Den Europæiske Unions
Tidende
DA
L-udgaven
|
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/311 |
17.2.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/311
af 14. februar 2025
om foranstaltninger til at udrydde og hindre etablering og spredning på Unionens område af båndfluer af arterne Bactrocera dorsalis (Hendel), Bactrocera latifrons (Hendel) og Bactrocera zonata (Saunders)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra d)-g) samt i), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Båndfluer af arterne Bactrocera dorsalis (Hendel), Bactrocera latifrons (Hendel) og Bactrocera zonata (Saunders) (»skadegørerne«) er opført i del A i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) som EU-karantæneskadegørere. |
|
(2) |
Bactrocera dorsalis (Hendel) og Bactrocera zonata (Saunders) er også opført som prioriterede skadegørere i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 (3). |
|
(3) |
Skadegørerne forekommer ofte i sendinger, der sendes til Unionen fra tredjelande. Siden 2019 er der konstateret forekomst af skadegørerne i Belgien, Grækenland, Frankrig, Italien, Cypern og Østrig. De berørte medlemsstater har truffet foranstaltninger (såsom intensiv indfangning, fjernelse af angrebne frugter og nedfaldsfrugter, forbud mod at flytte angrebne frugter), og skadegørerne er enten blevet udryddet eller er under udryddelse i de pågældende medlemsstater på nuværende tidspunkt. |
|
(4) |
For at sikre en ensartet og effektiv metode, der hindrer etablering og spredning af skadegørerne på Unionens område, bør der vedtages harmoniserede foranstaltninger vedrørende undersøgelser for skadegørerne, beredskabsplaner, afgrænsning af områder, udryddelse og forebyggelse af etablering og spredning af skadegørerne uden for de afgrænsede områder. |
|
(5) |
Det er nødvendigt at opstille en liste over værtsplanter for skadegørerne, der dyrkes på Unionens område (»værtsplanter«), med henblik på at undersøge og udrydde skadegørerne og forhindre, at de etablerer sig og spredes. Af samme årsag bør der træffes passende foranstaltninger vedrørende frugterne af disse planter (»frugterne«). |
|
(6) |
Skadegørerne kan indslæbes til Unionens område gennem kommercielle sendinger eller passagerers bagage og er i stand til at sprede sig aktivt. Reglerne om undersøgelser vedrører derfor også teknikker til påvisning af angreb på frugter, mens de sidder på værtsplanter, undersøgelser i de områder, hvor frugterne importeres og handles, indfangning af skadegørerne og prøveudtagning af eventuelt angrebne frugter for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at tilpasse disse undersøgelser til de pågældende skadegøreres biologi. |
|
(7) |
De kompetente myndigheder bør i visse tilfælde kunne undlade at etablere et afgrænset område, når det på grund af skadegørerens særlige biologi eller områdets karakteristika konkluderes, at skadegøreren straks kan elimineres. Dette er tilfældet, hvis der er dokumentation for, at skadegørerne er blevet indslæbt til området med de frugter, de blev fundet på, at disse frugter var angrebet, inden de blev indført til det pågældende område, og at skadegøreren ikke kan etablere sig inden for det pågældende område, hvis skadegøreren er officielt bekræftet på et produktionsanlæg med fysisk isolering eller på et sted med beskyttet dyrkning, hvor skadegøreren ikke kan etablere sig uden for dette område. De kompetente myndigheder bør navnlig kunne tage højde for situationer, hvor skadegøreren ikke forventes at overleve på grund af ugunstige vinterforhold. |
|
(8) |
De indfangningsprotokoller, der anvendes i forbindelse med undersøgelser i afgrænsede områder, bør specifikt tilpasses de pågældende skadegøreres biologi. Dette er nødvendigt for at sikre en korrekt overvågning af forekomsten af skadegøreren og udryddelsesprocessen. |
|
(9) |
