(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (3) fastsætter bl.a. regler om offentliggørelse af selskabsoplysninger i selskabsregistre i medlemsstaterne for at øge retssikkerheden i det indre marked og om et registersammenkoblingssystem. Dette registersammenkoblingssystem har været operationelt siden juni 2017 og forbinder i øjeblikket alle medlemsstaternes registre. Som reaktion på den digitale udvikling blev direktiv (EU) 2017/1132 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 (4) for at fastsætte regler for ren onlineoprettelse af selskaber med begrænset ansvar, ren onlineregistrering af grænseoverskridende filialer og ren onlineindberetning af dokumenter og oplysninger til selskabsregistre.

(2)

I en stadig mere digitaliseret verden er digitale værktøjer afgørende for at sikre kontinuiteten af erhvervsaktiviteter og selskabers interaktion med registre og myndigheder. For at øge tilliden til og gennemsigtigheden i erhvervsmiljøet og lette virksomhedernes aktiviteter i det indre marked, navnlig vedrørende mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«), som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (5), er det afgørende, at selskaber, myndigheder og andre interesseparter har adgang til pålidelige selskabsoplysninger, som kan anvendes uden byrdefulde formaliteter i en grænseoverskridende sammenhæng.

(3)

Dette direktiv opfylder de digitaliseringsmål, der er fastsat i Kommissionens meddelelser af 2. december 2020 med titlen »Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union: En værktøjskasse fuld af muligheder« og af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«, og behovet for at lette SMV'ers grænseoverskridende udvidelser, som blev understreget i meddelelserne af 10. marts 2020 med titlen »En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa« og af 5. maj 2021 med titlen »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning«.

(4)

Adgang til og anvendelse af pålidelige selskabsoplysninger fra registrene besværliggøres stadig af hindringer i grænseoverskridende situationer. For det første er selskabsoplysninger, som brugerne, herunder selskaber og myndigheder, søger efter, endnu ikke tilstrækkeligt tilgængelige i nationale registre eller på tværs af grænserne gennem registersammenkoblingssystemet. For det andet hindres anvendelsen af sådanne selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer, herunder i administrative procedurer ved nationale myndigheder eller EU-institutioner og -organer, i retssager eller ved oprettelse af grænseoverskridende datterselskaber eller filialer, stadig af tidskrævende og bekostelige procedurer og krav, herunder behovet for en apostille eller oversættelse af selskabsdokumenter.

(5)

Det er nødvendigt for alle interesseparter, herunder selskaber, myndigheder og den brede offentlighed, at kunne have tillid til selskabsoplysninger i forretningsøjemed eller i administrative procedurer eller retssager. Det er derfor nødvendigt, at selskabsoplysninger, som indføres i registre, og som er tilgængelige via registersammenkoblingssystemet, er nøjagtige, ajourførte og pålidelige.

(6)

Indførelsen ved direktiv (EU) 2019/1151 af standarder for kontrol af identitet og rets- og handleevne for personer, der opretter et selskab, registrerer en filial eller indberetter dokumenter eller oplysninger online, var et vigtigt første skridt. Det er nu afgørende at tage yderligere skridt til at forbedre pålideligheden og troværdigheden af selskabsoplysninger i registre for at gøre det lettere at anvende dem i grænseoverskridende administrative procedurer og retssager.

(7)

Selv om alle medlemsstater i et vist omfang foretager en forudgående kontrol af selskabsdokumenter og -oplysninger, inden de indføres i registre, er der forskellige tilgange i medlemsstaterne med hensyn til kontrollens intensitet, de gældende procedurer og de personer eller organer, der har ansvaret for at verificere sådanne dokumenter og oplysninger. Det resulterer i utilstrækkelig tillid til selskabsdokumenter eller -oplysninger i en grænseoverskridende sammenhæng og i situationer, hvor selskabsdokumenter eller -oplysninger fra et register i én medlemsstat undertiden ikke accepteres som bevis i en anden medlemsstat.

(8)

Det er derfor vigtigt at sikre, at visse kontroller udføres i alle medlemsstater for at garantere en høj grad af nøjagtighed og pålidelighed af dokumenter og oplysninger, samtidig med at medlemsstaternes retssystemer og retstraditioner respekteres. Det er også nødvendigt, at sådanne kontroller er obligatoriske, ikke kun for ren onlineoprettelse af selskaber, men også for alle andre former for oprettelse af selskaber. Tilsvarende bør sådanne kontroller også udføres i medlemsstater, der stadig tillader anvendelse af andre indberetningsmetoder ud over onlineindberetning, for at underlægge alle oplysninger, der indføres i registret, det samme kontrolniveau. Sådanne kontroller og andre krav bør tilpasses de særlige karakteristika ved andre former for oprettelse af selskaber. Onlineskabeloner anvendes f.eks. kun af ansøgere som led i proceduren for ren onlineoprettelse af selskaber.

(9)

Der bør sørges for en forebyggende administrativ, retslig eller notariel kontrol eller enhver kombination af disse, der respekterer medlemsstaternes retssystemer og retstraditioner, herunder selskabsregistre som er administrative eller retslige myndigheder, i alle medlemsstater for at sikre pålideligheden af selskabsdokumenter og -oplysninger i grænseoverskridende situationer. Der bør foretages en legalitetskontrol af et selskabs stiftelsesoverenskomst, dets vedtægter, hvis de er indeholdt i et særskilt dokument, og enhver ændring af sådanne dokumenter, da disse er de vigtigste dokumenter vedrørende et selskab. En sådan obligatorisk forebyggende kontrol i alle medlemsstater ville også være i overensstemmelse med andre EU-politikker og kunne navnlig bidrage til at sikre, at selskabsretlige procedurer ikke kan anvendes til at omgå anden EU-ret og ret i medlemsstaterne, der har til formål at beskytte offentlighedens interesser. Denne forebyggende kontrol bør ikke berøre national ret, der under overholdelse af medlemsstaternes retssystemer og retstraditioner kræver, at sådanne dokumenter udfærdiges og certificeres i behørig retlig form. En forebyggende kontrol af selskabers årsregnskaber er ikke påkrævet i henhold til dette direktiv.

