(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indledte den 8. august 2024 en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Egypten, Indien, Japan og Vietnam (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 24. juni 2024 af European Steel Association (»EUROFER« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern, ulegeret stål eller andre former for legeret stål, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen fører til indførelse af antidumpingtold, kan denne told opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med de gældende retlige bestemmelser, såfremt de nødvendige betingelser er opfyldt. Kommissionen besluttede på eget initiativ at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2719 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de egyptiske, indiske, japanske og vietnamesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev afholdt høringer med den egyptiske regering, den egyptiske samarbejdsvillige eksporterende producent, Nippon Steel Corporation, JFE Steel Corporation, det japanske ministerium for økonomi, handel og industri og Consortium for the defence of Imports of Hot-Rolled Flat products (konsortiet til beskyttelse mod importen af varmvalsede flade produkter - »konsortiet«).

(6)

Efter indledningen af undersøgelsen hævdede den egyptiske samarbejdsvillige eksporterende producent, at eksporten af varmvalsede flade produkter af stål fra Egypten til Unionen var ubetydelig og kun tegnede sig for 1,3 % af det frie marked. Den hævdede også, at dens kapacitet som den eneste producent af varmvalsede flade produkter af stål i Egypten var meget mindre sammenlignet med de andre berørte lande og ikke var steget siden 1999.

(7)

Den samme samarbejdsvillige eksportør hævdede, at den havde et mangeårigt partnerskab med flere europæiske udstyrsleverandører, banker og regeringer, navnlig om køb af råmaterialer, herunder jernmalm af høj kvalitet, fra én medlemsstat.

(8)

Disse påstande blev undersøgt i afsnittene om årsagssammenhæng og Unionens interesser.

(9)

Der blev modtaget bemærkninger fra konsortiet, den egyptiske regering og den egyptiske samarbejdsvillige eksporterende producent.

(10)

Konsortiet hævdede, at EU-erhvervsgrenen allerede var overbeskyttet med indførelsen af en beskyttelsesordning, der fastsætter et loft, der begrænser importen fra tredjelande til 15 %. Konsortiet hævdede, at der i de seneste otte år er blevet indført en række antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for importen fra store producerende lande såsom Brasilien, Kina, Rusland, Iran, Tyrkiet og Ukraine. Denne påstand behandles yderligere i betragtning 198.

(11)

En eksporterende producent hævdede, at retten til forsvar var blevet tilsidesat på grund af ufuldstændigheden af de ikkefortrolige udgaver af bilagene til klagen, der findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(12)

En vietnamesisk eksporterende producent fremførte, at indledningen ikke var i overensstemmelse med artikel 5.2 og 5.3 i WTO's antidumpingaftale og grundforordningens artikel 5, stk. 2, litra d), da der manglede positive beviser, der begrundede indledningen af proceduren.

(13)

Denne eksporterende producent hævdede, at klageren ikke havde medtaget faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, såsom dem, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 5, og som krævet i grundforordningens artikel 5, stk. 2, i klagen, eller at de relevante oplysninger, der var indgivet om visse andre aspekter, var ufuldstændige eller var fremlagt på en måde, der forvrænger EU-erhvervsgrenens faktiske situation. De omhandlede:

(14)

Som følge heraf var et stort antal skadesindikatorer, der krævede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, ikke blevet behandlet i klagen. Disse indikatorer omfatter investeringsafkast, faktorer, der påvirker EU-priserne, faktiske og potentielle negative virkninger for likviditeten, lagerbeholdninger, lønninger eller evnen til at rejse kapital.

(15)

Endelig hævdede denne eksporterende producent, at oplysningerne fra klageren vedrørende markedsandelen var matematisk umulige på grund af det konstant stigende hjemmemarkedssalg, der var højere end væksten i forbruget.

(16)

Som svar på disse argumenter blev det konstateret, at den ikkefortrolige version af klagen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de oplysninger, der var fremlagt og indrømmet fortrolig behandling, således at de berørte parter kunne udøve deres ret til forsvar under proceduren.

(17)

Der mindes om, at grundforordningens artikel 19 og artikel 6.5 i WTO's antidumpingaftale giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne.

(18)

Oplysningerne i de begrænsede bilag til klagen faldt ind under disse kategorier. Under alle omstændigheder fremlagde klageren et meningsfuldt sammendrag af oplysningerne i de begrænsede bilag til klagen, således at interesserede parter kan få en »rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold«, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. Klageren har i tilstrækkelig grad sammenfattet indholdet af disse bilag uden at offentliggøre følsomme virksomhedsspecifikke oplysninger.

(19)

Den egyptiske regering og den samarbejdsvillige eksporterende producent fremsatte begge bemærkninger til indledningen og hævdede, at der ikke fandt dumping sted i forbindelse med importen fra Egypten. De fremførte, at i klagen blev dumpingen for Egypten fastslået ved en »ukorrekt anvendelse af den officielle vekselkurs i stedet for den parallelle markedskurs« ved beregningen af den normale værdi og dumpingmargenen. De fremførte, at anvendelsen af den »parallelle markedskurs« til dumpingberegningen ville vise, at importen fra Egypten ikke blev solgt til urimeligt lave priser på EU-markedet. Begge parter gik således ind for anvendelsen af den parallelle vekselkurs for udenlandske valutaer i stedet for den officielle egyptiske centralbanks kurs (»CBE«) ved omregning af euro og amerikanske dollar (»USD«) til egyptiske pund (»EGP«). Til støtte for deres påstand henviste begge parter til publikationer fra Ernst & Young, IMF og Europa-Kommissionen og til egyptiske regeringsdekreter om anerkendelse af den parallelle markedskurs, herunder et specifikt dokument udstedt efter undersøgelsesperioden af den egyptiske finanstilsynsmyndighed, der bemyndiger EZDK til at anvende de faktiske vekselkurser, understøttet af dokumenter, i stedet for de officielle CBE-kurser til regnskabs- og rapporteringsformål for 2023 og 2024.

(20)

Det har imidlertid været Kommissionens faste praksis at anvende officielle vekselkurser i tilfælde, hvor der er påstande om anvendelse af parallelle vekselkurser (4). Det skal desuden bemærkes, at den officielle CBE-kurs var den eneste lovlige vekselkurs, der var gældende i den undersøgelsesperiode, der blev anvendt i klagen, og at der ikke findes nogen offentligt registrerede historiske kurser på et »sort« eller parallelt marked i undersøgelsesperioden. Klagen blev anset for at være underbygget af tilstrækkelige beviser til at indlede sagen. I forbindelse med selve undersøgelsen baserede Kommissionen sig imidlertid kun på efterprøvede data, som bl.a. blev indgivet af parterne i spørgeskemabesvarelserne og kontrolleret på stedet. Påstanden blev derfor afvist.

(21)

Begge parter hævdede også, at der blev begået en fejl i beregningen af dumping i klagen, da der blev anvendt »voldsomt oppustede fragtomkostninger« uden begrundelse. Den samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede desuden, at der blev begået fejl i beregningen af dumping i klagen, da den officielle valutakurs var blevet anvendt med henblik på at fastsætte den normale værdi, da der var blevet anvendt »fejlagtige hjemmemarkedspriser« og da der var blevet henvist til priserne på varmvalsede flade produkter af stål fra to egyptiske virksomheder, der ikke producerer den undersøgte vare.

(22)

Det skal i den forbindelse også nævnes, at klagen blev anset for at være underbygget af tilstrækkelige beviser til at indlede sagen. I forbindelse med selve undersøgelsen baserede Kommissionen sig kun på efterprøvede data, som bl.a. blev indgivet af parterne i spørgeskemabesvarelserne og kontrolleret på stedet. Påstanden blev derfor afvist.

(23)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Vietnam, Formosa Ha Tinh Steel Corporation (»Formosa«), Hoa Phat Dung Quat Steel Joint Company (»HPDQ«) og en bruger, Marcegaglia Carbon Steel S.p.A, fremsatte bemærkninger til dumpingberegningerne i klagen og navnlig til klagerens påstande om »en særlig markedssituation« i Vietnam, som ikke gav mulighed for en korrekt sammenligning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. De tre parter hævdede, at påstandene i klagen om den særlige markedssituation var ubegrundede.

(24)

Kommissionen mindede om, at den ved vurderingen af beviserne i klagen kun tog hensyn til de elementer, for hvilke beviserne i klagen var tilstrækkeligt nøjagtige og fyldestgørende. Den fandt, at dette ikke var tilfældet med hensyn til beviserne i klagen vedrørende den særlige markedssituation i Vietnam. Desuden blev den beregnede dumping i klagen imidlertid konstateret uden hensyntagen til den særlige markedssituation. I forbindelse med undersøgelsen fastslog Kommissionen heller ikke, at der var tale om en særlig markedssituation. Dumpingberegningerne for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter blev derfor foretaget i overensstemmelse med metoden i afsnit 3.4. Kommissionen afviste således påstandene.

(25)

Formosa hævdede, at hjemmemarkedet i Vietnam oplevede et stort pres fra importen af den undersøgte vare fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Indien til dumpingpriser. Som følge heraf indledte Vietnams regering en antidumpingundersøgelse, og der skulle efter planen indføres midlertidige foranstaltninger i januar 2025. Formosa fremførte derfor, at Kommissionen burde være opmærksom på den forventede ændring i omstændighederne, og at den burde sikre, at eventuelle antidumpingforanstaltninger over for Vietnam ville være tilstrækkelige i forhold til den nye situation af varig karakter.

(26)

Kommissionen mindede om, at vurderingen af dumping og deraf følgende skade vedrørte undersøgelsesperioden og den betragtede periode, jf. afsnit 1.8, og at den ikke kunne forudse udviklingen i markedsvilkårene eller i de vietnamesiske eksporterende producenters fremtidige adfærd. Hvis det er berettiget, og forudsat at en ændring af omstændighederne af varig karakter kunne påvises, kan der indledes en fornyet undersøgelse af tolden i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Kommissionen afviste således påstanden.

(27)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(28)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog en stikprøve på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder, samtidig med at der sikredes geografisk spredning. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ingen bemærkninger.

(29)

Følgelig bestod den endelige stikprøve af tre EU-producenter beliggende i tre forskellige medlemsstater. Den tegnede sig for mere end 34 % af den anslåede samlede produktionsmængde og for mere end 35 % af det anslåede samlede salg af samme vare i Unionen.

(30)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(31)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(32)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Egypten, Indien, Japan og Vietnam om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Desuden anmodede Kommissionen Den Arabiske Republik Egyptens repræsentation ved Den Europæiske Union, Indiens repræsentation ved Den Europæiske Union, Japans repræsentation ved Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, som kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(33)

Med hensyn til Egypten fremlagde en gruppe af eksporterende producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Gruppen består af en holdingvirksomhed, Ezz Steel Company (»Ezz Steel«), som ejer en eksporterende producent, All Ezz Dekheila Steel Company (»EZDK«), som igen ejer en anden eksporterende producent, Ezz Flat Steel Company (»EFS«). Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(34)

Med hensyn til Indien og Japan afgav fem eksporterende producenter i hvert land de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. En af de japanske virksomheder var imidlertid ikke en eksporterende producent af den pågældende vare og blev ikke taget i betragtning ved udtagelsen af stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på to eksporterende producenter i både Indien og Japan ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i de to berørte lande hørt om udtagningen af stikprøverne. Der blev ikke modtaget bemærkninger til stikprøverne.

