European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/500

14.3.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/500

af 13. marts 2025

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse hjul af aluminium med oprindelse i Marokko

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union ("grundforordningen") (1), særlig artikel 15 og artikel 24, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 16. februar 2024 indledte Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af visse hjul af aluminium ("aluminiumshjul") med oprindelse i Marokko ("det pågældende land") på grundlag af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 ("grundforordningen"). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) ("indledningsmeddelelsen").

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2024 af Association of European Wheel Manufacturers ("klageren" eller "EUWA"). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse hjul af aluminium, som omhandlet i grundforordningens artikel 10, stk. 6. Klagen indeholdt beviser for subsidiering og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Forud for indledningen af antisubsidieundersøgelsen underrettede Kommissionen Marokkos regering (government of Morocco - "GOM") (3) om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, og inviterede GOM til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, og Kommissionen offentliggjorde den 16. februar 2024 et notat om bevisernes tilstrækkelighed (4). Konsultationerne med GOM blev afholdt den 12. februar 2024. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

(4)

Den 17. november 2021 indledte Kommissionen en særskilt antidumpingundersøgelse af samme vare med oprindelse i Marokko ("den særskilte antidumpingundersøgelse") (5). Kommissionen konkluderede, at der forekom dumping af den pågældende vare på EU-markedet og indførte den 11. januar 2023 en endelig antidumpingtold på mellem 9,0 % og 17,5 % (6).

1.2.   Interesserede parter og anmodning om anonymitet

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt klageren, GOM, Folkerepublikken Kinas regering ("GOC") (7), andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter, kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(6)

GOC blev opfordret til at give sig til kende og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. GOC anmodede imidlertid ikke om at blive betragtet som en interesseret part og samarbejdede ikke.

(7)

Klagerne anmodede om, at deres navne blev hemmeligholdt af frygt for eventuelle repressalier fra kunder. Kommissionen var af den opfattelse, at der reelt var en alvorlig risiko for repressalier, og accepterede, at navnene på klagerne ikke skulle offentliggøres. For at sikre reel anonymitet blev de øvrige EU-producenters navne ligeledes hemmeligholdt for at undgå, at ansøgernes navne blev identificeret ved udledning.

1.3.   Bemærkninger vedrørende indledningen

(8)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(9)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra GOM, European Automobile Manufacturers' Association ("ACEA") og klageren.

(10)

Tre parter anmodede om en høring med Kommissionens tjenestegrene og blev hørt: Marokkos regering, ACEA og Renault Group.

(11)

I sine indlæg af 8. april og 16. maj 2024 (8) og under høringen den 17. maj 2024 gjorde GOM gældende, at denne procedure var i strid med visse bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (9) ("associeringsaftalen") og i aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om indførelse af en tvistbilæggelsesordning (10) (herefter "tvistbilæggelsesaftalen"). Ifølge GOM er al told, herunder udligningstold, forbudt i henhold til associeringsaftalens artikel 8 og 9. GOM hævdede, at undtagelser fra disse bestemmelser kun er medtaget i artikel 24-27 i associeringsaftalen, der tillader antidumping- eller beskyttelsesforanstaltninger, hvis de relevante betingelser er opfyldt. Kommissionen kan derimod ikke påberåbe sig associeringsaftalens artikel 36 som en tilstrækkelig umiddelbar begrundelse for indførelsen af udligningstold. Dette ville være i strid med tvistbilæggelsesaftalens artikel 2, stk. 1, da sådanne foranstaltninger ville falde uden for anvendelsesområdet for denne bestemmelse og mandatet for et voldgiftspanel, mens kun antidumpingforanstaltninger, der er tilladt i henhold til associeringsaftalens artikel 24, specifikt er nævnt.

(12)

Kommissionen var ikke enig. Selv om associeringsaftalens artikel 8 og 9 indeholder bestemmelser om henholdsvis et forbud mod at indføre ny told eller nye afgifter med tilsvarende virkning i samhandelen og retten til, at varer med oprindelse i Marokko importeres til Unionen uden told og afgifter, er der undtagelser fra disse forbud. Sådanne undtagelser findes ikke kun i associeringsaftalens artikel 24-27, således som GOM har gjort gældende, men også i nævnte aftales artikel 36.

(13)

Navnlig fremgår det af associeringsaftalens artikel 36, stk. 3, at bestemmelserne om fortolkning og anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel ("GATT") er de gældende regler for vurdering af, om subsidier, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, er forenelige med associeringsaftalen i henhold til associeringsaftalens artikel 36, stk. 1, litra c), i mangel af specifikke gennemførelsesbestemmelser vedtaget af associeringsrådet i henhold til artikel 36, stk. 3. Kommissionen bemærkede, at der endnu ikke er vedtaget sådanne gennemførelsesbestemmelser. Da de relevante gennemførelsesbestemmelser i artikel VI i GATT omfatter WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger samt grundforordningen (som gennemfører disse bestemmelser i EU-retten), konkluderede Kommissionen, at disse rent faktisk er de relevante retsregler, der finder anvendelse på den igangværende procedure mod Marokko, hvilket er i fuld overensstemmelse med associeringsaftalen.

(14)

Kommissionen bemærkede endvidere, at GOM's argument ikke præciserer, hvilke materielle regler der finder anvendelse på subsidierne inden for rammerne af den igangværende procedure. GOM anfører blot, at importafgifter eller afgifter med tilsvarende virkning ville være i strid med associeringsaftalens artikel 8 eller 9, og konkluderer, at en eventuel udligningstold ikke ville være i overensstemmelse med disse bestemmelser. Logisk set er der ikke hold i dette argument, da det ville indebære, at subsidier, der er omfattet af associeringsaftalens artikel 36, stk. 1, litra c), ikke blot ville falde uden for grundforordningens og de relevante WTO-regler, men ganske enkelt ville være lovligt tilladt, selv om de fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen og opfylder de øvrige materielle krav i denne bestemmelse. Med andre ord ville associeringsrådets manglende vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne i henhold til artikel 36, stk. 3, automatisk gøre alle sådanne fordrejende subsidier lovlige, selv om de er i strid med grundforordningen og WTO-reglerne til gennemførelse af artikel VI i GATT. Dette ville være en ulogisk konsekvens, som hverken støttes af nogen lovbestemmelse i associeringsaftalen eller af dens tilblivelseshistorie.

(15)

GOM's argument baseret på tvistbilæggelsesaftalens artikel 2, stk. 1, ændrer ikke ved disse konklusioner. Formålet med og anvendelsesområdet for denne aftale er udelukkende at undgå og bilægge tvister, der opstår som følge af associeringsaftalens afsnit II. Afsnit II indeholder artikel 8 og 9 i associeringsaftalen, men omfatter ikke artikel 36. Tvisterne vedrørende de øvrige bestemmelser i associeringsaftalen, herunder artikel 36, er omfattet af associeringsaftalens artikel 86. Kommissionen bemærkede indledningsvis, at disse bestemmelser vedrører procedurereglerne for en eventuel bilæggelse af tvister om fortolkningen og anvendelsen af associeringsaftalens materielle bestemmelser. Hvorvidt tvistbilæggelsesaftalen eller associeringsaftalens artikel 86 finder anvendelse på potentielle tvister om den endelige afgørelse vedrørende den igangværende udligningsundersøgelse, har ingen indvirkning på de underliggende gældende materielle regler i denne procedure. Som forklaret i betragtning 12-14 konkluderede Kommissionen, at de gældende regler er reglerne i grundforordningen og de relevante WTO-regler til gennemførelse af artikel VI i GATT. Kommissionen bemærkede, at intet i denne forordning foregriber GOM's ret til at vælge den mest hensigtsmæssige retslige eller alternative tvistbilæggelsesmetode, herunder i henhold til associeringsaftalen og/eller tvistbilæggelsesaftalen, i forbindelse med eventuelle tvister om konklusionerne i denne forordning.

(16)

GOM fremførte også, at anmodningen generelt ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at indlede en antisubsidieundersøgelse som krævet i WTO's retspraksis. GOM hævdede navnlig, at klagen ikke indeholder specifikke beviser for, at de to eksporterende producenter, der opererer i Marokko, ville have nydt godt af de påståede subsidieordninger. Den hævdede, at de påståede subsidier, der blev indrømmet de eksporterende producenter, i bedste fald er spekulative og ikke opfylder kriterierne i artikel 11.2 og 11.3 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(17)

Mere specifikt hævdede GOM, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at de to kendte eksporterende producenter modtog tilskud fra GOM, og at det i klagen ikke i tilstrækkelig grad blev godtgjort, at disse tilskud blev ydet gennem offentlige organer. Det samme argument blev fremført med hensyn til skattefritagelser og præferencelån ydet af marokkanske banker. I den forbindelse hævdede GOM, at klagen ikke omfattede banktilbud eller udbetalinger fra banker som bevis for præferencelån til de eksporterende producenter. Med hensyn til subsidier i forbindelse med tilvejebringelse af jord anførte GOM, at de dokumenter, der blev fremlagt i klagen, vedrørte forældede oplysninger fra den marokkanske revisionsret fra 2016, som nævner en vis finansiering, som ligger efter den periode, der er omfattet af undersøgelsen, og som ikke vedrører de eksporterende producenter. Med hensyn til specificitet hævdede GOM, at der i klagen ikke var noget bevis for, at de to eksporterende producenter var en del af bilindustrien, som blev støttet af GOM.

(18)

Endelig hævdede GOM, at udligningen af den påståede finansielle støtte fra Kina, der blev tilskrevet Marokko, er i strid med WTO-reglerne, og at Kommissionen ikke inden indledningen af undersøgelsen indhentede tilstrækkelige beviser til at tilskrive den påståede kinesiske finansiering til GOM.

(19)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 2, skal en klage indeholde de oplysninger, som klageren med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af. Den retlige standard for de beviser, der kræves for at indlede en undersøgelse ("tilstrækkelige" beviser), adskiller sig fra den, der er nødvendig med henblik på en endelig konstatering af subsidiering, skade eller årsagssammenhæng. Derfor kan beviser, som i mængde eller kvalitet ikke er tilstrækkelige til at begrunde en endelig konstatering af subsidiering, skade eller årsagssammenhæng, ikke desto mindre være tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(20)

Kommissionen henviser også til notatet om bevisernes tilstrækkelighed, hvori der blev foretaget en detaljeret analyse af den subsidieordning, der var medtaget i klagen, og hvori det blev konkluderet, at der er tilstrækkelige beviser til at påvise forekomsten af den påståede subsidiering i den indledende fase. Som klageren også fremhævede i sit indlæg om indledningen af undersøgelsen, underbygges eksistensen af en række subsidier fra GOM til de eksporterende producenter generelt af undertegnelsen af en bilateral investeringsaftale med begge eksporterende producenter. Det nøjagtige indhold af sådanne aftaler er imidlertid ikke rimeligt tilgængeligt for klageren, da der er tale om fortrolige oplysninger mellem GOM og de eksporterende producenter, som derfor skal undersøges yderligere efter indledningen af undersøgelsen. På samme måde er individuelle tilbud fra banker og betalingstransaktioner med banker normalt ikke en del af det offentlige domæne, og de var derfor ikke umiddelbart tilgængelige for klageren.

(21)

Med hensyn til levering af jord mod utilstrækkeligt vederlag bemærkede Kommissionen, at købet af jord fandt sted, da de eksporterende producenter blev etableret, dvs. i 2018. En rapport fra 2016 bør derfor ikke betragtes som forældet. Under alle omstændigheder var klagen ikke udelukkende baseret på denne rapport, men også på planen for fremskyndelse af industrien, som tydeligvis var i kraft på tidspunktet for købet af jorden, og på det forhold, at de eksporterende producenter er beliggende i særlige økonomiske zoner, som er underlagt specifikke regler.

(22)

Med hensyn til inddragelsen af de eksporterende producenter i bilindustrien fremgår det allerede af de beviser, der er fremlagt i klagen, at GOM har opdelt bilindustrien i otte økosystemer, som ikke kun omfatter den færdige bil, men også særskilte dele til biler. Et af disse økosystemer omfatter drivlinjen og transmissionen til bilerne, hvilket også omfatter hjulene.

(23)

Endelig bemærker Kommissionen med hensyn til den påståede kinesiske finansielle støtte, som blev tilskrevet GOM, at der i notatet om bevisernes tilstrækkelighed klart redegøres for retsgrundlaget for denne subsidieordning som godkendt af Retten. Det indeholdt også de elementer, der er relevante for at subsidierne blev tilskrevet GOM, herunder det forhold, at stats- og regeringscheferne på begge sider anerkendte og hilste kinesiske investeringer og kapital velkommen som led i "One Belt One Road"-initiativet. Begge regeringer deltog i drøftelser på højeste niveau, udsendte fælles erklæringer og indgik formelt partnerskabsaftaler for at gennemføre "One Belt One Road"-initiativet og de dertil hørende subsidieordninger i Marokko. Investeringsprojektet CITIC Dicastal er blevet udtrykkeligt nævnt flere gange inden for disse rammer. Kommissionen konkluderede derfor, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for subsidier i forbindelse med samarbejdet mellem GOM og GOC. GOM's påstande blev derfor afvist.

(24)

Desuden hævdede GOM, at klageren ikke beviste en reel årsagssammenhæng mellem importen af aluminiumshjul fra Marokko og den påståede skade for EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul. De anførte, at klageren ikke objektivt undersøgte importens indvirkning på EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul. De hævdede desuden, at importen fra tredjelande ikke blev vurderet tilstrækkeligt, og en analyse af udviklingen i salgsmængden viser, at EU-producenterne udelukkende mistede markedsandele til importen fra Tyrkiet. GOM hævdede også, at klageren ikke havde taget hensyn til andre faktorer, som f.eks. et fald i efterspørgslen efter aluminiumshjul og en stigning i aluminiumsomkostningerne i den betragtede periode.

(25)

Kommissionen var uenig i påstanden og hævdede, at klageren faktisk har konstateret en klar årsagssammenhæng mellem importen af aluminiumshjul fra Marokko og den skade, som EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul har lidt. Klagerens analyse omfatter en undersøgelse af virkningerne af importen fra tredjelande under hensyntagen til den betydelige stigning i den marokkanske eksport af aluminiumshjul til EU-markedet, som har ført til et betydeligt pristryk og markedsfordrejning. Som det fremgår af afsnit 5.2, bidrog importen fra Tyrkiet og andre tredjelande ikke til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Desuden foretog klageren en analyse under nøje hensyntagen til andre potentielle bidragende faktorer såsom faldet i efterspørgslen efter aluminiumshjul og stigningen i aluminiumsomkostningerne. Disse faktorer alene kan imidlertid ikke fuldt ud forklare den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, og som er blevet væsentligt forværret af den kraftige stigning i importen fra Marokko.

(26)

GOM fremsatte desuden bemærkninger til praktisk talt alle skadesindikatorer i klagen ved at hævde, at klagernes konklusioner om skade ikke omfattede en objektiv undersøgelse baseret på positivt bevismateriale og ikke var i overensstemmelse med kravene i artikel 15 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. De hævdede desuden, at klageren ikke fremlagde tilstrækkelige beviser for en årsagssammenhæng mellem importen af aluminiumshjul fra Marokko og den skade, der angiveligt er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(27)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at GOM's påstand går videre end kravene i grundforordningens artikel 10, stk. 3, da Kommissionens rolle i den indledende fase er at undersøge nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af de beviser, der er fremlagt i klagen, for at fastslå, om der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen. Da Kommissionen rent faktisk foretog denne analyse, blev GOM's påstand afvist.

(28)

På grundlag af alle ovenstående argumenter afviste Kommissionen GOM's påstande.

1.3.1.   Bemærkninger fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(29)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede GOM, at associeringsaftalen ikke indeholder bestemmelser om subsidier svarende til associeringsaftalens artikel 24. Desuden udgør associeringsaftalens artikel 36 ikke en generel undtagelse for alle overtrædelser af aftalen, og den er en del af afsnit IV - Betalinger, kapital, konkurrence og andre økonomiske bestemmelser. Artikel 36 finder derfor ikke anvendelse på andre bestemmelser, navnlig bestemmelserne i afsnit II om frie varebevægelser.

(30)

GOM gjorde gældende, at tvister vedrørende associeringsaftalens artikel 36 i henhold til tvistbilæggelsesaftalen er omfattet af associeringsaftalens artikel 86 i modsætning til overtrædelser af associeringsaftalens artikel 8 og 9, som er omfattet af tvistbilæggelsesaftalen. GOM bemærkede, at Kommissionen ikke tog stilling til argumentet om, at artikel 36 ikke kan påberåbes som en tilstrækkelig umiddelbar begrundelse for forpligtelserne i associeringsaftalens artikel 8 og 9. Til støtte herfor baserede den sig på den bilaterale tvist mellem EU og Ukraine om et forbud mod eksport af træ vedrørende de relevante bestemmelser i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine (11).

(31)

GOM hævdede også, at det ikke var påvist, at Kommissionen er berettiget til at træffe foranstaltninger i henhold til associeringsaftalens artikel 36, stk. 6. Navnlig indeholder fremlæggelsen af oplysninger ingen konklusioner om, hvorvidt der foreligger en situation som omhandlet i associeringsaftalens artikel 36, stk. 1, litra c), nemlig at GOM ydede offentlig støtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner. Ifølge GOM har Kommissionen i denne forbindelse ikke godtgjort, at GATT finder anvendelse på de påståede subsidieordninger. Der er således intet i GATT, der giver mulighed for at udligne tværnationale subsidier.

(32)

GOM gjorde endvidere gældende, at selv om det antages, at der foreligger en praksis, der er uforenelig med artikel 36, stk. 1, litra c), fremgår det af artikel 36, stk. 6, at der kan træffes foranstaltninger i henhold til GATT, og at dette skal sammenholdes med bestemmelserne i afsnit II om frie varebevægelser. Eftersom afsnit II om frie varebevægelser ikke giver mulighed for at indføre told på den bilaterale handel på grund af subsidiering, skal en henvisning til associeringsaftalens artikel 36, stk. 3, til foranstaltninger i henhold til GATT fortolkes således, at der kun gøres brug af de afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i del III i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (konsultation og tvistbilæggelse), og ikke til denne aftales del V (dvs. ensidig udligningstold).

(33)

Kommissionen var ikke enig. I modsætning til, hvad GOM hævder, baserede Kommissionen sine konklusioner på de specifikke retlige grunde, der er anført i betragtning 12-15. De argumenter, som GOM har påberåbt sig, er baseret på selektive citater af de grunde, der er indeholdt heri, og som er taget ud af den fulde retlige sammenhæng og begrundelse.

(34)

Med hensyn til argumentet om, at associeringsaftalens artikel 36 heller ikke kan anvendes som en tilstrækkelig umiddelbar begrundelse på grundlag af den bilaterale tvist mellem EU og Ukraine om forbud mod eksport af træ, bemærkede Kommissionen, at GOM var enig i fortolkningen heraf i betragtning 15, hvorefter tvister, der udspringer af artikel 36, reguleres af associeringsaftalens artikel 86 i modsætning til artikel 8 og 9, som er omfattet af tvistbilæggelsesaftalen. Kommissionen bemærkede endvidere, at associeringsaftalens artikel 36, stk. 6, andet afsnit, udtrykkeligt fastsætter, at praksis, der er uforenelig med artikel 36, stk. 1, litra c), og som ubestrideligt omfatter subsidier, der er genstand for denne procedure, kan gøres til genstand for passende foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med GATT og dens andre relevante instrumenter. Som præciseret i betragtning 13 er de relevante bestemmelser, der finder anvendelse på de subsidier, der er genstand for denne procedure, artikel VI i GATT og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, som gennemfører dem, da de er blevet gennemført i EU's grundforordning. GOM's påberåbelse af den bilaterale tvist mellem EU og Ukraine er juridisk irrelevant, ikke kun i lyset af disse betragtninger, men også fordi den vedrører en anden bilateral aftale mellem Unionen og Ukraine, som er meget nyere og ikke indeholder en bestemmelse som artikel 36, da den har et særskilt kapitel 2 om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Denne aftale mellem EU og Ukraine indeholder specifikke regler for bilaterale tvistbilæggelsesprocedurer, der kun finder anvendelse mellem disse parter. Selv hvis de pågældende faktuelle og proceduremæssige regler mellem aftalerne var fuldstændig identiske, hvilket ikke er tilfældet, ville en afgørelse truffet af et voldgiftspanel, der er nedsat i henhold til associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, desuden kun være bindende mellem parterne i nævnte sammenhæng. Af alle disse grunde afviste Kommissionen GOM's påstand.

(35)

Med hensyn til GOM's påstand om, at Kommissionen ikke påviste, at der forelå en situation som omhandlet i associeringsaftalen artikel 36, stk. 1, litra c), gentog Kommissionen sine konklusioner i betragtning 13-15. Den situation, der er genstand for denne procedure, falder helt og holdent ind under artikel 36, stk. 1, litra c), fordi den vedrører offentlig støtte som forskellige former for udligningsberettigede subsidier, der fordrejer konkurrencen og forvolder skade for EU-erhvervsgrenen, og som klart er omfattet af de relevante bestemmelser i artikel VI i GATT, WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og EU's grundforordning i overensstemmelse med associeringsaftalens artikel 36, stk. 3, og artikel 36 , stk. 6. Desuden er GOM's påstand om, at det, de kalder "tværnationale subsidier", ikke er omfattet af associeringsaftalen, fordi de ikke er omfattet af GATT, juridisk ukorrekt, hvilket fremgår af konklusionen i afsnit 3.5 om, at grundforordningen gør det muligt at tilskrive finansielle bidrag til et andet WTO-medlem. Påstanden blev derfor afvist.

(36)

Med hensyn til GOM's påstand om, at bestemmelserne i associeringsaftalens artikel 36, stk. 6, og artikel 36, stk. 3, skal sammenholdes med bestemmelserne i afsnit II om frie varebevægelser, bemærkede Kommissionen, at disse bestemmelser er forskellige og vedrører forskellige underliggende situationer. Associeringsaftalens afsnit II omhandler frie varebevægelser og indeholder i artikel 8 og 9 om industrivarers bevægelighed et forbud mod at indføre ny importtold eller nye afgifter med tilsvarende virkning, som også forklaret i betragtning 12. Disse bestemmelser afspejler bestemmelserne i artikel I-III i GATT om frie varebevægelser med tilsvarende forbud, med forbehold af visse principper og undtagelser. Associeringsaftalens artikel 36 er derimod en del af det ganske anderledes afsnit IV om "Betalinger, kapital, konkurrence og andre økonomiske bestemmelser", og den omhandler bl.a. konkurrencefordrejninger som følge af offentlig støtte, herunder udligningsberettigede subsidier. De situationer, der omhandles, er situationer med illoyal handel og fordrejet økonomisk adfærd forårsaget af sådanne subsidier ydet af en af parternes regeringer. De er derfor omfattet af artikel VI i GATT, WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og EU's grundforordninger. Disse særlige regler finder anvendelse på disse særlige situationer, som er forskellige og udgør en undtagelse fra de frie varebevægelser. For så vidt angår påstanden om, at associeringsaftalens artikel 36, stk. 3 og 6, kun tillader anvendelse af del V i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, er der intet i disse bestemmelser, der udtrykkeligt eller implicit begrænser anvendelsesområdet for de relevante GATT-regler og regler til gennemførelse af GATT-bestemmelserne, herunder WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Dette argument er også baseret på en fejlagtig fortolkning og forståelse af et angiveligt samspil mellem bestemmelserne i associeringsaftalens afsnit II og IV som præciseret ovenfor. GOM's argumenter blev derfor afvist.

(37)

I sit indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede GOM, at Kommissionen i fremlæggelsesdokumentet uretmæssigt afviste de fleste af GOM's argumenter vedrørende den ulovlige indledning af undersøgelsen, bl.a. i mangel af tilstrækkelige beviser for skadevoldende subsidiering. Ifølge GOM havde Kommissionen forsvaret sin holdning ved at gentage erklæringerne fra indledningsdokumenterne, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt beviserne for subsidiering var tilstrækkelige til at indlede sagen, eller ved blot at afvise de retlige argumenter med den begrundelse, at Kommissionen ikke behøvede at foretage de vurderinger, som GOM havde anmodet om i den indledende fase. GOM påpeger, at flere af de afgørende argumenter slet ikke blev behandlet, f.eks. det forhold, at Kommissionen i forbindelse med indledningen af undersøgelsen havde accepteret utilstrækkelige og unøjagtige oplysninger fra klageren om forekomsten af subsidier i form af importafgifter og moms på importerede varer. Dette viser ifølge GOM, at Kommissionen indledte en undersøgelse uden at have kendskab til det nøjagtige omfang af de ordninger, den havde til hensigt at undersøge.

(38)

Kommissionen er uenig i GOM's vurdering. Som det fremgår af betragtning 20-23, fremsatte Kommissionen ikke blot generelle erklæringer, men gav også konkrete eksempler og argumenter for at afvise GOM's påstande. Med hensyn til det specifikke spørgsmål om subsidier i form af importafgifter og moms på importerede varer bemærkede Kommissionen, at de oprindelige bemærkninger fra GOM kun vedrørte en påstået mangel på specificitet. I den forbindelse henviser Kommissionen til klagen og notatet om bevisernes tilstrækkelighed, som klart fremhæver, at denne ordning blev anset for at være specifik på grundlag af (bl.a.) de særlige betingelser, der er fastsat i lov nr. 19-94 og Dahir nr. 1-95-1 af 26. januar 1995, for etablering af en virksomhed i en særlig økonomisk zone. Specificiteten blev yderligere bekræftet i løbet af undersøgelsen, som det fremgår af afsnit 3.7.

(39)

GOM anførte også, at oplysningerne i klagen var forældede, da de var mere end seks måneder gamle.

(40)

Kommissionen bemærkede, at den undersøgelsesperiode, der anvendes i forbindelse med klager, ofte er en anden end den, der anvendes i selve proceduren, på grund af den tid, der forløber mellem klagens indgivelse og indledningen af undersøgelsen. Grundforordningen fastsætter ikke nogen retlig forpligtelse vedrørende perioden for oplysningerne i klagen, men fastsætter, at den skal indeholde oplysninger, der er rimeligt tilgængelige for klageren. Kommissionen fandt, at oplysningerne i klagen var tilstrækkeligt aktuelle til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(41)

Endelig anførte GOM, at Kommissionen ikke rådførte sig med GOM om de nye subsidieordninger, der blev medtaget i løbet af undersøgelsen, hvilket er i strid med artikel 13.2 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. GOM blev således hverken underrettet om eller givet mulighed for at drøfte Kommissionens hensigt om at udligne den præferentielle finansiering, som visse enheder angiveligt havde ydet til Dika Morocco Africa S.A ("DMA").

(42)

De påståede nye subsidieordninger, som GOC har fremhævet, vedrører de subsidier, som DMA har modtaget inden for rammerne af det bilaterale samarbejde mellem GOM og GOC. Det forhold, at sådanne subsidier kunne tage form af præferentiel finansiering, blev allerede fremhævet inden indledningen af undersøgelsen i afsnit D.3 i klagen samt i afsnit 4.2 i memorandummet om bevisernes tilstrækkelighed. Der blev således ikke medtaget nye ordninger i løbet af undersøgelsen, som krævede yderligere høring af GOM. Under alle omstændigheder var subsidier modtaget under den bilaterale samarbejdsproces mellem GOM og GOC omfattet af spørgeskemaerne, mangelprocessen og kontrolbesøget hos GOM. GOM havde således rig mulighed for også at drøfte disse spørgsmål i løbet af undersøgelsen. Derfor blev disse påstande afvist.

(43)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Kommissionen pålagde Dicastal Group en urimelig byrde ved at udvide anvendelsesområdet for de undersøgte subsidieordninger, antallet af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der blev anmodet om at indgive oplysninger, samt ved at give korte frister for spørgeskemabesvarelser. Ifølge DMA overtrådte Kommissionen artikel 12.1, 12.1.1 og 12.8 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(44)

Kommissionen afviste denne påstand. Spørgeskemaet til de samarbejdsvillige eksporterende producenter definerede klart, hvilke af den eksporterende producents forretningsmæssigt forbundet virksomheder, der skulle besvare specifikke afsnit i spørgeskemaet. Det vedrørte bl.a. alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i levering af anlægsaktiver, inputmaterialer, kapital, lån, garantier eller andre former for finansiering til den eksporterende producent, og som var involveret i køb eller leje af jord. Denne besvarelse skulle indsendes senest 30 dage efter, at Kommissionen underrettede parterne om, at den ikke ville foretage en stikprøveudtagning af eksporterende producenter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, som gennemfører artikel 12.1.1 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Desuden blev Dicastal Group efter en behørigt begrundet anmodning indrømmet en generøs forlængelse af fristen. Gruppen indsendte imidlertid kun delvise spørgeskemabesvarelser for nogle af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i ovennævnte aktiviteter. Det var først efter flere runder af anmodninger om svar på mangelskrivelser, at Kommissionen fik de ønskede oplysninger. Kommissionen indrømmede naturligvis ikke yderligere 30 dage til svar på mangelskrivelser, da virksomhederne i Dicastal Group allerede havde fået tilstrækkelig tid til at besvare spørgeskemaet i deres oprindelige besvarelse. Kommissionen udvidede således hverken antallet af virksomheder, der blev anmodet om at indsende en spørgeskemabesvarelse, eller gav gruppens virksomheder korte frister for de respektive besvarelser.

(45)

Som omhandlet i betragtning 42 undersøgte Kommissionen desuden de subsidieordninger, der er omfattet af klagen og notatet om bevisernes tilstrækkelighed. Kommissionen fandt derfor, at den ikke pålagde Dicastal Group yderligere byrder.

1.4.   Stikprøveudtagning

(46)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

1.4.1.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(47)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden. Der blev også taget hensyn til den geografiske fordeling. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 27 % af den anslåede samlede produktionsmængde. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(48)

Der blev modtaget bemærkninger fra klageren i forbindelse med den foreløbige stikprøve. Efter at have analyseret de modtagne bemærkninger konstaterede Kommissionen, at en af de virksomheder, der blev udvalgt i den foreløbige stikprøve, ikke var producent af samme vare. Kommissionen besluttede derfor at ændre stikprøven.

(49)

Kommissionen udtog en endelig stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 27. De kriterier, der blev anvendt til udtagelsen af stikprøven, var repræsentativitet med hensyn til produktionsmængden af samme vare i Unionen mellem den 1. januar 2023 og den 31. december 2023. Den endelige stikprøve af EU-producenter tegnede sig for over 22 % af de kendte EU-producenters samlede produktionsmængde af samme vare og 24 % af den anslåede samlede EU-salgsværdi af samme vare og havde en god geografisk fordeling. Den endelige stikprøve er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.4.2.   Stikprøveudtagning af importører

(50)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(51)

Ingen af de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger eller indvilligede i at indgå i stikprøven.

1.4.3.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Marokko

(52)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Marokko om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kongeriget Marokkos repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(53)

To eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

1.5.   Individuel undersøgelse

(54)

Ingen eksporterende producent i Marokko anmodede om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3.

1.6.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(55)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren og tre kendte brugere samt to eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (12) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(56)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOM.

(57)

Spørgeskemaet til GOM omfattede specifikke spørgeskemaer vedrørende i) statslige fonde, der yder støtte til de eksporterende producenter, der er omfattet af undersøgelsen, navnlig Hasan II-fonden og Industrial Development and Investment Fund (fonden for industriel udvikling og investering), ii) enhver finansiel institution, der ydede lån eller eksportkreditter til de eksporterende producenter, der er omfattet af undersøgelsen, og iii) industrielle fremskyndelseszoner, hvor de eksporterende producenter, der er omfattet af undersøgelsen, er beliggende.

(58)

GOM blev anmodet om at indsamle svarene fra disse enheder og sende dem til Kommissionen.

(59)

Kommissionen modtog besvarelser fra de eksporterende producenter, de tre stikprøveudtagne EU-producenter, tre brugere og GOM.

(60)

Spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter og GOM indeholdt ikke alle de oplysninger, der blev anmodet om i spørgeskemaet. Kommissionen anmodede om de udestående oplysninger ved hjælp af mangelskrivelser til de eksporterende producenter og GOM.

(61)

Uden at det berører anvendelsen af grundforordningens artikel 28, indhentede og efterprøvede Kommissionen alle de oplysninger, som den fandt nødvendige til fastsættelsen af subsidier, forårsaget skade og Unionens interesse. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende virksomheder:

 

Tre EU-producenter. Producenternes navne offentliggøres ikke af fortrolige årsager, jf. betragtning 7.

Eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Marokko og Folkerepublikken Kina ("Kina")

Hands 8 S.A., Tanger, Marokko ("Hands 8")

Dika Morocco Africa S.A. ("DMA"), Kenitra, Marokko og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder ("Dicastal Group"):

Dika Morocco Castings ("DMC"), Kenitra, Marokko

Changsha Dicastal Technology Co., Ltd ("Changsha Dicastal"), Changsha, Hunan-provinsen, Kina

Dicastal (Asia) Investment Holdings Company Limited ("Dicastal Asia"), Qinhuangdao, Hebei-provinsen, Kina

CITIC Dicastal Co., Ltd ("CITIC Dicastal"), Qinhuangdao, Hebei-provinsen, Kina

CITIC Dicastal (Hong Kong) Investment Holdings Company Limited ("Dicastal HK"), Qinhuangdao, Hebei-provinsen, Kina

Brugere

Renault Group, Paris, Frankrig.

Stellantis, Paris, Frankrig.

1.7.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(62)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

1.8.   Ingen indførelse af midlertidige foranstaltninger og efterfølgende sagsforløb

(63)

Den 18. oktober 2024 meddelte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, de interesserede parter, at den ikke agtede at indføre midlertidige foranstaltninger og at fortsætte med undersøgelsen.

(64)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(65)

Som reaktion på Kommissionens beslutning om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger underrettede EUWA Kommissionen om sin skuffelse over beslutningen om ikke at indføre midlertidige udligningsforanstaltninger (13). I sit indlæg anmodede EUWA Kommissionen om at indføre udligningstold med tilbagevirkende kraft på grundlag af grundforordningens artikel 16, naturligvis forudsat at Kommissionens undersøgelse konkluderede, at udligningstold var berettiget.

(66)

Kommissionen noterede sig anmodningen, men afviste den, fordi betingelserne i grundforordningens artikel 16 for indførelse med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt, navnlig da der ikke fandt registrering sted i dette tilfælde, og der ikke blev indført midlertidig told.

1.9.   Endelig fremlæggelse af oplysninger

(67)

Kommissionen underrettede den 23. januar 2025 alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antisubsidietold på importen af den pågældende vare ("endelig fremlæggelse af oplysninger"). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger hertil. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(68)

Den 29. januar 2025 anmodede GOM om høringskonsulentens mellemkomst vedrørende visse angiveligt fortrolige oplysninger, der hidrørte fra GOM, men som ikke formelt blev fremsendt til sagsakterne som dokumentation, nærmere bestemt gennemførelsesplanen for fælles opbygning af "Belt and Road"-initiativet mellem Kongeriget Marokkos regering og Folkerepublikken Kinas regering ("BRI-gennemførelsesplanen"). Selv om dokumentet blev stillet til rådighed for undersøgelsestjenesterne under deres kontrolbesøg på stedet, om end på en uformel måde, hævdede GOM, at dokumentet kun blev delt med henblik på konsultation på stedet, men ikke med henblik på indsamling og levering til Bruxelles, da dette ville være i strid med de pågældende oplysningers fortrolige karakter.

(69)

På dette grundlag anbefalede høringskonsulenten følgende fremgangsmåde: "Undersøgelsestjenesterne bør fjerne enhver henvisning til de pågældende oplysninger i det generelle oplysningsdokument, der er tilgængeligt for alle interesserede parter, ved at tilbagekalde det nuværende oplysningsdokument og erstatte det med en ny udgave under behørig hensyntagen til den marokkanske regerings ret til fortrolighed samt ved at anmode alle interesserede parter i proceduren om at slette den tidligere udgave af oplysningsdokumentet. Undersøgelsestjenesterne bør også slette uddrag af BRI-gennemførelsesplanen, der er indeholdt i bilag 12a til kontrolrapporten, og se bort fra den som en del af undersøgelsens sagsakter".

(70)

Med hensyn til BRI-gennemførelsesplanens påståede fortrolige karakter mindede Kommissionen om, at i henhold til grundforordningens artikel 29 behandles oplysninger, der gives fortroligt, som sådanne, hvis der foreligger en rimelig grund hertil. Kommissionen bemærkede, at høringskonsulenten var af den opfattelse, at der forelå en sådan god grund, og at oplysningsdokumentet derfor burde renses for enhver oplysning, der burde indrømmes fortrolig behandling. Kommissionen ændrede følgelig oplysningsdokument.

(71)

Med hensyn til anbefalingen om at slette uddragene af BRI-gennemførelsesplanen i bilag 12a til kontrolrapporten og se bort fra den som en del af undersøgelsens sagsakter bemærkede Kommissionen, at det ikke anfægtes, at det nævnte dokument blev stillet til rådighed for Kommissionens tjenestegrene under kontrolbesøget hos GOM. Det anfægtes heller ikke, at GOM i sine bemærkninger til artikel 28-brevet udtrykkeligt henviste til, at Kommissionens tjenestegrene havde fået aktindsigt i dette dokument med henblik på at kontrollere dets indhold og konsekvenser for den foreliggende undersøgelse, som også beskrevet i betragtning 94. Selv om bilag 12a til kontrolrapporten fuldt ud ville beskytte fortroligheden af de oplysninger, der blev indhentet på stedet, og en fremlæggelse af de underliggende oplysninger kun til GOM ville have medført fuld beskyttelse af fortroligheden, har Kommissionen ikke desto mindre slettet bilaget og set bort fra det som en del af sagsakterne.

(72)

Som følge heraf bemærkede Kommissionen, uden at det berører ovennævnte fremgangsmåde, at GOM's forsøg på at få slettet uddrag af et fortroligt dokument, der blev stillet til rådighed for Kommissionens tjenestegrene på et fortroligt grundlag, fra de fortrolige sagsakter, blev betragtet som et afslag på aktindsigt eller på anden måde manglende fremlæggelse af nødvendige oplysninger eller forsøg på at hindre undersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 28.

(73)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der fremsat bemærkninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Marokko, GOM, European Automobile Manufacturers "Association ("ACEA") og klageren. GOM og DMA anmodede desuden om høringer med Kommissionen.

(74)

GOM hævdede i denne forbindelse, at Kommissionen undlod at give interesserede parter en reel mulighed for at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, idet den navnlig pegede på afvisningen af GOM's anmodning om en forlængelse af fristen for at fremsætte bemærkninger og indrømmelsen af en forlængelse på kun én dag, hvilket angiveligt er i strid med artikel 12.1 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og har forhindret GOM i skriftligt at fremlægge al dokumentation for Kommissionen, som GOM anså for relevant med hensyn til de forskellige spørgsmål, der er omfattet af dokumentet med fremlæggelse af oplysninger.

(75)

Kommissionen var ikke enig. Kommissionen mindede om, at fristen for parternes fremsættelse af bemærkninger blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 30, stk. 5. Kommissionen bemærkede endvidere, at i henhold til punkt 9 i indledningsmeddelelsen kan fristerne kun forlænges under ekstraordinære omstændigheder, hvis der påvises en god grund hertil. I disse tilfælde kan der indrømmes en forlængelse på højst tre dage. GOM har ikke godtgjort, at der forelå sådanne ekstraordinære omstændigheder. Kommissionen fandt også, at anmodningen kom på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen, og hvis den derfor var blevet imødekommet for hele den ønskede periode, ville den have bragt den rettidige afslutning af undersøgelsen i fare. Ikke desto mindre accepterede Kommissionen en forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger. Påstanden blev derfor afvist.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Kommissionen overtrådte artikel 12.4 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, da den fremlagde fortrolige data vedrørende Dicastal Group. I den forbindelse mindede virksomheden om sit indlæg af 24. januar 2025, hvori den anmodede om fortrolig behandling af en række oplysninger i dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger.

(77)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede DMA over for Kommissionen, at visse fortrolige data var blevet medtaget i dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen gennemgik straks påstanden og ændrede dokumentet med den generelle fremlæggelse af oplysninger for at beskytte de fortrolige oplysninger, jf. grundforordningens artikel 29. Kommissionen underrettede derefter hurtigt de interesserede parter om, at der var blevet udsendt et nyt dokument med fremlæggelse af oplysninger, og anmodede disse parter om at slette den tidligere udgave af dokumentet.

(78)

DMA hævdede endvidere, at Kommissionen overtrådte artikel 22.5 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, da den anvendte følgende oplysninger, som ikke havde noget grundlag i undersøgelsens optegnelser: a) oplysninger om referenceværdier for lån, b) OECD's vurdering af landerisiko vedrørende Marokko, c) adressen på Wisdoms ejer, d) dokumenter, der henvises til i fodnoter ved hjælp af weblinks, som DMA og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke kunne få adgang til.

(79)

Kommissionen var ikke enig. Referenceværdierne for lån og OECD's vurdering af landerisiko blev fremlagt for den pågældende part som led i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger. Wisdoms ejers adresse er offentligt tilgængelig og kan tilgås via Hongkongs selskabsregister (14) mod et lille gebyr. De dokumenter, der henvises til i fodnoterne, blev gjort tilgængelige i undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter på dagen for den endelige fremlæggelse af oplysninger. Yderligere dokumenter, som Kommissionen anvendte til at behandle de interesserede parters bemærkninger, samt GOM's klage vedrørende fremlæggelsen af fortrolige oplysninger, der er beskrevet i betragtning 68, blev gjort tilgængelige i det ikkefortrolige dossier efter modtagelsen af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Adgangen til visse kilder (weblinks) var geografisk begrænset til IP-adresser fra Kina. I disse tilfælde kunne virksomhederne i Dicastal Group i Kina imidlertid få adgang til disse informationskilder. Under alle omstændigheder indgik de pågældende oplysninger i den pakke af dokumenter, der blev offentliggjort den 23. januar 2025.

(80)

Endelig hævdede DMA, at Kommissionen også overtrådte artikel 22, stk. 5, ved ikke at behandle Dicastal Groups a) svar på det første artikel 28-brev (se betragtning 110) og b) bemærkninger vedrørende Changsha Dicastals finansieringskilde.

(81)

Kommissionen var ikke enig. Kommissionen besvarede Dicastals svar på det første artikel 28-brev i betragtning 280-305, hvilket allerede indgik i fremlæggelsesdokumentet. I sit indlæg om Changsha Dicastals finansieringskilder forsøgte Dicastal Group at påvise, at Changsha Dicastal ikke havde modtaget tilskud fra GOC, lån fra kinesiske banker eller finansielle institutioner eller fra CITIC Dicastal, der kunne have været anvendt til at finansiere virksomhedens investeringer i Marokko. Kommissionen har ikke bestridt disse påstande. I stedet behandlede Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt Changsha Dicastal blev finansieret af CITIC Dicastal for at skaffe midler til investeringen i Marokko i betragtning 221, 257, 259 og 371.

(82)

Endelig hævdede ACEA, DMA og GOM efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at deres ret til forsvar ikke var blevet sikret, og hævdede, at der på visse begrænsede områder af de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenterne ikke forelå et meningsfuldt sammendrag. De hævdede også, at de ikkefortrolige udgaver af Kommissionens kontrolrapporter heller ikke sikrede deres ret til forsvar.

(83)

Kommissionen bemærkede, at disse parter ikke på noget tidspunkt tidligt i proceduren havde fremsat bemærkninger til kvaliteten af de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Desuden uddybede de ikke, hvilken ret til forsvar, der ikke blev sikret af de ikkefortrolige udgaver af EU-producenterne i stikprøven og af de ikkefortrolige udgaver af kontrolrapporterne, eller hvordan. Desuden anmodede de ikke om, at der skulle ses bort fra oplysninger, der var indgivet fortroligt, på grund af de påståede manglende ikkefortrolige sammendrag. Disse påstande blev derfor afvist.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(84)

Den pågældende vare er aluminiumshjul til motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8701 -8705 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk, med oprindelse i Marokko, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode: 8708 70 10 15, 8708 70 10 50, 8708 70 50 15 og 8708 70 50 50) ("den pågældende vare").

(85)

Aluminiumshjul sælges traditionelt i Unionen via to distributionskanaler: til originaludstyrsfabrikanter (Original Equipment Manufacturers ("OEM")), der hovedsagelig er bilfabrikanter, og til eftermarkedet, som f.eks. omfatter distributører, detailhandlere, værksteder osv. Den pågældende vare fra Marokko blev udelukkende solgt gennem OEM-kanalen i den betragtede periode. På OEM-markedet gennemfører bilfabrikanterne udbudsprocedurer vedrørende aluminiumshjul, og de er ofte involveret i udviklingen af nye hjul knyttet til deres varemærke. Både EU-producenter og marokkanske eksportører kan konkurrere om de samme udbud.

2.2.   Samme vare

(86)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare

den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Marokko og

den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen og af producenter i tredjelande.

(87)

Kommissionen besluttede i denne fase, at disse varer derfor er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

3.   SUBSIDIERING

3.1.   Subsidier og subsidieordninger inden for rammerne af undersøgelserne

(88)

På grundlag af oplysningerne i klagen, indledningsmeddelelsen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskemaer blev den påståede subsidiering i form af følgende subsidier fra GOM undersøgt:

a)

Direkte overførsel af midler

1)

Tilskud ydet under følgende ordninger:

1)

Fonden til industriel udvikling og investering

2)

Hassan II-fonden

3)

Støtte til erhvervsuddannelse

2)

Præferentiel finansiering

1)

stillet til rådighed af GOM

2)

ydet inden for rammerne af samarbejdet mellem GOC og GOM

3)

Eksportkreditforsikring ydet inden for rammerne af samarbejdet mellem GOC og GOM

b)

Indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves, og som ellers er forfaldne

1)

Fritagelse for importafgifter i industrielle fremskyndelseszoner

2)

Momsfritagelse i industrielle fremskyndelseszoner

3)

Fritagelser for andre skatter, afgifter og administrative foranstaltninger, der gælder i industrielle fremskyndelseszoner

c)

Levering af varer eller tjenesteydelser mod utilstrækkeligt vederlag:

1)

Indrømmelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag

(89)

Kommissionen undersøgte, om disse subsidier gav de eksporterende producenter fordele, enten finansielle eller i form af naturalier, i henhold til definitionen i grundforordningens artikel 4.

3.2.   Delvis manglende samarbejdsvilje og brug af de foreliggende faktiske oplysninger

3.2.1.   Anvendelse af grundforordningens artikel 28 for så vidt angår GOM

(90)

Kommissionen anmodede i sit spørgeskema, i mangelskrivelsen og under kontrolbesøget GOM om at fremlægge visse oplysninger vedrørende det bilaterale samarbejde mellem Kina og Marokko. Disse anmodninger om oplysninger omfattede bl.a. spørgsmål om de retlige og institutionelle rammer og eksistensen af mellemstatslige aftaler mellem Kina og Marokko.

(91)

GOM blev navnlig anmodet om i spørgeskemaet og i mangelskrivelsen at fremlægge en liste over dokumenter og aftaler vedrørende det bilaterale samarbejde mellem GOM og GOC. GOM fremlagde imidlertid ikke disse dokumenter. I stedet stillede GOM kun én af disse aftaler fra 2022til rådighed under kontrolbesøget på stedet. Desuden manglede Kommissionen også dokumentation vedrørende gennemførelsen af de fremlagte aftaler og de høringsmekanismer, som GOC og GOM har indført i denne henseende, herunder om fælles projekter i henhold til BRI-gennemførelsesplanen , som omfatter CITIC Dicastal's aktiviteter i Marokko.

(92)

Desuden var repræsentanterne for udenrigsministeriet, som er det ansvarlige ministerium for forhandling, undertegnelse og overvågning af de pågældende aftaler, ikke til stede til at drøfte indholdet af og konteksten for de ønskede dokumenter under kontrolbesøget hos GOM.

(93)

Selv om der blev anmodet herom i spørgeskemaet og i mangelskrivelsen til GOM, fremlagde de desuden ikke rammeaftalen fra 2015 om støtte og bistand til operatørerne i bilindustrien. Denne aftale blev undertegnet mellem GOM og repræsentanter for den marokkanske banksektor, herunder AttijariWafa Bank, som ydede et lån til en af de eksporterende producenter.

(94)

I sit svar på artikel 28-brevet fremlagde GOM rammeaftalen fra 2015 med AttijariWafa Bank. GOM fremhævede, at den også havde fremlagt "samarbejdsaftalen mellem den kinesiske statslige eksportkreditforsikring og Marokkos bank for udenrigshandel (Foreign Trade Bank)" samt en papirudgave af "gennemførelsesplanen for fælles opbygning af "One Belt One Road"-initiativet mellem Kongeriget Marokkos regering og Folkerepublikken Kinas regering ("BRI-gennemførelsesplanen") af 5. januar 2022 under kontrolbesøget, og præciserede, at eftersom denne plan blev undertegnet flere år efter CITIC Dicastal's afslutning af investeringen, var den ikke relevant for undersøgelsen. GOM hævdede også, at ingen af disse dokumenter henviste til noget samarbejde mellem de to regeringer med hensyn til produktion af aluminiumshjul eller DMA og derfor ikke var nødvendige oplysninger til Kommissionens undersøgelse.

(95)

Med hensyn til anbefalingen fra høringskonsulenten bemærker Kommissionen, at GOM nægtede at fremlægge BRI-gennemførelsesplanen, og at den derfor ikke er en del af sagsakterne, jf. betragtning 70.

(96)

Som forklaret i betragtning 72 forsøgte GOM at få slettet uddragene fra BRI-gennemførelsesplanen fra det fortrolige dossier, efter at Kommissionens endelige konklusioner var blevet fremlagt. Denne adfærd bekræfter, at det omtvistede dokument, som GOM er i besiddelse af, støtter Kommissionens konklusioner, hvis det fremlægges korrekt som ønsket.

(97)

Kommissionen konstaterede faktisk ud fra offentligt tilgængelige oplysninger, at BRI-gennemførelsesplanen henviser til "aftalememorandummet mellem Folkerepublikken Kinas regering og Kongeriget Marokkos regering om fælles fremme af det økonomiske silkevejsbælte og det 21. århundredes maritime silkevej" ("BRI-aftalememorandummet") fra 2017 (15) og til den fælles erklæring om etablering af et strategisk partnerskab mellem Marokko og Kina, idet den også nævnte statsbesøget i maj 2016 mellem Mohammed VI, konge af Marokko, og den kinesiske præsident Xi Jinping (16), altså de dokumenter, som GOM undlod at fremlægge. Ud fra de foreliggende faktiske oplysninger fandt Kommissionen derfor, at teksten til BRI-gennemførelsesplanen indeholder relevante oplysninger med henblik på dens vurdering i denne undersøgelse, i modsætning til GOM's påstand. Da GOM undlod at fremlægge BRI-aftalememorandummet, BRI-gennemførelsesplanen og flere andre bilaterale samarbejdsdokumenter, anvendte Kommissionen derfor de foreliggende faktiske oplysninger til sine konklusioner på grundlag af grundforordningens artikel 28.

(98)

Med hensyn til indholdet af BRI-gennemførelsesplanen hævdede GOM, at den havde vist denne plan som bevis for, at DMA's marokkanske projekt ikke var omfattet af dette dokument, og at dette dokument under alle omstændigheder var irrelevant, da det blev undertegnet efter afslutningen af DMA's marokkanske projekt, jf. betragtning 94. På grundlag af bestemmelserne i artikel 28 og i lyset af konklusionerne i betragtning 96 måtte Kommissionen konkludere det modsatte. Kommissionen fandt navnlig på grundlag af de omstændigheder, hvorunder det omtvistede dokument blev fremlagt og derefter fjernet, at BRI-gennemførelsesplanen omfattede DMA's marokkanske projekt, og at den var relevant for vurderingen af DMA's projekt, selv om den var blevet undertegnet efterfølgende, fordi GOM ikke ville have forsøgt at trække dette dokument tilbage fra sagsakterne efter vurderingen i fremlæggelsesdokumentet til GOM, hvis det ikke havde indeholdt oplysninger, der bekræftede disse elementer. De yderligere beviser og konklusioner i betragtning 97 bekræfter yderligere dette.

