(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 910/2014 skal europæiske digitale identitetstegnebøger (»tegnebøger«) og anmeldte elektroniske identifikationsmidler være til rådighed som en mulighed for autentifikation for at få adgang til grænseoverskridende offentlige onlinetjenester, der udbydes af medlemsstaterne. I sådanne grænseoverskridende autentifikationstilfælde er fortegnelser, der indeholder oplysninger om brugeren af tegnebogen eller brugeren af anmeldte elektroniske identifikationsmidler, sommetider allerede tilgængelige for modtagerparten via modtagerpartens eget register eller et eksternt register og ofte i form af en brugerkonto. I disse tilfælde kan visse oplysninger vedrørende brugeren, der er indhentet fra tegnebøgerne eller fra det anmeldte elektroniske identifikationsmiddel, sammenkobles af eller på vegne af den pågældende modtagerpart. Dette kan f.eks. opnås ved at benytte en centraliseret løsning, der drives af en offentlig myndighed, og de oplysninger, som allerede findes hos modtagerparten eller i et register, som modtagerparten anvender, f.eks. et folkeregister eller en database med brugerkontooplysninger.

(2)

Kommissionen vurderer regelmæssigt nye teknologier, praksisser, standarder og tekniske specifikationer. For at sikre den højeste grad af harmonisering mellem medlemsstaterne med hensyn til udvikling og certificering af tegnebøgerne er de tekniske specifikationer, der er fastsat i nærværende forordning, baseret på det arbejde, der er udført i henhold til Kommissionens henstilling (EU) 2021/946 (2), og navnlig den tekniske struktur og referenceramme, som er en del heraf. I overensstemmelse med betragtning 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1183 (3) bør Kommissionen revidere og om nødvendigt ajourføre nærværende forordning for at sikre, at den er i overensstemmelse med den globale udvikling, den tekniske struktur og referencerammen og følger bedste praksis på det indre marked.

(3)

For at sikre, at identitetssammenkoblingsprocessen fungerer på en pålidelig måde i alle medlemsstater, bør de medlemsstater, der fungerer som modtagerparter, foretage den indledende identitetssammenkobling, når en fysisk person første gang anmoder om at få adgang til en tjeneste, der drives af modtagerparten, på grundlag af enten det minimum af data, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1501 (4), eller det personidentifikationsdatasæt, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2977 (5). Nærværende forordning fokuserer på medlemsstater, der fungerer som modtagerparter, mens forordning (EU) nr. 910/2014 overlader det til medlemsstaterne at beslutte, om identitetssammenkoblingssystemet også skal gøres tilgængeligt for private modtagerparter. Hvis medlemsstaterne lader identitetssammenkobling omfatte modtagerparter, der ikke er offentlige myndigheder, bør de i videst muligt omfang anvende de mekanismer og procedurer, der er fastsat i nærværende forordning.

(4)

Med henblik på grænseoverskridende identitetssammenkobling ved anvendelse af tegnebøgerne bør de oplysninger, der anvendes til entydig identitetssammenkobling, være de obligatoriske dataidentifikatorer i personidentifikationsdatasættet i afsnit 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2024/2977 sammen med eventuelle fakultative data, der er nødvendige for at sikre, at sættet af personidentifikationsdata er unikt.

(5)

Med henblik på grænseoverskridende identitetssammenkobling ved anvendelse af anmeldte elektroniske identifikationsmidler bør de oplysninger, der anvendes til entydig identitetssammenkobling, være de obligatoriske attributter i det minimum af data for en fysisk person, der er fastsat i afsnit 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1501. Henvisningen til de obligatoriske attributter i minimummet af data for en fysisk person bør forstås inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1501, hvor en attribut beskrives som en komponent i minimummet af personidentifikationsdata, i modsætning til definitionen af attribut i artikel 3, nr. 43), i forordning (EU) nr. 910/2014, som ændret ved forordning (EU) 2024/1183.

(6)

På grund af afhængigheden af allerede eksisterende oplysninger, som modtagerparten benytter til at sikre entydig identitetssammenkobling, kan identitetssammenkoblingsprocessen muligvis ikke gennemføres i alle tilfælde. For at give modtagerparterne en passende grad af fleksibilitet kan medlemsstaterne indføre supplerende processer, der sikrer en tilsvarende grad af tillid til resultatet af identitetssammenkoblingsprocessen.