(35)

Endelig afgav tre virksomheder for så vidt angår Vietnam de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven, men kun to af dem var eksporterende producenter af den pågældende vare. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(36)

Ingen af de eksporterende producenter anmodede om en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(37)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Egypten, Indien, Japan og Vietnam samt de kendte importører og brugerne. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (5) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(38)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Indien og Vietnam for så vidt angår den undersøgte vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Indien og Vietnam. Derfor sendte Kommissionen et yderligere spørgeskema til den indiske og den vietnamesiske regering.

(39)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg, jf. grundforordningens artikel 16, hos følgende virksomheder:

(40)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(41)

Efter indledningen af undersøgelsen hævdede en eksporterende producent, at 2020 burde medtages som referenceår i den betragtede periode for fuldt ud at tage hensyn til indvirkningen af markedsfordrejninger som følge af covid-19-krisen på udviklingen i importen af varmvalsede flade produkter af stål.

(42)

Kommissionen fandt, at den betragtede periode ikke burde udvides til at omfatte 2020, da markedet og EU-erhvervsgrenens resultater var stærkt påvirket af ekstraordinære omstændigheder, der blev udløst af covid-19-krisen. En sådan udvidelse ville ikke have tilført nogen merværdi. Desuden var varigheden af den betragtede periode i overensstemmelse med normal undersøgelsespraksis.

(43)

En anden eksporterende producent hævdede, at Kommissionen ved udvælgelsen af undersøgelsesperioden i forbindelse med indledningen af undersøgelsen udelod hele kvartalet mellem udgangen af undersøgelsesperioden og indledningsdatoen (8. august 2024) og dermed reducerede perioden til 2021 — 1. kvartal 2024 ved at udelukke hele årene i perioden 2020-2023.

(44)

Den eksporterende producent var af den opfattelse, at denne afgørelse ikke i overensstemmelse med den »retlige standard, der er fastsat« i grundforordningen, og at man ved at vælge det ikke-repræsentative år 2021 som et benchmark, fordrejede den resultatet af analysen af den væsentlige skade.

(45)

Kommissionen afviste foreløbigt disse påstande, da det for det første er Kommissionens standardpraksis, og den har skønsmæssige beføjelser til at vælge en undersøgelsesperiode, der dækker en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for datoen for indledningen af undersøgelsen (6), og til at tage tre kalenderår ud over undersøgelsesperioden i betragtning i forbindelse med skadesvurderingen, og ikke fire kalenderår. For det andet skyldtes de tab, som den samlede industrigren både i og uden for Unionen, led i 2020, hovedsagelig covid-19-krisen, som resulterede i produktionslukninger, og flere stålværker på verdensplan indstillede midlertidigt produktionen. Da der fra 2021 sås et opsving i økonomien efter covid-19, sås der også et opsving i efterspørgslen efter den undersøgte vare, hvilket resulterede i stigninger i priser og fortjeneste. Det betyder, at 2020 er et usædvanligt dårligt udgangspunkt snarere end et typisk år. For det tredje har udbud og efterspørgsel stabiliseret sig siden 2021, og en betragtet periode, der begyndte i 2021, blev derfor anset for hensigtsmæssig. Under alle omstændigheder analyserede Kommissionen i overensstemmelse med dens standardpraksis alle relevante faktorer for at vurdere udviklingen i EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(46)

Den undersøgte vare er visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»den undersøgte vare«).

Følgende varer er udelukket:

(47)

Varmvalsede flade produkter af stål fremstilles gennem varmvalsning. Dette er en metalforarbejdningsproces, hvorved det varme metal ledes igennem et eller flere par varme valser for at mindske og udjævne tykkelsen, og hvorunder metallets temperatur er højere end dets rekrystalliseringstemperatur. De kan leveres i forskellige former: i oprullet stand (olieret eller ikke olieret, dekaperet eller ikke dekaperet), i afskårne længder (plader) eller som smalt båndjern.

(48)

Varmvalsede flade produkter af stål anvendes primært til to formål. Det ene anvendelsesformål er som primært råmateriale til fremstilling af forskellige stålprodukter med en merværdi i efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål. Det andet anvendelsesformål er som et industrielt inputmateriale, der købes af slutbrugerne til flere forskellige anvendelser, herunder inden for bygge- og anlægssektoren (fremstilling af stålrør), skibsbygning, gasbeholdere, biler, trykbeholdere og energirørledninger.

(49)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Egypten, Indien, Japan og Vietnam (»de pågældende lande«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00 , 7208 25 00 , 7208 26 00 , 7208 27 00 , 7208 36 00 , 7208 37 00 , 7208 38 00 , 7208 39 00 , 7208 40 00 , 7208 52 10 , 7208 52 99 , 7208 53 10 , 7208 53 90 , 7208 54 00 , 7211 13 00 , 7211 14 00 , 7211 19 00 , ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225 19 10 90), 7225 30 90 , ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225 40 60 90), 7225 40 90 , ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226 19 10 91, 7226 19 10 95), 7226 91 91 og 7226 91 99 . KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen. Anvendelsesområdet for denne undersøgelse er fastlagt ved definitionen af den undersøgte vare ovenfor.

(50)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(51)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(52)

En eksporterende producent (Daido Steel Co. Ltd »Daido«) anmodede om udelukkelse af alle dens typer af varmvalsede flade produkter af stål med den begrundelse, at de i industrien er kendt som værktøjsstål og hurtigstål, selv om de ikke svarer til beskrivelsen af værktøjsstål i EU's kombinerede nomenklatur (KN). Den hævdede, at dens varer i) har væsentligt forskellige fysiske, tekniske og kemiske egenskaber sammenlignet med andre typer af varmvalsede flade produkter af stål, ii) markedsføres gennem specialiserede salgskanaler til forskellige priser, og iii) har forskellige specifikationer og endelige anvendelsesformål, som bør medtages i definitionen af varedækningen.

(53)

I tidligere undersøgelser vedrørende den samme varedækning udelukkede Kommissionen værktøjsstål og hurtigstål fra varedækningen i sin antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål (7). Kommissionen konstaterede, at der ganske rigtigt er store fysiske og kemiske forskelle mellem andre typer af den pågældende vare end værktøjsstål og hurtigstål, sammenlignet med værktøjsstål og hurtigstål. Kommissionen bekræfter denne vurdering i den foreliggende undersøgelse. Kommissionen fandt imidlertid, at Daido Steel Co. Ltd's anmodning om at udelukke alle virksomhedens typer af varmvalsede flade produkter af stål ikke var tilstrækkelig specifik. På denne baggrund afviste Kommissionen Daidos anmodning om at afvise alle virksomhedens varer, men bekræftede udelukkelsen af værktøjsstål, jf. afsnit 2.1. Kommissionen fandt også, at ansvaret for anvendelsen af de korrekte KN-koder ved angivelsen af varerne over for toldmyndighederne lå hos importøren.

(54)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for Ezz Steel var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag var Ezz Steels samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(55)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(56)

Kommissionen undersøgte dernæst, om den stikprøveudtagne eksporterende producents hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en identisk eller sammenlignelig varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af denne varetype til Unionen.

(57)

Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af alle varetyper for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, undtagen for to varetyper, for hvilke hjemmemarkedssalget var under 5 % og derfor ikke var repræsentativt. For disse varetyper blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med nedenstående metode.

(58)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(59)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(60)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(61)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(62)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mere end 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(63)

For det to varetyper, der ikke blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, første punktum, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(64)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden:

(65)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet.

(66)

Den eksporterende producent eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder eller uafhængige forhandlere i Unionen, og eksportprisen var den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Unionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(67)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(68)

For at tilbageregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: transport, forsikring, håndtering, lastning, provisioner og dermed forbundne omkostninger, hvor det er relevant.

(69)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer, hvor det var relevant.

(70)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, søtransport og forsikring samt håndtering og lastning.

(71)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(72)

Kommissionen blev af virksomheden gjort opmærksom på problemer med valutaomregning i Egypten i undersøgelsesperioden, jf. afsnit 1.4.3. I betragtning af at den samarbejdsvillige eksporterende producents reviderede regnskaber for undersøgelsesperioden var baseret på vekselkursen på det parallelle marked i henhold til en undtagelse udstedt af de egyptiske myndigheder den 5. september 2023, blev den parallelle vekselkurs snarere end den officielle kurs anvendt til beregningen. I grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), er det fastsat, at salgsdatoen »normalt« er fakturadatoen, og at datoen på kontrakten, ordresedlen eller ordrebekræftelsen kan anvendes, hvis disse væsentlige salgsbetingelser mere korrekt fremgår af disse dokumenter. For det første tog Kommissionen hensyn til de parallelle udsving i markedskurserne for EGP og EGP's samlede betydelige fald i forhold til USD og euro. For det andet vurderede Kommissionen den egyptiske eksporterende producents prisfastsættelsespraksis, hvorved de væsentlige salgsbetingelser blev afregnet på tidspunktet for salgskontrakten snarere end på fakturadatoen for eksportsalg. Kommissionen anvendte derfor den månedlige valutakurs som angivet i den eksporterende producents regnskaber, der var gældende på tidspunktet for salgskontrakten, til at omregne eksportprisen fra USD til EGP.

(73)

Kommissionen sammenlignede for den eksporterende producent den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(74)

På dette grundlag fastsættes den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, for den eksporterende producent til 12,8 %.

(75)

For så vidt angår Egypten er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for næsten 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den eneste samarbejdsvillige virksomhed.

(76)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Dumpingmargener

(77)

De to stikprøveudtagne eksporterende producenter samarbejdede. De eksporterende producenter solgte begge samme vare på hjemmemarkedet, både direkte og via forretningsmæssigt forbundne forhandlere. De eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen og via forretningsmæssigt forbundne parter.

(78)

Kommissionen undersøgte for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter først, om det samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøvetagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(79)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(80)

Kommissionen undersøgte dernæst, om de identiske eller sammenlignelige varetyper, som hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte på hjemmemarkedet, var repræsentative i sammenligning med de varetyper, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en identisk eller sammenlignelig varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af denne varetype til Unionen.

(81)

Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af alle varetyper for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, undtagen for to varetyper fra AMNSIL og tre varetyper fra JSW Group, for hvilke der ikke var noget hjemmemarkedssalg eller hjemmemarkedssalget var under 5 % og derfor ikke var repræsentativt. I de tilfælde, hvor der ikke forekom et hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, blev den normale værdi beregnet, fordi den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype heller ikke var tilgængelig. Der fandtes ingen andre kilder til hjemmemarkedspriser for den pågældende vare. For disse varetyper blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med nedenstående metode.

