|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/312 |
17.2.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/312
af 14. februar 2025
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens, med oprindelse i Det Forenede Kongerige
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 42, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter. |
|
(2) |
Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og én art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. Dette bilag omfatter slægten Betula L. |
|
(3) |
Den 27. april 2023 indgav Det Forenede Kongerige (3) to anmodninger til Kommissionen om eksport til Unionen af op til 1 år gamle podekviste af Betula pendula med en diameter på højst 12 mm, op til 7 år gamle planter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens i vækstmedium med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen, op til 7 år gamle barrodsplanter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen og op til 15 år gamle planter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens i vækstmedium med en diameter på højst 80 mm nederst på stammen (»de relevante planter«). Disse anmodninger var ledsaget af de relevante tekniske dossierer. |
|
(4) |
Den 26. september 2024 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af de relevante planter (4). Autoriteten identificerede Entoleuca mammata, Meloidogyne fallax, Phytophthora ramorumsom (ikke-EU-isolater) og Thaumetopoea processionea som skadegørere, der er relevante for de pågældende planter, vurderede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i de tekniske dossierer, og vurderede sandsynligheden for, at de relevante planter er fri for disse skadegørere. |
|
(5) |
Meloidogyne fallax og Phytophthora ramorum (ikke-EU-isolater) er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (5), og Entoleuca mammata og Thaumetopoea processionea er opført som beskyttede zone-karantæneskadegørere i bilag III til den nævnte forordning. |
|
(6) |
På grundlag af autoritetens udtalelse anses den plantesundhedsmæssige risiko, der er forbundet med indførelse af de relevante planter på Unionens område, for at være reduceret til et acceptabelt niveau, såfremt de respektive importkrav i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 overholdes. |
|
(7) |
Da den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af store og gamle træer af Betula pendula og Betula pubescens (80 mm og 15 år gamle) anses for at være reduceret til et acceptabelt niveau, er det derfor berettiget at konkludere, at den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionen af alle planter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens, uanset deres størrelse, alder, barrodet eller i vækstmedium, med oprindelse i Det Forenede Kongerige, er reduceret til et acceptabelt niveau. |
|
(8) |
Dermed bør planter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens med oprindelse i Det Forenede Kongerige ikke længere anses for at være højrisikoplanter. De bør derfor udgå af listen over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019. |
|
(9) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/2019-12-14.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2019/oj).
(3) I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i Windsoraftalen (se Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87)) sammenholdt med bilag 2 til nævnte ramme, omfatter henvisninger til Det Forenede Kongerige i denne forordning ikke Nordirland.
(4) EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2024. Commodity risk assessment of Betula pendula and Betula pubescens plants from the UK. EFSA Journal, 22(11), e9051. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2024.9051.
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
BILAG
I tabellen i punkt 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, anden kolonne »Beskrivelse«, affattes rækken vedrørende Betula L. således:
» Betula L., bortset fra planter til plantning af Betula pendula og Betula pubescens, med oprindelse i Det Forenede Kongerige.«
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/312/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)