Den Europæiske Unions
Tidende
DA
L-udgaven
|
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/333 |
27.2.2025 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2025/333
af 31. januar 2025
om de statistiske oplysninger, der skal indberettes om husstandenes formue, indkomst og forbrug (ECB/2025/3)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Oplysninger på husstandsniveau om hovedkomponenterne formue, indkomst og forbrug er vigtige for at forstå udviklingen i den økonomiske og finansielle situation for forskellige grupper af borgere med bopæl i euroområdet. Disse oplysninger er nødvendige for at analysere virkningerne af pengepolitiske foranstaltninger på tværs af forskellige husstande, hvilket udgør et centralt element i den proportionalitetsvurdering af gennemførelsen af pengepolitikken, der foretages i overensstemmelse med artikel 127, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Oplysninger på husstandsniveau er også nødvendige for Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) bidrag til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet i overensstemmelse med artikel 127, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |
|
(2) |
Oplysninger på husstandsniveau om nettoformue (aktiver og passiver), der indsamles på en sammenlignelig måde på tværs af eurolandene, er i øjeblikket kun tilgængelige via undersøgelsen af husstandenes økonomi og forbrug (Household Finance and Consumption Survey, HFCS) (herefter »HFCS«). HFCS gennemføres i de enkelte medlemsstater af de nationale centralbanker eller af andre kompetente myndigheder på grundlag af national lovgivning, som gør det muligt at indsamle oplysninger på husstandsniveau ved at foretage en undersøgelse rettet mod fysiske personer. Da sådanne oplysninger er nødvendige for udførelsen af ESCB's opgaver, bør ECB's indsamling af statistiske oplysninger fra de nationale centralbanker om husstandenes formue, indkomst og forbrug reguleres af en retningslinje vedtaget på grundlag af artikel 12.1. i statutten for Det Europæiske system af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«). Dette bør ikke forhindre, at de relevante statistiske oplysninger, der indsamles til andre formål end, eller som supplement til, ECB's statistiske rapporteringskrav, anvendes til disse andre formål. |
|
(3) |
Retningslinjen har til formål at bidrage til harmoniseringen af regler og praksis for indsamling, udarbejdelse og distribution af statistikker, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger, der er indsamlet af HFCS i overensstemmelse med artikel 5.3 i ESCB-statutten. Dette sikrer, at de statistiske oplysninger, som de nationale centralbanker indberetter til ECB, har den sammenhæng, der er nødvendig for at udarbejde statistikker, der er repræsentative for medlemsstaterne i euroområdet. De nationale centralbanker bør derfor forpligtes til at indberette et centralt sæt af økonomiske, finansielle og demografiske outputvariabler, der er nødvendige for at indsamle statistiske oplysninger om husstandenes formue, indkomst og forbrug, sammen med oplysninger, der beskriver karakteristikaene ved de landeundersøgelser, der gennemføres i den pågældende medlemsstat. For at afspejle forskellene i de indsamlinger, der foretages på tværs af eurolandene, uden at øge indberetningsbyrden for de nationale centralbanker kan de nationale centralbanker indberette et ikke-centralt sæt økonomiske, finansielle og demografiske outputvariabler til ECB. Disse oplysninger er nødvendige, da de forbedrer ECB's økonomiske, finansielle og statistiske analyser, som anvendes til at udføre ESCB-opgaver, navnlig i forbindelse med pengepolitikken. |
|
(4) |
For at vurdere hvilken indvirkning den geopolitiske udvikling og andre betydelige uforudsete begivenheder har på den økonomiske eller finansielle situation for grupper af borgere med bopæl i euroområdet, såsom en energiforsyningskrise eller udbruddet af en pandemi, som kan påvirke gennemførelsen af pengepolitikken eller det finansielle systems stabilitet, er det nødvendigt yderligere at fastlægge ordningerne for indberetning af statistiske oplysninger indsamlet af de nationale centralbanker til ECB. Dette sikrer, at sådanne oplysninger også er omfattet af den samme beskyttelse som de centrale og ikke-centrale sæt af økonomiske, finansielle og demografiske outputvariabler, der indsamles af ECB og de nationale centralbanker i henhold til denne retningslinje. |
|
(5) |
De statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's krav inden for husstandenes formue, indkomst og forbrug, kan indsamles eller udarbejdes af kompetente myndigheder, der ikke er nationale centralbanker. I nogle medlemsstater kræver nogle af de opgaver, der skal varetages i henhold til denne retningslinje, således et samarbejde mellem ECB eller de nationale centralbanker og sådanne kompetente myndigheder. I henhold til artikel 2a og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (1) skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde i fuldt omfang med ESCB og Det Europæiske Statistiske System (European Statistical System, ESS) med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af artikel 5 i statutten for ESCB og ECB. Et sådant samarbejde er også nødvendigt mellem de nationale centralbanker og de nationale kompetente myndigheder eller andre organer for så vidt angår behandlingen af personoplysninger, herunder med henblik på at etablere ordningerne til kontrol af personoplysninger mellem sådanne myndigheder eller organer på nationalt plan. |
|
(6) |
For at ECB kan udføre sine opgaver, bør de nationale centralbanker indberette de krævede statistiske oplysninger på nærmere fastsatte datoer. |
|
(7) |
For at sikre nøjagtigheden og kvaliteten af de statistiske oplysninger, som ECB indsamler, er det nødvendigt, at ECB overvåger, verificerer og, hvor det er relevant, reviderer de statistiske oplysninger, som indberettes af de nationale centralbanker. Af samme årsager bør de nationale centralbanker, når det er nødvendigt og på anmodning af ECB, redegøre nærmere for de indberettede statistiske oplysninger over for ECB, navnlig hvorledes den nationale centralbank fortolker aspekter af outputvariablerne, som er baseret på særlige nationale forhold eller strukturelle brud, som kan påvirke de statistiske oplysninger eller kvaliteten af disse. |
|
(8) |
Artikel 5 i ESCB-statutten sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union indebærer en forpligtelse til, at medlemsstater uden for euroområdet, der forventer at indføre euroen, udformer og træffer foranstaltninger til gennemførelse af indsamlingen af de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, som forberedelse til en sådan indførelse af euroen. For at gøre det muligt for ECB at danne sig et omfattende overblik over de statistiske oplysninger, som indsamles, og at foretage relevante analyser, bør de nationale centralbanker i medlemsstater uden for euroområdet, som indfører euroen, fremsende statistiske oplysninger til ECB, som dækker en nærmere angivet periode forud for deres indførelse af euroen. |
|
(9) |
Det vil være hensigtsmæssigt at fastlægge en fælles metode til overførsel af statistiske oplysninger til ECB, som gælder for alle nationale centralbanker. ESCB bør derfor indgå aftale om og specificere et harmoniseret elektronisk overførselsformat. |
|
(10) |