(82)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, eller om der skulle ses bort fra det salg, der ikke havde fundet sted i normal handel, på grund af prisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(83)

Produktionsomkostningerne for hver eksporterende producent i stikprøven blev justeret for de såkaldte »ikkeproduktionsomkostninger«. Der var tale om omkostninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betragtede som ikkeproduktionsomkostninger og som derfor ikke blev allokeret til produktionsomkostningerne. Det blev konstateret, at disse omkostninger, selv om de ikke blev allokeret, vedrørte fremstillingen af den undersøgte vare.

(84)

Alle stikprøveudtagne eksporterende producenter indkøbte jernmalm dels på det indiske marked og dels fra deres bundne miner. For at opfylde de kontraktlige forpligtelser i forbindelse med minedriften solgte de stikprøveudtagne eksporterende producenter jernmalm med tab for at undgå at betale bøder eller for at reducere sanktionsomkostningerne. Det realiserede tab af salg af jernmalm blev af Kommissionen betragtet som en indkøbsomkostning og blev derfor allokeret til produktionsomkostningerne.

(85)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(86)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(87)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(88)

Hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder eller slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, første punktum, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(89)

Den normale værdi blev beregnet for den enkelte varetype ved at tilføje følgende til de undersøgte eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

(90)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For de varetyper, der slet ikke solgtes på hjemmemarkedet eller for hvilke der ikke blev fundet salg i almindelig handel, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenesten ved alle transaktioner, der foregik i almindelig handel på hjemmemarkedet, tilføjet.

(91)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller via forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(92)

I tilfælde, hvor den eksporterende producent eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen.

(93)

Ud over direkte salg solgte en stikprøveudtagen eksporterende producent også den pågældende vare til Unionen til forretningsmæssigt forbundne parter, som derefter forarbejdede den pågældende vare yderligere. For disse salg blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, da Kommissionen kunne fastslå, at priserne mellem de forretningsmæssigt forbundne parter var på armslængdevilkår og afspejlede markedspriserne.

(94)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(95)

For at tilbageregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport og forsikring samt håndtering og lastning.

(96)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og emballeringsomkostninger.

(97)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, søtransport og forsikring samt håndtering og lastning.

(98)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, provision og bankgebyrer.

(99)

Samtlige stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte krav om justering for toldgodtgørelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at tilstedeværelsen af en toldgodtgørelsesordning for visse råmaterialer indebærer, at hele deres hjemmemarkedssalg er omfattet af en indirekte afgift i forhold til eksportsalget. De eksporterende producenter var imidlertid ikke i stand til at påvise, at den blotte tilstedeværelse af toldgodtgørelsesordningen havde påvirket prissammenligneligheden. De eksporterende producenter kunne ikke påvise, at toldgodtgørelsesbeløbet blev indregnet i salgsprisen. Dette krav kunne derfor ikke imødekommes.

(100)

En eksporterende producent i stikprøven fremsatte en påstand i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), om transportomkostninger mellem produktionsanlægget og de forskellige lagerfaciliteter i landet. Den eksporterende producent var imidlertid ikke i stand til at påvise, at en ekstra transportomkostning ville påvirke prissammenligneligheden. Den eksporterende producent kunne ikke påvise, at de supplerende transportomkostninger påvirkede salgsprisen. Denne påstand kunne derfor ikke accepteres.

(101)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(102)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som beregnet for den eksporterende producent, for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter på 0,77 % og 1,76 %, hvilket er under den minimalgrænse på 2 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den landsdækkende dumpingmargen også lå under minimalgrænsen. Under disse omstændigheder har Kommissionen til hensigt at afslutte den nuværende procedure, hvad angår import af den pågældende vare med oprindelse i Indien i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(103)

Interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens hensigt om at afslutte proceduren for så vidt angår Indien indenfor 15 dage efter offentliggørelsen af denne forordning.

(104)

For at fastsætte den normale værdi undersøgte Kommissionen først, om den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På denne baggrund var det samlede salg for hver af de eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(105)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(106)

Kommissionen undersøgte dernæst, om de stikprøveudtagne eksporterende producenters hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en sådan varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(107)

Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget af alle varetyper for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, undtagen for fire varetyper fra Tokyo Steel og to varetyper fra Nippon Steel, for hvilke der ikke var noget hjemmemarkedssalg eller hjemmemarkedssalget var under 5 % og derfor ikke var repræsentativt. I de tilfælde, hvor der ikke forekom et hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, blev den normale værdi beregnet, fordi den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed. Kommissionen fandt ingen andre oplysninger om priserne på disse varer. For disse ikkerepræsentative varetyper blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med nedenstående metode.

(108)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(109)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(110)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(111)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(112)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at for begge stikprøveudtagne eksporterende producenter udgjorde mængden af rentabelt salg af visse varetyper i undersøgelsesperioden mindre end 80 % af den samlede salgsmængde af denne type. Den normale værdi for disse varetyper blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af kun det rentable salg. For alle andre varetyper fandt metoden i betragtning 109 anvendelse, og den normale værdi blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(113)

For de varetyper fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, for hvilke der ikke var noget eller kun et utilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af en varetype af den samme vare i normal handel, eller når en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og stk. 6.

(114)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne eksporterende producenters gennemsnitlige omkostninger ved produktion af samme vare i undersøgelsesperioden:

(115)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. I de tilfælde, hvor der ikke forekom et hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, blev den normale værdi beregnet, fordi den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed.

(116)

Kommissionen bemærker, at i betragtning af visse mangler i de oplysninger, der blev indgivet for en af Nippon Steels indenlandske forhandlere, og i betragtning af de begrænsede mængder af påvirkede hjemmemarkedssalg besluttede Kommissionen at anvende oplysninger fra Nippon Steel og dens andre forretningsmæssigt forbundne virksomheder som reference for denne indenlandske forhandler med henblik på at fastsætte den normale værdi. På grund af de relevante datas og forklaringers følsomme karakter blev der givet yderligere oplysninger til Nippon Steel i den specifikke fremlæggelse af oplysninger.

(117)

Nippon Steel eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importør, mens Tokyo Steel kun eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder.

(118)

I tilfælde, hvor den eksporterende producent eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen.

(119)

I de tilfælde hvor den eksporterende producent eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen baseret på den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(120)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(121)

For at tilbageregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, søtransport og forsikring, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger og emballering.

(122)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer, rabatter og nedslag eftersalgsomkostninger og provision.

(123)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, søtransport og forsikring, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger emballering og beskyttelsestold.

(124)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer, rabatter eftersalgsomkostninger og provision.

(125)

Nippon Steel anmodede om en yderligere justering for at tage højde for en påstået prisforskel mellem salg til forskellige sektorer, hvor priserne i gennemsnit ville være betydeligt højere for én sektor (»sektor A«) end en anden (»sektor B«). Den foreslåede justering ville blive baseret på den gennemsnitlige prisforskel mellem de to sektorer for alt salg på hjemmemarkedet uden hensyntagen til salgsperiode og varetype, eller til om kunden var forretningsmæssigt forbundet eller uafhængig. Den deraf følgende samlede prisforskel i yen pr. ton ville blive fratrukket salgsprisen ved at gange denne prisforskel med den mængde, der solgtes til sektor A på transaktionsbasis. Under kontrolbesøget fremlagde Nippon Steel nogle generelle oplysninger, der forklarede, hvorfor der normalt ville være en prisforskel mellem de to sektorer.

(126)

Virksomheden var imidlertid a) ikke i stand til at kvantificere de underliggende elementer af prisforskellen og viste kun en samlet prisforskel (den samlede gennemsnitspris til sektor A minus den samlede gennemsnitspris til sektor B i undersøgelsesperioden), b) ikke i stand til at fremlægge specifik dokumentation, der forklarer prisforskellen på produkt- eller kundebasis, c) ikke i stand til at forklare, hvorfor prisen for visse transaktioner ganske vist var højere for sektor A som hævdet af Nippon Steel, mens prisen for andre transaktioner faktisk var højere for sektor B.

(127)

Desuden var prisforskellen mellem salget til de to sektorer på grundlag af varetype inkonsekvent og varierede fra en negativ tocifret procentdel til en positiv tocifret procentdel, både på månedsbasis og i undersøgelsesperioden som helhed. Desuden kan prisforskellen mellem de to sektorer variere fra måned til måned. For en varetype bemærkede Kommissionen f.eks., at prisen for sektor A faktisk var højere end for sektor B i en måned, lavere den næste og igen højere måneden derefter.

(128)

Selv om den eksporterende producent Nippon Steel fremlagde oplysninger om salget til de to forskellige sektorer, modtog Kommissionen ikke sådanne oplysninger fra nogen af virksomhedens forretningsmæssigt forbundne enheder. Ud over ovennævnte elementer var det derfor ikke muligt at analysere den påståede prisforskel for så vidt angår de forretningsmæssigt forbundne enheder og indvirkningen på den endelige salgspris til uafhængige kunder på hjemmemarkedet.

(129)

Af ovennævnte grunde afviste Kommissionen Nippon Steels anmodning om justering.

(130)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(131)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(132)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(133)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 32,9 %.

(134)

For alle andre eksporterende producenter i Japan beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(135)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for næsten 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den stikprøveudtagne virksomhed, som havde den højeste dumpingmargin.

(136)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 2

Dumpingmargener

(137)

Kommissionen undersøgte først, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent (Formosa og Hoa Phat) var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund blev det samlede salg for Formosa og Hoa Phat af samme vare på hjemmemarkedet fundet repræsentativt.

(138)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(139)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenters hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(140)

Kommissionen fastslog, at for Formosas vedkommende var hjemmemarkedssalget af alle varetyper for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, repræsentativt. For så vidt angår Hoa Phat var hjemmemarkedssalget af alle varetyper for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, repræsentativt, undtagen for to varetyper, for hvilke hjemmemarkedssalget var under 5 % og derfor ikke var repræsentativt. I de tilfælde, hvor der ikke forekom et hjemmemarkedssalg af en varetype af samme vare, blev den normale værdi beregnet, fordi den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed. Kommissionen fandt ingen andre oplysninger om priserne på disse varer. For disse varetyper blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet nedenfor i dette afsnit.

(141)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(142)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(143)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(144)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(145)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at for Formosa udgjorde mængden af rentabelt salg af alle varetyper i undersøgelsesperioden mindre end 80 % af den samlede salgsmængde af denne type. Den normale værdi for disse varetyper blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af kun det rentable salg.

(146)

For så vidt angår Hoa Phat udgjorde salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(147)

For de varetyper fra Formosa og Hoa Phat, for hvilke der ikke var noget eller kun et utilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af en varetype af den samme vare i normal handel, eller når en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og stk. 6, fordi den anden stikprøveudtagne producents salgspris på hjemmemarkedet for den pågældende varetype ikke kunne oplyses på en meningsfuld måde uden at tilsidesætte den pågældende producents fortrolighed. Kommissionen fandt ingen andre oplysninger om priserne på disse varer.

(148)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til Formosa og Hoa Phat gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

(149)

For så vidt angår de varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For så vidt angår de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(150)

De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem en forretningsmæssigt forbunden forhandler i et tredjeland.

(151)

Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(152)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet, og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(153)

For at tilbageregne den normale værdi til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, søtransport og forsikring samt håndtering og lastning.