Udryddelsesforanstaltningerne bør tage højde for skadegørernes biologi som båndfluer og bør derfor omfatte metoder såsom bekæmpelse af hanner, metoder til anvendelse af lokkemad, indsamling og sikker bortskaffelse af nedfaldsfrugter og (tidlig) høst af frugterne, jordbehandling (f.eks. mekanisk, kemisk eller mikrobiologisk) i og omkring produktionsområderne for de pågældende planter med henblik på destruktion af de jordbundne stadier af skadegøren eller anvendelse af en metode med sterile insekter. |
|
(10) |
Der bør vedtages foranstaltninger for at hindre spredning af skadegørerne uden for de afgrænsede områder. Disse foranstaltninger bør vedrøre flytning af værtsplanter til plantning, frugterne og jord fra den angrebne zone til resten af Unionens område. I betragtning af at sådanne værtsplanter og jord er de mest sandsynlige veje til spredning af skadegørerne, bør der træffes foranstaltninger til at sikre, at de er frie for skadegørerne i alle deres stadier. |
|
(11) |
De kompetente myndigheder og de professionelle operatører bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig denne forordning. Derfor bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. marts 2025. |
|
(12) |
Desuden bør de kompetente myndigheder gives yderligere tid til at forberede udformningen af hver undersøgelse og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den i overensstemmelse med metoden for statistisk stikprøvetagning. Den pågældende bestemmelse bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2026. |
|
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der foranstaltninger med henblik på at udrydde og hindre etablering og spredning inden for Unionens område af Bactrocera dorsalis (Hendel), Bactrocera latifrons (Hendel) og Bactrocera zonata (Saunders).
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»skadegører«: båndfluer af arterne Bactrocera dorsalis (Hendel), Bactrocera latifrons (Hendel) eller Bactrocera zonata (Saunders) |
|
2) |
»værtsplanter«: planter af de arter, der er opført i bilag I |
|
3) |
»frugter«: frugter af værtsplanterne. |
Artikel 3
Undersøgelser af Unionens område for skadegørerne
1. Udformningen og planlægningen af prøveudtagningen i forbindelse med de risikobaserede undersøgelser for skadegørerne skal gøre det muligt med et tilstrækkeligt konfidensniveau at påvise en lav forekomst af skadegøreren på frugterne.
Undersøgelserne skal baseres på Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (»autoriteten«) generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere og på de videnskabelige og tekniske oplysninger, der er omhandlet i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om skadegøreren (4) (»skadegørerundersøgelseskort«).
2. Disse undersøgelser skal navnlig foretages:
|
a) |
i værtsplanternes frugtbærende dele ved hjælp af teknikker, der gør det muligt at påvise forekomst af skadegøreren |
|
b) |
i og omkring lufthavne og havne, i og omkring auktionshaller og detailhandleres faciliteter, hvor frugterne handles, i områder, hvor frugterne pakkes, forarbejdes eller losses, i områder, hvor frugterne produceres, og andre relevante steder, alt efter hvad der er relevant |
|
c) |
ved indfangning med passende fælder som specificeret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 26 (5) og |
|
d) |
i tilfælde af mistanke om forekomst af skadegøreren på frugterne ved indsamling af prøver af frugterne og identifikation af skadegøreren. |
Artikel 4
Beredskabsplaner for prioriterede skadegørere
Når medlemsstaterne udarbejder beredskabsplaner for Bactrocera dorsalis og Bactrocera zonata, skal de i disse planer medtage procedurer for:
|
a) |
at identificere ejerne af private ejendomme i de områder, hvor foranstaltningerne i denne forordning skal anvendes, og |
|
b) |
at sikre de kompetente myndigheder adgang til de i litra a) omhandlede ejendomme. |
Medlemsstaterne skal hvert år revurdere og ajourføre deres beredskabsplaner, i det omfang det er relevant.
Artikel 5
Etablering af afgrænsede områder
1. Hvis forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet, skal de kompetente myndigheder uden ophold etablere et afgrænset område.