(10)

Lovligheden af selskabsretlige transaktioner, beskyttelsen af pålideligheden af offentlige registre og forebyggelsen af ulovlige aktiviteter kræver korrekt og sikker identifikation af navnlig selskabsstiftere og ledelsesmedlemmer samt verificering af deres rets- og handleevne. For så vidt angår procedurerne inden for dette direktivs anvendelsesområde bør medlemsstaterne derfor have mulighed for at indføre supplerende offentlig elektronisk kontrol af identitet, rets- og handleevne og lovlighed. Denne supplerende offentlige elektroniske kontrol kan omfatte offentlig audiovisuel fjernkontrol af identiteter, herunder elektronisk kontroller af identitetsbilleder. Samtidig vil pålidelige og ajourførte selskabsoplysninger i registre bidrage til bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Navnlig vil udvidet adgang til mere pålidelige selskabsoplysninger på EU-plan, herunder EU-selskabscertifikatet, lette en pålidelig identifikation af kunden i overensstemmelse med princippet om »kend din kunde« i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Desuden vil sammenkobling på EU-plan af registersammenkoblingssystemet (systemet til sammenkobling af selskabsregistre — BRIS), systemet for sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS) og systemet til sammenkobling af insolvensregistre (IRI), der indeholder vigtige selskabsoplysninger, lette adgangen til og gøre det muligt at foretage krydskontroller af disse oplysninger, samtidig med at ordningen for adgang til oplysninger i de enkelte sammenkoblingssystemer respekteres.

(11)

For yderligere at reducere omkostningerne og mindske den administrative byrde i forbindelse med oprettelse af selskaber, herunder procedurernes varighed, og for at lette virksomheders udvidelse i det indre marked, navnlig SMV'ers, bør anvendelsen af engangsprincippet udvides yderligere på det selskabsretlige område. Dette princip er allerede anerkendt i Unionen, herunder i Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«, som et middel til at gøre det muligt for offentlige forvaltninger at udveksle data og dokumentation på tværs af grænserne, og anvendes på forskellige områder, f.eks. det tekniske system til elektronisk udveksling af dokumentation mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (6).

(12)

Anvendelsen af engangsprincippet indebærer, at selskaber ikke anmodes om at indsende de samme oplysninger til offentlige myndigheder mere end én gang. Når selskaber opretter et datterselskab i en anden medlemsstat, bør de f.eks. ikke være forpligtet til at genindsende de selskabsdokumenter eller -oplysninger om det stiftende selskabs eksistens og registrering, der allerede er indsendt til det register, hvor det stiftende selskab er registreret. Anvendelsen af engangsprincippet indebærer, at oplysninger om det stiftende selskab bør udveksles elektronisk mellem det register, hvor selskabet er registreret, og registret, hvor et datterselskab skal registreres, ved hjælp af registersammenkoblingssystemet. Alternativt kan oplysninger om det stiftende selskab tilgås direkte gennem registersammenkoblingssystemet via den europæiske e-justiceportal (»portalen«) eller i det stiftende selskabs nationale register. Hvis dokumenter og oplysninger om det stiftende selskab udveksles gennem eller tilgås direkte gennem registersammenkoblingssystemet ved hjælp af digitale midler, bør de ikke nægtes retsvirkning eller afvises med den begrundelse, at de er i elektronisk form.

(13)

Anvendelsen af engangsprincippet betyder også, at det stiftende selskab ikke bør være forpligtet til at genindsende selskabsdokumenter eller -oplysninger til nogen myndighed, noget organ eller nogen person. En myndighed, et organ eller en person bør først direkte tilgå oplysninger, der er offentligt tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet via portalen. I tilfælde hvor registret bør give sådanne oplysninger til en myndighed, et organ eller en person, bør medlemsstaterne frit kunne beslutte, hvordan de vil gøre dette, f.eks. gennem nationale valgfrie adgangspunkter til registersammenkoblingssystemet, og om de vil opkræve gebyrer for sådanne oplysninger.

(14)

For at øge gennemsigtigheden og tilliden med hensyn til selskaber på det indre marked, sikre retssikkerhed og beskytte tredjeparter i forholdet til selskaber i en grænseoverskridende sammenhæng, bidrage til bekæmpelsen af svig og misbrug og lette selskabernes grænseoverskridende transaktioner og aktiviteter er det afgørende at gøre flere selskabsoplysninger tilgængelige i hele Unionen og sikre, at de er sammenlignelige og lettere tilgængelige. Dette bør ske ved at bygge på de selskabsoplysninger, der allerede findes i de nationale registre, og ved at gøre dem tilgængelige på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet samt ved at give adgang til flere oplysninger både i de nationale registre og gennem registersammenkoblingssystemet.

