(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 (2) blev der fastsat ensartede offentliggørelsesformater for at sikre ensartet anvendelse af forordning (EU) nr. 575/2013. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 (3) ændrede forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at indarbejde de internationale standarder fra Baselkomitéen for Banktilsyns tredje internationale regelsæt for banker (benævnt »Basel III«). Disse internationale standarder indeholder tilsynsmæssige standarder for offentliggørelse for at forbedre gennemsigtigheden og konsekvensen i de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne om ensartede offentliggørelsesformater for at afspejle disse ændringer i specifikationerne vedrørende oplysningsforpligtelser.

(2)

Institutternes offentliggørelse af oplysninger om deres væsentlige reguleringsmæssige målekriterier bør omfatte offentliggørelse af et instituts disponible kapital, dets risikovægtede aktiver, dets gearing samt de mest relevante likviditetsparametre.

(3)

For at kunne absorbere tab i en going concern- eller i en gone concern-situation har institutterne brug for kapitalgrundlag i tilstrækkelig mængde og kvalitet, jf. artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013. Institutterne bør offentliggøre oplysninger om deres kapitalgrundlags sammensætning, kvantitet og kvalitet for at give interessenterne mulighed for at vurdere bankernes tabsabsorberingskapacitet.

(4)

Oplysninger om overholdelsen af kravet om en kontracyklisk kapitalbuffer bør afspejle det forhold, at den kontracykliske kapitalbuffer, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4), har til formål at sikre, at der i kapitalkravene i banksektoren tages hensyn til de makrofinansielle vilkår, som kreditinstitutterne opererer i.

(5)

Det er afgørende, at markedet har adgang til oplysninger om, hvorvidt et institut bør klassificeres som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er). Institutterne bør derfor offentliggøre oplysninger om, hvorvidt de indikatorer for væsentlighed, der er omhandlet i artikel 131 i direktiv 2013/36/EU, er opfyldt eller ej.

(6)

Der bør fastsættes ensartede skemaer for at sikre, at institutterne offentliggør oplysninger om deres overholdelse af likviditetskravene, herunder likviditetsdækningsgrad og net stable funding ratio, på en ensartet og sammenlignelig måde.

(7)

Det er nødvendigt at sikre sammenhæng og konsekvens mellem de indberetningsforpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, i forhold til anden EU-lovgivning på området for ESG-risici, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (5). I regler om offentliggørelse af ESG-risici bør der derfor tages højde for de kriterier, klassifikationer og definitioner, der er fastsat i artikel 2 og 3 i forordning (EU) 2020/852. I disse regler bør der navnlig tages højde for kriterierne for identifikation og klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastsat i forordning (EU) 2020/852 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (6). Ved offentliggørelse af oplysninger om den energimæssige ydeevne af institutternes ejendomsportefølje bør institutterne af samme årsag give oplysningerne i form af energiattesten som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (7).

(8)

I henhold til artikel 19a og 29a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (8) skal visse store virksomheder, som er virksomheder af interesse for offentligheden, eller virksomheder af interesse for offentligheden, som er modervirksomheder i en stor koncern, i deres ledelsesberetning eller i deres konsoliderede ledelsesberetning medtage oplysninger om indvirkningen af deres aktiviteter på miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Denne forpligtelse gælder imidlertid ikke for andre virksomheder. Som følge heraf er virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU, ikke forpligtet til at offentliggøre sådanne oplysninger, og de kan muligvis ikke videregive sådanne oplysninger til institutter. Disse virksomheder, der er modparter til institutter, kan således kun forventes at fremlægge disse oplysninger og data frivilligt.

(9)

For at gennemføre Basel III-standarderne blev der ved forordning (EU) 2024/1623 i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 indført en nedre grænse for de risikobaserede kapitalkrav beregnet ved hjælp af interne modeller (»outputgulv«), som svarer til en procentdel af de kapitalkrav, der ville finde anvendelse, hvis der blev anvendt standardmetoder. Ændringerne bør derfor afspejles i de relevante oplysningsskemaer. For at sikre en sammenligning mellem de risikobaserede kapitalprocenter, der er beregnet efter standardmetoden, og de internt modelberegnede metoder på risikoniveau og i eksponeringsklasserne for kreditrisiko, bør der desuden indføres to nye oplysningsskemaer.

(10)

I forbindelse med anvendelsen af standardmetoden for kreditrisiko har forordning (EU) 2024/1623 i afsnit II, kapitel 2, forordning (EU) nr. 575/2013 indført en mere detaljeret risikovægtning af forskellige eksponeringer, herunder eksponeringer mod institutter, erhvervseksponeringer, specialiseret långivning, detaileksponeringer, eksponeringer sikret ved fast ejendom, eksponeringer mod efterstillet gæld, aktieeksponeringer og misligholdte eksponeringer. Det er nødvendigt at afspejle disse ændringer i oplysningsskemaerne og tilpasse rækkenummereringen i disse oplysningsskemaer til den, der anvendes i de tilsvarende BCBS-oplysningsskemaer.

(11)

Ved forordning (EU) 2024/1623 blev der i afsnit II, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med anvendelsen af den interne ratingbaserede metode (IRB) for krediteksponeringer indført en begrænsning af de eksponeringsklasser, for hvilke den avancerede IRB-metode (A-IRB) kan anvendes til at beregne kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko. Specifikt er det for eksponeringer mod institutter kun den grundlæggende IRB-metode (F-IRB), der nu kan anvendes, og for aktieeksponeringer er det kun standardmetoden, der er tilladt, undtagen i en overgangsperiode. Desuden er der oprettet nye eksponeringsklasser for »regionale eller lokale myndigheder« og »Offentlige enheder« for at sikre en ensartet behandling af disse eksponeringer og for at undgå utilsigtede udsving i de relaterede kapitalgrundlagskrav. Disse ændringer bør afspejles i oplysningsskemaerne om anvendelsen af IRB-metoden. Det er også nødvendigt at tilpasse strukturen i skemaet om virkning af kreditderivater anvendt som kreditrisikoreduktionsteknikker (CRM-teknikker) på de risikovægtede eksponeringer, til den rækkenummerering, der anvendes i det tilsvarende BCBS-oplysningsskema.