2. Det afgrænsede område skal omfatte følgende zoner:
|
a) |
en angrebet zone, som er den zone, hvor forekomsten af en skadegører er blevet bekræftet, og som har en radius på mindst 500 m omkring det eller de steder, hvor skadegøreren er konstateret, og |
|
b) |
en stødpudezone med en radius på mindst 7 km uden for grænsen til den angrebne zone. |
3. Den nøjagtige afgrænsning af det afgrænsede område skal tage hensyn til skadegørernes biologi, angrebets omfang, tiltrækningsmidlets karakteristika og den særlige fordeling af værtsplanterne i det pågældende område.
4. I tilfælde af en forekomst af skadegøreren uden for den angrebne zone tilpasses det afgrænsede område, der er etableret i henhold til denne artikel, i overensstemmelse hermed.
5. Inden for de afgrænsede områder sikrer de kompetente myndigheder, at offentligheden og professionelle operatører er bekendt med afgrænsningen af de afgrænsede områder og eventuelle restriktioner vedrørende flytning af frugterne.
Artikel 6
Undtagelser fra etablering af afgrænsede områder
1. Uanset artikel 5 kan de kompetente myndigheder vælge ikke at etablere et afgrænset område, hvis mindst én af følgende kriterier er opfyldt:
|
a) |
De kompetente myndigheder konkluderer, at skadegøreren ikke kan etablere sig i det område, hvor den blev observeret. |
|
b) |
Der er dokumentation for, at skadegøreren er blevet indslæbt i området med den sending, hvori den blev fundet, at frugterne i den pågældende sending var angrebet, inden de blev indført i det pågældende område, og at skadegøreren ikke har formeret sig efter denne indslæbning. |
|
c) |
Forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet på et produktionsanlæg med fysisk isolering fra dets omgivelser, hvilket forhindrer skadegøreren i at sprede sig ud for det pågældende anlæg. |
|
d) |
Forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet på et produktionsanlæg, der er beskyttet på en sådan måde, at yderligere forekomst af skadegørerne på værtsplanter og frugter kan undgås, og de kompetente myndigheder har konkluderet, at skadegørerne ikke kan etablere sig uden for det pågældende produktionsanlæg på grund af ugunstige vinterforhold. |
2. Den kompetente myndighed skal, hvis den anvender en undtagelse, der er fastsat i stk. 1:
|
a) |
træffe foranstaltninger til at sikre hurtig udryddelse af skadegøreren og udelukke enhver mulighed for spredning |
|
b) |
gennemføre en intensiv undersøgelse i en zone med en radius på mindst 500 m omkring det eller de steder, hvor skadegøreren er konstateret, og |
|
c) |
hvis det er relevant, og navnlig i tilfælde af stk. 1, litra c) og d), anvende effektive foranstaltninger, der hindrer spredning af skadegøreren via frugterne eller værtsplanterne uden for produktionsanlægget. |
For så vidt angår stk. 1, litra b), og hvis de kompetente myndigheder konkluderer, at skadegøreren ikke er i stand til at overleve vinterforholdene, kan undersøgelsesperioden begrænses til perioden før, vinterforholdene sætter ind.
Artikel 7
Undersøgelser i afgrænsede områder
1. I de afgrænsede områder skal de kompetente myndigheder gennemføre årlige undersøgelser, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til på skadegørerundersøgelseskortet.
2. Antallet af opsatte fælder pr. km2 i en sådan undersøgelse øges gradvist fra kanten til midten af det undersøgte område. Ved fastlæggelse af antallet af fælder, typen af fælder, udformning af indfangningen og eventuelle tiltrækningsmidler, der skal anvendes sammen med fælderne, tager medlemsstaterne hensyn til de nærmere oplysninger i de internationale retningslinjer, navnlig ISPM 26, samt skadegørerundersøgelseskortet.
3. Det skal overvejes at udtage prøver af de frugter, der dyrkes i det undersøgte område. Ved fastlæggelse af prøveudtagningsprotokoller skal de kompetente myndigheder anvende skadegørerundersøgelseskortet samt principperne i internationalt anerkendte protokoller for offentlig kontrol af skadegøreren. Der skal anvendes en undersøgelsesudformning og prøveudtagningsplan, som gør det muligt med mindst 95 % sikkerhed at påvise en forekomst af skadegøren på 1 %.
