(1)

Transaktioner vedrørende kryptoaktiver, herunder deres udstedelse, valideres og registreres via konsensusmekanismer, dvs. reglerne og procedurerne for at nå til enighed om validering af en transaktion mellem netknudepunkter, der indgår i distributed ledger technology (DLT-netknudepunkter), som også har ansvar for at føre fortegnelser over alle transaktioner i en distributed ledger. Opnåelsen af konsensus, som kræver anvendelse af materialer og computerkraft, har klima- og miljøindvirkninger, som varierer på tværs af DLT'er afhængigt af deres særlige karakteristika.

(2)

Passende identifikation og oplysning af de indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger, som er forbundet med anvendelsen af konsensusmekanismer til udstedelse af kryptoaktiver, er derfor afgørende for beslutningstagningen blandt dem, der investerer i kryptoaktiver.

(3)

Det er vigtigt, at investorer modtager nøjagtige, reelle, klare, ikkevildledende, enkle, kortfattede og sammenlignelige oplysninger om klima- og miljøindvirkningerne af de teknologier, der ligger til grund for udstedelsen af kryptoaktiver. Samtidig kan det i betragtning af den pågældende teknologis distribuerede karakter være vanskeligt at indhente og give nøjagtige og pålidelige oplysninger med henblik herpå. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en liste over indikatorer, der tager hensyn til disse begrænsninger, for at give investorerne letforståelige og sammenlignelige oplysninger om konsensusmekanismers negative indvirkninger baseret på tilgængelige og pålidelige data, herunder skøn, hvis det er nødvendigt og behørigt begrundet.

(4)

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra j), artikel 19, stk. 1, første afsnit, litra h), artikel 51, stk. 1, litra g), og artikel 66, stk. 5, i forordning (EU) 2023/1114, og som skal indgå i hvidbøgerne om kryptoaktiver og på kryptoaktivtjenesteudbyderes websteder, vedrører konsensusmekanismers indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger og hænger derfor tæt sammen. For at sikre, at disse oplysninger er konsekvente, sammenhængende og sammenlignelige, bør de reguleres ved hjælp af en enkelt forordning.

(5)

For at sikre konsekvens mellem de oplysninger, der indgår i forskellige hvidbøger om kryptoaktiver, der er udstedt via den samme konsensusmekanisme, samt proportionalitet ved efterlevelse af denne forordning bør det, uden at det berører enhedernes respektive retlige forpligtelser, være muligt at genanvende oplysninger om konsensusmekanismen, som er relevante for et kryptoaktiv, for hvilket der er udarbejdet en hvidbog om kryptoaktiver, hvis sådanne oplysninger allerede er blevet offentliggjort for en anden hvidbog om kryptoaktiver.

(6)

I betragtning af at alle enheder, der videregiver oplysninger, fortsat har ansvar for deres egne oplysninger, herunder hvis de indkøber oplysninger fra eksisterende hvidbøger om kryptoaktiver, bør oplysninger, der indgår i hvidbøgerne, og de oplysninger, der stilles til rådighed på kryptoaktivtjenesteudbyderes websteder, regelmæssigt revideres og ajourføres i overensstemmelse hermed. I betragtning af at enheder, der videregiver oplysninger, kan gøre brug af uafhængige tredjeparter til at indhente eller kontrollere oplysninger, der skal videregives, bør anvendelsen af sådanne uafhængige tredjeparter til disse formål oplyses, og den relevante uafhængige tredjepart bør identificeres.

(7)

For at gøre det let for investorerne at sammenligne de negative indvirkninger af de konsensusmekanismer, via hvilke der udstedes forskellige kryptoaktiver, bør oplysningerne på kryptoaktivtjenesteudbyderes websteder give offentligheden mulighed for at sammenligne de negative indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger af konsensusmekanismerne og deres incitamentsstrukturer på tværs af alle de kryptoaktiver, i relation til hvilke udbyderen af kryptoaktivtjenester leverer kryptoaktivtjenester.

(8)

For at vurdere indvirkningerne af den konsensusmekanisme, der anvendes til at udstede hvert kryptoaktiv, på klima- og andre miljørelaterede virkninger bør der tages hensyn til både valideringen af hver transaktion i det relevante kryptoaktiv under hensyntagen til de DLT-netknudepunkter, der er aktivt involveret i valideringen, og alle DLT-netknudepunkters opretholdelse af integriteten af en DLT.

(9)

Nøgleindikatorer bør anvendes til let at forstå konsensusmekanismernes indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede indvirkninger. For at tilskynde til anvendelse af flere klima- og miljøvenlige konsensusmekanismer og for at forhindre grønvaskning er det afgørende så vidt muligt at forlade sig på kvantitative indikatorer. Kvantitative indikatorer bør vise bruttoenergiforbrug og -emissioner uden at afspejle potentielle kompensationsmekanismer.

(10)

Årligt energiforbrug bør anvendes som den vigtigste obligatoriske indikator, fordi det anses for at være den mest befordrende for investorernes kendskab til konsensusmekanismernes indvirkning. I betragtning af den centrale rolle, som elektricitet spiller for driften af DLT-net, bør elforbruget betragtes som en velegnet indikator for energiforbruget.