(15)

For at beskytte tredjeparters interesser og øge tilliden til forretningstransaktioner med forskellige selskabsformer i det indre marked er det vigtigt at øge gennemsigtigheden og give lettere adgang på tværs af grænserne til oplysninger om såkaldte »kommercielle personselskaber«, som i dette direktiv bør forstås som de typer af personselskaber, der er opført på listen i bilag IIB. Disse personselskaber spiller en vigtig rolle i medlemsstaternes økonomi og er registreret i alle nationale registre, men der er forskelle mellem typerne af personselskaber og de typer af oplysninger, der stilles til rådighed om dem forskellige steder i Unionen, hvilket resulterer i vanskeligheder med grænseoverskridende adgang til disse oplysninger. For at afhjælpe dette bør de samme grundlæggende oplysninger om disse personselskaber offentliggøres i alle medlemsstater. Offentlighedskravene til disse personselskaber bør afspejle de eksisterende offentlighedskrav til selskaber med begrænset ansvar, men de bør tilpasses de særlige karakteristika ved personselskaber. For eksempel bør offentlighedskravene også omfatte oplysninger om selskabsdeltagere, der er bemyndiget til at repræsentere personselskabet, navnlig deltagere med ubegrænset hæftelse. Ligesom det er tilfældet med selskaber med begrænset ansvar, bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at personselskaber offentliggør dokumenter eller oplysninger ud over, hvad der kræves i henhold til dette direktiv. Hvis sådanne supplerende dokumenter eller oplysninger indeholder personoplysninger, er medlemsstaterne forpligtede til at behandle sådanne personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7).

(16)

Oplysninger om kommercielle personselskaber bør også være tilgængelige på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet på samme måde som oplysninger om selskaber med begrænset ansvar, idet visse oplysninger skal stilles gratis til rådighed, og kommercielle personselskaber bør kunne identificeres entydigt ved hjælp af den europæiske unikke identifikator (»EUID«).

(17)

Antallet af ansatte i et selskab er en vigtig oplysning for tredjeparter. Det er f.eks. et af de elementer, der afgør et selskabs størrelseskategori. Selskaber skal medtage det gennemsnitlige antal ansatte i løbet af regnskabsåret i deres regnskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (8). Eftersom det i fremtiden vil blive muligt at udtrække sådanne data fra regnskaberne, vil medlemsstaterne kunne anvende disse allerede eksisterende oplysninger og gøre dem offentligt tilgængelige gratis gennem registersammenkoblingssystemet. Når sådanne oplysninger gøres offentligt tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet, bør det klart angives på portalen, at oplysningerne drejer sig om et gennemsnitligt årligt antal, herunder med henvisning til det specifikke regnskabsår.

(18)

Aktionærer, potentielle investorer, kreditorer, myndigheder, ansatte og civilsamfundsorganisationer har en legitim interesse i at få adgang til oplysninger om strukturen i den koncern, som et selskab tilhører. Oplysninger om koncerner er vigtige for at fremme gennemsigtigheden og øge tilliden i erhvervsmiljøet samt bidrage til en effektiv afsløring af svig og misbrug, der kan påvirke offentlige indtægter og det indre markeds troværdighed. Derfor bør oplysninger om koncernstrukturer være offentligt tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet for både indenlandske og grænseoverskridende koncerner.

(19)

Selv om oplysninger om koncerner, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til direktiv 2013/34/EU, er medtaget i disse regnskaber, er der behov for at lette offentlighedens adgang til sådanne oplysninger. Regnskaber er ofte kun tilgængelige mod et gebyr, og interesseparter har brug for at vide, om der findes en koncern, og hvordan de finder og fortolker disse oplysninger i de konsoliderede regnskaber. Offentligt tilgængelige oplysninger om koncerner gennem registersammenkoblingssystemet sikrer øget gennemsigtighed og let adgang til disse oplysninger. Tilgængeligheden af disse oplysninger gennem registersammenkoblingssystemet vil også gøre det muligt at forbinde et selskab med andre selskaber, der er en del af samme koncern, automatisk takket være deres EUID og at give adgang til yderligere oplysninger om hvert selskab i en koncern.

(20)

Dette direktiv overlader det til medlemsstaterne at beslutte, hvordan de skal indsamle de fornødne oplysninger om koncerner og om et selskabs gennemsnitlige antal ansatte. For at undgå at stille nye krav til selskaber kan registrene udtrække sådanne data direkte fra oplysninger, som selskaberne medtager i deres regnskaber, der indberettes til registret. Kravet om at offentliggøre oplysninger om det gennemsnitlige antal ansatte bør derfor være betinget af, at disse oplysninger er tilgængelige i et format, der muliggør udtrækning af data. I betragtning af kravene vedrørende strukturerede data og maskinlæsbare og søgbare formater i henhold til EU-retsakter såsom Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 (9), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/138 (10) og direktiv (EU) 2017/1132 bør registrene også kunne udtrække oplysninger om koncerner ved hjælp af automatiserede metoder. For at sikre, at kravene vedrørende maskinlæsbarhed gennemføres fuldt ud i alle medlemsstater, og at registrene har de tekniske midler til at behandle selskabsoplysninger i et maskinlæsbart og søgbart format eller som strukturerede data, er det nødvendigt at fastsætte en længere gennemførelsesperiode for de bestemmelser, der kræver, at oplysninger om koncerner og oplysninger om et selskabs gennemsnitlige antal ansatte gøres tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet.

(21)

Koncerner kan have en kompleks struktur. Derfor vil en visuel fremstilling af koncernstrukturen på grundlag af kontrolkæden, der er gjort tilgængelig via registersammenkoblingssystemet, give et brugervenligt, let tilgængeligt og samlet overblik over koncernen og fremme en bedre forståelse af dens driftsmetode. Udarbejdelsen af en sådan visuel fremstilling vil kræve oplysninger om hvert datterselskabs position i koncernstrukturen, hvilket igen vil kræve mere detaljerede oplysninger om koncernens organisation. Selv om en sådan visuel fremstilling af koncernstrukturer ikke er påkrævet i henhold til dette direktiv, opfordres medlemsstaterne alligevel til at sørge for sådanne visuelle fremstillinger og gøre dem offentligt tilgængelige. Derfor bør behovet for visuelle fremstillinger af koncernstrukturer vurderes yderligere i samråd med de relevante interesseparter som led i den fremtidige evaluering af dette direktiv.