(99)

GOM hævdede også, at Kommissionen burde have indledt sin undersøgelse ved at sende et spørgeskema til GOC og ved efterfølgende at kontrollere det på stedet i Kina og ikke kun ved at sende et spørgeskema til GOM. Da Kommissionen ikke havde sendt noget spørgeskema til GOC eller opfordret GOC til at fremlægge oplysninger, der er nyttige for denne undersøgelse, kunne GOM ikke ensidigt fremlægge fortrolige aftaler, der var indgået med GOC.

(100)

Kommissionen var uenig i GOM's påstande. Som fremhævet i betragtning 6 opfordrede Kommissionen ved indledningen af undersøgelsen GOC til at give sig til kende og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. GOC gav sig imidlertid ikke til kende og anmodede ikke om at blive betragtet som en interesseret part og besluttede ikke at samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor blev denne påstand afvist.

(101)

Endelig hævdede GOM, at det ikke kunne påvises på grundlag af sekundære kilder, at GOM tillod DMA at drage fordel af finansielle bidrag fra tredjelande som følge af det påståede bilaterale samarbejde mellem GOC og GOM af forskellige årsager. Denne bemærkning vedrører Kommissionens vurdering af undersøgelsesresultaterne snarere end fremlæggelsen af de nødvendige oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28 og vil derfor blive behandlet i Kommissionens detaljerede begrundelse i afsnit 3.4 og 3.5.

(102)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOM, at den havde givet Kommissionen tilstrækkelige "nødvendige" oplysninger om det manglende samarbejde mellem GOM og GOC med hensyn til produktionen af aluminiumshjul i Marokko. GOM fastholdt, at ingen af de dokumenter, som Kommissionen anmodede om, indeholdt oplysninger, der ville have været relevante for denne undersøgelse. Det er vigtigt at bemærke, at GOM aldrig havde nævnt "Belt and Road"-initiativet ("BRI") som betingelse eller begrundelse for CITIC Dicastals investering i Marokko. GOM havde heller ikke udarbejdet noget dokument, som kunne antyde, at GOM søgte om kinesiske subsidier under BRI til CITIC Dicastals investering i Marokko. Da GOM ikke tog hensyn til BRI i forbindelse med CITIC Dicastals investering i Marokko, var den ikke forpligtet til at fremlægge strengt fortrolige oplysninger for Kommissionen vedrørende andet samarbejde mellem GOM og GOC. Da sådanne oplysninger falder uden for denne undersøgelses anvendelsesområde, er GOM af den opfattelse, at de ønskede oplysninger ikke var "nødvendige" for undersøgelsen, og at den manglende fremlæggelse af disse oplysninger derfor ikke førte til, at der ikke forelå beviser.

(103)

Desuden fastholdt GOM, at Kommissionen ikke kunne anvende grundforordningens artikel 28 på GOM, da den ikke udstedte spørgeskemaet til GOC. Ifølge GOM svarer en simpel opfordring til at samarbejde på indledningsdagen ikke til en anmodning om de nødvendige oplysninger. GOM er af den opfattelse, at hvis en interesseret part ikke er blevet underrettet om de oplysninger, den er forpligtet til at fremlægge, kan det ikke hævdes, at den har nægtet adgang til eller på anden måde tilbageholdt de nødvendige oplysninger eller i væsentlig grad har lagt hindringer for undersøgelsen. Kommissionens instrukser vedrørende den type oplysninger, som den anmodede om fra GOC, var ikke tydelige, og det står derfor ikke Kommissionen frit for at anvende de foreliggende faktiske oplysninger (17). GOM bemærkede, at Kommissionen i alle tidligere undersøgelser vedrørende grænseoverskridende finansiel støtte, der kun var rettet mod den egyptiske og indonesiske regering, havde fremsat en anmodning om oplysninger til GOC.

(104)

Kommissionen var uenig i GOM's vurdering. For det første var de bilaterale aftaler, som GOM nægtede at fremlægge, som påvist i betragtning 177-220, nødvendige for en korrekt undersøgelse af et eventuelt samarbejde mellem GOM og GOC, da de skabte en ramme, inden for hvilken CITIC Dicastals investeringsprojekt fandt sted. For det andet fandt Kommissionen, at GOC var tilstrækkeligt informeret om indledningen af undersøgelsen og Kommissionens anmodning til den om at samarbejde. I den forbindelse fremsendte Kommissionen på dagen for indledningen af undersøgelsen indledningsmeddelelsen til GOC og opfordrede den til at samarbejde med de marokkanske myndigheder. Kommissionen henledte GOC's opmærksomhed på afsnit 5.3 i indledningsmeddelelsen, hvor Kommissionen opfordrede de kinesiske myndigheder til at deltage i undersøgelsen. GOC blev således behørigt informeret om proceduren, herunder om, at dens samarbejde ville være nødvendigt for undersøgelsen. GOC reagerede imidlertid aldrig på disse henvendelser, og den registrerede sig heller ikke som interesseret part i undersøgelsen. Kommissionen forklarede GOM, hvilke skridt den havde taget for at opfordre GOC til at samarbejde, også under kontrolbesøget. I den forbindelse bekræftede GOM også, at GOC nægtede at samarbejde i forbindelse med proceduren, da den ikke gav sit samtykke til, at GOM kunne forelægge Kommissionen de ønskede bilaterale aftaler, herunder f.eks. BRI-gennemførelsesplanen fra 2022. I modsætning til, hvad GOM hævder, var der derfor ingen tvetydighed med hensyn til nødvendigheden af samarbejde fra GOC's side og dens afvisning heraf.

3.2.2.   Anvendelse af grundforordningens artikel 28 for så vidt angår DMA og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder

(105)

Undersøgelsen viste, at DMA og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder havde usædvanlige forretningstransaktioner med Wisdom Integration Investment Technology Co., Limited ("Wisdom"), en virksomhed, der blev etableret i Hongkong i november 2019, mens DMA hævdede ikke at være forretningsmæssigt forbundet med Dicastal Group.

(106)

Navnlig var DMA's indkøb af ingots af aluminium fra Wisdom i 2023 og delvist også i 2022 ikke blevet betalt ved udgangen af undersøgelsesperioden. Desuden blev disse ingots solgt til DMA til en pris, der var betydeligt lavere end markedsprisen. Wisdom ydede også et lån til Dicastal Asia, som blev anvendt til at øge virksomhedens kapitalindskud i DMA.

(107)

Kommissionen konstaterede, at selv om Wisdom formelt var etableret i Hongkong, var virksomhedens ejer en kinesisk statsborger med en adresse i Qinhuangdao, som er den samme by som CITIC Dicastals hjemsted. Desuden viste de dokumenter, der blev indsamlet under kontrolbesøget hos DMA, at Wisdom havde samme registrerede adresse i Hongkong som de to virksomheder i de to Hongkong-baserede virksomhedsgrupper, Dicastal Asia og Dicastal HK.

(108)

Under kontrolbesøget hos DMA forklarede repræsentanterne for CITIC Dicastal, at CITIC Dicastal anbefalede Wisdom som leverandør af ingots af aluminium til DMA på grundlag af det langvarige samarbejde med ejeren af Wisdom, som angiveligt var en ekspert i aluminiumssektoren.

(109)

På grundlag af ovenstående oplysninger i sagen og de oplysninger, der blev fremlagt under kontrolbesøget hos DMA, anmodede Kommissionen i en mangelskrivelse af 10. september 2024 Wisdom om at besvare relevante dele af antisubsidiespørgeskemaet. Desuden forhørte Kommissionen sig om arten af det retlige og forretningsmæssige forhold til ejeren af Wisdom og om den adresse, hvorfra Wisdom reelt drev sin virksomhed. Endelig anmodede Kommissionen om nærmere oplysninger vedrørende den manglende inddrivelse af udestående gæld i forbindelse med køb af ingots af aluminium. Kommissionen forhørte sig også om disse elementer vedrørende Wisdom under kontrolbesøget hos CITIC Dicastal.

(110)

Wisdom nægtede imidlertid at samarbejde, og Dicastal Group nægtede at videregive yderligere oplysninger ud over de oplysninger, der er nævnt i betragtning 108. Kommissionen underrettede derfor Dicastal Group om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 for så vidt angår de forhold, der er beskrevet i betragtning 105-107 ("det første artikel 28-brev").

(111)

I sit svar på det første artikel 28-brev anførte Dicastal Group, at i) den ikke var forretningsmæssigt forbundet med Wisdom, og ii) oplysningerne om Wisdom ikke var nødvendige. Kommissionen afviste disse påstande og bekræftede, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 i forbindelse med disse spørgsmål. Da disse påstande og de tilhørende argumenter vedrører substansen og konklusionerne vedrørende de spørgsmål, der er omfattet af det første artikel 28-brev, og anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger, behandles de nærmere i afsnit 3.5.2.1.2.

(112)

Undersøgelsen viste endvidere, at DMA købte sit produktionsudstyr af Changsha Dicastal, som ikke var producerede de pågældende maskiner. Under kontrolbesøget hos Changsha Dicastal nægtede virksomheden at fremlægge listen over de oprindelige producenter af udstyret. Dette forhindrede Kommissionen i yderligere at undersøge den faktiske kilde til og værdien af det udstyr, der blev leveret til DMA,

(113)

For et betydeligt antal transaktioner indberettede DMA heller ikke, under hvilke varekoder udstyret blev importeret, eller indberettede ukorrekte varekoder i den forbindelse. Samtidig angav virksomheden ikke den gældende importtold for nogen af de indberettede transaktioner. Selv om Kommissionen rejste dette spørgsmål under kontrolbesøget hos DMA, supplerede virksomheden ikke de manglende oplysninger i den reviderede udgave af den respektive tabel i antisubsidiespørgeskemaet, som virksomheden fremlagde ved kontrolbesøgets afslutning. Dette forhindrede Kommissionen i at kontrollere de importafgifter, der gælder for virksomheden, og dermed omfanget af subsidierne i form af fritagelse for importafgifter på kapitalgoder.

(114)

Kommissionen underrettede Dicastal Group om, at den også havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 for så vidt angår de forhold, der er beskrevet i betragtning 112 og 113 ("det andet artikel 28-brev").

(115)

I sit svar på det anden artikel 28-brev var Dicastal Group ikke enig i Kommissionens vurdering.

(116)

For det første gjorde virksomheden gældende, at Changsha Dicastal havde gjort det muligt at undersøge det pågældende udstyrs faktiske oprindelse og værdi, idet man under kontrolbesøget havde vist Kommissionen listen over de oprindelige fabrikanter af maskiner, der solgtes til DMA.

(117)

For det andet hævdede Dicastal Group, at den udfyldte tabellen i antisubsidiespørgeskemaet vedrørende importen af maskiner efter bedste evne da den ikke førte optegnelser, der ville gøre det muligt for virksomheden at fremlægge de oplysninger om toldsatser og koder, der anmodes om i tabellen. Gruppen hævdede også, at GOM gav Kommissionen de ønskede oplysninger i besvarelsen af spørgeskemaet til GOM. Dicastal Group gentog også disse argumenter i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(118)

Kommissionen var ikke enig. Det forhold, at Kommissionen kort fik vist listen over leverandører af maskiner under kontrolbesøget, ændrede ikke ved, at Kommissionen ikke var i stand til at undersøge virksomhederne yderligere. Kommissionen fandt endvidere, at DMA rådede over alle de oplysninger, der var nødvendige for at afgøre, hvilke varekoder og toldsatser der finder anvendelse på importerede maskiner. Virksomheden var navnlig i besiddelse af importtoldangivelserne for alle importerede maskiner. For visse transaktioner indeholdt virksomhedens regnskaber endda de gældende varekoder i beskrivelsen af det aktiv, der var bogført i regnskabet. Toldsatserne er offentligt tilgængelige i den marokkanske toldlovgivning og var således let tilgængelig for virksomheden med henblik på at give en fuldstændig besvarelse af de respektive afsnit i antisubsidiespørgeskemaet.

(119)

Kommissionen bekræftede derfor, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 i forbindelse med de forhold, der blev fremlagt i det andet artikel 28-brev.

3.3.   Baggrund for de præferentielle politikker for den marokkanske bilindustri

(120)

GOM udvalgte bilindustrien, herunder levering af bildele og tilbehør såsom aluminiumshjul, som en nøglesektor, der skal udvikles på nationalt plan for at forbedre landets økonomiske situation. GOM har i årenes løb gennemført en række præferentielle politikker til dette formål. Disse politikker omfattede en række incitamenter til bl.a. at tiltrække udenlandske investeringer, finansiering og knowhow til Marokko. Den økonomiske vækst kunne ikke opnås udelukkende internt ved at mobilisere nationale ressourcer. Regeringens planer og præferentielle politikker understregede behovet for at tiltrække udenlandske direkte investeringer og udnytte Marokkos frie og/eller præferentielle adgang til centrale markeder såsom Unionen og USA.

(121)

I 2014 lå bilsektoren på tredjepladsen med hensyn til indenlandsk industriproduktion, efter phosphatsektoren og den kemiske industri, og på andenpladsen med hensyn til eksport, efter den kemiske industri. Men takket være GOM's indsats lå bilsektoren i 2021 på førstepladsen med hensyn til eksport og indgående udenlandske direkte investeringer. Faktisk vedrørte to tredjedele af de udenlandske direkte investeringer i Marokko i 2021 bilsektoren (18). Betydningen af udenlandske investeringer i bilsektoren illustreres også af antallet af handelsfremmende foranstaltninger, der er gennemført for denne sektor, som af det marokkanske investerings- og eksportudviklingsagentur ("AMDIE") betegnes som "en af de mest strategiske sektorer i den marokkanske økonomi", og som tegner sig for 18 % af alle foranstaltninger, der blev gennemført det pågældende år (19).

3.3.1.   Den nationale pagt for industriel udvikling 2009-2015

(122)

I 2008 opfordrede kong Mohamed VI regeringen til at vedtage en strategi for udvikling af industri- og servicesektoren og af nye teknologier. En sådan strategi skulle udnytte globaliseringens muligheder med hensyn til investeringsstrømme bedst muligt. Desuden fremhævede kong Mohamed VI behovet for at inddrage banksektoren i den nationale og sociale udvikling via en etableret mekanisme.

(123)

Disse idéer blev omsat til den nationale pagt for industriel udvikling 2009-2015 ("NPIE"), som er en social kontrakt, der er indgået mellem GOM på den ene side og sammenslutningen af marokkanske virksomheder og den professionelle gruppe af marokkanske banker på den anden side. I den nationale pagt for industriel udvikling identificerede GOM seks strategiske tjenesteydelses- og industrisektorer, hvor Marokko havde en klar konkurrencefordel, der kunne udnyttes, og bilindustrien er en af disse sektorer.

(124)

Med hensyn til bilindustrien havde den nationale pagt for industriel udvikling til formål at etablere et netværk af leverandører af reservedele til bilproducenter, at tiltrække endnu en stor udenlandsk bilproducent (udover Renault) til Marokko og også at tiltrække fabrikanter af specialkøretøjer, som er arbejdskraftintensive på grund af samling i små serier.

(125)

Tilbuddet til leverandører af reservedele drejede sig om tre foranstaltninger:

a)

Incitamenter gennem etablering i frizoner med henblik på eksport, som i 2021 blev omdøbt til industrielle fremskyndelseszoner (i det følgende også benævnt "frizoner") og i form af etableringsstøtte fra Hassan II-fonden på op til 10 % af den samlede investeringsværdi

b)

Udvikling af kvalificerede menneskelige ressourcer, herunder uddannelse, der er skræddersyet til bilsektorens behov

c)

Tilbud om fast ejendom, der opfylder de bedste internationale standarder i særlige integrerede industriplatforme, der har status som frizoner.

(126)

Den nationale pagt for industriel udvikling omfattede to integrerede industriplatforme med status som frizone for bilindustrien, en i Tanger og en i Kenitra. Incitamenterne til virksomheder beliggende i industrielle fremskyndelseszoner blev fastsat ved lov nr. 19-94 og Dahir nr. 1-95-1 af 26. januar 1995. Sådanne incitamenter omfatter, men er ikke begrænset til, en fritagelse for og/eller nedsættelse af selskabsskatten, erhvervsskatten og en fritagelse for importafgifter.

(127)

Ud over de incitamenter, der er knyttet til frizoner, tilbyder integrerede industriplatforme byggemodnede grunde til leje eller salg, brugsklare bygninger til leje eller salg, tjenesteydelser på stedet (f.eks. vedligeholdelse af infrastruktur, sikkerhed, catering, sundhedstjenester, bankvæsen, rejsebureau), en one-stop-shop, der samler forskellige statslige tjenester for investorer, optimal logistisk konnektivitet osv.

(128)

Gennemførelsen af strategien begyndte med et stort investeringstilsagn fra Renault, som påbegyndte opførelsen af en fabrik i frizonen i Tanger i 2008, og fabrikken har været i drift siden 2012 (20). Under den nationale pagt for industriel udvikling installerede en række leverandører af reservedele, f.eks. Yazaki, Leoni, Antolin, Delphi og Valeo, sig i Marokko (21).

(129)

Selv om frizonen i Tanger blev oprettet allerede i 1997 (22), blev Tanger Automotive City tilføjet i 2013 med den nationale pagt for industriel udvikling (23). Disse to zoner i Tanger omfatter et areal på henholdsvis 400 ha og 517 ha. Den atlantiske frizone i Kenitra blev oprettet i 2011 med et areal på 488 ha (24).

(130)

Gennemførelsen af den nationale pagt for industriel udvikling førte til skabelse af 110 000 arbejdspladser mellem 2008 og 2011 og en stigning på 22 % i industrieksporten. Marokko placerede sig på de globale industrilederes radar som en attraktiv og konkurrencedygtig destination takket være udviklingen af infrastruktur under den nationale pagt for industriel udvikling og landets gunstige placering på skillevejen mellem Europa, Afrika, Mellemøsten og Amerika samt let præferentiel adgang til en lang række markeder. Under den nationale pagt for industriel udvikling er de udenlandske direkte investeringer steget med en årlig gennemsnitlig sats på 23 % siden 2009 (25).

3.3.2.   Planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020

(131)

I 2014 blev den nationale pagt for industriel udvikling efterfulgt af planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020, som var i fuld overensstemmelse med målene i pagten for industriel udvikling og havde til formål at gøre industrien til den vigtigste kilde til økonomisk vækst.

(132)

Planen for fremskyndelse af industrien havde til formål at øge beskæftigelsen blandt unge, øge industriens andel af BNP, øge eksporten, forbedre de udenlandske direkte investeringer og forbedre produktiviteten gennem målrettet støtte til industrielle aktører. Halvdelen af de 500 000 nye arbejdspladser, der fremgik af planen for fremskyndelse af industrien, skulle oprettes gennem udenlandske direkte investeringer (26). Dette viser igen, at GOM er afhængig af ressourcer fra udlandet for at nå målene i dens industristrategi.

(133)

Under planen for fremskyndelse af industrien tiltrak Marokko endnu en stor udenlandsk bilproducent. I juni 2015 undertegnede Stellantis (dengang PSA Group) et aftalememorandum med CDG Group om opførelse af en fabrik i frizonen til eksport i Kenitra (27). Stellantis investerede 6 mia. MAD (557 mio. EUR), og i 2019 satte et produktionsanlæg med en årlig kapacitet på 200 000 køretøjer og 200 000 motorer i drift (28).

(134)

På grundlag af de resultater, der er opnået inden for rammerne af den nationale pagt for industriel udvikling, anerkendte GOM behovet for at mindske fragmenteringen af industrien ved at skabe industrielle økosystemer. Bilindustrien var fortsat en af de vigtigste industrier for GOM.

(135)

Med planen for fremskyndelse af industrien skabte GOM otte økosystemer (29) inden for bilindustrien, herunder kabler til biler, interiør til biler/sæder, bilbatterier, presset metal, OEM-indkøb og drivlinjer. GOM underskrev gennemførelseskontrakter med de enkelte økosystemer med nærmere oplysninger om gennemførelsesmål og GOM's forpligtelser for hver delsektor i industrien samt en gennemførelseskontrakt om horisontale foranstaltninger for bilindustrien.

(136)

Gennemførelseskontrakten for økosystemet til drivlinjer blev indgået mellem økonomi- og finansministeriet, ministeriet for industri, handel, investeringer og den digitale økonomi (i det følgende benævnt "industri- og handelsministeriet") og den marokkanske sammenslutning for bilindustri og -handel (Association Marocaine pour l'Industrie at le Commerce de l'Automobile, "AMICA") i februar 2016. Som bekræftet i den investeringsaftale, der er indgået mellem GOM og CITIC Dicastal, samt ændringen af gennemførelseskontrakten fra 2018 er fremstillingen af aluminiumshjul en del af økosystemet til drivlinjer.

(137)

I gennemførelseskontrakten forpligtede AMICA sig til at skabe yderligere 10 000 arbejdspladser, yderligere salg til en værdi af 6,5 mia. MAD og yderligere investeringer i samme størrelsesorden samt til at skabe større integration mellem økosystemet og den marokkanske økonomi gennem øget lokalt indhold. På den anden side lovede GOM at give operatørerne i økosystemet til drivlinjer en attraktiv pris på jord, at kontakte og mobilisere udenlandske investorer, herunder med henblik på at etablere joint ventures med lokale virksomheder, at mobilisere investeringsbanker med henblik på at støtte udenlandske investorer og at yde investeringsstøtte. Investeringsstøtten, der normalt var begrænset til 20 % af investeringsværdien, blev forhøjet til 30 % for de tre første virksomheder inden for fire aktivitetsområder (støbejernsstøbning, trykstøbning aluminium, tyngdestøbning af aluminium, aluminiumsraffinering) i henhold til pionertilbuddet.

(138)

For at tilvejebringe en enkelt finansieringskilde til planen for fremskyndelse af industrien oprettede GOM fonden for industriel udvikling og investering som en særlig tildelingskonto i statsbudgettet i 2015 (30). De samlede ressourcer til gennemførelsen af planen for fremskyndelse af industrien blev fastsat til 3 mia. MAD om året for perioden 2014-2020. Ifølge gennemførelseskontrakten blev der i første omgang tildelt 450 mio. MAD til økosystemet til drivlinjer. Gennemførelseskontrakten blev imidlertid ændret i oktober 2018. I betragtning af udviklingen i produktionen af aluminiumshjul i Marokko blev budgettet til økosystemet til drivlinjer næsten firedoblet til 1,71 mia. MAD.

(139)

For at give aktørerne i hele bilindustrien let adgang til yderligere finansiering undertegnede GOM og AMICA desuden en partnerskabsaftale med flere banker (31), herunder AttijariWafa Bank Group, i juli 2015. I henhold til partnerskabsaftalen skal banken bl.a. stille kreditlinjer i udenlandsk valuta til rådighed for bilindustrien til finansiering af deres driftsbehov til en præferentiel rente.

(140)

Desuden underskrev GOM og Hands Corporation den 19. februar 2018 en investeringsaftale, hvorved GOM forpligtede sig til at yde Hands 8 incitamenter, tilskud og støtteforanstaltninger med henblik på de forskellige faser af etableringen af industrianlægget til fremstilling af den undersøgte vare. Faserne i udarbejdelsen af industriplanen omfatter forskellige typer investeringer og udgifter, navnlig køb af jord, opførelse af industribygninger, erhvervelse af nyt udstyr og nyt software til drift heraf, den dertil knyttede tekniske bistand til installation og afprøvning samt faglig uddannelse.

3.3.3.   Det nye investeringscharter 2022

(141)

Under kontrolbesøget præciserede GOM, at det oprindelige investeringscharter var gyldigt fra 1995 til 2022 og eksisterede side om side med incitamenterne i planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020. For at forlænge incitamenterne under disse programmer på en mere effektiv måde blev der oprettet et nyt investeringsministerium med det specifikke mål at oprette et nyt investeringscharter og samle alle tidligere incitamentsordninger. I mellemtiden fortsatte GOM med at anvende det gamle investeringscharter og bestemmelserne i planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020. Det nye investeringscharter, der kombinerer alle tidligere støtteordninger, blev vedtaget i december 2022 og har været i kraft siden 2023. Virksomheder med investeringsaftaler, der ligger forud for det nye investeringscharter, kan fortsat drage fordel af de incitamenter, der blev givet i henhold til de tidligere regler.

3.4.   Samarbejde mellem Marokko og Kina

3.4.1.   Retsgrundlag

(142)

De relevante bilaterale aftaler og andre dokumenter, der er undertegnet i årenes løb mellem GOM og GOC, samt de erklæringer, der er afgivet i fællesskab, omfatter:

Aftale om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer mellem Folkerepublikken Kinas regering og Kongeriget Marokkos regering (27. marts 1995)

Aftale om økonomisk og teknisk samarbejde (2002)

Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (2006)

Aftaler og aftalememoranda undertegnet i november 2014 i forbindelse med det økonomiske forum Kina-Marokko, der blev afholdt i Beijing

Aftalememorandum om samarbejde på infrastrukturområdet (2016)

Fælles erklæring om etablering af det strategiske partnerskab mellem de to lande (undertegnet af Marokkos konge Mohammed VI og præsident Xi Jinping i maj 2016) samt den efterfølgende erklæring om etablering af et strategisk samarbejde mellem GOC og GOM

Aftalememorandum mellem Folkerepublikken Kinas regering og Kongeriget Marokkos regering om fælles fremme af det økonomiske silkevejsbælte og det 21. århundredes maritime silkevej (november 2017)

Aftalememorandum om oprettelse af et erhvervsråd for Silk Road ("Conseil d'affaires de la route de la soie"), undertegnet i marts 2018

Rammeaftale om finansierings- og forsikringssamarbejde mellem den kinesiske stats eksportkreditforsikring ("Sinosure") og Marokkos bank for udenrigshandel (Foreign Trade Bank - "BMCE"), 25. april 2019

Gennemførelsesplan for fælles opbygning af "Belt and Road"-initiativet mellem Kongeriget Marokkos regering og Folkerepublikken Kinas regering, 5. januar 2022

Aftalememorandum om oprettelse af et industriprojekt for produktion af aluminiumshjul i Kongeriget Marokko mellem Kongeriget Marokko og CITIC Dicastal, september og december 2017

Investeringsaftale om oprettelse af et industriprojekt for produktion af aluminiumshjul i Kongeriget Marokko mellem Kongeriget Marokko og CITIC Dicastal, 26. juli 2018.

3.4.2.   Indledning og faktuel baggrund for det bilaterale samarbejde: Juridiske og politiske dokumenter

(143)

Ud over de subsidier og andre præferentielle politikker, der er beskrevet i det foregående afsnit, søgte GOM også at tiltrække investeringer, præferentiel finansiering og knowhow fra tredjelande med de nødvendige finansielle midler og den tilgængelige knowhow. En naturlig partner i denne henseende var Kina i betragtning af eksistensen af det omfattende præferenceprogram "One Belt One Road", også kendt som "Belt and Road"-initiativet ("BRI"). Samtidig havde Kina en veletableret producent af aluminiumshjul, CITIC Dicastal, som tilhører CITIC Group (32).

(144)

Marokko har positioneret sig som et produktionsknudepunkt i Middelhavsområdet og har tiltrukket investorer ved hjælp af sin geografiske placering, en udviklet infrastruktur og fri adgang til centrale markeder gennem en række frihandelsaftaler, navnlig adgang til EU-markedet på grundlag af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen (se betragtning 11-15) (33).

(145)

Samarbejdet mellem Kina og Marokko går tilbage til 1995, hvor de to lande undertegnede en "aftale om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer mellem Folkerepublikken Kinas regering og Kongeriget Marokkos regering" den 27. marts 1995. Kina tilskyndede store kinesiske virksomheder med godt omdømme til at etablere sig i Marokko. Marokko ydede forskellige former for støtte og bekvemmelighedsløsninger for kinesiske virksomheder, så de kunne etablere sig på det marokkanske marked.

(146)

I november 2014 blev det økonomiske forum Kina-Marokko afholdt i Beijing, og en række aftaler og aftalememoranda, der dækker mange økonomiske områder, blev undertegnet med succes.

(147)

I januar 2016 udsendte Kina dokumentet "Flere udtalelser fra statsrådet om fremme af innovativ udvikling af forarbejdning af handelsvarer" (34) for at vejlede virksomhederne i at gennemføre internationalt samarbejde om produktionskapacitet og fremme et positivt samspil mellem internationalt samarbejde og indenlandsk omstilling og opgradering af industrien. I punkt 17 omhandlede dette dokument en uddybning af det industrielle samarbejde med landene under "Belt and Road", mens det i punkt 18 opfordrede til at forbedre industrialiseringssamarbejdet mellem Kina og Afrika for at fokusere på samarbejde om produktionskapacitet til forarbejdning af handelsvarer.

(148)

I maj 2016 var kong Mohammed VI af Marokko på statsbesøg i Kina. De to statschefer undertegnede i fællesskab den "fælles erklæring om etablering af det strategiske partnerskab mellem de to lande". Efterfølgende, i 2016, styrkede en erklæring om etablering af et strategisk samarbejde mellem GOC og GOM yderligere samarbejdsrammerne mellem de to regeringer. De vigtigste elementer i dette samarbejde findes i del 2 i erklæringen med overskriften "Økonomi, handel og investeringer" og kan sammenfattes som følger: i) behovet for at styrke det økonomiske og handelsmæssige partnerskab mellem de to lande og gøre fuld brug af den rolle, som det blandede udvalg for handel, økonomisk og teknisk samarbejde spiller, og generelt udvide omfanget af handelen mellem de to lande, ii) udvikle partnerskaber på industriområdet, iii) aktivt gennemføre indholdet af aftalen fra 1995 og de aftalememoranda og aftaler, der blev undertegnet i november 2014, iv) tilskynde de finansielle tilsynsmyndigheder i de to lande til at oprette en mekanisme for overvågning af samarbejdet, v) styrke samarbejdet om udvikling af menneskelige ressourcer mellem de to lande, og vi) fortsat yde bistand inden for Kinas kapacitet til den økonomiske udvikling i Kongeriget Marokko lovede GOM på sin side at skabe gunstige betingelser for kinesiske virksomheder, der driver forretning i Marokko.

(149)

Samarbejdet blev yderligere fremmet, da Bank of China åbnede et kontor i Marokko i 2016. I november 2017 rapporterede det officielle websted for GOC's "Belt and Road"-database, at GOC's udenrigsminister Wang Yi havde haft drøftelser med GOM's udenrigsminister og minister for internationalt samarbejde i Beijing. Efter drøftelserne underskrev udenrigsministrene i fællesskab et "Aftalememorandum mellem Folkerepublikken Kinas regering og Kongeriget Marokkos regering om fælles fremme af det økonomiske silkevejsbælte og det 21. århundredes maritime silkevej" ("BRI-aftalememorandummet") Dette blev også rapporteret på GOC's websted "Belt and Road Portal". Som nævnt i afsnit 3.2.1 var det detaljerede indhold af denne aftale ikke til rådighed for Kommissionen, da aftalen ikke blev fremlagt af GOM i løbet af undersøgelsen.

(150)

I 2017 blev der endvidere oprettet en fond for at tiltrække kinesiske virksomheder til Marokko i henhold til en artikel, der blev offentliggjort på Kinas BRI-websted. I meddelelsen hed det som følger: "Vi håber, at der vil komme mere kinesisk produktion ind i Marokko, og vi håber, at der vil komme mere økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, flere investeringer og opførelse af fabrikker. Marokko har lave arbejdskraftomkostninger, et stort marked i baglandet og præferencebeskatning osv., udtalte en marokkansk økonomi- og handelsembedsmand i et interview. På nuværende tidspunkt har Marokko undertegnet frihandelsaftaler med bl.a. Den Europæiske Union, USA og Tyrkiet., og frihandelsaftalerne og præferencehandelsordningerne omfatter 56 lande. Landet forsyner et marked med en befolkning på over 1 milliard. For at tiltrække kinesisk kapital oprettede Marokko ikke blot en statslig fond med et budget på 2 mia. USD specifikt til kinesiske virksomheders investeringer, men lovede også at stille et "springbræt" til rådighed for kinesiske virksomheder til at komme ind i Europa og USA. Desuden har Marokko også lanceret en femårig "plan for fremskyndelse af industrien".

(151)

I marts 2018 undertegnede repræsentative erhvervssammenslutninger fra begge lande et aftalememorandum om oprettelse af et erhvervsråd for silkevejen ("Conseil d'affaires de la route de la soie"). Formanden for den kinesiske sammenslutning, Zengwei, udtalte følgende: "[…] Jeg mener, at Marokko ikke bør opfattes som et marked med 35 mio. forbrugere, men snarere et knudepunkt mellem flere markeder, som nu tæller 1 mia. forbrugere [...]". Zengwei bekræftede på ny, at Kina er besluttet på at hjælpe Marokko med at sikre den økonomiske udvikling, især gennem øgede investeringer i flere økonomiske sektorer. Med dette aftalememorandum indførte de to lande de nødvendige mekanismer til afholdelse af regelmæssige møder for at undersøge og evaluere samarbejdet mellem de to parter (35). Det fremgår klart af denne udtalelse, at GOC har til hensigt at udvide BRI i Marokko med henblik på at få adgang til hele EU-markedet samt at oprette en gennemførelsesmekanisme til overvågning og evaluering af det bilaterale samarbejde under BRI.

(152)

Med hensyn til præferentiel finansiering blev der i 2019 indgået en aftale mellem Kinas officielle eksportkreditagentur Sinosure og den marokkanske bank for udenrigshandel. I henhold til denne aftale vil Sinosure aktivt samarbejde med den marokkanske bank for udenrigshandel om at yde finansierings- og forsikringsstøtte til kinesisk finansierede virksomheder med henblik, så de kan komme ind på det marokkanske marked, og samtidig yde bistand til den økonomiske og handelsmæssige udvikling i Kina og Marokko (36).

(153)

Endelig styrkede GOC og GOM den 5. januar 2022 (37) deres samarbejde yderligere ved undertegnelsen af "Gennemførelsesplanen for fælles opbygning af Belt and Road-initiativet mellem Kongeriget Marokkos regering og Folkerepublikken Kinas regering" ("BRI-gennemførelsesplanen"), som bygger på BRI-aftalememorandummet fra 2017 og har til formål at gennemføre det yderligere. Denne aftale tager specifikt hensyn til BRI-aftalememorandummet og den fælles erklæring fra 2016.

(154)

På grundlag af den enighed, der blev opnået i BRI-aftalememorandummet, udpeger de to parter i BRI-gennemførelsesplanen en række industrisektorer og aktiviteter med en fælles interesse og synergier mellem Marokkos industristrategi og Kinas "Belt and Road"-initiativ. I den forbindelse er der opstillet prioriteter for industrisamarbejdet (38). Faktisk fremhæver den kinesiske Belt&Road-portal endda, at "den kinesiske regering i henhold til denne aftale forpligter sig til at tilskynde store kinesiske virksomheder til at etablere sig og investere på marokkansk område", dette omfatter f.eks. bilindustrien. Det er interessant, at den samme portal bruger billedet af CITIC Dicastal's projekt til at illustrere dette (39).

(155)

Desuden fremgår det af offentlige oplysninger, at potentielle investorer i henhold til aftalen vil modtage støtte fra den finansielle ramme, der er til rådighed under BRI. Marokkos udenrigsminister bemærkede faktisk, at "denne aftale har til formål at fremme adgangen til den kinesiske finansiering under "Belt and Road"-initiativet, med henblik på etablering af store projekter i Marokko, lettelse af handel og joint ventures på forskellige områder såsom industrien,...(40).

(156)

De relevante juridiske dokumenter vedrørende Dicastal Groups investeringsprojekt bekræfter, at dette præferentielle retlige og politiske miljø, der udspringer af de nationale politikker, der gennemføres af Marokko, og derefter det bilaterale samarbejde med Kina, udgjorde den ramme, inden for hvilken Dicastal Group investerede i Marokko (se bl.a. afsnit 3.4.3).

3.4.3.   Oplysninger om Dicastal Groups investeringsprojekt

(157)

Dicastal Groups investeringsprojekt i Marokko falder helt og holdent ind under de bilaterale industrisamarbejdsprojekter, der er omfattet af BRI-aftalememorandummet og BRI-gennemførelsesplanen. BRI-aftalememorandummet mellem de to lande som forhandlet og undertegnet parallelt med aftalememorandummet og investeringsaftalen blev undertegnet henholdsvis i december 2017 og juli 2018 mellem CITIC Dicastal og GOM med henblik på at etablere et industriprojekt i bilindustrien til produktion af aluminiumshjul.

(158)

Projektet omfattede en investering på 350 mio. EUR til etablering af to produktionsanlæg med en kapacitet på 6 mio. enheder om året, hvoraf 90 % er bestemt til eksport. Gennemførelsen fandt sted i to faser; det første anlæg blev sat i drift i juni 2019 og blev efterfulgt af endnu et anlæg i slutningen af 2019.

(159)

Dette bilprojekt faldt klart ind under begge landes prioriteter for industrielt samarbejde, dvs. GOM's plan for fremskyndelse af industrien på den ene side og GOC's BRI og Made in China 2025 på den anden side, og som der blev opnået enighed om i BRI-aftalememorandummet, og i BRI-gennemførelsesplanen i henhold til de foreliggende faktiske oplysninger. I investeringsaftalen bekræftes det, at GOM har iværksat en aktiv politik for udvikling af industrisektoren gennem planen for fremskyndelse af industrien og for at tiltrække investorer til bilindustrien.

(160)

Dette mål underbygges også af offentlige udtalelser fra marokkanske embedsmænd. Under indvielsesceremonien for Dicastal Groups anden fabrik i Kenitra den 25. november 2019 sagde Marokkos handels- og industriminister Moulay Hafid Elalamy f.eks., at denne fabrik "er et eksempel på det vellykkede samarbejde mellem Marokko og Kina på det industrielle område og er en del af gennemførelsen af den kinesiske regerings "One Road, One Belt"-initiativ", og han understregede, at den kinesiske investor er en af de "største statsejede industrigrupper i Kina".

(161)

Det forhold, at CITIC Dicastal gennemførte GOC's politikker via dette projekt, herunder BRI og Made in China 2025, understøttes af yderligere elementer i sagen. CITIC Dicastal tilhører CITIC Group Corporation, et statsejet nationalt godkendt investeringsinstitut (afsnit 1.1 i Schedule 3 — forretningsplan for investeringsaftalen). CITIC Group Corporation, en kinesisk statsejet virksomhed, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder har gennem længere tid støttet BRI gennem finansiering og investeringer (41). Selv om investeringsaftalen ikke er undertegnet direkte mellem GOC og GOM, men mellem virksomheden CITIC Dicastal og GOM, fremgår det desuden helt klart af aftalens tekst, at CITIC Dicastal fungerede som stedfortræder for den kinesiske regering i dette tilfælde. Dette viser tydeligt, at CITIC Dicastal er den enhed, som GOC har valgt til at gennemføre GOC's BRI-politikker i Marokko med underskrivelsen af investeringsaftalen.

(162)

I den forbindelse fandt Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at CITIC Dicastal fungerede som en offentlig virksomhed på vegne af GOC. Som forklaret i afsnit 3.5.2.1.3 kontrolleres CITIC Dicastal faktisk af GOC og det kinesiske kommunistparti ("CCP") og forfølger politiske mål, herunder i forbindelse med den oversøiske udvidelse, der er fastsat i BRI. Som nærmere beskrevet i betragtning 328 og 329 fremhæves det i CITIC Dicastals vedtægter og ved tilstedeværelsen af CCP-embedsmænd, at CCP ikke blot er til stede i virksomhedens relevante beslutningstagende organer, men også er aktivt involveret i virksomhedens forretningsmæssige beslutninger, bl.a. for at sikre overholdelse af de forskellige nationale økonomiske politikker i Kina, herunder BRI og det marokkanske projekt. I den forretningsplan, der er knyttet til investeringsaftalen, bekræftes det, at CITIC Dicastal er styret af "Made in China 2025"-planen. Projektets baggrund henviser til både den marokkanske plan for fremskyndelse af industrien og BRI sammen med besøget i november 2016 og til det aftalememorandum, der er beskrevet i afsnit 3.4.2. Det bekræfter, at DMA blev skabt under det kinesiske "Belt and Road"-initiativ og er i overensstemmelse med "CITIC Dicastals 13. femårsplan", som angiveligt er virksomhedens gennemførelse af GOC's generelle politikdokument, nemlig den 13. femårsplan på centralt plan, provinsplan og kommunalt plan. Indvielsen af CITIC Dicastals tredje fabrik til fremstilling af aluminiumsstøbegods i februar 2022 fandt sted med deltagelse af den marokkanske industri- og handelsminister og den kinesiske ambassadør i Marokko, som udtalte, at "projektet er Kinas største investering i Marokko og markerer et stort resultat af "Belt and Road"-samarbejdet" (42).

(163)

Med investeringsaftalen blev DMA, det driftsselskab, der blev oprettet for at gennemføre projektet i forbindelse med CITIC Dicastal, til gengæld berettiget til marokkansk investeringsstøtte fra fonden til udvikling og investering samt til incitamenter, der stammer fra etablering i en industriel fremskyndelseszone, hvilket fremgår af afsnittet "investeringsaftalens formål".

(164)

Disse elementer bekræftes også i det aftalememorandum, der blev undertegnet af GOM og CITIC Dicastal den 11. december 2017. I indledningen til dette dokument henvises der til det præferentielle politiske miljø, som Marokko har indført, og som ligger til grund for investeringsprojektet. Det indeholder desuden en liste over de specifikke investeringsincitamenter, som GOM har ydet.

3.5.   Subsidier ydet inden for rammerne af det bilaterale samarbejde mellem GOM og GOC

3.5.1.   Retlig vurdering

(165)

I forbindelse med undersøgelserne vedrørende stoffer af glasfiber (43), glasfibervarer (44) og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (45) fandt Kommissionen, at grundforordningen også omfatter situationer, hvor det finansielle bidrag ikke ydes direkte af staten i oprindelses- eller eksportlandet, men af et tredjelands regering. Der skal etableres en påviselig forbindelse mellem de foranstaltninger, der træffes af oprindelses- eller eksportlandets regering, og tredjelandets regerings adfærd og handlinger (f.eks. ydelse af finansiel støtte til visse virksomheder, der i sidste ende allokeres til produktionsaktiviteter i oprindelses- eller eksportlandet). Når en regering f.eks. søger eller tilskynder et tredjelands regering til at yde et finansielt bidrag på dens vegne til fordel for varer, der er produceret i det pågældende land, bør det finansielle bidrag tilskrives staten i oprindelses- eller eksportlandet i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a).

(166)

I de forenede sager C-269/23 P og C-272/23 P (46) bekræftede Domstolen, at begrebet "finansielt bidrag" omfatter situationer, hvor det påvises, at det finansielle bidrag, der helt eller delvis hidrører fra regeringen i et andet tredjeland end oprindelseslandet eller eksportlandet for en given vare, kan anses for at være ydet af staten i dette oprindelsesland eller eksportland, henset til dennes egen adfærd.

(167)

I disse situationer skal det, henset til oprindelses- eller eksportlandets regerings adfærd, godtgøres, at denne regering kan anses for at have ydet dette finansielle bidrag. Domstolen bekræftede, at subsidier kan tage form af en udenlandsk investering, som staten i et givent tredjeland foretager i en eller flere virksomheder, der er etableret i et andet tredjeland, forudsat at denne stats adfærd gør det muligt at antage, at den har ydet dette finansielle bidrag til denne eller disse virksomheder ved formelt at tildele dem dette bidrag eller ved i praksis at give dem mulighed for at drage fordel heraf (47). Dette kan navnlig være tilfældet, når et WTO-medlems indførelse af en lovgivning, vedtagelse af en afgørelse, udstedelse af en tilladelse eller anvendelse af enhver anden foranstaltning er nødvendig for, at denne virksomhed eller disse virksomheder på medlemslandets område kan opnå et finansielt bidrag fra dette, uanset om dette behov er af juridisk karakter, eller når det følger af den omstændighed, at det nævnte andet medlem i praksis har ladet modtagelsen af dette finansielle bidrag være betinget af en sådan lovgivning, afgørelse, tilladelse eller anden foranstaltning.

(168)

Når det finansielle bidrag fra staten i et tredjeland tilskrives staten i oprindelses- eller eksportlandet, bliver staten i oprindelses- eller eksportlandets den "subsidieydende myndighed", jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, da den er ansvarlig for den pågældende adfærd.

(169)

I forbindelse med denne undersøgelse vil Kommissionen derfor på grundlag af den foreliggende specifikke dokumentation undersøge, om de finansielle bidrag, som GOC har ydet til CITIC Dicastals aktiviteter i Marokko, bør tilskrives GOM i lyset af grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a).

(170)

Alle dokumenterne, herunder dokumentationen vedrørende GOM's industristrategi, der er beskrevet i afsnit 3.3, samt aftalerne vedrørende det bilaterale samarbejde mellem GOM og GOC, jf. afsnit 3.4.2, viser, at GOM aktivt har ført en gunstig national politik og har skabt lovgivningsmæssige og præferentielle rammer for finansiering med henblik på at udvikle en række specifikke sektorer, herunder bilindustrien. Aluminiumshjul hører som en del af delsektoren for drivlinjer, der er omfattet af GOM's plan for fremskyndelse af industrien, klart til i denne sektor og nyder således godt af disse præferentielle rammer.

(171)

Som led i disse politikker har GOM etableret en ramme for tæt samarbejde med GOC for at gøre det muligt for virksomheder, der er etableret i Marokko, at drage fordel af den præferentielle finansiering, der er til rådighed under det kinesiske BRI, og navnlig for at finansiere det specifikke kinesisk-marokkanske projekt, der førte til oprettelse og udvikling af CITIC Dicastal's aktiviteter i Marokko, via den forretningsmæssigt forbundne virksomhed DMA.

(172)

BRI er et strategisk statsligt program, et stort infrastruktur- og investeringsprogram med international rækkevidde. Det gælder også, selv om BRI-gennemførelsesplanen ikke efterlader nogen tvivl om, at initiativet er tæt forbundet med Kinas internationaliseringsstrategi og ønske om at blive en global industriel leder.

(173)

GOC fokuser på at støtte den kinesiske industri i at ekspandere i udlandet i overensstemmelse med politikken om at skabe en række internationalt konkurrencedygtige nationale førende globale virksomheder. Ordlyden i de centrale femårsplaner (som indeholder et særligt afsnit om BRI) bekræfter dette: "Vi vil tilskynde til, at Kinas udstyr, teknologi, standarder og tjenesteydelser i stigende grad bliver globalt ved at indgå i internationalt samarbejde om produktionskapacitet og fremstilling af udstyr gennem oversøiske investeringer, projektkontrakter, teknologisk samarbejde, eksport af udstyr og andre midler med fokus på industrier som stål, nonferrometaller, byggematerialer, jernbaner, elektrisk energi, kemisk ingeniørvidenskab, tekstiler, biler , kommunikation, entreprenørmaskiner, luft- og rumfart, skibsbygning og havteknik".

(174)

Dicastal Groups omdømme og knowhow i Kina kombineret med gruppens behov for udvidelse i udlandet, bl.a. for at undgå den antidumpingtold, som Unionen har indført på denne vare, samt behovet for organisk vækst (48) svarede klart til de politiske mål for GOM i bilindustrien. Disse mål samt CITIC Dicastals mål om at gennemføre "Made in China"-politikken ved at eksportere layoutdesign, byggeplan, kerneudstyr, fremstillingsproces og forvaltningsmetode fra Kina til Marokko bekræftes af andre pressekilder (49). Samtidig er bilindustrien som nævnt ovenfor også et af de prioriterede områder for Kinas "going global"-strategi under BRI. Som følge heraf nævnes bilindustrien i BRI-gennemførelsesplanen, som er baseret på BRI-aftalememorandummet som en prioritet for bilaterale industrisamarbejdsprojekter under BRI.

(175)

I forlængelse af Marokkos øverste repræsentants besøg i 2016 som beskrevet i betragtning 148 og i forlængelse af undertegnelsen af BRI-aftalememorandummet gennemførte GOM derfor sine interne politiske mål inden for de bilaterale aftaler. Dette blev opnået gennem den investeringsaftale, der blev indgået mellem CITIC Dicastal og GOM, og som førte til, at CITIC Dicastal fik ret til at modtage national støtte fra GOM til sit projekt i Marokko til gengæld for præferentiel støtte under BRI fra GOC.

(176)

GOM anmodede navnlig om hensigtserklæringer fra kinesiske banker, der bekræftede den kinesiske finansiering som en forudsætning for investeringen i Marokko i forbindelse med artikel 7, stk. 4, litra c), i investeringsaftalen. Dette var en del af CITIC Dicastals garantier og tilsagn i henhold til artikel 7, stk. 6, litra b), i investeringsaftalen. Hvis CITIC Dicastal ikke overholder disse forpligtelser, vil aftalen automatisk blive opsagt i henhold til samme aftales artikel 22, stk. 1. I betragtning af betydningen af denne forudsætning kontrollerede GOM specifikt, at denne betingelse var opfyldt, som det fremgår af evalueringsrapporten. GOM anmodede i den forbindelse om yderligere oplysninger vedrørende de hensigtserklæringer, der oprindeligt blev fremlagt til vurderingen, for at bekræfte, at GOC havde forpligtet sig til den nødvendige finansiering af investeringsprojektet. Det forhold, at projektet i sidste ende blev gennemført, bekræfter, at CITIC Dicastal opfyldte sine forpligtelser til at yde den kinesiske finansiering som beskrevet i investeringsaftalen og bilagene hertil. Der er således en påviselig forbindelse mellem GOM's foranstaltninger og den finansielle støtte, som GOC yder til investeringen i Marokko: GOM ville ikke have godkendt investeringen i Marokko medmindre GOC ydede den finansielle støtte. Disse handlinger fra GOM's side viser utvetydigt, at GOM kun tillod, at investeringsprojektet fandt sted, og gav den nødvendige tilladelse til CITIC Dicastal's investeringsprojekt med den fornødne finansielle støtte fra GOC's finansielle institutioner. Uden en sådan tilladelse fra GOM ville CITIC Dicastal's investeringsprojekt med GOC's finansielle støtte ikke have været muligt.

(177)

Eftersom GOM undlod at fremlægge BRI-aftalememorandummet fra 2017, BRI-gennemførelsesplanen og flere andre bilaterale samarbejdsdokumenter, anvendte Kommissionen en række relevante offentligt tilgængelige elementer til støtte for sin vurdering på grundlag af grundforordningens artikel 28, jf. betragtning 97. Kommissionen bemærkede faktisk, at BRI-gennemførelsesplanen er knyttet til BRI-aftalememorandummet fra 2017 samt til den fælles erklæring fra 2016 om oprettelse af et strategisk partnerskab mellem Marokko og Kina.

(178)

For det første bekræfter de foreliggende faktiske oplysninger om BRI-gennemførelsesplanen, at BRI-aftalememorandummet og de bilaterale forbindelser mellem landene bl.a. blev etableret i forbindelse med Marokkos økonomiske opsvingsplan og industristrategi og i forbindelse med Kinas BRI, hvilket er fremhævet i betragtning 154. Dette viser, at GOM's mål var at tiltrække kinesiske investeringer til landet til gengæld for støtte.

(179)

For det andet viser de foreliggende faktiske oplysninger, at BRI-gennemførelsesplanen også specifikt henviser til bilindustrien (50).

(180)

For det tredje har BRI-gennemførelsesplanen til formål at give adgang til den kinesiske finansieringsramme under BRI, jf. betragtning 155. Denne ramme omfatter de vejledende principper for finansiering af udviklingen af "Belt and Road"-initiativet"  (51). I henhold til offentligt tilgængelige oplysninger bør lande, der tilslutter sig disse vejledende principper, "i fællesskab sende et positivt signal om at støtte og finansiere udviklingen af "Belt and Road"-initiativet". De "støtter fordeling af finansielle ressourcer til realøkonomien i de berørte lande og regioner, idet der gives prioritet til områder som [...] samarbejde om industriel kapacitet [...]", og de opfordres til at "koordinere deres støttepolitikker og finansieringsordninger". De "påskønner de offentlige fondes vejledende rolle i forbindelse med planlægning og opbygning af omfattende projekter" og de "tilskynder banker, der følger politiske retningslinjer, og eksportkreditagenturer i de berørte lande til fortsat at tilbyde politisk finansiel støtte til udviklingen af Belt and Road". Endelig påtænker de, at "forretningsbanker, egenkapitalfonde og forsikrings-, leasing og garantiselskaber skal tilvejebringe midler og andre finansielle tjenesteydelser til udvikling af "Belt and Road". Dette viser, at GOM godkendte den præferentielle finansielle støtte, som GOC ydede til det kinesisk-marokkanske projekt inden for rammerne af BRI.

