(1)

Den 15. november 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af suspensionspolyvinylchlorid (»S-PVC«) med oprindelse i Egypten og Amerikas Forenede Stater (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i (»grundforordningen«). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 2. oktober 2023 af Handelsudvalget for Polyvinylchlorid (»klagerne«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for S-PVC, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Den 14. juni 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage.

(4)

Kommissionen modtog en række bemærkninger fra interesserede parter.

(5)

Foamalite Ltd (»Foamalite«), en bruger af S-PVC beliggende i Irland, udtrykte bekymring om et »specifikt irsk problem«, idet virksomhedens største konkurrent er beliggende i Nordirland og kan importere S-PVC med lavere told, og om at befinde sig i en situation med øget konkurrence fra en bruger uden for Unionen, særligt Tyrkiet. Foamalite eksporterer ca. en tredjedel af sin produktion til lande uden for Unionen, heraf en stor del til Det Forenede Kongerige. Kommissionen bemærker, at anvendelsen af aktiv forædling i Unionen ville gøre det muligt at importere S-PVC uden told, idet den forædlede vare reeksporteres. Dette ville sikre, at Foamalites konkurrenceevne uden for Unionen ikke ville blive påvirket af told. Hvad angår konkurrencen med en konkurrent i Nordirland bemærkede Kommissionen, at konkurrenten i Nordirland vil være omfattet af de samme foranstaltninger som Foamalite i Unionen, jf. artikel 5 i protokollen om Irland/Nordirland til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3)

(6)

Kommissionen præciserede, at de bemærkninger, der blev fremsat af TCI Sanmar og Foamalite, ikke vedrørte nøjagtigheden af de underliggende dumping- og skadesberegninger i henhold til grundforordningens artikel 19a. Kommissionen behandlede derfor ikke disse bemærkninger i forordningen om midlertidig told. Disse bemærkninger behandles imidlertid i betragtning 35 og 36.

(7)

Formosa Plastics Corporation (»Formosa«), en amerikansk producent, hævdede, at Kommissionen havde begået en række skrivefejl i sine beregninger. Disse bemærkninger behandles i betragtning 60.

(8)

Kommissionen indførte i juli 2024 en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer polyvinylchlorid (»PVC«) med oprindelse i Egypten og Amerikas Forenede Stater ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1896 (4) (»forordningen om midlertidig told«).

(9)

Efter offentliggørelsen af midlertidige foranstaltninger indgav myndighederne i Egypten og Amerikas Forenede Stater, TCI Sanmar Chemicals S.A.E. (TCI Sanmar), Formosa, Oxy Vinyls, LP (»Oxy Vinyls«), Westlake Corporation (»Westlake«) og klagerne skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(10)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt en høring med Oxy Vinyls den 3. oktober 2024.

(11)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(12)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af S-PVC med oprindelse i Egypten og Amerikas Forenede Stater (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. De amerikanske myndigheder, TCI Sanmar, Formosa, Oxy Vinyls, Westlake, Shin-tech, Tricon Dry Chemicals og European PVC Window Profiles Association (EPPA) fremsatte bemærkninger inden for fristen.

(13)

De bemærkninger, der er blevet fremsat til forordningen om midlertidig told, og som parterne gentog i deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger uden nye væsentlige elementer, behandles én gang i denne forordning.

(14)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra de egyptiske og amerikanske myndigheder og Formosa vedrørende repræsentativiteten af stikprøven af EU-producenter. Parterne satte spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af en EU-stikprøve, der tegnede sig for ca. 25 % af den anslåede S-PVC-produktion og 26 % af EU-salget. De amerikanske myndigheder henviste i denne forbindelse til WTO's appelorgans rapport i EC — Fasteners, hvori det blev konstateret, at en indenlandsk erhvervsgren, der tegner sig for 27 % af den samlede anslåede produktion af samme vare, ikke opfyldte den kvantitative tærskel og ikke var i overensstemmelse med artikel 4.1 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) (5).

(15)

For det første bemærker Kommissionen, at ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger om EU-producenterne, da det blev meddelt i den indledende fase. For det andet vedrører den sag, som de amerikanske myndigheder nævner, definitionen af »betydelig del« og indledning i henhold til henholdsvis artikel 4.1 og 5.4 i antidumpingaftalen, og ikke stikprøveudtagning. Disse artikler finder derfor ikke anvendelse på udtagelsen af stikprøven. Denne bemærkning blev derfor afvist.

(16)

De amerikanske myndigheder anmodede også Kommissionen om en forklaring på, hvordan den udtog stikprøven. Som anført i indledningsmeddelelsen (6) udtog Kommissionen en foreløbig stikprøve ved indledningen af undersøgelserne, og oplysninger herom kunne findes i det dossier, der blev stillet til rådighed for interesserede parter (7). Af notatet til dossieret fremgik navnene på de stikprøveudtagne virksomheder og kriterierne for udvælgelsen af dem, dvs. produktions- og salgsmængden af samme vare i EU i løbet af undersøgelsesperioden. Parterne fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen modtog ingen bemærkninger og bekræftede den foreløbige stikprøve.

(17)

De amerikanske myndigheder og Formosa satte også spørgsmålstegn ved, at stikprøven omfattede to forarbejdningsvirksomheder. INOVYN Manufacturing Belgium SA og Vynova Wilhelmshaven GmbH producerer ganske vist S-PVC i henhold til forarbejdningsaftaler. Kommissionen mener, at produktionen af S-PVC i henhold til en forarbejdningsaftale ikke indebærer, at disse to stikprøveudtagne enheder ikke er producenter, snarere tværtimod. Som EU-erhvervsgrenen også anførte i sit svar til disse bemærkninger, var det nødvendigt at medtage forarbejdningsvirksomheder for at dække de forskellige forretningsmodeller, der anvendes i Unionen. De to enheder, der producerer S-PVC i henhold til forarbejdningsaftaler, er blandt de største S-PVC-producenter i Unionen. I modsætning til, hvad de amerikanske myndigheder anførte, tog Kommissionen hensyn til producenternes samlede produktionsomkostninger efter at have fået adgang til de erhvervsdrivendes regnskaber med henblik herpå.

(18)

Formosa hævdede også, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger i det åbne dossier om de nøjagtige ordninger mellem forarbejdningsvirksomhederne og deres erhvervsdrivende til at gøre det muligt for de interesserede parter at vurdere stikprøvens repræsentativitet.

(19)

Formosa fremsatte imidlertid ikke bemærkninger til den foreslåede stikprøve af EU-erhvervsgrenen, da den blev gjort tilgængelig i det åbne dossier, og fremsatte heller ikke bemærkninger til fuldstændigheden af det åbne dossier i løbet af undersøgelsen. Under alle omstændigheder indeholdt undersøgelsens åbne dossier tilstrækkelige detaljer til at identificere forarbejdningsvirksomhederne på et tidligere tidspunkt i proceduren, herunder deres forskellige salgsstrukturer, og det var således muligt for de interesserede parter at vurdere stikprøvens repræsentativitet. Disse påstande afvises derfor.

(20)

De amerikanske myndigheder og Formosa hævdede, at Kommissionen ikke tog hensyn til EU-erhvervsgrenens geografiske spredning, da den udtog stikprøven. Som svar på denne bemærkning gentog Kommissionen, at stikprøven af EU-producenter blev udtaget fuldt ud i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, da den bestod af de tre største EU-producenter for så vidt angår produktion og EU-salg. Desuden er alle disse EU-producenter beliggende i forskellige medlemsstater (Belgien, Tyskland og Nederlandene), hvilket sikrer en god geografisk spredning under hensyntagen til de producerende medlemsstaters vægt. Disse bemærkninger blev derfor afvist.

(21)

Bemærkninger om EU-stikprøvens repræsentativitet blev derfor afvist.

(22)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger om stikprøveudtagning, bekræftes betragtning 8-15 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 16 i forordningen om midlertidig told.

(24)

De amerikanske myndigheder kritiserede klagernes »overdrevne redigering« af dokumenter, som den anså som en hindring for de amerikanske parters mulighed for at fremsætte bemærkninger til centrale elementer i klagen. Dette ville være i strid med artikel 6.4 og 6.5 i WTO's antidumpingaftale.

(25)

Kommissionen analyserede dette spørgsmål. Den fandt, at de amerikanske myndigheder gav en misvisende fremstilling af situationen, da den anførte, at »alle bilag til klagen er fortrolige i deres helhed«, selv om dette ikke var tilfældet. For mange af bilagene gjorde det sig gældende, at den åbne udgave er identisk med den fortrolige udgave. Hvad angår mange andre bilag afspejler den ikkefortrolige udgave de oplysninger, der er angivet i den fortrolige udgave, på korrekt vis og under hensyntagen til virksomhedsfølsomme oplysninger. I nogle specifikke tilfælde var det ikke muligt at udarbejde et ikkefortroligt sammendrag på grund af arten af de pågældende oplysninger. I sådanne tilfælde var dette begrundet af den eller de parter, der fremlagde oplysningerne, og anmodningen om fortrolig behandling blev vurderet og accepteret af Kommissionen. Kommissionen konkluderede derfor, at den ikkefortrolige udgave af klagen var i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 19, stk. 2, og artikel 6.4 og 6.5 i WTO's antidumpingaftale.

(26)

De amerikanske myndigheder kritiserede også det faktum, at Oxy Vinyls bemærkninger vedrørende overdrevet redigeret materiale fra EU-erhvervsgrenen, er blevet ignoreret af Kommissionen. I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen, som følge af bemærkningerne fra Oxy Vinyls, kontaktede den stikprøveudtagne EU-producent, som derefter indsendte en revideret ikkefortrolig udgave af hans spørgeskemabesvarelse inden for den frist Kommissionen havde fastsat.

(27)

På grundlag af ovenstående konklusioner blev betragtning 17-29 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(28)

Der blev modtaget bemærkninger fra de amerikanske myndigheder og Formosa vedrørende de begrænsede forlængelser, der blev givet til eksporterende producenter, til at besvare antidumpingspørgeskemaet, og den manglende fleksibilitet i forbindelse med fastsættelsen af tidsplanen for kontrolbesøg, som begge skaber unødvendige vanskeligheder for de amerikanske respondenter. For at underbygge disse påstande pegede de amerikanske myndigheder på tidsrummet mellem den forlængede frist for besvarelse af spørgeskemaet og indførelsen af midlertidige foranstaltninger samt på tidsrummet mellem gennemførelsen af en kontrol på stedet og udstedelsen af rapporten om denne kontrol.

