European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/341

21.2.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/341

af 20. februar 2025

om regler for anvendelsen af artikel 6a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 for så vidt angår kontrol og sanktioner

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (1), særlig artikel 6d, stk. 1, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 6a i forordning (EU) 2020/2220 blev der indført en ny foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær midlertidig støtte som reaktion på virkningerne af naturkatastrofer, som skal finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) inden for de retlige rammer, der finder anvendelse i ELFUL-programmeringsperioden 2014-2020, som forlænget ved nævnte forordning.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2) indeholder gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (3) for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne samt krydsoverensstemmelse og finder derfor anvendelse på den nye foranstaltning. Det er dog nødvendigt at fastsætte visse supplerende regler for at sikre, at den nye foranstaltning gennemføres ensartet inden for de gældende retlige rammer.

(3)

Med henblik på gennemførelse af kontrol og sanktioner bør den nye foranstaltning, der er omhandlet i artikel 6a i forordning (EU) 2020/2220, betragtes som en ikke-arealrelateret og ikke-dyrerelateret foranstaltning til udvikling af landdistrikterne i henhold til afsnit IV i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

(4)

I betragtning af situationens hastende karakter som følge af naturkatastrofernes indvirkning bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. I lyset af de seneste naturkatastrofers katastrofale følger og det presserende behov for at håndtere og afbøde deres indvirkning på Unionens landbrugs- og skovbrugssektorer bør medlemsstaterne har mulighed for at begynde gennemførelsen af den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 6a i forordning (EU) 2020/2220, så snart de ændringer, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2024/3242 (4), træder i kraft. Denne gennemførelsesforordning bør derfor anvendes fra datoen for offentliggørelsen af forordning (EU) 2024/3242 i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Med henblik på gennemførelse af kontrol og sanktioner bør den nye foranstaltning, der er omhandlet i artikel 6a i forordning (EU) 2020/2220, betragtes som en ikke-arealrelateret og ikke-dyrerelateret foranstaltning til udvikling af landdistrikterne i henhold til afsnit IV i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 23. december 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2220/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/809/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1306/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3242 af 19. december 2024 om ændring af forordning (EU) 2020/2220 for så vidt angår særlige foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for at yde yderligere bistand til medlemsstater, der er ramt af naturkatastrofer (EUT L, 2024/3242, 23.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3242/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/341/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)