|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/3181 |
20.12.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/3181
af 19. december 2024
om anerkendelse af den frivillige ordning »Programme for the Endorsement of Forest Certification — PEFC« til påvisning af overholdelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende biomassebrændsler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (1), særlig artikel 30, stk. 4 og stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes krav til visse brændstoffer, navnlig biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler for at sikre, at de kun medregnes i direktivets mål, hvis de er bæredygtigt produceret og medfører betydelige besparelser af drivhusgasemissioner sammenlignet med fossile brændstoffer. I artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes også bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. |
|
(2) |
Frivillige ordninger spiller en vigtig rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. I henhold til direktiv (EU) 2018/2001 kan frivillige ordninger anvendes til at certificere opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i nævnte direktiv for alle brændstoffer fremstillet af biomasse og levere præcise data om deres drivhusgasemissionsbesparelser. |
|
(3) |
Den 29. juni 2021 indgav den frivillige ordning »Programme for the Endorsement of Forest Certification — PEFC« en anmodning til Kommissionen om anerkendelse i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Kommissionen vurderede ordningen og pegede på visse problemer, der krævede ændringer. |
|
(4) |
Da den frivillige ordning »PEFC« indgav sin anmodning på ny den 4. oktober 2024, var de af Kommissionen identificerede mangler blevet afhjulpet. I Kommissionens analyse af den genfremsatte anmodning blev det konstateret, at den frivillige ordning »PEFC« i tilstrækkelig grad lever op til bæredygtighedskriterierne for produktion af biomassebrændsler fra skovbiomasse. Det blev også konstateret, at ordningen i tilstrækkelig grad lever op til kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler. |
|
(5) |
Den frivillige ordning »PEFC« dækker biomassebrændsler, der produceres: i) fra skovbiomasse og ii) fra biomasse fra affald og restprodukter fra skovbrugsrelaterede industrier. Den har global geografisk dækning og omfatter hele skovens forsyningskæde. |
|
(6) |
I forbindelse med vurderingen af den frivillige ordning »PEFC« fandt Kommissionen, at den i tilstrækkelig grad lever op til bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i direktiv (EU) 2018/2001. Kommissionen fandt også, at ordningen leverede korrekte data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på nævnte direktivs artikel 29, stk. 10, og anvendte en massebalancemetode i overensstemmelse med kravene i nævnte direktivs artikel 30, stk. 1 og 2. |
|
(7) |
Kommissionen fandt, at den frivillige ordning »PEFC« i tilstrækkelig grad overholdt reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 (2). |
|
(8) |
Vurderingen er også, at ordningen overholder reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 (3). |
|
(9) |
Ved Kommissionens vurdering af den frivillige ordning »PEFC« blev det konstateret, at ordningen opfylder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision, og at den ligeledes opfylder kravene angående metodologi i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001. |
|
(10) |
Oplysningerne om, at den frivillige ordning »PEFC« er blevet anerkendt, bør gøres tilgængelige i det afsnit på Kommissionens Europa-websted, der omhandler frivillige ordninger. |
|
(11) |
Med henblik på en hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Biobrændstoffers, Flydende Biobrændslers og Biomassebrændslers Bæredygtighed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den frivillige ordning »Programme for the Endorsement of Forest Certification — PEFC«, der blev forelagt Kommissionen den 4. oktober 2024 med henblik på anerkendelse, dokumenterer, at sendinger af partier af biomassebrændsler opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i direktiv (EU) 2018/2001.
Den frivillige ordning »PEFC« leverer også nøjagtige data om besparelser af drivhusgasemissioner med henblik på artikel 29, stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001, for så vidt at den sikrer, at alle relevante oplysninger fra de økonomiske aktører i de første led i leverandørkæden overføres til de økonomiske aktører i kædens efterfølgende led.
Artikel 2
Hvis den frivillige ordning »PEFC« som forelagt Kommissionen til anerkendelse den 4. oktober 2024 ændres på en måde, der kan have betydning for grundlaget for denne afgørelse, meddeler den frivillige ordning »PEFC« straks sådanne ændringer til Kommissionen.
Kommissionen vurderer de meddelte ændringer for at fastslå, om den frivillige ordning »PEFC« stadig på hensigtsmæssig måde opfylder de kriterier, der ligger til grund for anerkendelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes indtil den 21. december 2029.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 168 af 27.6.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/996/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (EUT L 320 af 14.12.2022, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2448/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/3181/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)