(29)

Kommissionen afviste disse påstande og betragtede de nævnte eksempler som irrelevante, eftersom den, grundet Kommissionens helligdage, havde givet de eksporterende producenter mere tid til at besvare spørgeskemaet end de 37 dage, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anførte også, at den havde fastlagt planen for kontrolbesøg omhyggeligt med henblik på at imødekomme de eksporterende producenters præferencer så meget som praktisk muligt. Kommissionen påpegede også, at hele undersøgelsesprocessen er tidskrævende, og at de eksporterende producenter, efter indsendelsen af deres spørgeskemabesvarelse, har fået flere yderligere muligheder for at fremlægge manglende og/eller yderligere data op til og i forbindelse med kontrollerne på stedet.

(30)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Oxy Vinyls anførte, at Kommissionen udvalgte undersøgelsesperioden på en sådan måde, at den sikrede det værst mulige resultat for amerikanske eksportører, set fra et skadesperspektiv, som det fremgår af forskellen på kontraktpriser i USA og i Unionen. Kommissionen bemærkede, at undersøgelsesperioden blev udvalgt i overensstemmelse med dens faste praksis og grundforordningens artikel 6, stk. 1. Påstanden blev derfor afvist.

(32)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 32 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 33-38 i forordningen om midlertidig told.

(34)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 50-58 i forordningen om midlertidig told.

(35)

TCI Sanmar hævdede, at der var en væsentlig regnefejl, eftersom de indberettede cif-værdier, som Kommissionen anvendte, ikke var angivet som priser ved Unionens grænse, da transport og dermed forbundne omkostninger for alle transaktioner vedrørende FAS-priser eller FCA-priser ikke blev indberettet i dens salgstabeller.

(36)

Kommissionen bemærker, at de eksporterende producenter i overensstemmelse med dens faste praksis og for at indsamle de data, der er nødvendige for at vurdere eksportpriser og dumpingmargener i overensstemmelse med grundforordningens gældende bestemmelser, er forpligtet til for hver eksporttransaktion at indberette ikke blot den faktisk fakturerede pris, men også en særskilt cif-pris for samme transaktion. Hvis leveringsbetingelsen for den underliggende transaktion ikke er cif, skal den eksporterende producent anslå cif-værdien. Faktisk baserede Kommissionen sig i den foreliggende sag på de cif-værdier, som TCI Sanmar havde indgivet. Hvis leveringsbetingelsen for den underliggende transaktion var cif, tilpassede Kommissionen den cif-værdi, som TCI Sanmar fejlagtigt havde indberettet, til den faktisk fakturerede værdi. Bemærkningen og Kommissionens præcisering fandt også tilsvarende anvendelse på den cif-pris, der blev anvendt ved beregningen af skadesmargenen (se betragtning 129 og 130 i forordningen om midlertidig told).

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog TCI Sanmar sine tidligere bemærkninger om emnet og hævdede, at Kommissionen baserede sig på uhensigtsmæssige cif-værdier, og at den efterfølgende fejlberegning delvis skyldtes Kommissionens anmodninger om at ændre data, som TCI Sanmar oprindeligt indsendte i sin spørgeskemabesvarelse. TCI Sanmar tilføjede, at Eurostats data viste en cif-værdi på 926 EUR pr. ton, hvilket var betydeligt højere end den værdi, som Kommissionen havde anvendt i sine beregninger, også fordi Eurostats cif-værdier omfattede en forhandlermargen (blandt andre omkostninger), mens dette ikke var tilfældet for de cif-værdier, som Kommissionen anvendte.

(38)

Kommissionen præciserer, at i henhold til dens faste praksis har data, der indberettes af individuelle virksomheder i spørgeskemabesvarelser, herunder svar på mangelskrivelser, forrang frem for generelle og offentlige statistiske data, navnlig hvis de anvendes til en virksomhedsspecifik beregning. De statistiske data er ikke virksomhedsspecifikke, og de er heller ikke tilgængelige for hver enkelt transaktion. Kommissionen præciserede også, at ansvaret for at indberette nøjagtige data i sidste ende ligger hos de enkelte parter, der er omfattet af en undersøgelse.

(39)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 59 og 60 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Der mindes om, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(41)

For at justere den normale værdi tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for emballeringsomkostninger.

(42)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt laste- og emballeringsomkostninger. Der blev foretaget justeringer for kreditomkostninger, hvor disse omkostninger påvirkede priserne og prissammenligneligheden (jf. også betragtning 47 i denne forordning og betragtning 67 i forordningen om midlertidig told).

(43)

Efter indførelsen af foreløbige foranstaltninger gentog TCI Sanmar de tidligere påstande om, at de normale værdier burde nedjusteres i betragtning af virkningerne af en valutakrise på Egyptens økonomi i undersøgelsesperioden. Med henblik herpå henviste TCI Sanmar til betragtning 64 i forordningen om midlertidig told, som sammenfattede en tidligere påstand fra TCI Sanmar, som i sagens natur havde til formål at anvende den valutakurs, som Egyptens Centralbank (»CBE«) fastsatte den 6. marts 2024, til beregning af dumping i forbindelse med transaktioner, der blev gennemført i undersøgelsesperioden, dvs. mellem den 1. oktober 2022 og den 30. september 2023. TCI Sanmar tilføjede, at de underliggende omstændigheder vedrørende devalueringen af EGP viste, at den reelle værdi af EGP i undersøgelsesperioden var betydeligt lavere end den offentliggjorte CBE-sats. I deres indlæg efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede TCI Sanmar, at Kommissionen ikke havde behandlet TCI Sanmars argument i forordningen om midlertidig told.

(44)

De egyptiske myndigheder fremsatte også en bemærkning efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger, hvori den henviste til TCI Sanmars påstand i betragtning 43 og tilføjede, at de fremlagte beviser (valutakursregulering af 6. marts 2024) var relevante for denne undersøgelse. De egyptiske myndigheder henviste i deres bemærkning uklart til rapporten Argentina — Ceramic Tiles fra WTO's appelorgan, hvor WTO's appelorgan havde fastslået, at beviser fra perioden efter undersøgelsen, som er knyttet direkte til transaktioner i undersøgelsesperioden, ikke burde afvises som irrelevante.

(45)

Kommissionen henviser til betragtning 65 og 66 i forordningen om midlertidig told, hvor bemærkningerne var blevet behandlet fuldt ud og afvist. Kommissionen fandt, at de egyptiske myndigheders påstand var mangelfuld, eftersom CBE havde fastsat gældende valutakurser i hele undersøgelsesperioden, som derfor burde anvendes på transaktioner foretaget i den pågældende undersøgelsesperiode. Det er klart, at en valutakurs, der blev fastsat den 6. marts 2024, ikke bør anvendes på transaktioner foretaget i undersøgelsesperioden fra den 1. oktober 2022 til den 30. september 2023. I den forbindelse synes anvendelsen af den valutakurs, som TCI Sanmar har foreslået, ikke at være i overensstemmelse med kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j).

(46)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede TCI Sanmar igen, at de officielle valutakurser, som den egyptiske centralbank (CBE) havde fastsat for undersøgelsesperioden, ikke afspejlede virkeligheden på markedet. Kommissionen bemærker, at den gentagne påstand ikke kunne ændre Kommissionens tidligere vurdering, jf. betragtning 65 og 66 i forordningen om midlertidig told og betragtning 45 i nærværende forordning.

(47)

TCI Sanmar fremsatte endnu en påstand vedrørende sammenligningen mellem normale værdier og eksportpriser, som Kommissionen havde henvist til i betragtning 67 i forordningen om midlertidig told. På grund af de tilgrundliggende forholds følsomme karakter behandlede Kommissionen kun denne påstand med TCI Sanmar.

(48)

I henhold til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog TCI Sanmar den påstand, der er omhandlet i foregående betragtning, vedrørende en justering for kreditomkostninger. Endnu en gang var det kun over for TCI Sanmar, at Kommission bekræftede afvisningen af denne påstand på grund af de tilgrundliggende faktorers følsomme karakter.

(49)

De egyptiske myndigheder gentog TCI Sanmars påstand som omhandlet i betragtning 47 og anførte blot, at der burde foretages en opjustering af den egyptiske eksportør TCI Sanmars eksportpriser på grundlag af de fremlagte beviser. Denne påstand fremsat af TCI Sanmar havde til formål at opjustere eksportprisen, men Kommissionens analyse af påstanden havde resulteret i en nedjustering af eksportprisen. De egyptiske myndigheder mente, at Kommissionens afslag på en opjustering af TCI Sanmars eksportpriser var i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 10, som fastsætter princippet om en rimelig sammenligning mellem normale værdier og eksportpriser. I den forbindelse henviste den egyptiske regering til WTO's appelorgans rapport om EU — Fasteners (China), der omhandlede et behov for en rimelig sammenligning i henhold til artikel 2.4 i antidumpingaftalen.

(50)

Kommissionen bekræfter, at den sikrede en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne. De underliggende oplysninger kunne af fortrolighedshensyn kun deles direkte med TCI Sanmar.

(51)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 61-68 i forordningen om midlertidig told.

(52)

Da der ikke blev accepteret nogen krav vedrørende beregningen af dumpingmargenen, bekræftes betragtning 72 i forordningen om midlertidig told.

(53)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(54)

I sin spørgeskemabesvarelse fremlagde Westlake de samlede omkostninger til fremstilling af chlor og kaustisk soda og trak indtægterne fra salget af kaustisk soda fra. I den foreløbige fase afviste Kommissionen denne justering. Begrundelsen for denne fremgangsmåde var blevet beskrevet i den individuelle fremlæggelse af oplysninger til Westlake som følger:

(55)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Westlake Kommissionens tilgang til dette spørgsmål. Virksomheden angav, at det var afgørende at afspejle det forhold, at S-PVC og kaustisk soda er indbyrdes forbundne i deres produktion og baseret på fælles fortjenester. For at underbygge dette argument henviste virksomheden til Kommissionens beskrivelse af PVC-produktionen i sin afgørelse om fusionsundersøgelsen INEOS/Solvay/JV (8). I denne afgørelse beskrev Kommissionen kaustisk soda som et biprodukt af PVC-produktion.

(56)

Kommissionen bemærkede for det første, at Westlake ikke fremførte nogen argumenter, der tilbageviser nr. ii) -iv) i betragtning 54, som indgik i dens individuelle fremlæggelse af oplysninger. Virksomheden fremsatte kun bemærkninger til nr. v) (og dermed også implicit nr. i)), idet den angav at være uenig i at betragte kaustisk soda som et sideprodukt. Westlake hævdede, at kaustisk soda snarere burde betragtes som et biprodukt, som Kommissionen havde fastslået i den nævnte fusionsundersøgelse.