Denne retningslinje har til formål at sikre, at de nationale centralbanker er ansvarlige for behandlingen af personoplysninger, der indsamles i forbindelse med HFCS i deres respektive medlemsstat. Enhver sådan behandling af personoplysninger bør være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets (2) forordning (EU) 2018/1725 og Europa-Parlamentets og Rådets (3) forordning (EU) 2016/679. En sådan behandling er lovlig, da den er nødvendig for udførelsen af ESCB's opgaver i offentlighedens interesse og for at overholde de juridiske forpligtelser, som den enkelte nationale centralbank som dataansvarlig for de data, den har indsamlet i sin landeundersøgelse eller på anden vis, alt efter hvad der er relevant i dens medlemsstat, er underlagt i henhold til denne retningslinje. I overensstemmelse med princippet om dataminimering, der er fastsat i disse forordninger, bør statistiske oplysninger, som de nationale centralbanker skal indberette til ECB i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og i forbindelse med HFCS aggregeres eller anonymiseres af de nationale centralbanker i en sådan grad, at enkeltpersoner ikke kan identificeres direkte eller indirekte. |
|
(11) |
Når statistiske oplysninger, der skal indberettes til ECB i henhold til denne retningslinje, aggregeres eller anonymiseres af de nationale centralbanker for at sikre, at fysiske personer ikke kan identificeres, hverken direkte eller indirekte gennem afledning, er sådanne oplysninger ikke omfattet af definitionen af »fortrolig statistisk information« i forordning (EF) nr. 2533/98. Endvidere bør de statistiske oplysninger, der skal indberettes til ECB i overensstemmelse med denne retningslinje, ikke gøre det muligt at identificere andre juridiske personer, enheder eller filialer direkte eller indirekte. |
|
(12) |
De statistiske oplysninger, der indsamles af ECB, bør udelukkende anvendes til statistiske formål og til at give adgang til og/eller formidle statistikker og statistiske analyser til brugerne. Eftersom ECB har til hensigt at dele en undergruppe af de statistiske oplysninger, som den indsamler, med videnskabelige forskningsorganer, er det også nødvendigt at indføre passende ordninger for at give en sådan adgang. |
|
(13) |
Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer i bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme for retningslinjen eller påvirker rapporteringsbyrden for de nationale centralbanker. ECB's direktion bør derfor gøre det muligt at foretage sådanne tekniske ændringer, og synspunkterne i ESCB's Statistiske Komité bør derfor tages i betragtning, når denne procedure følges. Det er Den Statistiske Komités praksis at tage hensyn til brugernes synspunkter, navnlig ECB's og de nationale centralbankers forskningschefer og Household Finance and Consumption Network bestående af undersøgelsesspecialister, statistikere og økonomer fra ECB, de nationale centralbanker og en række nationale statistiske kontorer — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne retningslinje fastsætter de krav, som gælder i forbindelse med de nationale centralbankers indberetning af statistiske oplysninger til ECB om husstandenes formue, indkomst og forbrug, som de har indsamlet i henhold til national lovgivning. Denne retningslinje specificerer navnlig de oplysninger, som de nationale centralbanker skal indberette til ECB, behandlingen af de pågældende oplysninger, hyppigheden og tidspunktet for indberetningen og de standarder, der skal anvendes i forbindelse med indberetningen.
Artikel 2
Definitioner
I denne retningslinje forstås ved:
|
1) |
»HFCS« (Household Finance and Consumption Survey) (undersøgelsen om husstandenes økonomi og forbrug): det sæt af landeundersøgelser, som gennemføres i de enkelte medlemsstater om husstandenes formue, indkomst og forbrug |
|
2) |
»landeundersøgelse«: en undersøgelse, der gennemføres i en medlemsstat, og som er en del af HFCS |
|
3) |
»feltarbejdsperiode«: den periode, hvori dataene indsamles fra respondenterne i en landeundersøgelse |
|
4) |
»referenceperiode«: den periode, som de statistiske oplysninger vedrører |
|
5) |
»referencedato«: den dato, som de statistiske oplysninger vedrører |
|
6) |
»privat husstand«: en person, der bor alene, eller en gruppe af personer, der bor sammen i den samme private bolig og deler udgifterne, herunder fælles tilvejebringelse af livsfornødenheder samt økonomiske beslutninger, jf. bilag I, del 3 |
|
7) |
»personoplysninger«: den betydning, som begrebet er tillagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 |
|
8) |
»anonymisering«: den proces, hvorved muligheden for direkte eller indirekte identifikation er blevet fjernet, således at hverken private husstande eller fysiske personer kan identificeres, og anonymiseringen ikke kan tilbageføres |
|
9) |
»outputvariabler«: de standardiserede datakategorier, der omfatter de statistiske oplysninger, der er anført i bilag I og II |
|
10) |
»imputering«: tildeling af en anslået værdi til en outputvariabel, som ikke kunne indsamles eller ikke blev indsamlet korrekt. Den anslåede værdi er baseret på værdier indsamlet for andre husstande |
|
11) |
»administrative data«: data genereret af en ikke-statistisk kilde, normalt et offentligt organ, hvis hovedformål ikke er at levere statistikker |
|
12) |
»aggregerede indikatorer«: summariske statistikker over visse outputvariabler, der er repræsentative for populationen, og som ikke indeholder fortrolige statistiske oplysninger som defineret i artikel 1, stk. 12, i forordning (EF) nr. 2533/98 |
|
13) |
»sædvanlig bopæl«: har samme betydning som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (4) |
|
14) |
»stikprøvegrundlag«: har samme betydning som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/1700 |
|
15) |
»forskningsdatasæt«: datafiler, herunder statistiske resultater baseret på statistiske oplysninger om husstande og husstandsmedlemmer, som er indsamlet i overensstemmelse med denne retningslinje, og som er gjort egnede til udførelse af ESCB-opgaver. |
Artikel 3
Statistiske oplysninger, der skal indberettes af de nationale centralbanker
1. De nationale centralbanker indberetter statistiske oplysninger til ECB om husstandenes formue, indkomst, forbrug og relaterede centrale økonomiske, finansielle og demografiske outputvariabler i overensstemmelse med bilag I.
2. En national centralbank kan indberette visse ikke-centrale økonomiske, finansielle og demografiske outputvariabler i overensstemmelse med bilag II.
3. En national centralbank kan beslutte at indberette ikke-centrale økonomiske, finansielle og demografiske outputvariabler på frivillig basis i tillæg til de i stk. 1 og 2 omhandlede outputvariabler, hvis disse vedrører en aktuel eller nylig udvikling, der kan have en direkte indvirkning på den økonomiske eller finansielle situation for forskellige grupper af borgere med bopæl i euroområdet.
4. De nationale centralbanker indberetter til ECB oplysninger, der beskriver egenskaberne ved de nationale centralbankers landeundersøgelser, jf. bilag III.
5. De statistiske oplysninger, der skal indberettes i henhold til denne artikel, baseres på en eller en kombination af følgende kilder:
|
a) |
data indsamlet fra landeundersøgelserne, som leveres direkte af respondenterne i HFCS, og som fortrinsvis indsamles ved computerstøttet personligt interview (CAPI). Hvis dataene ikke indsamles på grundlag af CAPI, kan der anvendes computerstøttet telefoninterview (CATI), computerstøttet webinterview (CAWI), computerstøttet selvinterview (CASI) eller andre computerstøttede metoder til enhver del eller alle dele af dataindsamlingen. De nationale centralbanker redegør på anmodning af ECB for deres brug af andre computerstøttede metoder end CAPI. |
|
b) |
administrative data. |
Artikel 4
Statistisk population
1. De nationale centralbanker sikrer, at de statistiske oplysninger, der skal indberettes, indsamles inden for grænserne af en statistisk population, der defineres som bestående af alle personer, der i de enkelte medlemsstater har deres sædvanlige bopæl i private husstande.
