(1)

Stoffet 4,4′-isopropylidendiphenol (CAS-nr. 80-05-7) (MKF 151), almindeligt kendt som bisphenol A (»BPA«), anvendes til fremstilling af visse fødevarekontaktmaterialer og -genstande. Det anvendes primært som monomer eller udgangsstof til fremstilling af epoxyharpikser, der danner grundlag for lakker og overfladebehandlingsmidler, herunder dem, der anvendes på de indvendige og udvendige overflader af metalemballage til fødevarer, f.eks. dåser og låg til glas, samt store tanke og beholdere, der anvendes i fødevareproduktionen. Det anvendes også til fremstilling af visse typer fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast, herunder materialer og genstande fremstillet af polycarbonat og polysulfon. På grund af sine forskellige kemiske egenskaber kan BPA også anvendes i trykfarver, klæbemidler og andre materialer, der indgår i færdige fødevarekontaktgenstande. BPA kan migrere til fødevarer fra det materiale eller den genstand, som fødevaren er i kontakt med, og forbrugerne af de pågældende fødevarer kan herigennem blive eksponeret for BPA.

(2)

Anvendelse af BPA som monomer ved fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast er tilladt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2). Denne anvendelse og stoffets tilstedeværelse i lakker og overfladebehandlingsmidler i kontakt med fødevarer er underlagt en specifik migrationsgrænse (SMG) på 0,05 mg BPA pr. kg fødevare (mg/kg), der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2018/213 (3) på grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«), der blev offentliggjort i 2015 (4). Ved sidstnævnte forordning blev der også indført et forbud mod at anvende BPA i polycarbonatkopper og -flasker til spædbørn og småbørn og migration fra lakker eller overfladebehandlingsmidler, der anvendes på fødevarekontaktmaterialer eller -genstande, der specifikt er bestemt til kontakt med modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier, babymad, fødevarer til særlige medicinske formål, der er udviklet til at opfylde spædbørns og småbørns ernæringsmæssige behov, eller mælkebaserede drikkevarer og lignende produkter, der specifikt er bestemt til spædbørn og småbørn. Dette forbud blev indført som supplement til forbuddet mod anvendelse heraf til fremstilling af polycarbonatsutteflasker og -kopper til småbørn, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 321/2011 (5).

(3)

Efter et mandat fra Kommissionen i 2016 til at foretage en revurdering af BPA for at tage hensyn til resultaterne af nye undersøgelser og videnskabelige data for at adressere de resterende usikkerhedsmomenter, herunder resultaterne af et toårigt kronisk studie fra USA's National Toxicology Program, offentliggjorde autoriteten en ajourført udtalelse om BPA i 2023 (6). I denne udtalelse konkluderede autoriteten, at BPA har en række skadelige virkninger, herunder på immunsystemet, som den anså for at være det, der er mest følsomt over for virkningerne af BPA. På dette grundlag fastsatte autoriteten et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 0,2 nanogram pr. kg (ng/kg) kropsvægt, hvilket er 20 000 gange lavere end det midlertidige TDI på 4 mikrogram pr. kg (μg/kg) (eller 4 000 ng/kg) kropsvægt, som den fastsatte i sin udtalelse fra 2015. Autoriteten bemærkede, at et dosisinterval svarende til det, der førte til virkninger på immunsystemet, også forårsagede negative metaboliske virkninger samt skadelige virkninger på forplantnings- og udviklingssystemerne. En sammenligning af TDI på 0,2 ng/kg kropsvægt med skønnene over eksponeringen via kosten i autoritetens udtalelse fra 2015 viser, at eksponeringen for alle aldersgrupper overstiger TDI'en med to til tre gange. Autoriteten konkluderede derfor, at der er sundhedsmæssige betænkeligheder ved eksponering for BPA via kosten for alle befolkningsgrupper.