4. Resultaterne af de undersøgelser, der foretages i de afgrænsede områder, indgives til Kommissionen ved hjælp af én af de i bilag II omhandlede skabeloner.
Artikel 8
Ophævelse af de afgrænsede områder
Det i artikel 5 omtalte afgrænsede område kan ophæves, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
Skadegøreren er på grundlag af de i artikel 7 omhandlede undersøgelser ikke påvist i det afgrænsede område i en periode på mindst 120 dage, eller |
|
b) |
de kompetente myndigheder har konkluderet, at skadegøreren har været udsat for en periode med tilstrækkeligt kolde temperaturer. |
Artikel 9
Udryddelsesforanstaltninger
De kompetente myndigheder anvender, alt efter hvad der er relevant, én eller flere af følgende foranstaltninger med henblik på at udrydde skadegørerne i den angrebne zone:
|
a) |
anvendelse af metoder til bekæmpelse af hanner og/eller metoder til anvendelse af lokkemad ved hjælp af passende tiltrækningsmidler |
|
b) |
indsamling og sikker bortskaffelse af nedfaldsfrugter og høstede frugter på et tidligt stadium af modningen samt jordbehandling, herunder mekanisk, kemisk eller mikrobiologisk, i og omkring områder, hvor de pågældende planter produceres, med henblik på at destruere skadegøreren i jordbundne stadier |
|
c) |
anvendelse af metode med sterile insekter |
|
d) |
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (6) |
|
e) |
hvis det er muligt, masseindfangning af skadegørerne med et tilstrækkeligt antal fælder, herunder fælder, der er udsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2. |
Artikel 10
Foranstaltninger, der forebygger spredning af skadegøreren
1. Frugter, der er dyrket eller opbevaret i den angrebne zone, må kun flyttes fra den pågældende zone til stødpudezonen eller ud af det afgrænsede område, hvis de behandles effektivt mod skadegøreren.
De behandlinger, der er omhandlet i første afsnit, skal omfatte anvendelse af egnede og tilstrækkeligt effektive plantebeskyttelsesmidler som godkendt i henhold til forordning (EF) Nr. 1107/2009 eller anvendelse af alternative metoder i overensstemmelse med internationalt anerkendte plantesundhedsstandarder, navnlig ISPM 28 (7), såsom varmebehandling, kuldebehandling eller bestråling.
Frugterne kan også flyttes fra den angrebne zone til stødpudezonen eller ud af det afgrænsede område:
|
a) |
med henblik på en passende behandling, hvis der træffes effektive foranstaltninger til at forhindre spredning af skadegøreren under transport og gennem behandlingsfaciliteten |
|
b) |
hvis de har oprindelse uden for det afgrænsede område, kun bevæger sig gennem den angrebne zone, og der træffes effektive foranstaltninger til at forebygge angreb af skadegøreren, eller |
|
c) |
hvis frugterne blev høstet i en sæson som defineret af de kompetente myndigheder, hvor der ikke forventes nogen levende stadier af skadegøreren på grund af skadegørerens reproduktionsbiologi. |
2. Værtsplanter bestemt til plantning, som flyttes fra den angrebne zone til stødpudezonen eller ud af det afgrænsede område, skal være frie for frugter, og hvis jord eller et andet vækstmedium hænger ved planterne, skal jorden være fri for skadegørerne.
Værtsplanter, der bærer frugter, kan dog flyttes ud af eller gennem den angrebne zone, hvis de pågældende planter har oprindelse uden for det afgrænsede område, og der træffes effektive foranstaltninger til at hindre, at planterne angribes af skadegørerne.
3. Jord fra de øverste 10 cm af det øverste jordlag fra produktionssteder, hvor frugterne blev dyrket, må kun flyttes fra den angrebne zone til stødpudezonen eller ud af det afgrænsede område, hvis:
|
a) |
den har været underkastet passende foranstaltninger for at eliminere skadegøreren, eller |
|
b) |
den nedgraves på et deponeringsanlæg med mindst 50 cm dækmateriale under tilsyn af de kompetente myndigheder. |
Enhver transport af denne jord til behandlings- eller nedgravningsstedet skal finde sted under forhold, der effektivt forhindrer spredning af skadegøreren.
