|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/934 |
20.5.2025 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2025/934
af 5. marts 2025
om ændring af afgørelse 2000/532/EF for så vidt angår en ajourføring af affaldslisten for så vidt angår batterirelateret affald
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1), særlig artikel 7, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (2) blev der udarbejdet en liste over affald og ved Rådets beslutning 94/904/EF blev der udarbejdet en liste over farligt affald. De pågældende beslutninger blev afløst af Kommissionens beslutning 2000/532/EF (3). |
|
(2) |
I de seneste år er nye batterikemier dukket op, navnlig med hensyn til lithiumbaserede, natriumbaserede og nikkelbaserede batterier, og samtidig har produktions- og genanvendelsesprocesserne for batterier udviklet sig. Denne udvikling er taget i betragtning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (4) og bør afspejles i affaldslisten. |
|
(3) |
Forordning (EU) 2023/1542 indfører desuden ny og ændret terminologi, der finder anvendelse på batterirelateret affald (dvs. affald fra batteriproduktion, udtjente batterier og fraktioner heraf), som derfor også bør afspejles i listen over affald. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at ajourføre listen over affald i beslutning 2000/532/EF for at tage hensyn til nye batterikemier, ny batterirelateret affaldshåndtering og udviklingen på batterimarkedet for at forbedre identifikationen og klassificeringen af relevante affaldsstrømme og støtte forbedret sortering, genanvendelse og rapportering af batterirelateret affald. |
|
(5) |
Klassificeringen af specifikke affaldsstrømme som farligt affald, der bygger på ajourførte evidensbaserede oplysninger om sammensætning og fareklassificering af indeholdte stoffer, er afgørende for at sikre, at affaldshåndteringen udføres, uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at miljøet skades. Opførte punkter om farligt affald på affaldslisten bør klassificeres under hensyntagen til affaldets oprindelse og sammensætning samt de gældende koncentrationsgrænseværdier for farlige stoffer som juridisk defineret i bilag III til direktiv 2008/98/EF for stoffer, der er klassificeret som farlige, i henhold til kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (5). |
|
(6) |
Klassificeringen af alkaliske batterier bør tilpasses den tekniske og videnskabelige udvikling ved at tage hensyn til koncentrationen af relevante stoffer i batterier og deres fareklassificering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008. |
|
(7) |
For at bidrage til en sikker og effektiv kommunal håndtering af lithiumbaserede batterier bør der indføres en ny kode for farligt affald af lithiumbaserede batterier, som omfatter særskilt indsamlede fraktioner af kommunalt affald. |
|
(8) |
Beslutning 2000/532/EF bør derfor ændres. |
|
(9) |
For at give operatører og myndigheder mulighed for på passende vis at gennemføre de nye og ændrede affaldskoder, navnlig for affald, der klassificeres eller omklassificeres som farligt, og for at foretage de nødvendige strukturelle og operationelle ændringer i anlæg, der håndterer batterirelateret affald, samt for at muliggøre tilpasning, indgivelse og behandling af affaldstilladelser, bør anvendelsen af denne afgørelse udskydes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2000/532/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 9. november 2026.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/98/oj.
(2) 94/3/EF: Kommissionens beslutning af 20. december 1993 om udarbejdelse over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald (EFT L 5 af 7.1.1994, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1994/3(1)/oj).
(3) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/532/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF (EUT L 191 af 28.7.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1542/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1272/oj).
BILAG
I bilaget til Kommissionens afgørelse 2000/532/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Punkt 09 01 11* affattes således:
|
|
2) |
Følgende indsættes efter punkt 10 08 20:
|
|
3) |
Kapitel 16 06 affattes således:
|
|
4) |
Punkt 19 02 11* udgår.
|
|
5) |
Følgende punkter indsættes:
|
|
6) |
Følgende indsættes efter punkt 19 13 08:
|
|
7) |
Punkterne 20 01 33* og 20 01 34 udgår. |
|
8) |
Følgende indsættes efter punkt 20 01 41:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_del/2025/934/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)