2. De nationale centralbanker sikrer, at de statistiske oplysninger indsamles fra en repræsentativ stikprøve af den statistiske population.
Artikel 5
Stikprøver
1. De nationale centralbanker baserer deres statistiske oplysninger på stikprøver taget fra stikprøvegrundlag oprettet på nationalt plan, som giver mulighed for at udvælge private husstande eller fysiske personer tilfældigt med en kendt sandsynlighed for udvælgelse, der ikke er nul. Stikprøvegrundlagenes formål er at indkredse og fuldt ud dække den statistiske populationen med et minimum af dækningsfejl, og de skal ajourføres regelmæssigt.
2. Hvis de delpopulationer, der er omfattet af landeundersøgelsen, er betydeligt underrepræsenteret i den opnåede stikprøve, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger som f.eks. oversampling eller anvendelse af en anden relevant metode til at korrigere for de heraf resulterende systematiske fejl under hensyntagen til behovet for omkostningseffektivitet. De nationale centralbanker skal forklare og vurdere de anvendte metoder, deres virkninger og eventuelle ulemper i de statistiske oplysninger, som er specificeret i bilag III.
3. De nationale centralbanker kan anvende kontrolleret substitution af stikprøvehusstande eller -personer, hvis besvarelsesprocenten falder til under 60 % for dem, der er udvalgt til at blive interviewet for første gang, og et af følgende forhold gør sig gældende:
|
a) |
den private husstand eller person, der indgår i stikprøven, kan ikke kontaktes |
|
b) |
den private husstand eller person er kontaktet, men interviewet kan ikke gennemføres. |
Sættet af stikprøvehusstande eller -personer med henblik på kontrolleret substitution skal defineres inden dataindsamlingen. Der må ikke ske kontrolleret substitution med private husstande eller personer, der ikke tilhører dette sæt.
Artikel 6
Imputering
1. Inden de indberetter de statistiske oplysninger til ECB, sikrer de nationale centralbanker, at hver central outputvariabel, der mangler som følge af bortfald, om nødvendigt imputeres i overensstemmelse med bilag I.
2. Hver manglende værdi, der imputeres, imputeres fem gange ved anvendelse af multipel stokastisk imputering, således at antallet af imputerede værdier er fem.
3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis den nationale centralbank mener, at de manglende oplysninger ikke påvirker det samlede dataoutput, som undersøgelsen genererer.
Artikel 7
Feltarbejdsperioder
1. De nationale centralbanker gennemfører mindst 50 % af de interview, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5, litra a), i deres landeundersøgelse i det relevante HFCS-referenceår, jf. artikel 9.
2. De nationale centralbanker indberetter de statistiske oplysninger i henhold til artikel 3 på grundlag af en feltarbejdsperiode, der opfylder følgende kriterier:
|
a) |
feltarbejdsperioden overstiger ikke 9 måneder |
|
b) |
feltarbejdsperioden begynder ikke før oktober i det år, der går forud for HFCS-referenceåret eller efter udgangen af oktober i HFCS-referenceåret |
|
c) |
feltarbejdsperioden slutter senest ved udgangen af juni i det år, der følger efter HFCS-referenceåret. |
Artikel 8
Referencedatoer og -perioder
1. For statistiske oplysninger vedrørende formue indsamlet fra landeundersøgelser er referencedatoen en af følgende:
|
a) |
den dato, hvor de statistiske oplysninger blev indsamlet ved interview, eller |
|
b) |
den 31. december i det kalenderår, der går forud for HFCS-referenceåret, jf. artikel 9, forudsat at feltarbejdsperioden er afsluttet inden for det pågældende HFCS-referenceår. |
2. For statistiske oplysninger vedrørende formue baseret på administrative data er referencedatoen en af følgende:
|
a) |
en dato i HFCS-referenceåret, jf. artikel 9, eller |
|
b) |
den 31. december i det kalenderår, der går forud for HFCS-referenceåret, jf. artikel 9. |
3. For de statistiske oplysninger vedrørende indkomst indsamlet fra landeundersøgelser er referenceperioden en 12-måneders periode, der slutter enten:
|
a) |
den 31. december i det kalenderår, der går forud for starten på feltarbejdsperioden, eller |
|
b) |
i den måned, der går forud for den dato, hvor de statistiske oplysninger blev indsamlet ved interview. |
4. For de statistiske oplysninger vedrørende indkomst baseret på administrative data er referenceperioden en 12-måneders periode, der slutter enten:
|
a) |
den 31. december i det kalenderår, der går forud for HFCS-referenceåret, jf. artikel 9, eller |
|
b) |
på en dato i HFCS-referenceåret, jf. artikel 9. |
5. Referencedatoer og -perioder for alle andre statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og 2, er fastsat i henholdsvis bilag I, del 1, punkt 5, og tabel A i bilag I og del 1, punkt 3 og tabel A i bilag II.
Artikel 9
Hyppighed og tidsfrister
1. HFCS-referenceåret for den første overførsel af statistiske oplysninger, jf. artikel 3, fra de nationale centralbanker til ECB er 2026.
2. HFCS-referenceårene for overførsler, der følger efter året 2026, er hvert tredje år.
3. De nationale centralbanker indberetter de statistiske oplysninger til ECB i henhold til artikel 3 hvert tredje år.
4. De nationale centralbanker indberetter de statistiske oplysninger til ECB i henhold til artikel 3 senest 19 måneder efter udløbet af feltarbejdsperioden og senest 36 måneder efter starten af HFCS-referenceåret.
5. Hvis de nationale centralbanker udleder en del af de statistiske oplysninger, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje, af administrative data, er fristen for ECB's modtagelse af de statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, 22 måneder efter udløbet af feltarbejdsperioden og senest 36 måneder efter starten af HFCS-referenceåret.
Artikel 10
Revisioner
1. De nationale centralbanker kan overføre revisioner af de statistiske oplysninger, der er indberettet i henhold til artikel 3, og som vedrører tidligere HFCS-referenceår, til ECB.
2. De nationale centralbanker redegør på anmodning af ECB for de revideringer, der er indsendt i henhold til stk. 1.
Artikel 11
Databeskyttelse
1. I denne retningslinje er hver national centralbank den dataansvarlige, jf. artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679 for de data, den har indsamlet i sin landeundersøgelse, eller på andre måder, alt efter hvad der er relevant i dens medlemsstat, og har ansvar for at indberette de pågældende data til ECB i overensstemmelse med artikel 3.
2. De nationale centralbanker sikrer, at ingen personoplysninger som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 indberettes til ECB, når de indberetter statistiske oplysninger i henhold til artikel 3, eller når andre oplysninger i forbindelse med HFCS deles. Det betyder, at alle dataelementer, der gør det muligt at identificere en fysisk person eller husstand enten direkte eller indirekte, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet, fjernes eller anonymiseres, inden de statistiske oplysninger indberettes til ECB, herunder når en national centralbank modtager de statistiske eller dele heraf fra en tredjepart.