(154)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(155)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for: landtransport, søtransport og forsikring samt håndtering og lastning.

(156)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger og bankgebyrer.

(157)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(158)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(159)

For alle andre eksporterende producenter i Vietnam beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsgraden er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af klagen og oplysninger fra den vietnamesiske regering.

(160)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for næsten 100 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for al anden import på niveau med margenen for Formosa.

(161)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(162)

I Unionen fremlagde 15 virksomheder produktions- og salgsdata som led i undersøgelsen af holdningstilkendegivelser og anførte, at de i undersøgelsesperioden fremstillede samme vare. Baseret på oplysningerne i klagen tegnede disse 15 virksomheder sig for omkring 86 % af produktionen af samme vare i Unionen.

(163)

Ud over disse 15 virksomheder var der 7 andre virksomheder, der fremstillede den samme vare i undersøgelsesperioden.

(164)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 59,1 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom oplysninger fra klageren og fra alle kendte EU-producenter.

(165)

Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 34 % af den samlede EU-produktion af samme vare og ca. 35 % af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 28.

(166)

EU-producenterne, der tegner sig for den samlede produktion i Unionen, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og er i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«.

(167)

EU-producenterne har forskellige forretningsmodeller og forskellig grad af vertikal integration. Ikke desto mindre kan EU-erhvervsgrenen generelt karakteriseres som en erhvervsgren med en høj grad af vertikal integration, da det konstateredes, at EU-producenterne samtidig var leverandører af samme vare til importører og brugere og selv konkurrerede med de samme uafhængige importører, brugere og stålservicecentre, jf. betragtning 302.

(168)

Som nævnt i betragtning 46 tariferes den undersøgte vare under en række KN-koder, der omfatter visse ex-koder. For ikke at undervurdere EU-forbruget og i betragtning af den tilsyneladende marginale indvirkning af sådanne koder på det samlede forbrug indgår importmængderne for KN-ex-koderne fuldt ud ved beregningen af EU-forbruget.

(169)

Da EU-erhvervsgrenen overvejende er vertikalt integreret, og den undersøgte vare betragtes som et primær råmateriale til fremstilling af forskellige varer med merværdi i efterfølgende produktionsled, såsom koldvalsede produkter, varmgalvaniserede coils, varmvalsede stålplader, smalt båndjern og afkortede produkter eller overtrukne varmvalsede plader, blev forbruget på det bundne og det frie marked analyseret særskilt.

(170)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser fastsættes inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den undersøgte vare, og priserne er frie markedspriser.

(171)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med samme vare og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(172)

Kommissionen fastsatte det bundne forbrug i Unionen på grundlag af den bundne anvendelse og det bundne salg på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen. På dette grundlag udviklede det bundne forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 3

Det bundne forbrug på EU-markedet (ton)

(173)

Det blev fastslået, at 56,1 % af EU-produktionen af varmvalsede flade produkter af stål er afsat til det bundne marked, mens de resterende 43,9 % sælges på frie markedsvilkår.

(174)

I løbet af den betragtede periode faldt det bundne EU-forbrug på EU-markedet med ca. 16 %. Dette fald skyldes hovedsagelig et fald i efterspørgslen på bundne markeder, herunder produktionsdele til f.eks. bilindustrien og bygge- og anlægsindustrien.

(175)

En eksporterende producent hævdede, at andelen af det bundne forbrug (dvs. interne overførsler med henblik på yderligere forarbejdning af den undersøgte vare uden fakturering, og som kommer på det frie marked, og »bundet salg« ved transaktioner, som ikke er på armslængdevilkår med forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning) i forhold til den samlede produktion af varmvalsede flade produkter af stål burde tages i betragtning. Efter denne eksporterende producents opfattelse ville dette have en stærk indvirkning på den endelige konstatering af skade, navnlig da der er anvendt en anden tilgang til beskæftigelsestendenser eller rentabilitetsmargener.

(176)

En bruger hævdede, at da flere EU-producenter af varmvalsede flade produkter af stål er vertikalt integrerede og deres bundne anvendelse og salg af samme vare tegner sig for ca. 50 % af den samlede produktion, og tegnede EU-producenternes andel af EU-forbruget (det frie) sig faktisk for mere end 70 %.

(177)

Kommissionen har nøje undersøgt spørgsmålet om »bunden anvendelse« og »bundet salg«, som er yderst relevant i den foreliggende undersøgelse. Den har behandlet salget på det frie marked og det bundne salg separat i sin skadesvurdering.

(178)

Kommissionen bemærker, at selv om nogle af EU-producenterne har forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der enten forhandler eller forarbejder samme vare, foregår deres salg til disse forretningsmæssigt forbundne enheder også på armslængdevilkår, og at disse forretningsmæssigt forbundne enheder har lov til at købe fra alle leverandører, herunder leverandører fra de pågældende lande, og ikke kun fra forretningsmæssigt forbundne producenter af primærstål, og at alle disse indkøb foretages til markedspris. Det var således ikke alt salg mellem forretningsmæssigt forbundne parter, der blev betragtet som bundet salg og medtaget i mængden eller værdien heraf.

(179)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen og b) importen til Unionen fra alle tredjelande, som oplyst af Eurostat (8), og tog samtidig højde for de oplysninger, der blev afgivet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande. På dette grundlag udviklede forbruget på det frie marked i Unionen sig som følger:

Tabel 4

Forbruget på det frie marked i Unionen (ton)

(180)

Ifølge oplysninger fra EU-erhvervsgrenen faldt forbruget på det frie marked i Unionen i den betragtede periode med ca. 6 % i undersøgelsesperioden.

(181)

Det samlede forbrug — summen af forbruget på det bundne og det frie marked — udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Samlet EU-forbrug (frie og bundne marked) (ton)

(182)

Ovenstående tabel viser, at det samlede forbrug i 2022 faldt med 13 % i forhold til 2021. Det bundne forbrug udgjorde næsten 56,1 % af det samlede forbrug i undersøgelsesperioden.

(183)

Efter indledningen af undersøgelsen anfægtede tre eksporterende producenter fra Egypten og Japan samt brugerne Kommissionens oprindelige beslutning om at vurdere importen fra de fire pågældende lande kumulativt og hævdede, at:

(184)

På grundlag af ovenstående hævdede disse interesserede parter, at de kumulative betingelser i grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke var opfyldt for så vidt angår eksporten fra Egypten og Japan.

(185)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(186)

I denne bestemmelse er det fastsat, at import fra mere end ét land, kun skal vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at:

(187)

Kommissionen afviste de tre eksporterende producenters argumenter af følgende grunde:

(188)

Kommissionen konkluderede derfor, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, er opfyldt for to af de pågældende lande, og bekræftede foreløbig, at Egypten, Japan og Vietnam skulle undersøges kumulativt med henblik på konstatering af skade.

(189)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat og for Vietnams vedkommende på grundlag af de eksportmængder, som de eksporterende producenter havde indberettet (jf. tabel 6). Markedsandelen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 4.

(190)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 6

Importmængde (ton) og markedsandel

(191)

Tabellen ovenfor viser, at importen fra de pågældende lande i absolutte tal steg i den betragtede periode. Sideløbende hermed steg den samlede markedsandel for landenes import til Unionen i den betragtede periode med næsten 3 procentpoint [4,9 – 5,4] % i 2021 til [8,0 – 8,5] %, eller en stigning på 56 %).

(192)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat.

(193)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 7

Importpriser (EUR/ton)

(194)

Kommissionen vurderede prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de tre EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på det frie marked i Unionen, justeret til ab fabrik-niveau, og de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på et niveau, der svarer til cif-prisen, Unionens grænse, pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige producenter i de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis (dvs. med omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(195)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden.

(196)

På grundlag af ovenstående blev det konstateret, at dumpingimporten fra de fleste af de pågældende stikprøveudtagne eksporterende producenter underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem - 0,0 % og 10,1 % som anført i nedenstående tabel.

Tabel 8

Underbudsmargener

(197)

Den pågældende vare er for hovedparten meget prisfølsom, og konkurrencen er i vid udstrækning baseret på priser. Desuden oplyses priserne på markedet på forskellige specialiserede websteder. Undersøgelsen viste, at kun en del af ordrerne er baseret på tidsbegrænsede kontrakter, idet kunderne altid har mulighed for at skifte fra en leverandør til en anden på et ret volatilt marked. I den forbindelse anses underbudsmargenerne for at være betydelige, dog med undtagelse af Egypten. Undersøgelsen viste også, at EU-erhvervsgrenens priser blev trykket af lavprisimporten med oprindelse i Egypten, som fulgte lignende tendenser og handelsmønstre.

(198)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(199)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 28.

(200)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen var baseret på oplysningerne fra klageren, som efterfølgende blev krydstjekket med data fra EU-producenter, tilgængelige officielle statistikker (Eurostat) og eksporterende producenters data for så vidt angår Vietnam. Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer blev foretaget for de stikprøveudtagne EU-producenter. Analysen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(201)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af samme undersøgte vare og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. Ved visse skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen analyserede Kommissionen oplysningerne for det frie marked og det bundne marked hver for sig og foretog en sammenlignende analyse.

(202)

Disse faktorer er på den ene side: salg, markedsandel, enhedspriser, enhedsomkostninger, rentabilitet og likviditet. Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse.

(203)

Der er tale om følgende faktorer: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, investeringsafkast, beskæftigelse, produktivitet, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger. For disse faktorer kan Kommissionen kun foretage en relevant vurdering ved at tage EU-erhvervsgrenens samlede aktivitet i betragtning. Denne analyse er i overensstemmelse med både EU-Domstolens og WTO's retspraksis (9).

(204)

Konsortiet hævdede, at EU-erhvervsgrenen for varmvalsede flade produkter af stål allerede var overbeskyttet af antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger. I de seneste otte år er der blevet indført en række antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare fra adskillige eksportlande såsom Kina, Rusland, Brasilien, Iran, Ukraine og Tyrkiet. Foranstaltningerne over for Ukraine fik lov til at udløbe i 2023. Desuden blev beskyttelsesordningen for nylig ændret med fastsættelsen af et loft, der begrænser importen fra lande, der er omfattet af toldkontingenter, til 15 %, f.eks. Vietnam, Egypten og Japan.

(205)

Det skal bemærkes, at antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger har forskellige formål. Antidumping- og antisubsidieforanstaltninger imødegår illoyal priskonkurrence, mens beskyttelsesforanstaltningerne omfatter importmængder (dvs. trussel om alvorlig skade som følge af en hurtig stigning i importmængderne). Desuden behandlede Kommissionen disse påstande om dobbelt afhjælpning i den såkaldte »forordning om dobbelte foranstaltninger« (10). Kommissionen har tidligere afvist lignende argumenter om dobbelt foranstaltninger på det grundlag, at beskyttelsesforanstaltningerne sikrer, at kun når importen overstiger mængden af det toldfri toldkontingent, kan denne import pålægges den gældende antidumping- og/eller udligningstold, således at den ikke får en større indvirkning på handelen end ønskeligt.

(206)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(207)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med ca. 11,274 mio. ton (– 16 %) som følge af det kombinerede fald i salget på det frie og det bundne marked.