4. Affald fra frugterne skal bortskaffes sikkert på en måde, der forhindrer udvikling og spredning af skadegøreren.
Artikel 11
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. marts 2025.
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, finder dog anvendelse fra den 1. januar 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 af 1. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at opstille en liste over prioriterede skadegørere (EUT L 260 af 11.10.2019, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/1702/oj).
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Story map for surveillance of non-EU Tephritidae in the EU. https://efsa.europa.eu/plants/planthealth/monitoring/surveillance/tephritidae-pestsurveycards.
(5) International standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 26: Establishment of pest-free areas for fruit flies (Tephritidae) https://www.ippc.int/core-activities/standards-setting/ispms.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj).
(7) International standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 28: Phytosanitary treatments for regulated pests. https://www.ippc.int/core-activities/standards-setting/ispms.
BILAG I
LISTE OVER VÆRTER FOR HVER ART AF SKADEGØREREN
Bactrocera dorsalis:
|
|
Abelmoschus spp. |
|
|
Annona cherimola |
|
|
Annona montana |
|
|
Annona muricata |
|
|
Annona reticulata |
|
|
Annona senegalensis |
|
|
Annona squamosa |
|
|
Averrhoa carambola |
|
|
Capparis spp. |
|
|
Capsicum annuum |
|
|
Capsicum frutescens |
|
|
Carica papaya |
|
|
Citrofortunella floridana |
|
|
Citrofortunella macrocarpa |
|
|
Citrullus colocynthis |
|
|
Citrullus lanatus |
|
|
Citrus amblycarpa |
|
|
Citrus aurantifolia |
|
|
Citrus aurantium |
|
|
Citrus depressa |
|
|
Citrus jambhiri |
|
|
Citrus latifolia |
|
|
Citrus limon |
|
|
Citrus maxima |
|
|
Citrus meyerii |
|
|
Citrus natsudaidai |
|
|
Citrus nobilis |
|
|
Citrus paradisi |
|
|
Citrus reticulata |
|
|
Citrus sinensis |
|
|
Citrus swinglei |
|
|
Citrus unshiu |
|
|
Coccinia grandis |
|
|
Cucumis ficifolius |
|
|
Cucumis melo |
|
|
Cucumis prophetarum |
|
|
Cucumis sativus |
|
|
Cucurbita spp. |
|
|
Cydonia oblonga |
|
|
Diospyros dasyphylla |
|
|
Diospyros decandra |
|
|
Diospyros ebenaster |
|
|
Diospyros lotus |
|
|
Diospyros mespiliformis |
|
|
Diospyros montana |
|
|
Eriobotrya spp. |
|
|
Ficus spp. |
|
|
Fortunella spp |
|
|
Fragaria chiloensis |
|
|
Fragaria vesca |
|
|
Juglans nigra |
|
|
Juglans regia |
|
|
Lagenaria siceraria |
|
|
Malus domestica |
|
|
Malus sylvestris |
|
|
Mangifera indica |
|
|
Momordica balsamina |
|
|
Momordica charantia |
|
|
Momordica cochinchinensis |
|
|
Morus alba |
|
|
Morus nigra |
|
|
Passiflora edulis |
|
|
Persea americana |
|
|
Physalis minima |
|
|
Physalis peruviana |
|
|
Prunus armeniaca |
|
|
Prunus avium |
|
|
Prunus bokhariensis |
|
|
Prunus cerasoides |
|
|
Prunus domestica |
|
|
Prunus persica |
|
|
Psidium cattleianum |
|
|
Psidium guajava |
|
|
Punica granatum |
|
|
Pyrus communis |
|
|
Pyrus pashia |
|
|
Pyrus pyrifoli |
|
|
Sambucus spp. |
|
|
Solanum aculeatissimum |
|
|
Solanum aethiopicum |
|
|
Solanum americanum |
|
|
Solanum anguivi |
|
|
Solanum betaceum |
|