3. Hvis ECB opdager eller underrettes af en national centralbank om, at personoplysninger er blevet overført fejlagtigt, sletter den straks disse personoplysninger og underretter den relevante nationale centralbank herom.
Artikel 12
Statistiske principper og forklaringer
1. De nationale centralbanker overvåger og sikrer kvaliteten og pålideligheden af de statistiske oplysninger, der indberettes til ECB i henhold til denne retningslinje, herunder sikrer, at de statistiske oplysninger indberettes korrekt til ECB i overensstemmelse med de statistiske principper, der er fastsat i artikel 3a i forordning (EF) nr. 2533/98.
2. De nationale centralbanker medsender om nødvendigt forklarende noter til ECB om, hvorledes de fortolker aspekter af outputvariablerne, som er baseret på særlige nationale forhold eller strukturelle brud, herunder hvilken indvirkning de har på de statistiske oplysninger. De nationale centralbanker fremsender også sådanne forklarende noter på ECB's anmodning.
Artikel 13
Overførsel
1. De nationale centralbanker overfører de statistiske oplysninger, som skal indberettes i henhold til denne retningslinje, elektronisk og under anvendelse af de af ECB præciserede midler. Meddelelsesformatet, der er udviklet med henblik på denne elektroniske udveksling af statistiske oplysninger, er det format, der er vedtaget af ESCB.
2. Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse, kan de nationale centralbanker efter forudgående aftale med ECB anvende andre midler til overførsel af statistiske oplysninger.
Artikel 14
Samarbejde med andre kompetente myndigheder eller organer end de nationale centralbanker
1. Hvis de statistiske oplysninger, som er beskrevet i artikel 3, helt eller delvist stammer fra andre kompetente myndigheder eller organer end de nationale centralbanker, skal de nationale centralbanker fastlægge hensigtsmæssige samarbejdsformer med disse myndigheder eller organer for at sikre en permanent struktur for dataoverførsel, der opfylder ECB's krav i henhold til denne retningslinje, medmindre dette allerede er tilfældet i kraft af national lovgivning.
2. Med henblik på stk. 1 er de nationale centralbanker ansvarlige for at sikre, at ECB's krav i henhold til denne retningslinje overholdes, når den anvender samarbejdsordninger med andre kompetente myndigheder eller organer til at indsamle de statistiske oplysninger, der er beskrevet i artikel 3.
Artikel 15
Anvendelse og formidling af statistiske oplysninger
ECB anvender de statistiske oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 3, til statistiske formål som følger:
|
a) |
at give adgang til forskningsdatasættet i) inden for ESCB og ii) til videnskabelige forskningsorganer i overensstemmelse med kriterierne og proceduren, som er fastsat i bilag IV, og |
|
b) |
at formidle rapporter, der indeholder aggregerede indikatorer. |
De enkelte nationale centralbanker anses for at have givet deres forudgående udtrykkelige samtykke og for at have indhentet forudgående udtrykkeligt samtykke fra enhver anden myndighed, der har leveret de statistiske oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 3, til dem, inden der gives adgang i henhold til stk. 1, litra a).
Artikel 16
Overgangsbestemmelser
Hvis ECB har givet adgang til forskningsdatasættet til personer, der opfylder kriterierne for udpegelse af berettigede forskere i overensstemmelse med bilag IV, kan disse forskere fortsat have adgang til disse forskningsdata i overensstemmelse med disse kriterier.
Artikel 17
Forenklet ændringsprocedure
Under hensyntagen til ESCB's Statistiske Komités synspunkter kan ECB's direktion foretage tekniske ændringer i bilagene til denne retningslinje, såfremt de hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme for denne retningslinje eller påvirker de nationale centralbankers rapporteringsbyrde. Direktionen underretter uden ugrundet ophold Styrelsesrådet om sådanne ændringer.
Artikel 18
Overgangsbestemmelser
1. Hvad angår den første overførelse, kan de nationale centralbanker indberette de statistiske oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, til ECB som følger:
|
a) |
senest 21 måneder efter udløbet af feltarbejdsperioden og senest 36 måneder efter starten af HFCS-referenceåret |
|
b) |
Hvis de nationale centralbanker udleder en del af de statistiske oplysninger, der skal indberettes i henhold til denne retningslinje, af administrative data, senest 25 måneder efter udløbet af feltarbejdsperioden og senest 36 måneder efter starten af HFCS-referenceåret. |
2. Hvis en national centralbank kræver en længere indfasningsperiode til indsamling af de nødvendige statistiske oplysninger, jf. artikel 3, kan Styrelsesrådet indrømme en individuel midlertidig undtagelse fra forpligtelsen til at indberette de nødvendige statistiske oplysninger til ECB for den første overførsel i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1. Den individuelle midlertidige undtagelse finder kun anvendelse på den første overførsel som omhandlet i artikel 9, stk. 1.
3. Hvis der indrømmes en individuel midlertidig undtagelse i henhold til stk. 2, aflægger den pågældende nationale centralbank mindst en gang om året rapport til ESCB's Statistiske Komité om de fremskridt, den har gjort med hensyn til at opnå fuld overholdelse af forpligtelsen til at indberette til ECB for de efterfølgende overførsler, jf. artikel 9, stk. 2.
4. Styrelsesrådet kan beslutte, at yderligere begrænsninger skal pålægges de enkelte nationale centralbanker, der er omfattet af undtagelser i henhold til denne artikel.
Artikel 19
Virkning og gennemførelse
Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 20
Adressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. januar 2025.
For ECB’s Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1.).
BILAG I
Centrale outputvariabler
1.
De nationale centralbanker skal indberette centrale outputvariabler på i) husstandsniveau, ii) et individuelt grundlag for alle husstandsmedlemmer eller iii) et individuelt grundlag for husstandsmedlemmer på 16 år og derover.