(57)

Med hensyn til INEOS/Solvay/JV bemærkede Kommissionen, at afgørelser, der træffes i fusionsundersøgelser foretaget af Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence, ikke er bindende for handelsbeskyttelsesundersøgelser, der gennemføres af Generaldirektoratet for Handel i henhold til et andet regelsæt. Under alle omstændigheder bekræfter den offentliggjorte afgørelse om sagen INEOS/Solvay/JV, at kaustisk soda er et biprodukt fra elektrolyse af salt og vand — ikke af S-PVC. Den angiver endvidere, at kaustisk soda er det økonomisk mest relevante biprodukt i selve den vertikale kæde for PVC — og ikke udelukkende af S-PVC (9).

(58)

På baggrund af ovenstående blev Westlakes påstand om justering vedrørende kaustisk soda afvist.

(59)

Formosa fremsatte en række påstande vedrørende beregningen af den normale værdi. Den første påstand vedrørte en påstået fejl, som Kommissionen havde begået, da den først, i forhåndsfremlæggelsesfasen, reviderede de finansielle indtægter og udgifter, der var indberettet i Formosas rentabilitetstabel, og efterfølgende, da de midlertidige foranstaltninger blev indført, havde den ikke taget hensyn til de bemærkninger, den havde modtaget fra Formosa vedrørende denne revision. Den anden påståede fejl vedrørte vurderingen af de transportrelaterede omkostninger, der var angivet i samme tabel. Den tredje påstand vedrørte behandlingen af rabatter. Den fjerde påstand vedrørte beregningen af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, når den normale værdi skal beregnes. Den sidste påstand vedrørte metoden til beregning af virksomhedens fortjenstgivende salg i dumpingberegningen.

(60)

Fire af disse blev afvist, og én blev accepteret. Årsagerne til afvisningerne og accepten af én påstand blev kun meddelt selve virksomheden, da bemærkningerne ikke var blevet sammenfattet i en ikkefortrolig udgave.

(61)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 73-81 i forordningen om midlertidig told.

(62)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Formosa to påstande vedrørende beregningen af den normale værdi, jf. betragtning 59, navnlig påstanden vedrørende anmodningen om at revidere fordelingen af de finansielle indtægter og udgifter, der er indberettet i rentabilitetstabellen, og den metodiske påstand om, hvordan Kommissionen bør beregne procentdelen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger.

(63)

Kommissionen afviste begge påstande på baggrund af de forklaringer, der allerede blev fremlagt i bilag III til de specifikke fremlæggelsesdokumenter, der blev sendt til Formosa den 29. oktober 2024 (10). Hvad angik den første påstand baserede Kommissionen sig, kort sagt, på kontrollerede tal. Med hensyn til den anden påstand bekræftede Kommissionen, at SA&G-procentdelen er blevet beregnet i overensstemmelse med den fastlagte dumpingberegningsmetode som en procentdel af omsætningen ab fabrik, der er angivet i rentabilitetstabellen.

(64)

Som anført i betragtning 83 i forordningen om midlertidig told blev eksportprisen for det indirekte salg gennem ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere i USA fastsat på grundlag af den pris, hvortil den pågældende vare blev solgt til disse forhandlere.

(65)

Westlake angav, at den på tidspunktet for salget til disse ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere ikke vidste, om de specifikke solgte varer eller mængder heraf var bestemt til Unionen. Virksomheden angav derfor, at priserne på dette salg ikke var specifikke for EU-markedet, og at dette salg ikke kunne anses for at afspejle eksportpriserne til Unionen. Virksomheden hævdede derfor, at dette salg ikke burde have været indregnet i dumpingberegningen. Kommissionen mindede om, at den i løbet af undersøgelsen havde indhentet oplysninger, der gjorde det muligt for den at fastslå EU-bestemmelsesstedet for et stort antal transaktioner til disse ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, og at kun de transaktioner, for hvilke EU-bestemmelsesstedet kunne fastslås, blev medtaget i beregningen af eksportprisen. Indirekte eksportsalg, for hvilket EU-bestemmelsesstedet ikke kunne bekræftes, blev udelukket fra dumpingberegningen. Kommissionen fandt, at det var irrelevant, hvorvidt Westlake havde kendskab til det endelige bestemmelsessted for dette eksportsalg på tidspunktet for salget til den ikke forretningsmæssigt forbundne indenlandske forhandler. De faktiske omstændigheder viste, at disse salgstransaktioner var salg til Unionen, og de blev derfor medtaget i dumpingberegningen. Påstanden blev derfor afvist.

(66)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 82-83 i forordningen om midlertidig told.

(67)

Der mindes om, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(68)

For at justere den normale værdi tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger samt fragt- og forsikringsomkostninger. Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, emballeringsomkostninger, rabatter og andre justeringer, hvis det er relevant.

(69)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger samt fragt- og forsikringsomkostninger. Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, emballeringsomkostninger og rabatter, hvis det er relevant.

(70)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 84 og 85 i forordningen om midlertidig told.

(71)

Den delvist accepterede påstand fra Formosa resulterede i en lille ændring af dumpingmargenen, som steg fra 70,3 %, som angivet i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told, til 71,2 %.

(72)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(73)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede Formosa, at det forhold, at flere skadesindikatorer var baseret på skøn, rejste tvivl om disse indikatorers pålidelighed.

(74)

Som svar på denne bemærkning bemærkede Kommissionen, at den anslog makroindikatorerne for skadesvurderingen, såsom produktions- og salgsmængde osv., på grundlag af oplysninger den havde modtaget fra de stikprøveudtagne og ikkestikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat, som forklaret i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told. Desuden har Formosa ikke identificeret nogen specifikke problemer med disse skøn eller fremlagt alternative skøn.

(75)

På baggrund af ovenstående blev disse bemærkninger fra Formosa afvist.

(76)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette afsnit, bekræftedes betragtning 92-93 i forordningen om midlertidig told.

(77)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Westlake og Oxy Vinyls deres påstand om, at indtægter og fortjenester fra kaustisk soda burde tages i betragtning i skadesanalysen, og at S-PVC og kaustisk soda var indbyrdes forbundne i deres produktion og markeder. Oxy Vinyls hævdede navnlig, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse, da den afviste, at skadesvurderingen også burde tage hensyn til aktiviteterne vedrørende kaustisk soda. Westlake hævdede endvidere, at de S-PVC-producenter, der er integreret i produktionen af chlor, er afhængige af fælles fortjenester.

(78)

Kommissionen bemærker, at Westlake og Oxy Vinyls ikke fremlagde yderligere beviser, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told og de foreløbige konklusioner som forklaret i betragtning 55-58 herover. Kommissionen minder under alle omstændigheder om, at ikke alle EU-producenter beskæftiger sig med produktionen af chlor. Desuden er S-PVC og kaustisk soda sideprodukter fra chlor-alkali-processen, og kaustisk soda er ikke et sideprodukt eller biprodukt fra S-PVC-produktionen og bør derfor behandles særskilt.

(79)

Oxy Vinyls bemærkede, at Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig begrundelse, da den afviste kaustisk soda i skadesanalysen, og at den var meget vag og ikke præciserede de relevante faktorer, der ville have en indvirkning på EU-erhvervsgrenen, på grund af denne afvisning. Kommissionen er ikke enig i ovennævnte erklæring fra Oxy Vinyls af følgende grunde. I betragtning 96 og 97 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen tydeligt de forskellige stikprøveudtagne EU-producenters produktionsproces for den undersøgte vare og relevansen af kaustisk soda deri. Her bemærker Kommissionen igen, at alle de stikprøveudtagne EU-producenter købte chlor fra særskilte juridiske enheder, der enten var forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne. Produktionen af kaustisk soda var derfor adskilt fra produktionsprocessen for S-PVC og påvirkede ikke den undersøgte vares produktionsomkostninger eller rentabilitet. Påstanden blev derfor afvist. Oxy Vinyls hævdede også, at Kommissionen havde pligt til at analysere markedssegmenteringen for den undersøgte vare. I den forbindelse fandt Kommissionen, at der ikke var nogen markedssegmentering for S-PVC som nærmere forklaret i betragtning 98 og 99 i forordningen om midlertidig told. Den eksporterende producent fremlagde ikke nye beviser, der ville have sat spørgsmålstegn ved den foreløbige konklusion om markedssegmentering, og denne påstand afvises derfor.

(80)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 94-99 i forordningen om midlertidig told.

(81)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Oxy Vinyls sin påstand om, at Kommissionen burde have behandlet PVC og kaustisk soda som integrerede industrier, hvilket ville berettige en kumulativ behandling i skadesvurderingen. For at understøtte denne påstand henviste virksomheden hovedsageligt til Kommissionens beskrivelse af PVC-produktionen i sin afgørelse om fusionsundersøgelsen INEOS/Solvay/JV.

(82)

Med hensyn til ovenstående fastholder Kommissionen sin holdning som beskrevet i betragtning 57. Påstanden blev derfor afvist.

(83)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftedes konklusionerne i betragtning 100-103 i forordningen om midlertidig told.

(84)

De egyptiske myndigheder, TCI Sanmar og Westlake anfægtede den kumulative vurdering af virkningerne af import fra Egypten og USA, da det var deres vurdering, at den egyptiske imports markedsandel var ubetydelig. Til støtte for deres påstand henviste Westlake og TCI Sanmar også til Domstolens dom i sagen Eurofer mod Kommissionen (11), hvor Domstolen præciserede, at kravet om 1 % i grundforordningens artikel 5, stk. 7, og artikel 9, stk. 3, ikke er en obligatorisk tærskel, over hvilken Kommissionen er forhindret i at konkludere, at importen fra et bestemt land er ubetydelig.

(85)

Kommissionen gentager, at betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt. Kommissionen bemærker også, at importen fra de pågældende lande også lå over den tærskel for ubetydelighed, der er fastsat i WTO's antidumpingaftale (12). Kommissionen mindede om, at importen fra Egypten nåede en markedsandel på 1,92 % i undersøgelsesperioden, hvilket klart ligger over den bagatelgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3. I sagen Eurofer mod Kommissionen fastslog Domstolen endvidere, at en markedsandel på »lidt« over 1 % kan betragtes som ubetydelig, hvilket giver Kommissionen et vist skøn med hensyn til at vurdere, hvad der ville blive betragtet som ubetydelig i hvert enkelt tilfælde. I denne specifikke undersøgelse var markedsandelen på 1,92 % i undersøgelsesperioden ikke »lidt« over 1 % og blev derfor anset for ikke at være ubetydelig.