(181)

Selv om Kommissionen anmodede GOM om yderligere oplysninger om de specifikke overvågningsmekanismer, der er indført, har GOM i sidste ende undladt at fremlægge nogen oplysninger herom, jf. betragtning 91 og 92.

(182)

Kommissionen konkluderede, at de foreliggende faktiske oplysninger i sagsakterne på grundlag af grundforordningens artikel 28 bekræfter, at det bilaterale samarbejde mellem Marokko og Kina, der navnlig blev godkendt ved BRI-aftalememorandummet fra 2017, BRI-gennemførelsesplanen og den fælles erklæring, der blev undertegnet af de to landes ledere ved samme lejlighed, blev etableret med henblik på at gennemføre Marokkos præferentielle industri- og udviklingspolitik og de tilsvarende kinesiske præferentielle politikker, nemlig gennemført under BRI-strategien og Made in China-strategien. Bilindustrien, herunder fremstillingen af aluminiumshjul, var en særlig modtager under disse præferentielle politikker. De foreliggende faktiske oplysninger bekræfter endvidere, at GOM havde til hensigt at tiltrække kinesiske producenter til store industriprojekter i bilindustrien, og at præferentiel finansiering fra både marokkansk og kinesisk side ville blive anvendt med henblik på en vellykket gennemførelse af de fælles projekter. I henhold til de beviser, der blev indsamlet i sagerne om stoffer af glasfiber og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål udledte Kommissionen, at GOM og GOC havde oprettet et administrativt apparat for at fremme en vellykket gennemførelse af de projekter, der er omfattet af det bilaterale samarbejde, via udbetaling af subsidier og handelslettelser, herunder CITIC Dicastals investeringer. GOM og GOC arbejdede derfor tæt sammen om at etablere særlige retlige og økonomiske forhold, som gjorde det muligt for de kinesiske statslige myndigheder direkte at overdrage alle de faciliteter, der er forbundet med Kinas BRI til CITIC Dicatals aktiviteter i frizoner, der blev oprettet for at tiltrække disse investeringsprojekter.

(183)

Rammen for det bilaterale samarbejde blev derefter gennemført i praksis af GOM gennem undertegnelsen af investeringsaftalen mellem CITIC Dicastal, der handlede på vegne af GOC, og GOM. Som allerede nævnt i betragtning 161 indgik CITIC Dicastal denne aftale med GOM på vegne af den kinesiske regering. Til gengæld for CITIC Dicastals tilvejebringelse af kapital inden for rammerne af BRI blev CITIC Dicastal's forretningsmæssigt forbundne enhed DMA berettiget til marokkansk investeringsstøtte under fonden til industriel udvikling og investering samt til yderligere incitamenter. I den forbindelse bemærkede Kommissionen også, at CITIC Dicastals forretningsplan, der er knyttet som bilag til investeringsaftalen og dermed godkendt af GOM, tydeligt henviser til den bilaterale samarbejdsramme og til komplementariteten mellem de marokkanske og kinesiske støttepolitikker. I kapitlet om baggrunden for projektet anføres det, at projektet er i overensstemmelse med den marokkanske regerings nationale politik under planen for fremskyndelse af industrien, som går ud på at tiltrække udenlandske investeringer til bilindustrien, og at projektet samtidig gennemføres i overensstemmelse med den nationale strategi for det kinesiske "Belt and Road"-initiativ og med Made in China 2025-strategien. Der henvises også specifikt til den fælles erklæring fra 2016 og til BRI-aftalememorandummet fra 2017.

(184)

Kommissionen fokuserede derefter på de særlige finansieringsordninger for CITIC Dicastal's investeringsprojekt ud over elementerne i betragtning 176. Artikel 7, stk. 4, i investeringsaftalen indeholder en detaljeret kapitaliseringsplan for den nye marokkanske dattervirksomhed, herunder betalingsbetingelser, en plan for forhøjelse af aktiekapitalen inden for en bestemt tidsramme og mulighed for at finansiere resten af investeringsbehovene via andre finansieringsmetoder såsom bankgæld. I artikel 7, stk. 6, præciseres det, at CITIC Dicastal er bundet af artiklen om kapitalisering af driftsselskabet og betingelserne for forøgelse og reduktion af driftsselskabets aktiekapital. I henhold til de samme bestemmelser er en reduktion af aktiekapitalen kun mulig, hvis GOM ikke gør indsigelse, idet den har beføjelse til at kontrollere "overholdelsen" af betingelserne i investeringsaftalen (navnlig i henhold til dennes artikel 7, stk. 4, litra b)). CITIC Dicastal forpligtede sig også til at forsyne GOM med de attester og dokumenter, der begrundede forhøjelsen og betalingen af aktiekapitalen. Artikel 25 indeholder bestemmelser om en styringskomité, der nedsættes af GOM, og som skal føre tilsyn med gennemførelsen af projektet. På tidspunktet for den industrielle ibrugtagning skulle CITIC Dicastal forelægge udvalget en rapport, der var certificeret af en ekstern revisor, og som opsummerede de finansielle elementer, der attesterer afslutningen af de tilsvarende kapacitetsinvesteringer. Der er fastsat yderligere rapporteringsforpligtelser i aftalen.

(185)

Desuden præciseres det i investeringsplanen, der er knyttet som bilag til aftalen, at CITIC Dicastal vil finansiere projektet gennem en kombination af banklån og selvfinansiering. Disse finansielle aspekter blev også analyseret og evalueret af GOM, hvilket fremgår af de projektevaluerings- og godkendelsesrapporter, som GOM fremlagde med henblik på at godkende investeringsprojektet. GOM var således fuldt ud involveret i alle faser af kapitalinvesteringen og godkendte de finansielle aspekter af den investering, som CITIC Dicastal havde fremlagt.

(186)

I den forbindelse tilskyndede GOM således GOC og CITIC Dicastal til at investere i Marokko ved bl.a. at tilbyde indenlandske subsidier. Til gengæld forventede GOM, at GOC ville tilvejebringe teknisk knowhow og præferentiel finansiering i form af kapitalinvesteringer, der var omfattet af finansieringen under BRI, og den indgik et tæt bilateralt samarbejde med GOC. Som følge heraf lykkedes det GOM at sikre det specifikke projekt i bilindustrien til produktion af aluminiumshjul gennem investeringen i CITIC Dicastals forretningsmæssigt forbundne enhed DMA, hvorved den drog fordel af GOC's præferentielle finansiering samt den knowhow, som denne virksomhed havde tilvejebragt. Det lykkedes GOM at tiltrække denne investering, også på grund af CITIC Dicastals erklærede mål om at undgå de antidumpingforanstaltninger, som Unionen indførte på eksporten af aluminiumshjul (52), samt på grund af CITIC Dicastals behov for at opnå organisk vækst på det oversøiske marked (se også betragtning 174).

(187)

Alle ovenstående elementer viser, at der er en påviselig forbindelse mellem GOM's behov for at tiltrække investeringer og kapital fra Kina med henblik på at gennemføre landets nationale politikker for udvikling af bilindustrien, og GOC's tilvejebringelse af et finansielt bidrag i form af præferentiel finansiering til gengæld for at få adgang til de fordele i disse særlige økonomiske zoner, som GOM har skabt, og i sidste ende behovet for at kunne eksportere til EU-markedet ved at undgå den antidumpingtold, der allerede har været gældende for aluminiumshjul med oprindelse i Kina siden januar 2023, samtidig med at der opnås vækst i udlandet.

(188)

På grundlag af alle disse elementer og på grundlag af grundforordningens artikel 28 konkluderede Kommissionen derfor, at GOM gennem sine foranstaltninger gjorde muligt for CITIC Dicastal at drage fordel af GOC's præferentielle finansiering inden for rammerne af BRI. Som bekræftet af Domstolen "kan subsidier tage form af en udenlandsk investering, som staten i et givent tredjeland foretager i en eller flere virksomheder, der er etableret i et andet tredjeland, forudsat at denne stats adfærd gør det muligt at antage, at den har ydet dette finansielle bidrag til denne eller disse virksomheder ved formelt at tildele dem dette bidrag eller ved i praksis at give dem mulighed for at drage fordel heraf" (53).Gennem den etablerede samarbejdsramme mellem GOM og GOC, gennem vedtagelsen af de nødvendige tilladelser til at gennemføre investeringsprojektet i Marokko, navnlig med hensyn til at give adgang til de specifikke økonomiske zoner, som GOM har oprettet til dette formål, gennem de mekanismer, der er indført for at sikre, at GOC yder finansiel støtte, og gennem beføjelsen til at overvåge overholdelsen af investeringsaftalen med hensyn til variationer i CITIC Dicastals aktiekapital, bør leveringen af en sådan finansiel støtte til CITIC Dicastals aktiviteter i Marokko tilskrives GOM.

(189)

Som forklaret i betragtning 176 vurderede GOM nøje, at CITIC Dicastals tilsagn og forpligtelser var opfyldt, herunder finansieringsaspektet. Godkendelsen i GOM's fælles evalueringsudvalg, der havde ansvar for den endelige godkendelse af projektet i juli 2018, anerkender dette, da den evalueringsrapport, der er nævnt i betragtning 176, blev fremlagt og udgjorde en integrerende del af godkendelsesafgørelsen. Blandt konklusionerne bekræfter referatet specifikt, at projektet ville bygge videre på den industrielle know-how fra Dicastal Group, og at der ville være et "sikkert bidrag til den nationale strategi for bilsektoren og mere specifikt økosystemet for drivlinjer". Konklusionerne bekræftede således, at CITIC Dicastals projekt var berettiget til statslig støtte, også fra GOC's kilder, med GOM's udtrykkelige accept. GOM har forbeholdt sig yderligere rettigheder til løbende at overvåge, at projektet gennemføres korrekt for at nå de nationale mål. Navnlig fastsættes det i investeringsaftalens artikel 25, at der skal nedsættes en "styringskomité" bestående af repræsentanter for GOM til at overvåge industriprojektet og gennemførelsen af betingelserne i investeringsaftalen. Disse konkrete foranstaltninger fra GOM's side og/eller GOM's rettigheder til at træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at investeringsprojektet gennemføres korrekt, herunder at den kinesiske præferentielle finansiering ydes til finansiering af udviklingen og projektet, er klart til støtte for at tilskrive disse finansielle bidrag, som CITIC Dicastal og/eller DMA har modtaget til dette projekt, til GOM.

3.5.1.1.   Bemærkninger fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(190)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævede GOM, at der i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger ikke gives mulighed for at udligne tværnationale subsidier, da aftalen gennemfører artikel VI:3 i GATT, som henviser til subsidier indrømmet "i oprindelses- eller eksportlandet". GOM henviste også til rapporten fra 1959 fra ekspertgruppen om antidumpingtold og udligningstold, som omtaler "bestemmelsen i artikel VI, som tillader indførelse af udligningstold for at afhjælpe virkningerne af subsidier, uanset om de er indrømmet i produktions- eller eksportlandet" (54).

(191)

GOM hævdede også, at artikel 1.1, litra a), nr. 1), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger fastsætter, at der er tale om subsidier, hvis der ydes et finansielt bidrag fra en regering eller et offentligt organ på et medlems område. Ud over udtrykkene "stat" og "offentligt organ" fastsættes det i artikel 1.1, litra a), nr. 1), punkt iv), at subsidier også kan ydes af private organer, der har fået overdraget eller er blevet pålagt opgaver af et medlems regering. GOM konkluderede, at artikel 1.1, litra a), nr. 1), indeholder en udtømmende liste, da kun disse tre typer enheder kan yde finansielle bidrag, der udgør subsidier.

(192)

Til støtte for denne teori hævdede GOM, at artikel 2.1 og 2.2 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger også anfører, at subsidier kan anses for at være "specifikke", når de ydes til virksomheder "inden for den subsidieydende myndigheds jurisdiktion". I henhold til folkeretten forstås ved "jurisdiktion" som hovedregel territorial jurisdiktion, hvilket betyder, at den i princippet ikke kan udøves af en stat uden for dens område, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger dækker derfor ikke subsidier, der ydes af et medlem uden for dets område til virksomheder uden for dets jurisdiktion, og der er under ingen omstændigheder tale om specifikke subsidier.

(193)

Kommissionen bemærkede, at den fortolkning, som GOM havde foreslået, blev afvist af Domstolen i de forenede sager C-269/23P og C-272/23P. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(194)

Kommissionen bemærkede endvidere, at GOM konsekvent henviste til "tværnationale subsidier". Kommissionen mindede om, at begrebet "tværnationale subsidier", som GOM gentagne gange har henvist til, ikke findes. De pågældende subsidier er subsidier, hvorved finansielle bidrag ydes af en udenlandsk regering, dvs. GOC, til enheder, der er etableret i et andet land, hvor produktionen og eksporten af den pågældende vare finder sted, dvs. Marokko. Den finansielle støtte fra GOC tilskrives GOM som eksportlandets regering. En sådan støtte bliver et finansielt bidrag fra GOM i den foreliggende sag. I overensstemmelse med betragtning 167 vurderes disse finansielle bidrag, når de er blevet tilskrevet GOM, derefter i lyset af de andre relevante elementer for at fastslå, om der er tale om udligningsberettigede subsidier i dette eksportland, der medfører en fordel for den virksomhed, der producerer på dens område. Det fejlagtige begreb "tværnationale subsidier", der anvendes af GOM, er en fejlagtig betegnelse for den retlige kvalificering og vurdering af de finansielle bidrag, som Kommissionen har foretaget i forbindelse med samarbejdet mellem GOM og GOC. Dette koncept og begreb er ukorrekt og eksisterer ikke, og det afspejler ikke det, Kommissionen har udlignet i forbindelse med undersøgelsen. Derfor er ethvert argument fra GOM, der er baseret på denne fejlagtige betegnelse for det relevante juridiske begreb, retligt forkert og kan afvises på dette grundlag alene. Under alle omstændigheder afvises disse påstande på grundlag af konklusionen i betragtning 193.

(195)

GOM fremførte endvidere, at Kommissionen havde antaget en diskriminerende formodning om, at lande, der er involveret i BRI, ikke kan se bort fra de særlige kendetegn ved BRI, såsom initiativets præferentielle finansielle støtte og andre former for bistand. Efter GOM's opfattelse mener Kommissionen, at ethvert land, der deltager i BRI, er klar over, at dette samarbejde med Kina vil indebære finansiering fra kinesiske institutioner på ikkemarkedsmæssige vilkår. Kommissionen betragter derfor systematisk kinesiske oversøiske projekter som omfattet af dens overgangsteori, selv om der ikke er noget specifikt samarbejde i forbindelse med det pågældende projekt, som det er tilfældet med DMA. Dette giver i det væsentlige Kommissionen beføjelse til at modvirke enhver form for kinesisk finansiering i et eksportland, forudsat at det kan påvises, at eksportlandet er involveret i BRI.

(196)

DMA hævdede, at Kommissionen anvendte omvendte følgeslutninger, da den konkluderede, at der var tale om samarbejde mellem GOM og GOC i forbindelse med DMA.

(197)

GOM understregede også, at den ikke tiltrak kinesiske investeringer til landet til gengæld for støtte. I den henseende er situationen ifølge GOM meget anderledes end i Kommissionens tidligere undersøgelser vedrørende tværnationale subsidier.

(198)

I sagen om stoffer af glasfiber fra Egypten identificerede Kommissionen en specifik samarbejdsaftale mellem Egypten og Kina ("aftalen om den økonomiske og handelsmæssige samarbejdszone for Suez"), der udtrykkeligt indeholder bestemmelser om kinesisk præferentiel finansiering af det pågældende investeringsprojekt i Egypten. I sagen om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien fandt Kommissionen, at Indonesien godkendte en investerings- og finansieringsaftale med China-ASEAN Investment Cooperation Fund (CAF) med henblik på at udvikle det pågældende investeringsprojekt i Indonesien. I den foreliggende sag var der ingen aftale om direkte overførsel af midler fra kinesiske banker eller andre finansielle institutioner, og der er heller ingen tegn på, at GOM deltog i eller indvilligede i nogen overførsel af midler til DMA. GOM har aldrig nævnt BRI som betingelse eller begrundelse for CITIC Dicastals investering i Marokko. Desuden har GOM ikke tilkendegivet noget ønske om, at kinesiske subsidier under BRI støtter CITIC Dicastals investeringer i landet.

(199)

Med hensyn til påstandene om, at indførelsen af antisubsidieforanstaltninger i forbindelse med finansiering under BRI er diskriminerende, fordi den relevante bevisstandard ikke er opfyldt, var Kommissionen ikke enig. Domstolen har i de forenede sager C-269/23P og C-272/23P, som nærmere beskrevet i betragtning 166-167, fastsat krav og bevisstandarder for at begrunde tilskrivningen af et finansielt bidrag fra en udenlandsk regering til oprindelses- eller eksportlandets regering. Med henblik herpå fandt Domstolen, at beviset for, at et finansielt bidrag ydet af regeringen i et tredjeland (i dette tilfælde Kina) kan tilskrives regeringen i oprindelses- eller eksportlandet (i dette tilfælde Marokko), kan baseres på sidstnævnte lands adfærd (55). Domstolen bekræftede endvidere, at subsidier kan tage form af en udenlandsk investering foretaget af et tredjelands regering i virksomheder beliggende i et andet tredjeland. Dette er tilfældet i denne procedure, hvor GOC direkte eller indirekte har kanaliseret midler under BRI til en udenlandsk investering i Marokko foretaget af CITIC Dicastal via DMA. Med hensyn til bevisstandarden fastslog Domstolen, at den adfærd, som regeringen i tredjelandet, dvs. Kina, udviste, gjorde det muligt at antage, at den i henhold til sit aftalte samarbejde med GOM ydede finansielle bidrag til den virksomhed, der foretog investeringen i den udenlandske jurisdiktion, dvs. CITIC Dicastal og DMA (56). Denne standard er klart opfyldt på grundlag af alle de argumenter og beviser, der er beskrevet i afsnit 3.4 og 3.5. I denne forbindelse og i modsætning til DMA's påstand anvendte Kommissionen ikke "omvendte følgeslutninger", men baserede sig på alle beviser i sagsakterne og udfyldte også de resterende huller på grundlag af konklusioner i henhold til grundforordningens artikel 28 i betragtning af den udbredte manglende samarbejdsvilje fra GOM's side på disse punkter.

(200)

GOM's henvisning til sagerne om stoffer af glasfiber fra Egypten og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien er ikke afgørende, da de respektive faktiske omstændigheder ikke er de samme, og vilkårene for samarbejdet mellem GOC og det respektive eksportland heller ikke er de samme. Kommissionens konklusioner i hvert enkelt tilfælde er baseret på de specifikke kendsgerninger og omstændigheder i hver enkelt sag. Som Kommissionen har godtgjort, viser de faktiske omstændigheder og beviserne i denne sag klart, at vilkårene og den bilaterale ramme mellem GOM og GOC samt disse landes respektive indenlandske præferentielle politikker støttede tilskrivningen af den finansielle støtte fra GOC til CITIC Dicastals projekt i Marokko til GOM i fuld overensstemmelse med den standard, der er fastsat af Domstolen i de forenede sager C-269/23P og C-272/23P.

(201)

GOM og DMA hævdede endvidere, at Kommissionen ikke kunne bevise, at DMA-projektet var et resultat af det bilaterale samarbejde mellem GOM og GOC. GOM påpegede, at der på tidspunktet for DMA's oprettelse og kapitalisering ikke var noget bilateralt samarbejde mellem Marokko og Kina inden for bilindustrien eller BRI, og at GOC heller ikke indrømmede DMA nogen præferentiel finansiering, mens de bilaterale aftaler, der er omhandlet i betragtning 142, er af generel karakter og ikke specifikt giver mandat til oprettelsen af DMA. DMA hævdede, at der ikke var nogen henvisning til selve virksomheden eller projekter vedrørende aluminiumshjul generelt i BRI-aftalememorandummet, som blev undertegnet i november 2017, dvs. efter undertegnelsen af memorandummet om oprettelse af virksomheden i september 2017, og som virksomheden fremlagde som bilag til sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(202)

Ved at sammenligne de respektive investeringsaftaler, der var indgået med CITIC Dicastal og Hands 8, hævdede GOM endvidere, at de i det væsentlige var identiske, og at Hands 8 faktisk havde modtaget investeringstilskud fra GOM, hvorimod CITIC Dicastal ikke modtog dette tilskud i henhold til investeringsaftalen. DMA tilføjede i denne forbindelse, at følgende erklæring fra investeringsaftalen: "Folkerepublikken Kina ønsker gennem CITIC Dicastal Group at forstærke sin globale tilstedeværelse ved at gennemføre et industriprojekt i Kongeriget Marokko" blev misfortolket. Virksomheden hævdede, at CITIC Dicastals beslutninger om at investere i Marokko var drevet af kommercielle overvejelser og strategiske forretningsmål.

(203)

GOM og DMA hævdede endvidere, at undersøgelsen viste, at der absolut ikke findes kinesiske banker, andre finansielle institutioner eller kinesiske statslige forvaltningsorganer, der støttede etableringen af DMA i Marokko. Denne konklusion understreger, at DMA er en rent privat investering foretaget af CITIC Dicastal uden inddragelse af eller støtte fra enheder i den offentlige sektor.

(204)

Investeringsaftalen henviste ikke til nogen finansielle forpligtelser for GOC. I den forbindelse hævdede DMA, at de hensigtserklæringer, der er omhandlet i betragtning 175, ikke indeholdt nogen finansieringsforpligtelser fra GOC eller de kinesiske banker eller finansielle institutioner. Virksomheden fremlagde en erklæring på tro og love herom fra DMA's administrerende direktør, som angiveligt var bekendt med indholdet af disse dokumenter.

(205)

De særlige finansieringsordninger, der er fastsat i investeringsaftalen, jf. betragtning 183, vidner heller ikke om nogen støtte fra GOC. I den forbindelse gentog DMA, at CITIC Dicastal først overtog ejerskabet af DMA ved udgangen af 2023.

(206)

CITIC Dicastals finansiering af investeringen via en kombination af banklån og selvfinansiering som forklaret i den investeringsplan, der var knyttet til investeringsaftalen, henviste angiveligt til marokkanske og ikke kinesiske banker.

(207)

GOM og DMA har ligeledes gjort gældende, at embedsmændenes erklæringer, såsom dem, der blev fremsat under indvielsen af DMA, er ceremonielle og har til formål at fremme bilaterale forbindelser, og at de ikke udgør et konkret bevis på et direkte statsligt samarbejde om oprettelsen af produktionsanlægget.

(208)

GOM bemærkede endvidere, at Kommissionen anvendte de foreliggende faktiske oplysninger på en måde, der er uforenelig med artikel 12.7 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Ifølge GOM udvalgte Kommissionen vilkårligt de forhold, der har karakter af straf, og baserede udelukkende sine konklusioner på ikkefaktuelle antagelser og spekulationer.

(209)

Endelig hævdede DMA, at det forhold, at GOM ikke havde indrømmet DMA investeringstilskud under fonden til industriel udvikling og investering, var i strid med alle påstande om samarbejde mellem GOM og GOC, og at det forhold, at CITIC Dicastal først blev ejer af DMA ved udgangen af 2023, betyder, at virksomheden ikke kunne have gennemført nogen BRI-politikker i Marokko.

(210)

Kommissionen var ikke enig i GOM's og DMA's påstande om, at der ikke var bevis for, at GOM specifikt fokuserede på BRI-finansieringen til dette projekt, og at investeringsaftalen blev misfortolket og næsten var identisk med den aftale, der var indgået med den anden eksporterende producent Hands 8. Igen viser dokumentationen i afsnit 3.4 og 3.5, at CITIC Dicastal var blevet berettiget af GOC til at modtage finansielle bidrag i henhold til BRI og andre kinesiske politikker til sine udenlandske investeringer i Marokko som led i det bilaterale samarbejde mellem de to regeringer og dermed fuldt ud opfyldte den standard, som Domstolen har fastsat i de forenede sager C-269/23P og C-272/23P. GOM's påstand kunne derfor afvises allerede på dette grundlag.

(211)

Det skal endvidere bemærkes, at den omfattende mangel på samarbejdsvilje fra GOM, som nægtede at fremlægge næsten alle de dokumenter, der viser detaljerne i det bilaterale samarbejde, fik Kommissionen til at konkludere, at dette samarbejde klart lagde hindringer i vejen for undersøgelsen på dette punkt. Ikke desto mindre viser alle de beviser og konklusioner, der er indeholdt i afsnit 3.4 og 3.5, også, at denne påstand er grundløs, da GOM var fuldt ud klar over den præferentielle finansiering under BRI som et middel til at finansiere GOM's præferentielle politikker, herunder i bilindustrien, hvor CITIC Dicastal-projektet var den største kinesiske investering i Marokko. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at BRI-aftalememorandummet og BRI-gennemførelsesplanen blandt de dokumenter, der blev lagt til grund som bevis for samarbejdet mellem GOC og GOM, nævner BRI i deres titel, hvilket viser, at dette var hovedformålet, og at BRI-finansiering var afgørende for, at GOM kunne gennemføre sektor- og udviklingspolitikkerne. Alle disse konklusioner er blevet yderligere bekræftet efterfølgende af teksten til det faktiske BRI-aftalememorandum, som DMA fremlagde i forbindelse med sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger (se også betragtning 212 og 215). Det forhold, at adgangen til kinesisk finansiering fuldt ud var en del af aftalen, og at dette var kendt af GOM, bekræftes af to forskellige marokkanske ministre for handel og udenrigsanliggender, jf. betragtning 155 og 160, sidstnævnte specifikt med hensyn til DMA-projektet, samt af den kinesiske BRI-portal, jf. betragtning 154.

(212)

Kommissionen fandt det desuden ganske sigende, at det var DMA selv og ikke GOM, der i sidste ende fremlagde BRI-aftalememorandummet til undersøgelsens sagsakter som nyt bevismateriale i forbindelse med dens bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. BRI-aftalememorandummet er en mellemstatslig aftale, der beskriver samarbejdet mellem GOM og GOC, bl.a. med henblik på at gennemføre BRI i Marokko. GOM nægtede specifikt at forelægge det for Kommissionen med den begrundelse, at det indeholdt fortrolige statslige oplysninger, og at den havde brug for GOC's samtykke til at fremlægge det, hvilket den angiveligt ikke havde fået. Det forhold, at DMA var i besiddelse af BRI-aftalememorandummet og i sidste ende fremlagde det, beviser endnu en gang, at den må have fået memorandummet, fordi projektet fandt sted i forbindelse med det tætte samarbejde mellem GOM og GOC under BRI, hvilket også fremgår af krydshenvisningen i investeringsaftalens forretningsplan (se også betragtning 215). En anden konklusion, der kan drages fra det forhold, at DMA var i besiddelse af BRI-aftalememorandummet, er, at CITIC Dicastal faktisk fungerede som et offentligt organ i forbindelse med gennemførelsen af BRI for det marokkanske projekt, da virksomheden også undertegnede det på vegne af GOC. Hvis CITIC Dicastal, en forretningsmæssigt forbundet virksomhed under DMA, ikke havde været et offentligt organ og direkte talerør for GOC, ville den ikke have været i besiddelse af og have haft adgang til en sådan fortrolig mellemstatslig aftale som BRI-aftalememorandummet. Alle disse elementer bekræfter i modsætning til GOM's og DMA's påstande, at DMA's marokkanske projekt helt og holdent faldt ind under samarbejdet mellem GOC og GOM og hører til inden for rammerne af BRI og GOM's politikker, og at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ for gennemførelsen af projektet via sin forretningsmæssigt forbundne enhed DMA.

(213)

Med hensyn til sammenligningen mellem investeringsaftalerne indgået af henholdsvis DMA og Hands 8 er der to afgørende forskelle, som GOM og DMA ikke nævner, når de hævder, at deres ordlyd i det væsentlige er den samme eller er misfortolket. For det første undertegnede CITIC Dicastal, jf. betragtning 161, investeringsaftalen som stedfortræder for GOC, der klart stod bag aftalen. Den specifikke ordlyd i aftalen med CITIC Dicastal, dvs. "Folkerepublikken Kina ønsker gennem CITIC Dicastal Group...", findes intet sted i aftalen med Hands 8, som undertegnede aftalen på egne vegne og ikke på vegne af dens regering.

(214)

Selv om det for det andet er korrekt, at CITIC Dicastal's investeringsaftale ikke henviser til BRI i hovedteksten, indeholder den forretningsplan, der er knyttet som bilag hertil, og som således udgør en integrerende del af aftalen, et særligt afsnit om gennemførelsen af BRI og Made in China 2025-politikken i modsætning til investeringsaftalen med Hands 8 og bilagene hertil. Dette bilag henviser også specifikt til BRI-aftalememorandummet fra november 2017 og til den marokkanske konges statsbesøg i 2016 samt den efterfølgende erklæring om etablering af et strategisk samarbejde mellem GOC og GOM. Kommissionen bemærkede også, at der i modsætning til DMA's påstande findes to versioner af aftalememorandummet mellem GOM og CITIC Dicastal, den første, der blev undertegnet i september 2017, og den anden (endelige version) i november 2017, dvs. nøjagtig samtidig med BRI-aftalememorandummet. Der er således ingen tidsmæssig adskillelse mellem BRI-aftalememorandummet og dokumentationen vedrørende investeringen i DMA.

(215)

For det tredje kan det forhold, at BRI-aftalememorandummet faktisk er en katalysator for finansiel støtte og ikke kun en generel erklæring om bilateralt samarbejde, nu også bekræftes af selve dokumentets indhold. BRI-aftalememorandummet blev i sidste ende fremsendt til sagsakterne af DMA i dens bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Det fremhæves således i BRI-aftalememorandummet, at et af formålene med aftalememorandummet er at støtte projekter vedrørende investering i yderligere kinesisk produktionskapacitet inden for rammerne af BRI, og at finansielle institutioner i samarbejdslandene opfordres til at yde finansiel støtte til sådanne projekter. Af fortrolighedshensyn forelægges de specifikke citater fra teksten, der anvendes som grundlag for denne betragtning, kun for DMA og GOM i en specifik fremlæggelse af oplysninger.

(216)

For det fjerde er de mere detaljerede resultater og beviser, der angiver, hvordan de kinesiske banker, der fungerer som et offentligt organ, og GOC forbindelse med BRI ydede finansiering specifikt til DMA-projektet, udførligt beskrevet i afsnit 3.4 og 3.5, og er blevet yderligere tilbagevist i dette afsnit. Specifikt med hensyn til de hensigtserklæringer, der er nævnt i betragtning 176, bemærker Kommissionen, at virksomheden ikke fremlagde nogen af de oprindelige breve, og at oplysningerne fra GOM udtrykkeligt henviste til finansiering fra kinesiske banker (ikke marokkanske banker), mens DMA's erklæring på tro og love henviser til visse virksomheder, der er involveret i DMA's kapitalforhøjelse, og derfor ikke er relevant. Kommissionen vil også gerne understrege, at det eneste lån, der blev ydet af en marokkansk bank, først blev ydet i 2023, dvs. 5 år efter den oprindelige etablering af DMA.

(217)

Hvad for det femte angår de erklæringer fra offentligt ansatte, der også er indeholdt i de samme afsnit og i dette afsnit, er de ikke blot ceremonielle, men betragtes som relevante beviser for GOM's tjenestemænds stillingtagen i deres egenskab af tjenestemænd. Sammen med de øvrige beviser, som Kommissionen har taget i betragtning, er de derfor relevante for konklusionerne vedrørende disse spørgsmål, så meget desto mere på grundlag af grundforordningens artikel 28 i en situation, hvor GOM ikke samarbejdede fuldt ud i forbindelse med dette aspekt af undersøgelsen.

(218)

Hvad endelig angår påstanden om, at GOM rent faktisk kun udbetalte investeringstilskuddet i henhold til investeringsaftalen til Hands 8 og ikke til CITIC Dicastal, er den eneste grund hertil, at sidstnævnte ikke opfyldte visse betingelser, der var knyttet til at opnå et sådant tilskud. Om noget tyder denne omstændighed på, at CITIC Dicastal ikke reelt havde behov for GOM's investeringstilskud, formentlig fordi den betydelige præferentielle finansiering, der blev modtaget i Kina under BRI, allerede var tilstrækkelig til at dække investeringsbehovet. Disse elementer viser også, at GOC var en supplerende partner for en vellykket gennemførelse af GOM's indenlandske industripolitikker på grund af den finansiering, der var til rådighed under BRI, i modsætning til Sydkorea, som ikke tilbød en sådan tilsvarende præferentiel finansiering. Disse påstande blev derfor afvist.

(219)

GOM anfægtede også Kommissionens konklusioner om GOM's og GOC's fælles tilsyn med etableringen og udviklingen af DMA, f.eks. gennem den styringskomité, der er nedsat af GOM til at føre tilsyn med gennemførelsen af projektet, samt CITIC Dicastals rolle som stedfortræder for GOC og det forhold, at virksomheden blev betragtet som et offentligt organ.

(220)

Da GOM ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på de relevante beviser i sagen på grundlag af grundforordningens artikel 28. Den styringskomité, der nævnes i investeringsaftalen, er et af disse fælles organer, der er oprettet for at overvåge den korrekte gennemførelse af investeringsprojektet, hvilket viser, at det bilaterale samarbejde blev fulgt proaktivt og gennemført under statsligt tilsyn. Desuden henviser BRI-aftalememorandummet også til bilaterale samarbejdsmekanismer til overvågning og koordinering af gennemførelsen af de fælles programmer, der er omfattet af aftalememorandummet. Dette udgjorde sammen med de andre foreliggende faktiske oplysninger, som Kommissionen baserede sig på, et relevant element i konklusionerne i mangel af yderligere samarbejde. Dette argument blev derfor afvist.

3.5.2.   Præferentiel finansiering ydet af en regering eller et offentligt organ i forbindelse med samarbejdet mellem GOM og GOC

3.5.2.1.   Præferentiel finansiering ydet til DMA i forbindelse med investeringsprojektet i Marokko

(221)

Kommissionen konstaterede, at CITIC Dicastals projekt i Marokko nød godt af GOC's støtte. Beviserne viste, at CITIC Dicastal mellem 2017 og 2023 opnåede tilskud fra GOC samt præferencelån fra kinesiske finansielle institutioner (herunder forretningsmæssigt forbundne banker), der fungerede som offentlige organer. Disse midler blev (i det mindste delvist) tildelt CITIC Dicastals projekt i Marokko. I stedet for at stille midlerne direkte til rådighed for DMA, der som aftalt udvikler det marokkanske projekt for CITIC Dicastal, fandt Kommissionen afgørende beviser for, at CITIC Dicastal, der fungerede som et offentligt organ, kanaliserede de midler, som den modtog fra GOC, via flere forretningsmæssigt forbundne enheder. CITIC Dicastal ydede navnlig lån til Dicastal HK, som efterfølgende ydede lån på 100 mio. EUR til DMA. CITIC Dicastal øgede også likviditeten i 2018-2020 (57) i Changsha Dicastal, en forretningspartner, som således var forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal; Changsa Dicastal ydede direkte støtte til DMA's aktiviteter gennem levering af udstyr eller indirekte via en anden enhed med tilknytning til CITIC Dicastal (Dicastal Asia), som er ejer af DMA, og som ydede DMA flere lån og kapitaltilførsler. Desuden anvendte CITIC Dicastal Wisdom til at yde yderligere lån og levere billige inputmaterialer til DMA. Da det marokkanske projekt var velfungerende, overtog CITIC Dicastal i januar 2024 ejerskabet af Dicastal Asia og blev dermed reelt eneaktionær i DMA. Kommissionen konkluderede derfor, at DMA nød godt af finansielle bidrag fra CITIC Dicastal via dennes forretningsmæssigt forbundne enheder.

3.5.2.1.1.   Tilskud og præferentiel finansiering ydet af GOC og kinesiske banker og finansielle institutioner til CITIC Dicastal

a)   Kilder til eksterne midler

(222)

Som forklaret i afsnit 3.5.1 viste de relevante dokumenter vedrørende investeringsprojektet klart, at CITIC Dicastal modtog den nødvendige finansiering til at gennemføre Marokko-projektet under BRI-paraplyen og de andre præferentielle politikker, der blev gennemført af GOC. Dokumentationen viste endvidere, at CITIC Dicastal i perioden 2017-2023 direkte eller indirekte modtog en række tilskud fra forskellige enheder under GOC, herunder til investeringer og udenrigshandel (58). Dokumentationen viste endvidere, at CITIC Dicastal i perioden 2017-2023 direkte eller indirekte modtog betydelige beløb i præferencelån til meget lave renter fra eksterne kinesiske banker og andre finansielle institutioner samt fra de forretningsmæssigt forbundne virksomheder CITIC Bank og CITIC Finance (59).

(223)

CITIC Dicastal modtog direkte eller indirekte præferencelån fra følgende ikke forretningsmæssigt forbundne banker:

Agricultural Bank of China

Bank of China

Bank of China (Hong Kong) Limited

Bank of Communications

China Construction Bank

China Development Bank

Industrial Bank (CIB)

China Merchants Bank

Export-Import Bank of China

Industrial and Commercial Bank of China

China Minsheng Bank

Mizuho Bank

Oversea-Chinese Banking Corporation Bank (OCBC Bank)

Standard Chartered Bank (Hong Kong) Limited

Westpac Bank.

(224)

Desuden modtog CITIC Dicastal lån fra forretningsmæssigt forbundne banker/finansielle institutioner i CITIC Group:

CITIC Bank

CITIC Finance Co., Ltd.

(225)

Disse banker og finansielle institutioner stillede rigelige midler til rådighed til at dække mange gange værdien af investeringen i Marokko som fastsat i investeringsaftalen. Det omtrentlige samlede beløb for disse lån, som var udstedt i flere valutaer, beløber sig til flere milliarder euro i perioden 2017-2023. Omkring en tredjedel af disse lån var i euro. Denne valuta blev anvendt som referencevaluta i investeringsaftalen for investeringsprojektet i Marokko. Som det fremgår af afsnit 3.4.3 og 3.5.1 gennemførte CITIC Dicastal BRI ved at investere i Marokko. Det er derfor rimeligt under omstændighederne i den foreliggende sag at konkludere, at CITIC Dicastal kanaliserede i hvert fald en del af disse betydelige eksterne midler, der blev modtaget fra GOC og kinesiske banker, til DMA via sine forretningsmæssigt forbundne enheder for at finansiere opførelsen af de anlæg og andre udgifter, der var omfattet af investeringsprojektet, samt driftskapital til de marokkanske aktiviteter.

(226)

Med hensyn til disse præferencelån, som CITIC Dicastal modtog, vurderede Kommissionen, om ovennævnte kinesiske banker og finansielle institutioner ydede et finansielt bidrag til CITIC Dicastal, der fungerede som et "offentligt organ", jf. grundforordningens artikel 3 (1), litra a), og artikel 2, litra b), fortolket i lyset af den relevante WTO-retspraksis.

b)   Retsnorm

(227)

Ifølge WTO's relevante retspraksis (60) er et offentligt organ en enhed, der "besidder, udøver eller har fået overdraget statslig myndighed". En undersøgelse af et offentligt organ skal foretages fra sag til sag under behørig hensyntagen til "den relevante enheds grundlæggende karakteristika og funktioner" , denne enheds "forbindelser til staten" og "de juridiske og økonomiske vilkår, der er gældende i det land, hvor den undersøgte enhed driver forretning". Afhængigt af de særlige omstændigheder i den enkelte sag kan relevante beviser omfatte: i) beviser for, at "en enhed faktisk udøver statslige funktioner", navnlig når disse beviser "tyder på en vedvarende og systematisk praksis", ii) beviser vedrørende "omfanget og indholdet af statslige politikker, der relaterer til den sektor, hvor den undersøgte enhed opererer", og iii) beviser for, at en stat udøver "reel kontrol med en enhed og dens adfærd". Når en undersøgelsesmyndighed foretager en undersøgelse af et offentligt organ, skal den "vurdere og tage behørigt hensyn til alle enhedens relevante karakteristika" og undersøge alle former for beviser, der kan være relevante for denne vurdering. Undersøgelsesmyndigheden bør i den forbindelse undgå "udelukkende eller uberettiget at fokusere på en enkelt karakteristik uden at tage behørigt hensyn til andre, der måtte være relevante".

(228)

For med rette at kunne karakterisere en enhed som et offentligt organ i konkrete tilfælde kan det være relevant at undersøge, "om [enhedens] funktioner eller adfærd er af en art, der sædvanligvis klassificeres som statslig i det pågældende medlems retsorden", og enheders klassificering og funktioner i WTO's medlemmer generelt. Hvorvidt funktionerne eller adfærden er af en art, der sædvanligvis klassificeres som statslig i det pågældende medlems retsorden, kan således være relevant at tage i betragtning ved afgørelsen af, om en bestemt enhed er et offentligt organ eller ej.

(229)

Der er mange forskellige måder, hvorpå staten i snæver forstand kan tildele enheder myndighed. Følgelig kan forskellige former for beviser være relevante for at godtgøre, at en sådan myndighed er blevet overdraget en bestemt enhed. Beviser for, at en enhed faktisk udøver statslige funktioner, kan tjene som bevis for, at den er i besiddelse af eller har fået overdraget statslig myndighed, navnlig når disse beviser tyder på en vedvarende og systematisk praksis.

(230)

Beviser for, at en stat udøver reel kontrol med en enhed og dens ledelse, kan under særlige omstændigheder tjene som bevis for, at den pågældende enhed har statslig myndighed og udøver denne myndighed ved udøvelsen af statslige funktioner. Selvom statsligt ejerskab af en enhed ikke er et afgørende kriterium, kan dette kriterium sammen med andre elementer tjene som bevis. Som anerkendt i WTO's retspraksis (61), er det imidlertid ikke sandsynligt, at forekomsten af udelukkende formelle forbindelser mellem en enhed og staten i snæver forstand rækker til at fastslå, at der foreligger statslig myndighed. Således viser f.eks. den blotte omstændighed, at staten ejer aktiemajoriteten i en enhed, ikke i sig selv, at staten udøver en reel kontrol med denne enheds adfærd, og i endnu mindre grad, at staten har tildelt enheden statslig myndighed. I visse tilfælde, hvor det imidlertid fremgår af beviserne, at der er mange formelle indicier for statslig kontrol, og der også er bevis for, at denne kontrol har været udøvet reelt, kan sådanne beviser tillade en antagelse af, at den pågældende enhed udøver statslig myndighed.

(231)

Det centrale fokus for en undersøgelse af et offentligt organ er ikke, om den adfærd, der påstås at give anledning til et finansielt bidrag, er logisk forbundet med en identificeret "statslig funktion". I denne henseende foreskriver retsnormen for afgørelsen af, om der er tale om et offentligt organ, i henhold til artikel 1.1, litra a), nr. 1), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger ikke, at der nødvendigvis skal fastslås en forbindelse af særlig grad eller art mellem en identificeret statslig funktion og det pågældende finansielle bidrag. Den pågældende undersøgelse afhænger snarere af den enhed, der er involveret i denne adfærd, dens grundlæggende karakteristika og dens forbindelser til staten. Dette fokus på enheden — i modsætning til den adfærd, der påstås at give anledning til et finansielt bidrag — er i overensstemmelse med det forhold, at en "stat" (i snæver forstand) og et "offentligt organ" har en vis "grad af ensartethed eller overlapning, når det gælder deres væsentlige karakteristika" — dvs. at de begge er "statslige".

(232)

Arten af en enheds adfærd eller praksis kan bestemt udgøre et relevant bevis for en undersøgelse af et offentligt organ. En enheds adfærd — navnlig når der er tegn på en "vedvarende og systematisk praksis" — er en af de forskellige former for beviser, som afhængigt af omstændighederne i hver enkelt undersøgelse kan kaste lys over en enheds grundlæggende karakteristika og dens forbindelser til staten i snæver forstand. Vurderingen af sådanne beviser har imidlertid til formål at besvare det centrale spørgsmål om, hvorvidt enheden selv har de grundlæggende karakteristika og funktioner, der gør det muligt at kvalificere den som et offentligt organ. Oplysninger, der var relevante for vurderingen af, om en enhed er et offentligt organ i forbindelse med kinesiske statsejede forretningsbanker ("statsejede forretningsbanker") i DS379, omfattede f.eks. oplysninger, som viser, at: i) "[d]e administrerende direktører for de statsejede forretningsbankers hovedsæder er udpeget af staten, og at [CCP] bevarer en betydelig indflydelse på deres valg", og ii) de statsejede forretningsbanker "stadig mangler tilstrækkelige risikostyrings- og analysefærdigheder". Disse beviser var ikke begrænset til statsejede forretningsbankers udlånsaktiviteter i sig selv, men vedrørte snarere deres organisatoriske træk, kæder i den beslutningstagende myndighed og overordnede forbindelser til GOC. Appelorganet bemærkede således i DS379, at selv om USDOC havde taget hensyn til beviserne vedrørende de statsejede forretningsbankers adfærd ["långivning"], havde den gjort det i forbindelse med sin undersøgelse af disse enheders grundlæggende karakteristika og deres forbindelser til GOC. Disse statsejede forretningsbanker udøvede statslige funktioner på vegne af den kinesiske regering.

(233)

Endvidere lagde appelorganet også vægt på, at den pågældende stat ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Appelorganet bekræftede i DS379 USDOC's konstatering af, at de statsejede forretningsbanker i undersøgelsen vedrørende CFS Paper udgjorde "offentlige organer", ud fra følgende betragtninger: i) banksektoren i Kina ejes næsten fuldstændigt af staten, ii) i henhold til artikel 34 i loven om forretningsbankers virksomhed skal bankerne "udøve deres lånevirksomhed i henhold til nationaløkonomiens og samfundsudviklingens behov og under ledelse af statens industripolitik", iii) sagsdokumentation viser, at statsejede forretningsbanker stadig mangler tilstrækkelige risikostyrings- og analysefærdigheder, og iv) den omstændighed, at "[USDOC] i løbet af [denne] undersøgelse ikke modtog den dokumentation, der var nødvendig for på en fyldestgørende måde at dokumentere den proces, hvorved der blev anmodet om, ydet og vurderet lån til papirindustrien" (62).

(234)

Endelig kræves det ikke, at de pågældende statsejede virksomheder for at kunne betragtes som offentlige organer nødvendigvis skal være kontrolleret af GOC ved hvert enkelt salg af inputmaterialer til producenter i efterfølgende produktionsled.

c)   Kinesiske statsejede banker og finansielle institutioner, der fungerer som offentlige organer

(235)

Kommissionen vurderede, om de kinesiske banker og finansielle institutioner, der direkte eller indirekte ydede finansiering til CITIC Dicastal, fungerede som "offentligt organ" på grundlag af de relevante regler og retspraksis, der er sammenfattet ovenfor. Kommissionen indhentede specifikt oplysninger om statens ejerskab samt formelle indicier for statslig kontrol i disse banker. Den fokuserede derefter på disse bankers centrale karakteristika og funktioner og deres forhold til GOC, herunder ved at analysere beviser for indirekte kontrol fra statens side, GOC's indgriben på markedet for at nå visse politiske mål, hvorvidt GOC udøvede reel kontrol med hensyn til deres udlånspolitikker og risikovurdering, og om disse virksomheder udøvede statslige funktioner på vegne af GOC.

(236)

Som anført ovenfor nægtede GOC at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen vurderede derfor på grundlag af de foreliggende oplysninger, om de relevante kinesiske finansielle institutioner fungerede som offentlige organer ved at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. Med henblik herpå baserede Kommissionen sine konklusioner på de tidligere undersøgelser og andre relevante elementer.

(237)

Som nævnt i afsnit 3.4.1.2-3.4.1.5 i antisubsidieundersøgelsen vedrørende stoffer af glasfiber samt afsnit 3.3.1.2-3.3.1.4 i undersøgelsen vedrørende glasfibervarer opførte Kommissionen specifikt en liste over de statsejede banker og andre finansielle institutioner, der blev anset for at være offentlige organer. Denne liste indeholder de fleste af de banker og finansielle institutioner, der er anført i betragtning 223 og 224, og som ydede direkte eller indirekte finansiering til Dicastal Group, da de er kinesiske statsejede banker, og/eller der er formelle indicier for, at GOC kontrollerer disse banker. I de samme afsnit af antisubsidieundersøgelserne vedrørende stoffer af glasfiber og glasfibervarer konkluderede Kommissionen desuden, at GOC har skabt en normativ ramme for alle banker og finansielle institutioner, der er aktive i Kina, som skulle overholdes af de ledere og tilsynsførende, som var udpeget af GOC og var ansvarlige over for GOC. Derfor støttede GOC sig til disse normative rammer for at udøve reel kontrol med ledelsen af alle statsejede banker samt andre banker og finansielle institutioner, der er aktive i Kina.

(238)

Ud over de generelle retlige rammer, der er fastsat i antisubsidieundersøgelserne vedrørende stoffer af glasfiber og glasfibervarer, er hele den retlige ramme, der er anført inden for rammerne af det bilaterale samarbejde, jf. afsnit 3.4, samt den specifikke retlige, politiske og økonomiske kontekst for de præferentielle politikker, som Kina har vedtaget i sektoren for aluminiumshjul, som beskrevet i afsnit 3.5.2.1.3, gældende for den præferentielle finansiering, som disse finansielle institutioner yder CITIC Dicastal.

(239)

På grundlag af alle ovenstående kendsgerninger og beviser fastslog Kommissionen, at alle de pågældende kinesiske politisk styrede og statsejede banker samt alle andre kinesiske banker og finansielle institutioner, der ydede finansiering til CITIC Dicastal, gennemførte ovennævnte retlige ramme i forbindelse med udøvelsen af statslige funktioner i sektoren for aluminiumshjul. De var således "offentlige organer", jf. grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a).

(240)

Yderligere oplysninger om denne eksterne finansiering findes i afsnit 3.4.3, 3.5.1 og 3.5.2.1.3. Da CITIC Dicastal og mere generelt CITIC Group gennemførte investeringsprojektet i Marokko inden for rammerne af BRI, og i betragtning af dette projekts betydelige investeringsbehov og CITIC Dicastals særlige situation, jf. afsnit 3.5.2.1.2, er det rimeligt at konkludere, at i hvert fald en del af denne eksterne finansiering blev anvendt til at finansiere Marokko-projektet. CITIC Dicastal gennemførte finansieringskravene i investeringsaftalen i flere trin. Finansieringen blev navnlig ikke ydet direkte til DMA, men indirekte gennem en række mellemliggende virksomheder, der kontrolleres af CITIC Dicastal, som nærmere beskrevet i afsnit 3.5.2.1.2.

3.5.2.1.2.   Ydelse af præferentiel finansiering til DMA fra CITIC Dicastal, der fungerer som et offentligt organ

a)   Ydelse af præferentiel finansiering fra CITIC Dicastal gennem virksomhedens forretningsmæssigt forbundne enheder

(241)

I forbindelse med gennemførelsen af investeringsaftalen med GOM besluttede CITIC Dicastal at kanalisere præferentiel finansiering til DMA, det driftsselskab, der blev oprettet med henblik på gennemførelsen af det marokkanske projekt, via følgende fire forretningsmæssigt forbundne enheder:

Changsha Dicastal

Dicastal Asia

Dicastal HK

Wisdom.

(242)

På grund af den særlige situation på tidspunktet for gennemførelsen af investeringsaftalen som anført i de følgende betragtninger stillede CITIC Dicastal ikke direkte de nødvendige midler til rådighed for DMA i forbindelse med det marokkanske projekt. I stedet valgte den en mere kompleks ordning til dette formål via disse forretningsmæssigt forbundne enheder. Samtidig sikrede CITIC Dicastal en tæt kontrol med strømmen af disse midler gennem disse enheder, jf. også nedenfor.

(243)

Efter undertegnelsen af investeringsaftalen i juli 2018 gennemgik CITIC Dicastal en gennemgribende ændring af sin aktionærstruktur i 2019. Hvor det oprindeligt var en helejet (indirekte) dattervirksomhed under CITIC Group Corporation, blev næsten 60 % af dens aktier overdraget til andre aktionærer i 2019. Overdragelsen af aktier blev først afsluttet ved udgangen af 2020, hvilket bekræftes af CITIC Dicastals seneste kapitalevalueringsrapport. Virksomheden forblev en ikke-helejet dattervirksomhed under CITIC Group Corporation, og dens finansielle resultater konsolideres fortsat i CITIC Group Corporation's årsregnskab.