Del 1 — Centrale outputvariabler, der skal indberettes
|
2. |
Tabel A fastsætter de vigtigste outputvariabler, som de nationale centralbanker skal indberette til Den Europæiske Centralbank (ECB). |
|
3. |
De nationale centralbanker indberetter centrale outputvariabler til ECB for alle respondenter. Centrale output-variabler kan omfatte manglende værdier for nogle respondenter, hvor outputvariablen ikke finder anvendelse (dvs. som følge af dirigering, eller det relevante land ikke har nogen panelkomponent). Alle resterende manglende værdier og særlige svar (ved ikke svar/intet svar) skal tillægges, før den statistiske information indberettes til ECB, medmindre andet er angivet i tabel A, dvs. kode -1 (ved ikke) og -2 (intet svar) er tilladt for outputvariablen. |
|
4. |
Centrale outputvariabler kan også indberettes med manglende værdier med henblik på anonymisering. Outputvariabler i parentes/grupperet efter kategorier (dvs. Alder i parentes — RA0300_B og Selvstændig erhvervsvirksomhed $x: antal lønmodtagere i parentes — HD050$x_B) skal altid indberettes med faktiske værdier (1), uanset om de tilsvarende centrale outputvariabler med mere detaljerede statistiske oplysninger (dvs. Alder — RA0300 og Selvstændig erhvervsvirksomhed $x: antal ansatte — HD050$x) indberettes som manglende med henblik på anonymisering. |
|
5. |
Referencedato/-periode henviser til den dato/periode, som en bestemt outputvariabel vedrører. »Aktuel« henviser til tidspunktet for dataindsamlingen. »Konstant« henviser til oplysninger, der forbliver konstante og ikke ændrer sig med tiden (uanset tidspunktet for dataindsamlingen). »Referencedato for formueforholdet« henviser til den dato, der er defineret i artikel 8, stk. 1 og 2. »Referencedato for formueforholdet« henviser til den dato, der er defineret i artikel 8, stk. 3 og 4. |
|
6. |
Visse centrale outputvariabler er loopet, hvilket betyder, at der i sådanne tilfælde skal indberettes flere centrale outputvariabler. Identifikatorer for outputvariabler, der er loopet, omfatter tegnet »$« (mindst 1). Dette gælder for forskellige typer lån, ejendomme, selvstændige virksomheder, gaver/arv, hvor antallet af loop som standard er 3, men de nationale centralbanker kan også anvende 2 loop. Der kan anvendes op til 7 loop for pensionsordninger. For eksempel indberettes 3 variabler (HB1701, HB1702 og HB1703) for variablen »realkreditlån for husstandens hovedbopæl $x: nuværende udestående beløb« (HB170$x i tabel A). |
|
7. |
Visse centrale outputvariabler loopes over 2 dimensioner. I disse tilfælde ender identifikatorerne for outputvariablerne med »$x$y«. For eksempel indberettes for variablen HB330$x$y (»anden ejendom $x realkreditlån $y: år for oprettelse af lån«) 9 variabler (HB33011, HB33012, HB33013, HB33021, HB33022, HB33023, HB33031, HB33032, HB33033) (i tilfælde af 3 loop for »andre ejendomme« og »realkreditlån«). |
|
8. |
For visse centrale outputvariabler findes der flere muligheder, hvilket også indebærer, at der skal angives flere centrale outputvariabler. Identifikatorerne for de outputvariabler, som indeholder optioner, ender med bogstavet »v«. Eksempelvis indberettes 6 variabler (HD1320a, HD1320b, HD1320c, HD1320d, HD1320e, HD1320f) for variablen »Typer af investeringsforeninger« (HD1320V i tabel A). |
|
9. |
For visse centrale outputvariabler er der en kombination af loop og optioner. I disse tilfælde ender identifikatorerne for outputvariablerne med »$xv«. For eksempel indberettes 6 variabler (HB1201a, HB1201b, HB1202a, HB1202b, HB1203a, HB1203b) for variablen »realkreditlån for husstandens hovedbopæl $x: lånets formål med et primært formål og b: sekundært formål« (HB120$xv i tabel A).
Tabel A Centrale outputvariabler, som de nationale centralbanker skal indberette til ECB
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Del 2 — Beskrivelse af outputvariablernes indhold
|
10. |
Tabel A indeholder en detaljeret beskrivelse af indholdet af de kerneoutputvariabler, som de nationale centralbanker skal indberette til ECB i henhold til denne retningslinje. |
|
11. |
Hvis det er relevant, trækker beskrivelserne på definitioner og beskrivelser i relevante officielle dokumenter. Til dette formål anvendes følgende kilder:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Del 3: Yderligere specifikationer vedrørende definitionen af »privat husstand«
|
12. |
Definitionen af en »privat husstand« i artikel 2 omfatter personer, der normalt ikke bor hos respondenten, men som helt eller overvejende er økonomisk afhængige af husstanden, jf. dette bilag. |
|
13. |
Ansatte hos andre residenter (dvs. hushjælpere, au pairer osv.) og bofæller uden andre familie eller partnerskabsforbindelse til husstandsmedlemmer (f.eks. boende lejere, pensionærer, lejere, besøgende osv.) betragtes som særskilte husstande. |
|
14. |
Med forbehold af de yderligere og særlige betingelser, der er fastsat i dette bilag, skal følgende personer, hvis de deler husstandens udgifter og økonomiske beslutninger, betragtes som medlemmer af husstanden:
|
|
15. |
Med henblik på stk. 14 gælder også følgende betingelser for inklusion som husstandsmedlemmer:
|
|
16. |
Deling af husstandsudgifter omfatter at være omfattet af udgifter (f.eks. børn, personer uden indkomst) samt bidrag til udgifter. Hvis udgifterne ikke deles, og finanserne holdes adskilt, udgør personen en separat husstand på samme adresse. |
|
17. |
En person vil normalt blive betragtet som et bosiddende medlem af husstanden, hvis vedkommende tilbringer det meste af sine nætter der, vurderet i løbet af de foregående seks måneder (herunder børn under fælles forældremyndighed og ældre forældre, hvis de tilbringer flere dage i husstanden end noget andet sted). |
|
18. |
Personer, der danner nye husstande eller tilslutter sig eksisterende husstande, betragtes normalt som medlemmer af husstanden på deres nye sted. Tilsvarende vil personer, der forlader husstanden for at bo andre steder, ikke længere blive betragtet som medlemmer af den oprindelige husstand. Kriteriet »foregående seks måneder« i stk. 17 erstattes af en hensigt om at opholde sig på det nye bopælssted i en periode på seks måneder eller mere. Der skal tages hensyn til, hvad der kan betragtes som »permanente« bevægelser ind i eller ud af husstandene. En person, der er flyttet til en husstand i en ubegrænset periode eller med henblik på at opholde sig i en periode på seks måneder eller mere, betragtes således som et husstandsmedlem, selv om personen endnu ikke har opholdt sig i husstanden i seks måneder og faktisk har tilbragt det meste af denne periode på et andet bopælssted. Tilsvarende vil en person, der er flyttet ud af husstanden til et andet bopælssted med henblik på at blive uden for den første husstand i seks måneder eller mere, ikke længere blive betragtet som medlem af denne husstand. |
|
19. |
Hvis den person, der er midlertidigt fraværende, befinder sig i en privat bolig, afhænger fastlæggelsen af, hvilken husstand de tilhører, af fraværsperiodens varighed. |
|
20. |
Undtagelsesvis kan visse kategorier af personer med meget tæt tilknytning til husstanden medtages som medlemmer af samme husstand uanset fraværsperioden, forudsat at de ikke også betragtes som medlemmer af en anden privat husstand. Studerende, der bor et andet sted, men som har tæt tilknytning til husstanden, vender regelmæssigt tilbage til husstandens adresse og mener, at husstanden som deres primære bopæl skal betragtes som en del af husstanden, uanset hvor længe de har opholdt sig på en anden adresse. |
|
21. |
Ved anvendelsen af disse kriterier er målet at minimere risikoen for, at personer, der har to private adresser, hvor de potentielt kan opregnes, ikke tælles dobbelt i stikprøverammen. På samme måde minimeres risikoen for, at visse personer udelukkes fra medlemskab af en Husstand, selv om de tilhører den private husstand. |
|
22. |
Personer, der bor i kollektive husstande og i institutioner, er ikke omfattet af målpopulationen og er ikke omfattet af definitionen af »privat husstand«. |
|
23. |
Ved »kollektiv husstand« forstås en ikke-institutionel kollektiv bolig, såsom en kostskole, et kollegium på en uddannelsesinstitution eller et andet boligområde, der deles af mere end fem personer uden at dele husstandsudgifterne. Personer, der som lejere bor i husstande med mere end fem lejere, er også omfattet. |
|
24. |
»Institution« henviser til plejehjem, sundhedsinstitutioner, religiøse institutioner (klostre) samt fængselsinstitutioner. Institutioner adskiller sig fra kollektive husstande ved, at de, der er residente i institutioner, ikke har noget individuelt ansvar for deres bolig. I visse tilfælde kan plejehjem betragtes som »kollektive husstande« på grundlag af dette princip. |
(1) Medmindre værdierne også er fastsat som manglende med henblik på anonymisering.
