|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/784 |
16.4.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/784
af 14. april 2025
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien
(meddelt under nummer C(2025) 2349)
(Kun den bulgarske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Infektion med fåre- og gedepestvirus er en infektiøs sygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
|
(2) |
I tilfælde af et udbrud af infektion med fåre- og gedepestvirus hos får eller geder er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder med får eller geder. |
|
(3) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig er der ved artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder infektion med fåre- og gedepestvirus, og om anvendelse af visse foranstaltninger deri. I artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning fastsættes det, at restriktionszonen skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne. |
|
(4) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 (4) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien som reaktion på det udbrud, der blev bekræftet den 25. november 2024 i kommunen Velingrad i regionen Pazardzhik. I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 skal de beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner, der skal oprettes af denne medlemsstat i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, nærmere bestemt som minimum omfatte de områder, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. |
|
(5) |
Siden den sidste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 har Bulgarien underrettet Kommissionen om fortsatte forsinkelser i gennemførelsen af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos opdrættede dyr på en virksomhed, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2020/687, for så vidt angår det udbrud, der blev bekræftet i kommunen Velingrad i regionen Pazardzhik. |
|
(6) |
I lyset af den nuværende epidemiologiske situation, og det presserende behov for effektivt at mindske risikoen for, at sygdommen spredes både inden for Bulgarien og til andre medlemsstater, er det afgørende at justere varigheden af bekæmpelsesforanstaltningerne, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner for Bulgarien i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238. Disse justeringer adresserer den betydelige risiko, der er forbundet med den fortsatte cirkulation og potentielle spredning af sygdommen ud over de i øjeblikket berørte områder, så længe sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne ikke er gennemført. |
|
(7) |
Varigheden af beskyttelses- og overvågningszonerne og de supplerende restriktionszoner er baseret på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og på reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687. Desuden tages der hensyn til den epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i de berørte områder og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien samt risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen i den pågældende medlemsstat og i Unionen. Foranstaltningernes varighed som anført i denne afgørelse er endvidere blevet fastlagt i overensstemmelse med de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr. |
|
(8) |
I betragtning af den fortsatte forsinkelse i anvendelsen af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos opdrættede dyr på en virksomhed, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2020/687, mere end fire måneder efter bekræftelsen af infektion med fåre- og gedepestvirus i regionen Pazardzhik, er det desuden nødvendigt at forbyde flytning af får og geder fra hele Bulgariens område til andre medlemsstater i en vis periode. |
|
(9) |
I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus og den periode, hvor foranstaltningerne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 skal finde anvendelse, bør anvendelsen af den pågældende afgørelse forlænges indtil den 31. december 2025. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238
I gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2 tilføjes følgende som litra d):
|
|
2) |
I artikel 4 ændres datoen "31. juli 2025" til "31. december 2025". |
|
3) |
Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Adressat
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2025.
På Kommissionens vegne
Olivér VÁRHELYI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3238 af 19. december 2024 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Bulgarien og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3109 (EUT L, 2024/3238, 23.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/3238/oj).
BILAG
A. Beskyttelses- og overvågningszoner omkring det bekræftede udbrud
|
Den regionale enhed og udbruddets ADIS-referencenummer |
Områder afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner, del af restriktionszonen i Bulgarien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
Regionen Pazardzhik BG-PPR-2024-00001 |
Beskyttelseszone: Those parts of Pazardzhik region, contained within a circle of a radius of 5 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.0156, Long. 23.9989 (2024/1) |
22.8.2025 |
|
Overvågningszone: Those parts of Pazardzhik region, contained within a circle of a radius of 20 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.0156, Long. 23.9989 (2024/1) excluding the areas contained in the protection zone |
31.8.2025 |
|
|
Overvågningszone: Those parts of Pazardzhik region, contained within a circle of a radius of 20 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.0156, Long. 23.9989 (2024/1) |
23.8.2025 – 31.8.2025 |
B. Supplerende restriktionszoner
|
Regional enhed |
Områder, der indgår i den supplerende restriktionszone oprettet i Bulgarien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
||
|
Regionen Pazardzhik |
|
31.8.2025 |
||
|
1.9.2025 – 30.9.2025 |
|||
|
Regionen Blagoevgrad |
|
30.9.2025 |
||
|
Regionen Smolyan |
|
30.9.2025 |
||
|
Regionen Sofia oblast |
|
30.9.2025 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/784/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)