(4)

På grundlag af autoritetens videnskabelige udtalelse fra 2023 bør godkendelsen af BPA til anvendelse ved fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast samt dets anvendelse i andre fødevarekontaktmaterialer og -genstande opdateres. I lyset af det TDI, som autoriteten fastlagde i sin udtalelse fra 2023, kan selv meget små mængder BPA, der migrerer fra fødevarekontaktmaterialer og -genstande, og som er mange gang mindre end den nuværende SMG, føre til eksponering over de nyligt indførte TDI'er. Selv om der kan være behov for validerede analysemetoder for at verificere overholdelsen eller for at støtte offentlig kontrol, findes der derudover ikke sådanne metoder, der er i stand til at kvantificere migrationen af BPA på pålidelig og konsistent vis på niveauet for en SMG, der ville være afledt af det nye TDI. For i videst muligt omfang at minimere BPA's forekomst og migration til fødevarer og efterfølgende forbrugernes eksponering via kosten bør anvendelsen af stoffet, herunder salte heraf, til fremstilling af de fødevarekontaktmaterialer og -genstande, som det kan være en bestanddel af, herunder klæbemidler, gummi, ionbytterharpikser, plast, trykfarver, silikoner og lakker og belægninger, forbydes.

(5)

Undtagelsesvis er det nødvendigt at overveje BPA's kritiske karakter i forbindelse med fremstillingen af visse fødevarekontaktmaterialer og -genstande til specifikke anvendelser i fødevareproduktionen, og i hvilket omfang der i øjeblikket findes egnede alternativer, samtidig med at der tages hensyn til enhver potentiel eksponering fra sådanne anvendelser og til, om der er en deraf følgende sundhedsrisiko.

(6)

For det første anvendes BPA som udgangsstof ved fremstilling af plastpolysulfonharpikser. Disse polysulfonharpikser anvendes til fremstilling af enten separationsmembraner til mikro- og ultrafiltrering eller som et mikroporøst underlag for tyndfilmspolyamidmembraner til nanofiltrering eller omvendt osmose. Disse processer er afgørende for produktionen af en lang række fødevarer, herunder fødevarer baseret på mejeriprodukter, for at sørge for, at de er sikre at indtage, ved at frafiltrere patogener, herunder virus og bakterier, samt visse forurenende stoffer såsom tungmetaller og pesticider. Der findes imidlertid på nuværende tidspunkt ingen alternativer, som er teknisk gennemførlige i kommerciel målestok, og som kan give den nødvendige mekaniske styrke og kemiske stabilitet til sådanne anvendelser. For at undgå potentielle sundhedsrisici som følge af tilstedeværelsen af rester af BPA i den polysulfonbaserede membran, hvis BPA anvendes til fremstilling af polysulfon, kan producenterne desuden sikre, at en sådan forekomst undgås eller reduceres til ubetydelige mængder i overensstemmelse med god fremstillingspraksis. Dette kan opnås både i polymerfremstillingen og i de endelige fremstillingsfaser ved at skylle og rense membranen inden den første anvendelse for at fjerne eventuelle rester af BPA. Dette kan gøres af brugeren af membranen, herunder en fødevarevirksomhedsleder. Hvis der efterlades en spormængde af BPA i polysulfonmaterialet, ville dets faktiske migration desuden være meget lav på grund af den korte tid, hvor fødevaren er i kontakt med membranen. I betragtning af dette og den gentagne anvendelse af membranerne over en lang periode anslås det, at anvendelsen af sådanne applikationer ikke fører til eksponering for BPA, der udgør en risiko for forbrugerne. Under hensyntagen til disse faktorer og i lyset af den kritiske karakter af disse specifikke anvendelser af polysulfon med hensyn til at garantere forbrugernes sikkerhed i forbindelse med en lang række fødevarer bør der gives tilladelse til en undtagelse fra forbuddet mod anvendelse af BPA og specifikt til fremstilling af polysulfon-filtreringsmembransamlinger sammen med en restriktion, der går ud på, at BPA ikke migrerer til fødevarer.