(2) »$x« henviser til nummeret i loopet. F.eks. skal HB130 $x indberettes, når HB1010>$x-1. Det betyder, at variablen HB1301 skal indberettes, når HB1010 > 0, HB1302 skal indberettes, når HB1010 > 1 og HB1303 skal indberettes, når HB1010> 2.
»$loop« henviser til antallet af loop. F.eks. skal HB2100 indberettes, når HB1010 > $loop. Det betyder, at variablen HB2100 for 3 loop indberettes, når HB1010 > 3.
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009 af 30. november 2009 om Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så vidt angår variablernes tekniske specifikationer og deres opdelinger (EUT L 329 af 15.12.2009, s. 29).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2181 af 16. december 2019 om specificering af tekniske karakteristika for så vidt angår aspekter, der er fælles for flere datasæt, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (EUT L 330 af 20.12.2019, s. 16).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2242 af 16. december 2019 om specificering af de tekniske aspekter for datasæt, fastlæggelse af de tekniske formater og fastlæggelse af de nærmere ordninger for og indholdet af kvalitetsrapporterne om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse på området indkomst og levevilkår i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (EUT L 336 af 30.12.2019, s. 133).
(6) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/379 af 22. januar 2021 om balanceposter i kreditinstitutter og i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2021/2) (EUT L 73 af 3.3.2021, s. 16.)
(7) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) nr. 2021/831 af 26. marts 2021 om de statistiske oplysninger, som skal indberettes om finansielle formidlere, som ikke er monetære finansielle institutioner (ECB/2021/12) (EUT L 208 af 11.6.2021, s. 59).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(9) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2024/1988 af 27.juni 2024 om statistik over investeringsforeninger og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/32 (ECB/2014/62) (ECB/2024/17) (EUT L, 2024/1988 af 23.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1988/oj).
BILAG II
Ikke-centrale outputvariabler
1.
De nationale centralbanker kan indberette ikke-centrale outputvariabler på i) husstandsniveau, ii) et individuelt grundlag for alle husstandsmedlemmer eller iii) et individuelt grundlag for husstandsmedlemmer på 16 år og derover.
Del 1 — Ikke-centrale outputvariabler
|
2. |
Tabel A viser de ikke-centrale outputvariabler, som de nationale centralbanker kan indberette til ECB ud over de centrale outputvariabler, der er anført i bilag I. |
|
3. |
Referencedato/-periode henviser til den dato/periode, som en bestemt outputvariabel vedrører. »Aktuel« henviser til dataindsamlingstidspunkt, »Konstant« henviser til oplysninger, der forbliver konstante og ikke ændrer sig over tid (uanset tidspunktet for dataindsamlingen), »referencedato for formueforholdet« henviser til den dato, der er defineret i artikel 8, stk. 1 og 2, og »indkomstreferenceperiode« henviser til den periode, der er defineret i artikel 8, stk. 3 og 4. |
|
4. |
Visse outputvariabler, der ikke er centrale outputvariabler, loopes, hvilket betyder, at der i disse tilfælde indberettes flere ikke-centrale outputvariabler. Identifikatorer for outputvariabler, der er loopet, omfatter tegnet »$« (mindst 1). Dette gælder for forskellige typer lån, ejendomme og gaver/arv, hvor antallet af loop som standard er 3, men landeundersøgelser kan også anvende 2 loop. For eksempel indberettes 3 variabler (HB2011, HB2012, HB2013) for variablen »realkreditlån for husstandens hovedbopæl $x: ændringer i realkreditlån« (HB201$x i tabel A). Der kan anvendes op til 7 loop for pensionsordninger. |
|
5. |
For visse ikke-centrale outputvariabler findes der flere muligheder, hvilket også indebærer, at der skal angives flere ikke-centrale outputvariabler. Identifikatorerne for de outputvariabler, som omfatter optioner, ender med bogstavet »v«. Eksempelvis indberettes 4 variabler (HD1910a, HD1910b, HD1910c, HD1910d) for variablen »Type af andre aktiver« (HD1910v i tabel A). |
|
6. |
For visse ikke-centrale outputvariabler er der en kombination af loop og optioner. I disse tilfælde ender identifikatorerne for outputvariablerne med »$xv«. For eksempel indberettes 6 variabler (HB1131a, HB1131b, HB1132a, HB1132b, HB1133a, HB1133b) for variablen »realkreditlån for husstandens hovedbopæl $x: årsag til refinansiering/genforhandling med a: første årsag til refinansiering/genforhandling og b: anden årsag til refinansiering« (HB113$xv i tabel A). |
|
7. |
Den ikke-centrale outputvariabel »Anden ejendom $x realkreditlån $y: lånets formål« (Hb320$x$yv) loopes over 2 dimensioner ($x andre ejendomme og $y realkreditlån), og 4 optioner (a, b, c, d) er tilgængelige. I dette tilfælde indberettes 36 variabler (HB32011a-HB32011d, HB32012a-HB32012d, HB32013-HB32013d, HB32021a-HB32021d, HB32022a-HB32022d, HB32023a-HB32023d, HB32031-HB32031d, HB32032a-HB32032d, HB32033a-HB32033d) (i tilfælde af 3 loop for »andre ejendomme« og »realkreditlån«).
Tabel A Ikke-centrale outputvariabler
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Del 2 — Beskrivelse af de ikke-centrale outputvariablers indhold
|
8. |
Tabel B giver en detaljeret beskrivelse af de ikke-centrale outputvariabler, der er fastsat i del I.
Tabel B Beskrivelse af de ikke-centrale outputvariablers indhold
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Bemærkninger: »$x« henviser til nummeret i loopet. F.eks. skal HB201 $x indberettes, når HB1010 > $x-1. Det betyder, at variablen HB2011 skal indberettes, når HB1010 > 0, HB2012 skal indberettes, når HB1010 > 1 og HB2013 skal indberettes, når HB1010 > 2.
BILAG III
Oplysninger, der skal indberettes af de nationale centralbanker, som beskriver egenskaberne ved landeundersøgelserne
1.
I henhold til artikel 3, stk. 4, skal de nationale centralbanker indberette oplysninger til ECB, der beskriver de karakteristika ved landeundersøgelserne, der er fastsat i afsnit 1-9.