(208)

De indberettede kapacitetstal vedrører den tekniske kapacitet, hvilket indebærer, at der er taget hensyn til de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige og omfatter installationsperioder, vedligeholdelse, flaskehalse og andre almindelige produktionsstandsninger. Produktionskapaciteten var stabil i den betragtede periode.

(209)

Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt i den betragtede periode og lå på mellem 63 % og 75 % i takt med faldet i produktionsmængden.

(210)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 10

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked

(211)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked i Unionen (ekskl. bundent salg) faldt i den betragtede periode med 15 % fra 27,729 mio. ton til 23,570 mio. ton.

(212)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med hensyn til EU-forbruget med 2 procentpoint, fra 72,2 % til 70,2 %. Faldet i salgsmængden på det frie marked i Unionen og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele var betydeligt større end faldet i forbruget på det frie marked i Unionen, som er en indikator for forringelsen af konkurrenceevnen blandt EU's stålproducenter.

(213)

For så vidt angår det bundne marked i Unionen udviklede salgsmængden og markedsandelen sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Salgsmængde og markedsandel på det bundne marked i Unionen

(214)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det bundne marked i Unionen (bestående af bundne overførsler og bundet salg på det bundne marked i Unionen) faldt i absolutte tal med over 16 % i den betragtede periode fra 39 224 mio. ton til 33 143 mio. ton.

(215)

EU-erhvervsgrenens andel af den bundne anvendelse (udtrykt i procent af den samlede produktion) forblev stabil i den betragtede periode på mellem 55,7 % og 56,1 %.

(216)

Beskæftigelsen blev beregnet ved kun at medregne de ansatte, der er direkte beskæftiget med samme vare hos de forskellige EU-producenter af primærstål. Denne metode gav nøjagtige data.

(217)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 12

Beskæftigelse og produktivitet

(218)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse faldt i den betragtede periode for at reducere produktionsomkostningerne og øge effektiviteten i lyset af den stigende konkurrence fra importen fra de pågældende lande og fra anden import på markedet. Dette førte til en reduktion af arbejdsstyrken på 9,7 % i den betragtede periode (indirekte beskæftigelse ikke medregnet). Som følge heraf, og i betragtning af faldet i produktionsmængden (– 16,0 %) i den betragtede periode, faldt produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som output pr. ansat pr. år, mindre (– 7,0 %) end faldet i den faktiske produktion. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen var villig til at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår for at forblive konkurrencedygtig.

(219)

Bortset fra en vietnamesisk eksporterende producent lå dumpingmargenerne alle væsentligt over minimalgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(220)

EU-forbruget (på det frie marked) faldt med 6 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 15 %. EU-erhvervsgrenen oplevede således et tab i markedsandele, hvorimod markedsandelen for importen fra de pågældende lande steg i den betragtede periode.

(221)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Salgspriser på det frie marked i Unionen

(222)

Ovenstående tabel viser udviklingen i enhedssalgspriserne på det frie marked i Unionen i forhold til de tilsvarende produktionsomkostninger. De gennemsnitlige salgspriser var først højere end de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger i 2021 og 2022. Situationen vendte i 2023 og undersøgelsesperioden, hvor enhedsproduktionsomkostningerne blev højere end de gennemsnitlige salgspriser.

(223)

Den ekstraordinære situation for en af stikprøveudtagne producenter, hvis produktion blev reduceret betydeligt i undersøgelsesperioden på grund af en længere vedligeholdelsesperiode end oprindeligt planlagt, er forklaret i betragtning 254-256. De ekstraomkostninger, som denne situation medførte, blev ikke taget i betragtning ved fastlæggelsen af udviklingen i produktionsomkostningerne.

(224)

Covid-19-krisen påvirkede i mindre grad efterspørgslen og priserne på markedet i 2021 og 2022 i sammenligning med 2023 og undersøgelsesperioden, som viste en negativ tendens illustreret ved et kraftigt prisfald som følge af et fald i efterspørgslen efter stål.

(225)

På trods af EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at reducere omkostningerne (jf. betragtning 218) forblev produktionsomkostningerne betydeligt højere end de faldende salgspriser i 2023 og undersøgelsesperioden. For at begrænse tabet af markedsandele fulgte EU-producenterne den nedadgående prisspiral og reducerede deres salgspriser betydeligt, navnlig i 2023 og undersøgelsesperioden. Da den undersøgte vare er en råvare, var EU-producenterne nødt til at følge den nedadgående prisspiral.

(226)

Nogle af producenterne i stikprøven overførte eller leverede visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, der var beregnet til bunden anvendelse, til afregningspriser med henblik på yderligere forarbejdning til forskellige varer i efterfølgende produktionsled, og anvendte forskellige prispolitikker/omkostningspolitikker (kostpris og/eller kostpris plus avance), hvilket kunne betragtes som frie markedsvilkår. Der kan derfor ikke drages nogen anvendelige konklusioner på grundlag af prisudviklingen for bunden anvendelse og/eller omkostningsudviklingen. Når salget mellem forretningsmæssigt forbundne parter fandt sted på armslængdevilkår, jf. betragtning 177, blev det taget i betragtning ved beregningen af den gennemsnitlige enhedssalgspris på det frie marked i Unionen, jf. tabel 13.

(227)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 14

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(228)

I den betragtede periode steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 5 %, hovedsagelig på grund af eksterne faktorer såsom den høje inflation. Stigningen i 2023 skyldtes fratrædelsesgodtgørelser, der skulle bogføres som følge af et fald i antallet af ansatte.

(229)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 15

Lagerbeholdninger

(230)

Lagerbeholdningerne steg i den betragtede periode og fulgte en modsat tendens i forhold til produktionsmængden. Selv om sådanne lagerbeholdninger udgør en betydelig mængde finansielle ressourcer i absolutte tal, forblev de på et rimeligt niveau udtrykt i procent af produktionsmængden.

(231)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 16

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(232)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I 2021 og 2022 kunne EU-erhvervsgrenen på grund af covid-19-krisen opnå en vis fortjeneste. I anden halvdel af undersøgelsesperioden udviklede rentabiliteten sig imidlertid negativt. Der opstod tab i 2023 og i undersøgelsesperioden.

(233)

Som det fremgår af tabel 13, faldt enhedssalgspriserne kraftigt til det niveau, der blev opnået i 2022, efter at salgspriserne var steget betydeligt i 2021. Enhedsproduktionsomkostningerne fulgte ikke en lignende tendens og forblev på et meget højere niveau, hvilket førte til et tab på – 5,1 % i 2023 og – 3,0 % i undersøgelsesperioden.

(234)

På trods af den forværrede situation fortsatte EU-erhvervsgrenen med at investere betydelige beløb. Disse investeringer blev hovedsagelig foretaget for at erstatte eksisterende udstyr, hvilket vedrører den normale aktivitet i en virksomhed, der er aktiv i en kapitalintensiv industri, hvor sådanne investeringer er nødvendige. EU-erhvervsgrenen investerede også i grøn omstilling for at reducere sit CO2-fodaftryk.

(235)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten forværredes kraftigt i den betragtede periode og faldt fra et positivt til et negativt og uholdbart niveau som følge af den forværrede rentabilitet og de øgede lagerbeholdninger.

(236)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet forværredes og faldt til et negativt niveau i 2023 og undersøgelsesperioden på grund af den negative tendens i rentabiliteten. De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev påvirket af tabene i den betragtede periode, hvilket fremgår af de investeringer, der måtte udsættes (jf. betragtning 277 vedrørende suspenderede investeringer).

(237)

EU-erhvervsgrenen som helhed kunne ikke opretholde sine produktions- og salgsmængder og forbedre sin kapacitetsudnyttelsesgrad på grund af faldet i det bundne og det frie forbrug. Produktions- og salgsmængderne faldt faktisk mere end forbruget på EU-markedet. I lyset af den faldende produktion traf EU-erhvervsgrenen konkrete foranstaltninger for at forbedre effektiviteten ved at holde et stramt greb om produktionsomkostningerne (hovedsagelig råmaterialer og arbejdskraftomkostninger) og ved at øge produktionen pr. ansat, da EU-erhvervsgrenens situation begyndte at forværres. Ikke desto mindre steg produktionsomkostningerne med 18 %, da enhedssalgsprisen forblev stabil i den betragtede periode, med undtagelse af 2022. EU-erhvervsgrenens rentabilitet forværredes derfor betydeligt fra 12 % i 2021 og 2022, hvor EU-erhvervsgrenen nød godt af genopretningen af økonomien efter covid-19-krisen, til en tabsgivende situation i 2023 og undersøgelsesperioden. EU-producenterne i stikprøven kunne stadig foretage investeringer i hele den betragtede periode, hvilket viste deres dynamik i en forværret finansiel situation.

(238)

I lyset af ovenstående konkluderes det derfor på nuværende tidspunkt, at ovenstående oplysninger viser, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(239)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Endelig blev importmængderne vedrørende Indien og den vietnamesiske eksportør Ha Tinh Steel Corporation, for hvilke der ikke blev konstateret dumping, ikke taget i betragtning i analysen af årsagssammenhængen mellem importen fra de pågældende lande og EU-erhvervsgrenen, men i analysen af andre potentielle årsager til skade.

(240)

De faktorer, der blev taget i betragtning af Kommissionen, var:

(241)

De eksporterende producenters salgspriser faldt i gennemsnit fra 828 EUR/ton i 2021 til 679 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Ved løbende at sænke deres enhedssalgspriser i den betragtede periode var de eksporterende producenter fra Egypten, Japan og Vietnam i stand til at øge deres markedsandel fra [4,9 – 5,4] % i 2021 til [8,0 – 8,5] % i undersøgelsesperioden, jf. tabel 6. Der var også en betydelig stigning i importmængderne fra de pågældende lande i 2023 set i forhold til de foregående år, nemlig fra [1 676 689-2 029 676] til [2 654 306-3 201 585]ton i 2023.

(242)

Kommissionen konstaterede, at de øgede mængder og det kraftige fald i priserne på importen fra de pågældende lande i den betragtede periode forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Dette skyldes, at som følge af de eksporterende producenters aggressive prispolitik i de pågældende lande havde EU-producenterne ikke andet valg end at sænke priserne og sælge til tabsgivende priser for at bevare en vis salgsmængde og markedsandel. Desuden har de nuværende foranstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter af stål fra navnlig Kina og Rusland gjort det muligt for de pågældende lande at øge den markedsandel, de kinesiske eksporterende producenters tidligere tegnede sig for, samtidig med at de sænkede deres enhedssalgspris i den betragtede periode. Dette havde følgelig negative virkninger for erhvervsgrenens rentabilitet, der faldt til et uholdbart niveau på – 3,0 % i undersøgelsesperioden. Desuden bemærkede Kommissionen også, at den kraftige stigning i importen fra de pågældende lande kombineret med dumpingpriser, der enten underbød og/eller trykkede EU-erhvervsgrenens priser, faldt sammen med den betydelige forværring af EU-erhvervsgrenens situation i 2023 og fortsatte i undersøgelsesperioden.