(244)

I betragtning af ændringerne i ejerskabet gennemførte CITIC Dicastal ikke investeringsprojektet i Marokko direkte. I stedet samarbejdede man med flere forretningspartnere om at iværksætte projektet i henhold til den tidsplan, der er fastsat i investeringsaftalen.

(245)

DMA, den eksporterende producent i Marokko, blev oprindeligt etableret af Kerry Invest Pty Ltd, den virksomhed, der tegnede sig for 99 % af den oprindelige egenkapital. Eneaktionæren i Kerry Invest er en tidligere direktør/sekretær for CITIC Dicastal Australia Pty Ltd (opløst i 2018).

(246)

Samtidig henvendte CITIC Dicastal sig til Changsha Dicastal, dens forretningspartner, som nærmere forklaret i afsnit 3.5.2.1.2, litra b), med et forslag om at samarbejde om investeringsprojektet i Marokko. Dette førte til forretningsgrundlaget med Changsha Dicastal, hvilket CITIC Dicastal's repræsentant bekræftede under kontrolbesøget hos DMA. På dette grundlag blev DMA en indirekte dattervirksomhed under Changsha Dicastal via dennes dattervirksomhed i Hongkong, Dicastal Asia, som blev oprettet i november 2018 for at fungere som drivkraft for gennemførelsen af investeringsprojektet i Marokko.

(247)

I slutningen af 2023 og som en formel afslutning på sit oprindelige investeringsprojekt i Marokko overtog CITIC Dicastal formelt ejerskabet af Dicastal Asia (via dattervirksomheden Dicastal HK i Hongkong) og blev dermed reelt eneaktionær i DMA (63). På dette grundlag "overtog" CITIC Dicastal også DMA's udestående gæld til Changsha Dicastal for leverede investeringsgoder som forklaret i afsnit 3.5.2.1.2, litra b). Ejerskiftet blev registreret den 30. januar 2024.

(248)

Dokumentationen i sagsakterne viser, at CITIC Dicastal var forretningsmæssigt forbundet med DMA og blev betragtet som investor og projektejer af investeringen i Marokko, selv før den i sidste ende formelt blev ejer af DMA, jf. nedenstående betragtninger.

(249)

For det første blev DMA som forklaret i afsnit 3.4.3 etableret som følge af en investeringsaftale med GOM, der blev undertegnet af CITIC Dicastal på vegne af GOC. I investeringsaftalen udpeges CITIC Dicastal som investor og ledende partner i investeringsprojektet. Som det også forklares i afsnit 3.4.3 og 3.5.1, præciseres det i kapitalkravet i investeringsaftalens artikel 7, at investoren (CITIC Dicastal) forpligter sig til at tilvejebringe al kapital og alle stemmerettigheder i driftsselskabet, og at aktiekapitalen og stemmerettighederne vil blive ejet direkte af CITIC Dicastal, samt at der er en tilbageholdelsesperiode på 15 år for aktierne med en særlig procedure, der er underlagt GOM's godkendelse, for eventuel tidlig afhændelse.

(250)

For det andet blev CITIC Dicastal altid opfattet af eksterne parter som den reelle projektejer og/eller præsenterede sig selv som sådan. Dette fremgik bl.a. af vurderingen af DMA's lånansøgning til Attijari International Bank i 2021 samt af analysen af CITIC Limited's regnskaber, som henviste til åbningen i juli 2019 af den første fase af et nyt produktionsanlæg i Marokko (64).

(251)

For det tredje havde den faktiske aktionær i DMA i perioden 2018-2023, Changsha Dicastal, en aftale med CITIC Dicastal om investeringen i Marokko, jf. betragtning 246. Desuden underskrev Changsha Dicastal en eksklusiv produktionsaftale med CITIC Dicastal, jf. betragtning 256 og 259, hvilket gjorde virksomheden fuldt ud afhængig af CITIC Dicastal som den eneste kunde.

(252)

Endelig indgik DMA en eksklusiv produktionsaftale med CITIC Dicastal, hvori virksomheden forpligtede sig til at afsætte sin fulde produktionskapacitet til CITIC Dicastal's varer. Virksomheden fik endvidere ret til at anvende og vise CITIC Dicastal's logo på varerne og i sine lokaler. På dette grundlag blev CITIC Dicastal DMA's eneste direkte kunde. Samtidig var CITIC Dicastal som den eneste ejer af aluminiumshjul fremstillet af DMA ansvarlig for udbudsproceduren for salg af hjulene til bilfabrikanter.

(253)

På grundlag af disse elementer fandt Kommissionen, at DMA havde været forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal siden dens etablering, i hvert fald i henhold til artikel 127, stk. 1, litra b), eller artikel 127, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 (gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen) (65). Efter den formelle overtagelse i november 2023 som beskrevet ovenfor blev DMA også formelt forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal i henhold til artikel 127, stk. 1, litra e), i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen.

(254)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at den ikke var forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal, og at Kommissionen anvendte omvendte følgeslutninger, da den konkluderede, at CITIC Dicastal ydede finansielle bidrag til DMA.

(255)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand fra DMA var en simpel erklæring, der ikke var underbygget af beviser. Som det fremgår af dette afsnit, var Kommissionens konklusioner ikke baseret på omvendte følgeslutninger, men på en række objektive kendsgerninger og beviser i sagsakterne, jf. grundforordningens artikel 28. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

b)   Præferentiel finansiering ydet til DMA via Changsha Dicastal

(256)

Changsha Dicastal har ikke et ejerforhold til CITIC Dicastal. Virksomheden har imidlertid indgået en eksklusiv produktionsaftale med CITIC Dicastal, på grundlag af hvilken Changsha Dicastal udnytter sin fulde produktionskapacitet til at fremstille aluminiumshjul af mærket Dicastal. CITIC Dicastal forpligter sig til gengæld til at købe Changsha Dicastals produktion med henblik på salg til sine endelige kunder.

(257)

Som nævnt i betragtning 246 havde Changsha Dicastal desuden et forretningssamarbejde om investeringen i Marokko med CITIC Dicastal. Til gengæld for at samarbejde om en rettidig gennemførelse af investeringsaftalen med GOM forpligtede CITIC Dicastal sig til at "øge sin støtte til Changsha Dicastal" på det kinesiske hjemmemarked. Dette gav sig udslag i en stigning i Changsha Dicastals likviditet. Virksomhedens salgsmargen steg betydeligt i 2018-2020 i forhold til de margener, der blev opnået før 2017 og efter 2020. Changsha Dicastal fik således stillet yderligere midler til rådighed til finansiering af investeringsaktiviteterne i Marokko. I 2018 bogførte Changsha Dicastal en fordring hos CITIC Dicastal på et niveau, der omtrent svarede til det kapitalindskud, der blev overført via Dicastal Asia til DMA i 2019 (66).

(258)

Selv om virksomhederne ikke var forretningsmæssigt forbundet gennem aktiebesiddelse, fandt Kommissionen derfor, at virksomhederne i det mindste var forretningsmæssigt forbundne i henhold til artikel 127, stk. 1, litra b), eller artikel 127, stk. 2, i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen.

(259)

CITIC Dicastal var DMA's eneste kunde i henhold til fremstillingsaftalen og var Changsha Dicastal's eneste indtægtskilde. I forbindelse med det forretningsmæssige samarbejde om det investeringsprojekt, der er beskrevet ovenfor, var CITIC Dicastal i stand til at kontrollere Changsha Dicastals likviditet og påvirke dens retning og anvendelse.

(260)

Changsha Dicastal forsynede DMA med størstedelen af det udstyr, der anvendes til fremstilling af aluminiumshjul. Selv om disse indkøb fandt sted i perioden 2018-2022, og størstedelen af udstyret blev leveret i 2020, var mere end 90 % af anskaffelsesværdien ikke afregnet i begyndelsen af undersøgelsesperioden. Changsha Dicastal ydede således DMA præferentiel, rentefri finansiering gennem udskydelse af betalingen af fakturaer for levering af udstyr.

(261)

Desuden overførte Changsha Dicastal via sin dattervirksomhed Dicastal Asia i Hongkong yderligere midler til DMA som nærmere beskrevet nedenfor.

c)   Præferentiel finansiering ydet til DMA via Dicastal Asia

(262)

Dicastal Asia er en direkte og helejet dattervirksomhed under Changsha Dicastal, der udelukkende blev etableret med henblik på at gennemføre investeringen i Marokko. Selv om den er registreret i Hongkong, har den ikke noget personale i Hongkong, og dens arkiver opbevares heller ikke i Hongkong. Virksomhedens personale og arkiver er i stedet placeret i CITIC Dicastals hovedkvarter i Qinhuangdao (Kina) som fastslået ved kontrolbesøget, der blev gennemført i 2024, dvs. efter at CITIC Dicastal overtog DMA (via Dicastal HK og Dicastal Asia). Dicastal Asia havde ingen andre aktiviteter end at være drivkraften bag investeringsprojektet i Marokko, hvis endelige investor var CITIC Dicastal. Det blev derfor konstateret, at Dicastal Asias aktiviteter var kontrolleret af CITIC Dicastals forretningsmål i Marokko.

(263)

Kommissionen fandt således, at Dicastal Asia var forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal som virksomhedens anerkendte forretningspartner i henhold til artikel 127, stk. 1, litra b), i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen og blev pålagt af CITIC Dicastal at yde præferentiel finansiering til DMA.

(264)

Dicastal Asia ydede DMA forskellige former for præferentiel finansiering, som i sidste ende blev konverteret til egenkapital.

(265)

DMA blev siden sin etablering finansieret gennem lån fra seks venturevirksomheder. DMA registrerede denne gæld som fordringer i sine regnskaber. I 2021 overtog Dicastal Asia denne gæld. Dicastal Asia anvendte en række lån fra Wisdom til at afvikle de oprindelige investorers tilgodehavender.

(266)

Ud over de midler, der blev modtaget fra ventureselskaberne, blev DMA siden etableringen også finansieret gennem i alt seks lån fra Dicastal Asia. Dicastal Asia finansierede disse lån gennem en forhøjelse af Changsha Dicastals kapitalindskud og gennem et lån ydet af Changsha Dicastal.

(267)

Da Dicastal Asia i 2021 blev eneejer af DMA's gæld som følge af de transaktioner, der er beskrevet i de foregående betragtninger, omdannede Dicastal Asia gælden til en forhøjelse af sit kapitalindskud i DMA.

(268)

Desuden ydede Dicastal Asia i 2021 et finansielt lån til DMA. Lånet var rentefrit, og DMA tilbagebetalte først lånets hovedstol ved udgangen af 2023. Som forklaret ovenfor blev dette lån understøttet af den række af lån, Dicastal Asia modtog fra Wisdom.

d)   Præferentiel finansiering ydet til DMA via Dicastal HK

(269)

Dicastal HK er en helejet dattervirksomhed under CITIC Dicastal, der er registreret i Hongkong. Som det var tilfældet for Dicastal Asia, bekræftede kontrolbesøget på stedet, at virksomheden ikke havde personale eller optegnelser i Hongkong, men i Qinhuangdao hos CITIC Dicastal. Dicastal HK blev etableret, før CITIC Dicastal besluttede at investere i Marokko. Den blev tidligere anvendt af virksomheden til at investere i dattervirksomheder i Europa. Efter lanceringen af det marokkanske projekt havde den til formål at yde præferentiel finansiering til DMA som hovedleverandør af aluminiumshjul til de europæiske bilfabrikanter.

(270)

Kommissionen fandt derfor, at Dicastal HK var forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal i henhold til artikel 127, stk. 1, litra e), i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen, og at den var kontrolleret af CITIC Dicastal og blev pålagt af CITIC Dicastal at yde præferentiel finansiering til DMA.

(271)

I 2020 ydede Dicastal HK et finansielt lån i euro til DMA. Hovedstolen blev tilbagebetalt fuldt ud i flere rater i løbet af undersøgelsesperioden. Dicastal HK modtog til gengæld flere lån fra CITIC Dicastal, som dækkede de midler, der blev lånt til DMA.

e)   Præferentiel finansiering ydet til DMA via Wisdom

(272)

DMA købte størstedelen af ingotsene af aluminium, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af aluminiumshjul, fra Wisdom. Som forklaret i afsnit 3.2.2 viste undersøgelsen, at der foregik usædvanlige forretningstransaktioner mellem Wisdom og Dicastal Group. Kommissionen analyserede derfor det potentielle forretningsmæssige forhold mellem Wisdom og gruppen. Som konkluderet nedenfor fandt Kommissionen, at Wisdom var forretningsmæssigt forbundet med Dicastal Group på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(273)

Med hensyn til levering af ingots af aluminium opkrævede Wisdom en pris, der var betydeligt lavere end prisen på ingots købt hos en ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør. På trods af en aftalt betalingsfrist på 90 dage betalte DMA desuden ikke for leverancer af ingots af aluminium modtaget i løbet af 2023. Wisdom ydede således finansiering til DMA via præferentielle priser på ingots af aluminium og forsinket opkrævning af betalinger for de respektive leverancer.

(274)

Desuden ydede Wisdom en række lån til Dicastal Asia til en samlet værdi af tocifrede millionbeløb i euro, som i sidste ende blev brugt til at øge DMA's egenkapital og til at yde virksomheden et finansielt lån som forklaret ovenfor i litra c).

(275)

På grundlag af disse transaktioner, dokumenterne i sagsakterne og den dokumentation, der blev indsamlet under kontrolbesøgene i Dicastal Group, som også forklaret i afsnit 3.2.2, havde Kommissionen grund til at mene, at Wisdom er forretningsmæssigt forbundet med Dicastal Group. Kommissionen tog i sin vurdering hensyn til følgende forhold.

(276)

Wisdom blev etableret i Hongkong i november 2019 med en aktiekapital på 100 HKD (ca. 12,50 EUR). Virksomheden blev oprettet af en eneaktionær, en kinesisk statsborger.

(277)

Som anført i afsnit 3.2.2 fandt Kommissionen, at den kinesiske statsborger, der fungerede som eneaktionær i Wisdom, var registreret i Qinhuangdao, samme by som CITIC Dicastals hjemsted. Det viste sig desuden, at Wisdom havde samme registrerede adresse i Hongkong som de to virksomheder i Dicastal Group, der er hjemmehørende i Hongkong, dvs. Dicastal Asia og Dicastal HK.

(278)

På trods af Kommissionens gentagne forsøg på at indhente flere oplysninger om Wisdoms aktiviteter og dens retlige og økonomiske forbindelser med DMA og Dicastal både fra Wisdom selv og fra Dicastal Group nægtede Wisdom at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og Dicastal Group fremlagde ikke alle de oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om.

(279)

Ingen af CITIC Dicastal's argumenter forklarede, hvordan og hvorfor en angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundet virksomhed med en lille egenkapital på 12,50 EUR gennem forsinkede betalinger af fakturaer for ingots af aluminium og manglende opkrævning af renter på lån til samlet værdi af flere millioner euro kunne finansiere en angiveligt ikke forretningsmæssigt forbunden gruppe, samt hvordan en så stor virksomhed som CITIC Dicastal kunne have tillid til denne leverandør for så betydelige leverancer af ingots. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor CITIC Dicastal anbefalede Wisdom som DMA's leverandør af ingots, hævdede virksomheden blot, at CITIC Dicastal i længere tid havde samarbejdet med ejeren af Wisdom, som er en ekspert i aluminiumssektoren.

(280)

I forbindelse med proceduren vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 28, der er omhandlet i afsnit 3.2.2, hævdede CITIC Dicastal, at den ikke vedrørte Wisdom, og at de oplysninger, som Kommissionen anmodede om vedrørende Wisdom, ikke var nødvendige.

(281)

Hvad angår den forretningsmæssige forbindelse, hævdede CITIC Dicastal, at de omstændigheder, som Kommissionen havde gjort gældende, ikke godtgjorde et forhold mellem Dicastal Group og Wisdom på grundlag af den gældende EU-ret, dvs. artikel 127 i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. CITIC Dicastal var af den opfattelse, at de revidere rapporter og regnskaber fra virksomhederne i gruppen bekræftede, at Wisdom ikke var opført i gruppens fortegnelser som en forretningsmæssigt forbundet virksomhed.

(282)

Kommissionen afviste disse påstande. For det første er retsgrundlaget i forbindelse med denne undersøgelse for at fastslå et forretningsmæssigt forbundet forhold ganske rigtigt, og som CITIC Dicastal påpegede, artikel 127 i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. Det forhold, at en bestemt virksomhed ikke er opført som en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i de reviderede rapporter og regnskaber fra Dicastal Group er irrelevant, idet retsgrundlaget for denne rapportering og for konsolideringen af regnskabshensyn er de respektive gældende regnskabs- og revisionsregler i Hongkong eller de retlige system i Kina, snarere end artikel 127 i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen.

(283)

Kommissionen bemærkede endvidere, at den havde konstateret et forretningsmæssigt forhold mellem Dicastal Groups to dele (den ene del via et ejerforhold til CITIC Dicastal, den anden til Changsha Dicastal) på grundlag af produktionsaftalen mellem CITIC Dicastal og Changsha Dicastal. Changsha Dicastals transaktioner med dens dattervirksomheder på den ene side og med de virksomheder, der er knyttet til CITIC Dicastal på den anden side, blev hverken indberettet i virksomhedernes reviderede rapporter eller regnskaber som transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter.

(284)

Desuden råder Kommissionen kun over oplysninger om transaktionerne mellem Wisdom og Changsha Dicastal som led i Dicastal Group. Det kunne derfor ikke udelukkes, at den var forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal-delen af Dicastal Group via et forretningsmæssigt forhold baseret på en fælles aktionær, fælles ledelse eller familiemæssige bånd mellem lederne og/eller ejerne af Wisdom og CITIC Dicastal-delen af Dicastal Group. På baggrund af det foregående afviste Kommissionen disse påstande.

(285)

Med hensyn til de faktiske omstændigheder vedrørende det grundlag, som Kommissionen benyttede for at antage, at der forelå en forretningsmæssig forbindelse, fremlagde Dicastal Group yderligere oplysninger for at afkræfte påstandene om Wisdoms gratis levering af råmaterialer og lån til Dicastal Group. Den viste navnlig, at DMA's køb af aluminium fra Wisdom blev delvist betalt efter undersøgelsesperioden i 2024, og at lånet fra Dicastal Asia også blev tilbagebetalt efter undersøgelsesperioden i 2024. Den fremførte endvidere, at det var almindelig praksis, at flere virksomheder, der er registreret i Hongkong, deler en fælles adresse, og at dette derfor ikke støtter teorien om et eksisterende forretningsmæssigt forhold mellem Dicastal Group og Wisdom.

(286)

Kommissionen fandt, at de ovenfor beskrevne transaktioner og en fælles registreret adresse, som deles med andre virksomheder, udgjorde tilstrækkelige elementer, der pegede i retning af en forretningsmæssig forbindelse mellem Wisdom og Dicastal Group. Sådanne elementer begrundede fuldt ud Kommissionens anmodning til Dicastal Group og Wisdom om yderligere oplysninger med henblik på at fastslå, om disse elementer ville blive bekræftet af yderligere oplysninger, da de ikke kunne undersøges uden Wisdoms samarbejde. På dette grundlag blev disse påstande afvist. Indholdet af disse påstande behandles nærmere nedenfor i dette afsnit.

(287)

Dicastal Group hævdede også, at den gjorde sit bedste for at fremsende antisubsidiespørgeskemaet til Wisdom. Denne virksomhed reagerede imidlertid ikke på henvendelserne. På samme måde kunne kommunikation mellem Dicastal Group og Wisdom ikke offentliggøres af hensyn til forretningshemmeligheder og privatlivets fred.

(288)

Kommissionen fandt, at den havde tilstrækkelige oplysninger i sagen til støtte for, at virksomhederne var forretningsmæssigt forbundne. Betænkeligheder med hensyn til forretningshemmeligheder og privatlivets fred udgør ikke en gyldig grund til at afvise at forelægge Kommissionen dokumenter og oplysninger, der er relevante for undersøgelsen, da de er fuldt ud beskyttet af beskyttelsen af fortrolige oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 29. Dette argument blev derfor afvist

(289)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de oplysninger, som Kommissionen anmodede om, var nødvendige, hævdede Dicastal Group, at i betragtning af det land, hvor Wisdom var registreret, samt oprindelseslandet for det råmateriale, der blev leveret til DMA, var de oplysninger vedrørende Wisdom, som Kommissionen havde anmodet om, ikke nødvendige, da undersøgelsen var begrænset til det påståede samarbejde mellem GOM og GOC. Derfor var eventuelle finansielle bidrag, der faldt uden for Marokkos område eller samarbejdet mellem GOM og GOC, ikke omfattet af denne undersøgelse.

(290)

Kommissionen var ikke enig. Det er almindelig praksis for kinesiske virksomheder at etablere dattervirksomheder i Hongkong, hvor der er et gunstigt erhvervsklima for handel eller investering i udlandet, f.eks. gunstigere selskabsskattesatser, adgang til kapitalmarkeder og frit konvertibel valuta. I mange tilfælde udfører de virksomheder, der er registreret i Hongkong, faktisk deres aktiviteter fra deres modervirksomheders lokaler i Kina. Denne praksis kunne også observeres inden for Dicastal Group, hvor både CITIC Dicastal og Changsha Dicastal etablerede investeringsvirksomheder i Hongkong. Som bekræftet under kontrolbesøg på stedet befandt disse dattervirksomheders fortegnelser og personale sig i CITIC Dicastals hovedkvarter i Qinhuangdao. Desuden oprettede CITIC Group Corporation (den endelige ejer af CITIC Dicastal) selv en virksomhed, CITIC Limited, i Hongkong og tilførte sine majoritetsaktiver til den i Hongkong registrerede virksomhed (67). Selv om oprindelsen af det leverede råmateriale hverken var kinesisk eller marokkansk, var det desuden Wisdom, der finansierede DMA gennem en betydeligt forsinket opkrævning af betalinger for leverancer af ingots af aluminium og en væsentligt lavere pris i forhold til markedet. Wisdom blev etableret i Kina og gennemførte Kinas præferentielle politikker til fordel for producenter af aluminiumshjul som nærmere præciseret nedenfor. Kommissionen fandt derfor, at oprindelsen af disse ingots var irrelevant i denne henseende. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(291)

Samtidig med at GOM løbende benægtede eksistensen af samarbejde mellem GOM og GOC med hensyn til DMA, støttede GOM i sit eget indlæg Dicastal Groups synspunkter om nødvendigheden af at indhente de ønskede oplysninger. Under henvisning til artikel 12.7 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og grundforordningens artikel 28, stk. 1, fremførte GOM, at de foreliggende faktiske oplysninger kun kan anvendes på oplysninger, som undersøgelsesmyndigheden har identificeret som nødvendige. GOM fastholdt endvidere, at i overensstemmelse med panelets rapport i sagen US – Supercalendered paper (68) og Domstolens dom i sagen European Bicycle Manufacturers Association (EBMA) mod Giant (China) Co. Ltd (69) påhviler det Kommissionen at bevise, at visse oplysninger var nødvendige, inden der blev gjort brug af de foreliggende faktiske oplysninger. GOM mindede endvidere om, at Kommissionen i henhold til betragtning 7 i bilag II til WTO's antidumpingaftale ("antidumpingaftalen"), der anvendes analogt i forbindelse med antisubsidieundersøgelser, bør udvise særlig forsigtighed, når den udvælger kilderne til de foreliggende faktiske oplysninger. I den forbindelse påpegede GOM, at undersøgelsesmyndigheden, hvor det er praktisk muligt, bør anvende oplysninger fra andre uafhængige kilder eller oplysninger fra andre interesserede parter som foreliggende faktiske oplysninger. GOM understregede også, at Dicastal Group indsendte en række spørgeskemabesvarelser, accepterede kontrolbesøg og også samarbejdede i fasen efter kontrolbesøgene. Endelig advarede GOM Kommissionen mod at anvende de foreliggende negative faktiske oplysninger i forbindelse med den påståede manglende samarbejdsvilje og mindede Kommissionen om, at alle nye subsidieordninger, som Kommissionen har identificeret, skal forelægges GOM til høring, inden undersøgelsen udvides til at omfatte sådanne ordninger.

(292)

Kommissionen tog fuldt ud hensyn til disse argumenter fra GOM. I lyset af argumenterne i betragtning 286-290 afviste Kommissionen disse påstande, da de oplysninger, der blev anmodet om fra Wisdom og Dicastal Group, var nødvendige for undersøgelsen i overensstemmelse med den lovgivning og WTO-retspraksis, som GOM har henvist til. Som nærmere beskrevet nedenfor baserede Kommissionen sig ikke på "negative" foreliggende faktiske oplysninger i sine konklusioner, men gjorde meget forsigtig brug af de foreliggende faktiske oplysninger i sagen. Disse argumenter fra GOM blev derfor afvist.

(293)

På grundlag af alle ovenstående betragtninger og beviser bekræftede Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 28 til at fastslå, om Wisdom var forretningsmæssigt forbundet med Dicastal Group og som sådan med CITIC Group i overensstemmelse med artikel 127 i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. I den henseende benyttede Kommissionen en række foreliggende faktiske oplysninger i sin vurdering og måtte drage nogle konklusioner for at udfylde de resterende mangler, hvor det var nødvendigt.

(294)

For det første bemærkede Kommissionen, at Wisdom og de to virksomheder i Dicastal Group, der var hjemmehørende i Hongkong, og som var involveret i det marokkanske projekt, nemlig Dicastal Asia og Dicastal HK, var registreret på samme adresse i Hongkong.

(295)

Ud over de argumenter og indsigelser, der er beskrevet i afsnit 3.2.2 og i de foregående betragtninger, hævdede CITIC Dicastal, at årsagen til, at Wisdom, Dicastal Asia og Dicastal HK havde samme registrerede adresse i Hongkong, var, at alle tre virksomheder anvendte den samme registreringsagent. Den adresse, der blev registreret for de tre virksomheder, var registreringsagentens adresse i Hongkong.

(296)

Dette argument beviser ikke, at virksomhederne ikke var forretningsmæssigt forbundne. Om noget kan det forhold, at de har den samme registreringsagent og den samme registrerede adresse, også betragtes som en indikation af et forretningsmæssigt forhold i forbindelse med grundforordningens artikel 28, da det er almindeligt mellem forretningsmæssigt forbundne parter at anvende den samme agent og adresse for at maksimere effektiviteten i de administrative procedurer og samtidig minimere de underliggende omkostninger.

(297)

Undersøgelsen viste endvidere, at Dicastal Asia og Dicastal HK ikke havde personale i Hongkong, da deres personale og fortegnelser tværtimod befandt sig hos CITIC Dicastal i Qinhuangdao, Hebei-provinsen, Kina. Kommissionen havde derfor grund til at udlede, at Wisdom heller ikke udøvede sin virksomhed i Hongkong. I betragtning af at Wisdoms ejer og direktør også havde adresse i Qinhuangdao, antog Kommissionen, at Wisdoms forretningssted også var baseret i Qinhuangdao, da Wisdom eller CITIC Dicastal ikke samarbejdede på dette punkt.

(298)

Et yderligere afgørende element, der viser det forretningsmæssige forhold, som også forklaret ovenfor, er, at CITIC Dicastal på trods af den ubetydelige kapitalisering af Wisdom anvendte denne virksomhed til levering af betydelige mængder ingots af aluminium, der var afgørende for virksomhedens forretningskontinuitet i Marokko. Kommissionen fandt, at det er højst usandsynligt, at ikke forretningsmæssigt forbundne parter ville have indgået en så vigtig aftale uden yderligere garantier. Aftalen om levering af ingots af aluminium mellem Wisdom og DMA indeholder ingen sådanne garantier eller sanktioner, f.eks. for manglende levering af de specificerede aftalte mængder, som er betydelige. Dette element viser derfor også tydeligt det forretningsmæssige forhold mellem disse enheder.

(299)

Som nævnt ovenfor og i afsnit 3.2.2 og som nærmere forklaret nedenfor modtog Wisdom desuden ingen betalinger fra DMA for de omfattende leveringer af ingots af aluminium indtil udgangen af undersøgelsesperioden, og virksomheden opkrævede en pris, der var væsentligt lavere end markedsprisen for disse ingots. Desuden ydede virksomheden betydelig finansiering til Dicastal Asia, som ikke var blevet tilbagebetalt ved udgangen af undersøgelsesperioden.

(300)

Kommissionen fandt, at disse elementer i høj grad tydede på en forretningsmæssig forbindelse mellem Wisdom og CITIC Dicastal, i det mindste som juridisk anerkendte forretningspartnere eller som personer med forretningsmæssig tilknytning, i overensstemmelse med artikel 127 i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. Hvis forholdet mellem Wisdom og CITIC Dicastal havde været i overensstemmelse med armslængdeprincippet, ville CITIC Dicastal have presset på for at få en aftale med detaljerede garantier for at sikre leveringen af inputmaterialet, mens Wisdom aktivt ville have søgt at få betaling for leveringer af ingots, bøder for forsinket betaling og yderligere erstatning for kontraktbrud. Ifølge aftalen om levering af aluminium mellem Wisdom og DMA er der en klar betalingsfrist. Kontrakten indeholder også en klausul om bilæggelse af tvister. Desuden indeholder aftalen bestemmelser om opsigelse af kontrakten. Wisdom anvendte ingen af disse foranstaltninger, der var tilladt i henhold til leveringsaftalen med DMA, som følge af den manglende overholdelse af betalingerne for leveringer i en så lang periode. Hvis parterne ikke havde været forretningsmæssigt forbundne, ville Wisdom have truffet de nødvendige foranstaltninger til at håndhæve aftalen ved at forsøge at inddrive sine betalinger, eventuelt ophæve kontrakten og gribe ind over for DMA, navnlig i betragtning af de enorme mængder, der blev leveret, og de tilsvarende beløb, der var på spil.

(301)

CITIC Dicastal fremførte, at DMA's køb af aluminium fra Wisdom blev delvist betalt i 2024 efter undersøgelsesperioden, og at lånet fra Dicastal Asia også blev tilbagebetalt i 2024. Kommissionen fandt imidlertid, at disse omstændigheder ikke ændrede ved det forhold, at Wisdom og Dicastal Group ikke optrådte som uafhængige enheder, der handler på armslængdevilkår under normale markedsvilkår. En simpel tilbagebetaling efter undersøgelsesperioden, uden at der anmodes om og betales andre sanktioner og kompensationer, efter flere års kontraktbrud ændrer på ingen måde den faktiske situation, der er beskrevet i den foregående betragtning, og som klart understøtter det forretningsmæssige forhold mellem parterne.

(302)

Som det fremgår nærmere nedenfor, var den pris for ingots af aluminium, som Wisdom forlangte af DMA, desuden betydeligt lavere end den pris, som de ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører forlangte for direkte levering af ingots af aluminium. I mangel af samarbejde udledte Kommissionen, at der ikke var andre grunde til denne adfærd fra Wisdoms side end den omstændighed, at den var forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal. En ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør ville have forsøgt at maksimere prisen og den tilsvarende fortjeneste ved salget af ingots af aluminium. Da prisen på dette råmateriale er knyttet til den internationale pris på London Metal Exchange og handles på verdensplan som en råvare, er der i sagsakterne ingen anden plausibel forklaring på disse prisforskelle end det forretningsmæssige forhold mellem disse enheder.

(303)

Et yderligere element til støtte for konstateringen af et forretningsmæssigt forhold er, at aftalen om levering af ingots af aluminium mellem Wisdom og DMA er nøjagtig den samme som kontrakten mellem CITIC Dicastal og DMA. Begge aftaler har nøjagtig de samme artikler og næsten identiske vilkår og betingelser (med undtagelse af prisfastsættelsesmekanismen) og endda den samme formatering. Kommissionen sammenlignede disse aftaler med aftalen om ingots af aluminium fra en reelt ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør til DMA, og den var helt anderledes med hensyn til vilkår og betingelser samt formatering. Dette element bekræftede derfor også det forretningsmæssige forhold mellem Wisdom og CITIC Dicastal.

(304)

På grundlag af alle disse foreliggende faktiske oplysninger konkluderede Kommissionen, at Wisdom er en enhed, der er forretningsmæssigt forbundet med CITIC Dicastal, i henhold til artikel 127 i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. Wisdom er som minimum forretningsmæssigt forbundet som en juridisk anerkendt forretningspartner i henhold til artikel 127, stk. 1, litra b), og/eller som forretningsmæssigt forbundet i henhold til artikel 127, stk. 2, i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. På grundlag af ovenstående faktiske omstændigheder udledte Kommissionen, at der også foreligger et retsforhold i henhold til artikel 127, stk. 1, litra d), e), f) eller g), i gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen.

(305)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at Wisdom, som er en forretningsmæssigt forbundet enhed til CITIC Dicastal med en meget tæt involvering i den vellykkede gennemførelse af det marokkanske projekt, fungerede som et middel til indirekte levering af et finansielt bidrag i lighed med de tre andre forretningsmæssigt forbundne enheder, som CITIC Dicastal anvendte til at kanalisere præferentiel finansiering til DMA.

(306)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Kommissionen anvendte omvendte følgeslutninger, da den drog konklusioner vedrørende det forretningsmæssige forhold mellem CITIC Dicastal og Wisdom. Parten gentog endvidere sine påstande vedrørende forholdet mellem CITIC Dicastal og Wisdom, jf. betragtning 281, 285, 287 og 289. Virksomheden hævdede endvidere, at Kommissionens konklusioner vedrørende forekomsten af en usædvanlig forretningstransaktion, forholdet mellem CITIC Dicastal og Wisdom og anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger i denne henseende var ubegrundet og uberettiget.

(307)

Ifølge DMA var etableringen af Wisdom i november 2019 og indgåelsen af en salgsaftale i marts 2020, som gjorde Wisdom til hovedleverandør af ingots af aluminium til DMA, i overensstemmelse med almindelig forretningspraksis.

(308)

Med hensyn til de ubetalte fakturaer for levering af ingots af aluminium hævdede DMA, at den havde påvist, at dette skete på grund af en tvist om prisen på ingots. Tvisten blev angiveligt løst i slutningen af 2023. Efter indgåelsen af en ny kontrakt baseret på den bilagte tvist betalte DMA stort set al gæld i 2024. Med hensyn til prissætningen af ingots under markedsprisen hævdede DMA, at dens leverandør satsede på en ny prisformel. Efter at have erkendt, at formlen ikke fungerede, anmodede Wisdom om ovennævnte genforhandling af salgskontrakten. DMA hævdede, at Kommissionen så bort fra de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i denne betragtning.

(309)

DMA gentog, at den fælles registrerede adresse med to andre virksomheder i Dicastal Group ikke nødvendigvis angiver et forretningsmæssigt forhold, da mange virksomheder har den samme registrerede adresse. På samme måde hævdede DMA, at det forhold, at ejeren af Wisdom har en adresse i samme by som CITIC Dicastals hjemsted, ikke indebærer en direkte forbindelse mellem de to virksomheder. Parten hævdede desuden, at den ikke var bekendt med ejerens adresse, og at Kommissionens påstand ikke var underbygget af oplysninger i sagsakterne. DMA bestred ikke, at den adresse, som Wisdom reelt driver virksomhed fra, var en anden end den registrerede adresse.

(310)

DMA hævdede, at CITIC Dicastals anbefaling af Wisdom som leverandør af ingots af aluminium til DMA baseret på Wisdoms ejers ekspertise inden for aluminiumsindustrien og deres historie om langvarige samarbejde var almindelig i erhvervslivet. Ifølge DMA undergravede en sådan adfærd ikke virksomhedernes uafhængighed.

(311)

Endelig bør Dicastal Groups afslag på at videregive yderligere oplysninger om Wisdom og dens forretningsmæssige forhold til virksomheden og/eller dets ejer ikke forstås som en indrømmelse af eventuelle forseelser. Ifølge DMA skyldes afvisningen af samarbejde med hensyn til gruppens forbindelser med Wisdom virksomhedernes ret til at beskytte følsomme forretningsoplysninger og finansielle detaljer.

(312)

Kommissionen afviste påstandene i betragtning 306-311. For det første var Kommissionen uenig i påstanden om, at den skulle have anvendt omvendte følgeslutninger. Da Wisdom og Dicastal Group ikke samarbejdede med hensyn til dens forretningsmæssige forbindelser med Wisdom, analyserede Kommissionen blot de foreliggende faktiske oplysninger og drog konklusioner på grundlag heraf. Selv om de enkelte undersøgelsesresultater måske ikke kan tjene som bevis for et eksisterende forretningsmæssigt forhold mellem CITIC Dicastal og Wisdom, når de betragtes hver for sig, førte de tilsammen til de konklusioner, der er beskrevet i betragtning 304. Desuden havde Kommissionen allerede behandlet de fleste af de individuelle påstande i betragtning 275-303.

(313)

Nærmere bestemt modsiger de udokumenterede forklaringer vedrørende de ubetalte fakturaer for ingots af aluminium i betragtning 308 ikke beviserne i sagen. Den tillægskontrakt, der angiveligt blev indgået for at løse tvisten om prisfastsættelsen, vedrørte kun ordrer, der blev afgivet i oktober til december 2023, og som svarede til fakturaer udstedt i november og december 2023. Den forklarede derfor ikke, hvorfor fakturaer udstedt allerede i september 2022 heller ikke var blevet betalt. Påstanden om, at undertegnelsen af en kontrakt om størstedelen af de nødvendige ingots med en virksomhed, der var blevet etableret blot få måneder forinden, udgør en almindelig forretningspraksis, og at aftalen fulgte CITIC Dicastals anbefalinger baseret på et langvarigt samarbejde med ejeren af Wisdom, kunne desuden ikke underbygges af væsentlige beviser i sagen, da Wisdom slet ikke samarbejdede, og Dicastal Group nægtede at videregive oplysninger om arten og varigheden af deres forbindelser med Wisdoms ejer. Hvis det kan antages, at erklæringen i betragtning 310 var faktuelt korrekt, underbygger den under alle omstændigheder kun konklusionerne om et tæt forretningsmæssigt forhold mellem Wisdom og Dicastal. Endelig var Wisdoms ejers adresse, jf. betragtning 79, offentligt tilgængelig via Hongkongs selskabsregister.

f)   Konklusion

(314)

Ovenstående beviser og elementer viser, at CITIC Dicastal fra 2017 modtog støtte fra GOC i Kina i form af tilskud og præferencelån fra GOC og fra kinesiske banker og finansielle institutioner, der fungerer som et offentligt organ. Denne eksterne finansiering blev ydet i forbindelse med GOC's præferencepolitikker, herunder BRI. CITIC Dicastal underskrev i 2018 en investeringsaftale med GOM på vegne af GOC om at gennemføre projektet om opførelse af et anlæg til fremstilling af aluminiumshjul inden for rammerne af det tætte samarbejde mellem GOC og GOM. DMA var den driftsenhed, der var etableret i Marokko, som skulle gennemføre projektet. På grund af virksomhedens særlige situation på gennemførelsestidspunktet ydede den DMA den finansiering, der var nødvendig i henhold til investeringsaftalen, til gennemførelsen af det marokkanske projekt via de mellemliggende enheder Changsha Dicastal, Dicastal Asia, Dicastal HK og Wisdom, idet den kontrollerede, at disse enheder rent faktisk ville kanalisere midlerne til DMA. CITIC Dicastal har siden undertegnelsen af investeringsaftalen været projektleder og garant for finansieringen, selv om virksomheden ikke straks blev den formelle ejer af DMA gennem erhvervelsen af dens aktier. Den besluttede at finansiere projektet via disse mellemliggende enheder ved i det mindste delvist at anvende den finansiering, der blev modtaget direkte eller indirekte fra de kinesiske banker og finansielle institutioner. CITIC Dicastal fungerede derfor som yder af det finansielle bidrag, da virksomheden altid under hele projektets gennemførelse kontrollerede, at de midler, der blev stillet til rådighed for de mellemliggende enheder, i sidste ende ville blive overført til DMA med henblik på en vellykket gennemførelse af projektet. Som et sidste skridt efter disse finansieringsmetoder afsluttede CITIC Dicastal den formelle erhvervelse af DMA's aktier i begyndelsen af 2024 og opfyldte dermed sine forpligtelser over for GOM som projektejer i henhold til investeringsaftalen.

(315)

Selv om de specifikke transaktioner, der medfører præferentiel finansiering, er beskrevet nedenfor i afsnit 3.5.2.2, måtte det med undersøgelsen fastslås, om CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 2, litra b), ved indirekte (via sine forretningsmæssigt forbundne enheder) at yde finansielle bidrag til DMA.

(316)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Dicastal Group i løbet af undersøgelsen fremlagde omfattende dokumentation for, at al finansiering fra GOC til de kinesiske enheder i Dicastal Group ikke var og overhovedet ikke kunne have været bestemt til BRI, Marokko eller DMA.

(317)

I den forbindelse henviste virksomheden til a) et indlæg fra Changsha Dicastal, hvori virksomheden forklarede, at den anvendte sine egne midler til at foretage investeringen i Marokko, b) et dokument, der var indsamlet under kontrolbesøget hos DMA, og som forklarede aftalerne mellem CITIC Dicastal og Changsha Dicastal vedrørende det marokkanske projekt, c) Changsha Dicastals lånekontrakter, der blev kontrolleret under kontrolbesøget på stedet, og som viste, at låntageren ikke havde ret til at anvende midlerne til en investering i udlandet.

(318)

Ifølge DMA hævdede Kommissionen med urette, at CITIC Dicastal kanaliserede midler modtaget fra GOC via en række forretningsmæssigt forbundne enheder til DMA. Virksomheden hævdede endvidere, at konklusionen om, at CITIC Dicastal finansierede Changsha Dicastal via øgede salgsindtægter, ikke har noget grundlag i undersøgelsens resultater. DMA beskrev også Kommissionens konklusioner vedrørende tilvejebringelsen af præferentiel finansiering via billige lån og input leveret af Wisdom som spekulation.

(319)

Kommissionen afviste påstandene i betragtning 316-318. Som forklaret i betragtning 81 tog Kommissionen hensyn til Changsha Dicastals indlæg om de finansieringskilder, der blev anvendt til investeringen i Marokko. Den tog ligeledes hensyn til oplysningerne i det relevante dokument fra kontrolbesøget og Changsha Dicastals låneaftaler. I den forbindelse hævdede Kommissionen aldrig, at Changsha Dicastal anvendte nogen af de modtagne lån til investeringen i Marokko direkte. Som forklaret i betragtning 221, 257, 259 og 371 blev investeringen indirekte finansieret af CITIC Dicastal gennem øgede salgsindtægter. I modsætning til, hvad DMA hævdede, blev disse konklusioner draget på grundlag af oplysninger fra de reviderede rapporter fra Changsha Dicastal og lister over både Changsha Dicastals og CITIC Dicastals gæld og fordringer som forklaret i betragtning 221, som også indeholder henvisninger til dokumenter, som Kommissionen anvendte.

3.5.2.1.3.   CITIC Dicastal fungerer som offentligt organ

(320)

Som forklaret i afsnit 3.5.2.1.1 modtog CITIC Dicastal ekstern præferentiel finansiering fra GOC og/eller andre kinesiske finansielle institutioner. Den kanaliserede derefter denne finansielle støtte til DMA via sine forretningsmæssigt forbundne juridiske enheder Changsha Dicastal, Dicastal Asia, Dicastal HK og Wisdom, og kontrollerede, at finansieringsstrømmen ville blive anvendt til det marokkanske investeringsprojekt. Som ophavsmand til investeringsprojektet med GOM fungerede CITIC Dicastal derfor som formidler af det finansielle bidrag til DMA. I forbindelse med undersøgelsen blev det derfor vurderet, om CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 2, litra b), når den ydede finansiering til DMA til dens marokkanske aktiviteter via de forretningsmæssigt forbundne juridiske enheder. De relevante regler og den relevante retspraksis for denne vurdering er sammenfattet i afsnit 3.5.2.1.1, litra b).

(321)

I første omgang så Kommissionen på statsligt ejerskab og andre formelle indicier for statslig kontrol med CITIC Dicastal samt dens retlige forhold til DMA.

(322)

CITIC Dicastal er en del af CITIC Group. CITIC Groups kontrollerende lag i forudgående led tilhører CITIC Group Corporation, en kinesisk statsejet virksomhed, der blev etableret efter statsrådets godkendelse og finansieret af finansministeriet på vegne af statsrådet (70). Det er den endelige ejer af et stort antal forretningsmæssigt forbundne enheder (71) (i det følgende benævnt "CITIC Group"). Virksomhedens vigtigste aktiv er en kapitalandel på 58,13 % i CITIC Limited. CITIC Group har siden sin etablering i 1979 været en pioner i Kinas økonomiske reform. Den foretager investeringer på områder med langsigtet potentiale samt på områder, der er i overensstemmelse med nationale prioriteter (72).

(323)

CITIC Limited ejer 42 % af aktierne i CITIC Dicastal via CITIC Industrial Investment Group Corp., Ltd ("CIIG").

(324)

CITIC Dicastal ejer desuden 26 % af aktierne i virksomheden Aluminum Alliances Limited, en virksomhed registreret i Hongkong. Ifølge optegnelserne i Hongkongs selskabsregister er virksomhedens direktører Liu Erh Fei og Asia Capital Investment Limited. LIU Erh Fei er grundlægger og administrerende direktør for Asia Investment Capital, forvaltningsinstitutionen for Asia Investment Fund. Asia Investment Fund er en private equity-investeringsfond i dollar, der er oprettet i Hongkong af det kinesiske finansministerium med statsrådets godkendelse og andre kvalificerede indenlandske og udenlandske institutionelle investorer. Fonden tilslutter sig principperne om "markedsorienteret, internationaliseret og professionel drift, baseret i Kina, og som står over for Asien og er rettet mod resten af verden" (73).

(325)

CITIC Group Corporation's vision er at opbygge et enestående konglomerat med et varigt omdømme og samtidig "tilpasse sin mission til nationale mål og bidrage til national foryngelse(74).

(326)

CITIC Group Corporation og forskellige virksomheder i gruppen reagerer aktivt på de nationale politikker og mål, der er direkte relevante for produktionen af aluminiumshjul. Gruppens ledere var meget positivt stemt over for de nye idéer og mål, som generalsekretær Xi Jinping præsenterede i sin rapport på CCP's 20. nationalkongres på vegne af den 19. centralkomité. De var enige om, at gruppen skulle "bidrage med sin styrke til at opbygge et moderne socialistisk land på alle områder og fremme den store foryngelse af den kinesiske nation med modernisering på den kinesiske måde", da den "altid havde været solidarisk med partiet og fortsat forfølger landets store sag". En afdeling i Myanmar understregede, at "den fælles bygning af "Belt and Road" er blevet et populært internationalt offentligt produkt og en platform for internationalt samarbejde". En anden repræsentant for en partiafdeling i en af gruppens virksomheder erklærede, at "det er nødvendigt at integrere de nye krav og ordninger fra det kinesiske kommunistpartis 20. nationalkongres i strategien for virksomhedsudvikling, udnytte forsikringsindustriens rolle som økonomisk "støddæmper" og social "stabilisator" til fulde og vise nye ansvarsområder og nye tiltag for at bidrage til fælles velstand(75).

(327)

Undersøgelsen viste, at CCP udøvede kontrol over og påvirkede virksomhedernes beslutninger via flere nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer i forskellige virksomheder i CITIC Group, herunder CITIC Dicastal. Formanden for CITIC Dicastal Zhu Zhihua fungerede også som partisekretær i virksomheden (76). Den tidligere vicegeneraldirektør, Gao Xiuying, repræsenterede CCP's stående udvalg i CITIC Dicastals bestyrelse (77). En anden direktør for CITIC Dicastal, ZHANG Jian, som repræsenterede virksomhedens aktionær CIIG, var også sekretær for partikomitéen i CIIG (78). Sekretæren for CITIC Banks partikomité, FANG He Ying, fungerede som bankens formand og administrerende direktør samt vicegeneraldirektør for CITIC Group Corporation (79).

(328)

CCP's indflydelse på CITIC Groups virksomheder fremgår også af deres vedtægter og giver sig udslag i deres forretningsaktiviteter.

(329)

CITIC Dicastals vedtægter blev udarbejdet for at sikre, at virksomheden bl.a. overholdt bestemmelserne i CCP's vedtægter. CITIC Dicastal's vedtægter kræver, at der oprettes en CCP-organisation i virksomheden for at styrke CCP's overordnede ledelse, styre retningen og den overordnede situation i virksomheden. Desuden indeholder vedtægterne bestemmelser om oprettelse af partikomitéen i virksomheden, hvis medlemmer kan optages i virksomhedens bestyrelse, tilsynsråd og ledelse. En af partikomitéens opgaver er at undersøge og drøfte virksomhedens vigtigste ledelsesspørgsmål. Sådanne undersøgelser og drøftelser skal tjene som forberedende arbejde til bestyrelsen og ledelsen med henblik på at træffe beslutninger om vigtige spørgsmål. Vedtægterne kræver, at bestyrelsen lytter til partikomitéens udtalelser med hensyn til de vigtigste forretningsmæssige beslutninger og spørgsmål. Direktørerne udøver de rettigheder, som virksomheden tillægger dem, med behørig diskretion, forsigtighed og omhu for at sikre, at virksomhedens forretningsaktiviteter er i overensstemmelse med de nationale love, bestemmelser og forskellige nationale økonomiske politikker.

(330)

XI Jinpings rapport lød også genlyd i CITIC Dicastal: "Liu Xinghua, medlem af propagandaudvalget i partiafdelingen i "Lighthouse Factory" og Aluminium Wheel Line 6, sagde, at [CITIC Dicastal] bør følge Xi Jinping tanker om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra som et "tankefyrtårn", systematisk undersøge og uddybe forståelsen [heraf] og lede en"Lighthouse Factory "for at skabe udvikling af høj kvalitet. Kammerat Dai Wenhu, sekretær for partiafdelingen i distriktskontoret for Aluminium Wheel Line 2, sagde under drøftelsen om "fremstillingskraft og kvalitetsstyrke", at fremstilling er livlinen i den nationale økonomi. [Virksomheden] skal opretholde begrebet "kvalitet er kernen i Dicastal" og bidrage til at opbygge en fremstillingskraft og en kvalitetsstyrke ved at styrke den centrale teknologiske forskning i fremstilling af udstyr og på omfattende vis fremme intelligent produktion(80).

(331)

En af de forretningsmæssigt forbundne udbydere af finansielle midler til CITIC Dicastal var CITIC Bank. Denne enhed kontrolleres også i sidste ende af CITIC Group Corporation via CITIC Corporation Limited, CITIC Limited og CITIC Financial Holdings, dens direkte kontrollerende aktionær, som i 2023 havde en kapitalandel på 64 % i CITIC Bank (81).

(332)

Ifølge vedtægterne (82) skal CITIC Bank oprette CCP-organisationen, udføre CCP-aktiviteter, tilslutte sig og styrke CCP's overordnede ledelse og udnytte partikomitéens ledende rolle til fulde med hensyn til at fastlægge retningen, styre den overordnede situation og sikre gennemførelsen. Bankens direktører udøver de rettigheder, som banken tillægger dem, omhyggeligt, samvittighedsfuldt og med omhu for at sikre, at bankens forretningsadfærd er i overensstemmelse med kravene i de nationale love, administrative bestemmelser og forskellige nationale økonomiske politikker, herunder også kravene vedrørende produktion af aluminiumshjul.

(333)

Ovenstående beviser er overbevisende eksempler på formelle indicier for GOC's kontrol med CITIC Dicastal, herunder via de tætte formelle indicier for kontrol med andre enheder i CITIC Group, der er involveret i investeringsprojektet i Marokko. Denne kontrol udøves via GOC's ejerskab og beslutningstagningsstruktur og -proces og/eller CCP's tilstedeværelse i disse forskellige virksomheders aktiviteter for at sikre, at de statslige politikker, der er direkte relevante for produktionen af aluminiumshjul, gennemføres korrekt. På dette grundlag kan det konkluderes, at CITIC Dicastal gennemfører de politikker, der forfølges af GOC.

(334)

Ud over statens ejerskab og andre formelle indicier for GOC's kontrol analyserede Kommissionen, om CITIC Dicastal besidder, udøver eller har fået overdraget statslig myndighed. I den forbindelse fokuserede undersøgelsen på relationerne mellem CITIC Dicastal og GOC, det retlige og økonomiske miljø i Kina, og på hvorvidt denne enhed faktisk udøver statslige funktioner under hensyntagen til alle kendsgerninger og omstændigheder og navnlig omfanget og indholdet af GOC's politikker i sektoren for aluminiumshjul.