(7)

For det andet anvendes BPA også til fremstilling af flydende epoxybaserede lakker og overfladebehandlingsmidler, som hærdes på overfladen af store tanke og beholdere samt store rørledninger, der forbinder sådanne beholdere. Disse genstande anvendes typisk til forarbejdning, opbevaring og transport af fødevarer, herunder vin, øl, olier, mejeriprodukter og korn. I øjeblikket er der stadig udfordringer med hensyn til rettidig udskiftning af BPA-baserede epoxybaserede lakker og overfladebehandlingsmidler til sådanne anvendelser, hvilket sandsynligvis vil føre til fjernelse og destruktion af sådanne store, faste tanke og beholdere med uforholdsmæssigt store omkostninger. Tilstedeværelsen af resterende BPA kan dog undgås eller reduceres til ubetydelige mængder ved hjælp af god fremstillingspraksis og anvendelse af skylning og rengøring inden den første anvendelse for at fjerne eventuelle rester af BPA. Hertil kommer, at anvendelsen af sådanne lakker og overfladebehandlingsmidler på store tanke og beholdere resulterer i et forhold mellem overfladeareal og volumen, der er lavt, for så vidt angår mængden af fødevarer i kontakt med materialet, navnlig hvis beholderne har en kapacitet på over 1 000 liter, hvor den faktiske migration ikke forventes at føre til en eksponering for BPA, der udgør en risiko for forbrugerne. Under hensyntagen til dette og den gentagne anvendelse af sådanne beholdere over et langt tidsrum bør der indrømmes en undtagelse fra forbuddet mod anvendelse af BPA og specifikt tillades anvendelse heraf til fremstilling af flydende epoxybaserede lakker og overfladebehandlingsmidler, der anvendes på overfladen af sådanne færdige fødevarekontaktgenstande med stor kapacitet, med en restriktion, der går ud på, at BPA ikke migrerer til fødevarer.

(8)

På stadier forud for fremstillingen af fødevarekontaktmaterialer og -genstande kan BPA også anvendes som prækursor ved kemisk syntese af andre monomerer eller udgangsstoffer som f.eks. bisphenol-A diglycidylether (»BADGE«) (CAS-nr. 1675-54-3) og derfor udgøre en del af sådanne stoffers kemiske struktur, hvilket resulterer i en anden bisphenol eller et andet bisphenolderivat. Selv om andre bisphenoler eller bisphenolderivater er lidt kemisk forskellige fra selve BPA, kan deres anvendelse som monomerer eller andre udgangsstoffer ved fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande resultere i små mængder af BPA i fødevarekontaktmaterialer og -genstande. Dette er især tilfældet ved fremstilling af flydende epoxyharpikser, der som lakker eller overfladebehandlingsmidler anvendes på et substrat ved fremstilling af en færdig fødevarekontaktgenstand. Selv om EU-reglerne om fødevarekontaktmaterialer og -genstande i princippet ikke regulerer faserne forud for dannelsen af monomerer eller andre udgangsstoffer, bør det derfor sikres, at anvendelsen af andre bisphenoler eller bisphenolderivater som monomerer eller andre udgangsstoffer ikke resulterer i tilstedeværelsen af frit BPA i de deraf følgende fødevarekontaktmaterialer eller -genstande, herunder fødevarekontaktmellemmaterialer, der skal anvendes til fremstilling af færdige fødevarekontaktgenstande.

(9)