(243)

Hoa Phat Group hævdede, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem skaden og importen fra de pågældende lande, men hævdede, at EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse allerede var lav i begyndelsen af den betragtede periode, selv om de pågældende landes markedsandel var på mellem [4,9 - 5,4] %.

(244)

Faktisk var kapacitetsudnyttelsesgraden meget højere i 2021 (75 %) end i 2023 eller undersøgelsesperioden, hvor den faldt til under 65 % som følge af stigningen i importen fra de pågældende lande og faldet i efterspørgslen. Hvorvidt EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse ville have været højere i 2021 uden import fra de pågældende lande, er irrelevant og angiver på ingen måde, at dumpingimporten ikke ville have forvoldt skade. Tværtimod tyder det tidsmæssige sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten og faldet i kapacitetsudnyttelsen på, at dumpingimporten var årsagen til faldet i kapaciteten. Påstanden blev derfor afvist.

(245)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 17

EU-producenternes eksportsalg

(246)

Klageren hævdede, at dens eksportresultater ikke kunne være årsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Undersøgelsen viste, at de stikprøveudtagne EU-producenters eksportsalg kun tegnede sig for ca. 15,4 % af deres samlede salg på det frie marked i undersøgelsesperioden og en endnu mindre andel af den samlede produktion (4,7 %) i samme periode. For det andet faldt EU-erhvervsgrenens eksport til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder betydeligt, men fulgte et mønster svarende til det samlede EU-forbrug, som faldt med 11 % mellem 2022 og 2023, jf. betragtning 179. For det tredje lå eksportpriserne hovedsagelig på et højere niveau end priserne på det frie marked i Unionen (+ 38 EUR/ton i undersøgelsesperioden) og fulgte samme tendens.

(247)

Kommissionen konkluderede, at EU-producenternes eksportresultater bidrog til EU-erhvervsgrenens skade. Den fandt imidlertid, at denne faktor ikke svækkede årsagssammenhængen på grund af de begrænsede mængder, der var tale om, og den parallelle tendens, som eksportsalget fulgte.

(248)

Marcegaglia, Al Ezz Dekheila Steel Company S.A.E og Hoa Phat Group hævdede, at klageren ikke på passende vis undersøgte virkningen af importen af den undersøgte vare fra Sydkorea og Taiwan i sin klage. Efter deres opfattelse bekræftede en korrekt undersøgelse af mængde- og værditendenserne, at der nødvendigvis burde have været taget hensyn til denne import i både skades- og dumpinganalysen i klagen.

(249)

Nippon og JFE Steel Corporation hævdede for det første, at klagerens lavere markedsandel hang direkte sammen med en stigning i importen fra Taiwan og Sydkorea, som tilsammen har øget deres markedsandel med over 5,5 %. For det andet kan klagerens dårlige eksportresultater forklare det kraftigste og mest betydelige fald i skadesindikatorerne i klagen. EU-erhvervsgrenens eksportsalgsmængde faldt med 31 % i den betragtede periode.

(250)

I betragtning af ovenstående og de foreløbige konklusioner i afsnit 3.2 og 3.4 analyserede Kommissionen udviklingen i importen fra tredjelande, herunder Indien og Vietnam, for så vidt angår Hoa Phat. Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 18

Tredjelandes mængde, enhedspriser og markedsandele

(251)

Undersøgelsen viste, at importen fra Indien, Sydkorea, Taiwan og Vietnam (Hoa Phat) steg i både absolutte og relative tal i den betragtede periode. Kommissionen bemærkede, at importen fra andre tredjelande, der ikke er omfattet af denne undersøgelse, derimod faldt endnu mere i samme periode, således at importen fra alle tredjelande, der ikke er omfattet af denne undersøgelse, generelt faldt. Sideløbende steg importen fra de pågældende lande betydeligt.

(252)

Kommissionen analyserede også udviklingen i importpriserne fra tredjelande. Med undtagelse af 2021 var de gennemsnitlige importpriser fra tredjelande i gennemsnit højere end importpriserne fra de pågældende lande. På dette grundlag fandt Kommissionen, at udviklingen i importen fra tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen.

(253)

Nippon og JFE Steel Corporation hævdede, at klageren ikke behandlede spørgsmålet om EU-erhvervsgrenens egen import af varmvalsede flade produkter af stål til Unionen, og blot uden yderligere beviser anførte, at denne faktor ikke var af en sådan art, at den påvirkede årsagssammenhængen. Med hensyn til køb af den pågældende vare fra de pågældende lande foretaget af EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne enheder viste undersøgelsen, at eftersom disse enheder handler på armslængdevilkår, og der var tale om meget begrænsede importmængder, kan denne import ikke bryde årsagssammenhængen.

(254)

En stikprøveudtagen virksomhed stod over for en ekstraordinær situation i undersøgelsesperioden, som midlertidigt reducerede virksomhedens produktionskapacitet på grund af en længere periode med vedligeholdelse af en af dens ovne end oprindeligt planlagt. Denne ekstraordinære situation forværrede nedgangen i denne virksomheds produktion i den betragtede periode. Denne begivenhed forklarer imidlertid ikke faldet i EU-erhvervsgrenens samlede produktionsniveau (– 11,3 mio. ton) i den betragtede periode. Denne producent havde faktisk forudset vedligeholdelsen med en større produktionsmængde for at kompensere for den kommende vedligeholdelsesperiode. I betragtning af det store antal andre EU-producenter med uudnyttet kapacitet, som var i stand til at producere og sælge relativt mere for at »udfylde hullet«, havde en sådan ekstraordinær situation derfor ikke nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens produktionsniveau i den betragtede periode.

(255)

Kommissionen sikrede også, at de omkostninger, der blev indberettet af den pågældende stikprøveudtagne EU-producent, blev justeret, så de ikke blev påvirket af en sådan ekstraordinær situation.

(256)

Kommissionen konkluderede derfor, at denne ekstraordinære situation ikke bidrog til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(257)

Nippon Steel, JFE Steel Corporation, Marcegaglia, Al Ezz Dekheila Steel Company S.A.E og Hoa Phat Group hævdede, at EU-producenterne ikke var tilstrækkeligt konkurrencedygtige på grund af forholdsvis højere produktionsomkostninger, der skyldtes højere råmaterialeomkostninger og højere energiomkostninger, og henviste også til inflation og til EU-erhvervsgrenens investeringer i dekarboniseringsindsatsen for at overholde strengere miljøstandarder.

(258)

Med hensyn til energi hævdede de, at omkostningsstigningerne blev forværret af konsekvenserne af Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine. Alternativt hævdede de, at de strukturelt høje energiomkostninger i Unionen sammenlignet med næsten alle andre store stålproducerende lande gav EU's stålindustri en alvorlig konkurrencemæssig ulempe i forhold til mange andre stålproducenter.

(259)

Undersøgelsen viste, at omkostningerne til det vigtigste råmateriale, jf. tabel 19, steg betydeligt i 2022, før de faldt i 2023 og undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen kunne overføre stigningen i produktionsomkostningerne til sine kunder i 2021 og 2022, hvilket førte til en pludselig og betydelig stigning i enhedssalgsprisen. I 2023 faldt omkostningerne til råmaterialer pr. ton færdigt produkt betydeligt. Prisniveauet på EU-markedet faldt imidlertid endnu mere, og EU-erhvervsgrenen måtte derfor absorbere omkostningsforskellen. 2023 og undersøgelsesperioden faldt sammen med stigningen i importmængden fra de pågældende lande, som blev forværret af det deraf følgende kraftige prisfald.

Tabel 19

Udgifter til råmaterialer (jernmalm, kokskul og visse legeringer)

(260)

Kommissionen konkluderede derfor, at i en situation med rimelige markedsvilkår kunne EU-erhvervsgrenen have opretholdt sit salgsprisniveau og kunne have høstet fordelene ved en nedbringelse af omkostningerne fra 2023 og forblive rentabel. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at den globale stigning i råmaterialepriserne bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(261)

Virkningen af energiomkostningerne blev nøje undersøgt. Energi er ikke den vigtigste omkostningskomponent i produktionen af den undersøgte vare, selv om den er vigtig. Argumenterne vedrørende energiomkostningerne kunne desuden ikke forenes med den omstændighed, at EU-producenterne stadig var i stand til at opnå en fortjeneste på over 10 % i 2022, hvor denne påståede komparative ulempe for så vidt angår omkostninger også ville have eksisteret. I betragtning af energiomkostningernes begrænsede andel af de samlede produktionsomkostninger (i gennemsnit 8 % for de stikprøveudtagne producenter i undersøgelsesperioden) konkluderede Kommissionen, at stigningen i energiomkostningerne ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev konstateret i undersøgelsesperioden.

(262)

Virkningen af investeringer som følge af overholdelse af miljøbestemmelser blev også undersøgt, og Kommissionen konkluderede foreløbigt, at investeringer i FoU og innovation i forbindelse med overholdelse af miljøreglerne stort set forblev stabile i den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at de omkostninger, som EU-erhvervsgrenen havde afholdt for at overholde miljølovgivningen, ikke bidrog til den konstaterede væsentlige skade.

(263)

Marcegaglia, Formosa, Al Ezz Dekheila Steel Company S.A.E og Hoa Phat Group hævdede, at klageren ikke tog hensyn til den betydelige nedgang i efterspørgslen på EU-markedet i sin analyse af årsagssammenhængen.

(264)

Undersøgelsen viste, at selv om efterspørgslen på markedet faldt i den betragtede periode, fulgte importen fra de pågældende lande en modsat tendens og steg i absolutte tal med næsten 1 mio. ton og opnåede dermed en betydelig markedsandel på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Kommissionen bemærkede også, at EU-erhvervsgrenens situation var bedre i 2022 end i undersøgelsesperioden, selv om forbruget var lavere end i undersøgelsesperioden. Kommissionen konkluderede derfor, at nedgangen i efterspørgslen efter varmvalsede flade produkter af stål ikke bidrog til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(265)

Der blev konstateret en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Egypten, Japan og Vietnam på den ene side og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, på den anden side. Der var et tidsmæssigt sammenfald mellem den kraftige stigning i mængden af dumpingimport til konstant faldende priser fra Egypten, Japan og Vietnam og forværringen af Unionens resultater, som blev tydelig i 2023. EU-erhvervsgrenen havde ikke andet valg end at følge det samme prisniveau som dumpingimporten for at undgå et yderligere tab af markedsandele. Dette resulterede i en forværring af EU-erhvervsgrenens situation, som det fremgår af forskellige makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer som rentabilitet, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og likviditet. Sideløbende hermed var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at drage fordel af de antidumping- og udligningsforanstaltninger, der gælder for importen fra forskellige lande, og som også blev indført i den betragtede periode (jf. betragtning 53).

(266)

Kommissionen har konstateret, at andre faktorer, der kan have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, var EU-producenternes eksportresultater og import fra andre tredjelande end de pågældende lande.

(267)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(268)

Som anført i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af priserne på råmaterialer i Indien og Vietnam for så vidt angår den undersøgte vare. I løbet af undersøgelsen anmodede klageren Kommissionen om at udvide anvendelsen af artikel 7, stk. 2a, til også at omfatte Egypten og Japan.