(22)

Ud over fælles standarder for kontrol af selskabsoplysninger, inden de indføres i registret, er det nødvendigt at sikre, at oplysningerne i registret holdes ajour. I Den Finansielle Aktionsgruppes anbefaling 24 om gennemsigtighed og reelt ejerskab af juridiske personer, som revideret i marts 2022, fastslås det, at selskabsoplysninger i selskabsregistre bør være nøjagtige og ajourførte. Det er også i selskabernes interesse at sikre, at deres oplysninger opdateres i registret, fordi tredjeparter kan forlade sig på disse oplysninger, herunder EU-selskabscertifikatet. Derfor bør selskaber forpligtes til at offentliggøre ændringer i deres selskabsdokumenter og -oplysninger uden unødigt ophold, og registrene bør opføre og rettidigt gøre sådanne ændringer offentligt tilgængelige. Disse krav til selskaber og registre bør ikke omfatte omdannelser, fusioner eller spaltninger af selskaber med begrænset ansvar, for hvilke der er fastsat særlige regler i direktiv (EU) 2017/1132. Den periode, som registrene har til at opføre og gøre ændringer af dokumenterne og oplysningerne offentligt tilgængelige, bør løbe fra den dato, hvor alle de formaliteter, der er nødvendige for indberetningen, er opfyldt, herunder legalitetskontrollen, der bekræfter, at dokumenterne overholder national ret. Sådanne formaliteter bør gennemføres af registret uden unødigt ophold, og selskabet bør informeres om deres forventede varighed. Fristen for registrene bør kunne forlænges i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, som f.eks. kan skyldes det store antal dokumenter, der er indberettet til registret, eller uforudsete tekniske problemer. Selv om fristen for offentliggørelse af regnskabsdokumenter er reguleret ved direktiv 2013/34/EU, bør registrene også gøre dem offentligt tilgængelige uden unødigt ophold. For yderligere at sikre, at selskabsdokumenter og -oplysninger er nøjagtige og ajourførte i alle medlemsstater, bør der være sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for at håndtere manglende overholdelse af alle offentliggørelsesforpligtelser i henhold til dette direktiv, herunder forsinket indberetning.

(23)

For at holde selskabsoplysningerne i registrene ajour er det også vigtigt at identificere selskaber, der ikke længere opfylder kravene for fortsat at være registreret i selskabsregistret. Selv om medlemsstaterne ikke bør være forpligtet til at foretage periodiske inspektioner, bør de have gennemsigtige procedurer til i særlige tilfælde, hvor der er opstået tvivl, at verificere sådanne selskabers status. Selv om selskaber kan indstille deres aktiviteter midlertidigt af gyldige grunde, er det vigtigt, at deres status i selskabsregistret ajourføres i overensstemmelse hermed. Indikatorer for, at det er nødvendigt at ajourføre selskabsoplysninger i registret, kan f.eks. være, at et selskab ikke har en fungerende bestyrelse som krævet i national ret, ikke har indberettet regnskabsdokumenter eller ikke har haft økonomisk aktivitet i nogle år. På samme måde kan det forhold, at et stort antal selskaber er registreret på samme adresse, tyde på, at nogle af disse selskaber kan være blevet oprettet med henblik på misbrug. Relevante verificeringsprocedurer i medlemsstaterne bør give selskaberne mulighed for at forklare deres situation og fremlægge de nødvendige data inden for rimelige frister og bør sikre, at selskabets status, f.eks. om det er lukket, slettet af registret, likvideret, opløst, er under insolvensbehandling, økonomisk aktivt eller inaktivt i henhold til national ret, hvis disse oplysninger er opført i det nationale register, ajourføres i overensstemmelse hermed. Disse verificeringsprocedurer bør også give mulighed for som en sidste udvej at slette et selskab fra registret i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i national ret. Oplysninger om disse verificeringsprocedurer bør gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/1132.

(24)

På det indre marked bør selskaber kunne bevise, at deres selskab er lovligt registreret i en medlemsstat, ved hjælp af enkle og pålidelige midler, som anerkendes i en grænseoverskridende sammenhæng af andre medlemsstater. Der bør derfor indføres et harmoniseret EU-selskabscertifikat. Selskaber kan ansøge om et sådant EU-selskabscertifikat hos nationale selskabsregistre eller gennem registersammenkoblingssystemet med henblik på at anvende det til forskellige formål, herunder i administrative procedurer ved nationale myndigheder eller EU-institutioner og -organer og i retssager i andre medlemsstater. Et sådant EU-selskabscertifikat bør udstedes og certificeres af nationale selskabsregistre, bør være tilgængeligt på alle Unionens officielle sprog og bør omfatte væsentlige selskabsoplysninger, der anvendes af selskaber i grænseoverskridende situationer, herunder f.eks. selskabets navn, vedtægtsmæssige hjemsted, retlige repræsentanter eller formål. EU-selskabscertifikatet bør ikke berøre nationale uddrag og certifikater. Det elektroniske EU-selskabscertifikat bør autentificeres ved brug af tillidstjenester som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (11). For at lette selskabers grænseoverskridende aktiviteter og reducere deres omkostninger mest muligt bør det i alle medlemsstater sikres, at et selskab kan indhente sit eget EU-selskabscertifikat gratis. I betragtning af de mange forskellige finansieringsmodeller for selskabsregistre, herunder registre, der er fuldt selvfinansierede, er det samtidig vigtigt at sikre, at enhver foranstaltning, der følger af dette direktiv, ikke i alvorlig grad skader finansieringen af registrene. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at opkræve et gebyr for at levere EU-selskabscertifikater, hvis gratis levering heraf vil have en betydelig negativ indvirkning på deres selskabsregistres indtægter. Under alle omstændigheder bør hvert selskab kunne indhente sit EU-selskabscertifikat gratis mindst én gang pr. kalenderår. Tredjeparter, herunder myndigheder, der har brug for pålidelige, væsentlige selskabsoplysninger, bør også kunne ansøge om et EU-selskabscertifikat for et bestemt selskab. Oprindelsen og ægtheden af et EU-selskabscertifikat i papirformat bør kunne verificeres elektronisk, f.eks. ved hjælp af et protokolnummer, der svarer til det originale dokument i registret, eller ved at verificere den udstedende myndigheds digitale signatur, der er lagret i den QR-kode, som dette dokument er forsynet med. Registre og myndigheder i andre medlemsstater bør acceptere et EU-selskabscertifikat i overensstemmelse med dette direktiv.