Forbuddet mod BPA vil derfor resultere i, at virksomhedslederne skal identificere stoffer — herunder andre bisphenoler og bisphenolderivater — der udgør et sikkert alternativ til at erstatte BPA ved fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande, for fortsat at opfylde fødevareforsyningskædens behov i tilstrækkelig grad og garantere fødevaresikkerheden. Som følge af ligheder i deres kemiske struktur og aktivitet kan visse andre bisphenoler eller bisphenolderivater også udgøre risici svarende til BPA, når de anvendes i fødevarekontaktmaterialer og -genstande og migrerer til fødevarer. Nogle bisphenoler er allerede blevet bekræftet som havende egenskaber, der er farlige for menneskers sundhed på grund af deres reproduktionstoksicitet, og som derfor har været genstand for harmoniseret klassificering og opført som sådan i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (7). Det gælder bl.a. 4,4′-sulphonyldiphenol (CAS-nr. 80-09-1) (MKF 154), almindeligt kendt som bisphenol S (»BPS«), der for øjeblikket er godkendt til anvendelse i fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast. Autoriteten udsendte en teknisk rapport om BPS i 2020 (8), som ikke tog hensyn til det fuldstændige toksikologiske datasæt, der var til rådighed vedrørende BPS, og autoriteten anbefalede indsamling af data om anvendelsen af BPS i fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast og om dets forekomst og migration til fødevarer i forbindelse med dets mulige anvendelse som et alternativ til BPA. Alene dette understøtter behovet for at opdatere vurderingen af anvendelsen af BPS i fødevarekontaktmaterialer og -genstande, navnlig i lyset af dens harmoniserede klassificering som reproduktionstoksisk i kategori 1B. Der er sandsynlighed for yderligere harmoniseret klassificering af bisphenoler og bisphenolderivater i fremtiden efter identifikationen af nogle af dem som særligt problematiske stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (9) og indførelsen af nye fareklasser for hormonforstyrrende stoffer ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/707 (10). Det bør derfor sikres, at anvendelse til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande af bisphenoler eller bisphenolderivater med en specifik harmoniseret klassificering, herunder salte af disse stoffer, ikke er tilladt, uden at autoriteten har foretaget en opdateret vurdering, der viser, at anvendelse af dem ikke bringer menneskers sundhed i fare.

(10)

Da sådanne farlige bisphenoler eller farlige bisphenolderivater kan være nødvendige eller kritiske ved fremstillingen af fødevarekontaktmaterialer og -genstande til en specifik anvendelse, hvor der ikke findes egnede alternativer, bør virksomhedslederne have mulighed for at ansøge om tilladelse til at anvende de respektive farlige bisphenoler eller bisphenolderivater til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande til en specifik anvendelse. Ansøgninger om godkendelse af sådanne farlige bisphenoler eller farlige bisphenolderivater bør indgives i overensstemmelse med procedurerne i forordning (EF) nr. 1935/2004 om godkendelse af stoffer. Forudsat at en sådan ansøgning indgives inden for en rimelig frist, bør fødevarekontaktmaterialer og -genstande, der er fremstillet ved anvendelse af en farlig bisphenol eller et farligt bisphenolderivat, og som allerede er på markedet, fortsat kunne markedsføres, indtil Kommissionen har truffet afgørelse om ansøgningen.

(11)

Selv om der findes retningslinjer for udarbejdelse og indgivelse af en ansøgning om godkendelse af et stof til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande, navnlig for så vidt angår fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast, kan det være nødvendigt at opdatere eller supplere disse i overensstemmelse med autoritetens seneste videnskabelige udvikling og krav, navnlig med henblik på vurdering af farlige bisphenoler eller farlige bisphenolderivater, herunder deres anvendelse i andre materialer end plast. I overensstemmelse med Kommissionens initiativ »ét stof, én vurdering« bør autoriteten og Det Europæiske Kemikalieagentur arbejde sammen, da sidstnævnte allerede er i færd med at vurdere sikkerheden ved bisphenoler og derivater heraf. For at støtte dette arbejde bør virksomhedsledere, der er afhængige af brugen af en farlig bisphenol eller et farligt bisphenolderivat til at fremstille deres fødevarekontaktmaterialer og -genstande, om nødvendigt indgive oplysninger til autoriteten om den nuværende anvendelse af disse bisphenoler og bisphenolderivater.