(86)

På baggrund af ovenstående blev betragtning 104-107 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(87)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog TCI sin påstand om ikke at kumulere under henvisning til Domstolens dom i sagen Eurofer mod Kommissionen. Kommissionen mener, at den har undersøgt denne påstand behørigt som forklaret i betragtning 85. Påstanden blev derfor afvist.

(88)

Westlake satte spørgsmålstegn ved den metode, Kommissionen havde valgt til at anslå importmængden af E-PVC henhørende under KN-kode 3904 10 00 . Westlake satte navnlig spørgsmålstegn ved, hvordan der blev draget en konklusion om, at 4 % af importmængden under den nævnte KN-kode repræsenterede importmængden af E-PVC til EU. I denne forbindelse baserede Kommissionen, jf. betragtning 102 i forordningen om midlertidig told, fordelingen af importen under KN-kode 3904 10 00 mellem de to typer PVC på markedsoplysninger, der var medtaget i klagen. Kommissionen bemærker desuden, at Westlake ikke fremlagde dokumentation for, at Kommissionens skøn var forkerte, eller en alternativ, mere hensigtsmæssig metode til beregning af andelen af E-PVC. Derudover er det ikke tilstrækkeligt blot at give udtryk for tvivl uden at identificere nogen problemer, der kan rejse tvivl om Kommissionens tilgang, der er baseret på markedsoplysninger. Oxy Vinyls hævdede, at der ikke var sket en betydelig stigning i dumpingimporten fra USA, da importen i hele undersøgelsesperioden havde vist en nedadgående tendens. Kommissionen bemærker, at dette argument er baseret på de kvartalsvise importdata fra USA i undersøgelsesperioden, og da importen i sidste kvartal af undersøgelsesperioden var lavest, konkluderede virksomheden, at importen udviste en nedadgående tendens. Tabel 1 viser den kvartalsvise udvikling i importen. I alle fire kvartaler i undersøgelsesperioden var importen fra de pågældende lande højere end den kvartalsvise import, der blev konstateret et år tidligere.

Tabel 1

Importmængden fra de pågældende lande (ton), kvartalsvis udvikling

(89)

I lyset af ovenstående afviste Kommissionen bemærkningerne og bekræftede konklusionerne i betragtning 108-110 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Oxy Vinyls, at Kommissionen ikke havde behandlet deres påstand vedrørende den påståede omladning af importen fra USA til Det Forenede Kongerige via EU-medlemsstater, hvilket medførte, at der blev registreret større importmængder fra USA i denne procedure.

(91)

Kommissionen bemærkede, at importtal indhentet fra Eurostat ikke omfatter varer, der ankommer til havne i Unionen og omlades til andre bestemmelsessteder via forsendelsesproceduren, men derimod omfatter varer, der overgår til fri omsætning i Unionens toldområde. Denne påstand blev derfor afvist.

(92)

Oxy Vinyls hævdede endvidere, at der ikke er sket nogen reel stigning i dumpingimporten fra USA, men at enhver stigning faldt sammen med perioder med force majeure, hvilket indikerede, at de blot tjente til at afhjælpe de svingende forsyninger på EU-markedet.

(93)

I den forbindelse fandt Kommissionen, at de fleste force majeure-begivenheder fandt sted tidligt i den betragtede periode, dvs. i 2020 og 2021, og derfor ikke kan forklare den skade, der blev påvist i undersøgelsesperioden efter den kraftige stigning i dumpingimporten fra andet halvår af 2022.

(94)

På baggrund af ovenstående blev Oxy Vinyls påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afvist.

(95)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede TCI Sanmar, at det forhold, at importpriserne var lavere end EU-priserne i undersøgelsesperioden, ikke var tilstrækkeligt til at påvise, at EU-erhvervsgrenen havde lidt skade i undersøgelsesperioden. Virksomheden opfordrede Kommissionen til at anvende samme tilgang som i afgørelsen om pentærythritol (13) og afslutte undersøgelsen.

(96)

Den sag, som TCI Sanmar henviste til, fandt slet ikke anvendelse på den foreliggende undersøgelse, da den faktiske situation i afgørelsen vedrørende pentærythritol var meget anderledes. I den pågældende undersøgelse var mængden af dumpingimport steget med 8 % i undersøgelsesperioden, mens stigningen i dumpingimporten mellem 2022 og undersøgelsesperioden for denne undersøgelse var på 91 %, da mængden blev fordoblet i undersøgelsesperioden (fra 2020 til 2022 steg mængden af dumpingimport med 131 286 tons, mens dumpingimporten fra 2022 til undersøgelsesperioden steg med yderligere 157 119 tons). Under alle omstændigheder undersøges de faktiske omstændigheder i hver antidumpingprocedure særskilt, og Kommissionen er ikke bundet af de konklusioner, der er draget i andre sager. (14) Påstanden blev derfor afvist.

(97)

Desuden efterlyste Oxy Vinyls en dynamisk vurdering af underbuddet for hele den betragtede periode ved at hævde, at Kommissionens vurdering ikke var hensigtsmæssig, fordi den var statisk. Til støtte herfor henviste Oxy Vinyls til en række WTO-rapporter (15). Samme part hævdede, at der var en mærkbar forskel mellem de amerikanske producenters og EU-producenternes spot- og kontraktpriser, og at Kommissionen burde have foretaget sine sammenligninger af skade og dumpingpriser ved hjælp af samme prissæt.

(98)

Endelig hævdede de amerikanske myndigheder, at Kommissionens underbudsanalyse udelukkende var baseret på cif-priser fra de amerikanske producenter i stikprøven i undersøgelsesperioden og påstod, at det forhold, at både Kommissionens analyse af prisunderbud og beregningen af dumpingmargenen var baseret på den samme periode på 12 måneder, ikke afspejlede de grundlæggende forskelle mellem de to analyser.

(99)

Kommissionen bemærker, at dens underbudsanalyse blev foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 3. Desuden foretog Kommissionen en prissammenligning for hele den betragtede periode idet den undersøgte pristendensen og kombinerede dette med de detaljerede beregninger af underbud og målprisunderbud på baggrund af virksomhedsspecifikke data om både den eksporterende producent og EU-erhvervsgrenen for undersøgelsesperioden. Jf. betragtning 115-116 i forordningen om midlertidig told blev underbudsmargenen desuden beregnet på varetypeniveau, og i spørgeskemaerne til de eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter anmodede Kommissionen disse parter om at fremlægge salgsdata baseret udelukkende på varetyper for undersøgelsesperioden. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til spørgeskemaet eller hævdede, at Kommissionen burde anmode de eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter om at indberette salgsdata på varetypeniveau for hele den betragtede periode, og ingen af parterne fremsatte bemærkninger til det forhold, at varekontrolnummerstrukturen ikke krævede en sondring mellem spot- og kontraktsalg. På baggrund af ovenstående blev bemærkningerne om underbud afvist.

(100)

Oxy Vinyls og Westlake angav også, at der ikke var bevis for en sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens priser og importen, men at EU-producenterne havde været nødt til at sænke priserne på grund af markedsdynamikken snarere end virkningen af importen. Desuden hævdede TCI Sanmar og Oxy Vinyls, at der ikke var bevis for pristryk. De amerikanske myndigheder hævdede også, at Kommissionen fandt, at importen fra Egypten og USA kun undertrykte samme vare i undersøgelsesperioden.

(101)

Kommissionen fandt, at der var en klar sammenhæng mellem stigningen i importmængden fra de pågældende lande og det gradvise fald i importpriserne i den betragtede periode. Som følge heraf var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at sælge til priser, der kunne dække deres produktionsomkostninger, og den blev derfor tabsgivende i undersøgelsesperioden. Denne sammenhæng var tydelig, når man så på forskellene mellem 2022 og undersøgelsesperioden, hvor importen steg med 91 % for så vidt angår mængde og med 116 % i markedsandel, hvilket medførte et fald på 28 % i EU-erhvervsgrenens priser. Disse påstande blev derfor afvist.

(102)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 111-117 i forordningen om midlertidig told.

(103)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Oxy Vinyls sin tidligere påstand om den dynamiske vurdering af underbud. Kommissionen fastholder sine konklusioner som beskrevet i betragtning 99.

(104)

Udover flere bemærkninger til specifikke skadesindikatorer, der var blevet behandlet i hvert afsnit, modtog Kommissionen bemærkninger fra Formosa om dens samlede skadesanalyse. Formosa hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde solide beviser for at EU-producenterne havde lidt skade, da flere skadesindikatorer ikke viste en negativ tendens, men snarere forblev positive eller i det mindste stabile, såsom produktionskapacitet, priser og rentabilitet. Desuden kan faldet i markedsandelen kun betragtes som marginalt, da EU-erhvervsgrenen selv i undersøgelsesperioden forblev over 80 %.

(105)

Kommissionen betragtede ikke de forskellige indikatorer isoleret, men snarere alle skadesindikatorer samlet, og til trods for Formosas påstande viste størstedelen af disse indikatorer en negativ tendens. Desuden er det ikke et retligt krav for at kunne fastslå skade, at alle skadesindikatorer udviser en negativ tendens.

(106)

Da der ikke blev fremsat andre specifikke bemærkninger til dette afsnit, bekræftedes betragtning 118-122 i forordningen om midlertidig told.

(107)

De amerikanske myndigheder kritiserede Kommissionen for foreløbigt at have anvendt de officielle statistikker fra 2022 til at anslå produktionen af S-PVC i Unionen i undersøgelsesperioden.

(108)

Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistiske data til at anslå produktionen af S-PVC i Unionen. Desuden fremlagde de amerikanske myndigheder ikke beviser, der kunne rejse tvivl om pålideligheden af de data, som Kommissionen anvendte, eller nyere data til estimering af produktionen.

(109)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told offentliggjorde Eurostat sine seneste tal vedrørende produktionen af den pågældende vare for 2023 (16). Efter denne ajourføring udgjorde S-PVC-producenternes relative vægt 65 % af den samlede produktion i undersøgelsesperioden. Det kan konkluderes, at Kommissionens analyse på baggrund af data fra 2022, hvor S-PVC-producenternes vægt var på 66 %, fortsat var gyldig til bestemmelsen af produktionen i Unionen i undersøgelsesperioden. Påstanden blev derfor afvist.

(110)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 123-127 i forordningen om midlertidig told.

(111)

TCI Sanmar hævdede, at det forhold, at EU-erhvervsgrenen mistede sin monopollignende status på EU-markedet, ikke var et resultat af den skadevoldende dumping, men blot afspejlede en normal konkurrenceproces og erhvervsgrenens cykliske karakter med udsving i efterspørgslen og ændringer i andelen af udbud. TCI Sanmar hævdede, at Retten i Hubei-dommen (17) mente, at et fald i markedsandelen skulle tages i betragtning i lyset af det forhold, at erhvervsgrenen havde en betydelig markedsandel.