|
Solanum capsicoides |
|
|
Solanum donianum |
|
|
Solanum erianthum |
|
|
Solanum granuloso-leprosum |
|
|
Solanum incanum |
|
|
Solanum lasiocarpum |
|
|
Solanum linnaeanum |
|
|
Solanum lycopersicum |
|
|
Solanum mauritianum |
|
|
Solanum melongena |
|
|
Solanum nigrum |
|
|
Solanum pimpinellifolium |
|
|
Solanum pseudocapsicum |
|
|
Solanum seaforthianum |
|
|
Solanum sessiliflorum |
|
|
Solanum sodomeum |
|
|
Solanum stramoniifolium |
|
|
Solanum torvum |
|
|
Solanum trilobatum |
|
|
Vaccinium reticulatum |
|
|
Vitis vinifera (herunder hybrider) |
|
|
Ziziphus mauritiana |
|
|
Ziziphus mucronata |
Bactrocera latifrons:
|
|
Capsicum annuum |
|
|
Capsicum baccatum |
|
|
Capsicum chinense |
|
|
Capsicum frutescens |
|
|
Citrullus lanatus |
|
|
Citrus aurantifolia |
|
|
Cucumis dipsaceus |
|
|
Cucumis melo |
|
|
Cucumis sativus |
|
|
Cucurbita spp. |
|
|
Lagenaria siceraria |
|
|
Momordica charantia |
|
|
Momordica trifoliolata |
|
|
Passiflora foetida |
|
|
Persea americana |
|
|
Physalis alkekengi |
|
|
Physalis angulate |
|
|
Physalis peruviana |
|
|
Psidium guajava |
|
|
Punica granatum |
|
|
Solanum aculeatissimum |
|
|
Solanum aethiopicum |
|
|
Solanum americanum |
|
|
Solanum anguivi |
|
|
Solanum capsicoides |
|
|
Solanum donianum |
|
|
Solanum erianthum |
|
|
Solanum granuloso-leprosum |
|
|
Solanum incanum |
|
|
Solanum indicum |
|
|
Solanum lanceifolium |
|
|
Solanum lasiocarpum |
|
|
Solanum linnaeanum |
|
|
Solanum lycopersicum |
|
|
Solanum macrocarpon |
|
|
Solanum mammosum |
|
|
Solanum melongena |
|
|
Solanum muricatum |
|
|
Solanum nigrescens |
|
|
Solanum nigrum |
|
|
Solanum pimpinellifolium |
|
|
Solanum pseudocapsicum |
|
|
Solanum scabrum |
|
|
Solanum seaforthianum |
|
|
Solanum sisymbriifolium |
|
|
Solanum stramoniifolium |
|
|
Solanum torvum |
|
|
Solanum trilobatum |
|
|
Solanum viarum |
|
|
Solanum violaceum |
|
|
Solanum virginianum |
|
|
Ziziphus jujuba |
|
|
Ziziphus mauritiana |
|
|
Ziziphus nummularia |
Bactrocera zonata:
|
|
Annona reticulata |
|
|
Annona squamosa |
|
|
Citrullus lanatus |
|
|
Citrus aurantium |
|
|
Citrus limon |
|
|
Citrus paradisi |
|
|
Citrus reticulata |
|
|
Citrus sinensis |
|
|
Cucumis sativus |
|
|
Cucurbita spp. |
|
|
Cydonia oblonga |
|
|
Diospyros kaki |
|
|
Eriobotrya japonica |
|
|
Ficus spp. |
|
|
Lagenaria siceraria |
|
|
Malus domestica |
|
|
Malus sylvestris |
|
|
Mangifera indica |
|
|
Momordica charantia |
|
|
Persea americana |
|
|
Prunus armeniaca |
|
|
Prunus domestica |
|
|
Prunus persica |
|
|
Psidium cattleianum |
|
|
Psidium guajava |
|
|
Punica granatum |
|
|
Pyrus communis |
|
|
Pyrus pyrifolia |
|
|
Pyrus ussuriensis |
|
|
Ziziphus mauritiana |
BILAG II
SKABELONER TIL INDBERETNING AF RESULTATERNE AF DE UNDERSØGELSER, DER FORETAGES I HENHOLD TIL ARTIKEL 7
DEL A
SKABELON TIL INDBERETNING AF RESULTATERNE AF DE ÅRLIGE UNDERSØGELSER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Navn |
Etableringsdato |
Beskrivelse |
Antal |
|
Antal |
Dato |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
i |
ii |
iii |
iv |
i |
ii |
iii |
iv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Hvis denne skabelon er udfyldt, skal skabelonen i del B i dette bilag ikke udfyldes.
I kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
I kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
I kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
I kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører.
I kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. område, der støder op til SZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.
I kolonne 6: Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge én af de følgende muligheder til beskrivelsen:
|
1. |
Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer) 1.2. frugtplantage/vinmark 1.3. planteskole 1.4. skov |
|
2. |
Friland (andet): 2.1. privat have 2.2. offentlige steder 2.3. beskyttet område 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg) |
|
3. |
Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus 3.2. privat sted, bortset fra væksthus 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien). |
I kolonne 7: Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.
I kolonne 8: Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7.
I kolonne 9: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vand eller andet og beskriv den specifikke situation.
I kolonne 10: Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af en række pr. planteart/-slægt.
I kolonne 11: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelsen blev gennemført.
I kolonne 12: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.
I kolonne 13 og 14: Angiv resultaterne, hvis det er relevant, med de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).
I kolonne 15: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen for resultater i SZ fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«).
DEL B
Skabelon til indberetning af resultaterne af de årlige undersøgelser ved hjælp af en statistisk baseret tilgang
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Navn |
Etableringsdato |
Beskrivelse |
Antal |
Værtsarter |
Areal (ha eller anden relevant enhed) |
Inspektionsenheder |
Beskrivelse |
Enheder |
Visuelle undersøgelser |
Indfangning |
Testning |
Andre metoder |
Risikofaktor |
Risikoniveauer |
Antal lokaliteter |
Relative risici |
Andel af værtspopulationen |
Positiv |
Negativ |
Ubestemt |
Antal |
Dato |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||
Vejledning i udfyldelse af skabelonen
Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:
|
— |
målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne |
|
— |
påvisningsmetoden og metodefølsomheden |
|
— |
risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen. |
I kolonne 1: Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.
I kolonne 2: Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.
I kolonne 3: Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.
I kolonne 4: Angiv metoden: Udryddelse eller inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.
I kolonne 5: Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler) i forskellige rækker.
I kolonne 6: Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge én af de følgende muligheder til beskrivelsen:
|
1. |
Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer) 1.2. frugtplantage/vinmark 1.3. planteskole 1.4. skov |
|
2. |
Friland (andet): 2.1. privat have 2.2. offentlige steder 2.3. beskyttet område 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg) |
|
3. |
Fysisk lukkede betingelser: 3.1. væksthus 3.2. privat sted, bortset fra væksthus 3.3. offentligt sted, bortset fra væksthus 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien). |
I kolonne 7: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.
I kolonne 8: Angiv den valgte målpopulation og listen over værtsarter/-slægter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, drivhuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.
I kolonne 9: Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske regionale enheder), byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget af epidemiologiske enheder skal være begrundet i de underliggende antagelser.
I kolonne 10: Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.
I kolonne 11: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Prøveudtagningseffektivitet: sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af at vælge en jordprøve, der indeholder skadegøreren, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.
I kolonne 12: »Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er forholdet mellem prøveudtagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) og den diagnostiske følsomhed (karakteriseret ved den visuelle undersøgelse og/eller laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen).
I kolonne 13: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.
I kolonne B: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«.
I kolonne 18: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).
I kolonne 21: Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).
I kolonne 22: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«).
I kolonne 23: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM) 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.
I kolonne 24: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en påvisningsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1715/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/311/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)