(12)

Skønt fortsat anvendelse af BPA til fremstilling af et meget begrænset antal fødevarekontaktmaterialer og -genstande til specifikke anvendelser i øjeblikket er berettiget og ikke udgør en uacceptabel risiko, bør målet på lang sigt være helt at erstatte BPA samt andre bisphenoler og derivater heraf med særlige egenskaber, der er særligt farlige for menneskers sundhed, med alternativer, der ikke har sådanne egenskaber. For at fremme dette og sætte Kommissionen i stand til at vurdere det fortsatte behov for undtagelser, der er fastsat i denne forordning, bør det kræves, at producenterne af de relevante fødevarekontaktmaterialer og -genstande, der anvender BPA eller andre farlige bisphenoler eller bisphenolderivater, rapporterer om udviklingen af alternative løsninger. I betragtning af behovet for at minimere den reguleringsmæssige byrde for små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) er det imidlertid hensigtsmæssigt, at dette krav gælder for store virksomheder, der råder over større kapacitet og ressourcer til at udvikle og indføre alternativer.

(13)

Af konsekvenshensyn bør reglerne om overensstemmelseskontrol, herunder regler om anvendelse af fødevaresimulatorer og testbetingelser samt om angivelse af testresultater, være i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) nr. 10/2011 for fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast. Valget af analysemetoder til at bekræfte, at der ikke forekommer migration af BPA eller andre farlige bisphenoler eller farlige bisphenolderivater, bør være i overensstemmelse med Unionens krav vedrørende offentlig kontrol. Der findes dog muligvis ikke metoder til bestemmelse af, om disse stoffer er til stede i fødevarekontaktmaterialer og -genstande, som allerede kan anvendes ensartet i hele Unionen. Efter høring af de nationale referencelaboratorier og relevante interessenter kan det derfor være nødvendigt at anmode om, at EU-referencelaboratoriet udvikler sådanne metoder inden for en frist, der aftales med Kommissionen og medlemsstaterne.

(14)

I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1935/2004 skal særforanstaltninger vedtaget af Kommissionen kræve, at fødevarekontaktmaterialer og -genstande ledsages af en skriftlig erklæring, der angiver, at de er i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem (»overensstemmelseserklæring«). Denne erklæring bør ledsage fødevarekontaktmaterialer og -genstande i alle markedsføringsled, undtagen i detailleddet, såsom overførsel af emballerede fødevarer eller salg af fødevarekontaktmaterialer og -genstande til forbrugerne. Alle virksomhedsledere, der er ansvarlige for at markedsføre fødevarekontaktmellemmaterialer og færdige fødevarekontaktgenstande, bør derfor være i besiddelse af en overensstemmelseserklæring. Af hensyn til klarheden og enkelheden med hensyn til overholdelse, navnlig under hensyntagen til overgangsbestemmelserne, bør erklæringen indeholde en angivelse af, hvorvidt BPA eller andre relevante bisphenoler eller bisphenolderivater er blevet anvendt til fremstilling af fødevarekontaktmaterialet eller -genstanden.

(15)

For at sikre sammenhæng og lette overholdelse bør kravene i denne forordning finde anvendelse på alle relevante fødevarekontaktmaterialer og -genstande, herunder plast. Forordning (EU) nr. 10/2011 om fødevarekontaktmaterialer og -genstande af plast bør derfor ændres.

(16)

Forbuddet mod at anvende BPA udgør et betydeligt skift væk fra anvendelsen af specifikt formulerede fødevarekontaktmaterialer og -genstande, som virksomhedsledere i flere årtier har anvendt til at fremstille fødevarekontaktmaterialer og -genstande til mange forskellige anvendelser, og som i øjeblikket anvendes i vid udstrækning i Unionen. Dette gælder især for lakker og overfladebehandlingsmidler, der påføres metalemballage, hvor der findes flere hundrede mulige formuleringer af BPA-baserede epoxyharpikser, afhængigt af kravene vedrørende den færdige fødevarekontaktgenstand. Derfor bør omstillingen til fødevarekontaktmaterialer og -genstande, der fremstilles uden behov for BPA, tilrettelægges således, at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare, og at der undgås forstyrrelser i fødevareforsyningskæderne i Unionen. Mange virksomhedsledere, navnlig dem i forsyningskæden for lakeret og overfladebehandlet metalemballage, har været proaktive med hensyn til at forberede en omstilling væk fra BPA, og der er allerede iværksat ændringer som reaktion på efterspørgslen i forsyningskæden. For at give virksomhedslederne tid til at fuldføre denne proces og overholde de regler, der er fastsat i denne forordning, bør færdige fødevarekontaktgenstande, der overholder de gældende regler, som var gældende før datoen for denne forordnings ikrafttræden, og ikke de regler, der finder anvendelse i denne forordning, kunne markedsføres i Unionen for første gang i en overgangsperiode på 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(17)