(7)

Hvis identitetssammenkoblingsprocessen anses for at være vellykket i henhold til bestemmelserne i nærværende forordning, bør modtagerparten eller den part, der handler på dennes vegne, eller et register, som modtagerparterne anvender, eller det centraliserede system sikre, at brugeren informeres om den vellykkede registrering, herunder ved forevisning af brugerens navn eller pseudonym og, hvis det er relevant, af f.eks. mulighederne for at lagre resultatet af identitetssammenkoblingsprocessen. Disse muligheder kan omfatte lagring af en tilknytning i et register, der drives af modtagerparten, og/eller i et register, som modtagerparten anvender, og/eller udstedelse af en særlig elektronisk attestering af attributter, der indeholder en tilknytning, der kan genbruges i fremtiden, og/eller anvendelse af alternative muligheder, som stilles til rådighed af modtagerparten eller den part, der handler på vegne af modtagerparten. Hvor det er relevant, bør brugeren kunne vælge mellem flere muligheder, og opbevaringstiden bør være under brugerens kontrol, så det sikres, at brugerne kan genbruge afsluttede identitetssammenkoblingsprocesser i fremtiden.

(8)

For at øge gennemsigtigheden og brugerkontrollen, når brugeren ikke kan sammenkobles, bør brugeren gives en klar begrundelse for, hvorfor sammenkoblingen ikke lykkedes. Derudover bør brugeren informeres om eventuelle næste skridt. Dette bør omfatte de oplysninger, der blev anvendt i identitetssammenkoblingsprocessen, og eventuelle uoverensstemmelser, der blev konstateret, med tydelige forklaringer og instrukser til brugerne om mulige afhjælpende foranstaltninger og supplerende processer.

(9)

For at sikre passende klagemekanismer, når der foretages identitetssammenkobling, bør modtagerparterne eller de parter, der handler på deres vegne, eller de registre, som modtagerparterne anvender, føre passende logfiler over identitetssammenkoblingsprocessen, de oplysninger, der anvendes til sammenkobling, og enhver anden støttedokumentation fra den fysiske person samt resultatet af identitetssammenkoblingsprocessen. Disse logfiler bør opbevares i mindst seks måneder og højst 12 måneder med henblik på registrering og behandling af klager fra brugerne. Opbevaringstiden kan forlænges, hvis det kræves i henhold til EU-retten eller national ret.

(10)

For at undgå, at tegnebogsbrugerne skal foretage identitetssammenkoblingsprocessen flere gange, kan medlemsstaterne kræve, at identitetssammenkoblingssystemer skal kunne udstede en elektronisk attestering af attributter med et link mellem tegnebogsbrugeren og et register, hvor den pågældende bruger er registreret som en kendt bruger. Alternativt kan medlemsstaterne lagre en tilknytning som en henvisning til et register, der er tilgængeligt for modtagerparten eller andre hjælpeforanstaltninger.

(11)

For at sikre, at de tegnebøger, der skal leveres i overensstemmelse med kravene i artikel 5a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, og de anmeldte elektroniske identifikationsordninger kan drage fordel af velfungerende identitetssammenkoblingssystemer, er det nødvendigt at fastsætte en længere frist for anvendelsen af de respektive bestemmelser i nærværende forordning. For så vidt angår tegnebøger, bør hver medlemsstat levere mindst én tegnebog inden for 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 5a, stk. 23, og artikel 5c, stk. 6, i forordning (EU) nr. 910/2014. Anvendelsen af de relevante bestemmelser i nærværende forordning om identitetssammenkobling baseret på tegnebøger bør derfor falde sammen med ovennævnte tidsramme. For så vidt angår anmeldte elektroniske identifikationsordninger bør der gives tilstrækkelig tid til at erstatte funktionerne til identitetssammenkobling.

(12)

Da det skal være frivilligt at anvende tegnebogen, bør medlemsstaterne give brugerne alternative metoder til at få adgang til de tjenester, de leverer, når de fungerer som modtagerparter.

(13)

Ved autentifikation i forbindelse med en elektronisk tjeneste, kan registreringen af en ny bruger være gnidningsfri og dermed fremstå visuelt og teknisk på samme måde, som hvis brugeren havde anvendt den elektroniske tjeneste før. Med henblik på nærværende forordning bør en ny brugerregistrering til en elektronisk tjeneste derfor anses for at svare til en vellykket identitetssammenkoblingsproces.

(14)

Medlemsstaterne bør sikre, at identitetssammenkoblingsprocessen fungerer gnidningsløst, og at brugeren ikke oplever flere sessionsændringer og gentagne trin, selv hvis identitetssammenkoblingsprocessen i første omgang ikke lykkes, og der gennemføres supplerende processer.

(15)

Medlemsstaterne kan frit udforme deres brugergrænseflader og notifikationer på en måde, der passer til deres nationale kontekst, under hensyntagen til ånden i kravene i nærværende forordning.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6) og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (7) finder anvendelse på alle behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger i henhold til nærværende forordning.

(17)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8) og afgav udtalelse den 31. januar 2025.

(18)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 48 i forordning (EU) nr. 910/2014 —