(112)

Kommissionen minder om, at omstændighederne i den undersøgelse, der lå til grund for Hubei-dommen, ikke var de samme som i den foreliggende sag. Navnlig hedder det i den nævnte dom, at »som sagsøgeren i det væsentlige med rette har gjort gældende, [skal det] bemærkes, at ovennævnte økonomiske faktorer, med undtagelse af udviklingen i EF-erhvervsgrenens markedsandel, alle er positive og samlet set giver et billede af en stærk og ikke en svag eller sårbar erhvervsgren« (18). Kommissionen mener derfor ikke, at det kan udledes af denne dom, at Rettens vurdering med hensyn til markedsandelen ville være relevant for denne undersøgelse, hvor der var flere negative faktorer, der påviste skaden, udover tabet af markedsandele og det forhold, at PVC, i modsætning til produktionen af sømløse rør og rør af jern eller stål, er en cyklisk industri, der i den foreliggende sag desuden opretholdt en stabil produktionskapacitet, jf. betragtning 126-127 og 187 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(113)

På baggrund af ovenstående blev betragtning 128-132 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(114)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende denne indikator. Derfor blev betragtning 133 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(115)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende disse indikatorer. Derfor bekræftedes betragtning 134-138 i forordningen om midlertidig told.

(116)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. Derfor bekræftedes betragtning 139-140 i forordningen om midlertidig told.

(117)

De amerikanske myndigheder henviste til de beviser, som Oxy Vinyls havde fremlagt vedrørende det forhold, at ethylenomkostningerne på EU-markedet steg med næsten 50 %, og at ethylenomkostningerne på EU-markedet var mere end tre gange så høje som ethylenomkostningerne på det amerikanske marked i første halvdel af 2023, samt at dette forhold ikke blev behandlet i forordningen om midlertidig told. Samtidig anerkendte Oxy Vinyls, at den betydelige stigning i ethylenomkostningerne i Unionen toppede i 2022.

(118)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ethylen, som er det vigtigste råmateriale i produktionen af S-PVC, blev taget behørigt i betragtning sammen med andre produktionsfaktorer i tabel 7 i forordningen om midlertidig told. Da skaden imidlertid var mere synlig i undersøgelsesperioden, hvor importen fra de pågældende lande næsten fordobledes i forhold til 2022, var de rekordhøje ethylenomkostninger i 2022 ikke den ødelæggende faktor for EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i undersøgelsesperioden. Det skal også bemærkes, at hvis det ikke havde været for dumpingimporten, ville EU-erhvervsgrenen have været i stand til at hæve priserne for at få dækket sine omkostninger (se tabel 1 for flere oplysninger om en kvartalsvis udvikling i importen fra de pågældende lande).

(119)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Oxy Vinyls, at ethylenomkostningerne fortsat steg i 2023, hvilket lagde et vedvarende pres på EU-producenterne. Idet Oxy Vinyls ikke fremlagde dokumentation i denne henseende, fandt Kommissionen, via adgang til offentligt tilgængelige statistikker, at den gennemsnitlige pris på ethylen på verdensplan i undersøgelsesperioden var 16 % lavere end gennemsnitsprisen i 2022 (19). Påstanden blev derfor afvist.

(120)

Oxy Vinyls hævdede, at EU-producenterne ikke blev »pristagere« i undersøgelsesperioden, men snarere, at EU-producenterne var nødt til at sænke deres priser i undersøgelsesperioden på grund af markedsdynamikken. Oxy Vinyls hævdede, at EU-producenterne efter tre år med konstant stigende priser ganske enkelt begyndte at miste deres kunder på et stadigt mindre marked. Det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden ikke kunne hæve priserne for at dække omkostningerne som følge af den kraftige stigning i dumpingimporten og ikke på grund af andre markedsdynamikker eller på grund af mistede kunder, som Oxy Vinyls hævdede. På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 141-143 i forordningen om midlertidig told.

(121)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende arbejdskraftomkostninger. Derfor bekræftedes betragtning 144-146 i forordningen om midlertidig told.

(122)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende varebeholdninger. Derfor bekræftedes betragtning 147-148 i forordningen om midlertidig told.

(123)

De amerikanske myndigheder, Oxy Vinyls og TCI Sanmar hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde konstateret, skyldtes de store investeringer, der blev foretaget i undersøgelsesperioden. De hævdede, at disse investeringer havde negative konsekvenser for de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger og fortjeneste.

(124)

Kommissionen anerkendte, at betydelige investeringer blev foranlediget af behovet for at sikre overholdelse af gældende bestemmelser (med andre ord for at kunne opretholde deres forretningsaktiviteter). Den konstaterede skade kan imidlertid ikke tilskrives disse investeringer, fordi sådanne investeringer afskrives over lang tid og ikke øgede de aktuelle afskrivningsomkostninger og derfor ikke har bidraget til den konstaterede skade, der pressede EU-erhvervsgrenen til at være tabsgivende i undersøgelsesperioden.

(125)

For at illustrere problemet med den argumentation, som disse parter har fremført, viser følgende tabel investerings- og afskrivningsomkostningerne i den betragtede periode. Tabellen viser, at selvom investeringerne er steget, faldt den samlede afskrivning af produktionsomkostningerne for S-PVC for de stikprøveudtagne producenter med 14 procentpoint i den betragtede periode, da virksomhederne udsatte investeringerne. Dette viser, at de tab, som EU-erhvervsgrenen har lidt i undersøgelsesperioden, ikke kan knyttes til omfanget af de foretagne investeringer.

Tabel 2

Investeringer og afskrivningsomkostninger (EUR)

(126)

På baggrund af ovenstående blev betragtning 149-154 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(127)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Oxy Vinyls, at de stigende overholdelsesomkostninger, der er forbundet med en lang række miljømæssige og sociale bestræbelser i Unionen, er en væsentlig faktor for enhver skade, som EU-erhvervsgrenen måtte stå over for, og anmodede om, at dette afspejles på passende vis i Kommissionens vurdering. Virksomheden hævdede endvidere, at EU-producenterne afsatte ressourcer til overholdelsesformål hen imod slutningen af den betragtede periode, hvor den påståede skade begyndte. Den hævdede også, at disse omkostninger har bidraget til faldet i EU-producenternes investeringsafkast ved udgangen af den betragtede periode.

(128)

Kommissionen henviser først og fremmest til betragtning 124-125, hvor overholdelsesomkostninger, i form af afskrivning, er analyseret. Der er i skadesanalysen taget behørigt hensyn til deres indvirkning på investeringerne. Hvad angår investeringsafkastet, blev dette vurderet i betragtning 153 og 159 i forordningen om midlertidig told, hvor det var klart, at det udviklede sig negativt i lyset af EU-producenternes tabsgivende situation i undersøgelsesperioden.

(129)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Oxy Vinyls, at dens påstand efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger om, at EU-producenternes manglende evne til at rejse kapital ikke med rimelighed kan tilskrives import fra USA, ikke blev behandlet i den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(130)

Som nævnt i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen den særlige situation for de stikprøveudtagne virksomheder og udpegede forskellige årsager, der gjorde det vanskeligt for disse virksomheder at drage fordel af omfordeling af ressourcer på gruppeniveau. Som angivet i betragtning 154 blev prioritering af investeringer i andre regioner i verden, manglende afhjælpning af flaskehalse i produktionsprocessen, ekstraordinære igangværende budgetnedskæringer m.m. anerkendt. Dumpingimportens rolle kunne imidlertid ikke ignoreres på grund af dens indvirkning på disse producenters tabsgivende situation i undersøgelsesperioden og den deraf følgende usikkerhed med hensyn til fremtiden. Oxy Vinyls påstand blev derfor afvist.

(131)

Alle påstande fremsat af parterne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev afvist. Kommissionen konkluderede derfor på grundlag af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, og betragtning 155-161 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(132)

TCI Sanmar anfægtede, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade ved at hævde, at i) den »kraftige« stigning i importmængderne blev målt ud fra et ekstremt lavt udgangspunkt med en markedsandel på 1 %, og at EU-erhvervsgrenen fastholdt en overvældende markedsandel på 80 % i undersøgelsesperioden, ii) at importpriserne ikke var skadevoldende, og at erhvervsgrenen var rentabel i hele den betragtede periode, med undtagelse af undersøgelsesperioden, og iii) årsagen til EU-erhvervsgrenens tab i undersøgelsesperioden var det høje investeringsniveau. Kommissionen fandt, at disse elementer var blevet behandlet i andre afsnit: jf. betragtning 85, 96, 99, 124 og 125.

(133)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 163-170 i forordningen om midlertidig told.

(134)

Formosa anfægtede, at importen fra tredjelande var forblevet forholdsvis stabil, og opfordrede Kommissionen til at undersøge importtendenserne nærmere.

(135)

Kommissionen bekræftede, at importen fra alle tredjelande, med undtagelse af de pågældende lande, var stabil i undersøgelsesperioden som i 2020 (322 205 ton i undersøgelsesperioden mod 317 781 i 2020 i absolutte tal), og at dens markedsandel kun steg moderat (fra 8 % i 2020 til 10 % i undersøgelsesperioden). Kommissionen bemærker desuden, at Formosa undlod at forklare, præcist hvad Kommissionen burde have analyseret anderledes, eller at fremlægge beviser, der kunne have rejst tvivl om Kommissionens konklusion med hensyn til import fra tredjelande. Formosas påstand blev derfor afvist.

(136)

TCI Sanmar hævdede, at importen fra Mexico var betydelig, og at det var vanskeligt at forstå, hvordan Kommissionen kunne anse importen fra de pågældende lande for at have en pristrykkende virkning, men ikke anså importen fra Mexico for at have samme virkning. Priserne på importen fra Mexico var lidt højere end importen fra Egypten i undersøgelsesperioden, men stadig lavere end EU-erhvervsgrenens pris. TCI Sanmar opfordrede Kommissionen til at afhjælpe det forhold, at den endnu ikke behørigt har overvejet, hvorvidt importen i undersøgelsesperioden fra Mexico, der er den næststørste eksportør til Unionen, svækkede årsagssammenhængen.

(137)

Kommissionen henviser til tabel 11 i forordningen om midlertidig told, hvor det klart fremgår, at importmængden fra Mexico i undersøgelsesperioden var 9 % lavere end i 2020, og at dens markedsandel forblev stabil i hele den betragtede periode. I lyset af disse tendenser fastholder Kommissionen, at importen fra Mexico sammen med andre lande end de pågældende lande ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten.

