|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/875 |
14.5.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/875
af 13. maj 2025
om fastsættelse af datoen for idriftsættelse af den fælles biometriske matchtjeneste, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (1), særlig artikel 72, stk. 2, og
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (2), særlig artikel 68, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2019/817 fastsættes der sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration. |
|
(2) |
Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, herunder den fælles biometriske matchtjeneste. Den fælles biometriske matchtjeneste lagrer biometriske skabeloner, der genereres på grundlag af de biometriske oplysninger, der er lagret i det fælles identitetsregister og Schengeninformationssystemet. Denne komponent gør det muligt at foretage forespørgsler på tværs af flere EU-informationssystemer ved at indgive biometriske oplysninger. |
|
(3) |
Siden ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 har Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) afsluttet de nødvendige retlige og tekniske foranstaltninger for at gennemføre de nye regler, der gør det muligt at lagre biometriske skabeloner og foretage forespørgsler på tværs af EU's informationssystemer inden for interoperabilitetsrammens anvendelsesområde. |
|
(4) |
I henhold til forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 skal Kommissionen efter at have kontrolleret, at betingelserne i artikel 72, stk. 2, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 68, stk. 2, i forordning (EU) 2019/818 er opfyldt, fastsætte datoen for idriftsættelse af den fælles biometriske matchtjeneste. I henhold til artikel 72, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 68, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/818 skal denne dato fastsættes til senest 30 dage efter vedtagelsen af denne afgørelse. |
|
(5) |
Kommissionen har kontrolleret, at de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for driften af den fælles biometriske matchtjeneste, er vedtaget (3), at eu-LISA har meddelt, at den omfattende afprøvning af den fælles biometriske matchtjeneste, der blev gennemført i samarbejde med medlemsstaterne, er afsluttet på tilfredsstillende vis, at eu-LISA har meddelt, at det har valideret de tekniske og retlige foranstaltninger for indsamling og overførsel af de relevante biometriske oplysninger, og at eu-LISA har erklæret, at den omfattende afprøvning af de automatiske mekanismer og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og de minimumskvalitetsstandarder for data, der er relevante for den fælles biometriske matchtjeneste, som det har gennemført i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, er afsluttet på tilfredsstillende vis. Erklæringerne fra eu-LISA skal være forelagt Kommissionen senest på datoen for vedtagelsen af denne afgørelse. |
|
(6) |
Der bør derfor fastsættes en dato for idriftsættelse af den fælles biometriske matchtjeneste. |
|
(7) |
Da Kommissionen skal fastsætte en fremtidig dato for idriftsættelse af den fælles biometriske matchtjeneste, er der ikke behov for en mellemliggende periode mellem datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse og datoen for dens ikrafttræden. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen. |
|
(8) |
Da forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne afgørelse. |
|
(9) |
Denne afgørelse udgør ikke en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(10) |
For så vidt angår Island og Norge, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6). |
|
(11) |
For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8). |
|
(12) |
For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10). |
|
(13) |
For så vidt angår Cypern, udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den fælles biometriske matchtjeneste idriftsættes som omhandlet i forordning (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 den 19. maj 2025.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/817/oj.
(2) EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/818/oj.
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 26.8.2021 om fastsættelse af resultatkrav til og praktiske ordninger for overvågning af resultaterne for den fælles biometriske matchtjeneste i henhold til artikel 13, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (C(2021) 6159), Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 26.8.2021 om fastsættelse af resultatkrav til og praktiske ordninger for overvågning af resultaterne for den fælles biometriske matchtjeneste i henhold til artikel 13, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 (C(2021) 6169), Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16.9.2021 om fastlæggelse af specifikationerne for samarbejdsproceduren for så vidt angår sikkerhedshændelser, der har eller kan have indvirkning på driften af interoperabilitetskomponenterne eller på oplysningers tilgængelighed, integritet og fortrolighed, jf. artikel 43, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (C(2021) 6663) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16.9.2021 om fastlæggelse af specifikationerne for samarbejdsproceduren for så vidt angår sikkerhedshændelser, der har eller kan have indvirkning på driften af interoperabilitetskomponenterne eller på oplysningers tilgængelighed, integritet og fortrolighed, jf. artikel 43, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 (C(2021) 6664).
(4) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/192/oj).
(5) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1999/439(1)/oj.
(6) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/437/oj).
(7) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2008/178(1)/oj.
(8) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/146/oj).
(9) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(10) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/350/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/875/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)