|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/915 |
15.5.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/915
af 12. maj 2025
om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdenshandelsorganisationen til indarbejdelsen af aftalen om elektronisk handel i overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 94/800/EF (1) og trådte i kraft den 1. januar 1995. |
|
(2) |
I medfør af artikel X.9 i WTO-overenskomsten sammenholdt med artikel IV.2 heri kan Verdenshandelsorganisationens (WTO's) Almindelige Råd ved konsensus træffe beslutning om at tilføje en aftale til bilag 4 til WTO-overenskomsten. |
|
(3) |
Forhandlinger om en aftale om elektronisk handel blev formelt indledt i januar 2019. Kommissionen førte disse forhandlinger på Unionens vegne og de deltagende WTO-medlemmer nåede til enighed om teksten til aftalen om elektronisk handel den 26. juli 2024. |
|
(4) |
De WTO-medlemmer, der deltager i forhandlingerne om aftalen om elektronisk handel agter at indgive en formel anmodning til WTO's Almindelige Råd med henblik på at indarbejde aftalen om elektronisk handel i bilag 4 til WTO-overenskomsten i overensstemmelse med nævnte overenskomsts artikel X.9. Unionen bør være part i denne anmodning som et forberedende skridt i retning af en mulig afgørelse fra Det Almindelige Råd på et senere møde. |
|
(5) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (2) og afgav en udtalelse den 2. april 2025. |
|
(6) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det relevante kommende møde i WTO's Almindelige Råd til indarbejdelsen af aftalen om elektronisk handel i bilag 4 til WTO-overenskomsten, bør fastlægges, da afgørelserne vil være bindende for Unionen. |
|
(7) |
Indarbejdelsen af aftalen om elektronisk handel i bilag 4 til WTO-overenskomsten er begrundet, når der henses til behovet for at bringe WTO-reglerne i overensstemmelse med de økonomiske og handelsmæssige realiteter i det 21. århundrede, og den er i overensstemmelse med Unionens politikker. |
|
(8) |
Unionens holdning bør derfor være at tilslutte sig den konsensus, som WTO-medlemmerne er nået frem til om at indarbejde aftalen om elektronisk handel i bilag 4 til WTO-overenskomsten — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) Almindelige Råd, er at tilslutte sig den konsensus, der måtte opnås blandt WTO-medlemmerne om at indarbejde aftalen om elektronisk handel i bilag 4 til WTO-overenskomsten.
Denne holdning tilkendegives af Kommissionen.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2025.
På Rådets vegne
B. NOWACKA
Formand
(1) Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1994/800/oj).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/915/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)