(138)

TCI Sanmar bemærkede også, at importen fra Sydkorea steg i den betragtede periode fra 0 % i 2020 til 2 % i undersøgelsesperioden. TCI Sanmar anførte, at stigningen i mængde og markedsandel svarer til stigningen i importen fra Egypten, og at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad undersøgte stigningen i importen fra Sydkorea.

(139)

Kommissionen bemærker, at importen fra Sydkorea steg med 48 368 ton i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på 1,6 % i undersøgelsesperioden. Den bemærker også, at mens Sydkoreas importpriser i undersøgelsesperioden var 14 % lavere end de stikprøveudtagne EU-producenters priser, var de 7 % højere end de pågældende landes importpriser. Samtidig var importpriserne fra Sydkorea konsekvent højere end EU-producenternes priser i alle andre perioder i den betragtede periode. Samtidig med at Kommissionen anerkender, at importen fra Sydkorea kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i undersøgelsesperioden, navnlig i betragtning af dens stigning i markedsandelen i den betragtede periode, bekræfter Kommissionen også konklusionen i betragtning 175 i forordningen om midlertidig told om, at importen fra tredjelande (herunder Sydkorea) ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(140)

I lyset af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 171-175 i forordningen om midlertidig told.

(141)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var TCI Sanmar uenig i Kommissionens vurdering af, at importen fra Sydkorea ikke svækkede årsagssammenhængen, for det første fordi importpriserne fra Sydkorea var lavere end EU-producenternes priser i undersøgelsesperioden, og for det andet fordi Kommissionen baserede sig på data fra andre perioder end undersøgelsesperioden.

(142)

Som anført i betragtning 139 havde Kommissionen anerkendt, at importen fra Sydkorea kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, men den fastholdt imidlertid, at dens indvirkning ikke individuelt kan betragtes som betydelig med hensyn til mængder og priser, og at den ikke kan have svækket årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(143)

Formosa og Oxy Vinyls hævdede også, at henvisningen til eksport til Schweiz til en pris under markedsværdien og påstanden om, at »billig« import fra USA og Egypten oversvømmer tredjelandsmarkeder som Det Forenede Kongerige og Schweiz, var grundløse.

(144)

Denne konklusion var imidlertid baseret på en vurdering af salgsdata fremlagt af amerikanske producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere og i henhold til importstatistikkerne fra Schweiz og Det Forenede Kongerige. Desuden bekræftede den igangværende undersøgelse i Det Forenede Kongerige, navnlig efter afgørelsen om registrering af import pr. 26. juli 2024 (20), at Kommissionens konklusioner ikke var grundløse.

(145)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 176-184 i forordningen om midlertidig told.

(146)

Westlake hævdede, at årsagen til EU-erhvervsgrenens lave kapacitetsudnyttelse i undersøgelsesperioden og eventuelle negative konsekvenser heraf, skyldtes det forhold, at EU-erhvervsgrenen havde langt mere kapacitet end hjemmemarkedet kunne absorbere. Westlake fremførte, at EU-erhvervsgrenens installerede kapacitet fortsat lå et godt stykke over efterspørgslen i Unionen, selv da efterspørgslen toppede i 2021, et år præget af et stærkt økonomisk opsving i EU, EU-producenternes kapacitet oversteg efterspørgslen i Unionen med 22,5 % i det pågældende år, og at en sådan konstant overkapacitet nødvendigvis måtte få negative virkninger for EU-producenterne, men det kunne ikke være et tegn på skade forårsaget af dumpingimporten.

(147)

Oxy Vinyls hævdede ligeledes, at selv om Kommissionen anerkendte den »relativt høje grad af overkapacitet«, afviste den dette problem som irrelevant for EU-erhvervsgrenens situation med den temmelig vage begrundelse, at en sådan overkapacitet på sin vis var normal. Oxy Vinyls hævdede, at det ikke kan være rigtigt, at overkapacitet i udlandet blev betragtet som mistænksom og som noget, der bør gribes ind overfor, mens overkapacitet i EU blev anset for at være uskadeligt.

(148)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at Westlakes bemærkninger ikke tager hensyn til EU-erhvervsgrenens eksportresultater i forbindelse med måling af overkapacitet. Bemærkningerne afvises derfor, fordi de kun måler overkapacitet i forhold til efterspørgslen i Unionen. Desuden var de tal, der blev fremlagt i deres påstand, unøjagtige. Hvad angår bemærkningerne fra Oxy Vinyls bemærkede Kommissionen desuden, at EU-erhvervsgrenen ikke udviste tegn på lave kapacitetsudnyttelsesgrader før den kraftige stigning i dumpingimporten i slutningen af 2022 (21), og EU-erhvervsgrenens relativt høje overkapacitet i undersøgelsesperioden var det direkte resultat af den kraftige stigning i dumpingimporten og den midlertidige økonomiske nedgang, der blev behandlet særskilt i afsnit 5.2.5.

(149)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 185-190 i forordningen om midlertidig told.

(150)

De amerikanske myndigheder hævdede, at Kommissionen i betragtning 192 i forordningen om midlertidig told erkendte, at stigningen i priserne på samme vare i 2022 kunne henføres til energikrisen det år. De anførte også, at EU-erhvervsgrenen blev påvirket af en energikrise i 2022, hvilket medførte en stigning i priserne på samme vare.

(151)

De egyptiske myndigheder hævdede, at »Kommissionen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de betydelige virkninger af energikrisen og den økonomiske nedgang på EU-markedet«, da »Kommissionens konklusion om, at importpriserne forårsagede skade, ikke er underbygget, eftersom EU-producenterne oplevede øgede omkostninger som følge af energikrisen, men væltede disse omkostninger over på kunderne uden at lide væsentlig skade«.

(152)

Formosa anmodede Kommissionen om at revidere sin vurdering og overveje energikrisens skadelige virkninger uden at henføre en sådan skade til dumpingimporten. Formosa hævdede også, at Kommissionen i for høj grad baserede sig på data fra 2021 og første halvdel af 2022 og uretmæssigt så bort fra energikrisens virkninger i de sidste måneder af 2022 og begyndelsen af 2023.

(153)

Med hensyn til ovenstående bemærkede Kommissionen, at dens erklæring i betragtning 193 i forordningen om midlertidig told henviste til, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at vælte de højere omkostninger, herunder de højere energiomkostninger, over på brugerne i 2022. Som nævnt i betragtning 142 i forordningen om midlertidig told var situationen imidlertid ikke den samme ved udgangen af 2022, hvor de stikprøveudtagne EU-producenter havde svært ved at få dækket alle omkostninger af salgspriserne.

(154)

Kommissionen gentog, at energikrisen påvirkede EU-erhvervsgrenens omkostninger fra 2022. EU-erhvervsgrenen var imidlertid i stand til overvælte disse højere omkostninger, indtil dumpingimporten steg kraftigt i slutningen af 2022 og 2023 (dvs. i undersøgelsesperioden). Endelig fandt Kommissionen, at analysen af importen fra tredjelande bekræftede, at hvis energikrisen — og ikke dumpingimporten — havde forårsaget skaden, og EU-erhvervsgrenen var i stand til at overvælte disse energiomkostninger, ville man have forventet at se betydelige stigninger i markedsandelen for import fra andre lande. Der blev imidlertid kun konstateret betydelige stigninger i markedsandelen for dumpingimport.

(155)

Westlake anfægtede klagernes erklæring om energikrisens afslutning sidst på året i 2022. I den forbindelse fandt Kommissionen, at hvor klagerne og Kommissionen henviste til energikrisen som en periode, hvor energipriserne var støt stigende, fandt Westlake og andre amerikanske producenter, såsom Formosa, at energikrisen henviste til en periode, hvor energipriserne i Unionen var betydeligt højere end i USA. Kommissionen anfægtede ikke, at energipriserne i USA var lavere end i Unionen (og fortsat er det), men det er en kendsgerning, at energipriserne i Unionen ophørte med at stige. Kommissionen bemærkede, at på grund af en fælles indsats fra medlemsstaternes side faldt gasprisen »betydeligt hen imod slutningen af 2022 og forblev forholdsvis stabil i 2023« (22) (gas er den energikilde, der er mest berørt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine). Kommissionen gentog derfor, at dataene for undersøgelsesperioden ikke var påvirket af en vedvarende stigning i energipriserne i Unionen. Tværtimod bekræftede stabiliseringen af priserne, at dataene for undersøgelsesperioden ikke var påvirket af ændringer i energipriserne.

(156)

Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 191-194 i forordningen om midlertidig told.

(157)

Oxy Vinyls hævdede, at enhver påstået skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ville være forårsaget af det vigende EU-marked. Den anmodede Kommissionen om at afslutte undersøgelsen på dette grundlag i overensstemmelse med tidligere praksis. Formosa anmodede Kommissionen om at revidere sin vurdering og overveje de skadelige virkninger af den generelle økonomiske nedgang uden at henføre en sådan skade til den påståede dumpingimport. TCI Sanmar hævdede også, at Kommissionens konklusioner undergravede dens vurdering og viste, at Kommissionen ikke havde taget behørigt hensyn til, hvorvidt faldet i efterspørgslen svækkede årsagssammenhængen.

(158)

Som anført i betragtning 196 i forordningen om midlertidig told faldt efterspørgslen på S-PVC på EU-markedet med 18 % i den betragtede periode. I betragtning 197 forklarede Kommissionen nærmere, at årsagen til dette var kombinationen af høj inflation og høje låneomkostninger, som havde en indvirkning på økonomien generelt og begrænsede efterspørgslen i byggesektoren, der er det primære marked for PVC. Desuden blev det i betragtning 200 i forordningen om midlertidig told anerkendt, at nedgangen havde en begrænset virkning, men ikke brød eller svækkede årsagssammenhængen. I den forbindelse kan det understreges, at skaden blev konstateret i undersøgelsesperioden, og nedgangen i efterspørgslen i 2022 var på 11 %, mens dumpingimporten fra Egypten og USA steg med 91 % i absolut mængde og med 116 % i markedsandel i samme periode, og priserne lå 20 % under EU-producenternes priser. Disse tal viser tydeligt, at selv om nedgangen i efterspørgslen kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var den vigtigste årsag til den skade, som EU-producenterne blev påført, den kraftige stigning i dumpingimporten, og nedgangen i efterspørgslen svækkede ikke denne sammenhæng.

(159)

Westlake hævdede, at det forhold, at EU-produktionen kan være faldet i den relevante periode, ikke er tegn på skade forårsaget af dumpingimporten, men blot den logiske konsekvens af en faldende efterspørgsel i Unionen i 2022 og fremefter.