(11)

Med henblik på at sikre en forholdsmæssigt afstemt tilgang til bæredygtighedsoplysninger bør der stilles krav om yderligere oplysninger med hensyn til konsensusmekanismer, som har mere betydelige indvirkninger på klimaet og andre miljørelaterede negative indvirkninger, navnlig hvis de overstiger et vist niveau af energiforbrug. Der bør derfor anvendes supplerende nøgleindikatorer for energi og drivhusgasemissioner for kryptoaktiver, der udstedes via konsensusmekanismer med et højere årligt energiforbrug, med henblik på at uddybe investorernes forståelse for sådanne konsensusmekanismers negative indvirkninger.

(12)

Foruden obligatoriske og supplerende nøgleindikatorer bør det være muligt i en specifik del af hvidbøgerne eller på kryptoaktivtjenesteudbyderes websteder frivilligt at indsætte oplysninger om klimaindikatorer og andre miljørelaterede indikatorer, som kan være mere komplekse at vurdere, eller for hvilke det kan være vanskeligere at finde relevante data, f.eks. i tilknytning til affaldsproduktion og anvendelse af naturressourcer såsom vand.

(13)

For at forhindre grønvaskning og sikre sammenligneligheden af de oplysninger, der skal indgå i hvidbøgerne om kryptoaktiver og på kryptoaktivtjenesteudbyderes websteder, bør oplysninger om valgfrie indikatorer være underlagt de samme harmoniserede regler vedrørende opstilling af oplysninger og metodologier som oplysningerne om obligatoriske og supplerende indikatorer. Dette gælder f.eks. indirekte drivhusgasemissioner såsom opstrømsemissioner forbundet med det udstyr, som DLT-netknudepunkterne køber, eller nedstrømsemissioner i tilknytning til affaldshåndtering.

(14)

For at fremme konsekvens i de videregivne oplysninger, når der ikke hersker konsensus om et specifikt sæt pålidelige metodologier til beregning af de identificerede indikatorer på dette stadie, bør der ikke desto mindre anvendes harmoniserede principper for at sikre sammenligneligheden af videregivne oplysninger, undgå enhver metodologisk skævhed og sikre, at de anvendte metodologier stemmer overens med de metodologier, der henvises til som led i anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (2). Som følge heraf bør oplysninger om energiforbrug og drivhusgasemissioner bringes i overensstemmelse med beregningsvejledningen i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 (3), mens den metodologi, der anvendes til at beregne hver kvantitativ indikator, og eventuelle afvigelser fra denne beregningsvejledning bør oplyses.

(15)

Hvis oplysninger vedrørende indikatorer ikke er tilgængelige inden for en rimelig frist, bør skøn oplyses sammen med rimelige antagelser, der anvendes til at beregne sådanne skøn, og med nærmere oplysninger om den indsats efter bedste evne, der er gjort for at indhente oplysningerne. Hvis knudepunkternes placering ikke kan fastslås som nødvendigt med henblik på videregivelse af visse oplysninger, bør der derfor anvendes lokale, regionale eller globale data, alt efter hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Disse data bør videregives sammen med nærmere oplysninger om den indsats efter bedste evne, der er gjort for at indhente oplysningerne.

(16)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) og udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

(17)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) —

a)

»incitamentsstruktur«: det sæt incitamenter og sanktioner, der er indført som led i en konsensusmekanisme for at give netknudepunkter i distributed ledger-teknologi (DLT-netknudepunkter) incitament til at samarbejde om anvendelsen af konsensusmekanismens regler og procedurer med henblik på validering af transaktioner med kryptoaktiver

b)

»drivhusgasemissioner«: emissioner af gasser, der er angivet på listen i bilag V, del 2, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (5) udtrykt i ton CO2-ækvivalenter

c)

»klimaindikatorer og andre miljørelaterede indikatorer«: de indikatorer, der er angivet i afsnittet »Obligatorisk nøgleindikator for energiforbrug« i bilagets tabel 2, i afsnittet »Supplerende nøgleindikatorer for energi og drivhusgasemissioner« i bilagets tabel 3 og i afsnittet »Valgfrie indikatorer« i bilagets tabel 4

d)

»DLT-relaterede scope 1-drivhusgasemissioner«: drivhusgasemissioner, der er genereret fra kilder, som kontrolleres via netknudepunkter i distributed ledger-teknologi (DLT-netknudepunkter) ved anvendelse af konsensusmekanismen

e)

»DLT-relaterede scope 2-drivhusgasemissioner«: drivhusgasemissioner fra forbruget af købt elektricitet, damp eller andre energikilder, der er genereret opstrøms fra DLT-netknudepunkterne ved anvendelse af konsensusmekanismen

f)

»DLT-relaterede scope 3-drivhusgasemissioner«: alle indirekte, opstrøms- og nedstrømsdrivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af litra d) og e), og som forekommer i DLT-netknudepunkternes værdikæde ved anvendelse af konsensusmekanismen

g)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (6)

h)

»affald«: affald som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2018/2001

i)

»affald af elektrisk og elektronisk udstyr« eller »WEEE«: affald af elektrisk og elektronisk udstyr som defineret i artikel 3, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (7)

j)

»ikkegenanvendt affald«: affald, der ikke genanvendes, jf. definitionen af »genanvendelse« i artikel 3, nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (8)

k)

»farligt affald«: farligt affald som defineret i artikel 3, nr. 2), i direktiv 2008/98/EF

l)

»naturressourcer«: naturressourcer som defineret i bilag II, skema 2, til delegerede forordning (EU) 2023/2772.