|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/373 |
28.2.2025 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/373
af 18. februar 2025
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 for så vidt angår tilladelse til Polen til fortsat at anvende den særlige foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 (2) fik Polen tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF og kræver, at leverandører anvender en obligatorisk ordning for opdelte betalinger (»den særlige foranstaltning«). Den obligatoriske ordning for opdelte betalinger pålægger leverandørerne (afgiftspligtige personer)at betale merværdiafgift (moms) for fakturaer, der er udstedt i forbindelse med leveringer af varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, og som generelt er omfattet af en ordning for omvendt betalingspligt og af solidarisk hæftelse i Polen, til en særskilt og lukket bankkonto åbnet i Polen. Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/559 (3) blev anvendelsen af den særlige foranstaltning forlænget indtil den 28. februar 2025. |
|
(2) |
Ved breve registreret i Kommissionen den 27. marts 2024 og den 1. oktober 2024 anmodede Polen i overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112/EF om tilladelse til indtil den 29. februar 2028 fortsat at anvende den særlige foranstaltning (»anmodningen«). |
|
(3) |
I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved brev af 9. oktober 2024 anmodningen til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 10. oktober 2024 meddelte Kommissionen Polen, at den rådede over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. |
|
(4) |
Den særlige foranstaltning finder anvendelse på de varer og tjenesteydelser, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 i overensstemmelse med den polske klassificering af varer og tjenesteydelser. Polen er i færd med at erstatte dette klassificeringssystem med systemet i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (4). Listen i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 bør derfor erstattes af en forenklet liste over kategorier af varer og tjenesteydelser som fastsat i bilaget til nærværende afgørelse. Polen har bekræftet, at erstatningen af listen ikke udvider anvendelsesområdet for den særlige foranstaltning. |
|
(5) |
Den 13. november 2023 forelagde Polen en rapport i henhold til artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 om den samlede indvirkning af forlængelsen af den særlige foranstaltning på omfanget af momssvig og på de berørte afgiftspligtige personer. Polen rapporterede, at den fortsatte anvendelse af den særlige foranstaltning siden forlængelsen har ført til en reduktion af navnlig karruselsvig i de sektorer, der er omfattet af den, herunder stål, skrot, ædle metaller og brændstof. Polen rapporterede endvidere, at de polske myndigheder har formået at reducere tilbagebetalingstiden til under 20 dage for afgiftspligtige personer med ret til refusion af moms for på den måde at forbedre indvirkningen på de afgiftspligtige personers likviditet. |
|
(6) |
Tilladelser til at anvende en særlig foranstaltning indrømmes normalt for en begrænset periode, således at Kommissionen kan vurdere, om den særlige foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv. Tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning bør derfor forlænges indtil den 29. februar 2028. Hvis Polen ønsker at forlænge den særlige foranstaltning ud over den 29. februar 2028, bør landet indgive en anmodning til Kommissionen sammen med en rapport om den særlige foranstaltnings samlede indvirkning på omfanget af momssvig og på de berørte afgiftspligtige personer. |
|
(7) |
Den særlige foranstaltning påvirker ikke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, negativt, og den har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms. |
|
(8) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 3, stk. 2, ændres datoen »28. februar 2025« til »29. februar 2028«. |
|
2) |
Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2025.
På Rådets vegne
A. DOMAŃSKI
Formand
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj.
(2) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til Polen til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 51 af 22.2.2019, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/310/oj).
(3) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/559 af 5. april 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 for så vidt angår tilladelse til Polen til fortsat at anvende den særlige foranstaltning, der fraviger artikel 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 108 af 7.4.2022, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/559/oj).
(4) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1987/2658/oj).
BILAG
»BILAG
Liste over leveringer af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af artikel 1
Artikel 1 finder anvendelse på følgende kategorier af leveringer af varer og tjenesteydelser:
|
1) |
overdragelse af kvoter til udledning af drivhusgasser |
|
2) |
bygge- og monteringsarbejde |
|
3) |
stål og stålprodukter |
|
4) |
metaller og produkter fremstillet af disse metaller |
|
5) |
ædle metaller og produkter fremstillet af disse ædle metaller, smykker, perler, ædelsten |
|
6) |
visse elektriske produkter og apparater samt visse elektroniske produkter og apparater (navnlig: tablets, bærbare computere, mobiltelefoner, digitalkameraer, processorer, videospilkonsoller og -maskiner, hukommelsesenheder) |
|
7) |
brændstof |
|
8) |
kul og kulenergiprodukter |
|
9) |
visse brugte materialer, skrot og affald |
|
10) |
animalske eller vegetabilske olier og fedtstoffer |
|
11) |
patroner til udstyr, herunder tonere, blæk og lignende |
|
12) |
plast og plastartikler, navnlig strækfolier |
|
13) |
dele og tilbehør til motorkøretøjer.« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/373/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)