(25)

Direktiv (EU) 2017/1132 indeholder foranstaltninger, der skal sikre, at selskabsoplysninger ikke blot offentliggøres, men også at tredjeparter kan forlade sig på dem. Desuden blev der ved direktiv (EU) 2019/1151 indført obligatoriske standarder for kontrol i forbindelse med ren onlineoprettelse af selskaber og ren onlineregistrering af filialer. Nærværende direktiv fastsætter en omfattende række foranstaltninger, der vil bidrage yderligere til at sikre, at selskabsdokumenterne og -oplysningerne i registrene er nøjagtige og ajourførte. Bestemmelserne i nærværende direktiv om at lette den grænseoverskridende anvendelse af selskabsdokumenter og -oplysninger bygger på de allerede eksisterende standarder for kontrol samt på den omfattende række foranstaltninger, der indføres ved nærværende direktiv for at sikre selskabsoplysningers nøjagtighed og pålidelighed.

(26)

For at bekæmpe svig og misbrug bør medlemsstaterne have mulighed for at nægte at acceptere selskabsoplysninger eller -dokumenter fra en anden medlemsstats register som bevis, hvis den kompetente myndighed har rimelig grund til at have mistanke om svig eller misbrug i forbindelse med det pågældende selskabs oprettelse eller fortsatte eksistens eller med andre oplysninger om det pågældende selskab. En sådan mulighed bør imidlertid ikke fortolkes således, at den indebærer et generelt princip om gensidig anerkendelse i forbindelse med alle dokumenter og oplysninger, der opbevares i nationale selskabsregistre. I tilfælde af mistanke om svig eller misbrug bør den kompetente myndighed som et første skridt konsultere det register, der har fremlagt oplysningerne eller udstedt dokumenterne, for at anmode om dets holdning. Selskabsoplysninger eller -dokumenter fra et register i en anden medlemsstat bør ikke afvises systematisk, men kun undtagelsesvis, efter en konkret vurdering fra sag til sag, hvor det er begrundet i tvingende almene hensyn for at forhindre svig eller misbrug. Hvis de fremlagte oplysninger eller dokumenter afvises, bør den kompetente myndighed underrette det register, der fremlagde oplysningerne eller dokumenterne, f.eks. gennem det relevante kontaktpunkt som fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør sikre, at medlemsstaternes forskellige tilgange til, hvordan forebyggende kontrol skal udføres, eller forskelle i medlemsstaternes retssystemer og retstraditioner ikke tjener som begrundelse for afslag.

(27)

For yderligere at lette grænseoverskridende procedurer for selskaber og forenkle og reducere formaliteter såsom en apostille eller oversættelse bør der indføres en digital EU-fuldmagt. Den digitale EU-fuldmagt bør være baseret på en flersproget fælles europæisk skabelon, som selskaberne kan vælge at anvende med henblik på at bemyndige en person til at repræsentere selskabet i specifikke procedurer med en grænseoverskridende dimension inden for dette direktivs anvendelsesområde. Denne skabelon bør mindst indeholde datafelter vedrørende repræsentationens omfang, den person, der er bemyndiget til at repræsentere selskabet, og typen af repræsentation. Den digitale EU-fuldmagt udarbejdes i overensstemmelse med nationale retlige krav. Den bør accepteres som bevis for den bemyndigede persons ret til at repræsentere selskabet. Dette bør ikke berøre de nationale regler vedrørende oprettelse af selskaber og begrænsninger i anvendelsen af fuldmagter generelt. Den digitale EU-fuldmagt bør opfylde kravene til elektronisk attestering af attributter, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1183 (12), og de tekniske specifikationer for den europæiske digitale identitetstegnebog for at sikre en fælles løsning med øget brugervenlighed. Dette vil bidrage til at mindske både den administrative og den finansielle byrde for medlemsstaterne ved at mindske risikoen for at udvikle parallelle systemer, der ikke er interoperable i hele Unionen.

(28)

Den digitale EU-fuldmagt, der indføres i henhold til dette direktiv, berører ikke nationale regler om juridisk og vedtægtsmæssig repræsentation eller andre former for fuldmagt. Den digitale EU-fuldmagt bør kun findes i digital form og bør autentificeres ved brug af tillidstjenester som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014. Selv om oplysninger om retlige repræsentanter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/1132 skal offentliggøres i selskabsregistrene, bør medlemsstaterne frit kunne vælge, om de vil kræve, at en specifik digital EU-fuldmagt indberettes, enten til selskabsregistret eller til et andet register i overensstemmelse med national ret. For at overkomme sprogbarrierer og lette anvendelsen af skabelonerne for et EU-selskabscertifikat og for den digitale EU-fuldmagt bør de gøres tilgængelige på portalen på alle Unionens officielle sprog.