(335)

Med hensyn til det gældende retlige, politiske og økonomiske miljø i Kina, som CITIC Dicastal opererer i, har Kommissionen indsamlet beviser for GOC's udbredte indflydelse på de vigtigste retlige og økonomiske aspekter af landets økonomi (83). Mere specifikt fandt Kommissionen med hensyn til sektoren for aluminiumshjul, at den er genstand for betydelig statslig indgriben gennem en lang række præferentielle politikker, der er indeholdt i planer, retningslinjer, direktiver og andre politikdokumenter udstedt på alle forvaltningsniveauer, samt at GOC opretholder en betydelig grad af ejerskab og kontrol i virksomheder, der er aktive i denne sektor (84).

(336)

Der er yderligere tre elementer til støtte for konklusionen om, at CITIC Dicastal udøver statslige funktioner.

(337)

Det første element fremgår af den investeringsaftale, der blev indgået med GOM den 26. juli 2018. Som det allerede fremgår af betragtning 159-161 og 183, henviser denne aftale til det bilaterale samarbejde mellem Marokko og Kina. Mere præcist henviser den i litra D) i præamblen til "CITIC Dicastal Group" som en førende producent af aluminiumshjul og anfører videre, at Kina handlede gennem CITIC Dicastal Group. Dette understreger, at CITIC Dicastal og dens gruppe som helhed i betragtning af sit specialiserede kendskab inden for fremstilling af aluminiumshjul specifikt vælges af GOC til at gennemføre og forfølge de overordnede statslige politiske mål i BRI for at gennemføre denne investering i Marokko specifikt i forbindelse med det bilaterale samarbejde mellem de to lande.

(338)

Det andet element er, at CITIC Group, som omfatter CITIC Dicastal og DMA, formelt er blevet anerkendt af GOC til at gennemføre BRI og de udadrettede politikker, og at den investeringsaftale, som gruppen undertegnede med GOM den 26. juli 2018 om "Marokko-projektet", anses for at være "i overensstemmelse med" BRI. Allerede i 2017 fremhævede CITIC Group (85), at den havde gennemført "going out-strategien", og at den havde foretaget store investeringer i forbindelse med BRI. CITIC Group erklærede, at den fortsat ville deltage aktivt i opbygningen af BRI ved at yde omfattende bidrag til at fremme den fælles udvikling af Kina og lande og regioner langs ruten. Blandt de "syv samarbejdscirkler", der er beskrevet med henblik på at gennemføre BRI, nævnte CITIC Group synergicirklen med flere nationale ministerier og kommissioner, med statsejede virksomheder samt med lokale myndigheder og statsejede virksomheder. I den forbindelse støttede CITIC Bank allerede i 2017 BRI ved at investere og finansiere samtidigt, idet der blev ydet betydelige beløb i form af finansieringsstøtte og via en særlig "Belt and Road"-fond.

(339)

I en artikel fra CITIC Dicastal, der blev offentliggjort i juli 2019 (se også betragtning 174) (86), henviser virksomheden desuden til regeringens politikker, der aktivt fremmer tilpasningen og opgraderingen af industristrategien, og anfører, at CITIC Dicastal yderligere fremmer den udadvendte strategi og opbygger produktionsbaser i udlandet. Denne kilde viser også de tætte forbindelser og det tætte samarbejde mellem CITIC Group Corporation's øverste ledelse (dvs. formanden og generaldirektøren) og CITIC Dicastals udvikling og aktiviteter. Med hensyn til det marokkanske projekt tilskyndede ledelsen i CITIC Group Corporation CITIC Dicastal til at også at anvende deres hjemlige forretningsmodel i Marokko, herunder "kontrol med markedsressourcer for at være drivkraften i forbindelse med investering i social kapital" Denne model skulle anvendes i Marokko for første gang på grundlag af dets tilsagn om at blive et nationalt "Belt and Road"-projekt.

(340)

Det tredje element, der viser, at CITIC Dicastal har fået overdraget statslig myndighed, er baseret på, at CITIC Dicastal i en række kinesiske planer og politikdokumenter specifikt nævnes som en af de virksomheder, der er valgt til at gennemføre BRI og fremme udvidelsen af den internationale kapacitet. Blandt dem nævner Qinhuangdao-gennemførelsesplanen fra 2020 i afsnit 6 om fremstilling af udstyr i forbindelse med BRI udtrykkeligt fremme af CITIC Dicastals investeringsprojektet i Marokko (87).

(341)

Med hensyn til præferentiel finansiering nævnes CITIC Dicastal og Marokko i tillæg til alle de elementer, der er beskrevet i afsnit 3.5.1, i en meddelelse fra Hebei-provinsen fra 2018 om gennemførelse af BRI og fremme af internationalt kapacitetssamarbejde specifikt som støttemodtager i forbindelse med fremme af investeringer (88).

(342)

Desuden blev der i januar 2020 undertegnet en strategisk samarbejdsaftale (89) mellem CITIC Group og Sinosure med deltagelse af sekretæren for partikomitéen og formanden for bestyrelsen for CITIC Bank samt medlem af partikomitéen og vicegeneraldirektør i Sinosure. CITIC Bank var den første aktieselskabsbank, der underskrev en sådan aftale med Sinosure på grund af deres langvarige forbindelser. Finansieringen var på over 20 mia. USD. Denne aftale var et bevis på, at virksomhederne var fast besluttet på i fællesskab at gennemføre den nationale strategi og støtte virksomheder i at blive internationale. Dette samarbejde blev afspejlet i Sinosures filial i Hebei, som specifikt nævnte støtte til BRI til CITIC Dicastals projekt (90). Hebei-filialen under den kinesiske Export-Import Bank angav også specifikt sin støtte til og finansiering af CITIC Dicastal (91).

(343)

Med hensyn til CITIC Bank og CITIC Finance baserede Kommissionen sig under alle omstændigheder i forbindelse med analysen af offentlige organer på konklusionerne vedrørende de andre kinesiske banker og finansielle institutioner, der yder direkte eller indirekte finansiering til CITIC Dicastal, jf. afsnit 3.5.2.1.1, da de ligeledes finder anvendelse på CITIC Bank og CITIC Finance. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at CITIC Bank og CITIC Finance fungerede som et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 2, litra b), når de ydede finansiering til CITIC Dicastal.

(344)

Sammenfattende konkluderede Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er beskrevet i dette afsnit, at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 2, litra b), når den ydede finansielle bidrag til DMA via de forretningsmæssigt forbundne enheder. Den relevante dokumentation viste, at der var formelle indicier for statsligt ejerskab af og kontrol med CITIC Dicastal via den kinesiske regerings og/eller CCP's direkte eller indirekte deltagelse i aktiekapitalen og/eller i bestyrelsen, der traf de relevante forretningsmæssige beslutninger, og at CITIC Dicastal gennemførte GOC's politikker i Marokko-projektet, herunder BRI. Ovenstående dokumentation viste endvidere, at de relevante retlige, politiske og økonomiske forhold i Kina, hvorunder CITIC Dicastal opererer, både generelt og specifikt i sektoren for aluminiumshjul, er kendetegnet ved en betydelig statslig tilstedeværelse via præferentielle politikker og planer, der i væsentlig grad griber ind i de normale markedskræfter. Desuden viste de relevante beviser klart, at CITIC Dicastal har fået overdraget statslig myndighed, da virksomheden udøver statslige funktioner, idet CITIC Dicastal og andre enheder inden for samme gruppe historisk set har gennemført de præferentielle politikker, som den kinesiske regering har vedtaget. Med hensyn til CITIC Dicastal og virksomhedens investeringsprojekt i Marokko står det klart, at det er en gennemførelse af den kinesiske BRI-politik, de udadvendte politikker og Made in China-politikken samt af de andre kinesiske præferentielle politikker til støtte for sektoren for aluminiumshjul, herunder navnlig i forbindelse med samarbejdet mellem GOM og GOC.

(345)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOM, at den ikke var berettiget til at fremsætte bemærkninger til virksomheder i tredjelande og deres ledelse, men fremsatte ikke desto mindre bemærkninger til Kommissionens konklusioner. GOM hævdede blot, at CITIC Dicastals etablering af det marokkanske anlæg, så vidt den vidste, blev gennemført som en privat investering, der ikke var knyttet til GOC, og understregede endnu en gang manglen på dokumentation for den bilaterale samarbejdsramme gennem undertegnelsen af investeringsaftalen mellem CITIC Dicastal, der handler på vegne af GOC, og GOM.

(346)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand blot er en erklæring, idet GOM havde erkendt, at den ikke havde mulighed for at fremsætte bemærkninger vedrørende en udenlandsk virksomhed. Kommissionen behøvede derfor ikke at behandle den, heller ikke i lyset af de indholdsmæssige indsigelser vedrørende dette punkt, der er beskrevet ovenfor.

(347)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Kommissionens konklusioner ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for, at CITIC Dicastal er et offentligt organ.

(348)

I lighed med betragtning 345 og 346 bemærkede Kommissionen, at den ikke behøvede at behandle DMA's bemærkninger om, hvorvidt CITIC Dicastal var et offentligt organ, da der blot var tale om en erklæring uden væsentlige argumenter.

3.5.2.2.   Resultater af undersøgelsen

(349)

I lyset af ovenstående konklusioner om, at CITIC Dicastal for det første modtog finansiel støtte fra GOC direkte og via kinesiske finansielle institutioner, der fungerede som offentlige organer, og for det andet, at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ ved at kanalisere GOC's finansielle støtte til det projekt i Marokko, som DMA gennemførte, undersøgte Kommissionen følgende specifikke transaktioner i forbindelse med finansieringen af projektet og ydet til DMA:

Kapitalforhøjelse

Finansielle lån

De facto-lån til erhvervelse af investeringsgoder

De facto-lån til indkøb af råmaterialer

Levering af råmaterialer til præferencepriser.

a)   Kapitalforhøjelse

(350)

Som beskrevet i betragtning 264-266 blev DMA's registrerede egenkapital betydeligt forhøjet i november 2021. Denne forhøjelse blev finansieret som følger:

I 2019 modtog DMA seks lån fra sin kinesiske modervirksomhed Dicastal Asia. DMA tilbagebetalte aldrig disse lån og betalte heller ikke de tilsvarende renter. Lånene blev kapitaliseret i 2021.

Samtidig overtog Dicastal Asia DMA's gæld i forhold til seks kinesiske venturevirksomheder og føjede den til DMA's egenkapital.

(351)

Dicastal Asia anvendte midler fra sin eneaktionær Changsha Dicastal i form af en forhøjelse af egenkapitalen og et lån og gennem den forretningsmæssigt forbundne virksomhed Wisdom i form af et lån som anført i betragtning 261, 265, 266 og 274. Den endelige kinesiske kilde til denne finansiering, der blev kanaliseret gennem Changsha Dicastal, Wisdom og Dicastal Asia, var CITIC Dicastal. På tidspunktet for etableringen af den marokkanske dattervirksomhed og i den efterfølgende periode modtog CITIC Dicastal selv midler fra sine forretningsmæssigt forbundne finansielle enheder i gruppen samt fra forskellige andre statsejede kinesiske banker og finansielle institutioner, jf. betragtning 222-226.

1)   Finansielt bidrag

(352)

På grundlag af resultaterne i afsnit 3.5.2.1 konkluderede Kommissionen, at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), sammenholdt med artikel 2, litra b), når den ydede finansielle bidrag til DMA via de forretningsmæssigt forbundne enheder.

(353)

Denne ordning udgør derfor et finansielt bidrag i form af en direkte overførsel af midler, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), fra GOC, der kan tilskrives GOM i forbindelse med samarbejdet mellem GOC og GOM.

(354)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at den ikke modtog noget finansielt bidrag fra GOC eller et offentligt organ med hensyn til kapitalforhøjelsen. Virksomheden hævdede, at den blot flyttede midler fra en konto til en anden.

(355)

Virksomheden insisterede endvidere på, at Kommissionens faktiske oplysninger ikke var korrekte, da den ikke kun kapitaliserede de midler, der var modtaget fra Dicastal Asia, men også dem, der blev modtaget fra seks ikke forretningsmæssigt forbundne offshorevirksomheder, og der var ingen dokumentation i sagen for, at disse seks virksomheder deltog i BRI. Desuden hævdede DMA, at Kommissionen ikke havde påvist, at disse lån fra Dicastal Asia stammede fra GOC eller CITIC Dicastal.

(356)

Kommissionen var ikke enig i påstandene i betragtning 354 og 355. Den regnskabsmæssige behandling af disse transaktioner (omklassificering fra lån/gæld til egenkapital) ændrede ikke i det væsentlige på, at DMA blev fritaget for sin forpligtelse til at afvikle den udestående gæld og tilbagebetale lånet. I stedet blev denne gæld omdannet til egenkapital.

(357)

Hvorvidt de seks offshorevirksomheder deltog i BRI eller ej, er desuden ikke relevant i den foreliggende sag. Det var ikke dem, der gav afkald på DMA's gæld, men DMA's direkte eneaktionær, Dicastal Asia. Som forklaret i betragtning 350 og 351 afviklede Dicastal Asia først DMA's gæld til offshorevirksomhederne ved hjælp af midler fra CITIC Dicastal, der blev kanaliseret gennem Changsha Dicastal og Wisdom. Efter at have overtaget denne gæld anvendte virksomheden den til at øge sit kapitalindskud i den marokkanske virksomhed, i stedet for at kræve midlerne fra DMA.

2)   Fordel

(358)

DMA's gæld, der hidrørte fra lån fra Dicastal Asia og fra gæld til seks kreditorer, blev konverteret til egenkapital, men blev aldrig tilbagebetalt direkte eller indirekte via udbytte. Kommissionen betragtede således den kapitaliserede gæld som en eftergivelse af gæld fra CITIC Group til DMA.

(359)

Denne ordning medfører en fordel svarende til den gæld, der er eftergivet. Da den gæld, der blev eftergivet, havde form af et kapitalindskud, skal fordelen imidlertid fordeles over en længere periode. Kommissionen allokerede derfor til undersøgelsesperioden en del af den samlede fordel svarende til andelen af nedskrivningen af den samlede værdi af virksomhedens vigtigste aktiver, dvs. dens udstyr, i undersøgelsesperioden.

(360)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger klagede DMA over, at det var uklart, i hvilken form det finansielle bidrag og/eller fordelen blev modtaget, da Kommissionen henviste til direkte overførsel af midler i betragtning 353, eftergivelse af gæld i betragtning 358 og gæld, der blev eftergivet i betragtning 359.

(361)

Med hensyn til beregningen af fordelen hævdede virksomheden, at der ikke blev eftergivet gæld, da den blev kapitaliseret, og at det derfor er forkert at allokere fordelen til undersøgelsesperioden på grundlag af afskrivning af udstyr.

(362)

Kommissionen bemærkede, at uanset om transaktionerne blev beskrevet som eftergivelse af gæld eller gæld, der blev eftergivet, udgjorde de en direkte overførsel af midler som bekræftet af panelet i Korea – Commercial Vessels (92). Som forklaret i betragtning 356 blev DMA's gæld endeligt eftergivet, da virksomheden ved sin kapitalisering blev fritaget for forpligtelsen til at tilbagebetale den. Kommissionen afviste derfor påstandene i betragtning 360 og 361.

3)   Specificitet

(363)

Disse bidrag er specifikke, da de falder ind under rammerne for GOC's og GOM's bilaterale investeringsaftale som beskrevet i afsnit 3.4. Denne ordning er navnlig specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), fordi den er begrænset til en bestemt virksomhed i bilindustrien i henhold til de marokkanske præferentielle politikker, der er beskrevet i afsnit 3.3, og den er også regionalt specifik, da virksomheden er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, der også er omtalt i bl.a. afsnit 3.3.

(364)

Efter den specifikke fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at der ikke var dokumentation for, at de finansielle bidrag var specifikke for DMA eller for bilindustrien eller i forbindelse med samarbejdet mellem GOM og GOC.

(365)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand ikke var underbygget. Som anført i betragtning 363 drog Kommissionen konklusioner på grundlag af specifikke beviser for, at ordningen er sektorspecifik og regionalt specifik. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

4)   Konklusion

(366)

Den subsidiesats, der blev fastsat for denne subsidieordning i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent, er på:

Kapitalforhøjelse inden for rammerne af samarbejdet mellem GOM og GOC

Virksomhedens navn

Finansiel støtte

Subsidiesats

DMA

Kapitaliserede lån

1,29  %

DMA

Kapitaliseret gæld

1,10  %

b)   De facto-lån til investeringsgoder og lån

(367)

DMA modtog to finansielle lån i 2020 og 2021 fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder som beskrevet i betragtning 268 og 271.

(368)

I 2020 ydede Dicastal HK et lån til DMA, som blev tilbagebetalt fuldt ud ved udgangen af undersøgelsesperioden. Dicastal HK blev selv finansieret gennem lån fra sin eneaktionær, CITIC Dicastal, jf. betragtning 271. Disse lån havde en værdi, der langt oversteg værdien af det lån, som Dicastal HK ydede DMA.

(369)

I 2021 ydede Dicastal Asia et lån til DMA, som blev tilbagebetalt fuldt ud ved udgangen af undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 268 og 274 modtog Dicastal Asia for at finansiere lånet en række lån fra Wisdom, som i deres værdi dækkede det beløb, som DMA lånte.

(370)

Som beskrevet i betragtning 260 modtog DMA desuden et de facto-lån, da Changsha Dicastal leverede produktionsudstyr til DMA til en værdi af mere end 90 % af den samlede værdi af det indkøbte udstyr. Leveringen fandt sted mellem 2018 og 2022. DMA tilbagebetalte imidlertid ikke dette udstyr rettidigt. I begyndelsen af undersøgelsesperioden havde DMA stadig en udestående gæld fra disse transaktioner svarende til 70 % af deres samlede værdi. Virksomheden betalte for en del af det leverede udstyr i undersøgelsesperioden og reducerede således den udestående værdi til 50 % af den samlede værdi af de aktiver, der blev erhvervet fra Changsha Dicastal, ved udgangen af undersøgelsesperioden.

(371)

Som anført i betragtning 257 var Changsha Dicastal i stand til at finansiere sit bidrag til investeringsprojektet i Marokko via den øgede likviditet fra sine transaktioner med CITIC Dicastal.

(372)

Følgelig kunne alle disse finansielle strømme spores tilbage til den kinesiske endelige ejer, CITIC Dicastal, som selv modtog midler fra sine forretningsmæssigt forbundne finansielle enheder i gruppen samt fra forskellige andre statsejede kinesiske banker og finansielle institutioner, jf. betragtning 222-226.

1)   Finansielt bidrag

(373)

På grundlag af resultaterne i afsnit 3.5.2.1 konkluderede Kommissionen, at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ, når den ydede finansielle bidrag til DMA via sine forretningsmæssigt forbundne enheder. CITIC Groups finansielle institutioner samt statsejede banker og finansielle institutioner blev også anset for at have fungeret som et offentligt organ, da de ydede lån til CITIC Dicastal.

(374)

Det finansielle bidrag havde form af direkte overførsel af midler via præferentiel finansiering i form af lån og et de facto-lån til DMA, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i).

(375)

Disse finansielle bidrag fra CITIC Dicastal som et offentligt organ via dens forretningsmæssigt forbundne enheder kan tilskrives GOM i forbindelse med dennes bilaterale samarbejde med GOC i henhold til konklusionerne i afsnit 3.4.

(376)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at begrebet "de facto-lån" hverken fandtes i grundforordningen eller i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Under alle omstændigheder påviste Changsha Dicastal under kontrolbesøget, at DMA ikke havde nogen gæld før gælden til Changsha Dicastal. Changsha Dicastal fungerede i stedet som agent, og restbeløbet udgjorde en kredit ydet af de faktiske leverandører af udstyret. I den forbindelse gentog virksomheden, at den var uenig i anvendelsen af grundforordningens artikel 28, da afvisningen af at fremlægge en fysisk liste over de oprindelige leverandører af udstyret som bevis under kontrolbesøget ikke forhindrede Kommissionen i at kontrollere de oplysninger, der var nødvendige for denne undersøgelse (se også betragtning 112, 116 og 118)

(377)

DMA hævdede endvidere, at der ikke er dokumentation for, at hverken GOC eller CITIC Dicastal har ydet lån til Dicastal Asia og Dicastal HK. Ifølge DMA viser CITIC Dicastals fortegnelser og regnskaber klart, at virksomheden ikke ydede nogen lån til Changsha Dicastal, Dicastal Asia eller Dicastal HK og desuden ikke foretog nogen form for betalinger til Dicastal Asia.

(378)

Med hensyn til begrebet "de facto-lån" bemærkede Kommissionen, at den kun anvendte denne terminologi med henblik på at skelne mellem disse transaktioner og finansielle lån, hvor långiver på grundlag af en låneaftale overfører faktiske finansielle midler til låntagerens bankkonto. I den foreliggende sag udgør de facto-lånet en tilsvarende situation, hvor leverandøren af udstyret som følge af manglende eller forsinket opkrævning af betalinger dog stillede midler til rådighed for DMA, som ellers ikke ville være til rådighed for virksomheden.

(379)

Med hensyn til den kredit, som Changsha Dicastal ikke havde ydet, mindede Kommissionen om, at den på grund af Changsha Dicastals afvisning af at fremlægge listen over virksomhedens påståede leverandører af de maskiner, der blev leveret til DMA, ikke var i stand til at undersøge, hvilke enheder der bar byrden af den udestående gæld, og under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser en sådan påstået kredit blev indrømmet. I modsætning til de oplysninger, som Changsha Dicastal fremlagde under kontrolbesøget, identificerer de aftaler om køb af udstyr, som DMA har fremlagt, klart Changsha Dicastal som sælger og definerer virksomhedens forpligtelser til at designe, fremstille, levere, installere og sælge udstyret til DMA samt tilbyde uddannelse på stedet. Changsha Dicastal yder som sælger også alle garantier på grundlag af aftalerne.

(380)

Med hensyn til om GOC eller CITIC Dicastal ydede finansiering til Changsha Dicastal, Dicastal Asia eller Dicastal HK, henviste Kommissionen til de transaktioner, der er identificeret i betragtning 257, 268, 271 og 274, som viste, hvordan CITIC Dicastal kanaliserede midler med hensyn til de transaktioner, der er beskrevet i betragtning 367-370, via sine forretningsmæssigt forbundne enheder til DMA. Kommissionen bemærkede navnlig, at CITIC Dicastal ydede lån til Dicastal HK i modsætning til DMA's bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Disse oplysninger blev fremlagt af Dicastal HK selv og kontrolleret under kontrolbesøget på stedet.

(381)

Kommissionen afviste derfor påstandene i betragtning 376 og 377.

2)   Fordel

(382)

Denne form for praksis giver en fordel svarende til forskellen mellem de renter, som DMA har betalt på lånet, og det beløb, der ville være blevet betalt på et tilsvarende lån på markedsvilkår.

(383)

For at fastsætte en referencerentesats tog Kommissionen hensyn til startdatoen for lånet, dets løbetid, valuta og virksomhedens kreditværdighed.

(384)

De to finansielle lån blev optaget i EUR. Selv om fakturaerne for udstyr leveret af Changsha Dicastal blev udstedt i CNY, blev betalingerne foretaget i EUR. Kommissionen anså derfor de facto-lånet for at være optaget i EUR.

(385)

Til at vurdere virksomhedens kreditværdighed og langsigtede solvensrisiko anvendte Kommissionen current ratio og gæld-egenkapital-forholdet.

(386)

Current ratio måler virksomhedens evne til at betale kortfristede forpligtelser og repræsenterer forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristede forpligtelser. I 2019, 2020 og 2023 forblev DMA's current ratio under 1, hvilket betyder, at virksomheden i disse år ikke ville have været i stand til at opfylde sine kortfristede forpligtelser ved at likvidere sine omsætningsaktiver. Situationen var mere gunstig i 2021 og 2022, hvor current ratio steg til over 1. Når der ses bort fra lagerbeholdninger ved beregningen af den kortfristede likviditet (acid test ratio), da de ikke umiddelbart kan omdannes til kontanter, forblev denne ratio imidlertid også under 1 i 2021, og oversteg knap 1 i 2022.

(387)

Gæld-egenkapital-forholdet måler virksomhedens evne til at overholde sine langfristede gældsforpligtelser. Denne indikator viste et alvorligt billede. Gæld-egenkapital-forholdet nåede en værdi på mere end 2 000 i 2019 og 2020, dvs. før en stor del af virksomhedens gæld blev kapitaliseret (se betragtning 264-266 og 350). Efter kapitalforhøjelsen oversteg de langsigtede finansielle forpligtelser fortsat egenkapitalen. Gæld-egenkapital-forholdet forblev over 5 i 2021 til 2022 og over 3 i 2023.

(388)

I betragtning af de likviditets- og solvensproblemer, der er beskrevet i betragtning 385-387, fandt Kommissionen, at virksomheden ikke befandt sig i en robust finansiel situation og havde en høj risikoprofil for potentielle långivere og investorer.

(389)

På den baggrund anvendte Kommissionen ICE BofA Euro High Yield Index, som sporer udviklingen i euro denominerede virksomhedsobligationer, som ikke er investeringsværdige, og som er udstedt på det indenlandske euromarked eller euroobligationsmarkedet. Da lånene og de facto-lånet blev ydet af kinesiske enheder til et udenlandsk projekt i Marokko, fandt Kommissionen, at der også burde tages hensyn til landerisikoen. Kommissionen justerede derfor rentesatsen på grundlag af ICE BofA Euro High Yield Index for landerisikoen som vurderet af OECD.

(390)

Startdatoen for de to finansielle lån blev taget i betragtning ved fastsættelsen af referencerentesatsen, da begge lån havde en fast rente. Lånenes løbetid blev taget i betragtning ved beregningen af præmien på grundlag af landerisikovurderingen.

(391)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad gjorde rede for beregningen af fordelen og klart forklarede grundlaget for beregningen af fordelen ved de facto-lånet.

(392)

DMA hævdede endvidere, at Kommissionen ikke tog hensyn til de betalingsbetingelser, der var aftalt i kontrakterne om køb af det pågældende udstyr. Kommissionen tog navnlig ikke hensyn til, at betalingerne blev aftalt i flere rater, idet en væsentlig del af anskaffelsesværdien først skulle betales inden for 270 dage efter færdiggørelsen af installationen og ibrugtagningen af udstyret. Kommissionen burde derfor sikre, at kun udstyr, for hvilket forfaldsdatoen allerede var udløbet, blev medtaget i beregningen af fordelen.

(393)

Med hensyn til referencesatsen hævdede virksomheden, at den referencesats, som Kommissionen anvendte, ikke vedrørte lån og som sådan ikke opfyldte kravene i artikel 14, litra b), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Desuden hævdede virksomheden, at den ikke var i stand til at få adgang til kildedataene og således bekræfte deres nøjagtighed. DMA fremførte, at Kommissionen bør anvende IMF's pengemarkedsrenter for Marokko, som angiveligt nøjagtigt afspejler Marokkos kommercielle institutioners rentesatser.

(394)

Virksomheden hævdede endvidere, at Kommissionens konklusioner om DMA's gæld-egenkapital-forhold og Marokkos landerisiko ikke var begrundede. Virksomheden hævdede, at beregningerne af gæld-egenkapital-forholdet ikke blev fremlagt og var uforståelige. Ifølge DMA er OECD's vurdering af landerisiko irrelevant for lån, da den vedrører "landerisikoklassifikationer for deltagerne i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter".

(395)

Endelig fremførte virksomheden, at fordelen som følge af udestående gæld for udstyr ikke kun skulle udgiftsføres i undersøgelsesperioden, men allokeres over udstyrets gennemsnitlige brugstid.

(396)

Kommissionen afviste påstandene i betragtning 391-395.

(397)

For det første blev beregningen af fordelen ved de facto-lånet forklaret i generelle vendinger i betragtning 382-384, og en detaljeret beregning blev fremlagt for DMA i bilag 2-3.3.2 til den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger.

(398)

For det andet var virkningen af betalingsbetingelserne uden betydning i den foreliggende sag. Med undtagelse af en enkelt importtransaktion, der udgjorde mindre end 0,9 % af restbeløbet ved begyndelsen af undersøgelsesperioden, blev alle maskiner leveret i sådanne perioder, at forfaldsdatoen for den sidste rate udløb inden begyndelsen af undersøgelsesperioden.

(399)

For det tredje var Kommissionen uenig i DMA's vurdering af, om den valgte referencerentesats var i overensstemmelse med kravene i artikel 14, litra b), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Referencesatsen repræsenterede afkastet af virksomhedsgæld med høj risiko, dvs. hvor meget en kreditor, der udlåner penge til en virksomhed med en sådan risikoprofil ville tjene, og i EUR, hvilket afspejler DMA's gældsvaluta og DMA's investeringsrisikoprofil. Kommissionen bekræftede, at linket til kilden til de referencedata, der blev fremlagt i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger, fungerede korrekt. Det førte til Federal Bank of St. Louis' hjemmeside (93), hvor virksomheden kunne søge efter den specifikke referencerentesats ved hjælp af koden i bilag 2 (arket "Benchmark-EUR-loans") til den virksomhedsspecifikke offentliggørelse. Kommissionen undersøgte også IMF's pengemarkedsrenter for Marokko som foreslået af DMA som en mere passende referenceværdi. Kommissionen fandt, at pengemarkedsrenten svarer til interbankudlånsrenten (94) og derfor ikke er egnet som referencerentesats.

(400)

For det fjerde bemærkede Kommissionen, at beregningerne af indikatorerne for kreditværdighed blev fremlagt for DMA i bilag 2-3.2 til den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger. Regnearket indeholder formlerne til beregning af hver indikator, en tabel med data, der er anvendt til beregningen og kilderne til disse data (reviderede rapporter og skatteangivelser). Resultaterne for hver indikator blev også præsenteret i en sådan form, at de gjorde det muligt for virksomheden at følge hvert trin i beregningen. Med hensyn til landerisikopræmien fandt Kommissionen den passende, da lånene på samme måde som eksportkreditter blev ydet til et projekt i udlandet.

(401)

Endelig præciserede Kommissionen, at fordelen for restbeløbet af gælden for udstyr ikke blev udlignet for den fulde anskaffelsesværdi af udstyret. I stedet blev kun de renter, der skulle have været betalt i undersøgelsesperioden for et sådant lån, som blev ydet i form af en forsinket opkrævning af betalinger, betragtet som en fordel i henhold til denne ordning. Fordelen var således specifik for undersøgelsesperioden og krævede ikke yderligere allokering over en længere periode.

3)   Specificitet

(402)

Disse bidrag er også specifikke, da de falder ind under rammerne for GOC's og GOM's bilaterale investeringsaftale som beskrevet i afsnit 3.4. Disse ordninger er navnlig specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), fordi lån og de facto-lån er begrænset til en bestemt virksomhed i bilindustrien i henhold til de marokkanske præferentielle politikker, der er beskrevet i afsnit 3.3, og de er også regionalt specifikke, da virksomheden er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, der også er omtalt i bl.a. afsnit 3.3.

(403)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at Kommissionens analyse af specificitet ikke var tilstrækkelig.

(404)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand var en simpel erklæring, der ikke var underbygget af beviser. På grundlag af de elementer, der viser, at ordningen er sektorspecifik og regionalt specifik, jf. betragtning 402, bekræftede Kommissionen sine konklusioner.

4)   Konklusion

(405)

Den subsidiesats, der blev fastsat for denne subsidieordning i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent, er på:

De facto-lån i tilknytning til investeringsgoder og lån inden for rammerne af samarbejdet mellem GOM og GOC

Virksomhedens navn

Finansiel støtte

Subsidiesats

DMA

De facto-lån til investeringsgoder

5,44  %

DMA

Lån fra Dicastal Asia og Dicastal HK

0,51  %

(406)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger støttede GOM DMA's påstande og bemærkede, at DMA og dens dattervirksomheder viste, at samtlige finansielle bidrag fra GOC til kinesiske filialer i Kina ikke har været bestemt til BRI, Marokko eller DMA, hvilket også fremgår af Changsha Dicastals indlæg om, at virksomheden investerede sine egne midler for at investere i DMA's kapital. GOM konkluderede derefter, at Kommissionen tog åbenlyst fejl ved at konkludere, at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ og kanaliserede midler fra GOC via flere forretningsmæssigt forbundne enheder. Endelig hævdede GOM, at der ikke var dokumentation for, at det øgede salg til Changsha Dicastal støttede DMA, og at CITIC Dicastal anvendte Wisdom til at yde yderligere lån og levere billige inputmaterialer til DMA.

(407)

Kommissionen bemærkede, at disse argumenter fra GOM blot var påstande, der ikke var underbyggede. Kommissionen behøvede derfor ikke at behandle dem. Under alle omstændigheder havde Kommissionen behandlet alle DMA's argumenter vedrørende disse spørgsmål og afvist dem.

c)   Direkte overførsel af midler i forbindelse med levering af ingots af aluminium

(408)

DMA indkøbte ingots af aluminium, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af aluminiumshjul, fra et lille antal forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Som beskrevet i betragtning 105, 106, 272 og 273 var Wisdom, en virksomhed, der blev anset for at være forretningsmæssigt forbundet med Dicastal Group (se afsnit 3.5.2.1), DMA's hovedleverandør med ca. 75 % af alle ingots af aluminium, som virksomheden købte i undersøgelsesperioden. DMA underskrev en kontrakt med Wisdom om disse betydelige mængder ingots af aluminium i marts 2020, kun fire måneder efter etableringen af Wisdom.

(409)

De gunstige betingelser for Wisdom's leverancer af ingots af aluminium til DMA vedrørte to elementer.

(410)

For det første havde DMA på trods af en betalingsfrist på 90 dage, der var klart defineret i kontrakten mellem Wisdom og DMA, frem til udgangen af undersøgelsesperioden ikke betalt Wisdom for nogen af de ingots, der blev indkøbt mellem december 2022 og udgangen af undersøgelsesperioden. Desuden har Wisdom aldrig anlagt sag i henhold til aftalens bestemmelser om bilæggelse af tvister med henblik på at opnå betaling for leverancerne, og Wisdom har heller ikke opsagt kontrakten.

(411)

For det andet var den pris, som Wisdom opkrævede af DMA, kunstigt og betydeligt lavere end den pris, der blev opkrævet direkte af de andre udenlandske ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører af ingots af aluminium, som også var producenter af råmaterialet og leverede betydelige mængder til DMA. Kommissionen fandt, at en sådan prisforskel klart var påvirket af det forretningsmæssige forhold til Wisdom, og at de betydelige forskelle i de andre ikke forretningsmæssigt forbundne leverandørers pris ikke kunne forklares med andre elementer som f.eks. kontraktens varighed eller de pågældende mængder.

1)   Finansielt bidrag

(412)

I lyset af konklusionerne i betragtning 305 konkluderede Kommissionen, at CITIC Dicastal anvendte Wisdom som et middel til at kanalisere den præferentielle støtte fra GOC til det marokkanske projekt.

(413)

CITIC Dicastal modtog til gengæld midler fra sine forretningsmæssigt forbundne finansielle enheder i gruppen samt fra forskellige andre statsejede kinesiske banker og finansielle institutioner, jf. betragtning 153-158.

(414)

På grundlag af resultaterne i afsnit 3.5.2.1 konkluderede Kommissionen, at CITIC Dicastal fungerede som et offentligt organ, når den ydede finansielle bidrag til DMA via sine forretningsmæssigt forbundne enheder. CITIC Groups finansielle institutioner samt statsejede banker og finansielle institutioner blev også anset for at have fungeret som et offentligt organ, da de ydede lån til CITIC Dicastal.

(415)

Det finansielle bidrag havde form af direkte overførsel af midler via præferentiel finansiering i form af et de facto-lån til DMA, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i). Det finansielle bidrag svarede til den udestående gæld fra ubetalte fakturaer for ingots af aluminium efter deres forfaldsdato. Desuden leverede Wisdom ingots af aluminium til DMA ved at opkræve en betydeligt lavere pris for de leverede ingots af aluminium.

(416)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at den ikke modtog noget finansielt bidrag i form af en direkte overførsel af midler, men kun modtog ingots af aluminium.

(417)

Virksomheden gjorde endvidere gældende, at der ikke var nogen forbindelse mellem CITIC Dicastal og Wisdom. Der var derfor ingen beviser for finansielt bidrag og specificitet.

(418)

DMA hævdede også, at Wisdom ikke indrømmede nogen præferencevilkår til virksomheden med hensyn til de leverede ingots. DMA anvendte angiveligt de ubetalte fakturaer til at forhindre Wisdom i at forhøje den pris, der var aftalt i kontrakten. I den forbindelse påpegede DMA, at prisen i overensstemmelse med den genforhandlede kontrakt steg i november og december 2023. I denne periode var den højere end den pris, der blev betalt for ingots af aluminium leveret af ALBA. Desuden hævdede DMA, at virksomheden betalte næsten alle udestående fakturaer i løbet af 2024.

(419)

DMA hævdede endvidere, at der ikke var dokumentation for, at CITIC Dicastal kanaliserede den præferentielle støtte fra GOC til DMA. Virksomheden hævdede navnlig, at Kommissionen efterprøvede CITIC Dicastals samlede gæld og fordringer for perioden 2017-2023 og derfor kunne have bekræftet, at der ikke blev overført midler til Wisdom. Desuden er der ifølge DMA ingen beviser for, at Wisdom modtog præferentiel finansiering fra GOC.

(420)

Med hensyn til den form for præferentiel finansiering, der udlignes under denne subsidieordning, hævdede DMA, at begrebet "de facto-lån" hverken fandtes i grundforordningen eller i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og at Kommissionen derfor burde have konkluderet, at der ikke var noget finansielt bidrag.

(421)

Kommissionen afviste påstandene i betragtning 416-420.

(422)

For det første bestod det finansielle bidrag i form af direkte overførsel af midler, jf. betragtning 409-411, i, at Wisdom indrømmede præferentielle priser for ingots af aluminium, og at Wisdom's udskudte opkrævning af betalinger gik langt ud over den betalingsfrist, der var aftalt i kontrakten.

(423)

For det andet blev resultaterne og konklusionerne vedrørende det forretningsmæssige forhold mellem CITIC Dicastal og Wisdom samt Dicastal Groups bemærkninger til dette spørgsmål behandlet i betragtning 275-313.

(424)

For det tredje behandlede Kommissionen forklaringen på Wisdoms lavere priser i betragtning 313.

(425)

For det fjerde behandlede Kommissionen allerede årsagerne til, at Wisdom ikke var opført i CITIC Dicastals reviderede rapporter og regnskaber i betragtning 274-313, og navnlig i betragtning 283 og 284. Kommissionen var desuden ikke enig i påstanden om, at den efterprøvede CITIC Dicastals gæld og fordringer for perioden 2017-2023. I den forbindelse anmodede Kommissionen om CITIC Dicastal's opgørelser over gæld og fordringer vedrørende transaktioner med Changsha Dicastal, som de også modtog.

(426)

Endelig behandlede Kommissionen begrebet "de facto-lån" i betragtning 378.

2)   Fordel

(427)

Den praksis, der er beskrevet i betragtning 408-411, giver en fordel svarende til:

forskellen mellem de renter, som DMA har betalt på de facto-lånet, og det beløb, der ville være blevet betalt på et tilsvarende lån på markedsvilkår, og

forskellen mellem den pris, som DMA betalte for de ingots af aluminium, der blev indkøbt hos Wisdom, og markedsprisen på et sammenligneligt råmateriale leveret af en ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør.

(428)

Med hensyn til de facto-lånet tog Kommissionen for at fastsætte en referencerentesats til beregning af fordelen hensyn til lånets løbetid, dets valuta og virksomhedens kreditværdighed.

(429)

Kommissionen medtog købstransaktioner gennemført i 2022 med udestående betalinger i undersøgelsesperioden i beregningen af fordelen. For disse transaktioner blev lånets løbetid fastsat til et helt år. For de køb, der blev faktureret i 2023, blev der kun taget hensyn til køb, som havde en forfaldsdato i 2023. Lånets løbetid for disse transaktioner blev beregnet som forskellen mellem forfaldsdatoen og årets udgang. Selv om kun dele af disse lån blev tilbagebetalt efter undersøgelsesperioden, behandlede Kommissionen også de beløb, for hvilke der ikke er fremlagt dokumentation for tilbagebetaling efter undersøgelsesperioden, som et de facto-lån og ikke som en direkte overførsel af det fulde beløb i form af eftergivelse af gæld.

(430)

Den pris, som Wisdom opkrævede for levering af ingots af aluminium, var i USD. Kommissionen anså derfor de facto-lånet for at være udstedt i USD.

(431)

Som forklaret i betragtning 385-388 havde DMA en højrisikoprofil for potentielle långivere og investorer. Kommissionen anvendte derfor som referenceværdi den forventede rente på obligationer udstedt af virksomheder med en B-rating (som den foreligger i Bloomberg). Af de årsager, der er forklaret i betragtning 389, blev referencerenten yderligere justeret for landerisikoen som vurderet af OECD.

(432)

Da de facto-lånet blev allokeret over to år, overvejede Kommissionen en toårig løbetid for lånet med henblik på fastsættelse af referencerenten og beregningen af landerisikopræmien.

(433)

Med hensyn til forskellen i købsprisen sammenlignede Kommissionen for at beregne fordelen den gennemsnitlige købspris, som DMA betalte for ingots af aluminium leveret af Wisdom i undersøgelsesperioden, med den gennemsnitlige købspris, som DMA betalte for ingots af aluminium leveret af den største ikke forretningsmæssigt forbundne leverandør i undersøgelsesperioden.

(434)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte DMA, at den referencerentesats, der blev anvendt for de facto-lån, var i strid med artikel 14.b i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og henviste til sine argumenter vedrørende "de facto-lån til kapitalgoder og lån" som beskrevet i betragtning 393.

(435)

Med hensyn til metoden til beregning af fordelen ved præferenceprisen på ingots af aluminium hævdede virksomheden, at Kommissionen burde udelukke leverancer modtaget i november og december 2023, da det blev påvist, at Wisdoms priser var højere end ALBA's priser.

(436)

Med hensyn til referenceprisen på ingots af aluminium hævdede DMA, at Kommissionen overtrådte artikel 14, litra d), i WTO's aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger, hvori det kræves, at "vederlagets tilstrækkelighed fastlægges i forhold til de gældende markedsvilkår for den pågældende vare eller tjenesteydelse i købslandet", når den anvendte importprisen på ingots af aluminium leveret af ALBA. Ifølge virksomheden har Kommissionen ikke påvist, at priserne på importeret aluminium svarer til de gældende marokkanske forhold.

(437)

Endelig hævdede virksomheden, at den fordel, der var fastsat for denne ordning, ikke burde allokeres over virksomhedens samlede omsætning. Da de ingots af aluminium, der blev købt hos Wisdom, kun udgjorde en del af alle ingots, der blev erhvervet i undersøgelsesperioden, burde Kommissionen kun have allokeret den tilsvarende del af den beregnede fordel.

(438)

Kommissionen afviste påstandene i betragtning 434-437.

(439)

For det første behandlede Kommissionen virksomhedens påstande vedrørende referencerentesatsen i betragtning 399. Også i tilfælde af referencerentesatsen for lån i USD fremlagde Kommissionen kildedataene for virksomheden i bilag 2 (arket "Benchmark-USD-lån") til den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger. Den forventede rente på obligationer udstedt af virksomheder med en B-rating er en passende indikator for den rente, som en virksomhed med en højrisikoprofil skulle betale, hvis den ønskede at låne midler i USD.

(440)

For det andet fastsatte Kommissionen subsidieringen for en specifik undersøgelsesperiode. I denne periode undersøgte Kommissionen Wisdoms og ALBA's vejede gennemsnitspriser. Kommissionen fandt, at virksomhedens anmodning om at foretage sammenligningen på grundlag af en kortere periode ikke var begrundet.

(441)

For det tredje fandt Kommissionen, at importprisen på ingots af aluminium leveret af ALBA var en passende indikator for de marokkanske hjemmemarkedspriser på ingots, da de importerede ingots måtte konkurrere på prisen med råmaterialet, når de blev indkøbt på hjemmemarkedet.

(442)

Endelig fandt Kommissionen, at den anvendte en konservativ tilgang, da den allokerede fordelen i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Det er ubestrideligt, at DMA opnåede den fulde værdi af den fordel, der var fastsat for denne ordning, og ikke kun den del, der svarede til andelen af ingots af aluminium leveret af Wisdom, i forhold til den samlede mængde ingots, der blev indkøbt i undersøgelsesperioden. Tværtimod kunne det hævdes, at eftersom ingots kun blev anvendt til fremstilling af en del af den samlede mængde aluminiumshjul, der blev produceret i undersøgelsesperioden, burde den samlede værdi kun have været allokeret over den tilsvarende andel af den samlede omsætning.

3)   Specificitet

(443)

Disse bidrag er også specifikke, da de falder ind under rammerne for GOC's og GOM's bilaterale investeringsaftale som beskrevet i afsnit 3.4. Disse ordninger er navnlig specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), fordi de facto-lån og direkte overførsel af midler via præferentielle priser på ingots af aluminium er begrænset til en bestemt virksomhed i bilindustrien i henhold til de marokkanske præferentielle politikker, der er beskrevet i afsnit 3.3, og de er også regionalt specifikke, da den er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, der også er omtalt i bl.a. afsnit 3.3. Gennem enheden Dicastal Asia ydede Wisdom navnlig lån til DMA med henblik på at anvende dem som investeringer i sidstnævnte.

4)   Konklusion

(444)

Den subsidiesats, der blev fastsat for denne subsidieordning i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent, er på:

Direkte overførsel af midler i forbindelse med levering af ingots af aluminium inden for rammerne af samarbejdet mellem GOM og GOC

Virksomhedens navn

Finansiel støtte

Subsidiesats

DMA

De facto-lån til levering af inputmaterialer

2,03  %

DMA

Præferentiel pris på inputmaterialer

15,65  %

3.6.   Direkte overførsel af midler fra GOM

3.6.1.   Tilskud ydet under IDIF

(445)

Klageren hævdede, at marokkanske eksporterende producenter nød godt af tilskud ydet under IDIF inden for rammerne af de investeringsaftaler, der var indgået mellem de pågældende virksomheder og GOM.

a)   Retsgrundlag

(446)

IDIF er en offentlig investeringsfond, der yder tilskud til sine støttemodtagere, og som oprindeligt blev oprettet af den marokkanske regering i henhold til rammelov nr. 18-95 om oprettelse af investeringschartret (95), og som blev benævnt "Fonds de promotion des investissements" i finansloven for 1995 med efterfølgende ændringer (96). I 2015 blev fonden omdøbt til "Fonds de Développement Industriel et des Investissements" for at understrege dens industrielle fokus. Formålet med IDIF er at konsolidere landets industrielle aktiviteter, modernisere og udvikle dets evne til at erstatte importerede varer.

(447)

IDIF forvaltes direkte af GOM, dvs. regeringslederen, finansministeren og industriministeren, jf. artikel 1 i dekret nr. 2-14-715 om gennemførelse af finansloven for 2015 (97).

b)   Resultater af undersøgelsen

(448)

IDIF er et statsligt instrument, hvorigennem der ydes investeringsstøtte i form af tilskud til investorer. De typer transaktioner, der falder inden for IDIF's anvendelsesområde, beskrives som "finansiering af industriel udvikling", "statens afholdelse af omkostningerne ved de fordele, der ydes investorerne i henhold til ordningen om investeringsaftaler" og "udgifter, der er nødvendige for at fremme og støtte investeringer".

(449)

For at kunne drage fordel af IDIF skal GOM have klassificeret et projekt som et "strategisk projekt" eller et "strukturerende projekt" i henhold til planen for fremskyndelse af industrien (2014-2020). Bilindustrien er en af de strategiske industrisektorer, der støttes under planen for fremskyndelse af industrien, som fremhævet i afsnit 3.3 ovenfor. Fordelen er også betinget af, at der underskrives en investeringsaftale mellem GOM og investoren inden for rammerne af loven om investeringschartret. Desuden skal kriterierne for støtteberettigelse for investeringsprojekter opfylde mindst ét af følgende fem kriterier, der er fastsat i investeringschartret: i) være større end eller lig med 200 mio. MAD (dvs. 18,5 mio. EUR) over 3 år, ii) gennemføres i én af de provinser eller et af de præfekturer, der er nævnt i dekret nr. 2-98-520 (af 30. juni 1998) (98), iii) gøre det muligt at skabe mindst 250 stabile job over 3 år, iv) sikre teknologioverførsel, v) bidrage til miljøbeskyttelse.

(450)

IDIF yder finansielle bidrag i form af tilskud til udvalgte investorer med et årligt budget på 3 mia. MAD (dvs. 280 mio. EUR). Følgende fordele er tilgængelige under fonden:

Tilskud til materielle og immaterielle investeringer, som kan dække op til 30 % af det samlede investeringsbeløb eksklusive skatter og afgifter (herunder erhvervelse eller leje af jord, med en grænse på 20 % af prisen for jorden, udgifter til teknisk bistand, udgifter til forskning og udvikling, innovation osv.).

En eksportvækstpræmie på op til 10 % af den yderligere omsætning fra eksportsalget.

En årlig præmie for importsubstitution: Virksomheder, der er en del af et økosystem, og som har overført mindst 60 % af deres indkøb af inputmaterialer, der oprindeligt blev foretaget i udlandet, til industrielle leverandører i Marokko, kan drage fordel af en årlig præmie for importsubstitution på op til 2 % af disse indkøb.

(451)

Begge undersøgte eksporterende producenter af aluminiumshjul underskrev en bilateral investeringsaftale med den marokkanske stat. GOM har også kategoriseret begge projekter som "strategiske" for landet under planen for fremskyndelse af industrien, og DMA har skabt ca. 1 200 job og Hands 1 300 job (99).

(452)

Investeringsaftalerne for begge virksomheder omfattede kun den del af ordningen, der vedrører investeringstilskud. De eksporterende producenter anmodede ikke om præmier for eksportvækst og importsubstitution. Desuden blev det fastslået, at selv om begge virksomheder var berettigede til tilskuddet, opfyldte DMA ikke visse formelle kriterier i aftalen og havde derfor endnu ikke ansøgt om investeringsstøtte i UP. Kun Hands 8 har allerede modtaget en del af investeringsstøtten i overensstemmelse med betingelserne i den investeringsaftale, der er underskrevet mellem Hands Corporation (modervirksomheden) og GOM.

c)   Finansielt bidrag

(453)

Denne tilskudsordning udgør et finansielt bidrag i form af en direkte overførsel af midler fra GOM, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a). GOM udbetalte det finansielle bidrag til Hands 8 vedrørende investeringsprojektets fase 1 svarende til 30 % af de samlede investeringer som fastsat i den ændrede investeringsaftale. Denne udbetaling dækkede perioden fra 2020 til og med 2023.

d)   Fordel

(454)

Det finansielle bidrag giver en fordel svarende til tilskudsbeløbet.

(455)

Da relaterede fordele, der følger af investeringsaftalen, vedrører aktiver, blev fordelen for UP beregnet ved at fordele tilskudsbeløbet i henhold til afskrivningsperioden for de aktiver, investeringerne vedrørte, hovedsaglig 30 år for jord og bygninger og 7-10 år for maskiner.

e)   Specificitet

(456)

Ordningen er specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da den er begrænset til udvalgte investorer og til industrielle aktiviteter i en endelig støttemodtagende virksomhed i bilindustrien i henhold til de marokkanske præferencepolitikker, der er beskrevet i afsnit 3.3. Den er også regionalt specifik, da virksomheden er beliggende en industriel fremskyndelseszone, der også er omtalt bl.a. i afsnit 3.3.

f)   Konklusion

(457)

Den subsidiesats, der blev fastsat for dette subsidie i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er på:

Tilskud ydet under IDIF

Virksomhedens navn

Subsidiesats

Hands 8

1,57 %

3.6.2.   Tilskud ydet under HIIF

(458)

Hassan II-fonden for økonomisk og social udvikling ("HIIF") blev oprettet første gang i 1999 og blev finansieret gennem privatiseringen af statsejede virksomheder. I 2002 blev HIIF ved lov nr. 36-01 omdannet til et offentligt organ ("établissement public") som en særskilt juridisk person. Fonden har ikke nogen aktiekapital, men finansieres fuldt ud over Marokkos statsbudget.