For visse specifikke fødevarekontaktmaterialer og -genstande er en overgangsperiode på 18 måneder imidlertid utilstrækkelig, da virksomhedslederne har brug for yderligere tid til at identificere og sikre den tekniske gennemførlighed af alternativer i stor skala for hele EU-markedet. Dette omfatter den tid, det tager at udvikle erstatningsformuleringer fuldt ud og vurdere deres funktionalitet og ydeevne i forhold til kritiske parametre, herunder kemisk sikkerhed, beskyttelse af fødevaren for at undgå mikrobiologisk fordærv og for at sikre en tilstrækkelig holdbarhed, hvis der ikke findes fremskyndede metoder til at teste holdbarheden, inden der eventuelt sker en opskalering af tilgængeligheden på kommercielt plan. Omformuleringen af specifikke fødevarekontaktmaterialer og -genstande og fuldstændig udfasning af BPA, samtidig med at forstyrrelser i fødevareforsyningskæden undgås, kræver derfor en ekstra overgangsperiode.

(18)

Navnlig visse frugter og grøntsager, der er konserveret i lakerede eller overfladebehandlede metaldåser eller glas med lakerede låg, skaber et syrligt miljø inde i emballagen. Dette udgør en yderligere byrde i forbindelse med de valideringstrin, der er nødvendige for at sikre, at alternativerne er sikre og fungerer, som de skal. Desuden skaber den sæsonbestemte karakter af frugt- og grøntsagsproduktionen og fiskevareproduktionen store udsving i fødevareproduktionen og dermed i efterspørgslen efter emballage i visse perioder, hvilket ikke kan opfyldes alene med emballage, der er fremstillet uden BPA, i den normale overgangsperiode på 18 måneder. For at give tilstrækkelig tid til at bringe anvendelserne af disse typer emballage op i en kommerciel målestok og for at undgå madspild er det derfor hensigtsmæssigt at tillade, at færdige fødevarekontaktgenstande, hvor der anvendes lakker og overfladebehandlingsmidler fremstillet med BPA, navnlig til emballage, der anvendes til konservering af frugt, grøntsager og forarbejdede fiskevarer, kan markedsføres i en periode på 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(19)

Formuleringer til fremstilling af lakker og overfladebehandlingsmidler, hvor der anvendes alternativer til BPA, og som anvendes på metalemballagens udvendige overflader, er også under udvikling, selv om denne udvikling er mindre fremskreden end for de indre overflader. Der er derfor også behov for en overgangsperiode på mere end 18 måneder for disse produkter, som på grundlag af oplysninger fra erhvervsgrenen anslås til 36 måneder. Migration til fødevarer af BPA i lakker og overfladebehandlingsmidler, der påføres metalemballagens yderside, forhindres normalt af metalsubstratet, der fungerer som et barrierelag. Det kan dog lejlighedsvis overføres til emballagens indvendige overflade, som i sidste ende kommer i kontakt med fødevarer under fremstillingen af lakerede og overfladebehandlede fødevarekontaktmaterialer og -genstande, enten ved direkte kontakt som følge af »afsmitning« eller via dampfaseoverførsel. Da dette kan minimeres eller elimineres med god fremstillingspraksis, hvilket mindsker risikoen for en sådan overførsel, og da lakkernes og overfladebehandlingsmidlernes funktion er vigtig for at sikre emballagens integritet og fødevarernes sikkerhed, bør der indrømmes en overgangsperiode på 36 måneder. En sådan periode vil muliggøre en omstilling til færdige genstande, hvor der anvendes lakker og overfladebehandlingsmidler, som er fremstillet uden BPA, og som skal anvendes på metalemballagens udvendige overflader.

