|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/673 |
4.4.2025 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2025/673
af 24. marts 2025
om ændring af afgørelse (EU) 2023/1681 om fremsendelsen til Den Europæiske Centralbank af tilsynsdata indberettet til de kompetente nationale myndigheder af enhederne under tilsyn (ECB/2023/18) (ECB/2025/10)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 6, stk. 2,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (2), navnlig artikel 21 og artikel 140, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Tilsynsrådet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (3) fastsætter regler for supplerende tilsyn med regulerede enheder, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med EU-reglerne, og som er en del af et finansielt konglomerat. |
|
(2) |
I henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF skal regulerede enheder eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt, og mindst en gang årligt, rapportere til koordinatoren om alle væsentlige risikokoncentrationer i konglomeratet. I henhold til samme retsakts artikel 8, stk. 2, skal disse enheder desuden regelmæssigt og mindst en gang årligt rapportere til koordinatoren om alle væsentlige transaktioner inden for gruppen af regulerede enheder i et finansielt konglomerat. |
|
(3) |
Med henblik på indberetning af data om væsentlige risikokoncentrationer og væsentlige koncerninterne transaktioner er der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2454 (4) fastsat gennemførelsesmæssige tekniske standarder med hensyn til omfanget, hyppigheden og formatet af de data, der skal indberettes. |
|
(4) |
I henhold til artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) varetager Den Europæiske Centralbank (ECB) opgaverne som koordinator for et finansielt konglomerat og bør som sådan modtage de oplysninger, der skal indberettes i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF. |
|
(5) |
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/1681 (ECB/2023/18) (5) fastsætter procedurer for indsendelse til ECB af oplysninger, som enheder under tilsyn har indberettet til de kompetente nationale myndigheder. |
|
(6) |
For at forbedre effektiviteten og kvaliteten af proceduren bør proceduren for indberetning af data om væsentlige risikokoncentrationer og væsentlige koncerninterne transaktioner i det finansielle konglomerat ændres. Som det er tilfældet med andre oplysninger, der indberettes regelmæssigt i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, bør signifikante enheder under tilsyn indsende data om væsentlige risikokoncentrationer og væsentlige koncerninterne transaktioner til de kompetente nationale myndigheder. De kompetente nationale myndigheder udfører den indledende datakontrol og stiller oplysningerne til rådighed for ECB. |
|
(7) |
Afgørelse ECB/2023/18 bør derfor ændres, så den også omfatter indberetning til ECB af oplysninger om væsentlige risikokoncentrationer og væsentlige koncerninterne transaktioner, som signifikante enheder under tilsyn har indberettet til de kompetente nationale myndigheder. |
|
(8) |
Afgørelse ECB/2023/18 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
Afgørelse ECB/2023/18 ændres som følger:
|
1. |
Artikel 1 affattes således: » Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde I denne afgørelse fastsættes i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) procedurer for indberetning til Den Europæiske Centralbank (ECB) af oplysninger, som enheder under tilsyn har indberettet til de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070 (*1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 (*2), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/453 (*3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2454 (*4). (*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070 af 14. september 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de skemaer, definitioner og IT-løsninger, som institutterne skal anvende, når de indberetter til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og til kompetente myndigheder i henhold til artikel 78, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (EUT L 328 af 2.12.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/2070/oj)." (*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (EUT L 97 af 19.3.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/451/oj)." (*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/453 af 15. marts 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår de specifikke indberetningskrav for markedsrisiko (EUT L 89 af 16.3.2021, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/453/oj." (*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2454 af 14. december 2022 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF for så vidt angår indberetning med henblik på tilsyn af risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 55, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2454/oj).« " |
|
2. |
I artikel 3 indsættes følgende som stk. 3: »3. De kompetente nationale myndigheder fremsender de oplysninger, som signifikante enheder under tilsyn har indberettet til dem i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2022/2454, til ECB. De kompetente nationale myndigheder indsender disse oplysninger efter modtagelsen af dataindberetninger og efter at have foretaget den indledende datakontrol, jf. artikel 6, uden unødig forsinkelse.« |
|
3. |
I artikel 4, stk. 2, indsættes følgende litra c):
(*5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2303 af 28. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af definitionerne og koordinering af det supplerende tilsyn med risikokoncentration og koncerninterne transaktioner (EUT L 326 af 11.12.2015, s. 34, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2015/2303/oj).« " |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på den dato, hvor den meddeles til adressaterne.
Artikel 3
Adressater
Denne afgørelse er rettet til de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 24. marts 2025.
For ECB’s Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1024/oj.
(2) EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/468/oj.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1), ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/87/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2454 af 14. december 2022 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF for så vidt angår indberetning med henblik på tilsyn af risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 55.), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2454/oj).
(5) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/1681 af 17. august 2023 om indgivelse af tilsynsdata, som enhederne under tilsyn har indberettet til de kompetente nationale myndigheder, til Den Europæiske Centralbank (ECB/2023/18) (EUT L 216, 1.9.2023, s. 105), ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/1681/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/673/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)