(459)

I artikel 1 i lov nr. 36-01 præciseres det, at den marokkanske stat har beføjelse til at føre tilsyn med fondens aktiviteter og dens overordnede forvaltning. Desuden er GOM's premierminister formand for og har den største stemmevægt i fondens øverste ledelsesorgan, dvs. administrationsrådet, som fører tilsyn med alle fondens aktiviteter. Administrationsrådet består desuden af statslige myndigheder og direktøren for Marokkos nationale centralbank, Bank Al-Maghrib. I henhold til artikel 6 har administrationsrådet den endelige bemyndigelse til at kontrollere og føre tilsyn med bl.a. udvælgelseskriterierne for støtteberettigede projekter og de faktiske finansieringsafgørelser samt udbetalingen af midler.

(460)

Formålet med HIIF er at yde finansiel bistand (i form af egenkapitalinvesteringer, forskud eller tilbagebetalingspligtige lån eller ikketilbagebetalingspligtige finansielle bidrag) til økonomiske og finansielle udviklingsprogrammer, fremme af beskæftigelse gennem mikrolån og projekter, der bidrager til at fremme investeringer og beskæftigelse.

(461)

I henhold til den nationale pagt for industriel udvikling, som senere blev efterfulgt af planen for fremskyndelse af industrien, yder HIIF støtte til tre sektorer (bilindustrien, flyindustrien og elektronikindustrien). For så vidt angår bilindustrien ydede fonden tilskud til virksomhedsetablering, finansiering af erhvervsuddannelse og etablering af en integreret industriplatform, dvs. de industrielle fremskyndelseszoner, hvor de samarbejdsvillige eksportører var etableret. Det blev konstateret, at HIIF har kapitalinteresser i de to industrielle fremskyndelseszoner og også ydede tilskud til udvikling af infrastrukturen i disse frizoner.

(462)

I betragtning af at HIIF gennemfører GOM's politikker for økonomisk og social udvikling, at dens finansiering i sidste ende ydes af GOM, og at dens beslutningstagning i sidste ende kontrolleres af GOM, konkluderede Kommissionen, at HIIF er et offentligt organ i henhold til WTO's retspraksis (100).

(463)

Den præferentielle pris, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter betalte for jorden, var et resultat af, at GOM gennem HIIF kontrollerede den pris, som de industrielle fremskyndelseszoner opkrævede for jord, og at HIIF ydede tilskud til udvikling af infrastruktur. Disse transaktioner blev analyseret under subsidieordningen vedrørende tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag i afsnit 3.8.

3.6.3.   Præferentiel finansiering

(464)

Klageren hævder, at banksektoren tilbyder et integreret og konkurrencedygtigt finansieringstilbud i henhold til en partnerskabsaftale indgået mellem staten og banksektoren, som har forpligtet sig til at støtte industrivirksomheder (konkurrencedygtige satser, støtte til omstrukturering, støtte til internationalisering osv.). Indholdet af partnerskabsaftalen mellem staten og banksektoren er ikke offentligt, men landets førende bank – AttijariWafa Bank – omtaler aftalens eksistens på sit websted (101). Det banktilbud, der kaldes "Plan Automotive", omhandler "finansieringsløsninger samt tilhørende ordninger i partnerskab med "Caisse Centrale de Garantie", "Maroc PME" og industri- og handelsministeriet." Ifølge klageren, er eksistensen af "Plan Automotive" tegn på, at finansielle ressourcer og tjenesteydelser, såsom lån eller garantier, stilles til rådighed for modtageren på visse betingelser, som staten har indflydelse på som en navngiven part i partnerskabsaftalen.

a)   Retsgrundlag

(465)

Retsgrundlaget for præferentiel finansiering af en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter er partnerskabsaftalen af 14. juli 2015 mellem industri- og handelsministeriet, den marokkanske sammenslutning for bilindustrien og handel ("AMICA") og AttijariWafa Bank Group ("AWB Group") ("partnerskabsaftalen"). Aftalen blev underskrevet i forbindelse med planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020 og de tilsvarende gennemførelseskontrakter for bilindustrien.

b)   Resultater af undersøgelsen

(466)

I gennemførelseskontrakten for bilindustrien, der blev underskrevet inden for rammerne af planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020, henvises til en aftale, der blev indgået den 14. juli 2015 mellem økonomi- og finansministeriet, industri- og handelsministeriet, AWB Group, Banque Centrale Populaire og Banque Marocaine du Commerce Exterieur om at støtte og bistå operatørerne i bilindustrien. Indholdet af aftalerne er ikke offentligt, og GOM har hverken stillet dokumentet til rådighed for Kommissionen i sine svar eller under kontrolbesøgene.

(467)

Da de ønskede oplysninger ikke blev fremlagt, fandt Kommissionen, at den ikke havde modtaget afgørende og nødvendige oplysninger af relevans for dette aspekt af undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor GOM om, at den muligvis ville anvende grundforordningens artikel 28, stk. 1, og de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til disse punkter.

(468)

Som svar herpå fremlagde GOM kun partnerskabsaftalen af 14. juli 2015, der var indgået med AWB Group. Denne partnerskabsaftale henviser udtrykkeligt til GOM's plan for fremskyndelse af industrien og de tilsvarende udviklingsprojekter for biløkosystemet. Den fremhæver også AWB Groups tilsagn om at støtte virksomheder, der opererer i bilindustrien, gennem passende finansieringstilbud og støtteinitiativer og henviser til aftalens politiske mål, nemlig "parternes fælles ambition om at handle i fællesskab for at styrke landets industrigrundlag og udviklingen af konkurrencedygtige biløkosystemer". Formålet med aftalen er således "at støtte virksomheder inden for biløkosystemerne ved at tilbyde dem et omfattende støtte- og finansieringstilbud, der har til formål at stimulere deres udvikling og forbedre deres konkurrenceevne".

(469)

I henhold til partnerskabsaftalens artikel 4 forpligter AWB Group sig til at yde den bedst mulige støtte til virksomheder, der opererer i bilindustrien, i form af specifikke finansieringstilbud, der dækker alle behov hos virksomheder, der opererer i bilindustrien, samt struktureret støtte til udvikling af økosystemer. For hvert af de specifikke finansieringsværktøjer er der anført nærmere oplysninger om præferencevilkår. Disse præferencevilkår omfatter korte behandlingsperioder til kreditansøgninger, rabatter eller fritagelse for ansøgningsgebyrer, projektrelaterede garantier, præferentielle minimumsrentesatser, der er fastsat i aftalen specifikt for bilindustrien, herunder præferentielle rentesatser for lån i udenlandsk valuta, præferenceleje i forbindelse med leasingaftaler.

(470)

GOM hævder, at ovennævnte partnerskabsaftale blev underskrevet inden for rammerne af planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020, som allerede var udløbet, da låneaftalen mellem AWB Groups dattervirksomhed og DMA blev underskrevet i 2023.

(471)

Som fremhævet i betragtning 141 er incitamenterne under planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020 imidlertid blevet overtaget af det nye investeringscharter, og GOM støtter fortsat bilindustrien gennem særlige finansieringsordninger (f.eks. indgås der fortsat partnerskabsaftaler svarende til den, der er indgået med AWB Group, med yderligere banker (102)). Desuden nævnes der ikke nogen udløbsdato i partnerskabsaftalen. På AWB Groups websted nævnes muligheden for finansiering under "Plan Automotive" også fortsat (103).

(472)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at partnerskabsaftalen med AWB Group indeholdt præferentielle lånebetingelser for sektoren. Da der ikke forelå oplysninger om nogen andre aftaler, der var indgået mellem GOM og de øvrige banker, udledte Kommissionen heraf, at de også indeholdt præferentielle lånebetingelser for sektoren.

(473)

DMA modtog et lån fra Attijari International Bank ("AIB"). AIB er en særlig offshore marokkansk enhed, som er en del af AWB-koncernen. Den opererer derfor i udenlandsk valuta og låner kun til virksomheder med såkaldte "offshoreprojekter", dvs. virksomheder, der er udenlandsk ejet og beliggende i Marokkos særlige økonomiske zoner eller industrielle fremskyndelseszoner, der anses for at være uden for det indenlandske marokkanske finansmarked. Der er faktisk restriktioner for lån i udenlandsk valuta for indenlandske aktører på det indenlandske finansmarked.

(474)

Dette bekræftes på bankens websted, hvoraf det fremgår, at dens formål er "at støtte udviklingen mod fremme af udenlandske investeringer, der førte til oprettelsen af en frihandelszone i Tanger. Gennem sine aktiviteter tilbyder bankgruppen AttijariWafa sit udbud af bankprodukter og -tjenester til multinationale virksomheder, der opererer i Marokkos forskellige frihandelszoner, samt til internationale operatører. AIB har et solidt omdømme som en førende bank i Tangers finansielle zone for offshorevirksomheder.

(475)

I 2017 lancerede bankgruppen AttijariWafa sin offshoreplan, et nyt tilbud baseret på tjenesteydelser fra Offshore Attijari International Bank (AIB), om støtte fra eksperter på det internationale finansmarked samt bankens tjenesteydelser på daglig basis med præferentielle vilkår for konti.

(476)

Gennem dette tilbud støtter bankgruppen AttijariWafa proaktivt udenlandske investorer i gennemførelsen af deres projekter og udviklingen af deres aktiviteter. …. AIB er den største offshorebank målt i markedsandel for både indlån (51 %) og tilsagn (35 %)". Denne offshoreplan findes stadig, da dens finansieringstilbud stadig fremgår af bankens websted (104).

(477)

AIB er en helejet dattervirksomhed af AWB. AWB's majoritetsaktionær (46,5 %) er Al Mada. Al Mada er en investeringsfond, der ejes af den marokkanske kongelige familie, og dens formål er at udvikle en moderne økonomi og forbedre levevilkårene i de områder og for de befolkninger, den arbejder sammen med.

(478)

I betragtning af ejerskabet af den bank, der ydede et lån til DMA, det forhold, at bankens eneste kundegrundlag er virksomheder beliggende i en industriel fremskyndelseszone, som støttes af GOM gennem planen for fremskyndelse af industrien, og at der er indgået en kontrakt mellem GOM og AWB Group om præferentiel støtte til bilindustrien, konkluderede Kommissionen, at den pågældende bank var blevet overdraget og pålagt af GOM at yde lånet i overensstemmelse med de statslige politikker.

(479)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte GOM og DMA, at Kommissionens konklusioner om, at de finansielle institutioner er blevet overdraget eller pålagt at yde finansiering til producenter af aluminiumshjul, er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 1.1, litra a), punkt 1), nr. iv), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. De mente, at Kommissionen ikke havde overholdt den retlige standard for overdragelse og pålæg, dvs. at påvise, at GOM gav private finansielle institutioner ansvar, eller at den udøvede sin beføjelse over private finansielle institutioner, for at yde et finansielt bidrag til DMA.

(480)

GOM og DMA gjorde navnlig gældende, at: i) der ikke var nogen statslig kontrol med den private banksektor i Marokko, at Marokkos finansmarked var fuldt konkurrencepræget, og at private banker ydede lån til alle virksomheder på grundlag af rentesatser, der var udviklet på et frit og konkurrencepræget marked, ii) AIB var en privat bank, og at partnerskabsaftalen fra 2015 ikke påvirkede virksomhedens forretningsførelse, iii) partnerskabsaftalen under alle omstændigheder kun vedrørte lån i udenlandsk valuta på op til 12 mio. MAD, mens det lån, som DMA modtog, var meget større, iv) AIB's kundegrundlag ikke var begrænset til virksomheder i en industriel fremskyndelseszone, v) AIB ikke indgik en låneaftale med DMA i henhold til en aftale mellem GOM og AWB Group om præferentiel støtte til bilindustrien, vi) låneaftalen ikke blev indgået automatisk, men udelukkende på grundlag af kommercielle overvejelser, som var underbygget af låneansøgningen og AIB's gennemgang af den, og vii) AIB havde beføjelse til at udvælge sine kunder og fastsætte de finansieringsvilkår, gruppen tilbød. Et godt eksempel på denne autonomi er AIB's beslutning om at afvise en forlængelse af lånet til Hands 8.

(481)

Kommissionen afviste denne påstand. For det første henviser loftet på 12 mio. MAD for et lån, der er oprettet i henhold til partnerskabsaftalen, til kortfristede lån (eller snarere kreditlinjer til finansiering af driftskapitalen), hvilket er grunden til, at det er anført i aftalens artikel 4.1.2. Lånet til DMA, som vedrørte udstyr, ville snarere falde ind under aftalens artikel 4.1.1 (finansiering af investeringer), hvor der ikke er et sådant loft, og som ikke specifikt henviser til nogen valuta. Desuden giver partnerskabsaftalens artikel 4.1.2.6 mulighed for at yde specifikke (dvs. skræddersyede) kreditter til bilindustrien, f.eks. specifikke tilbud til pionervirksomheder eller virksomheder med specifik knowhow eller ekspertise. Eksemplerne under denne artikel vedrører finansiering i både dirham og udenlandsk valuta, og artiklen indeholder ingen lofter.

(482)

For det andet blev det lån, som DMA modtog, ydet med den præferentielle rentesats som er fastsat i partnerskabsaftalen, på trods af virksomhedens lave kreditværdighed, som er bekræftet i betragtning 385-388, og af AIB's lave interne kreditvurdering af DMA, som blev indhentet i forbindelse med kontrolbesøget hos GOM (105). Desuden blev behovet for at finansiere projektets udstyr, som allerede var blevet installeret, men endnu ikke betalt, nævnt i DMA's låneansøgning (106), da "virksomhedens nuværende ressourcer ikke gør det muligt for [os] at finansiere".

(483)

For det tredje med hensyn til bankens kundegrundlag og lån ydet til andre virksomheder bemærkede Kommissionen i de supplerende oplysninger, som banken fremlagde efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at 78 % af de ydede midler vedrørte udenlandske virksomheder, der opererede i bilindustrien, og som enten er beliggende i en industriel fremskyndelseszone eller i særlige økonomiske zoner (dem, der blev etableret før lovgivningen om industrielle fremskyndelseszoner trådte i kraft), samt yderligere 6 % i forbindelse med udviklingen af industrielle fremskyndelseszoner (dvs. 84 % af dens midler blev ydet til bilindustrien og virksomheder beliggende i industrielle fremskyndelseszoner). Dette viser, at bankens finansiering i høj grad er orienteret mod udenlandske operatører med investeringer i bilindustrien, der er omfattet af partnerskabsaftalen, og som er knyttet til planen for fremskyndelse af industrien, samt udviklingen af industrielle fremskyndelseszoner.

(484)

Endelig kunne erklæringen om AIB's påståede afvisning af forlængelsen af lånet til Hands 8 ikke verificeres, da disse oplysninger først blev fremvist efter fremlæggelsen af oplysninger, ikke var underbygget af dokumenter eller referencer, og da de i modsætning til GOM's erklæring i bemærkningen efter fremlæggelsen af oplysninger ikke var blevet drøftet under kontrolbesøget. Selv hvis erklæringen var korrekt, viser den omstændighed, at AIB afviste en forlængelse af lånet til Hands 8, imidlertid ikke som sådan, at AIB handlede frit som markedsoperatør uden instruks fra GOM. AIB ydede rent faktisk et lån til en præferencesats til en virksomhed, som den havde givet en lav intern rating (se betragtning 482), og AIB's beslutningstagning var i høj grad orienteret mod udenlandske virksomheder, der er omfattet planen for fremskyndelse af industrien, og virksomheder beliggende i industrielle fremskyndelseszoner, jf. betragtning 483.

(485)

Kort sagt bekræfter ovenstående, at AIB fungerer som en finansiel institution, der har fået overdraget/er blevet pålagt opgaver, og som sådan yder finansiering til den tilskyndede bilindustri uden behørig hensyntagen til kommercielle overvejelser.

c)   Finansielt bidrag

(486)

Det lån, som DMA modtog fra AIB (og indirekte fra AWB), udgjorde et finansielt bidrag i form af direkte overførsel af midler, fordi GOM havde overdraget og pålagt den pågældende finansielle institution at yde præferentiel finansiering med henblik på specifikt at yde finansiering til bilindustrien. GOM forpligtede sig til at finansiere udviklingen af bilindustrien i flere politikdokumenter, f.eks. den nationale pagt for industriel udvikling eller planen for fremskyndelse af industrien. Som forklaret i betragtning 136 og 137 forpligtede GOM sig i den gennemførelseskontrakt, der blev indgået under planen for fremskyndelse af industrien for det økosystem til drivlinjer, som produktionen af aluminiumshjul tilhører, til at mobilisere investeringsbanker for at støtte udenlandske investorer. Den oprettede derefter en særlig funktion, der bestod i at yde finansiel støtte til bilindustrien. Gennemførelseskontrakten henviser direkte til den partnerskabsaftale, der blev indgået mellem GOM og AWB Group. På den anden side indeholder den investeringsaftale, der blev indgået mellem GOM og CITIC Dicastal, også en beskrivelse af de vigtigste politikker, som GOM har vedtaget for at udvikle bilindustrien, herunder planen for fremskyndelse af industrien og gennemførelseskontrakten for økosystemet til drivlinjer. Kommissionen fandt derfor, at AIB handlede efter instruks fra GOM for at opfylde dennes tilsagn om at yde finansiering til bilindustrien og udføre den specifikke opgave, som GOM havde pålagt med henblik herpå.

(487)

Kommissionen analyserede også, om ydelsen af lån på præferentielle vilkår er en funktion, der ikke reelt adskiller sig fra statslige funktioner. For at opfylde kriteriet skal det bekræftes, at leveringen af varer fra de private organer, der har fået dette overdraget, reelt ikke adskiller sig fra den hypotese, at regeringen selv ville have leveret sådanne varer. Kommissionen anså dette for at være tilfældet. I stedet for at yde de præferentielle lån direkte med henblik på at nå GOM's offentlige politiske mål om at fremme udviklingen af bilindustrien instruerede GOM private enheder til at gøre dette på sine vegne. I det omfang en sådan ydelse af lån medfører udgifter (som f.eks. at private enheder ofrer deres markedsafkast), bør en sådan foranstaltning desuden betragtes som en af de typiske funktioner, der normalt påhviler regeringen (107).

d)   Fordel

(488)

Det pågældende lån giver en fordel svarende til forskellen mellem de renter, som modtageren har betalt for lånet, og det beløb, der ville være blevet betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår.

(489)

For at fastsætte en referencerente tog Kommissionen hensyn til lånets løbetid, valuta og virksomhedens kreditværdighed målt ved dens kortsigtede likviditetsgrad og gæld-egenkapital-forhold. Som forklaret i betragtning 385-388 fandt Kommissionen, at DMA havde en højrisikoprofil for potentielle långivere og investorer. På den baggrund anvendte Kommissionen ICE BofA Euro High Yield Index, som sporer udviklingen i virksomhedsobligationer denomineret i euro, som ikke er investeringsværdige, og som er offentligt udstedt på det indenlandske euromarked eller euroobligationsmarkedet.

(490)

I deres bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede GOM og DMA, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at DMA havde været en højrisikoprofil for AIB. Lånet udgjorde en minimal risiko for AIB, da opførelsen af anlægget allerede var afsluttet på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet. Desuden har DMA et stabilt kundegrundlag, hvilket illustreres af en langfristet kontrakt med CITIC Dicastal.

(491)

GOM fremførte også, at Kommissionen anvendte en uhensigtsmæssig referenceværdi til at beregne fordelen. GOM mente, at Kommissionens fastsættelse af satsen var i strid med artikel 14, litra b), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Ifølge GOM vedrører ICE BofA Euro High Yield Index, der stammer fra Federal Reserve Bank of St. Louis, og som Kommissionen anvendte, ikke lån og har intet at gøre med de kommercielle lån, der ydes i Marokko.

(492)

GOM anførte, at Kommissionen snarere burde have anvendt IMF-data om marokkanske rentesatser som referenceværdi, navnlig da IMF-data regelmæssigt anvendes af undersøgelsesmyndighederne i handelsbeskyttelsesprocedurer vedrørende andre lande (navnlig i USA). I modsætning til ICE BofA Euro High Yield Index omfatter IMF-referenceværdierne rentesatser pr. land. GOM foreslog også som muligt alternativ den rentesats, som AIB faktisk opkrævede for lån i euro ydet til marokkanske offshore-virksomheder.

(493)

Den første påstand om Kommissionens valg af referenceværdi er af samme art som DMA's påstand vedrørende beregningen af fordelen ved de grænseoverskridende lån, der er beskrevet i betragtning 393-394 og efterfølgende behandlet og afvist i betragtning 399, hvor Kommissionen fremhævede, at referenceværdien repræsenterede afkastet af højrisikabel virksomhedsgæld i EUR, dvs. hvor meget en kreditor, der udlåner EUR til en virksomhed med en sådan risikoprofil, tjente, hvilket således afspejler typen af DMA's gæld, valutaen for DMA's gæld og DMA's investeringsrisikoprofil. Kommissionen undersøgte også IMF's pengemarkedsrenter for Marokko som foreslået af GOM som en mere passende referenceværdi. Kommissionen fandt, at den foreslåede IMF-pengemarkedsrente svarer til en interbankudlånsrente (108) snarere end til en rente fra en bank til en virksomhed. Derfor afspejler den ikke kreditrisikoen ved lånet i dette tilfælde og er derfor ikke egnet som referenceværdi.

(494)

Desuden bemærkede Kommissionen, at Excel-arket med rentesatser, som AIB opkrævede for lån i euro, hovedsagelig synes at vedrøre virksomheder i bilindustrien og/eller beliggende i særlige økonomiske zoner. For at være repræsentativ som referenceværdi skal det indeholde oplysninger om virksomheder, der ikke er berørt af GOM's præferencepolitikker. De få linjer, der potentielt kunne vedrøre sådanne virksomheder, blev imidlertid først tilføjet efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og kunne ikke kontrolleres. De fremlagte oplysninger er utilstrækkelige til med sikkerhed at fastslå, at disse lån ikke er omfattet af GOM's præferencepolitikker, og de er heller ikke tilstrækkelige til at fastslå kreditværdigheden for modtagerne af de ydede lån.

(495)

Størrelsen af en rentesats er nemlig ikke kun knyttet til den valuta, som lånet er udstedt i, men også til virksomhedens individuelle kreditrisiko. I den forbindelse havde Kommissionen allerede i betragtning 385-388 fastslået, at virksomheden befandt sig i en usikker finansiel situation, og den anvendte referenceværdi afspejler denne situation, da den repræsenterede afkastet for virksomhedsgæld med høj risiko, dvs. hvor meget en kreditor, der udlåner penge til en virksomhed med en sådan risikoprofil ville tjene, og i EUR, hvilket afspejler DMA's gældsvaluta og DMA's investeringsrisikoprofil. Kommissionen anvendte derfor en passende referenceværdi, der var tilpasset de særlige forhold ved det lån, der blev ydet til DMA.

e)   Specificitet

(496)

Denne ordning er specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), fordi den er begrænset til en specifik tilskyndet virksomhed, da den er en del af bilindustrien i henhold til de marokkanske præferencepolitikker, der er beskrevet i afsnit 3.3, og den er også regionalt specifik, da virksomheden er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, der også er omtalt bl.a. i afsnit 3.3.

(497)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOM og DMA Kommissionens konklusioner vedrørende ordningens specificitet. Ifølge GOM viste både DMA's låneansøgning og resultaterne af AIB's undersøgelse af den, at det pågældende lån ikke blev udstedt på grundlag af GOM's politikker eller på grund af DMA's placering i en industriel fremskyndelseszone. GOM anførte også, at de tilskyndede industrier som helhed ikke udgør et tilstrækkeligt diskret segment af økonomien til at kunne betragtes som "visse industrier" som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 2.1, litra a), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. DMA understregede desuden, at AIB's lån ikke var begrænset til bilindustrien og til virksomheder beliggende i en industriel fremskyndelseszone.

(498)

Kommissionen afviste denne påstand. Som forklaret i betragtning 481 er ovennævnte lån knyttet til GOM's politik og partnerskabsaftalen og er således en mekanisme til at støtte bilindustrien. Det er også knyttet til udviklingen af en industriel fremskyndelseszone. GOM's og DMA's påstande efter fremlæggelsen af oplysninger om, at det pågældende lån ikke blev udstedt på grundlag af nogen af GOM's politikker eller på grund af DMA's placering i en industriel fremskyndelseszone, var erklæringer, der ikke blev underbygget af beviser.

f)   Konklusion

(499)

Den subsidiesats, der blev fastsat for dette subsidie i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er på:

Præferentiel finansiering fra GOM

Virksomhedens navn

Subsidiesats

DMA

0,53 %

3.7.   Indtægter, som staten giver afkald på, eller som ikke opkræves

(500)

Klageren hævder, at de virksomheder, der er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, nyder godt af subsidier i form af fritagelser for flere skattemæssige, toldmæssige og administrative foranstaltninger. For at kunne drage fordel af disse skattemæssige, toldmæssige og administrative foranstaltninger skal virksomheder have tilladelse til at etablere sig i en industriel fremskyndelseszone.

a)   Retsgrundlag

(501)

Frihandelszonerne blev oprettet i Marokko ved lov nr. 19-94 og Dahir nr. 1-95-1 af 26. januar 1995. I henhold til artikel 21 i lov nr. 19-94 er varer, der indføres i en frihandelszone, fritaget for importafgifter.

(502)

I henhold til artikel 6 i Marokkos skattelov, 2023-udgaven, og kapitel I i cirkulære nr. 733 om skattebestemmelser i finanslov nr. 50-22 for regnskabsåret 2023 er virksomheder, der opererer i de industrielle fremskyndelseszoner, fritaget for al indkomstskat i de første fem på hinanden følgende år.

(503)

I henhold til artikel 6 i lov nr. 47-06, som efterfølgende er ændret ved lov nr. 07-20, er virksomheder, der er etableret i en industriel fremskyndelseszone, fritaget for erhvervsskat.

b)   Resultater af undersøgelsen

(504)

De industrielle fremskyndelseszoner er oprettet i marokkansk lovgivning ved lov nr. 19-94 og Dahir nr. 1-95-1 af 26. januar 1995 (tidligere benævnt "frizoner til eksport"). Industrielle fremskyndelseszoner er specifikke zoner i det område, der er dedikeret til industrielle eksportaktiviteter og relaterede serviceaktiviteter. Industrielle fremskyndelseszoner er undtaget fra fælles bestemmelser om udenrigshandel og valutakontrol. Hver industriel fremskyndelseszone oprettes og afgrænses ved et dekret, der fastsætter arten af og aktiviteterne i de virksomheder, der kan oprettes i zonen.

(505)

For at kunne etablere sig i en industriel fremskyndelseszone i henhold til lov nr. 19-94 skal en virksomhed indgive en ansøgning og opnå tilladelse fra den lokale kommission for eksportforarbejdningszoner, der ledes af regionens guvernør, og generere mindst 70 % af sin omsætning ved eksport.

(506)

Begge samarbejdsvillige eksporterende producenter var etableret i en industriel fremskyndelseszone. Kommissionen fandt, at de havde fordel af:

fritagelse for importafgifter på import af råmaterialer og investeringsgoder

fritagelse for og/eller en reduktion af selskabsskatten

fritagelse for erhvervsskat (skatteforpligtelsen er baseret på værdien af virksomhedens aktiver).

(507)

Hvad angår investeringsgoderne indberettede DMA ikke, under hvilke varekoder udstyret blev importeret, for et betydeligt antal transaktioner, eller indberettede ukorrekte varekoder i den forbindelse. Samtidig angav virksomheden ikke den gældende importtold for nogen af de indberettede transaktioner.

(508)

Da de ønskede oplysninger ikke blev fremlagt, fandt Kommissionen, at den ikke havde modtaget afgørende og nødvendige oplysninger af relevans for dette aspekt af undersøgelsen. Kommissionen anvendte derfor grundforordningens artikel 28, stk. 1, og baserede sig på de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til disse punkter.

c)   Finansielt bidrag

(509)

En sådan praksis udgør et finansielt bidrag i form af indtægter, som staten giver afkald på (importafgifter, selskabsskat, erhvervsskat), som ville være blevet opkrævet, hvis regeringen ikke havde indrømmet fritagelsen.

d)   Fordel

(510)

En fordel for modtageren i henhold til disse fritagelser er et beløb svarende til importafgifterne og skattebesparelserne (det beløb, der normalt skal betales, men som ikke opkræves).

(511)

Den finansielle fordel, som virksomhederne opnår som følge af fritagelsen for importafgifter, svarer til de sparede importafgifter. Der ville være blevet opkrævet importafgifter på mellem 2,5 % og 40 %, hvis regeringen ikke havde indrømmet fritagelsen.

(512)

Med hensyn til spørgsmålet om DMA's delvise manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 113 og 117, anvendte Kommissionen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger de importtoldsatser, der blev konstateret i MacMap (109) i stedet for de forkert indberettede eller ikke indberettede varekoder vedrørende investeringsgoder. Hvis der ikke kunne fastsættes nogen varekoder, blev de mest repræsentative toldsatser for importerede investeringsgoder anvendt.

(513)

For så vidt angår investeringsgoder allokerede Kommissionen en del af den samlede fordel svarende til andelen af afskrivningen på værdien af virksomhedens importerede aktiver til UP. For så vidt angår materialer og reservedele fandt Kommissionen, at fordelen bestod i det samlede beløb af den importtold, der blev givet afkald på i UP.

(514)

Den finansielle fordel, som virksomhederne opnår som følge af fritagelsen for selskabsskat, svarer til ikkeopkrævet skat, som ville beløbe sig til 32 % for virksomheder, der er beliggende uden for en industriel fremskyndelseszone, og som ikke er omfattet af den samme fritagelse.

(515)

De finansielle fordele, som virksomhederne har opnået som følge af fritagelsen for erhvervsskat, består i ikkerealiserede finansielle udbetalinger på 0,25 % af den samlede omsætning i den undersøgte periode og 0,003 % af de samlede aktiver i det regnskabsår, der går forud for den undersøgte periode.

e)   Specificitet

(516)

De fordele, der er forbundet med fritagelsen for importafgifter og skatter, er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da de ved lov udtrykkeligt er forbeholdt virksomheder, der er etableret i særlige økonomiske zoner, for hvilke virksomhederne først skal indgive en ansøgning og derefter udvælges og godkendes af staten.

(517)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOM, DMA og Hands 8 flere bemærkninger vedrørende de forskellige subsidier, der blev ydet i form af indtægter, som staten giver afkald på, eller ikke opkræver.

(518)

GOM og DMA bemærkede, at Kommissionen var forpligtet til at foretage en vurdering af specificiteten for hver påstået ordning eller hvert påstået instrument, som den ønsker at udligne, i stedet for at begrænse sig til én sætning om fire forskellige påståede ordningers specificitet, som det var tilfældet i betragtning 516.

(519)

Mere specifikt med hensyn til en reduktion af indkomstskatten hævdede GOM og DMA, at den blev anvendt på en meget bred og forskelligartet vifte af industrier og sektorer, og at den påståede ordning derfor ikke var begrænset til et tilstrækkeligt lille segment af den marokkanske økonomi til at kunne betegnes som "specifik" i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Det blev navnlig påstået, at alle virksomheder, uanset om de opererer i en industriel fremskyndelseszone eller ej, drager fordel af en femårig fritagelse for industriaktiviteter, der er godkendt. For virksomheder uden for zonerne indeholder dekret nr. 2-17-743 af 19. juni 2018 en liste over sektorer, som er meget bred og dækker stort set hele den marokkanske industrisektor. Arten af de betingelser, der er fastsat i ordningen (objektiv, neutral og horisontal anvendelse), gør den derfor uspecifik.

(520)

Med hensyn til fritagelsen for erhvervsskatten anførte GOM, DMA og Hands 8, at enhver nyetableret erhvervsmæssig virksomhed drager fordel af en 5-årig fuldstændig fritagelse for erhvervsskatten, og dette gælder også for virksomheder uden for industrielle fremskyndelseszoner.

(521)

Med hensyn til den påståede fordel som følge af suspensionen af told på råmaterialer bemærkede GOM, DMA og Hands 8, at alle virksomheder beliggende uden for en industriel fremskyndelseszone også var berettiget til toldgodtgørelse i henhold til artikel 101-103 (fradrag og refusion) i den marokkanske skattelov og artikel 159 (toldgodtgørelse) i den marokkanske toldlov, hvis de havde betalt importafgifter på råmaterialer og efterfølgende eksporteret de færdige varer, der indeholder disse råmaterialer.

(522)

Ifølge GOM gælder det samme angiveligt for toldfritagelse for investeringsgoder: Denne undtagelse finder generel anvendelse på tværs af alle sektorer, uanset om virksomheden er beliggende i en industriel fremskyndelseszone eller ej. Denne fritagelse indrømmes i henhold til artikel 164-1-p i lov om indirekte skatter, der finder anvendelse på udstyr, der er bestemt til projekter i et investeringsprogram til en værdi af 50 mio. DH eller derover.

(523)

Kommissionen afviste disse påstande. De fordele, der følger af den ovenfor beskrevne præferentielle skatte- og toldbehandling, er knyttet til virksomhedens placering i en industriel fremskyndelseszone.

(524)

Fritagelsen for indkomstskat og erhvervsskat for virksomheder beliggende uden for en industriel fremskyndelseszone er begrænset til virksomhedernes første 5 års drift. Både DMA og Hands 8 havde i UP været aktive i mere end 5 år. Med hensyn til fordele og specificitet bør der foretages en sammenligning mellem virksomheder i samme situation i UP, dvs. mellem virksomheder, der har været aktive i mere end 5 år, og som er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, og virksomheder, der har været aktive i mere end 5 år, og som er beliggende uden for en industriel fremskyndelseszone. Hvis der foretages en sådan sammenligning, er det let at se, at DMA og Hands 8 kun kunne nyde godt af disse fritagelser for indkomstskat og erhvervsskat i UP, fordi de var beliggende i industrielle fremskyndelseszoner. Selv i de første 5 år af en virksomheds drift er fritagelserne desuden begrænset til en lukket liste over industrisektorer, som specifikt er opført på en liste i dekret nr. 2-17-743 af 19. juni 2018, og for hvilke GOM ikke har fremlagt objektive udvælgelseskriterier.

(525)

Med hensyn til toldgodtgørelsesordningen og den efterfølgende fritagelse for importafgifter på råmaterialer kan virksomheder uden for industrielle fremskyndelseszoner være omfattet af refusion af disse afgifter. For at denne ordning kan betragtes som en egentlig toldgodtgørelsesordning, burde den være underlagt kontrol af, at importerede råmaterialer forbruges til fremstilling af de eksporterede varer. Tværtimod fritages virksomheder, der er beliggende i en industriel fremskyndelseszone, før produktionen og eksporten for betaling af disse importafgifter, og denne fritagelse er automatisk. Desuden begrænser toldlovgivningen toldgodtgørelsesordningen uden for industrielle fremskyndelseszoner til kun at omfatte visse importerede varer, der normalt er forbundet med et særligt anvendelsesformål (110). De råmaterialer, der importeres af producenterne af aluminiumshjul, er ikke opført på denne liste. Hvis de var beliggende uden for de industrielle fremskyndelseszoner, kunne de således slet ikke drage fordel af nogen toldgodtgørelse.

(526)

Endelig er fritagelsen for importafgifter på investeringsgoder uden for industrielle fremskyndelseszoner også begrænset til visse sektorer, dvs. virksomheder, der har en underskrevet investeringsaftale, og kun i en periode på 3 år fra virksomhedens etablering, som eventuelt kan forlænges med yderligere 2 år (111). Som allerede forklaret i betragtning 524 havde både DMA og Hands 8 i UP været i drift i mere end 5 år. I den situation, der var gældende i UP, kunne begge virksomheder således kun nyde godt af disse fritagelser for importafgifter, fordi de var beliggende i industrielle fremskyndelseszoner. Desuden er fritagelsen for importafgifter på investeringsgoder jf. toldlovens artikel 164, stk. 1, selv i de første 5 år af en virksomheds drift begrænset til virksomheder, der har indgået en investeringsaftale med GOM. Som fremhævet i den overordnede beskrivelse af baggrunden for de marokkanske industripolitikker i afsnit 3.3, i redegørelsen for DMA's investeringsprojekt i afsnit 3.4.3 og i IDIF-fondens funktion i henhold til afsnit 3.6.1 er investeringsaftaler uløseligt forbundet med GOM's præferencepolitikker for tilskyndede industrisektorer, såsom dem, der er omfattet af planen for fremskyndelse af industrien. Godkendelse og indgåelse af en investeringsaftale med GOM er f.eks. en forudsætning for at modtage tilskud fra IDIF eller for at modtage billig jord i en industriel fremskyndelseszone. Fritagelse for importafgifter på investeringsgoder er derfor begrænset til de sektorer, som GOM tilskynder inden for rammerne af planen for fremskyndelse af industrien, selv i løbet af de første 5 års drift.

2)   Konklusion

(527)

Den subsidiesats, der blev fastsat for dette subsidie i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er på:

Fritagelse for skatter og importafgifter i industrielle fremskyndelseszoner

Virksomhedens navn

Beskrivelse

Subsidiesats

DMA

Importafgifter på råmaterialer

1,33  %

DMA

Importafgifter på investeringsgoder

1,74  %

DMA

Selskabsskat

0,99  %

DMA

Erhvervsskat

0,47  %

Hands 8

Importafgifter på råmaterialer

1,87  %

Hands 8

Importafgifter på investeringsgoder

0,25  %

Hands 8

Selskabsskat

0,28  %

Hands 8

Erhvervsskat

0,49  %

3.8.   GOM's indrømmelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag

(528)

Klageren anfører, at planen for industriel fremskyndelse forpligtede den marokkanske stat til at stille 1 000 hektar til rådighed til udlægning af ny industriel jord, der er klar til brug, efter anmodning og til "attraktive priser". Desuden nyder integrerede sektorspecifikke industriplatforme ofte godt af status som frizone og omfatter både jord, bygninger, logistik, tjenesteydelser og uddannelse på stedet (112). Den marokkanske stat offentliggør hvert år en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på at udvælge projekter til etablering eller rehabilitering af industriområder, der er berettiget til finansiel støtte fra GOM.

(529)

Med henvisning til årene før undersøgelsesperioden henviste klageren til, at den marokkanske revisionsret ("Cour des Comptes") i 2018 påpegede, at valget af jord til at etablere nye industrigrunde for at minimere omkostningerne afhænger af jordens retlige status (statslig, kollektiv). Som følge heraf ligger størstedelen af de nye industrigrunde på statslig eller kollektiv jord. (113) De samlede omkostninger til anlæg og udvikling af nye industriparker finansieres af staten. I 2016 udgjorde de 11,87 mia. MAD (1,1 mia. EUR) for integrerede industriparker og 3,86 mia. MAD (360 mio. EUR) for industriparker. Ud over anlægsarbejdet har offentlige enheder også finansieret arbejde uden for parkerne (vand- og energiforsyning, sanitet og infrastruktur for adgang til parkerne) for op til 1,12 mia. MAD (100 mio. EUR).

a)   Retsgrundlag

(530)

Bestemmelserne om jord på præferencevilkår er baseret på:

Den nationale pagt for industriel udvikling 2009-2015

Planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020

Gennemførelsesaftale om planlægning, udvikling, fremme, markedsføring og forvaltning af Kenitras integrerede industriplatform, indgået mellem økonomi- og finansministeriet, industri- og handelsministeriet, Hassan II-fonden og MEDZ Group CDG, november 2010

Gennemførelsesaftale om planlægning, udvikling, fremme, markedsføring og forvaltning af Tangier-Jouamaas integrerede industriplatform, indgået mellem økonomi- og finansministeriet, industri- og handelsministeriet, Hassan II-fonden og Tangier Mediterranean Special Agency, august 2012

Investeringsaftale om oprettelse af et industriprojekt for produktion af aluminiumshjul i Kongeriget Marokko mellem Kongeriget Marokko og CITIC Dicastal, 26. juli 2018

Investeringsaftale om oprettelse af et industriprojekt for produktion af aluminiumshjul i Kongeriget Marokko mellem Kongeriget Marokko, Hands Corporation Ltd. og Hands 8, 19. februar 2018.

b)   Resultater af undersøgelsen

(531)

Begge samarbejdsvillige eksporterende producenter er beliggende i industrielle fremskyndelseszoner. DMA i den atlantiske frizone i Kénitra ("AFZ"), Hands 8 i Tanger Automotive City/frizonen i Tanger ("TAC/TFZ"). De industrielle fremskyndelseszoner ejes og drives af administrationsselskaber:

MEDZ Group CDG ("MEDZ") ejer og driver AFZ

Tanger Med Group ("TMG") ejer og driver TAC/TFZ.

(532)

Begge samarbejdsvillige eksporterende producenter købte jord fra de virksomheder, der administrerer de respektive industrielle fremskyndelseszoner. En virksomhed skal godkendes af GOM for at blive etableret i en industriel fremskyndelseszone via investeringsaftalen.

(533)

MEDZ ejes næsten fuldt ud af CDG Développement ("CDGD") (7 personer ejer hver én aktie sammenlignet med de 21 500 aktier, der ejes af CDGD, og én aktie, der ejes af Caisse de Dépôt et de Gestion ("CDG")). CDGD er en 100 % ejet dattervirksomhed af det statsejede CDG, et offentligt organ, der er oprettet og reguleret ved lov (Dahir nr. 1-59-074 af 10. februar 1959), hvis opgave det er at mobilisere ressourcer til støtte for offentlige politikker til gavn for Marokkos økonomiske udvikling.

(534)

TMG er en statsejet virksomhed. Dens største aktionær er Hassan II-fonden med en aktiepost på 87,5 % efterfulgt af minoritetsaktionærer: GOM (12,38 %) og CDG Group (0,12 %). Som fastslået i betragtning 462 er HIIF et offentligt organ.

(535)

Den uudnyttede jord, som administrationsselskaberne erhvervede, var for det meste statsejet, da det var kollektiv stammejord, der blev forvaltet af landbrugsministeriet. Prisen for denne jord blev fastsat af en statslig kommission. De infrastrukturarbejder, der var nødvendige for at gøre jorden egnet til industrielle investorer, blev udført af administrationsselskaberne i overensstemmelse med en forretningsplan, der var godkendt af staten. Desuden ydede Hassan II-fonden tilskud til administrationsselskaberne til en del af disse infrastrukturarbejder. Endelig er administrationsselskaberne i henhold til en kontrakt, der er indgået med GOM, forpligtet til at opkræve en pris for den byggemodnede jord efter færdiggørelsen af infrastrukturarbejdet som fastsat af regeringen i ovennævnte kontrakt. Disse respektive præferencepriser er forinden fastsat af GOM i bilagene til de gennemførelsesaftaler, der er nævnt i betragtning 344, mellem HIIF, GOM's ministerier og administrationsselskaberne for de industrielle fremskyndelseszoner, der er omhandlet i litra a). Som led i disse aftaler er administrationsselskaberne for de industrielle fremskyndelseszoner forpligtet til at overholde disse priser. Under kontrolbesøget erkendte GOM, at denne pris ligger under den normale markedspris, da den indebærer en fortjenstmargen, der ligger under den normale fortjeneste, som kræves af en privat operatør. Desuden bekræftede GOM, at den ydede tilskud til administrationsselskaberne, som var finansieret af HIIF, til udvikling af infrastrukturen, hvilket yderligere reducerer salgsprisen på denne jord. Endelig forpligter den kontrakt, der er indgået mellem administrationsselskabet og GOM, administrationsselskabet til at sænke den salgspris, som GOM har fastsat, hvis det afholder færre omkostninger end forventet for infrastrukturarbejdet. Administrationsselskaberne blev således pålagt at fastsætte prisen på jord solgt til virksomheder etableret i en industriel fremskyndelseszone til et niveau, der lå under den normale markedspris.

(536)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOM, at Kommissionens konklusioner om "offentligt organ" vedrørende Hassan II-fonden for økonomisk og social udvikling ("HIIF") er i strid med grundforordningens artikel 2, litra b), og artikel 1.1, litra a), nr. 1), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Konklusionerne om, at GOM udøvede reel kontrol over HIIF, var mangelfuld, da Kommissionen kun tog udnævnelsen af ledelsen for en enhed i betragtning som bevis for reel kontrol. GOM påpegede, at HIIF er forpligtet til at handle uafhængigt i henhold til bestyrelsens beslutninger. Bestyrelsen består af tre medlemmer, der er uafhængige af regeringen. I henhold til artikel 10 i lov nr. 36.01 har bestyrelsen den operationelle kontrol med HIIF's beslutninger og ikke ledelsen.

(537)

Kommissionen afviste denne påstand. Som forklaret i betragtning 458-463 finansieres HIIF fuldt ud over Marokkos statsbudget, den marokkanske stat har tilsynsbeføjelser over fondens aktiviteter og overordnede forvaltning og har i sidste ende kontrol- og tilsynsbeføjelser med hensyn til bl.a. udvælgelseskriterierne for støtteberettigede projekter og de faktiske finansieringsafgørelser og udbetaling af midler. I henhold til HIIF's spørgeskemabesvarelse ledes fondens bestyrelse desuden af premierministeren, og dens medlemmer tæller flere højtstående statslige embedsmænd, mens fondens direktion (som består af tre medlemmer) endnu ikke er udnævnt, bortset fra dens formand. Formanden for HIIF's direktion burde have været udnævnt i henhold til forfatningens artikel 49 som krævet i lov nr. 08-21 (114). I tillæg 1 til sidstnævnte lov ("Liste over strategiske offentlige institutioner og virksomheder") er HIIF tydeligt angivet. Forfatningens artikel 49 (115) henviser til udnævnelser "på forslag af regeringschefen og på initiativ af den pågældende minister til ... samt ledere af strategiske offentlige institutioner og virksomheder. En organisk lov indeholder en liste over disse strategiske institutioner og virksomheder".

c)   Finansielt bidrag

(538)

En sådan praksis udgør et finansielt bidrag i form af tilrådighedsstillelse af jord, der ejes af enheder, som ledes af GOM, mod utilstrækkeligt vederlag. MEDZ og TMG, der indirekte er ejet af staten, er i henhold til gennemførelsesaftalerne pålagt at stille billig jord til rådighed og dermed varetage den offentlige funktion at opfylde GOM's mål om at udvikle bilindustrien.

d)   Fordel

(539)

En fordel under denne ordning beregnes som forskellen mellem, hvad støttemodtagerne faktisk betalte, og hvad de skulle have betalt, hvis de havde købt varerne eller tjenesteydelserne på markedsvilkår.

(540)

Da alle priser, der fastsættes i lignende zoner, er præferentielle, og da der ikke foreligger oplysninger om markedsprisen på byggemodnet jord i Marokko i undersøgelsesperioden, anvendte Kommissionen DMA's kontrakt om realkreditlån, hvor banken uafhængigt vurderede den reelle markedsværdi af den jord, som DMA havde stillet til rådighed som sikkerhed, som referenceværdi for markedsprisen på jord. Da realkreditlånet blev optaget i 2023, men de samarbejdsvillige eksporterende producenter købte jorden i 2018 og 2019, justerede Kommissionen referenceværdien i overensstemmelse med variationen i prisindekset for industriejendomme i Marokko. Da jorden forventes at blive anvendt over en længere periode, tilskrev Kommissionen 1/30 af den samlede fordel til undersøgelsesperioden.

(541)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOM og DMA, at Kommissionen ikke kunne anvende DMA's realkreditlån fra 2023, herunder vurderingen af jordens værdi som referenceværdi for markedsprisen på jord købt i 2018 og 2019. Selv om Kommissionen justerede referenceværdien i henhold til variationen i prisindekset for industriejendomme i Marokko, var denne referenceværdi for prisen på jord ifølge GOM og DMA ikke repræsentativ for jord i forskellige dele af Marokko, som ikke er sammenlignelige.

(542)

Kommissionen afviste denne påstand. Den referenceværdi, der blev anvendt til beregning af fordelen, var faktisk markedsværdien af DMA's jord justeret for inflation i undersøgelsesperioden.

(543)

Hands 8 hævdede også i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, at den referenceværdi, der blev anvendt til at fastsætte markedsværdien af jord, var uhensigtsmæssig. Virksomheden påpegede, at den var beliggende i Tanger, mens den referenceværdi, som Kommissionen anvendte, vedrørte jord beliggende i Kenitra. Hands 8 hævdede, at der var betydelige forskelle i prisen på jord afhængigt af dens beliggenhed. I den forbindelse fremlagde parten en uafhængig evalueringsrapport, der vurderer markedsværdien af jord ejet af Hands 8 på grundlag af priserne på jord beliggende i nærheden af og uden for frizonen i Tanger som registreret af ejendomsregistret i Tanger (Conservation Foncière de Tanger).

(544)

Kommissionen afviste denne påstand. For det første er evalueringsrapporten dateret i januar 2024, og virksomheden fremlagde den først efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Det kunne derfor ikke udelukkes, at virksomheden bestilte rapporten udelukkende med henblik på denne undersøgelse for at give Kommissionen en angiveligt markedsbaseret værdi af jorden. Endnu vigtigere er det, at oplysningerne i evalueringsrapporten ikke var ledsaget af de underliggende dokumenter, der blev anvendt til at bestemme værdien af jorden. På grundlag af rapporten kunne Kommissionen f.eks. ikke bekræfte jordstykkernes beliggenhed, jordens sammenlignelighed med den jord, der ejes af Hands 8, samt nøjagtigheden af den samlede pris for og størrelsen af de jordstykker, der blev taget i betragtning.

e)   Specificitet

(545)

Fordelene i forbindelse med tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da kun virksomheder, der er udvalgt af GOM og etableret i særlige økonomiske zoner, dvs. udpegede geografiske områder inden for den subsidieydende myndigheds jurisdiktion, er støtteberettigede (jf. betragtning 535).

(546)

Som nævnt i betragtning 124-127 blev bilindustrien i den nationale pagt for industriel udvikling, der senere blev erstattet af planen for fremskyndelse af industrien, specifikt udpeget som en af de nøgleindustrier, hvis udvikling bl.a. skal støttes af etableringen af integrerede industriplatforme. GOM dedikerede to sådanne platforme, en i Kenitra og en i Tangier, til bilindustrien og gav dem status som industriel fremskyndelseszone.

(547)

De investeringsaftaler, der er indgået mellem GOM og investorerne i de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, bekræfter, at GOM udtrykkeligt gav virksomhederne mulighed for at etablere sig i de respektive industrielle fremskyndelseszoner. Aftalerne henviser også til, at de respektive zoner, hvor investeringerne er foretaget, nyder godt af de fordele, der følger af Marokkos særlige ordninger vedrørende disse zoner, herunder i henhold til lov nr. 19/94 som nærmere beskrevet i betragtning 124-127. GOM forpligtede sig også til at yde bistand til virksomhederne i forbindelse med erhvervelsen af jord i zonerne.

f)   Konklusion

(548)

Den subsidiesats, der blev fastsat for dette subsidie i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er på:

Indrømmelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag

Virksomhedens navn

Subsidiesats

DMA

0,38  %

Hands 8

1,14  %

3.9.   Ordninger, der ikke blev udlignet

(549)

Der blev ikke fundet beviser for subsidiering i forbindelse med følgende ordninger:

Eksportkreditforsikring ydet inden for rammerne af samarbejdet mellem GOC og GOM

Momsfritagelse for importerede investeringsgoder

Støtte til erhvervsuddannelse.

3.10.   Konklusion vedrørende subsidiering

(550)

Kommissionen beregnede det udligningsberettigede subsidiebeløb for de samarbejdsvillige virksomheder i henhold til grundforordningens bestemmelser ved at undersøge de enkelte subsidier eller subsidieordninger og lagde disse tal sammen med henblik på at beregne et samlet subsidiebeløb for hver af de eksporterende producenter i undersøgelsesperioden. For at beregne den samlede subsidiering beregnede Kommissionen først subsidieringsprocenten, dvs. subsidiebeløbet i procent af virksomhedens omsætning i UP. Denne procentsats blev derefter anvendt til at beregne det subsidiebeløb, der blev allokeret til eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Dette subsidiebeløb blev senere udtrykt i procent af cif-værdien af samme eksport.

(551)

Da der ikke var nogen stikprøveudtagning og dermed ingen andre samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev der ikke beregnet en vejet gennemsnitlig subsidiesats.

(552)

Da der var en høj grad af samarbejdsvilje, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte restsubsidiesatsen til niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed med den højeste subsidiesats.

