(1)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 (2) fik Polen tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF og kræver, at leverandører anvender en obligatorisk ordning for opdelte betalinger (»den særlige foranstaltning«). Den obligatoriske ordning for opdelte betalinger pålægger leverandørerne (afgiftspligtige personer)at betale merværdiafgift (moms) for fakturaer, der er udstedt i forbindelse med leveringer af varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, og som generelt er omfattet af en ordning for omvendt betalingspligt og af solidarisk hæftelse i Polen, til en særskilt og lukket bankkonto åbnet i Polen. Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/559 (3) blev anvendelsen af den særlige foranstaltning forlænget indtil den 28. februar 2025.

(2)

Ved breve registreret i Kommissionen den 27. marts 2024 og den 1. oktober 2024 anmodede Polen i overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112/EF om tilladelse til indtil den 29. februar 2028 fortsat at anvende den særlige foranstaltning (»anmodningen«).

(3)

I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved brev af 9. oktober 2024 anmodningen til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 10. oktober 2024 meddelte Kommissionen Polen, at den rådede over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(4)

Den særlige foranstaltning finder anvendelse på de varer og tjenesteydelser, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 i overensstemmelse med den polske klassificering af varer og tjenesteydelser. Polen er i færd med at erstatte dette klassificeringssystem med systemet i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (4). Listen i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 bør derfor erstattes af en forenklet liste over kategorier af varer og tjenesteydelser som fastsat i bilaget til nærværende afgørelse. Polen har bekræftet, at erstatningen af listen ikke udvider anvendelsesområdet for den særlige foranstaltning.

(5)

Den 13. november 2023 forelagde Polen en rapport i henhold til artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 om den samlede indvirkning af forlængelsen af den særlige foranstaltning på omfanget af momssvig og på de berørte afgiftspligtige personer. Polen rapporterede, at den fortsatte anvendelse af den særlige foranstaltning siden forlængelsen har ført til en reduktion af navnlig karruselsvig i de sektorer, der er omfattet af den, herunder stål, skrot, ædle metaller og brændstof. Polen rapporterede endvidere, at de polske myndigheder har formået at reducere tilbagebetalingstiden til under 20 dage for afgiftspligtige personer med ret til refusion af moms for på den måde at forbedre indvirkningen på de afgiftspligtige personers likviditet.

(6)

Tilladelser til at anvende en særlig foranstaltning indrømmes normalt for en begrænset periode, således at Kommissionen kan vurdere, om den særlige foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv. Tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning bør derfor forlænges indtil den 29. februar 2028. Hvis Polen ønsker at forlænge den særlige foranstaltning ud over den 29. februar 2028, bør landet indgive en anmodning til Kommissionen sammen med en rapport om den særlige foranstaltnings samlede indvirkning på omfanget af momssvig og på de berørte afgiftspligtige personer.

(7)

Den særlige foranstaltning påvirker ikke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, negativt, og den har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms.

(8)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3, stk. 2, ændres datoen »28. februar 2025« til »29. februar 2028«.

2)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.