Afsnit 1 — Udformning af stikprøver
Del 1 — Generelle oplysninger
|
2. |
De nationale centralbanker skal indberette følgende generelle oplysninger om udformningen af stikprøverne:
|
Del 2 — Panel/rotationel stikprøvekomponent (skal kun indberettes af lande, hvis undersøgelse har en panelkomponent)
|
3. |
De nationale centralbanker (hvis undersøgelse omfatter en panelkomponent) skal indgive følgende oplysninger om panel/rotationel stikprøvekomponenten:
|
Del 3 — Eventuelle andre relevante oplysninger (valgfrit)
|
4. |
De nationale centralbanker skal også indgive alle andre oplysninger vedrørende udformningen af stikprøven, hvis det skønnes relevant. |
Afsnit 2 — Prøvestruktur og statistikker over undersøgelsesresultater
Del 1 — Stikprøvestørrelser og manglende svar
|
5. |
Hvis de oplysninger, der er nødvendige for outputvariablen SB0100 (kode for det endelige resultat af interviewet), ikke overføres til ECB, skal de nationale centralbanker levere følgende oplysninger om stikprøvestørrelser og manglende svar:
|
Del 2 — Statistik over undersøgelsesresultater
|
6. |
Hvis de oplysninger, der er nødvendige for outputvariablen SB0100 (kode for det endelige resultat af interviewet), ikke overføres til ECB, skal de nationale centralbanker indberette oplysninger om følgende statistik over undersøgelsesresultater:
|
Del 3 — Eventuelle andre relevante oplysninger (valgfrit)
|
7. |
De nationale centralbanker skal også indgive alle andre oplysninger vedrørende prøvestruktur og statistikker over undersøgelsesresultater, som de skønner relevant. |
Afsnit 3 — Koncepter og definitioner
Del 1 — Referenceperioder
|
8. |
De nationale centralbanker angiver referenceperioden for den statistiske information vedrørende:
|
Del 2 — Outputvariabler vedrørende indkomst
|
9. |
De nationale centralbanker indgiver oplysninger om, hvorvidt de indsamlede outputvariabler vedrørende indkomst er i) brutto, ii) netto for indkomstskat, iii) netto for indkomstskat og bidrag til sociale ordninger eller iv) andet (i så fald skal der angives yderligere oplysninger). |
Del 3 — Definition af outputvariabler: væsentlige metodologiske afvigelser
|
10. |
De nationale centralbanker indgiver en beskrivelse af eventuelle væsentlige metodologiske forskelle i indholdet af de outputvariabler, der indberettes til ECB, sammenlignet med beskrivelserne af outputvariablerne i bilag I, del 2. |
|
11. |
De nationale centralbanker skal angive identifikatoren/navnene på outputvariablerne og beskrive afvigelserne fra definitionerne af outputvariablerne (f.eks. HI0100, månedligt forbrug til fødevarer i hjemmet. Outputvariablen omfatter også fødevarer uden for hjemmet). |
Afdeling 4 — Dataindsamling
Del 1 — Feltarbejdsaspekter
|
12. |
De nationale centralbanker indgiver følgende oplysninger om feltarbejdet:
|
Del 2 — Interviewere (ansættelse, uddannelse, arbejdsbyrde, kompensation)
|
13. |
De nationale centralbanker indgiver følgende oplysninger om interviewerne:
|
Del 3 — Udformning og test af spørgeskemaer
|
14. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende oplysninger om udformningen og test af spørgeskemaet:
|
Del 4 — Kontaktstrategier og forebyggelse af manglende svar
|
15. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende oplysninger om kontaktstrategier og forebyggelse af manglende svar:
|
Del 5 — Revision af feltarbejde
|
16. |
De nationale centralbanker indgiver følgende oplysninger om revisionen af feltarbejdet:
|
Del 6 — Anvendelse af andre datakilder til dataindsamling
|
17. |
De nationale centralbanker skal angive, om de har anvendt andre kilder end interviews til at indsamle eller konstruere de outputvariabler, der er anført i bilag I (undtagen de kilder, der anvendes til imputering af manglende svar). Hvis ja, kan der være tale om registre, statistisk matchning, andet (i så fald skal der angives yderligere specifikationer). |
Del 7 — Eventuelle andre relevante oplysninger (valgfrit)
|
18. |
De nationale centralbanker skal også indgive alle andre oplysninger vedrørende dataindsamling, hvis det skønnes relevant. |
Afsnit 5 — Databehandling og redigering
Del 1 — Generelle oplysninger
|
19. |
De nationale centralbanker angiver, hvilket generelt databaseforvaltningssystem de anvender til at lagre og behandle data (f.eks. SAS, Stata, SPSS). |
|
20. |
Desuden skal de nationale centralbanker angive, hvilket stikprøve-/sagsstyringssystem de anvender. Det henviser til et elektronisk værktøj, der er udformet til automatisk at lagre og forbinde forskellige informationskilder, der er nyttige for tilrettelæggelsen og dokumentationen af feltarbejdsprocedurerne. |
Del 2 — Kodning og redigering
|
21. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende oplysninger om kodning og redigering:
|
Del 3 — Eventuelle andre relevante oplysninger (valgfrit)
|
22. |
De nationale centralbanker skal også indgive alle andre oplysninger vedrørende datailbehandling og redigering, hvis det skønnes relevant. |
Afsnit 6 — Vægtning
Del 1 — Metoder til stikprøvevægt for husstande (outputvariabel SD0300)
|
23. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende oplysninger om stikprøvevægt for husstande:
|
Del 2 — Vægtningsjusteringer for bortfald pr. enhed baseret på oplysninger på stikprøveniveau
|
24. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende oplysninger om vægtningsjusteringer for manglende svar:
|
Del 3 — Kalibrering til eksterne kilder
|
25. |
De nationale centralbanker skal levere følgende oplysninger om kalibrering til eksterne kilder:
|
Del 4 — Vægtning eller andre justeringer efter undersøgelsen
|
26. |
De nationale centralbanker skal angive (Ja/Nej), om der er gennemført andre vægtjusteringer efter undersøgelsen (herunder vægtning eller winsorizing). Hvis ja, skal der angives en beskrivelse af justeringerne. |
Del 5 — Endelige husstandsvægte og vægtforhold
|
27. |
Hvis de nødvendige oplysninger for outputvariablerne HW0010 (husstandsvægt) og SD0300 (stikprøvevægt) ikke indberettes til ECB, skal de nationale centralbanker indberette følgende summariske statistikker:
|
|
28. |
Hvis undersøgelsen har en panelkomponent, skal de nationale centralbanker forklare vægtningsproceduren, dvs. hvordan stikprøvevægtene for de nyligt udvalgte husstande kombineres med vægtene fra den foregående bølge (vægtfordelingsmetoden, enhver anden kombination). |
Del 6 — Replikatsvægte
|
29. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende oplysninger om replikatsvægte (outputvariabel WR$$$$):
|
Del 7 — Eventuelle andre relevante oplysninger (valgfrit)
|
30. |
De nationale centralbanker skal også indgive alle andre oplysninger vedrørende vægtning, hvis det skønnes relevant. |
Afsnit 7 — Imputationsprocedurer