(160)

Westlakes argument stod i modsætning til det forhold, at i en situation med en nedgang i efterspørgslen på 18 % blev importen fra de pågældende lande ottedoblet og opnåede en stigning i markedsandelen på 9,2 procentpoint i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salg faldt med 28 %. Desuden faldt EU-produktionen med 4 procentpoint mere end faldet i forbruget, hvilket kan forklares ved tabet af markedsandele til fordel for dumpingimportens markedsandel.

(161)

Kommissionen bemærkede, at disse tendenser bekræfter dens vurdering af den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, i en situation med begrænset efterspørgsel.

(162)

I betragtning af ovenstående bekræftedes konklusionerne i betragtning 195-200 i forordningen om midlertidig told.

(163)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Oxy Vinyls, at EU-erhvervsgrenen havde mistet sine kunder på grund af sin prisfastsættelsesstrategi, der var præget af flere på hinanden følgende prisstigninger frem til 2022, og var tvunget til at sænke priserne, da kunderne ikke var villige til at acceptere yderligere stigninger. Virksomheden hævdede endvidere, at denne kombination af høje priser og faldende efterspørgsel i sidste ende medfører tab i EU-erhvervsgrenens salg. For at underbygge denne påstand henviste den til Domstolens dom om behovet for at vurdere EU-producenternes adfærd i forbindelse med konstateringen af skade (23).

(164)

Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at den tog hensyn til nedgangen i efterspørgslen i undersøgelsesperioden i betragtning 195-200 i forordningen om midlertidig told og anerkendte, at den havde en vis indvirkning på den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Med hensyn til priserne fastslog Kommissionen imidlertid, i modsætning til Oxy Vinyls påstand, at de faktisk faldt betydeligt i undersøgelsesperioden (-28 %), hvilket faldt sammen med den betydelige stigning i dumpingimporten (+ 91 %) i forhold til 2022. Hvad angår den dokumentation for mistede kunder, som Oxy Vinyls fremlagde, var påstanden ikke begrundet og tog ikke hensyn til, at EU-erhvervsgrenen ikke består af en enkelt producent. Eftersom EU-erhvervsgrenen består af en række EU-producenter ville Oxy Vinyls påstand antyde, at de kollektivt var involveret i en konkurrencebegrænsende praksis.

(165)

På baggrund af ovenstående blev Oxy Vinyls bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afvist.

(166)

Oxy Vinyls anførte, at stigningen i importen fra USA mellem 2021-2022 og 2022-UP faldt sammen med en periode med gentagne force majeure-erklæringer fra EU-producenterne, og at importen fra USA derfor blot udfyldte et hul i forsyningen af S-PVC for EU-brugerne. TCI Sanmar hævdede, at force majeure-erklæringer kan have haft en negativ indvirkning på tillidsforholdet mellem kunder og EU-producenter og dermed have motiveret kunderne til at søge pålidelige forretningspartnere i de pågældende lande.

(167)

Kommissionen mindede om, at undersøgelsens parter ikke havde fremlagt beviser for disse argumenter. Kommissionen bemærkede, at force majeure-begivenheder ikke var usædvanlige i S-PVC-industrien, som var fordelt på en lang række anlæg i Unionen, og at industrien var afhængig af industrier i forudgående produktionsled for så vidt angår kritiske råmaterialer, men at der endnu ikke var fremlagt beviser, der knyttede force majeure-begivenheder sammen med den kraftige stigning i dumpingimporten. Størstedelen af force majeure-begivenhederne fandt sted i 2020 og 2021, længe før den kraftige stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande.

(168)

For at illustrere påstandenes svagheder bemærkede Kommissionen også, at alle tre amerikanske S-PVC-producenter anmeldte force majeure-begivenheder i 2021 (24), hvilket bekræfter, at disse erklæringer ikke var unikke for EU-erhvervsgrenen, og antyder, at sådanne begivenheder ikke kan påvirke forholdet mellem brugere og producenter. Som det klart fremgår af betragtning 203 i forordningen om midlertidig told, fandt de fleste af EU-erhvervsgrenens force majeure-begivenheder desuden sted tidligt i den betragtede periode (anmeldt i 2020 og 2021), hvilket er længe før stigningen i dumpingimporten i undersøgelsesperioden.

(169)

Konklusionerne anført i betragtning 201-206 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(170)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Oxy Vinyls visse force majeure-erklæringer fra 2022 og 2023 og hævdede, at disse i modsætning til Kommissionens holdning ikke var begrænset til 2020 og 2021. Kommissionen erkendte, at det ikke er usædvanligt at have force majeure-begivenheder i en erhvervsgren, der er kendetegnet ved flere produktionsanlæg, men det er imidlertid en kendsgerning, at størstedelen af force majeure-begivenhederne blev anmeldt i 2020 og 2021 forud for den kraftige stigning i dumpingimporten, hvilket også blev indberettet af de samarbejdsvillige importører i løbet af undersøgelsen (25).

(171)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens overkapacitet fandt Kommissionen desuden i forbindelse med sin undersøgelse bevis for, at EU-producenter, der led under force majeure, var i stand til at anvende deres forretningsmæssigt forbundne producenters produktionskapacitet (jf. betragtning 205 i forordningen om midlertidig told). Påstanden blev derfor afvist.

(172)

Alle påstande fremsat af parterne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev afvist. Kommissionen konkluderede derfor, på grundlag af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, at dumpingimporten fra Egypten og USA forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækker eller bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(173)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 3, og dermed lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(174)

På grundlag af data fra Eurostat var importmængderne fra Egypten og Amerikas Forenede Stater i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 35 % mindre end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke var sket en væsentlig stigning i den import, der var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(175)

Kommissionen justerede derfor ikke skadestærsklen i denne henseende.

(176)

De egyptiske og de amerikanske myndigheder fremsatte bemærkninger til justeringen efter importen. Kommissionen foretog sine beregninger under hensyntagen til et forsigtigt skøn over omkostninger efter importen svarende til 1,0 % af den cif-værdi, der blev fremlagt for de stikprøveudtagne eksportører, og der blev ikke modtaget bemærkninger til dette aspekt af fastsættelsen af skadesmargenen.

(177)

Kommissionen modtog bemærkninger fra de amerikanske myndigheder og den samarbejdsvillige eksporterende producent, der påpegede en overdreven målfortjeneste. De hævdede i deres argumenter, at målfortjenesten på 13,1 % ikke svarer til en målfortjeneste, der med rimelighed kan opnås under normale konkurrencevilkår, da de ekstraordinære resultater, der blev opnået i 2021, fortsatte langt ind i 2022. Westlake uddybede kritikken og antydede, at importmængden fra Egypten og USA allerede var begyndt at stige i 2022.

(178)

Som svar på disse påstande gentager Kommissionen først og fremmest argumenterne i betragtning 217-219 i forordningen om midlertidig told, nemlig at den fortjeneste, der blev opnået i 2022, er den mest hensigtsmæssige fortjeneste at anvende som målfortjeneste fra de år, der er omfattet af den betragtede periode. Kommissionen bemærker også, at genopretningen efter covid-19-pandemien var ovre i år 2022, da det økonomiske opsving gjorde sig gældende i 2021. Kommissionen erkender desuden, at dumpingimporten allerede var til stede på markedet i 2022, og at den kan have påvirket EU-erhvervsgrenens opnåede fortjeneste. Hvis det havde en indvirkning på den opnåede fortjeneste, var det imidlertid en negativ indvirkning, der pressede fortjenesterne ned, hvilket udelukkende kunne være til gavn for de eksporterende producenter, når denne fortjeneste blev brugt til beregningen af skadestærsklen.

(179)

TCI Sanmar hævdede, at erhvervsgrenen i 2022 nød godt af en stærk genopretning efter covid-19, og at den fortjeneste, der blev registreret i det år, derfor ikke burde anvendes som en målfortjeneste. Kommissionen var ikke enig i denne påstand, da forbrugsmængden faldt med 18,3 % i 2022. Påstanden blev derfor afvist.

(180)

Westlake og TCI Sanmar foreslog at anvende den fortjeneste, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen i 2019. Kommissionen fandt, at det var tvivlsomt, at det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende en målfortjeneste baseret på resultater uden for den betragtede periode end at anvende fortjenstmargenen for 2022, der var et år, hvor EU-erhvervsgrenen led som følge af energikrisen og begyndte at lide under virkningerne af dumpingimporten.

(181)

På baggrund af ovenstående blev betragtning 216-224 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(182)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede TCI Sanmar, at den ikkeskadevoldende pris på 1 405,48 EUR/ton var kunstigt forhøjet og henviste til Platts rapporter om PVC i perioden fra januar 2014 til marts 2024. Desuden gentog virksomheden sin påstand om, at målfortjenesten for 2022 var uegnet, og gentog sit forslag om at anvende fortjenesten for 2019.

(183)

Kommissionen bemærkede, at den ikkeskadevoldende pris blev beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, og artikel 7, stk. 2d, og ikke kan baseres på rapporter eller andre typer eksterne kilder.

(184)

Med hensyn til målfortjenesten fandt Kommissionen, i tillæg til begrundelsen i betragtning 180, at EU-erhvervsgrenen i 2019 befandt sig i en tabsgivende situation og at 2019 derfor var uegnet til dette formål.

(185)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Oxy Vinyls, at årsagen til den høje skadesmargen for de amerikanske eksportører var det forhold, at Kommissionen sammenlignede amerikanske spoteksportpriser med kontraktpriserne i EU, eller at den har fastsat en målpris, der omfatter den »højere« fortjenstmargen for kontraktpriser.

(186)

Oxy Vinyls hævdede også, at den målpris, som Kommissionen anvendte, var kunstigt forhøjet, fordi den oversteg EU-salgspriserne i 2020, 2021 og i undersøgelsesperioden. Virksomheden foreslog at anvende en gennemsnitlig fortjenstmargen og produktionsomkostninger på tværs af alle fire perioder i den betragtede periode, hvilket resulterede i produktionsomkostninger på 1 040 EUR/ton og en fortjenstmargen på 7,9 %.

(187)

For det første minder Kommissionen om, at den ikkeskadevoldende pris blev beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter, og at denne øvelse ikke indebar en sammenligning af priser. Desuden kan målfortjenesten ikke baseres på perioder med tab, hvilket gør sig gældende for undersøgelsesperioden, som Oxy Vinyls har foreslået.

(188)

For det andet bemærkede Kommissionen med hensyn til målfortjenesten, at selv om den anvendte den laveste fortjeneste på 6 %, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c, i stedet for 13,1 %, ville dumpingmargenerne for alle amerikanske eksportører være lavere end de respektive skadesmargener. Dette betyder, at der ikke ville have været nogen ændring af niveauet for den antidumpingtold, der pålægges amerikanske eksportører.