(29)

Selskaber støder ofte på vanskeligheder og administrative hindringer i forbindelse med anvendelse af selskabsoplysninger, som allerede er tilgængelige i deres nationale selskabsregister, i grænseoverskridende situationer, herunder over for kompetente myndigheder eller i forbindelse med retssager i en anden medlemsstat. De selskabsoplysninger, der er tilgængelige i én medlemsstats selskabsregister, accepteres ofte ikke i en anden medlemsstat uden byrdefulde formaliteter, der medfører omkostninger og forsinkelser. For at lette grænseoverskridende aktiviteter i det indre marked bør medlemsstaterne derfor sikre, at der ikke stilles krav om legalisering eller tilsvarende formalitet såsom en apostille i forbindelse med bekræftede genparter af dokumenter og oplysninger vedrørende selskaber, der er indhentet fra registre. Den samme tilgang bør også anvendes på dokumenter og oplysninger, der udveksles gennem registersammenkoblingssystemet, såsom certifikater før idriftsættelse, samt for notarialakter eller administrative dokumenter til procedurer inden for dette direktivs anvendelsesområde, som anvendes i en grænseoverskridende sammenhæng. Sådanne procedurer omfatter oprettelse af selskaber og registrering af filialer i en anden medlemsstat, grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger.

(30)

For at forebygge svig eller forfalskning bør det samtidig være muligt for myndighederne i den medlemsstat, hvor selskabsdokumentet eller -oplysningerne fremlægges, hvis de nærer rimelig tvivl om dokumentets oprindelse eller ægthed, at verificere dokumentet eller oplysningerne via det udstedende register eller via registret i samme medlemsstat som disse myndigheder, som kan udveksle oplysninger om dokumentets ægthed gennem registersammenkoblingssystemet. Med henblik herpå bør medlemsstaterne meddele Kommissionen den e-mailadresse, der skal bruges som nationalt kontaktpunkt. En sådan udveksling af oplysninger bør bidrage til gensidig tillid og samarbejde mellem medlemsstaterne inden for det indre marked.

(31)

Selskabers stiftelsesdokumenter udfærdiges undertiden på to eller flere sprog, hvoraf det ene ofte er et officielt EU-sprog, der forstås bredt af det størst mulige antal grænseoverskridende brugere. Selskaber offentliggør også ofte frivilligt en oversættelse af deres stiftelsesoverenskomst til et sådant sprog på deres websteder. Desuden er en stigende mængde selskabsoplysninger i stiftelsesoverenskomsten særskilt tilgængelige og let identificerbare ved hjælp af flersprogede beskrivelser gennem registersammenkoblingssystemet. Det kræves også, at selskabsoplysninger lagres i selskabsregistre i et maskinlæsbart og søgbart format eller som strukturerede data i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indført ved direktiv (EU) 2019/1151, hvilket vil lette maskinoversættelsen af sådanne data. Denne udvikling gør det lettere at konsultere og anvende sådanne selskabsoplysninger i grænseoverskridende situationer uden behov for oversættelse. Dette direktiv har derfor til formål at forenkle den grænseoverskridende anvendelse af selskabsoplysninger ved at reducere behovet for oversættelse, navnlig bekræftet oversættelse.

(32)

Myndigheder, der har brug for at verificere specifikke oplysninger om et selskab fra en anden medlemsstat, bør først konsultere de krævede oplysninger i EU-selskabscertifikatet eller gennem registersammenkoblingssystemet i stedet for at anmode om oversættelse af hele det dokument, der indeholder sådanne specifikke oplysninger. Dette ville ikke berøre medlemsstaternes ret til at kræve en ikkebekræftet oversættelse til et af deres officielle sprog, hvis de havde brug for hele dokumentet i forbindelse med en bestemt procedure. For så vidt angår bekræftede oversættelser bør de retlige krav til udarbejdelse af sådanne oversættelser af stiftelsesoverenskomsten eller af de andre dokumenter fra selskabsregistret som et generelt princip begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, og bekræftede oversættelser bør kun kræves i særlige tilfælde. Der vil dog kunne kræves en bekræftet oversættelse, hvis dokumenterne f.eks. skal offentliggøres af et register i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/1132 eller i forbindelse med retssager.

(33)

For at øge gennemsigtigheden, lette adgangen til selskabsoplysninger og skabe flere forbundne offentlige forvaltninger på tværs af grænserne i det indre marked er det vigtigt at forbinde de allerede fungerende sammenkoblingssystemer på EU-plan, der indeholder vigtige selskabsoplysninger. Derfor bør registersammenkoblingssystemet (BRIS) forbindes med systemet for sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (13) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 (14), og som forbinder nationale centrale registre med oplysninger om de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder, truster og andre typer retlige aftaler, og med systemet til sammenkobling af insolvensregistre (IRI), der er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 (15). EUID bør anvendes til at forbinde oplysninger om et bestemt selskab på tværs af disse systemer. En sådan forbindelse mellem systemerne bør dog ikke berøre de regler og krav vedrørende adgang til oplysninger, der er fastsat i de relevante rammer for oprettelsen af disse registre og sammenkoblinger. Dette betyder f.eks., at en bruger af BRIS kun bør kunne få adgang til BORIS, hvis den pågældende bruger har ret til at få adgang til BORIS i henhold til dets respektive regler og krav.

(34)

For at hjælpe selskaber, og navnlig SMV'er, med lettere at udvide deres forretningsaktiviteter på tværs af grænserne bør engangsprincippet videreudvikles i tilfælde, hvor selskaber registrerer filialer i en anden medlemsstat. Som ved oprettelse af et datterselskab på tværs af grænserne betyder anvendelsen af engangsprincippet med hensyn til filialer, at oplysningerne om det selskab, der registrerer den grænseoverskridende filial, bør hentes elektronisk fra selskabets register via filialens register gennem registersammenkoblingssystemet. Denne udveksling af oplysninger vil, som det er tilfældet med enhver anden udveksling af oplysninger mellem registre gennem registersammenkoblingssystemet, blive gennemført via sikker overførsel mellem nationale registre for at sikre, at oplysningerne er pålidelige, og bør ikke være underlagt krav om certificering eller legalisering eller tilsvarende formalitet. Alternativt kan filialens register få adgang til oplysninger om selskabet direkte gennem registersammenkoblingssystemet via portalen eller i dette selskabs nationale register.