Del 1 — Generelle oplysninger
|
31. |
De nationale centralbanker skal angive de(t) softwareværktøj(er), der anvendes til imputering (dvs. SAS, Stata eller andet, og hvis andet, hvilket værktøj) og den eller de organisationer, der er ansvarlige for imputeringen (dvs. national centralbank, det nationale statistiske kontor, undersøgelsesvirksomhed, anden og hvis anden, hvilken organisation). |
Del 2 — Tekniske oplysninger om imputeringsprocedurerne
|
32. |
De nationale centralbanker skal indgive følgende tekniske oplysninger om imputeringsprocedurer:
|
Del 3 — Eventuelle andre relevante oplysninger (valgfrit)
|
33. |
De nationale centralbanker skal også indgive alle andre oplysninger vedrørende imputeringsprocedurer, hvis det skønnes relevant. |
Afsnit 8 — Informationskontrol og national formidling
Del 1 — Informationskontrol
|
34. |
De nationale centralbanker indberetter oplysninger til ECB, der beskriver de metoder og procedurer, der anvendes til anonymisering af data på nationalt plan, inden den statistiske information indsendes til ECB. |
Del 2 — Dataformidling
|
35. |
De nationale centralbanker indgiver oplysninger om den første nationale offentliggørelse af resultater (link, dato og type offentliggørelse). |
Afsnit 9 — Yderligere oplysninger fra nationale evalueringer
|
36. |
De nationale centralbanker indgiver yderligere oplysninger, som er tilgængelige på grundlag af nationale vurderinger (ikke omfattet af afsnit 1-8). Det kan omfatte dokumenter/henvisninger til al tilgængelig metodologisk dokumentation (f.eks. nationale kvalitetsrapporter, uafhængige metodologiske undersøgelser, sammenligninger med eksterne kilder). |
BILAG IV
Kriterier og procedure for udpegelse af berettigede forskere
Den Europæiske Centralbank (ECB) kan kun give adgang til forskningsdatasættet i henhold til artikel 15, litra a), nr. ii), til personer, der opfylder betingelserne i afsnit 2, som har til formål at sikre, at adgang til oplysninger, der indberettes til ECB i henhold til denne retningslinje, kun er tilladt til videnskabelige forskningsformål. Kommerciel anvendelse af forskningsdatasættet er strengt forbudt.
Disse betingelser offentliggøres på ECB's websted for at informere forskere om de gældende betingelser og procedurer for ansøgning om adgang til forskningsdatasættet. ECB bestræber sig på at minimere forsinkelser i behandlingen af ansøgninger i videst muligt omfang.
ECB sikrer, at der kun anvendes sikre dataindberetningskanaler, og bestemmer, hvilket medie der skal anvendes.
1. Tilknyttet forsker
En tilknyttet forsker er en fysisk person, der er ansat i eller er tilknyttet en af følgende enheder:
|
a) |
universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner |
|
b) |
organisationer eller institutioner, der udfører videnskabelig forskning, bortset fra kommercielle virksomheder |
|
c) |
organer, hvis forskere kan få adgang til fortrolige data til videnskabelige formål i henhold til Kommissionens afgørelse 2004/452/EF (1). |
2. Betingelser for adgang til forskningsdatasættet
ECB kan give adgang til forskningsdatasættet til tilknyttede forskere, der har indgivet en ansøgning om adgang til ECB, jf. dette bilag. I forbindelse med fælles forskningsprojekter med flere forskere, der arbejder med samme projekt, skal hver forsker indsende en individuel ansøgning med angivelse af, hvilket fælles forskningsprojekt deres anmodning vedrører. Ansøgningen om adgang til forskningsdatasættet skal opfylde følgende betingelser:
|
a) |
Ansøgeren skal indgive følgende oplysninger til ECB:
|
|
b) |
En forskningsplan skal kortfattet:
|
|
c) |
Ansøgeren skal fremlægge nærmere oplysninger om datalagringssikkerheden (ved at afkrydse de relevante muligheder) hvad angår:
|
|
d) |
Ansøgeren skal i ansøgningen angive, hvorvidt:
|
|
e) |
Alle forskere, der er involveret i forskningsprojektet, skal anerkende og underskrive de vilkår og betingelser for dataanvendelse og fortrolighedsforpligtelser, som ECB giver dem. |
|
f) |
Ansøgeren skal med sin underskrift bekræfte, at oplysningerne i ansøgningen er præcise og korrekte. |
3. Kriterier, der anvendes til at vurdere anmodninger om adgang til forskningsdatasættet
ECB vurderer ansøgningerne ud fra nedenstående kriterier:
Obligatorisk kriterium 1
(a) Alle obligatoriske felter er udfyldt (navn, telefonnummer, adresse, påtænkt forskningsplan, anvendelse af resultater, genoptagelse eller curriculum vitæ, vedlagt identifikationsdokument, underskrevne formularer).
(b) Oplysningerne verificeres (f.eks. at identifikationsdokumentet svarer til forskerens navn, det videnskabelige forskningsorgan, som forskeren er tilknyttet, curriculum vitæ matcher forskerens og det videnskabelige forskningsorgans navn).
Obligatorisk kriterium 2
(c) Forskeren har udvalgt mindst ét emne fra hver af de tre grupper af sikkerhedsforanstaltninger (nemlig logisk filsikkerhed, fysiske dokumenters sikkerhed og lokalernes sikkerhed).
Obligatorisk kriterium 3
(d) Data fra undersøgelsen af husstandenes økonomi og forbrug må kun anvendes til forskningsformål. Der anvendes forskellige elementer i ansøgningsskemaet til at kontrollere dette.
(e) Den påtænkte forskningsplan skal sammen med forskerens baggrund (curriculum vitæ) og den påtænkte formidling af resultater godtgøre, at formålet med dataanmodningen er at udføre forskning. Der foreligger ingen vurdering af kvaliteten af den påtænkte forskning, men kun en vurdering af, om den tilsigtede anvendelse er forskning. Der kan også tages hensyn til finansieringen (hvis det er relevant for den påtænkte forskning) og hensigten om at offentliggøre den. Hvis forskningsformålet er usikkert, vil ECB bede forskeren om yderligere oplysninger og/eller præciseringer.
Procedure, hvis de obligatoriske kriterier ikke er opfyldt
Hvis de obligatoriske kriterier ikke er opfyldt, kontakter ECB forskeren for at anmode om præcisering og/eller rettelse. Forskeren kan f.eks. blive anmodet om at:
|
— |
Rette visse oplysninger (f.eks. hvis oplysningerne i ansøgningen og curriculum vitæet ikke stemmer overens) |
|
— |
dokumentere elementer i curriculum vitæet (f.eks. det videnskabelige forskningsorgans aktiviteter eller forbindelsen mellem ansøgeren og det videnskabelige forskningsorgan) |
|
— |
indsende yderligere oplysninger om den påtænkte forskningsplan. |
Hvis præciseringen og/eller rettelsen er utilstrækkelig, afvises anmodningen.
(1) Kommissionens afgørelse 2004/452/EF af 29. april 2004 om fastlæggelse af en liste over organer, hvis forskere kan få adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (EUT L 156 af 30.4.2004, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2025/333/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)