(189)

Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

(190)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser. Konklusionerne anført i betragtning 227-232 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(191)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 233-235 i forordningen om midlertidig told.

(192)

TCI Sanmar hævdede, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til den skadelige virkning af indførelsen af told på brugerne ved at påstå, at EU-producenterne har en monopollignende forsyning på EU-markedet og var i stand til at hæve priserne betydeligt over omkostningerne i genopretningsperioden efter covid-19, samt at tolden vil begrænse brugernes mulighed for at købe fra de pågældende lande for at opretholde et vist konkurrencepres på EU-producenterne.

(193)

Kommissionen gentager, at brugerne i sidste ende vil drage fordel af et konkurrencedygtigt EU-marked med en række S-PVC-producenter, en situation, der kun vil være mulig, hvis der gribes ind over for den illoyale konkurrence fra dumpingimporten. Der mindes desuden om, at S-PVC-industrien i Unionen omfatter tolv producenter, og at varens egenskaber gør markedet yderst konkurrencedygtigt. Desuden er alternative kilder også tilgængelige på EU-markedet, som f.eks. import fra Mexico, Sydkorea, Norge og Det Forenede Kongerige. Under alle omstændigheder er det ikke formålet med tolden at standse importen fra de pågældende lande, men at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(194)

TCI Sanmar henviste til en situation med en monopollignende forsyning af S-PVC på EU-markedet. Kommissionen bemærker, at denne påstand er i strid med TCI Sanmars bemærkninger om målfortjenstmargenen, da S-PVC er et råmateriale, og i strid med det forhold, at de tre største anlæg/juridiske enheder, der producerer S-PVC i Unionen, kun kontrollerer en fjerdedel af EU-produktionen. Der er desuden forsyningskilder fra andre tredjelande, jf. betragtning 171 i forordningen om midlertidig told.

(195)

Westlake hævdede, at »indførelsen af en så høj told med sikkerhed vil have en meget negativ indvirkning på brugere og aftagerindustrier i EU, der er afhængige af PVC.« Westlake gentog bemærkninger, der tidligere var blevet fremsat af Rehau Industries SE & Co (Rehau), én af de brugere, der fremsatte bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen, om de skadelige virkninger for Unionens aftagerindustrier, hvor S-PVC er det primære materiale, særligt på grund af EU-erhvervsgrenens høje priser og forsyningsafbrydelserne«. Oxy Vinyls fremsatte lignende bemærkninger, der understregede betydningen af importen fra USA med henblik på at sikre forsyningen af S-PVC.

(196)

I den forbindelse anerkender Kommissionen, at brugerne, navnlig på grund af dumpingpraksis, var i stand til at købe S-PVC fra de pågældende lande til lavere priser. Kommissionen bemærker imidlertid, at det er inkonsekvent på den ene side at fremhæve fordelen ved disse lavere priser og samtidig slå til lyd for behovet for at undgå forsyningsafbrydelser. Kommissionen gentager, at det netop er på grund af aftagerindustriernes interesse i at have en sikker forsyning af S-PVC, at den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, bør afhjælpes. I mangel af afhjælpende foranstaltninger er der ingen tvivl om, at EU-erhvervsgrenen vil have negative udsigter, og at brugerne vil stå over for færre producenter i Unionen og et udbud, der er koncentreret på færre producenter. Et sådant fald i antallet af EU-producenter kunne reelt skabe et problem med forsyningssikkerheden for S-PVC i Unionen.

(197)

15 importører/brugere og European PVC Window Profiles Association (EPPA) og alle eksporterende producenter gav sig til kende efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og hævdede, at de vil blive udsat for meget høje priser på EU-markedet, da den pågældende import vil blive tvunget ud af markedet, og EU-producenterne vil blive beskyttet mod enhver effektiv udenlandsk konkurrence. De hævdede også, at foranstaltningerne også vil påvirke tilgængeligheden af S-PVC på EU-markedet, da EU-producenterne i de seneste år er blevet ineffektive, har gennemgået adskillige lukninger af produktionsanlæg og generelt ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på kundernes behov.

(198)

Ovenstående argumenter afspejler tidligere argumenter, der allerede er blevet behandlet og afvist i forordningen om midlertidig told, navnlig ved at anføre, at S-PVC-industrien i Unionen omfatter tolv producenter, og at varens egenskaber gør markedet ekstremt konkurrencedygtigt. Navnlig er argumentet om lukninger af produktionsanlæg allerede blevet behandlet i betragtning 126-127 og 187 i forordningen om midlertidig told. Hvad angår udenlandsk konkurrence er der desuden også alternative kilder tilgængelige på EU-markedet, så som import fra Mexico, Sydkorea, Norge og Det Forenede Kongerige. Under alle omstændigheder er det ikke formålet med tolden at standse importen fra de pågældende lande, men at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet.

(199)

Bemærkningerne vedrørende brugernes interesser blev afvist. Derfor bekræftedes betragtning 236-241 i forordningen om midlertidig told.

(200)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EPPA, at foranstaltningernes foreslåede niveau er uoverkommeligt højt. I stedet foreslog de et toldniveau på højst 25 %. EPPA hævdede desuden, at deres forsyninger som følge af foranstaltningerne ikke er garanteret på grund af de force majeure-begivenheder, som EU-producenterne udsættes for, og fordi de andre producerende lande ikke er interesserede i EU-markedet eller primært sigter mod at forsyne deres hjemmemarkeder. De hævdede desuden, at priserne på hjemmemarkedet i Unionen ifølge deres skøn vil stige med 40-50 % og nå et hidtil uset højt niveau.

(201)

For at underbygge disse påstande henviste de til force majeure-begivenhederne i 2021 og til PVC-eksportstatistikker for Mexico og Sydkorea. Hvad angår Sydkorea fremlagde de også en avisartikel ifølge hvilken »højere fragtomkostninger og længere leveringstider gør det mindre rentabelt for europæiske købere at købe PVC fra Asien«.

(202)

Som svar på disse påstande bemærker Kommissionen, at force majeure-begivenhederne er blevet behørigt behandlet i betragtning 168-171 og i betragtning 201-206 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til Sydkorea bemærkede Kommissionen, at de europæiske bestemmelsessteder var godt repræsenteret i landets PVC-eksportstatistikker, mens Mexico havde en konstant og stabil tilstedeværelse på EU-markedet, som det er konstateret for hele den betragtede periode (se tabel 11 i forordningen om midlertidig told). Endelig var EPPA's skøn vedrørende de påståede høje EU-prisstigninger ikke underbygget.

(203)

EPPA hævdede endvidere, at prisstigningerne for S-PVC, i betragtning af tolden, vil føre til højere byggeomkostninger, færre prisoverkommelige boliger og forsinkede boligprojekter.

(204)

Jf. betragtning 202 forblev disse påstande udokumenterede og blev derfor afvist.

(205)

På baggrund af ovenstående bekræftedes konklusionen i betragtning 242.

(206)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(207)

Westlake foreslog, at Kommissionen, i betragtning af brugernes interesser, bør overveje »en mindre uoverkommelig form for foranstaltning … og mere specifikt en værditoldsats med en minimumsimportpris (»MIP«).« Klagerne anfægtede, at en sådan foranstaltning var mulig, da MIP'er ikke er en egnet foranstaltning i betragtning af, at råmaterialerne i S-PVC er flygtige bestanddele, der udgør ca. 80 % af produktionsomkostningerne, risikoen for omgåelse og absorption på grund af forekomsten af indirekte salg via ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere og på grund af den rigelige uudnyttede kapacitet i Unionen, der garanterer forsyningssikkerheden for brugere.

(208)

Kommissionen var enig i, at en MIP ikke ville være tilstrækkelig, da priserne på S-PVC påvirkes af den volatilitet i energipriserne, der gør prisen på råmaterialer volatil. Kommissionen mente også, at en sådan minimumspris ikke ville give brugere og producenter sikkerhed for tilgængeligheden af S-PVC, da en sådan pris ikke ville afspejle dynamikken på markedet.

(209)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger præciserede Westlake, sammen med tre andre eksporterende producenter (Oxy Vinyls, Shin-tech og Tricon), denne anmodning. De præciserede, at den oprindelige MIP ville blive fastsat til niveauet for den vejede gennemsnitlige normale værdi inklusive transportomkostninger for de to stikprøveudtagne amerikanske producenter i undersøgelsesperioden, og at den ville finde anvendelse på al import fra USA. Import under MIP ville være omfattet af den individuelle værditold for så vidt angår forskellen mellem importprisen og MIP. For at tage hensyn til prisvolatiliteten for de råmaterialer, der anvendes til produktion af PVC, og for at afspejle dynamikken på markedet foreslog de, at Kommissionen regelmæssigt kunne indeksere MIP (kvartalsvis eller halvårligt) på baggrund af ethylenpriserne i Vesteuropa som offentliggjort af Chemical Market Analytics.

(210)

De hævdede desuden, at prisforskellene mellem de amerikanske spoteksportpriser og spotpriserne i EU blev særdeles store i 2022 og i UP, og at de efter undersøgelsesperioden er vendt tilbage til deres sædvanlige niveauer. De anmodede om, at der automatisk indledes en interimsundersøgelse om ca. to år, hvis der indføres foranstaltninger.

(211)

Kommissionen analyserede denne anmodning. Den fandt, at en enkelt MIP for producenter med væsentligt forskellige dumpingmargener ikke ville afspejle de forskellige dumpingniveauer, der konstateredes for parterne, og derfor potentielt kunne undergrave foranstaltningernes effektivitet. Desuden ville den foreslåede form være meget vanskelig at gennemføre, da den ville kræve et betydeligt antal tilbagevendende administrative og lovgivningsmæssige ajourføringer. På dette grundlag kunne forslaget definitivt ikke accepteres.

(212)

Med hensyn til anmodningen om en automatisk interimsundersøgelse om ca. to år bemærkede Kommissionen, at den er baseret på oplysninger efter undersøgelsesperioden, som ikke ville kunne verificeres korrekt og i tilstrækkelig grad. I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, kan enhver eksportør eller importør under alle omstændigheder anmode om en interimsundersøgelse, hvis der er gået et år siden indførelsen af de endelige foranstaltninger.

(213)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(214)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Egypten eller Amerikas Forenede Stater«.

(215)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (26). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(216)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Egypten eller Amerikas Forenede Stater«.

(217)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan, i lighed med alle andre tilfælde, kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(218)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(219)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(220)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(221)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (27) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(222)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —