European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/53

10.1.2025

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2025/53

af 7. januar 2025

om genåbning af fiskeriet efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag, ved ophævelse af forordning (EU) 2024/1819

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2024/257 (2) er der fastsat kvoter for 2024.

(2)

Den 10. juni 2024 underrettede Spanien i overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1224/2009 Kommissionen om sin beslutning om at forbyde fiskeri efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra den 4. marts 2024.

(3)

Der er ved Kommissionens forordning (EU) 2024/1819 (3) fastsat forbud mod fiskeri efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag.

(4)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen modtog den 14. november 2024 fra de spanske myndigheder, står der stadig en kvote for denne bestand til rådighed for Spanien. Fiskeriet efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, bør derfor genåbnes, indtil andet fastsættes.

(5)

Fiskeriet bør genåbnes med virkning fra den 15. november 2024, således at den pågældende mængde broget rokke kan fiskes inden indeværende års udgang.

(6)

Forordning (EU) 2024/1819 bør derfor ophæves med virkning fra den 15. november 2024.

(7)

En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om berettigede forventninger, da der stadig er en kvote til rådighed for den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fiskeriet i fangstsæsonen 2024 efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, jf. bilaget, genåbnes hermed.

Forordning (EU) 2024/1819 ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 15. november 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. januar 2025.

På Kommissionens vegne

For formanden

Costas KADIS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2024/257 af 10. januar 2024 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 (EUT L, 2024/257, 11.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/257/oj).

(3)  Kommissionens forordning (EU) 2024/1819 af 24. juni 2024 om forbud mod fiskeri efter broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører spansk flag (EUT L, 2024/1819, 27.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1819/oj).


BILAG

Nr.

03/TQ257 — Genåbning

Medlemsstat

Spanien

Bestand

RJU/9-C.

Art

Broget rokke (Raja undulata)

Område

EU-farvande i 9

Dato for fiskestop

4. marts 2024

Dato for genåbning

15. november 2024


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/53/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)