(553)

Da DMA's situation var temmelig unormal (Kommissionen fandt ikke bevis for lignende subsidiering fra GOM i samarbejde med GOC eller andre tredjelandes regeringer for så vidt angår Hands 8), anså Kommissionen det for hensigtsmæssigt at fratrække de subsidiebeløb, der var knyttet til samarbejdet mellem GOM og GOC. Resultatet var lidt lavere end det subsidiebeløb, der blev konstateret for Hands 8 (5,05 %), derfor skal den sats, der blev fastsat for Hands 8, anvendes som restsats.

(554)

På dette grundlag er de udligningsberettigede støttebeløb i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhedens navn

Samlet subsidiesats

DMA

31,45  %

Hands 8

5,60  %

Restsats

5,60  %

(555)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DMA, at den endelige subsidiesats i henhold til artikel 19, stk. 3, i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger burde justeres for den del af subsidieringen, der allerede var omfattet af antidumpingforanstaltninger, der blev indført samtidig. Den henviste til situationer, hvor udligningstolden udgør det fulde subsidiebeløb, og hvor der samtidig indføres antidumpingtold, der i det mindste i et vist omfang beregnes på grundlag af den samme subsidiering. Dette er sandsynligt, når dumpingmargenerne beregnes på grundlag af en ikkemarkedsøkonomimetode i henhold til WTO's retspraksis, som DMA henholder sig til (116). DMA påpegede navnlig, at dumpingmargenen for DMA i den særskilte antidumpingprocedure var baseret på den højeste dumpingmargen, der blev konstateret for varetyper, som den samarbejdsvillige eksporterende producent Hands 8 solgte i repræsentative mængder. Desuden hævdede DMA, at Hands 8 på baggrund af konklusionerne i denne antisubsidieundersøgelse ikke drog fordel af levering af investeringsgoder eller råmateriale mod utilstrækkeligt vederlag. I den forbindelse anmodede DMA om, at dumpingmargenen som minimum justeres for størrelsen af det de facto-lån, der er knyttet til investeringsgoder, og præferenceprisen på inputmaterialer til DMA i overensstemmelse med artikel 19.3 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(556)

Kommissionen var ikke enig. Kommissionen bemærkede indledningsvis, at den tilsvarende bestemmelse til artikel 19, stk. 3, i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger er grundforordningens artikel 15, stk. 2. DMA's argument er baseret på en misforståelse af den metode, der blev fulgt i antidumpingproceduren som følge af DMA's fuldstændige manglende samarbejdsvilje. Dens argument er navnlig baseret på den fejlagtige forudsætning, at Kommissionen ville have anvendt Hands 8's normale værdi til at sammenligne med DMA's eksportpriser. Dette er ikke korrekt. Som følge af DMA's fuldstændige manglende samarbejdsvilje i forbindelse med antidumpingproceduren blev denne virksomhed faktisk omfattet af resttolden for alle ikkesamarbejdsvillige virksomheder i Marokko. Denne landsdækkende told blev fastsat på grundlag af en undergruppe af dumpingmargener for varetyper solgt i repræsentative mængder af den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i antidumpingundersøgelsen, nemlig Hands 8. Dumpingmargenerne var resultatet af både den normale værdi og eksportprisen beregnet for Hands 8, som i lige høj grad var påvirket af eventuel subsidiering. En sådan metode kan derfor ikke give anledning til en potentiel dobbelttælling, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 2. Den metode, der blev anvendt til at beregne den normale værdi for Hands 8, var standardmetoden for markedsøkonomier og ikke metoden for ikkemarkedsøkonomier, som omhandlet i WTO's retspraksis, som DMA henholdt sig til. I situationer, hvor der anvendes en standardmetode, kan dobbelttælling kun forekomme i tilfælde af eksportsubsidiering, som direkte sænker eksportprisen. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag, da der ikke var tale om dobbelttælling som følge af artikel 15, stk. 2, eller artikel 24, stk. 1, for så vidt angår Hands 8. I denne forbindelse ville DMA's påstand også føre til den paradoksale situation, at selv om der ikke var nogen dobbelttælling og intet fradrag for Hands 8, ville DMA derimod drage fordel af et sådant fradrag baseret på den påståede og ubegrundede dobbelttælling. Det forhold, at Hands 8 ikke drog fordel af inputmaterialer leveret mod utilstrækkeligt vederlag eller af et de facto-lån, er irrelevant ud fra et juridisk synspunkt og ændrer ikke denne konklusion. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at den dumpingmargen, der blev beregnet på denne måde, blev valgt som en erstatning i forbindelse med anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger med henblik på at fastsætte restdumpingmargenen for de ikkesamarbejdsvillige producenter, herunder DMA, for den margen, der ville være blevet beregnet, hvis DMA havde samarbejdet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(557)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste DMA desuden til artikel 19.1, 19.4 og 21.1 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og artikel VI:3 i GATT 1994 og påpegede, at en undersøgende myndighed for at fastslå, om der fortsat er behov for en udligningstold, skal træffe en konklusion om subsidiering, dvs. om subsidierne fortsat eksisterer.

(558)

I den forbindelse henviste virksomheden til, at DMA skiftede ejerskab ved udgangen af undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 247 og 262 solgte Dicastal Asia sin andel af DMA til CITIC Dicastal. DMA fremførte, at Kommissionen burde have taget hensyn til WTO-panelets konklusioner i sagen US — Lead and Bismuth II. Ved et ejerskifte til fair markedsværdi eller et ikketilbagevendende finansielt bidrag, der tildeles en tidligere virksomhed ophæves et finansielt bidrag og en fordel, der indirekte tilfalder den efterfølgende virksomhed, jf. punkt 6.81 i panelrapporten.

(559)

I denne forbindelse hævdede DMA, at den fremlagde tilstrækkelige beviser for, at der var sket en ændring i ejerskabet til en rimelig markedsværdi i undersøgelsesperioden. Kommissionen undlod imidlertid ifølge DMA at analysere, om der fortsat forekom finansielle bidrag og fordele som følge af CITIC Dicastals overtagelse af DMA.

(560)

Kommissionen var ikke enig. Disse argumenter er baseret på den fejlagtige forudsætning, at CITIC Dicastal, Changsha Dicastal, Dicastal Asia, Dicastal HK og DMA ikke var forretningsmæssigt forbundne enheder, og at de underliggende transaktioner var blevet gennemført til en rimelig markedsværdi. Som det tydeligt fremgår af betragtning 248-252, 256, 258, 262, 263, 269, 270 og 293-313, konkluderede Kommissionen, at CITIC Dicastal var forretningsmæssigt forbundet med DMA, og at alle disse enheder har været forretningsmæssigt forbundne fra begyndelsen og under hele gennemførelsen af det marokkanske projekt. DMA har ikke fremlagt dokumentation for, at enhederne ikke var forretningsmæssigt forbundne, og at de pågældende transaktioner blev gennemført på armslængdevilkår og afspejlede en rimelig markedsværdi. Disse påstande blev derfor afvist.

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(561)

Den samme vare blev i undersøgelsesperioden fremstillet af ca. 27 EU-producenter. De udgør "EU-erhvervsgrenen" som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(562)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 46,8 mio. enheder. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. klagerens besvarelse af det makroøkonomiske spørgeskema, Som anført i betragtning 49 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 22 % af den anslåede samlede EU-produktionsmængde af samme vare.

4.2.   EU-forbrug

(563)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, plus import fra tredjelande til Unionen. Oplysningerne om EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet stammede fra klagen og blev justeret på grundlag af oplysninger i svarene fra de stikprøveudtagne EU-producenter for undersøgelsesperioden. Med hensyn til importen baserede Kommissionen sig på Eurostats Comext-database. Da Eurostats Comext-database imidlertid kun angiver vægten af importen og ikke antallet af importerede aluminiumshjul, var det nødvendigt at omregne vægten pr. hjul. I klagen anvendte klageren det samme omregningsforhold som det, der blev anvendt i den særskilte antidumpingundersøgelse af samme vare, dvs. 11,3 kg pr. stk. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger i denne henseende. Dette omregningsforhold blev derfor bekræftet og anvendt ved fastsættelsen af EU-forbruget pr. enhed.

(564)

EU-markedet er opdelt i to distributionskanaler: originaludstyrsfabrikanter ("OEM") og eftermarkedet. Men størstedelen af salget vedrører OEM-markedet med en markedsandel på 90 %. Da de marokkanske producenter udelukkende solgte på OEM-markedet, og da eftermarkedet udgør en lille del af det samlede EU-marked, blev det besluttet ikke at opdele forbruget mellem de to distributionskanaler.

(565)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Samlet EU-forbrug (i 1 000 enheder)

55 987

57 346

60 076

64 592

Indeks

100

102

107

115

Kilde:

Eurostats Comext-database, EUWA og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(566)

EU-forbruget steg med 15 % fra 2020 til undersøgelsesperioden. 2020 var imidlertid et lavt udgangspunkt på grund af covid-pandemien. I 2020 var bilindustriens produktion faldet betydeligt, og dette havde en direkte indvirkning på leverandørerne af aluminiumshjul, da deres salg faldt som følge af produktionsstandsninger og nedlukning af anlæg. Markedet forbedredes en smule i 2021, men i undersøgelsesperioden lå forbruget stadig et godt stykke under niveauet før pandemien. Navnlig var forbruget i 2019 på ca. 74 mio. enheder, dvs. 14 % højere end forbruget i undersøgelsesperioden.

4.3.   Import fra det pågældende land

4.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(567)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostats Comext-database. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importens andel af det samlede EU-forbrug.

(568)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (i 1 000 enheder) og markedsandel

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Importmængde fra det pågældende land (i 1 000 enheder)

878

2 401

3 754

5 930

Indeks

100

273

428

675

Markedsandel

2 %

4 %

6 %

9 %

Indeks

100

267

398

585

Kilde:

Eurostats Comext-database

(569)

I 2020 tegnede importen fra Marokko sig for ca. 878 000 enheder, og dens markedsandel var på 2 %. Importen voksede betydeligt i hele den betragtede periode og kulminerede med en importmængde på 5,9 mio. enheder i undersøgelsesperioden og en markedsandel på 9 %. Denne vækst fandt sted, selv om antidumpingtolden trådte i kraft i juli 2022 efter ikrafttrædelsen af forordningen om midlertidig told (117). Denne import vedrørte udelukkende OEM-markedet.

4.3.2.   Importpriser fra det pågældende land, prisunderbud og pristryk

(570)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostats Comext-database. Prisunderbuddet i forbindelse med importen blev fastlagt på grundlag af data fra de samarbejdsvillige eksportende producenter og de samarbejdsvillige EU-producenter.

(571)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/enhed)

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Marokko

41,7

45,6

57,2

54,4

Indeks

100

109

137

130

Kilde:

Eurostats Comext-database

(572)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Marokko steg med 30 % i den betragtede periode. Denne importpris er imidlertid ca. 16 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og ca. 9 % lavere end den nærmeste import fra tredjelande af samme vare i undersøgelsesperioden (se tabel 7 og 11 nedenfor).

(573)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige marokkanske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(574)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justeringer, hvor det var nødvendigt, og med fradrag af eventuelle rabatter og nedslag. Det blev ikke anset for nødvendigt at foretage justeringer af OEM-/eftermarkedssalget, da eftermarkedskanalen, som tegner sig for ca. 10 % af salget, har en begrænset indvirkning på den samlede vurdering af EU-markedet. Kommissionen besluttede derfor ikke at opdele forbruget i de to salgskanaler i forbindelse med denne undersøgelse. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en underbudsmargenen for importen fra det pågældende land på mellem 17,1 % og 46,5 % på EU-markedet.

(575)

Desuden faldt priserne på importen fra Marokko i undersøgelsesperioden i forhold til 2022, samtidig med at mængden og markedsandelen på EU-markedet steg. Dette forårsagede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, da EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine priser til under produktionsomkostningerne og absorbere tab for at bevare en vis markedsandel, til trods for at produktionsomkostningerne fortsat var høje i forhold til 2022.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(576)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-erhvervsgrenen en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(577)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 49.

(578)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra klageren i dennes besvarelse af det makroøkonomiske spørgeskema, som blev justeret på grundlag af oplysningerne i besvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter for undersøgelsesperioden. De makroøkonomiske data vedrørte således samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(579)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(580)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Produktionsmængde (i 1 000 enheder)

44 883

44 962

43 589

46 865

Indeks

100

100

97

104

Produktionskapacitet (i 1 000 enheder)

60 867

59 878

59 529

57 736

Indeks

100

98

98

95

Kapacitetsudnyttelse (%)

74 %

75 %

73 %

81 %

Indeks

100

102

99

110

Kilde:

Spørgeskemabesvarelse fra Association of European Wheel Manufacturers (EUWA) og de stikprøveudtagne EU-producenter

(581)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 3 % fra 2020 til 2022. Produktionsmængden var allerede meget lav i 2020 på grund af virkningerne af covid-19-pandemien. Der blev observeret en stigning i produktionen i undersøgelsesperioden, hvilket hovedsagelig skyldes, at erhvervsgrenen genrejste sig efter produktionsstandsninger under covid-19-pandemien og forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Den produktionsmængde, der blev nået i undersøgelsesperioden, ligger imidlertid stadig næsten 18 % under mængden før pandemien (57 097 000 enheder i 2019). Desuden var stigningen i produktionen betydeligt mindre udtalt end stigningen forbruget i den pågældende periode (4 % sammenlignet med 15 %, jf. tabel 1).

(582)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 5 % i den betragtede periode, svingede kapacitetsudnyttelsen mellem 74 % og 81 % (81 % i undersøgelsesperioden).

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(583)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Salgsmængde på EU-markedet (i 1 000 enheder)

39 720

39 126

38 427

41 919

Indeks

100

99

97

106

Markedsandel (%)

71 %

68 %

64 %

65 %

Indeks

100

96

90

91

Kilde:

EUWA og de stikprøveudtagne EU-producenter

(584)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 3 % fra 2020 til 2022, hvilket tyder på et fald i denne periode. I undersøgelsesperioden oplevede erhvervsgrenen imidlertid et opsving, da producenterne begyndte at komme på fode igen efter covid-19-krisen og de forstyrrelser i forsyningskæden, der påvirkede producenterne globalt. På trods af dette opsving lå salgsmængden fortsat betydeligt under niveauet før pandemien (55 502 000 enheder i 2019) og steg meget mindre (6 %) end forbruget (15 %) i den pågældende periode.

(585)

Selv om EU-erhvervsgrenen samlet set øgede sin salgsmængde i UP, var der et tab af markedsandele, nemlig et fald på seks procentpoint i den betragtede periode.

4.4.2.3.   Vækst

(586)

Som forklaret i afsnit 4.4.2.1 faldt EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet med 5 %, mens produktionsmængden steg med 4 % i den betragtede periode.

(587)

Selv om der er en lille stigning i EU-erhvervsgrenens salgspriser, overskygges dette af højere produktionsomkostninger for faktorer såsom råmaterialer, arbejdskraft og energipriser, som det fremgår af afsnit 4.3.2.

(588)

Stigningen i mængden af subsidieret import og stigningen i produktionsomkostningerne samlet set lagde en dæmper på muligheden for genrejsning på trods af visse positive ændringer i undersøgelsesperioden. Derfor er EU-erhvervsgrenens vækstperspektiver generelt set blevet bragt i fare, og den mistede markedsandele.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(589)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Antal ansatte

16 797

16 620

16 026

16 654

Indeks

100

99

95

99

Produktivitet (enheder/ansat)

2 672

2 705

2 720

2 814

Indeks

100

101

102

105

Kilde:

EUWA og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(590)

Antallet af ansatte forblev stabilt med et lille fald på et procentpoint i den betragtede periode. Produktiviteten steg imidlertid som følge af ressourceudnyttelse og øget effektivitet i EU-erhvervsgrenen.

4.4.2.5.   Subsidiesatsernes størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(591)

Subsidiesatserne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske subsidiebeløbs størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(592)

Dette er den første antisubsidieundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af en mulig tidligere subsidiering.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(593)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Gennemsnitlig enhedssalgspris på EU-markedet (EUR/enhed)

49

53

70

65

Indeks

100

108

142

133

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/enhed)

49

66

84

82

Indeks

100

135

171

167

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenter

(594)

Den gennemsnitlige EU-salgspris steg fra 2020 til 2022 med 42 % og faldt derefter med 9 % undersøgelsesperioden.

(595)

I den betragtede periode steg produktionsomkostningerne med 67 %. Denne stigning skyldtes primært højere råmaterialeomkostninger, navnlig prisen på aluminium, som steg betydeligt i den betragtede periode. Andre produktionsomkostninger steg også, herunder energi- og arbejdskraftomkostninger, men i mindre omfang. Som følge af de højere produktionsomkostninger medførte EU-erhvervsgrenens prisstigning ikke nogen fordel for producenterne. På grund af den subsidierede lavprisimport fra det pågældende land kunne EU-erhvervsgrenen ikke øge priserne tilstrækkeligt til at opveje de øgede produktionsomkostninger. Mens enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 4 % mellem 2022 og UP, blev EU-erhvervsgrenens salgspriser reduceret med 9 % for at bevare markedsandelen i betragtning af de lave priser på den subsidierede import.

(596)

Denne stigning i omkostningerne og det vedvarende pristryk fra den subsidierede import fra det pågældende land førte til et fald i EU-producenternes rentabilitet (se tabel 10).

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(597)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

33 078

35 319

38 494

43 960

Indeks

100

107

116

133

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenter

(598)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen steg markant med 33 % i den betragtede periode.

(599)

Arbejdskraften er en væsentlig komponent i de samlede produktionsomkostninger, og en stigning i arbejdskraftomkostningerne øger produktionsomkostningerne. Det betyder, at producenterne ofte vil skulle hæve priserne for at dække de samlede omkostninger, hvilket gør, at de er mindre konkurrencedygtige på lang sigt.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(600)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Slutlagre (i tusind enheder)

492

686

642

718

Indeks

100

139

130

146

Slutlagre i procent af produktionen (%)

1,1  %

1,5  %

1,5  %

1,5  %

Indeks

100

136

136

136

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenter

(601)

Lagerbeholdningerne steg med 46 % i den betragtede periode. Der blev observeret et fald på 9 % mellem 2021 og 2022, men lagerbeholdningerne steg igen med 12 % i undersøgelsesperioden. Erhvervsgrenen for aluminiumshjul i Unionen er kendetegnet ved flerårige rammekontrakter mellem producenter og kunder, hvor kunderne fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundens behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. Lagerbeholdningerne er derfor ikke en vigtig indikator for vurderingen af EU-erhvervsgrenens resultater.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital

(602)

De stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

1 %

-3 %

-1 %

-3 %

Indeks

100

- 322

- 108

- 334

Likviditet (i 1 000  EUR)

39 937

11 100

19 529

-1 041

Indeks

100

28

49

-3

Investeringer (i 1 000  EUR)

19 848

19 807

23 104

26 751

Indeks

100

100

116

135

Investeringsafkast (%)

4 %

-1 %

-1 %

-2 %

Indeks

100

-25

-25

-50

Kilde:

De stikprøveudtagne EU-producenter

(603)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(604)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt betydeligt i den betragtede periode og førte til tab. Selv om salgspriserne er steget i undersøgelsesperioden, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at matche de stigende omkostninger og blev derfor tabsgivende.

(605)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. I den betragtede periode faldt udviklingen i nettolikviditeten kraftigt med et dramatisk fald på 103 %. Dette betydelige fald i nettolikviditeten signalerer, at EU-erhvervsgrenen er under et betydeligt finansielt pres, da den reducerede rentabilitet dræner likviditetsreserverne.

(606)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Ligesom rentabiliteten og nettolikviditeten har investeringsafkastet fulgt en negativ udvikling i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens investeringer var stabile mellem 2020 og 2021, og der blev observeret en stigning i investeringerne i undersøgelsesperioden. Men på trods af stigningen i investeringerne, navnlig i automatisering og teknologiske forbedringer, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at opnå et positivt afkast af sine investeringer. Den negative udvikling i investeringsafkastet i hele den betragtede periode understreger, at EU-erhvervsgrenens finansielle resultater forværredes i væsentlig grad.

(607)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev påvirket af deres forværrede finansielle situation. Den manglende evne til at rejse kapital har hæmmet EU-erhvervsgrenens evne til at investere i vækst eller genopretning, forværret dens finansielle vanskeligheder og undergravet dens evne til at reagere på markedspresset.

(608)

I deres bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger hævder ACEA (118), GOM (119) og DMA (120), at der er uoverensstemmelser mellem de tal, der blev fastsat i antidumpingundersøgelsen, og tallene i denne udligningsundersøgelse, som var baseret på EUWA's makroøkonomiske spørgeskemabesvarelser. Begge dækker 2020, og selv om der er anvendt lignende metoder og tal til at fastlægge makroøkonomiske indikatorer, har Kommissionen fastsat forskellige tal. Både DMA og GOM hævder, at dette beviser, at der ikke er foretaget en objektiv undersøgelse af positivt bevismateriale, hvilket er i strid med artikel 15.1 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(609)

EUWA (121) var uenig i deres påstande og fremhævede to vigtige forskelle mellem den særskilte antidumpingundersøgelse og den nuværende undersøgelse. For det første har antallet af EU-producenter, der er involveret i undersøgelsen, ændret sig. For det andet repræsenterer EUWA ikke hele EU-produktionen, så den bliver nødt til at basere sig på skøn for at vurdere en del af EU-markedet. På grund af disse ændringer i EU-erhvervsgrenen måtte EUWA tilpasse både de data, den indsamlede direkte, og skønnet for den resterende del af EU-erhvervsgrenen. I den nuværende undersøgelse anslog EUWA, at de EU-producenter, der fremlagde data, tegnede sig for en procentdel af den samlede EU-produktion. For at beregne den samlede EU-produktion på baggrund af data fra alle klagere blev der anvendt et specifikt forhold. Det forhold, der blev anvendt til at udregne et skøn af dataene, og navnene på de deltagende virksomheder, blev holdt fortrolige for at undgå at afsløre omfanget af støtte til klagen og for at forhindre eventuelle repressalier. EUWA påpegede også, at forskelle i importdata til dels skyldes, at Eurostats registre og Taric-registrene overvåges og korrigeres regelmæssigt, hvilket kan føre til uoverensstemmelser afhængigt af, hvornår dataene udtrækkes.

(610)

Kommissionen anerkendte de punkter, der blev rejst af EUWA, og var enig i, at Eurostat- og Taric-data overvåges og korrigeres regelmæssigt, hvilket kan føre til ændringer af og uoverensstemmelser i de tilgængelige data. Kommissionen afviste de fremsatte påstande.

(611)

ACEA, DMA og GOM hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenens situation med hensyn til mængde ikke viser skade, men snarere de udfordringer, som EU's bilfabrikanter står over for. De hævder, at EU-erhvervsgrenen ikke lider skade med hensyn til mængde, men i stedet er påvirket af de vanskeligheder, som bilfabrikanterne oplever. Selv om mængderne af aluminiumshjul påvirkes af EU's bilproduktion, er der i mængdeanalysen ikke taget hensyn til EU-bilfabrikanternes vanskeligheder under pandemien, idet genopretningen først begyndte i 2022. På trods af dette ligger EU's bilproduktion fortsat betydeligt under niveauet før pandemien. De hævder også, at selv om kapaciteten og markedsandelene ikke blev forbedret mellem 2020 og undersøgelsesperioden, viser just-in-time-systemet, at der ikke er forvoldt skade i denne henseende. Forbruget steg, og EU-erhvervsgrenen opnåede en kapacitetsudnyttelsesgrad på over 80 %. De mener derfor, at konklusionen om, at de makroøkonomiske indikatorer viser væsentlig skade, er uforenelig med artikel 15.1 og 15.4 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(612)

Kommissionen anerkendte, at selv om EU's bilproduktion kan være blevet påvirket af pandemirelaterede spørgsmål, var det vigtigt at understrege, at den subsidierede import fra Marokko fortsat fordrejer markedet. Denne import sælges ofte til priser, der ligger under omkostningerne, hvilket lægger yderligere pres på EU-producenter, der allerede kæmper med stigende produktionsomkostninger. Selv om det er korrekt, at EU-erhvervsgrenen opnåede en kapacitetsudnyttelsesgrad på over 80 %, beviser dette ikke i sig selv, at der ikke blev forvoldt skade. Kapacitetsudnyttelse afspejler ikke altid rentabiliteten eller markedsvilkårene nøjagtigt. Hvis der kun fokuseres på kapacitetsudnyttelse uden at tage rentabilitetstendenser og tab af markedsandele i betragtning, bliver billedet af skaden ufuldstændigt. På trods af pandemiens virkninger står EU-erhvervsgrenen stadig over for væsentlig skade på grund af den illoyale konkurrence fra subsidieret import, der sælges til priser, der underbyder og trykker EU-erhvervsgrenens priser. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(613)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævder ACEA, DMA og GOM, at beskrivelsen af de potentielle prisvirkninger af importen fra Marokko og prisfaktorerne på markedet for aluminiumshjul er misvisende. De fremfører, at selv om de varekontrolnummerbaserede og statistiske sammenligninger, som Kommissionen har lagt til grund, ikke er tilstrækkelige, er Kommissionens analyse af mikroøkonomiske indikatorer i flere henseender fejlagtig. For det første bemærker de, at de statistiske priser for importen fra Marokko ikke er de laveste på markedet, og at antidumpingtolden bør medregnes for at give et korrekt billede. For det andet hævder de, at prispresset ikke skyldes importen fra Marokko, men udsving i aluminiumspriserne. ACEA hævdede, at enhedsvægten for importen fra Tyrkiet burde fastsættes til 9,5 kg. Dette vil automatisk føre til større importmængder fra Tyrkiet til lavere enhedspriser. GOM hævder, at analysen af mikroøkonomiske indikatorer derfor er uforenelig med artikel 15.1 og 15.4 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(614)

EUWA anerkendte i sit indlæg, at aluminiumspriser er vigtige, navnlig i forbindelse med flerårige kontrakter. De hævdede imidlertid, at dette ikke udelukker, at andre faktorer, såsom importpres, kan påvirke EU-erhvervsgrenens priser negativt. Som det fremgår af fremlæggelsesdokumentet, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve priserne tilstrækkeligt til at opveje de øgede produktionsomkostninger som følge af den subsidierede lavprisimport fra Marokko. Tilstrømningen af denne billigere import udøvede et nedadrettet pres på priserne, uanset råmaterialeomkostningerne, hvilket kunne påvirke genforhandlingen af kontrakter eller fremtidige udbud. Det vil være at overforenkle situationen at se bort fra virkningen af den øgede marokkanske import på pristrykket, og det er ikke overbevisende, selv om aluminiumspriserne er en faktor. EUWA hævder, at beviserne tyder på en klar forbindelse mellem stigningen i importen fra Marokko og pristrykket, selv med svingende aluminiumspriser.

(615)

Kommissionen bemærkede, at aluminiumspriserne ganske rigtigt spiller en rolle i de samlede omkostninger ved aluminiumshjul. Som det fremgår af undersøgelsen, er den subsidierede import fra Marokko imidlertid prissat under produktionsomkostningerne, hvilket skaber et direkte nedadgående pres på priserne på EU-markedet. Forholdet mellem importen fra Marokko og pristrykket er fortsat tydeligt uanset udviklingen i aluminiumspriserne. Med hensyn til ACEA's påstand om enhedsvægt ved importen fra Tyrkiet anerkender Kommissionen, at dette blev behandlet i den særskilte antidumpingundersøgelse, og at det i denne undersøgelse blev konstateret, at markedstendensen bevæger sig i retning af større hjuldiametre, hvilket har ført til en stigning i vægten pr. enhed. Kommissionen er af den opfattelse, at påstanden om, at analysen af indikatorerne er uforenelig med WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, er grundløs. Kommissionens analyse omfatter en udførlig vurdering af markedsdynamikken, herunder den subsidierede imports indvirkning på priser, markedsandel og rentabilitet. Beviserne underbygger konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen står over for væsentlig skade som følge af illoyal konkurrence. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(616)

Da de fleste af de økonomiske indikatorer tegner et negativt billede, viser de klart, at EU-erhvervsgrenen står over for betydelige økonomiske vanskeligheder.

(617)

Importmængden fra det pågældende land steg betydeligt i den betragtede periode, og dens markedsandel steg fra 2 % i 2020 til 9 % i undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen på den importerede vare er ca. 16 % lavere end EU-prisen. Denne stigning i både markedsandel og importmængde fra det pågældende land er særlig udtalt i betragtning af, at importen er pålagt antidumpingtold.

(618)

På trods af stigningen i den gennemsnitlige salgspris i Unionen, steg de gennemsnitlige produktionsomkostninger med 67 % i den betragtede periode, hvilket opvejede fordelene ved prisstigningen. Dette førte til en forværring af rentabiliteten. Pristrykket fra den subsidierede lavprisimport førte til tab fra og med 2021, som forværredes i hele undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen havde mistet markedsandele, likviditetsudviklingen var negativ, og det samme var investeringsafkastet, hvilket undergravede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter.

(619)

Som beskrevet ovenfor viste centrale økonomiske indikatorer såsom rentabilitet, likviditet, investeringsafkast og markedsandel en væsentlig forværring i den betragtede periode. Denne forværring forhindrede EU-erhvervsgrenen i at rejse kapital, hvilket i sidste ende forhindrede dens vækst og endda bragte dens overlevelse i fare.

(620)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(621)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 6, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end den subsidierede import fra det pågældende land ikke blev tilskrevet den subsidierede import. Der er tale om følgende faktorer: covid-19-pandemien, importen fra tredjelande, udviklingen i produktionsomkostninger, eksportresultater og forbrug.

5.1.   Virkningerne af den subsidierede import

(622)

Som krævet i grundforordningens artikel 8, stk. 1, vurderede Kommissionen ændringerne i både mængden af og prisen på importen fra det pågældende land og dennes indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(623)

I hele den betragtede periode steg importen fra det pågældende land betydeligt. Selv om EU-forbruget også steg i denne periode, drog EU-erhvervsgrenen ikke fordel af denne vækst, da dens markedsandel faldt med 9 %. Derimod steg det pågældende lands markedsandel fra 2 % til 9 % i den betragtede periode. Denne kraftige stigning i importen fandt navnlig sted på trods af indførelsen af antidumpingtold på den pågældende vare.

(624)

Den gennemsnitlige importpris på den pågældende vare fra Marokko steg med 30 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Den var dog fortsat 16 % lavere end den gennemsnitlige EU-pris. Den store mængde lavprisimport gjorde det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at konkurrere i en situation, hvor stigende produktionsomkostninger i Unionen yderligere belastede dens evne til at matche disse priser.

(625)

De højere importmængder fra det pågældende land kombineret med de lave gennemsnitlige salgspriser på importen påvirkede EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater negativt. Selv om EU-erhvervsgrenen hævede sine salgspriser, gjorde denne justering det kun muligt for den at dække visse omkostninger, hvilket ikke gav plads til fortjeneste og faktisk førte til tab.

(626)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, som blev afspejlet i både mængde- og prismæssige virkninger.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Import fra tredjelande

(627)

Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Import fra tredjelande

Land

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Tyrkiet

Mængde (i 1 000 enheder)

7 131

8 054

10 337

10 342

 

Indeks

100

113

145

145

 

Markedsandel (%)

13  %

14  %

17  %

16  %

 

Indeks

100

110

135

127

 

Gennemsnitspris (EUR/enhed)

50

53

67

66

 

Indeks

100

106

134

132

Kina

Mængde (i 1 000 enheder)

2 215

2 093

1 791

1 807

 

Indeks

100

94

81

82

 

Markedsandel (%)

4  %

4  %

3  %

3  %

 

Indeks

100

94

75

71

 

Gennemsnitspris (EUR/enhed)

49

58

76

64

 

Indeks

100

118

155

131

Thailand

Mængde (i 1 000 enheder)

1 532

1 410

1 553

1 513

 

Indeks

100

92

101

99

 

Markedsandel (%)

3  %

2  %

3  %

2  %

 

Indeks

100

90

94

86

 

Gennemsnitspris (EUR/enhed)

49

53

66

60

 

Indeks

100

108

135

122

Andre tredjelande

Mængde (i 1 000 enheder)

4 511

4 261

4 213

3 080

 

Indeks

100

94

93

68

 

Markedsandel (%)

8  %

7  %

7  %

5  %

 

Indeks

100

92

87

59

 

Gennemsnitspris (EUR/enhed)

63

75

97

95

 

Indeks

100

119

154

151

Alle andre tredjelande end Marokko i alt

Mængde (i 1 000 enheder)

15 389

15 819

17 894

16 743

 

Indeks

100

103

116

109

 

Markedsandel (%)

27  %

28  %

30  %

26  %

 

Indeks

100

100

108

94

 

Gennemsnitspris (EUR/enhed)

53

60

75

71

 

Indeks

100

113

142

134

Kilde:

Eurostats Comext-database

(628)

Importmængderne fra andre tredjelande havde en markedsandel på 27 % i 2020 og 26 % i undersøgelsesperioden, dvs. et lille fald i både mængde og markedsandel i den betragtede periode. Den gennemsnitlige importpris på denne import steg med 42 % fra 2020 til 2022, sandsynligvis som følge af et opsving efter covid-19-krisen. Dette var en midlertidig stigning, da prisen efterfølgende faldt med 8 % i undersøgelsesperioden. På trods af dette fald forblev den samlede importpris 9 % højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og ca. 31 % højere end den gennemsnitlige pris på importen fra det pågældende land i undersøgelsesperioden. Tyrkiet var det eneste tredjeland, der øgede sin markedsandel i den betragtede periode. Importprisen fra Tyrkiet i undersøgelsesperioden svarede imidlertid til EU-erhvervsgrenens, men var stadig 21 % højere end prisen på importen fra det pågældende land.

(629)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ACEA, GOM og DMA, at enhver potentiel skade skyldes faktorer, der ikke er relateret til importen fra Marokko. De anfører, at importen fra andre lande, navnlig Tyrkiet, ikke bør overses. For det første mangler der en omfattende evaluering af den overordnede udvikling i importen fra andre lande end Marokko. Importen fra Tyrkiet er steget støt og er konsekvent kommet ind på EU-markedet i større mængder end importen fra Marokko, hvorved markedsandelen for importen fra Tyrkiet fortsat er betydeligt højere end markedsandelen for importen fra Marokko. De hævder endvidere, at mængden af importen fra Tyrkiet undergraves, og at enhedsprisen er fastsat for højt, fordi der anvendes et forkert omregningsforhold for vægt/genstand på 11,3 kg, mens tyrkiske aluminiumshjul i gennemsnit vejer 9,5 kg. Analysen af importen fra andre tredjelande end Marokko og den skade, som denne import forvoldte EU-erhvervsgrenen, er derfor uforenelig med artikel 15.1 og 15.5 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(630)

De påstande, som ACEA, GOM og DMA fremsatte om, at en eventuel skade skyldes faktorer, der ikke er relateret til importen fra Marokko, behandler ikke det centrale spørgsmål i denne forbindelse. Selv om importen fra andre lande, herunder Tyrkiet, er relevant, er antagelsen om, at importen fra Tyrkiet skulle opveje virkningen af importen fra Marokko ukorrekt. Påstanden om, at importen fra Tyrkiet er kommet ind på EU-markedet i større mængder, giver ikke tilstrækkelig grund til at se bort fra de specifikke virkninger af importen fra Marokko, og dette argument blev derfor afvist. Påstanden om, at importen fra Tyrkiet er kommet ind på EU-markedet i større mængder, udgør ikke et tilstrækkelig bevis til at se bort fra de specifikke virkninger af importen fra Marokko. Denne påstand blev afvist. Desuden blev påstanden vedrørende omregningsforholdet for vægt/genstand for tyrkiske aluminiumshjul behandlet i den særskilte antidumpingundersøgelse, hvilket fik Kommissionen til også at afvise denne påstand. Argumentet om, at den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen som følge af importen fra andre lande end Marokko, er uforenelig med artikel 15.1 og 15.5 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, tager ikke i højde for, at en korrekt evaluering af alle medvirkende faktorer, herunder importen fra Marokko, er afgørende for en nøjagtig og retfærdig vurdering af situationen.

(631)

Kommissionen konkluderede, at importen fra andre tredjelande ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

5.2.2.   Covid-19-pandemien

(632)

Covid-19-pandemien havde en alvorlig negativ indvirkning på EU-markedet og de internationale markeder i 2020. Fra andet kvartal 2020 stod EU-erhvervsgrenen over for store udfordringer, da salget og produktionen faldt betydeligt, og produktionen midlertidigt ophørte i nogle tilfælde. EU-forbruget faldt med 24 % i forhold til de foregående år. Markedet rettede sig langsomt i 2021 og 2022, og forbruget steg med 15 % i undersøgelsesperioden. Denne stigning ligger dog stadig et godt stykke under niveauet før pandemien.

(633)

Stigningen i efterspørgslen efter Covid-pandemien gavnede ikke EU-producenterne, men var til gavn for importen fra Marokko, som steg til over 5 mio. enheder i undersøgelsesperioden med en markedsandel på 9 %. Dette kombineret med, at markedsandelen for importen fra andre lande var stabil, betød, at EU-producenternes tab af markedsandele udelukkende skyldtes den kraftige stigning i den subsidierede import fra det pågældende land.

(634)

Kommissionen konkluderede, at Covid-19-pandemien ikke bidrog til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

5.2.3.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(635)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

 

2020

2021

2022

Undersøgelsesperioden

Eksportmængde (i 1 000 enheder)

3 960

4 632

4 236

4 501

Indeks

100

117

107

114

Gennemsnitspris (EUR/enhed)

61

77

114

77

Indeks

100

126

187

126

Kilde:

EUWA for eksportmængder og gennemsnitsprisen fra efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(636)

Eksportsalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder udgjorde 9,6 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode steg eksportmængderne med 17 % fra et lavt udgangspunkt i 2020 til 2021, men faldt derefter med 3 % i undersøgelsesperioden. Eksportprisen steg betydeligt mellem 2021 og 2022, hovedsagelig på grund af erhvervsgrenens genrejsning efter covid-19-pandemien. Eksportprisen faldt imidlertid til 2021-niveauet i undersøgelsesperioden, selv om den fortsat var højere end prisen på EU-markedet i samme periode.

(637)

I betragtning af prisniveauerne for EU-erhvervsgrenens eksport til tredjelande konkluderede Kommissionen, at eksportresultaterne ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt.

5.2.4.   Forbruget

(638)

EU-forbruget steg med 15 % i den betragtede periode, om end det stadig lå et godt stykke under niveauet før pandemien. Normalt ville en stigning i forbruget gavne EU-erhvervsgrenen, men i dette tilfælde skete det modsatte, EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9 %. Samtidig fortsatte importen fra det pågældende land med at stige og nåede op på over 5,9 mio. enheder i undersøgelsesperioden, og landets markedsandel steg fra 2 % i 2020 til 9 % i undersøgelsesperioden.

(639)

Trods væksten i forbruget skyldtes skaden for EU-erhvervsgrenen primært pristrykket som følge af tilstrømningen af subsidieret import. Mens forbruget steg, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket tyder på, at det var konkurrencepresset fra denne lavprisimport, der forårsagede skaden.

5.2.5.   Virkningerne af flerårige kontrakter og udviklingen i produktionsomkostningerne

(640)

EU-erhvervsgrenens salg af samme vare på EU-markedet var primært baseret på flerårige kontrakter med bilproducenter, hvor priserne var fastsat i hele produktionsperioden for en bestemt bilmodel. Som følge heraf har EU-erhvervsgrenen begrænset fleksibilitet til at hæve salgspriserne i løbet disse årlige kontrakter, selv når priserne på råmaterialer stiger. Det skal bemærkes, at ca. 97 % af de stikprøveudtagne EU-producenters salg er baseret på årlige kontrakter. EU-erhvervsgrenen har generelt mulighed for at justere sine priser, når den forhandler kontrakter for det følgende år.

(641)

Selv om EU-erhvervsgrenens salgspriser steg i denne periode, var stigningen ikke tilstrækkelig til at dække de stigende produktionsomkostninger. Som beskrevet i afsnit 4.4.3.1 steg EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger med 67 % i den betragtede periode. Da importen fra det pågældende land fortsatte med at stige, oplevede EU-erhvervsgrenen pristryk fra denne lavprisimport. Som følge heraf kunne EU-erhvervsgrenen ikke længere justere sine salgspriser tilstrækkeligt for at holde trit med de stigende produktionsomkostninger, hvilket førte til rentabilitetsproblemer og tab fra og med 2021.

(642)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ACEA, DMA og GOM, at skaden skyldes udviklingen i EU-producenternes omkostninger snarere end den subsidierede import fra Marokko. De hævdede, at de påståede rentabilitetsproblemer ikke skyldes pristryk fra Marokko, og at skaden skyldes stigende omkostninger. Salget af aluminiumshjul er baseret på flerårige kontrakter, der er indekseret efter aluminiumspriserne på London Metal Exchange. Der er imidlertid ingen indeksering for faste omkostninger, og det antages, at produktivitetsforbedringer berettiger rabatter fra året efter opstarten af produktionen. Som følge heraf forventes de faste omkostninger typisk at falde. På trods af dette er der i den pågældende periode betydelige beviser for, at EU-producenterne i stikprøven har oplevet stigende faste omkostninger, navnlig på grund af skyhøje energi- og arbejdskraftomkostninger. Selv om salgspriserne har fulgt aluminiumspriserne, har omkostningerne fortsat været høje som følge af elektricitets- og arbejdskraftomkostningerne. Importen fra Marokko er ikke ansvarlig for nogen af disse faktorer.

(643)

Selv om producenterne i stikprøven, jf. betragtning 640, er afhængige af årlige kontrakter snarere end flerårige kontrakter, kan skaden ikke udelukkende tilskrives udviklingen i omkostningerne, uanset om det drejer sig om faste eller variable, når virkningen af den subsidierede import og lavprisimporten er så betydelig. Selv om stigende omkostninger er en faktor, er hovedårsagen til skaden det urimelige konkurrencepres fra den subsidierede import fra Marokko, både i mængder og lave priser, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser og dermed skadede dens rentabilitet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(644)

Kommissionen konkluderede derfor, at praksis med at fastsætte salgspriser gennem årlige kontrakter ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den konstaterede skade.

5.3.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(645)

Der er en stærk sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske situation og stigningen i importen fra det pågældende land.

(646)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af den subsidierede import. Ingen af de andre faktorer kunne forklare den negative udvikling i EU-erhvervsgrenen, herunder tab af markedsandele, lavere rentabilitet eller tab og faldende investeringsafkast.

(647)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den subsidierede import fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den væsentlige skade.

(648)

I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ACEA og DMA, at der ikke er nogen forbindelse mellem importen fra Marokko og de udfordringer, som EU-erhvervsgrenen står over for. De hævder, at importen fra Marokko med hensyn til prisfastsættelse kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens priser, og at eventuelle påstande om pristryk ikke er underbygget af beviser, som i høj grad er utilstrækkelige. De påpeger, at EU-erhvervsgrenens vanskeligheder skyldes faktorer såsom importmængden fra Tyrkiet, rentabilitetsproblemer som følge af de stikprøveudtagne EU-producenters pris- og omkostningsstrukturer og den manglende investering i tilstrækkelig kapacitet.

(649)

Kommissionen var ikke enig. Som forklaret i afsnit 5.2.1 var priserne på importen fra Tyrkiet lidt højere end EU-erhvervsgrenens priser, og de var under alle omstændigheder meget højere end priserne på importen fra Marokko. Som det fremgår af tabel 4, øgede EU-erhvervsgrenen desuden sin kapacitetsudnyttelse ved at reducere sin kapacitet i den betragtede periode. I modsætning til påstandene om utilstrækkelig kapacitet i undersøgelsesperioden var EU-erhvervsgrenen samtidig i stand til alene at dække 89 % af det samlede EU-forbrug ud over importen fra Marokko og tredjelande. Påstandene om prissætning og omkostningsstruktur blev allerede behandlet i betragtning 615. Kommissionen konkluderede derfor, at de faktorer, som de berørte parter pegede på, ikke bidrog til eller svækkede den konstaterede årsagssammenhæng mellem den subsidierede import fra Marokko og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(650)

ACEA, GOM og DMA hævdede også, at der var fejl i analysen af tilskrivning, og at Kommissionen begrænsede sin analyse af tilskrivningen til sammenhængen mellem to slutpunkter. De gjorde gældende, at analysen af tilskrivning er mangelfuld hvad angår prisfastsættelse, eftersom den er baseret på statistiske sammenligninger og sammenligninger baseret på varekontrolnumre, som er uden værdi. De bemærkede, at sammenligningerne er unøjagtige, da Kommissionen undlod at medregne antidumpingtold og omkostninger efter importen, hvilket betyder, at priserne på importen fra Marokko efter tilføjelsen af disse var sammenlignelige med EU-erhvervsgrenens priser i UP. Analysen af tilskrivning er derfor uforenelig med artikel 15.1 og 15,5 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(651)

Kommissionens analyse af tilskrivning var ikke begrænset til en simpel sammenhæng mellem to slutpunkter, men snarere en grundig vurdering, der tog hensyn til det fulde omfang af de faktorer, der påvirker EU-erhvervsgrenen. Analysen omfattede flere aspekter såsom markedstendenser, pristryk og produktionsomkostninger, som alle peger på de skadelige virkninger af importen fra Marokko. Kommissionens analyse af tilskrivningen var solid, omfattende og i overensstemmelse med WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og de fremsatte påstande omhandler ikke i tilstrækkelig grad analysens fulde omfang eller de klare beviser for væsentlig skade forårsaget af importen fra Marokko. Som sådan afviste Kommissionen derfor påstanden.

6.   UNIONENS INTERESSER

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(652)

Der var 27 kendte producenter af samme vare, som havde produktion i Unionen i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen beskæftiger over 16 500 arbejdstagere direkte, og mange flere er indirekte afhængige af den.

(653)

Selv om der er indført foranstaltninger i form af antidumpingtold, har disse ikke forhindret den fortsatte stigning i den subsidierede import fra det pågældende land.

(654)

Hvis denne situation ikke afhjælpes, vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide væsentlig skade, og dens finansielle situation, navnlig med hensyn til rentabilitet, investeringsafkast og likviditet, forventes at blive yderligere forværret. Dette gælder især i betragtning af den fortsatte stigning i den subsidierede import fra det pågældende land i undersøgelsesperioden, som fortsat truer EU-erhvervsgrenens levedygtighed.

(655)

Følgelig konkluderede Kommissionen, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger.

6.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser

(656)

Ved indledningen af undersøgelsen blev importører og brugere kontaktet. Der var dog ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(657)

Tre brugere samarbejdede, jf. betragtning 59, men Kommissionen besluttede kun at kontrollere to brugere, da importen fra den tredje bruger var meget begrænset. Sammenslutningen af bilfabrikanter ("ACEA") samarbejdede også i forbindelse med undersøgelsen.

(658)

Bilfabrikanterne er kunder i EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul, og de køber allerede en del af deres aluminiumshjul fra EU-producenter. I undersøgelsesperioden tegnede importen fra det pågældende land sig for en markedsandel på 9 % i Unionen, mens importen fra andre tredjelande havde en markedsandel på 26 % med priser der var højere end EU-erhvervsgrenens. Bilfabrikanterne har således adgang til flere forsyningskilder, herunder EU-erhvervsgrenen, Marokko og andre tredjelande. Dette blev yderligere understøttet af, at køb af aluminiumshjul fra Marokko udgjorde ca. 28 % af de to kontrollerede brugeres samlede køb af aluminiumshjul i undersøgelsesperioden. På grundlag af oplysninger fra brugerne i deres spørgeskemabesvarelser tegnede aluminiumshjul sig desuden for ca. 0,71 % af deres produktionsomkostninger. Som følge heraf konkluderede Kommissionen, at virkningerne af foranstaltningerne vedrørende aluminiumshjul er begrænsede for bilfabrikanterne.

(659)

ACEA kommenterede konkurrencevilkårene på markedet for aluminiumshjul. Da aluminiumshjul købes efter ordre, er der behov for betydelig tid til at udvikle og producere dem. Minimumsleveringstiden fra tildelingen af et udbud til den faktiske levering af en ordre kan være ca. to år. Derfor bør mængde- og priskonkurrencen mellem leverandører vurderes på grundlag af deres tilbud og resultater i udbudsprocedurer. Den metode, der er anvendt i klagen, og som analyserer mængden af faktiske salg og de tilsvarende aktuelle faktureringspriser baseret på varekontrolnumre, er klart mangelfuld. Renault, en bruger af aluminiumshjul på EU-markedet, bemærkede også, at skadesanalysen bør foretages på udbudsniveau, da det er der, hvor priskonkurrencen finder sted. Udbud forhandles mere end et år før det faktiske salg. Ifølge Renault er udbuddet det kritiske punkt, hvor konkurrencen finder sted, og konkurrencedynamikken og den potentielle skade bør derfor vurderes på dette tidspunkt.

EUWA var uenig i denne påstand og anførte, at oplysninger fra udbud kun giver et delvist overblik over de faktiske mængder og priser ved efterfølgende salg i Unionen.

(660)

Kommissionen undersøgte de faktiske leverede mængder og de priser, der var betalt eller skulle betales i Unionen i undersøgelsesperioden, for at fastslå mængden og prisvirkningerne af den subsidierede import for EU-erhvervsgrenen, der fremstiller samme vare. Disse data, som omfattede transaktionsoversigter og prissammenligninger pr. varetype indgivet af både de stikprøveudtagne EU-producenter og stikprøveudtagne eksporterende producenter, indeholdt faktiske mængder, der var blevet solgt og faktureret i undersøgelsesperioden. Det blev fastslået, at de faktiske salgstal ofte afveg fra de tal, der var angivet i udbudsbetingelserne, da de faktiske salgsdata i modsætning til udbudsdata var inklusive de rabatter, uanset om de var udskudt eller ej, der blev givet i undersøgelsesperioden. Inden for hver bilmodel kan der desuden tilbydes flere typer aluminiumshjul, og bilfabrikanterne kan ikke forudsige det samlede salg af hver type i hele den pågældende bilmodels produktionslevetid. Udbudskontrakter afspejler typisk et anslået antal hjul, der skal leveres, og den nøjagtige mængde fastsættes normalt først få uger før leveringen. Analysen baseret på udbudsdata blev derfor anset for ikke at afspejle konkurrencevilkårene på markedet for aluminiumshjul nøjagtigt. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(661)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog ACEA sin anmodning om at vurdere mængde- og priskonkurrencen mellem leverandører på grundlag af deres tilbud og resultater i forbindelse med udbud. Da ACEA ikke fremlagde nye elementer til støtte for denne anmodning, fastholdt Kommissionen sin holdning som beskrevet i den foregående betragtning.

(662)

ACEA hævdede, at aluminiumshjul fra Marokko ikke svarer til hele det sortiment af aluminiumshjul, som EU-producenterne tilbyder, og at dem, der importeres fra Marokko, generelt er mindre aluminiumshjul.

(663)

Som anført i betragtning 53 har de varer, der fremstilles i Marokko, de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber samt de samme anvendelsesformål som dem, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Kommissionen bemærkede også, at de marokkanske producenter leverer en vifte af originaludstyr til EU-markedet, og at disse hjul skal overholde EU's standarder. Kommissionen fandt derfor, at en sammenligning af varetyper gav et mere nøjagtigt billede af pris- og mængdekonkurrencen mellem importen fra Marokko og EU-erhvervsgrenens salg. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(664)

ACEA (122), GOM (123) og DMA (124) hævdede i deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at aluminiumshjul fra Marokko og Unionen svarer til forskellige kurve af aluminiumshjul. De bemærkede, at import fra Marokko typisk omfatter mindre aluminiumshjul i den lavere ende af markedet snarere end dyrere større aluminiumshjul, aluminiumshjul med mere avancerede/tekniske overflader eller smedede aluminiumshjul. DMA hævdede, at det er i strid med artikel 15.1, 15.2 og 15.4 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger ikke at undersøge og tage hensyn til forskelle i varesammensætninger mellem aluminiumshjul importeret fra Marokko og aluminiumshjul fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(665)

I sine bemærkninger til afvisningen anførte EUWA (125), at selv om aluminiumshjul findes i forskellige størrelser, med forskellige overfladebehandlinger og typer af overflade, gør dette dem ikke automatisk usammenlignelige med henblik på prisanalyse. De hævder, at Kommissionens anvendelse af varekontrolnumre er et godt eksempel på, hvordan en undersøgelsesmyndighed kan tage højde for variationer i varer med henblik på at foretage prissammenligninger.