(35)

Selv om oplysninger om grænseoverskridende filialer af EU-selskaber med begrænset ansvar allerede er tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet, er oplysninger om filialer af tredjelandsselskaber det ikke, selv om de allerede er offentliggjort i nationale registre i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/1132. For at lette interesseparters adgang til sådanne oplysninger på EU-plan bør oplysninger om sådanne tredjelandsfilialer gøres tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet, og nogle af disse oplysninger bør gøres tilgængelige gratis, som det allerede er tilfældet for grænseoverskridende filialer af EU-selskaber med begrænset ansvar.

(36)

Selskabsdokumenterne og -oplysningerne, herunder oplysninger om retlige repræsentanter, i det mindste om deltagere med ubegrænset hæftelse i personselskaber samt andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, bør gøres offentligt tilgængelige i selskabsregistre for at sikre retssikkerheden i forholdet mellem selskaber og tredjeparter. Det er navnlig vigtigt, at tredjeparter såsom kreditorer, investorer og forretningspartnere, men også myndigheder og domstole, har fuld retssikkerhed med hensyn til den person, der er udpeget til at handle på selskabets vegne, og som har beføjelse til at indgå kontrakter eller drive virksomhed på selskabets vegne. I et personselskab er deltagerne ofte bemyndiget til at repræsentere personselskabet over for tredjemand og i retssager. På samme måde er det med henblik på at beskytte tredjemand nødvendigt i tilfælde, hvor alle anparter i et anpartsselskab ejes af en enkelt selskabsdeltager, at identiteten af denne enkelte selskabsdeltager, som kan være en fysisk eller juridisk person, gøres tilgængelig for offentligheden i selskabsregistret ved oprettelse af sådanne selskaber eller ændring af den enkelte selskabsdeltager. Eftersom en enkelt selskabsdeltager f.eks. kan udøve de beføjelser, der er tillagt selskabets generalforsamling, eller indgå aftaler med selskabet som repræsenteret ved denne selskabsdeltager, bør tredjemand kunne identificere den eneste selskabsdeltager for at identificere den person, der udøver kontrol over selskabet eller repræsenterer selskabet. Sådanne personer bør derfor identificeres entydigt.

(37)

For at forbedre det indre markeds funktion skal tredjeparter ikke blot have adgang til selskabsoplysninger i deres egen medlemsstat, men også til selskabsoplysninger i en anden medlemsstat. Som det vil være tilfældet for en national situation, er det nødvendigt for tredjeparter at have retssikkerhed med hensyn til de retlige repræsentanter, deltagere i personselskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, og med hensyn til de enkelte selskabsdeltagere i selskaber i andre medlemsstater. Sådanne oplysninger bør derfor stilles til rådighed på EU-plan gennem registersammenkoblingssystemet, som giver adgang til sådanne oplysninger på en flersproget og sammenlignelig måde, hvorved der sikres samme beskyttelsesniveau for tredjeparter i grænseoverskridende situationer. Af hensyn til retssikkerheden for så vidt angår identiteten af de retlige repræsentanter, deltagere i personselskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, samt enkelte selskabsdeltagere, er det nødvendigt, at sådanne personer kan identificeres entydigt. Behovet for at sikre visheden om sådanne personers nøjagtige identitet er særlig stort i grænseoverskridende situationer, hvor registersammenkoblingssystemet giver adgang til sådanne oplysninger om alle selskaber med begrænset ansvar og kommercielle personselskaber. Da de nationale systemer har forskellige tilgange til identifikation af sådanne personer, er det nødvendigt at harmonisere de kategorier af personoplysninger, der kan tilgås på EU-plan. Selv om sådanne personers for- og efternavne udgør personoplysninger, der tjener til at identificere dem, er for- og efternavne ikke nogen garanti for unik identifikation i alle tilfælde, og det er derfor nødvendigt at supplere med yderligere oplysninger. Det vil ikke være tilstrækkeligt kun at tilføje fødselsåret i denne henseende i betragtning af prævalensen af visse navne, både for- og efternavne enkeltvis og en kombination heraf, i medlemsstaterne og den omstændighed, at visse navnes popularitet ofte følger årlige cyklusser, således at mange personer med identiske navne fødes samme år. Det er derfor nødvendigt og rimeligt at kræve, at registre stiller den fulde fødselsdato eller tilsvarende oplysninger til rådighed for de medlemsstater, der ikke opfører den fulde fødselsdato i det nationale register. Et sådant krav vil muliggøre utvetydig identifikation af retlige repræsentanter, deltagere i personselskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, samt af enkelte selskabsdeltagere.

(38)

Medlemsstaterne bør behandle personoplysninger om retlige repræsentanter, deltagere i personselskaber og andre personer, der lovligt kan repræsentere et selskab, og om enkelte selskabsdeltagere, herunder personoplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige i registrene, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Kommissionen bør behandle personoplysninger i forbindelse med dette direktiv i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (16). Medlemsstaterne og Kommissionen bør navnlig gennemføre passende databeskyttelsesgarantier for at sikre, at behandlingen af personoplysninger med henblik på dette direktiv begrænses til, hvad der er nødvendigt for at nå dets mål.

(39)

For at sikre, at alle EU-borgere kan nyde godt af fordelene ved at gøre flere selskabsoplysninger tilgængelige i selskabsregistre, er det afgørende, at sådanne oplysninger gives til personer med handicap i tilgængelige formater. I medfør af artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre kan få adgang til bl.a. den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller udbydes til offentligheden. I den forbindelse fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (17) generelle tilgængelighedskrav til offentlige organers websteder og mobilapplikationer med henblik på at gøre dem mere tilgængelige for brugere, navnlig personer med handicap, og fremme interoperabilitet. I nævnte direktiv tilskyndes medlemsstaterne til at udvide dets anvendelse til også at omfatte private enheder, som tilbyder faciliteter og tjenesteydelser, der er åbne for eller udbydes til offentligheden. Desuden indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (18) tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenester, herunder deres websteder og relaterede oplysninger. I betragtning af mangfoldigheden af organer med ansvar for forvaltning af selskabsregistre, lige fra domstole og administrative myndigheder til private enheder, og de forskellige aktiviteter, der udføres af selskabsregistre, bør det vurderes, om der er behov for specifikke foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til selskabsoplysninger fra selskabsregistrene i alle medlemsstaterne på lige fod med andre brugere.