(269)

Den supplerende anmodning indeholdt imidlertid ikke tilstrækkelige beviser for de fordrejninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og berettigede derfor ikke en ændring af indledningsmeddelelsen og den efterfølgende undersøgelse vedrørende potentielle fordrejninger af råmaterialepriserne for så vidt angår Egypten og Japan.

(270)

På grund af konstateringen af minimale dumpingniveauer for Indien og Kommissionens hensigt om at afslutte denne procedure for Indiens vedkommende i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, blev påstanden om fordrejninger af råmaterialepriserne i Indien irrelevant.

(271)

Kommissionen vurderede således skadestærsklen i henhold til artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Vietnam og i henhold til artikel 7, stk. 2, for så vidt angår Egypten og Japan.

(272)

For at foretage vurderingen af det passende niveau for foranstaltningerne over for Vietnam fastsatte Kommissionen først målprisunderbuddet (dvs. hvad ville skadesmargenen være uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a) for den vietnamesiske eksporterende producent, for hvilken der var konstateret dumping. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for Vietnam var højere end landets skadesmargen.

(273)

I en situation uden fordrejninger af råmaterialepriserne ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(274)

I den forbindelse fandt klageren, at en rimelig målfortjeneste burde ligge på mellem 10 % og 15 %, mens flere interesserede parter hævdede, at den burde ligge på mellem 6 og 8 %.

(275)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %. Med hensyn til rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra de pågældende lande var det ikke muligt at fastsætte en fortjenstmargen på grundlag af nogen af årene forud for stigningen, da EU-erhvervsgrenen i disse år led under en tilstrømning af dumpingimport fra andre oprindelseslande. Desuden blev det konstateret, at 2021 og 2022 var stærkt påvirket af den økonomiske genopretning efter covid-19, og det forekom ikke hensigtsmæssigt at fastsætte målfortjenesten. Derfor kunne ingen af disse år betragtes som et år med en normal konkurrencesituation på EU-markedet.

(276)

Kommissionen fandt det derfor mere hensigtsmæssigt at anvende det rentabilitetsniveau på 6,8 %, der blev opnået i 2017, og som blev konstateret i sagen om varmvalsede flade produkter af stål mod Tyrkiet (11).

(277)

EU-erhvervsgrenen fremlagde beviser for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger under kontrolbesøgene ved at kontrollere virksomhedens interne optegnelser vedrørende investeringsplaner, ledelsesbeslutninger og regnskaber. EU-erhvervsgrenens påstande blev faktisk anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifter«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. På grundlag af efterprøvede oplysninger om investeringer, som ikke kunne gennemføres i den betragtede periode, blev målfortjenstmargenerne forhøjet med op til 1,05 % afhængigt af de stikprøveudtagne producenter.

(278)

Den målfortjeneste, der blev fastsat i denne undersøgelse og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, lå således på mellem 6,8 % og 7,85 % afhængigt af den situation, der blev konstateret i hver af de stikprøveudtagne virksomheder.

(279)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende de respektive målfortjenstmargener på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(280)

Kommissionen vurderede afslutningsvis, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de indsendte oplysninger, som blev understøttet af virksomhedernes rapporteringsværktøjer og prognoser, fastsatte Kommissionen ekstraomkostninger på mellem 15,28 og 41,12 EUR/ton ud sammenholdt med omkostningerne i forbindelse med overholdelse af sådanne konventioner i undersøgelsesperioden. Disse ekstraomkostninger blev lagt til den ikkeskadevoldende pris.

(281)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vietnamesiske eksporterende producents vejede gennemsnitlige importpris for hver enkelt varetype og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på det frie marked i Unionen i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Resultatet af denne beregning fremgår af nedenstående tabel.

(282)

Efter at have konstateret, at målprisunderbuddet var højere end dumpingen, blev analysen af fordrejningerne af råmaterialepriserne irrelevant, da antidumpingtolden ikke kan være højere end den faktiske dumping.

(283)

Ifølge beviserne i klagen var eksporten af jernmalm og kokskul, der tegnede sig for henholdsvis [30-40 %] og [26-39 %] af produktionsomkostningerne i Vietnam, pålagt eksportafgifter.

(284)

I sin analyse af fordrejningerne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, undersøgte Kommissionen som anført i indledningsmeddelelsen alle fordrejninger, der er omfattet af nævnte bestemmelse.

(285)

Først identificerede Kommissionen de vigtigste råmaterialer, som hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter anvendte i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. De råmaterialer, som må forventes at tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, blev betragtet som de vigtigste råmaterialer.

(286)

Undersøgelsen bekræftede, at både jernmalm og kokskul var blandt de vigtigste råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af den pågældende vare, og at de hver især tegnede sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne for hver af de eksporterende producenter. I undersøgelsesperioden importerede begge virksomheder imidlertid både jernmalm og koks fra flere forskellige leverandører og lande på grund af en ikke-eksisterende eller utilstrækkelig indenlandsk produktion og den generelt lave kvalitet af den indenlandske produktion. De eksporterende producenters købspriser for disse to råmaterialer blev derfor ikke anset for at være påvirket af hjemmemarkedspriserne og kunne ikke være genstand for fordrejninger på hjemmemarkedet.

(287)

Kommissionen konkluderede, at der ikke forekom fordrejninger af priserne på jernmalm og kokskul.

(288)

Hvad angår Japan og Egypten ville EU-erhvervsgrenens skade blive afhjulpet, hvis EU-producenterne kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(289)

Kommissionen anvendte den metode, der er beskrevet i betragtning 275-281, for at fastsætte skadestærsklen. Skadesmargenerne for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter er anført nedenfor. For »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i Japan« blev skadesmargenerne fastsat på samme måde som de respektive dumpingmargener (jf. betragtning 132-135).

(290)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og forbrugernes interesser.

(291)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i en række medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Italien, Luxembourg, Belgien, Polen, Nederlandene, Østrig, Finland, Sverige, Portugal, Ungarn og Spanien), og har ca. 38 047 ansatte, der direkte er beskæftiget i forbindelse med samme vare i en række af EU-erhvervsgrenens producenter af primærstål (jf. betragtning 216).

(292)

15 producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af disse producenter gjorde indsigelse mod indledningen af undersøgelsen. Som konkluderet i afsnit 4.5 forværredes situationen for hele EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande. Der blev påvist væsentlig skade i både de mikroøkonomiske og de makroøkonomiske indikatorer og navnlig med hensyn til EU-erhvervsgrenens rentabilitet, salgsmængder og markedsandele.

(293)

Antidumpingforanstaltninger over for importen fra de pågældende lande forventes at genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet og give EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå et holdbart rentabilitetsniveau for denne kapitalintensive industri. Som følge heraf forventes EU-producenterne at overvinde den skadevoldende situation, investere yderligere og opfylde deres forskellige forpligtelser, herunder sociale og miljømæssige forpligtelser.

(294)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det medføre større tab inden for EU-erhvervsgrenen, bringe dens levedygtighed i fare og sandsynligvis føre til lukning af produktionsanlæg og afskedigelser.

(295)

Derfor konkluderede Kommissionen for nuværende, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold.

(296)

Som nævnt i betragtning 31 var der ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der besvarede spørgeskemaet eller indsendte oplysninger til Kommissionen med elementer, der viste, i hvilket omfang importørerne ville lide skade som følge af indførelsen af foranstaltninger. Flere importører, der indgik i konsortiet, gav sig imidlertid til kende ved at fremsætte generelle bemærkninger om Unionens interesser.

(297)

»Konsortiet« er en ad hoc-organisation, der blev oprettet med det formål at forsvare interesserne hos visse brugere, stålservicecentre og importører af den undersøgte vare efter indledningen af den foreliggende undersøgelse.

(298)

Konsortiet fremsatte bemærkninger, hvori de modsatte sig indførelsen af told og hævdede, at foranstaltningerne ville føre til i) mangel på tilstrækkelige forsyninger fra europæiske stålværker, hvis nominelle kapacitet er meget højere end deres faktiske kapacitet, ii) uholdbare omkostningsstigninger for industrierne i det efterfølgende produktionsled, iii) konkurrencemæssige ulemper for brugerne i forhold til de forretningsmæssigt forbundne brugere (dvs. stålservicecentre der er forretningsmæssigt forbundet med producenter af primærstål) og iv) fordrejninger i den globale forsyningskæde, da brugere og stålservicecentre ville blive stillet klart ringere end deres konkurrenter i tredjelande. Derudover blev der afholdt en høring på deres anmodning.

(299)

Konsortiet hævdede, at det tegnede sig for mere end 50 % af den samlede import af den undersøgte vare fra de pågældende lande, og at indførelsen af antidumpingtold ville have alvorlige negative virkninger for brugernes/importørernes forretningsaktiviteter. Varmvalsede flade produkter af stål er det vigtigste råmateriale, der anvendes af brugerne i produktionen af varer i efterfølgende produktionsled. Det er deres vigtigste omkostningspost, og de er stærkt afhængige af import fra tredjelande for at kunne levere til brugere og stålservicecentre i Unionen.

(300)

Som nævnt i betragtning 298, konkurrerede konsortiemedlemmerne også direkte med EU-erhvervsgrenen, som forarbejder den pågældende vare på et grundlag med bundet salg eller bunden anvendelse for lignende varer i efterfølgende produktionsled, der sælges på det frie marked. Da konsortiet repræsenterede begge typer interesser hos to brugere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev disse påstande derfor analyseret nærmere i næste kapitel.

(301)

To brugere med hjemsted i Italien (Marcegaglia Carbon Steel Spa) og Spanien (Network Steel S.L.) med import fra de pågældende lande og produktion af bl.a. rør og stålprodukter i det efterfølgende produktionsled gav sig til kende og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Den pågældende vare/samme vare er en stor omkostningspost for disse brugere. Andre brugere gav sig til kende, men indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse. Både Network Steel S.L. og Marcegaglia Carbon Steel Spa var imod indledningen af undersøgelsen og den mulige indførelse af foranstaltninger.

(302)

EU-brugere konkurrerer med EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne virksomheder på markederne i de efterfølgende produktionsled for den undersøgte vare. De anvender den undersøgte vare som et råmateriale til fremstilling af varer i efterfølgende produktionsled, såsom koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål, hule profiler, svejsede rør og profiler i forskellige kvaliteter, og anvender den også i industriproduktionen til en række forskellige formål, herunder bygge- og anlægsvirksomhed, skibsbygning, gasbeholdere og trykbeholdere.

(303)

Stålindustriens aktivitet er tæt forbundet med den økonomiske cyklus og påvirkes i væsentlig grad af de generelle økonomiske forhold, forbrugstendenser samt den globale produktionskapacitet og udsvingene i den internationale handel med stål og de indførte toldsatser.

(304)

Flere parter rejste spørgsmål vedrørende konkurrenceevne. En eksporterende producent hævdede, at indførelsen af foranstaltninger over for de pågældende lande ville føre til et (forstærket) oligopol i Unionen, mens ikke forretningsmæssigt forbundne brugere klagede over, at EU-producenterne sætter uafhængige stålservicecentre og brugere i en ugunstig konkurrencesituation i forhold til de forretningsmæssigt forbundne brugere. Klagerne anfægtede den anden påstand med den begrundelse, at deres transaktioner med relaterede stålservicecentre foregår på armlængdevilkår.

