|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/139 |
24.1.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/139
af 16. januar 2025
om beskyttelse i Unionen af oprindelsesbetegnelsen »Valais / Wallis« opført i det internationale register over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i henhold til Genèveaftalen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 af 23. oktober 2019 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (1), særlig artikel 7, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til Genèveaftalens artikel 5, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder for en kontraherende part i Genèveaftalen indgive ansøgninger om international registrering af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse til Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, som registrerer den i det internationale register i henhold til Genèveaftalens artikel 6. I henhold til Genèveaftalens artikel 9 beskytter de øvrige kontraherende parter de registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser inden for deres eget retssystem med forbehold af eventuelle afslag, afkald, ugyldiggørelser eller annulleringer. |
|
(2) |
I henhold til artikel 6, stk. 4, i Genèveaftalen underrettede Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret den 14. marts 2024 Kommissionen om, at betegnelsen »Valais / Wallis«, som anvendes af Schweiz, er blevet registreret som oprindelsesbetegnelse i det internationale register over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i henhold til Genèveaftalen. |
|
(3) |
I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1753 er den internationale registrering af oprindelsesbetegnelsen »Valais / Wallis« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2) for at gøre det muligt at indgive en eventuel indsigelse. |
|
(4) |
I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2019/1753 har Kommissionen vurderet den internationale registrering af den geografiske betegnelse »Valais / Wallis« på grundlag af de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel, og konkluderet, at de er opfyldt. |
|
(5) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2019/1753, bør betegnelsen »Valais / Wallis« beskyttes i Unionen i overensstemmelse med Genèveaftalen. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for kvalitetspolitik vedrørende landbrugsprodukter, vin og spiritus, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets (3) forordning (EU) 2024/1143 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Valais / Wallis«, der er registreret som oprindelsesbetegnelse i det internationale register, beskyttes i Unionen.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt af typen »vin«.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 271 af 24.10.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1753/oj.
(2) EUT C, C/2024/2687, 12.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2687/oj.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/139/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)