(40)

Målene for dette direktiv, nemlig at øge mængden og pålideligheden af selskabsdokumenter og -oplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre eller gennem registersammenkoblingssystemet, og at muliggøre direkte anvendelse af de selskabsoplysninger, der er tilgængelige i selskabsregistre, i forbindelse med oprettelse af grænseoverskridende filialer og datterselskaber og i forbindelse med andre grænseoverskridende aktiviteter og situationer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den nødvendige handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(41)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (19) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(42)

Kommissionen bør foretage en evaluering af dette direktiv. I medfør af punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (20) bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi og danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringen bør omfatte de praktiske erfaringer med EU-selskabscertifikatet, den digitale EU-fuldmagt, de reducerede formaliteter for selskaber i grænseoverskridende situationer, effektiviteten af forebyggende kontrol og legalitetskontroller samt af gratis tilgængeliggørelse af oplysningerne gennem registersammenkoblingssystemet og anvendelsen af offentlighedskrav til personselskaber. Oplysninger om hovedkontorets og hovedvirksomhedens beliggenhed er vigtige for at øge gennemsigtigheden og dermed styrke retssikkerheden med hensyn til EU-selskabers forretningsforbindelser. Kommissionen bør derfor vurdere, om sådanne oplysninger bør offentliggøres i det nationale register og gøres tilgængelige gennem registersammenkoblingssystemet, samt hvordan disse begreber skal defineres for at sikre en ensartet forståelse heraf i hele Unionen. Desuden bør Kommissionen vurdere potentialet for tværsektoriel interoperabilitet mellem registersammenkoblingssystemet og andre systemer, der tilvejebringer mekanismer for samarbejde mellem kompetente myndigheder, såsom inden for beskatning eller social sikring eller det tekniske engangssystem, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2018/1724, med henblik på at skabe mere forbundne offentlige forvaltninger på tværs af grænserne i det indre marked. Betydningen af tværsektoriel interoperabilitet understreges også i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 (21) og i Kommissionens meddelelse af 18. november 2022 med titlen »Meddelelse om en styrket interoperabilitetspolitik for den offentlige sektor — Forbindelser mellem offentlige tjenesteydelser, støtte til offentlige politikker og levering af offentlige fordele — Mod et »interoperabelt Europa««. Kommissionen bør også vurdere behovet for at indføre yderligere foranstaltninger for fuldt ud at imødekomme behovene hos personer med handicap, når de tilgår selskabsoplysninger fra selskabsregistrene. Kommissionen bør vurdere, om anvendelsesområdet for bestemmelserne om koncerner bør udvides til at omfatte andre kategorier eller typer af koncerner og andre enheder, og om den visuelle fremstilling af koncernstrukturen bør gøres offentligt tilgængelig gennem registersammenkoblingssystemet. Endelig bør Kommissionen vurdere, om kooperative selskaber, som spiller en vigtig rolle i mange medlemsstater, bør være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde under hensyntagen til deres særlige karakteristika.

(43)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 17. maj 2023 (22).

(44)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/102/EF (23) og (EU) 2017/1132 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Overskriften til afsnit I affattes således:

» ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG BESTEMMELSER OM STIFTELSE AF SELSKABER OG DERES FUNKTION «.

2)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

3)

Overskriften til afsnit I, kapitel II, afdeling 2, affattes således:

»Selskabets ugyldighed og gyldigheden af dets forpligtelser«.

4)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

5)

Artikel 10 affattes således:

6)

Overskriften til afsnit I, kapitel III, affattes således:

» Onlineprocedurer og andre procedurer (oprettelse, registrering og indberetning), offentliggørelse og registre «.

7)

Artikel 13 affattes således:

8)

I artikel 13a tilføjes følgende numre:

9)

I artikel 13b, stk. 1, tilføjes følgende litra:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af den europæiske ramme for digital identitet (EUT L, 2024/1183, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1183/oj).« "

10)

I artikel 13c foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 13f foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 13g foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 13h, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne sikrer, at de i denne artikels stk. 1 omhandlede skabeloner kan anvendes af ansøgerne som del af den procedure for onlineoprettelse, der er omhandlet i artikel 13g.«

14)

I artikel 13j foretages følgende ændringer:

15)

Følgende artikel indsættes:

16)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

17)

Følgende artikel indsættes:

18)

Artikel 15 affattes således:

19)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

20)

I artikel 16a tilføjes følgende stykker:

21)

Følgende artikler indsættes:

22)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

23)

Artikel 18 affattes således:

24)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

25)

Følgende artikler indsættes:

26)

I artikel 21 tilføjes følgende stykke:

27)

I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).« "

28)

I artikel 24 bliver unummereret stk. 1, 2 og 3 til nyt nummereret stk. 1, og der tilføjes følgende stykke:

29)

I artikel 26 tilføjes følgende stykke:

»Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på selskaber, der er opført på listen i bilag IIB.«

30)

Artikel 28 affattes således:

31)

I artikel 28a foretages følgende ændringer:

32)

Artikel 28b, stk. 1, første punktum, affattes således:

33)

Artikel 30, stk. 2, litra c), udgår.

34)

I artikel 36 tilføjes følgende stykker:

35)

Artikel 40 affattes således:

36)

Teksten i bilaget til nærværende direktiv indsættes som bilag IIB.