European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/619

24.4.2025

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 261/2024

af 6. december 2024

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen [2025/619]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2022/1648 af 23. september 2022 om ændring af direktiv 2003/91/EF for så vidt angår en undtagelse for økologiske sorter af grøntsagsarter, der er egnede til økologisk produktion (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om plantesundhed. Lovgivning om plantesundhed finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(3)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i punkt 15 (Kommissionens direktiv 2003/91/EF) i kapitel III i bilag I til EØS-aftalen:

"-

32022 L 1648: Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2022/1648 af 23. september 2022 (EUT L 248 af 26.9.2022, s. 52)."

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesdirektiv (EU) 2022/1648, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 7. december 2024, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2024.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Anders H. EIDE

Formand


(1)   EUT L 248 af 26.9.2022, s. 52.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/619/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)