(20)

Færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug, herunder metalemballage, anvendes ofte til at emballere fødevarer med lang holdbarhed og kan derfor opbevares og forbruges i en årrække, efter at fødevaren er emballeret, i hvilket tidsrum migrationen og eksponeringen for BPA vil fortsætte. For at begrænse det tidsrum, hvor fødevarer, der er emballeret i færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug, som indeholder BPA, vil blive forbrugt, bør sådanne færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug til emballering af fødevarer påfyldes fødevarer og forsegles senest 12 måneder efter udløbet af de respektive overgangsperioder. Derefter er det ikke desto mindre hensigtsmæssigt at tillade markedsføring af emballerede fødevarer, indtil lagrene er opbrugt, for at undgå madspild og forstyrrelser i fødevareforsyningskæderne.

(21)

Visse færdige fødevarekontaktgenstande, der er fremstillet med BPA, anvendes som komponenter til flergangsbrug i professionelt fødevareproduktionsudstyr såsom konfektureforme, forseglinger, pumper, flanger, målere og skueglas. Ikke alle disse færdige fødevarekontaktgenstande til flergangsbrug, der anvendes som professionelt fødevareproduktionsudstyr, kan let fremstilles med materialer, der ikke kræver brug af BPA i fremstillingen. Erstatningsgenstande skal ofte udformes og fremstilles under hensyntagen til deres funktion og interaktion med andre komponenter som led i et samlet fødevareproduktions- eller forarbejdningssystem for at undgå, at hele systemet skal udskiftes. Under hensyntagen til disse faktorer bør der indrømmes en overgangsperiode på 36 måneder for sådanne færdige fødevarekontaktgenstande for at sikre kontinuitet i fødevareforsyningen, samtidig med at det anerkendes, at det er nødvendigt at pålægge virksomhedslederne at gøre fremskridt med hensyn til at udfase BPA-baserede teknologier og i sidste ende helt erstatte dem.

(22)

For så vidt angår færdige fødevarekontaktgenstande til flergangsbrug gælder det — for at undgå, at distributører opbygger store lagre af genstande, der er omfattet af overgangsforanstaltningerne i denne forordning — at sådanne genstande, der er markedsført første gang af producenten, fortsat bør kunne markedsføres med henblik på salg og videregivelse til kunder, herunder ledere af fødevarevirksomheder eller forbrugere, i en periode på højst et år. I tilfælde af færdige fødevarekontaktgenstande til flergangsbrug, der anvendes som professionelt fødevareproduktionsudstyr, vil det hverken være praktisk eller effektivt at standse og fjerne dem fra anvendelse, da de ofte indgår i et større system og kan nødvendiggøre en øjeblikkelig udskiftning af dette system i sin helhed med uforholdsmæssigt store omkostninger og byrder for fødevarevirksomhederne, herunder SMV'er. Fødevarevirksomhederne kan derfor fortsætte med at anvende denne færdige fødevarekontaktgenstand til flergangsbrug, indtil genstanden ophører med at fungere og skal udskiftes.

(23)

Foranstaltningerne i denne forordning træder i stedet for foranstaltningerne i forordning (EU) 2018/213. Nævnte forordning bør derfor ophæves.

(24)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

I artikel 6 tilføjes følgende stykke:

2)

I tabel 1 i bilag I udgår rækkerne vedrørende stof nr. 151 (2,2-bis (4-hydroxyphenyl) propan) og stof nr. 154 (4,4′-dihydroxydiphenylsulfon).