 20, 7304 19 30 20, 7304 23 00 20, 7304 29 10 20, 7304 29 30 20, 7304 31 20 30, 7304 31 80 30, 7304 39 50 30, 7304 39 82 30, 7304 39 83 20, 7304 51 89 30, 7304 59 82 30 og 7304 59 83 20), afsluttes hermed.

Artikel 2

Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 2, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2720 (3).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C, C/2024/3225, 17.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3225/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2720 af 24. oktober 2024 om at gøre importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L, 2024/2720, 25.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2720/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1067/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)