(12)

Ved forordning (EU) 2024/1623 blev der i afsnit IV i forordning (EU) nr. 575/2013 indført en ny ramme for beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko baseret på BCBS' grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB). Denne ændring var nødvendig for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i den nuværende ramme for kapitalkrav til markedsrisiko for positioner i handelsbeholdningen. I overensstemmelse med den nye ramme skal institutterne anvende en forenklet standardmetode, en alternativ standardmetode eller en alternativ metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko. Disse ændringer bør afspejles i oplysningsskemaerne ved at indføre et samlet sæt offentliggørelsestabeller og oplysningsskemaer. Dette nye sæt offentliggørelsestabeller og oplysningsskemaer bør være i taget i brug, når den lovgivningsmæssige ramme for markedsrisiko baseret på Basels FRTB-standarder begynder at finde anvendelse i Unionen. I mellemtiden bør de oplysningskrav, der i øjeblikket gælder, fortsat finde anvendelse. For at give en samlet forståelse af anvendelsen af denne nye metode bør institutter, der anvender den alternative metode med interne modeller, på den første anvendelsesdato for den nye ramme for offentliggørelse offentliggøre de kvantitative oplysninger sammen med de kvalitative oplysninger.

(13)

Der bør fastsættes ensartede offentliggørelsesformater for at sikre ensartede og sammenlignelige oplysninger om kreditværdijusteringsrisici (»CVA«). Det er derfor nødvendigt i den forbindelse at indføre nye oplysningsskemaer og offentliggørelsestabeller med kvantitative og kvalitative oplysninger om CVA-risiko. Disse skemaer bør tage hensyn til, at institutter, der er underlagt kapitalgrundlagskrav i relation til CVA, kan anvende standardmetoden, basismetoden eller den forenklede metode eller en kombination af disse metoder, og at CVA-risiko bør omfatte både kreditspændsrisikoen for et instituts modpart og markedsrisikoen ved porteføljen af transaktioner, som instituttet har gennemført med den pågældende modpart.

(14)

Ved forordning (EU) 2024/1623 blev der i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 indført en ny ikkemodelbaseret metode til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende operationel risiko for at adressere de eksisterede metoders mangel på risikofølsomhed og sammenlignelighed. På grundlag af en skønsbeføjelse i Basel III-standarderne er Unionens minimumskapitalkrav udelukkende baseret på beregningen af forretningsindikatorkomponenten (BIC), mens tabshistorien kun tages i betragtning med henblik på offentliggørelse. Disse ændringer bør afspejles i oplysningsskemaerne, bl.a. ved at fastlægge nye skemaer til at give oplysninger om årlige operationelle tab i løbet af de seneste 10 år, beregningen af forretningsindikator, komponenter og delkomponenter samt de tilknyttede kapitalgrundlagskrav og risikoeksponeringsbeløb.

(15)

I artikel 501d, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes det, hvordan institutterne skal beregne deres kapitalgrundlagskrav for kryptoaktiveksponeringer indtil datoen for anvendelse af den retsakt, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 501d, stk. 1. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, hvordan institutterne skal offentliggøre deres kryptoaktiveksponeringer i denne overgangsperiode.

(16)

Forordning (EU) 2024/1623 ændrede artikel 434a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 og indførte et krav om, at EBA skal udvikle IT-løsninger, herunder vejledninger, der skal anvendes af institutterne, vedrørende offentliggørelse, der kræves i henhold til nævnte forordnings afsnit II og III. Oplysningsskemaerne bør derfor med tilstrækkelig klarhed angive de datapunkter og oplysninger, som institutterne skal offentliggøre for at sikre, at brugerne får adgang til tilstrækkelige omfattende og sammenlignelige oplysninger, og at der opretholdes overensstemmelse med internationale standarder for offentliggørelse. For at gøre det muligt for EBA at udvikle passende IT-løsninger bør disse ensartede offentliggørelsesformater ikke være bindende for så vidt angår deres struktur og deres repræsentation. EBA bør navnlig kunne afvige fra det grafiske udseende og tabelstrukturen i oplysningsskemaerne, så længe alle de krævede datapunkter og oplysninger indgår i IT-løsningen.

(17)

For at give institutterne et omfattende samlet sæt ensartede offentliggørelsesformater og sikre offentliggørelse af oplysninger af høj kvalitet, samtidig med at tilgangen i den reviderede artikel 434a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 afspejles, er det nødvendigt at ophæve gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 og erstatte nævnte gennemførelsesforordning med nærværende forordning.

(18)

For at sikre, at institutterne offentliggør oplysninger rettidigt og af høj kvalitet, bør de have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres interne systemer i lyset af de ændringer af den eksisterende ramme for offentliggørelse, der er afspejlet/indarbejdet i nærværende forordning.

(19)

Denne forordning er baseret på de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(20)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9).

a)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 444, litra a)-e), og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 453, litra g), h) og i), i forordning (EU) nr. 575/2013, som angivet i afsnit 10 — »Offentliggørelse af kreditrisiko efter standardmetoden« i bilag I

b)

de oplysninger om eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget, der er omhandlet i artikel 444, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013, som angivet i afsnit 4 — »Offentliggørelse af kapitalgrundlag« i bilag I.