(666)

Kommissionen gentog sin holdning om, at varer, der fremstilles i Marokko, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber samt de samme anvendelsesformål som dem, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Kommissionen konstaterede derfor, at en sammenligning af varetyper er en mere nøjagtig fremlæggelse af pris- og mængdekonkurrencen mellem importen fra Marokko og EU-erhvervsgrenens salg. Følgelig afviste Kommissionen påstanden.

(667)

ACEA hævdede, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem importen fra Marokko og den påståede væsentlige skade. De påpegede, at klageren til trods for Tyrkiets øgede salg og markedsandel ikke har indledt en sag mod Tyrkiet. ACEA hævdede også, at alle hjul, der importeres fra Tyrkiet og andre tredjelande, underbød EU-erhvervsgrenens priser, hvilket efter deres opfattelse bryder årsagssammenhængen mellem den påståede skade og den meget mindre import fra Marokko.

(668)

EUWA var uenig i ACEA's påstand og bemærkede, at udviklingen i EU-producenternes salg i Unionen, både i absolutte og relative tal, ubestrideligt er negativ. Årsagen er, at urimelig subsidieret import fra Marokko har udkonkurreret EU-erhvervsgrenen, som mistede salgsmængder i Unionen i et hurtigere tempo end den nedgang i efterspørgslen, som ACEA har påpeget. EUWA fastholder, at de gennemsnitlige importpriser bekræfter, at årsagssammenhængen kun kan tilskrives Marokko. Gennemsnitspriserne for importen fra andre tredjelande, herunder Tyrkiet, er betydeligt højere end priserne ved import fra Marokko.

(669)

Som forklaret i afsnit 5.2.1 var markedsandelen for andre tredjelande tilsammen på 26 % i undersøgelsesperioden, hvilket er et fald på 4 procentpoint i forhold til 2022. Prisen på importen fra disse tredjelande var fortsat ca. 9 % højere end EU-prisen og betydeligt højere end prisen på importen fra Marokko. Selv om markedsandelen for importen fra Tyrkiet steg med 3 procentpoint i den betragtede periode, svarede importprisen fra Tyrkiet til EU-prisen og var 21 % højere end prisen på importen fra Marokko. På denne baggrund blev påstanden afvist.

(670)

Både Renault og ACEA har anført, at EU's bilindustri står over for en betydelig udfordring på grund af de indenlandske producenters begrænsede produktionskapacitet, hvilket fører til afhængighed af eksterne kilder for at imødekomme efterspørgslen. EU-producenterne kan ikke udelukkende forlade sig på lokale leverandører, da de ikke har den nødvendige kapacitet til at opfylde erhvervsgrenens behov. Som følge heraf skal ca. 20 % af de krævede aluminiumshjul købes via import. Der er flere fordele ved at købe fra Marokko, f.eks. lavere transportomkostninger sammenlignet med andre regioner, hvilket gør det til en omkostningseffektiv løsning. Desuden nyder Marokko godt af præferentiel adgang til det europæiske marked, hvilket kan lette handelen og sænke tolden, hvorved konkurrenceevnen for aluminiumshjul, der købes i Marokko, forbedres yderligere.

(671)

EUWA var uenig i denne påstand og anførte, at kapaciteten i de europæiske anlæg ikke udnyttes fuldt ud. Afhængigt af de modtagne ordrer tilpasser hvert anlæg sin arbejdsstyrke og antallet af skiftehold i overensstemmelse hermed. EUWA anfører, at der således er betydelig fleksibilitet til, at producenter af aluminiumshjul kan øge deres kapacitetsudnyttelse og imødekomme yderligere ordrer.

(672)

Kommissionen bemærkede, at Marokko ganske vist kan tilbyde omkostningsfordele såsom lavere transportomkostninger og præferentiel handelsadgang til Unionen, men dette synspunkt tager ikke fuldt ud højde for de bredere strategiske risici, der er forbundet med outsourcing af centrale komponenter. Indkøb af aluminiumshjul fra Marokko eller andre eksterne leverandører skaber sårbarheder i forsyningskæden, navnlig i betragtning af den globale økonomiske usikkerhed, svingende transportomkostninger og potentielle geopolitiske spændinger. En diversificeret forsyningskæde er helt sikkert vigtig, men en overdreven afhængighed af ikke-EU-leverandører kan bringe EU's modstandsdygtighed i fare på længere sigt.

(673)

Kommissionen bemærkede endvidere, at EU-forbruget i undersøgelsesperioden udgjorde 64,6 mio. enheder. EU-erhvervsgrenens samlede kapacitet var på 57,8 mio. enheder, mens den faktiske produktion nåede op på 46,9 mio. enheder. Dette efterlader stadig uudnyttet kapacitet i EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen havde således allerede tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække næsten 90 % af den indenlandske efterspørgsel efter aluminiumshjul. Forvaltningen af kapacitetsudnyttelsen (såsom justeringer af arbejdsstyrken og antal skiftehold) adskiller sig fra EU-anlæggenes teoretiske nominelle kapacitet, som er langt højere. Mange anlæg i EU opererer ikke med tre skiftehold og i nogle tilfælde ikke engang to. Som følge heraf er der et betydeligt potentiale for, at producenter af aluminiumshjul kan øge deres kapacitetsudnyttelse og acceptere flere ordrer, forudsat at originaludstyrsfabrikanter vælger at tildele disse ordrer til europæiske producenter. Påstanden om utilstrækkelig kapacitet blev derfor afvist.

(674)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ACEA, DMA og GOM, at en eventuel skade var selvforskyldt på grund af utilstrækkelig kapacitet i Unionen, hvilket gjorde import nødvendig. Dette er knyttet til just-in-time-strategien, som kræver, at leverandører af aluminiumshjul er fleksible og reagerer på ændringer i efterspørgslen. I den forbindelse er der særlige fordele ved indkøb fra Marokko og Tyrkiet i forhold til alternativer som Kina eller Thailand, som f.eks. lavere transportomkostninger og præferentiel adgang til EU-markedet gennem handelsaftaler. De hævdede, at importen fra tredjelande, herunder Marokko, er afgørende for at opretholde just-in-time-systemet i betragtning af den betydelige underkapacitet i EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul. Desuden underbygges påstanden om, at EU-erhvervsgrenen kan øge kapaciteten, når det er nødvendigt, ikke af beviser, og den er i strid med historiske data. ACEA, DMA og GOM hævdede, at EU-erhvervsgrenens fortsatte afvisning af at investere i tilstrækkelig kapacitet førte til selvforskyldt skade.

(675)

Kommissionen fremhævede, at denne påstand allerede var blevet behandlet i betragtning 673, og at der ikke var fremlagt nye beviser til støtte herfor. Kommissionen anerkendte, at EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul om nødvendigt kunne øge sin kapacitet med kort varsel. Kommissionen understregede imidlertid, at den skade, som EU-erhvervsgrenen står over for, ikke udelukkende kan tilskrives utilstrækkelig kapacitet eller just-in-time-strategier. Den grundlæggende årsag ligger i den markedsfordrejning, som er forårsaget af den subsidierede import, og som stiller EU-producenterne ringere i konkurrencen og hæmmer deres evne til at investere i den nødvendige kapacitet. Påstanden blev derfor afvist.

(676)

Renault bemærkede, at bilfabrikanterne løbende står over for udfordringer såsom stigende omkostninger, regler og illoyal konkurrence fra udlandet. Antisubsidieforanstaltninger vil bremse EU-bilindustriens energiomstilling, og yderligere told på aluminiumshjul fra Marokko vil underminere EU-industriens bestræbelser på at nedbringe produktionsomkostningerne og øge produktionen af batteridrevne elektriske køretøjer, hvilket i sidste ende vil skade udviklingen af denne sektor. ACEA bemærkede også, at indførelsen af antisubsidieforanstaltninger ikke er i Unionens interesse og vil forværre den allerede udfordrende situation for EU-bilfabrikanter, navnlig i segmentet for batteridrevne elektriske køretøjer.

(677)

EUWA var uenig i denne erklæring og forstod ikke begrundelsen for den. Principielt behandler Unionens eksterne handelspolitik alle økonomiske sektorer ens, når det gælder handelsbeskyttelse og bekæmpelse af illoyal handel. Aluminiumshjul tegner sig for en meget lille del af bilprisen (0,5 %). De hævdede derfor, at virkningen af en antisubsidietold ville være minimal for bilfabrikanterne.

(678)

Kommissionen bemærkede, at bilfabrikanter står over for samme udfordringer som hjulproducenter, såsom stigende omkostninger og konkurrence fra udlandet. Bilfabrikanterne nyder imidlertid nu godt af de afgifter, der pålægges elektriske køretøjer fra Kina, hvilket bidrager til at lette nogle af disse belastninger. På trods af udenlandsk konkurrence har bilproducenterne bevaret deres rentabilitet i modsætning til producenterne af aluminiumshjul, hvis rentabilitet er faldet betydeligt i den betragtede periode, jf. afsnit 4.4.3.4. Derfor afvises denne påstand.

(679)

Renault hævdede, at der ikke forekommer nogen væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen. Selv om der i klagen er en henvisning til 2019 i forbindelse med skadesanalysen, påpegede Renault, at sagen fokuserer på perioden fra 2020 til 2023, hvor der ikke er tegn på væsentlig skade. Indikatorerne viser positive resultater i denne periode. Hensynet til Unionens interesser tyder på, at der ikke er behov for antisubsidieforanstaltninger i dette tilfælde. Disse foranstaltninger vil i realiteten støtte en industri, der ikke udviser særlige tegn på væsentlig skade, og som allerede nyder godt af overdreven beskyttelse mod importkonkurrence.

(680)

Kommissionen anerkendte, at der i klagen var en henvisning til 2019, da det var den relevante periode, der omfattede de tre år forud for undersøgelsesperioden. Selve undersøgelsen fokuserede imidlertid på perioden fra 2020 til 2023, hvor undersøgelsesperioden specifikt omfattede kalenderåret 2023. Som anført i betragtning 606 tegner de fleste af de økonomiske indikatorer et negativt billede og viser klart, at EU-erhvervsgrenen står over for betydelige finansielle vanskeligheder. Nogle indikatorer viser positive tendenser, men EU-erhvervsgrenens generelle situation forværres fortsat. Denne forværring sker til trods for, at der findes foranstaltninger, og skyldes den aktuelle stigning i importen fra det pågældende land. Påstanden blev derfor afvist.

(681)

ACEA hævdede, at Kommissionen burde beregne en passende skadesmargen og anvende reglen om den lavest mulige told. De påpegede, at den kombinerede antidumping- og udligningstold ikke burde overstige skadesmargenen, som burde have været fastsat korrekt i den særskilte antidumpingundersøgelse til 3,7 % på grundlag af udbudspriserne.

(682)

Kommissionen bemærkede, at ACEA ikke påviste, at det ikke var i Unionens interesse at fastsætte udligningstolden til det samlede subsidiebeløb. Desuden er de skadesmargener, der blev fastsat i den særskilte antidumpingundersøgelse, højere end den kombinerede antidumping- og udligningstold. De prissammenligninger og den skadesmargen, som ACEA hævdede, kunne derudover ikke baseres på udbudspriserne af de årsager, der er nærmere forklaret i den særskilte antidumpingundersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(683)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte ACEA, DMA og GOM, at korrekte prissammenligninger bør omfatte fastsættelsen af en skadesmargen og anvendelsen af reglen om den lavest mulige told. De anførte, at der bør foretages passende prissammenligninger på grundlag af metoder, der er forenelige med WTO's regler, og som gør det muligt at fastsætte en skadesmargen og anvende reglen om den lavest mulige told.

(684)

Kommissionen bemærkede, at der i juni 2018 blev indført nye regler på antidumping- og antisubsidie-området for at modernisere og styrke EU's handelsbeskyttelsesforanstaltninger. En af de vigtigste ændringer var, hvordan EU anvender "reglen om den lavest mulige told". I henhold til de nye regler kan reglen om den lavest mulige told ikke længere anvendes i antisubsidieundersøgelser, medmindre det klart kan konkluderes, at det ikke er i Unionens interesse at fastsætte foranstaltningerne vedrørende det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb. I betragtning af de udligningsberettigede subsidiers handelsfordrejende karakter kan Kommissionen i denne procedure ikke klart konkludere, at det er i Unionens interesse at anvende reglen om den laveste told. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(685)

ACEA fremførte, at der ikke burde anvendes nogen potentielle antisubsidieforanstaltninger, før den tyske konkurrencemyndighed havde afsluttet en igangværende undersøgelse. Denne undersøgelse vedrører påståede kartelforhold på EU-markedet for aluminiumshjul, som kan begrænse fair konkurrence. Hvis de tyske kartelmyndigheder bekræfter deres bekymringer med hensyn til konkurrencebegrænsende adfærd, mener ACEA, at Kommissionen straks bør afslutte den nuværende undersøgelse og ophæve antidumpingforanstaltningerne over for importen af aluminiumshjul fra Kina og Marokko.

(686)

Kommissionen erkender, at den tyske kartelmyndighed har informeret om en undersøgelse af potentielle overtrædelser af konkurrencelovgivningen vedrørende producenter af aluminiumshjul til lette køretøjer. Der er dog endnu ikke klarhed over de specifikke forhold i forbindelse med undersøgelsen, og der er meget få offentligt tilgængelige oplysninger. Kommissionens nuværende undersøgelse påvirkes således kun i mindre omfang, og denne påstand afvises derfor.

(687)

ACEA hævdede, at hjul på eftermarkedet og OEM-markedet distribueres gennem separate kanaler, der ikke overlapper hinanden. Marokko eksporterer kun OEM-hjul. EU-erhvervsgrenen har en rentabilitet på 35 % i eftermarkedssegmentet, hvilket tyder på, at den ikke står over for væsentlig skade eller trussel om skade. ACEA anmodede Kommissionen om først at foretage en særskilt skadesanalyse for eftermarkeds- og OEM-segmenterne og fremlægge resultaterne i overensstemmelse hermed. På grundlag af ubestridte beviser fremlagt af klageren bør Kommissionen desuden konkludere, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade eller trussel om skade som følge af importen af aluminiumshjul fra Marokko i eftermarkedssegmentet.

(688)

Kommissionen bemærkede, at selv om aluminiumshjul i OEM- og eftermarkedssegmentet distribueres via forskellige salgskanaler, har de samme fysiske og tekniske egenskaber og er indbyrdes udskiftelige. Derfor bør OEM og eftermarkedet betragtes som særskilte salgskanaler snarere end særskilte segmenter. Størstedelen af salget, ca. 90 %, foregår via OEM-kanalen. Eftermarkedskanalen, som tegner sig for ca. 10 % af salget, har derfor en begrænset indvirkning på den samlede vurdering af EU-markedet. Denne indvirkning minimeres yderligere af, at de marokkanske producenter udelukkende solgte gennem OEM-kanalen, lige som de tre stikprøveudtagne EU-producenter, som næsten kun solgte gennem OEM-kanalen. Dette havde derfor ingen indvirkning på prissammenligningsanalysen, som blev foretaget på det mikroøkonomiske plan med udgangspunkt i data fra de eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter. På den baggrund besluttede Kommissionen derfor ikke at opdele forbruget i de to salgskanaler i forbindelse med undersøgelsen.

(689)

I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger gentog ACEA sin påstand om, at OEM- og eftermarkedssegmenterne burde analyseres særskilt for at vurdere skade og årsagssammenhæng. Denne påstand blev støttet af GOM og DMA. De hævdede, at Kommissionen ikke skelnede mellem OEM- og eftermarkedssegmentet, som de betragter som to forskellige markedssegmenter med væsentlige forskelle med hensyn til kunder, handelsmængder, indkøbsmetoder, prisfastsættelse og faktorer for fortjenesten. De hævdede, at disse forskelle påvirker, hvordan Kommissionen ser på mængde, pris og årsag, fordi importen fra Marokko ikke påvirker eftermarkedssegmentet. De anmodede Kommissionen om at behandle OEM- og eftermarkedssegmentet separat, hvilket efter deres opfattelse ville føre til den konklusion, at der ikke er nogen væsentlig skade eller trussel mod eftermarkedssegmentet, hvorved udligningstold ikke ville være berettiget. DMA hævdede endvidere, at den manglende skelnen mellem disse segmenter er i strid med artikel 15.1, 15.2, 15.4 og 15.5 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(690)

Som anført i betragtning 688 bemærkede Kommissionen, at selv om aluminiumshjul i OEM- og eftermarkedssegmentet sælges via forskellige kanaler, har de samme fysiske og tekniske egenskaber og er indbyrdes udskiftelige. Derfor sælges den samme vare i begge segmenter med et lignende endeligt anvendelsesformål. Kommissionen mener ikke, at der er behov for at adskille dem, og det er en retfærdig og juridisk begrundet tilgang at foretage skadesvurderingen for hele EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul, der omfatter alle salgskanaler. Kommissionen afviste derfor påstanden.

6.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(691)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af aluminiumshjul med oprindelse i Marokko.

(692)

ACEA fremførte i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, at indførelsen af foranstaltninger ikke er i EU-erhvervsgrenens interesse. De hævder, at udligningstold ikke vil føre til øget produktion, da EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet allerede er utilstrækkelig og ligger over bufferkapacitetsgrænserne. De hævder desuden, at Kommissionen fejlagtigt bagatelliserer virkningen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger, der blev indført i juli 2022.

(693)

Kommissionen fremhævede, at spørgsmålet om utilstrækkelig kapacitet blev behandlet i betragtning 673 og 675. EU-erhvervsgrenen har stadig uudnyttet kapacitet, der kan udnyttes til at øge produktionen. Selv om nogle anlæg ikke opererer på fuld kapacitet, har de fleksibilitet til at øge produktionen uden behov for nye investeringer eller større tilpasninger for at imødekomme efterspørgslen. Selv om ACEA ikke mener, at indførelsen af foranstaltninger vil medføre umiddelbare produktionsstigninger, er de langsigtede fordele ved sådanne foranstaltninger klare. Ved at modvirke illoyal konkurrence bidrager disse afgifter til at skabe et mere stabilt og forudsigeligt marked for EU-producenterne og tilskynder til investeringer og vækst i EU-erhvervsgrenen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(694)

ACEA hævder, at importen af aluminiumshjul er afgørende på grund af den manglende kapacitet i Unionen og dens afhængighed af "just-in-time"-systemet. Da EU's bilproducenter opererer på eller over bufferkapaciteten og ikke udviser interesse for at øge produktionen, kan de ikke købe yderligere aluminiumshjul i Unionen. ACEA hævder endvidere, at idéen om at erstatte importen fra Marokko med alternative leverandører er urealistisk. Der er kun 13,2 mio. aluminiumshjul til rådighed på verdensplan, og etablering af forretningsforhold med nye leverandører vil kræve langvarige udbudsprocedurer med risiko for varemangel og produktionsstop. Desuden deles den globale forsyning med andre regioner, og de tilgængelige kilder er fjerntliggende, hvilket er i strid med EU's just-in-time-system og miljømål. EU's bilfabrikanter skal diversificere leverandørerne, og Marokko er fortsat afgørende på grund af landets nærhed, dets handelsaftaler og forsyningssikkerhed. Påstanden om, at indkøb fra Marokko fører til sårbarheder, er misvisende, da diversificering gennem pålidelige, præferentielle handelspartnere som Marokko og Tyrkiet er nødvendig med henblik på en sikker forsyningskæde.

(695)

Kommissionen erkendte, at spørgsmålene vedrørende kapacitet og just-in-time-systemet blev behandlet i betragtning 675. Den bemærkede, at selv om ACEA understreger de logistiske udfordringer i forbindelse med indkøb fra fjerntliggende regioner, berettiger dette ikke fortsat afhængighed af import fra Marokko. Kommissionen understregede, at en styrkelse af lokal produktion vil bidrage til at afbøde de risici, der er forbundet med sårbarheder ved en ekstern forsyningskæde, navnlig i lyset af den geopolitiske usikkerhed. Diversificering bør ikke kun være afhængig af specifikke tredjelande, men bør fokusere på at sikre fair konkurrence og investere i indenlandsk kapacitet for at genskabe lige vilkår. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(696)

ACEA hævder, at indførelsen af udligningstold på marokkanske aluminiumshjul vil have en negativ indvirkning på EU's bilproducenter og være til skade for forbrugerne. De fremhæver flere vigtige faktorer, herunder det forhold, at aluminiumshjul udgør en lille procentdel (0,7 %) af bilfabrikanternes omkostninger, hvorimod EU's bilsektor er afgørende for økonomien og bidrager med 6,8 % af beskæftigelsen i Unionen og 171,4 mia. EUR i årlig eksport. De understreger også, at EU's bilproducenter løbende har stået over for udfordringer, herunder manglen på halvledere, stigende energiomkostninger og forstyrrelser i forsyningskæden som følge af krigen i Ukraine, som alle har svækket produktionskapaciteten. EU's bilindustri er allerede under pres fra de eksisterende handelsbeskyttelsesforanstaltninger, og udligningstold vil forværre denne situation. I betragtning af disse faktorer understreger ACEA, at indførelsen af udligningstold kun vil øge omkostningerne for EU-producenterne, navnlig i sektoren for batteridrevne elektriske køretøjer, uden at det vil gavne industrien for aluminiumshjul eller løse Unionens udfordringer.

(697)

Kommissionen bemærkede, at mens ACEA fremhæver flere udfordringer, som EU's bilindustri står over for, tager deres argumentation ikke højde for den bredere sammenhæng med markedsfordrejninger som følge af subsidieret import fra Marokko. Udligningstold er afgørende for at genoprette fair konkurrence og sikre EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul på lang sigt. Mens aluminiumshjul udgør en lille procentdel af bilfabrikanternes omkostninger, lægger deres kumulative virkning sammen med andre udfordringer et betydeligt pres på EU-producenterne. Afhængighed af subsidieret import undergraver EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne. Den foreslåede udligningstold vil bidrage til at skabe lige vilkår, tilskynde til investeringer, øge kapaciteten og gavne både forbrugerne og EU's bilsektor på lang sigt. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(698)

ACEA gentog den påstand, der tidligere var fremsat, om, at der ikke bør indføres udligningstold, før den tyske konkurrencemyndigheds igangværende undersøgelse er afsluttet. De hævdede, at Kommissionen burde have taget yderligere skridt til at indsamle flere oplysninger, eventuelt ved at anmode Tyskland om samarbejde. De bemærker, at EU-producenterne af aluminiumshjul forsøger at begrænse konkurrencen, både inden for Unionen og fra import, hvilket i sidste ende strider imod Unionens bedste interesser.

(699)

Kommissionen erkendte, at denne påstand blev behandlet i betragtning 686. Den bemærkede, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet, og at det er hensigtsmæssigt at afvente det officielle resultat, inden der drages konklusioner i denne henseende. Kommissionen afviste derfor påstanden.

7.   ENDELIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

(700)

På baggrund af konklusionerne vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15 indføres en endelig udligningstold.

7.1.   De endelige udligningsforanstaltningers niveau

(701)

I henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 1, tredje afsnit, må den endelige udligningstold ikke være højere end det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb.

(702)

I henhold til artikel 15, stk. 1, fjerde afsnit, fremgår det, at "hvis Kommissionen på grundlag af alle fremlagte oplysninger foreløbigt klart kan fastslå, at det ikke er i Unionens interesse, at tolden fastsættes i overensstemmelse med tredje afsnit, skal udligningstolden være lavere, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen".

(703)

Som allerede forklaret i betragtning 682 og 684 fastsættes niveauet for udligningsforanstaltningerne under henvisning til artikel 15, stk. 1, tredje afsnit.

(704)

Kommissionen overvejede også, om nogle af subsidieordningerne er subsidier, som er betinget af eksportresultater, og som har til formål at reducere eksportpriserne og dermed øge dumpingmargenerne, således at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at nedsætte dumpingmargenen med de subsidiebeløb, der er konstateret i forbindelse med subsidier, der er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 1. Eftersom Kommissionen ikke havde udlignet eventuelle eksportbetingede subsidieordninger, indførte den derfor den endelige udligningstold på niveau med det konstaterede endelige subsidiebeløb ud over den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EU) 2023/99.

(705)

På grundlag af ovenstående bør de endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Virksomhed

Endelig udligningstold

DMA

31,4 %

Hands 8

5,6 %

Al anden import med oprindelse i Marokko

5,6 %

(706)

Den individuelle udligningstold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret for den pågældende virksomhed under undersøgelsen. Toldsatsen finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") således udelukkende anvendelse på importen af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af den nævnte virksomhed. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "al anden import med oprindelse i Marokko".

(707)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle toldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(708)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle udligningstold. Virksomheder med individuel udligningstold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den udligningstold, der finder anvendelse på "al anden import med oprindelse i Marokko".

(709)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og bør i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(710)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra den virksomhed, der er omfattet af en lavere individuel toldsats, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

8.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(711)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (126) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(712)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 25, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig udligningstold på importen af hjul af aluminium til motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8701 -8705 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode: 8708 70 10 15, 8708 70 10 50, 8708 70 50 15 og 8708 70 50 50) og med oprindelse i Marokko.

2.   De endelige udligningstoldsatser fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk.1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Endelig udligningstold

Taric-tillægskode

Dika Morocco Africa S.A.

31,4 %

C897

Hands 8 S.A.

5,6 %

C873

Al anden import med oprindelse i Marokko

5,6 %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle udligningstoldtoldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: "Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af aluminiumshjul, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Marokko. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte." Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i Marokko.

4.   Hvis der indgives en erklæring om overgang til fri omsætning vedrørende den i stk. 1 omhandlede vare, uanset dens oprindelse, angives antallet af enheder af den importerede vare i det relevante felt i erklæringen, jf. dog den supplerende enhed, der er defineret i den kombinerede nomenklatur.

5.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)   EUT C 1483 af 16.2.2024, s. 1.

(3)  Udtrykket "GOM" anvendes i denne forordning i bred forstand og omfatter statsrådet samt alle ministerier, tjenester, organer og myndigheder på centralt, regionalt eller lokalt plan.

(4)  Tron-sagsnummer: t24.001626.

(5)   EUT C 464 af 17.11.2021, s. 19.

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/99 af 11. januar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse hjul af aluminium med oprindelse i Marokko (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/99/oj, EUT L 10 af 12.1.2023, s. 1).

(7)  Udtrykket "GOC" anvendes i denne forordning i bred forstand og omfatter statsrådet samt alle ministerier, tjenester, organer og myndigheder på centralt, regionalt eller lokalt plan.

(8)  Tron-sagsnummer: t24.003099 og t24.003771.

(9)   EFT L 70 af 18.3.2000, s. 2, med senere ændringer. Den konsoliderede udgave findes på hhttps://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:02000A0318(01)-20190719.

(10)   EUT L 176 af 5.7.2011, s. 2.

(11)  Endelig rapport fra det voldgiftspanel, der er nedsat i henhold til artikel 307 i associeringsaftalen mellem Ukraine på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side, "Restrictions applied by Ukraine on exports of certain wood products to the European Union" (foreligger ikke på dansk), af 11. december 2020.

(12)   https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-history?caseId=2716.

(13)  TRON-sagsnummer, t24.009219-23/10/2024.

(14)  Hong Kong Companies Registry. Kan tilgås på: https://www.e-services.cr.gov.hk/.

(15)  Morocco, China Sign Agreement on Joint Implementation Plan for Belt and Road Initiative. Kan tilgås på: https://www.moroccoworldnews.com/2022/01/346356/morocco-china-agree-on-morocco-china-belt-and-road-initiative (senest tilgået den 5.februar 2025).

(16)  Morocco and China sign Joint Belt and Road Implementation Plan. Kan tilgås på: https://diplomatie.ma/en/morocco-and-china-sign-joint-belt-and-road-implementation-plan (senest tilgået den 5. februar 2025).

(17)  Panelrapport, Mexico – Anti-dumping measures on rice, punkt 7.193-7.194.

(18)  AMDIE's årsberetning for 2021. Kan tilgås på: https://www.morocconow.com/wp-content/uploads/2023/04/Rapport-dactivite-AMDIE-2021-Francais-.pdf (senest tilgået den 18. januar 2025).

(19)  Ibid.

(20)  Fabrikken i Tanger. Kan tilgås på: https://www.renaultgroup.com/groupe/implantations/usine-tanger (senest tilgået den 18. december 2024).

(21)  Oxford Business Group, 2018 Morocco Report, "Industry overview: New ecosystem s. 85-91. Kan tilgås på: https://oxfordbusinessgroup.com/reports/morocco/2018-report/industry (senest tilgået den 18. januar 2025).

(22)  Tanger Free Zone. Kan tilgås på: https://industrial-estate.gov.ma/fiche-zone.php?lang=en&id=447&nature_offer=-1&area=-1&area_max=0 (senest tilgået den 18. december 2024).

(23)  Tanger Automotive City. Kan tilgås på: https://industrial-estate.gov.ma/fiche-zone.php?lang=en&id=305&nature_offer=-1&area=-1&area_max= (senest tilgået den 18. december 2024).

(24)  Atlantic Free Zone. Kan tilgås på: https://industrial-estate.gov.ma/fiche-zone.php?lang=en&id=500&nature_offer=-1&area=-1&area_max= (senest tilgået den 18. december 2024).

(25)  Planen for fremskyndelse af industrien 2014-2020. Kan tilgås på: https://www.mcinet.gov.ma/en/content/industrial-acceleration-plan-2014-2020 (senest tilgået den 3. januar 2025).

(26)  Ibid.

(27)  CDG: Supporting the PSA Group in the establishment of a car factory in Morocco. Kan tilgås på: https://cdg.ma/en/cdg-cdg-supporting-psa-group-establishment-car-factory-morocco (senest tilgået den 3. januar 2025).

(28)  PSA Peugeot Citroën and the Kingdom of Morocco signed an agreement for the implementation of an industrial complex. Kan tilgås på: https://www.mcinet.gov.ma/en/content/psa-peugeot-citro%C3%ABn-and-kingdom-morocco-signed-agreement-implementation-industrial-complex-0# (senest tilgået den 3. januar 2025).

(29)  Plan d’Accélération Industrielle, s. 2. Kan tilgås på: https://attijarientreprises.com/sites/default/files/2022-03/Plan_d_Acceleration_Industrielle.pdf (senest tilgået den 3. januar 2025).

(30)  Decree No. 2-14-715 of 2 Rabii 11436 (25 December 2014) designating the authorising officers of the special allocation account entitled the Industrial Development and Investment Fund.

(31)  Der blev også indgået en partnerskabsaftale med Banque Central Populaire og Banque Marocain du Commerce Extérieur i juli 2015 og med Crédit Agricole du Maroc i juni 2023. Kan tilgås på: https://www.maroc.ma/en/news/automotive-industry-ministry-professional-association-sign-agreement-support-operators (senest tilgået den 9. januar 2025).

(32)  I denne forordning henviser "CITIC Group Corporation" til den øverste modervirksomhed, og "CITIC Group" henviser til gruppen af virksomheder under CITIC Group Corporation.

(33)  Se f.eks.: Why Morocco. Kan tilgås her: https://www.morocconow.com/why-morocco/ og her: https://www.morocconow.com/wp-content/uploads/2021/11/PitchGeneraliste.pdf (senest tilgået den 10. januar 2025). Morocco: Hub of Africa. Kan tilgås på: https://millermagazine.com/blog/morocco-hub-of-africa-2650 (senest tilgået den 10. januar 2025). Morocco. A sea of opportunity beyond the Mediterranean. Kan tilgås på: https://www.roncucciandpartners.com/en/2024/05/28/morocco-a-sea-of-opportunity-beyond-the-mediterranean/ (senest tilgået den 10. januar 2025). Morocco Has Become Global Hub in Several Advanced Sectors, Says Gov't Head. Kan tilgås på: https://www.maroc.ma/en/news/morocco-has-become-global-hub-several-advanced-sectors-says-govt-head (senest tilgået den 10. januar 2025). Morocco's Manufacturing Mission. Kan tilgås på: https://sponsored.bloomberg.com/article/morocco-now/morocco-s-manufacturing-mission (senest tilgået den 10. januar 2025). Morocco emerging as key global production hub. Kan tilgås på: https://www.business-sweden.com/insights/blog/morocco-emerging-as-key-global-production-hub/ (senest tilgået den 10. januar 2025). Discover Morocco. Kan tilgås på: https://www.tangermedzones.com/en/discover-morocco/ (senest tilgået d 10. januar 2025). Morocco: A trade hub for Africa and Europe. Kan tilgås på: https://www.meed.com/morocco-a-trade-hub-for-africa-and-europe/ (senest tilgået den 10. januar 2025). Morocco turns to hi-tech manufacturing. Kan tilgås på: https://african.business/2022/04/energy-resources/morocco-turns-to-hi-tech-manufacturing (senest tilgået d 10. januar 2025).

(34)  2016 Several Opinions of the State Council on Promoting the Innovative Development of Processing Trade, NDRC [2016] No. 4. Findes her https://www.gov.cn/zhengce/content/2016-01/18/content_5033735.htm (senest tilgået den 10. januar 2025).

(35)  Morocco, China to establish Silk Road business council. Kan tilgås på: https://eng.yidaiyilu.gov.cn/p/51195.html (senest tilgået den 17. januar 2025).

(36)  Sinosure and Morocco's Foreign Trade Bank Signed a Framework Cooperation Agreement. Kan tilgås på: https://www.sohu.com/a/311265067_264447 og her: https://www.sinosure.com.cn/mobile/xbdt/195980.shtml (senest tilgået den 10. januar 2025).

(37)  China and Morocco sign a cooperation plan for jointly building the Belt and Road Initiative. Kan tilgås på: https://www.ndrc.gov.cn/fzggw/wld/njz/lddt/202201/t20220105_1311482.html (senest tilgået den 10. januar 2025).

(38)  Ibid.

(39)  China, Morocco sign joint implementation plan of BRI. Kan tilgås på: https://eng.yidaiyilu.gov.cn/p/212818.html (senest tilgået den 6. februar 2025).

(40)  Morocco and China sign Joint Belt and Road Implementation Plan. Kan tilgås på: https://diplomatie.ma/en/morocco-and-china-sign-joint-belt-and-road-implementation-plan (senest tilgået den 5. februar 2025).

(41)  Belt and Road to get $113b in CITIC financing. Kan tilgås på: http://english.www.gov.cn/news/top_news/2015/06/26/content_281475134729436.htm (senest tilgået den 6. december 2024).

(42)  Chinese auto parts manufacturer CITIC to set up 3rd plant in Morocco, 17. februar 2022. Kan tilgås på: https://eng.yidaiyilu.gov.cn/p/222859.html (senest tilgået den 17. januar 2025). Dicastal Morocco Africa renforce sa présence au Maroc. Kan tilgås på: https://www.mcinet.gov.ma/fr/actualites/discatal-morocco-africa-renforce-sa-presence-au-maroc (senest tilgået den 17. januar 2025). Chinese auto parts manufacturer CITIC to set up 3rd plant in Morocco. Kan tilgås på: https://english.news.cn/africa/20220217/fbad9addfab64c918ad17863e55c0b13/c.html (senest tilgået den. 17. januar 2025).

(43)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1).

(44)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 af 24. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten og om endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold og om opkrævning af den endelige udligningstold på den registrerede import af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten (EUT L 201 af 25.6.2020, s. 10.).

(45)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 af 15. marts 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien (EUT L 88 af 16.3.2022, s. 24).

(46)  Dom af 28. november 2024, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE, og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE, forenede sager C-269/23P og C-272/23P, ECLI:EU:C:2024:984, præmis 74-110.

(47)  Retten nåede i sag T-480/20 til den samme konklusion: "Den kinesiske og den egyptiske stat oprettede således SETC-zonen i et snævert samarbejde som en zone med særlige retlige og økonomiske kendetegn, som gjorde det muligt for den kinesiske stat at indrømme de kinesiske virksomheder i denne zone alle de fordele, der var uadskilleligt forbundet med det kinesiske "ét bælte, én vej"-initiativ." (præmis 91) (fremhævelse tilføjet).

(48)  Economic Herald. CITIC Dicastal, A new force for Chinese manufacturing to take off overseas, 15. juli 2019. Kan tilgås på: https://www.jingjidaokan.com (senest tilgået den 18. januar 2025).

(49)  Economic Herald. CITIC Dicastal, A new force for Chinese manufacturing to take off overseas, 15. juli 2019. Kan tilgås på: https://www.jingjidaokan.com (senest tilgået den 18. januar 2025). China Nonferrous Metals News. Building a New Bridge of China-Africa Practical Cooperation – Citic Dicastal's North Africa Factory, 2023. Kan tilgås på: https://www.chinania.org.cn/html/hangyexinwen/guoneixinwen/2023/0602/53398.html og her http://world.people.com.cn/n1/2023/0522/c1002-32691419.html (senest tilgået den 10. januar 2025).

(50)  MOROCCO: First North African Belt and Road Agreement Signed with China. Kan tilgås på: https://research.hktdc.com/en/article/OTYyNTgwNjYx (senest tilgået den 5. februar 2025).

(51)  Guiding Principles on Financing the Development of the Belt and Road. Kan tilgås på: https://eng.yidaiyilu.gov.cn/p/13757.html (senest tilgået den 10. januar 2025).

(52)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/99 af 11. januar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse hjul af aluminium med oprindelse i Marokko (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/99/oj (EUT L 10 af 12.1.2023, s. 1).

(53)  Dom af 28. november 2024, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE, og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE, forenede sager C-269/23P og C-272/23P, ECLI:EU:C:2024:984, præmis 84.

(54)  Dokument L/978, vedtaget den 13. maj 1959 (Bilag A.4), punkt 11.

(55)  Jf. C-269/23P, præmis 77.

(56)  Jf. C-269/23P, præmis 84.

(57)  Reviderede rapporter for 2018-2023 fra Changsha Dicastal indgivet som svar på mangelskrivelse nr. 1 og indsamlet som bevis under kontrolbesøget; lister over konti "Gæld" og "Fordringer" indsendt af Changsha Dicastal som svar på mangelskrivelse nr. 4.

(58)  Tabel E-2.2.1.c "Lån" som svar på mangelskrivelse nr. 3 og revideret under kontrolbesøget på stedet samt en liste over alle lån modtaget i perioden 2017-2022 som svar på mangelskrivelse nr. 4.

(59)  Ibid.

(60)  WT/DS379/AB/R (US – Anti-dumping and Countervailing Duties on Certain Products from China), appelorganets rapport af 11. marts 2011, DS 379, punkt 318. Jf. også WT/DS436/AB/R (US — Carbon Steel (India)), appelorganets rapport af 8. december 2014, punkt 4.9-4.10 og 4.17-4.20, og WT/DS437/AB/R (US — Countervailing Duty Measures on Certain Products from China), appelorganets rapport af 18. december 2014, punkt 4.92.

(61)  WT/DS379/AB/R (US – Anti-dumping and Countervailing Duties on Certain Products from China), appelorganets rapport af 11. marts 2011, DS 379, punkt 318.

(62)  WT/DS379/AB/R (US – Anti-dumping and Countervailing Duties on Certain Products from China), appelorganets rapport af 11. marts 2011, DS 379, punkt 349.

(63)  CITIC Dicastal Co., Ltd.'s acquisition of Dicastal (Asia) Investment Holding Co., Ltd. Kan tilgås på: https://scjgj.beijing.gov.cn/ztzl/jyzjzajgs/jyzjzjyajgs/202311/t20231103_3294853.html (senest tilgået den 9. januar 2025).

(64)  CITIC Limited. Årsrapport for 2019. Kan tilgås på: https://www.citic.com/uploadfile/2020/0421/20200421062822309.pdf (senest tilgået den 9. januar 2025).

(65)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2447/oj (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(66)  Reviderede rapporter for 2018-2023 fra Changsha Dicastal indgivet som svar på mangelskrivelse nr. 1 og indsamlet som bevis under kontrolbesøget; lister over konti "Gæld" og "Fordringer" indsendt af Changsha Dicastal som svar på mangelskrivelse nr. 4.

(67)  About CITIC. Brief introduction. Kan tilgås på: https://www.group.citic/en/About_CITIC/Brief_Introduction/ (senest tilgået den 8. januar 2025).

(68)  Panelrapport, US – Supercalendered Paper, punkt 7.174 og 7.175.

(69)  Domstolens dom af 14. december 2017, European Bicycle Manufacturers Association (EBMA) mod Giant (China) Co. Ltd, sag C-61/16 P, præmis 65.

(70)  CITIC. Corporate Governance and Risk Management. Kan tilgås på: https://www.group.citic/en/About_CITIC/Governance_Risk/ (senest tilgået den 9. januar 2025).

(71)  CITIC Group Corporation havde mere end 2 000 dattervirksomheder pr. september 2024. Kan tilgås på: https://www.group.citic/uploadfile/2022/1121/子公司名单.pdf (senest tilgået den 10. januar 2025).

(72)  Announcement of continuing connected transactions of 20 November 2023, s. 13. Kan tilgås på: https://tools.euroland.com/tools/Pressreleases/GetPressRelease/?ID=4425436&lang=en-GB&companycode=hk-cpf&v= (senest tilgået den 9. januar 2025).

(73)  Findes her: http://www.cvca.org.cn/home/rwxx/rwxx.html?page=liuerfei (senest tilgået den 9. januar 2025).

(74)  CITIC. Brief introduction. Kan tilgås på: https://www.group.citic/en/About_CITIC/Brief_Introduction/ (senest tilgået den 9. januar 2025).

(75)  Forge ahead courageously on the new journey of great rejuvenation - the report of the 20th National Congress of the Communist Party of China has aroused warm response in CITIC Group. Kan tilgås på: https://www.citic.com/html/2022/News_1021/2589.html (senest tilgået den 9. januar 2025).

(76)  CITIC Dicastal held strategic talks with BYD and was invited to attend BYD's new energy vehicle core supplier conference. Kan tilgås på: https://www.dicastal.com/Index/Detail/index/cid/070213/id/338 (senest tilgået den 19. januar 2025).

(77)  Gao Xiuying, tidligere medlem af det stående udvalg i CCP's komité i CITIC Dicastal Co., Ltd., blev ekskluderet af partiet og afskediget fra sin post. Kan tilgås på: https://www.chinanews.com.cn/gn/2024/12-13/10335966.shtml (senest tilgået den 19. januar 2025).

(78)  Zhang Jian – personal profile. Kan tilgås på: https://vip.stock.finance.sina.com.cn/corp/view/vCI_CorpManagerInfo.php?stockid=000998&Pcode=30383454&Name=%D5%C5%BC%E1 (senest tilgået den 19. januar 2025).

(79)  China CITIC Bank – Directors. Kan tilgås på: https://www.citicbank.com/about/survey/directorate/ (senest tilgået den 19. januar 2025). CITIC Group – Group leadership – Group Party Committee. Kan tilgås på: https://www.group.citic/html/About_CITIC/Directors_Senior/ (senest tilgået den 19. januar 2025). CITIC Group – Group leadership – Senior Management. Kan tilgås på: https://www.group.citic/html/About_CITIC/Directors_Senior/ (senest tilgået den 19. januar 2025).

(80)  Ibid.

(81)  China CITIC Bank. Årsberetningen for 2023, s. 176 og 178. Kan tilgås på: https://www.citicbank.com/about/investor_1011/financialaffairs/report/2023/202404/P020240429732182698660.pdf (senest tilgået den 9. januar 2025).

(82)  Articles of Association of China CITIC Bank Co., Ltd. Kan tilgås på: https://www.citicbank.com/about/survey/regulation/202110/P020240730610518853121.pdf (senest tilgået den 9. januar 2025).

(83)  Jf. Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kinas økonomi, SWD (2017) 483 final/2 af 20.12.2017. Kan tilgås på https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.

(84)  Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/99 af 11. januar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 18 af 19.1.2023, s. 66), navnlig afsnit 3.3.1, betragtning 41-70.

(85)  CITIC Group: Implementing national strategies and comprehensively deploying the "Belt and Road". Findes her: https://www.foundation.citic/icms/null/null/ns:LHQ6LGY6LGM6MmM5Y2Q1OGU1ZWM2ODE4YzAxNWY1MTU3YzUyMDAwY2IscDosYTosbTo=/show.vsml (senest tilgået den 10. januar 2025).

(86)  CITIC Dicastal, A new force for Chinese manufacturing to take off overseas, Editorial Department of this Journal, 15.7.2019. Kan tilgås på: https://www.jingjidaokan.com › null.

(87)  Se Qinhuangdao-gennemførelsesplanen fra 2020 om aktiv deltagelse i opførelsen af "Belt and Road"-projektet og fremme af internationalt samarbejde om produktionskapacitet. Kan tilgås på: http://fgw.qhd.gov.cn/home/details?code=MTk0MTkzNzM4Mzk2&pcode=MA%CE%B3%CE%B3&id=461926 (senest tilgået den 10. januar 2025).

(88)  Notice of the General Office of the People's Government of Hebei Province on Issuing the Implementation Plan for Actively Participating in the Construction of the "Belt and Road" and Promoting International Production Capacity Cooperation, 2018/110. Kan tilgås på: http://fgcx.bjcourt.gov.cn:4601/law?fn=lar1478s159.txt and https://law.esnai.com/mview/189605 (senest tilgået den 18. januar 2025).

(89)  The 2020 Strategic agreement between CITIC and SINOSURE. Findes her: https://www.group.citic/html/2020/News_1123/2317.html (senest tilgået den 10. januar 2025).

(90)  Policy-based export insurance credit strongly supports the "six stability" and "six guarantees" work of our province, 2021. Kan tilgås på: https://dfjr.hebei.gov.cn (senest tilgået den 18. januar 2025).

(91)  The Hebei Branch of the Export-Import Bank of China is making every effort to implement the special loan plan to help stabilize the basic foreign trade situation. Kan tilgås på: http://www.eximbank.gov.cn/info/jgdt/202102/t20210208_25738.html (senest tilgået den 10. januar 2025).

(92)  Panelrapport, Korea – Commercial Vessels, punkt 7.411-7.413.

(93)  Federal Bank of St. Louis. Kan tilgås på: https://fred.stlouisfed.org (senest tilgået den 7. februar 2025).

(94)  International Financial Statistics. Country Notes, s. 113. Kan tilgås på: https://www.elibrary.imf.org/display/book/9781455217588/9781455217588.xml (senest tilgået den 7. februar 2025).

(95)  Dahir n° 1-95-213 du 14 joumada II 1416 (8 novembre 1995) portant promulgation de la loi-cadre n° 18-95 formant charte de l'Investissement.

(96)  Décret n° 2-00-895 du 6 kaada 1421 (31 janvier 2001) pris pour I'application des articles 17 et 19 de la loi-cadre no 18-95 formant charte de I'investissement; Décret n°2-15-625 modifiant le décret n° 2-00-895 du 6 kaada 1421 (31 janvier 2001) pris pour l'application des articles 17 et 19 de la loi-cadre n°18-95 formant charte de l'investissement; Décret n° 2-04-847 du 8 ramadan 1425 (22 octobre 2004) complétant le décret n° 2-00-895 du 6 kaada 1421 (31 janvier 2001) pris pour l'application des articles 17 et 19 de la loi-cadre n° 18-95 formant charte de l'investissement.

(97)  Dekret nr. 1-14-195 af 24. december 2014 om gennemførelse af finanslov nr. 100-14 for regnskabsår 2015.

(98)  Al Hociema, Berkane, Jerada, Nador, Oujda-Amgad, Taounate, taourirt, Taza, Tétouan, Chefchaouen, Larache, Tanger Assilah, Beni Makada, Tata, Smara, Boujdour, Guelmim, Oued Dahab, Tan Tan.

(99)  Industri- og handelsministeriet. Den kinesiske gruppe CITIC Dicastal og den marokkanske stat underskriver en investeringsaftale om et industriprojekt i bilindustrien, juli 2018. Kan tilgås på: https://www.mcinet.gov.ma/en/content/chinese-group-citic-dicastal-and-moroccan-state-sign-investment-agreement-industrial-project (senest tilgået den 17. december 2024).

(100)  WT/DS379/AB/R (US – Anti-dumping and Countervailing Duties on Certain Products from China), appelorganets rapport af 11. marts 2011, DS 379, punkt 318. Jf. også WT/DS436/AB/R (US — Carbon Steel (India)), appelorganets rapport af 8. december 2014, punkt 4.9-4.10 og 4.17-4.20, og WT/DS437/AB/R (US — Countervailing Duty Measures on Certain Products from China), appelorganets rapport af 18. december 2014, punkt 4.92.

(101)  Attijariwafa Bank, Offre dédiée. Kan tilgås på: https://www.attijariwafabank.com/fr/profil/grande-entreprise-pme/plans-dedies (senest tilgået den 17. december 2024).

(102)  Industri- og handelsministeriet. Signature d'une convention de partenariat pour la mise en place d'un dispositif financier pour accompagner les opérateurs du secteur automobile, 15. juni 2023. Kan tilgås på: https://www.mcinet.gov.ma/fr/actualites/signature-dune-convention-de-partenariat-pour-la-mise-en-place-dun-dispositif-financier (sidst tilgået den 18. december 2024).

(103)  AttijariWafa Bank, Offre dédiée. Kan tilgås på: https://www.attijariwafabank.com/fr/profil/grande-entreprise-pme/plans-dedies (senest tilgået den 9. januar 2025).

(104)  AttijariWafa Bank, Offre dédiée. Kan tilgås på: https://www.attijariwafabank.com/fr/profil/grande-entreprise-pme/plans-dedies (senest tilgået den 9. januar 2025).

(105)  Bilag 4a fra kontrolbesøget hos GOM.

(106)  Bilag 43 til GOM's svar på mangelskrivelsen.

(107)  Jf. f.eks. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1344 af 12. august 2019 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Indonesien (EUT L 212 af 13.8.2019, s. 1), betragtning 117.

(108)  International Financial Statistics. Country Notes, s. 113. Kan tilgås på: https://www.elibrary.imf.org/display/book/9781455217588/9781455217588.xml (senest tilgået den 7. februar 2025).

(109)  Kan tilgås på: https://www.macmap.org/en/download (sidst tilgået den 4. december 2024).

(110)  Jf. artikel 159, stk. 2, og artikel 173, stk. 1, og tillæg III til toldloven. I toldlovens artikel 173-1 hedder det: " Varer, der kan være genstand for den godtgørelsesordning, der er indført ved artikel 159 i den nævnte toldlov, er de varer, der er opført i bilag III til nærværende dekret ".

(111)  Artikel 164.1 i toldloven.

(112)  I henhold til "Loi n° 19-94 Relative aux Zones Franches d'Exportation', Bulletin Officiel, 1995-02-15, no 4294, s. 117-121, efterfølgende ændret ved lov 14.21 for at ændre termen "zone franche" til "zone d'accélération industrielle". Se også "Code des douanes et impôts indirects relevant de l'administration des douanes et impôts indirects approuvé par le dahir portant loi n° 1-77-339 du 25 chaoual 1397 (9 octobre 1977), tel qu'il a été modifié et complété".

(113)  Cour des Comptes. Espaces d'acceuil industriels. Kan tilgås på: https://www.courdescomptes.ma/wp-content/uploads/2023/01/9.-Espaces-dacceuil-industriels.pdf (senest tilgået den 17. december 2024).

(114)  Organisk lov nr. 08-21 om ændring og supplering af organisk lov nr. 02-12 om udnævnelse til højere stillinger i henhold til bestemmelserne i forfatningens artikel 49 og 92. Kan tilgås på: https://courconstitutionnelle.ma/Documents/LoisOrganique/08-21-fr.pdf (senest tilgået den 13. februar 2025).

(115)  Constitution Marocaine. Kan tilgås på: https://www.bladi.net/img/pdf/Constitution-maroc-2011.pdf (senest tilgået den 13. februar 2025).

(116)  WTO DS379/AB/R (US — Anti-Dumping and Countervailing Duties on Certain Products from China), appelorganets rapport af 11. marts 2011, punkt 582.

(117)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1221 af 14. juli 2022 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af aluminiumshjul med oprindelse i Marokko (EUT L 188 af 15.7.2022, s. 144, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1221/oj).

(118)  Tron-sagsnummer: t25:001776.

(119)  Tron-sagsnummer: t25:001772.

(120)  Tron-sagsnummer: t25:001778.

(121)  Tron-sagsnummer: t25:001846.

(122)  Tron-sagsnummer: t25:001776.

(123)  Tron-sagsnummer: t25:001772.

(124)  Tron-sagsnummer: t25:001778.

(125)  Tron-sagsnummer: t25:001846.

(126)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L af 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/500/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)