(305)

Kommissionen fandt påstanden om oligopol uberettiget i lyset af antallet af stålværker og stålproducerende grupper i Unionen, jf. betragtning 317. Der hersker sund konkurrence blandt EU-producenterne, der fortsat vil konkurrere med importen fra tredjelande, som ikke vil ophøre.

(306)

Med hensyn til den anden påstand fandt Kommissionen den ubegrundet, navnlig i det omfang EU-erhvervsgrenen leverer betydelige mængder til de uafhængige stålservicecentre og brugere, der indsendte spørgeskemabesvarelser, begge på armslængdepriser.

(307)

De to brugere hævdede, at deres virksomhed var stærkt afhængig af import, ikke kun med hensyn til mængder, men også af visse typer råmaterialer af egenskaber som høj kvalitet og tykkelse, som EU-erhvervsgrenen enten ikke var i stand til at producere, med nogle få undtagelser, eller ikke var villig til at producere, da det ville reducere produktiviteten for varmvalsede produktionslinjer. De hævdede endvidere, at leverandører fra tredjelande var særdeles pålidelige. Undersøgelsen viste imidlertid, at de ville være i stand til at købe disse varer fra andre eksporterende producenter i tredjelande som Indien eller Vietnam, som i henhold til konklusionerne ikke foretog dumping, samt eksporterende producenter i lande som Sydkorea og Taiwan. Deres respektive anslåede kapacitet til produktion af varmvalsede flade produkter af stål var på henholdsvis 21,8 mio. ton og 12,5 mio. ton i 2023.

(308)

Brugerne hævdede, at de på grund af stigningen i prisen på deres råmaterialer og knapheden på den pågældende vare på det frie marked som følge af anvendelsen af foranstaltninger over for de pågældende lande ikke ville være i stand til at konkurrere på lige fod med eksporterende producenter af varer i efterfølgende produktionsled fremstillet af den undersøgte vare i tredjelande.

(309)

Ifølge de samme brugere kunne eksporterende producenter i de pågældende lande desuden være fristet til at koncentrere sig om eksport af stålprodukter med værditilvækst fremstillet af den pågældende vare, f.eks. galvaniserede bredbånd, for-malede bredbånd, koldvalsede bredbånd, svejsede rør osv., hvis der anvendes foranstaltninger over for varmvalsede flade produkter af stål.

(310)

Endelig kan stålservicecentre, der er beliggende i Unionen, udflytte deres produktion af varer i efterfølgende produktionsled til tredjelande, hvilket i alvorlig grad kan være til fare for den økonomiske bæredygtighed hos ikke forretningsmæssigt forbundne brugere, såsom genvalsningsanlæg, rørproducenter og servicecentre, der også i høj grad forsyner Unionens markeder i efterfølgende produktionsled, serviceorientering og direkte og indirekte ansættelse af tusindvis af arbejdstagere.

(311)

Disse to brugere hævdede, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra de pågældende lande ville føre til en situation, hvor brugerne ikke længere ville have adgang til pålidelige kilder til forsyninger af den undersøgte vare på EU-markedet, især hvad angår bredbånd af høj kvalitet, der anvendes til genvalsning. De hævdede, at EU-producenterne stadig har en relativt høj markedsandel, og at de kan udøve et stærkt pres både på markedet for den undersøgte vare og på markedet i efterfølgende produktionsled.

(312)

For at afgøre, om indførelsen af foranstaltninger var i Unionens interesse, tog Kommissionen hensyn til situationen for andre interesserede parter, brugerne, især stålservicecentrene. Stålservicecentre er virksomheder, der beskæftiger sig med stålindustriens servicerelaterede aktiviteter. De fungerer som mellemled mellem producenter af primærstål, ståldistributører og forbrugere og tilbyder værdiforøgende merværditjenester f.eks. tilskæring og formning af stålprodukter i overensstemmelse med kundernes specifikationer. Ifølge EUROMETAL (12) forarbejdede 150 grupper af stålservicecentre eller stålvirksomheder i 2023 flade metalprodukter med en anslået forsendelseskapacitet på 31,3 mio. ton. Sektoren tegner sig for mere end 20 000 direkte og indirekte arbejdspladser i Unionen. Uafhængige stålservicecentre anslås at have en markedsandel på 48 %, mens resten tilhører stålservicecentre, der ejes af producenter af primærstål eller disse producenters partnere. Producenter af primærstål og stålforarbejdningsvirksomheder konkurrerer også med importen fra tredjelande og har derfor de samme udfordringer og bekymringer, som skyldes den globale overkapacitet.

(313)

Kommissionen bemærkede for det første, at formålet med antidumpingtolden ikke er at lukke EU-markedet for import, men at genskabe rimelige handelsvilkår ved at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping. Importen fra de pågældende lande forventes derfor ikke at stoppe helt, men at fortsætte, om end til ikkedumpede priser.

(314)

For det andet fandt Kommissionen, at brugerne ikke udelukkende var afhængige af importen fra de pågældende lande, men også købte samme vare i undersøgelsesperioden fra EU-producenter og fra producenter i andre tredjelande f.eks. Indien, Vietnam, Sydkorea og Taiwan, som ikke foretog dumping.

(315)

For det tredje er påstanden om, at indførelsen af antidumpingtold vil føre til, at EU-erhvervsgrenen kan udøve et stærkt pristryk, ubegrundet, idet størstedelen af importen fra de pågældende lande forventes at fortsætte efter indførelsen af antidumpingtold, og da der stadig vil være alternative forsyningskilder uden antidumpingforanstaltninger (Sydkorea, Taiwan og Indien). EU-erhvervsgrenen består af 22 producenter, hvilket allerede giver brugerne en lang række forsyningsmuligheder inden for Unionen, og derudover er der mulighed for import fra tredjelande, som producerer og eksporterer samme vare.

(316)

Ifølge specialiserede kilder i industrien (13) blev toldfrie kontingenter under beskyttelsesforanstaltningerne for stålprodukter (14) overskredet for visse tredjelande som Vietnam, Japan og Taiwan, hvorimod kontingenterne for andre lande som Indien og Sydkorea dog fortsat var underudnyttede, hvilket gav importørerne mulighed for at diversificere deres kilder til at opretholde forsyningen. Ifølge stålmarkedsanalysevirksomheden MEPS International »har mange importører faktisk allerede været i stand til at diversificere deres forsyningskæde. Importmængden af varmvalsede flade produkter af stål er steget siden indførelsen af loftet på 15 % for »andre lande«. Dette umiddelbare opsving [.] bidrog til at fastholde det nedadgående pres på priserne på varmvalsede bredbånd, som blev registreret af MEPS i anden halvdel af sidste år« (2024). Kommissionen afviste derfor påstanden om, at indførelsen af foranstaltninger ville føre til udbudsmangel for den pågældende vare/samme vare.

(317)

Da der desuden findes flere producenter, der tilhører forskellige grupper med hovedsæde i forskellige lande, kan markedet ikke anses for at være meget koncentreret eller sågar kontrolleret af et begrænset antal store stålproducenter. Faktisk tyder tilstedeværelsen af flere virksomheder på markedet på et stærkt konkurrencepræget miljø.

(318)

Der var ingen beviser for, at uafhængige brugere og forhandlere blev sat i en ugunstig forhandlingsposition over for EU-producenterne, eller at brugerne ville blive tvunget til at flytte produktionen til lande uden for Unionen. Som nævnt ovenfor er formålet med antidumpingforanstaltninger desuden ikke at undertrykke konkurrencen fra importen, men blot at sikre, at de importerede varer handles på rimelige vilkår, dvs. til ikkedumpede priser. Importerede varer kan fortsætte med at komme ind i Unionen efter indførelsen af foranstaltninger. De vil imidlertid blive solgt til rimelige priser.

(319)

Kommissionen konkluderede også, at antidumpingforanstaltninger ikke vil styrke EU-producenternes stilling på bekostning af sektorer i efterfølgende produktionsled. Med et konkurrencepræget marked og disponibel uudnyttet kapacitet blandt EU-producenterne bør priserne i modsætning til, hvad brugerne hævdede, forblive konkurrencedygtige.

(320)

Det blev bemærket, at den anslåede samlede EU-produktionskapacitet for varmvalsede flade produkter af stål er på over 90 mio. ton og dermed betydeligt overstiger EU-forbruget (både på det frie og det bundne marked), som er blevet anslået til ca. 66 mio. ton. Det er derfor højst usandsynligt, at en opretholdelse af foranstaltningerne vil føre til forsyningsknaphed.

(321)

Endelig viste undersøgelsen også, at de brugere, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, faktisk klarede sig bedre end EU-erhvervsgrenen for så vidt angår forarbejdning og videresalg af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden og det meste af den betragtede periode på trods af konkurrenceprægede markedsvilkår på EU-markedet.

(322)

Selv om de samarbejdsvillige brugeres rentabilitet var mere gunstig end EU-erhvervsgrenens, var de konfronteret med følgende faktorer:

(323)

Til sammenligning er EU-producenternes situation endnu mere skrøbelig, da de ikke kan hæve priserne uden at risikere tab af salg til konkurrenter, der tilbyder lavere priser, hvad enten der er tale om EU-producenter eller import, navnlig da varmvalsede flade produkter af stål er en prisfølsom vare. Brugerne vil let kunne skifte til alternative og billigere forsyninger.

(324)

For så vidt angår foranstaltningernes indvirkning på brugerne fandt Kommissionen, at brugerne allerede kunne håndtere eksistensen af beskyttelsesforanstaltninger på 25 %, når de toldfrie kontingenter var opbrugt, uden at vise tab takket være deres fleksibilitet, lempeligere omkostningsstruktur og evne til at tilbyde varer med en højere merværdi og fortjenstmargen.

(325)

På dette grundlag og i betragtning af det relativt ensartede niveau for den foreslåede told og eksistensen af alternative forsyningskilder konkluderede Kommissionen, at virkningerne af en eventuel indførelse af told på brugerne ikke ville være betydelige og ikke opvejer foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen. Ovenstående analyse viser snarere, at indførelsen af told ville have en begrænset indvirkning på brugerne af varmvalsede flade produkter af stål.

(326)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Egypten, Japan og Vietnam i denne fase af undersøgelsen.

(327)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(328)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Egypten, Japan og Vietnam i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (jf. betragtning 288). Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(329)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(330)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i [det pågældende land]«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(331)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i [det pågældende land]«.

(332)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(333)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder, og forudsat at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(334)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(335)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(336)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(337)

I overensstemmelse med grundforordningen underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem. Som følge af bemærkningerne fra NCS og EZZ foretog Kommissionen korrektioner af beregningerne, hvor det var berettiget. Bemærkninger efter forhåndsfremlæggelsen vedrørende metodemæssige eller andre aspekter af undersøgelsen, som ikke vedrører nøjagtigheden af beregningerne, vil blive taget i betragtning i den endelige fase af undersøgelsen.

(338)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(339)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —