»1.   Uden at berøre kravene i dette kapitel og i retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22) kan der fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende afvikling i de kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige bestemmelser, som de nationale centralbanker eller ECB anvender, for så vidt angår det enkelte pengepolitiske instrument.«

»2.   Procedurerne ultimo dagen er specificeret i dokumentationen vedrørende TARGET-rammen og i retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22).«

»1.   Eurosystemet anvender en fælles ramme for belånbare aktiver, der er fælles for alle Eurosystemets kreditoperationer som fastsat i denne retningslinje, og forvalter sådanne aktiver i overensstemmelse med retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22).«

»4.   Hvis modparter stiller belånbare aktiver som sikkerhed, anvender hjemmecentralbanken pooling til at opretholde disse aktiver i overensstemmelse med artikel 3 i retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22).«

»1.   For at være belånbare skal gældsinstrumenter være udstedt i EØS af en værdipapircentral, der driver i) et godkendt værdipapirafviklingssystem eller ii) et værdipapirafviklingssystem med et godkendt link til et godkendt værdipapirafviklingssystem.«

»1.   Afviklingsprocedurerne for mobilisering af omsættelige aktiver som sikkerhed er præciseret i retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22). For at være belånbare skal gældsinstrumenter kunne overføres elektronisk og afvikles i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, der har euroen som valuta, således at sikringsakt og realisation af sikkerhed sker i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, der har euroen som valuta.«

»1.   For at gældsinstrumenter er belånbare, skal udstederen være etableret i EØS eller i et G10-land uden for EØS, jf. dog undtagelserne i denne artikels stk. 3a-6 og i artikel 81a, stk. 4. Hvor de omsættelige aktiver har mere end en udsteder, gælder dette krav for hver udsteder.

2.   For at være belånbare skal garanter for gældsinstrumenter være etableret i EØS, medmindre der ikke anvendes en garanti til at fastslå, at det pågældende gældsinstrument opfylder kreditkvalitetskravene for specifikke gældsinstrumenter, med forbehold af undtagelserne i stk. 3a og 4. Muligheden for at anvende et eksternt kreditvurderingsbureaus vurdering af garanten til at fastslå, at de relevante kreditkvalitetskrav for specifikke gældsinstrumenter er opfyldt, er fastsat i artikel 84.«

»1.   Hvis der ikke foreligger en passende kreditvurdering fra et godkendt eksternt kreditvurderingsbureau for udstedelsen, udstederen eller garanten, som opfylder kravene i artikel 84, litra a) eller b), udleder Eurosystemet en implicit kreditvurdering af de omsættelige aktiver (dog ikke af værdipapirer af asset-backed typen) i overensstemmelse med reglerne i stk. 2. Den implicitte kreditvurdering skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav.«

»1.   Eurosystemet vurderer gældsfordringers kreditkvalitet på grundlag af debitorernes eller garanternes kreditkvalitet ifølge det kreditvurderingssystem eller den kreditvurderingskilde, der er fastsat i henhold til artikel 110.«

»3.   Modparterne har ansvar for at sikre, at de anvender de nyeste kreditkvalitetsvurderinger fra deres kreditvurderingssystemer eller kreditvurderingskilder, som fastsat i henhold til artikel 110, af debitorerne eller garanterne vedrørende gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed.«

»-1.   De nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer (ICAS'er), som er godkendt af Eurosystemet i overensstemmelse med de generelle kriterier for accept i fjerde del, afsnit V, anvendes som den primære kreditvurderingskilde til at vurdere kreditkvaliteten af debitorer og garanter for gældsfordringer, der mobiliseres som sikkerhed, såfremt der foreligger en kreditvurdering fra et godkendt internt kreditvurderingssystem, fra hjemmecentralbanken eller fra en anden national centralbank.«

»1.   Modparter, der mobiliserer gældsfordringer som sikkerhed, kan vælge yderligere et kreditvurderingssystem eller yderligere en kreditvurderingskilde blandt de øvrige kreditvurderingskilder, som er godkendt af Eurosystemet i henhold til de almindelige godkendelseskriterier i fjerde del, afsnit V. Det kreditvurderingssystem eller den kreditvurderingskilde, som er valgt i henhold til dette stykke, benævnes modpartens sekundære kreditvurderingssystem eller kreditvurderingskilde. Det sekundære kreditvurderingssystem eller den sekundære kreditvurderingskilde må kun anvendes, hvis der ikke foreligger en kreditvurdering for henholdsvis den pågældende debitor eller garant fra et godkendt internt kreditvurderingssystem i en national centralbank.

2.   Hjemmecentralbanken kan tillade sine modparter at anvende mere end to kreditvurderingssystemer eller kreditvurderingskilder, efter at disse har indgivet en begrundet anmodning til hjemmecentralbanken understøttet af en passende redegørelse, hvoraf fremgår, at anmodningen skyldes utilstrækkelig dækning i de primære og sekundære kreditvurderingskilder eller kreditvurderingssystemer.

3.   I tilfælde, hvor en modpart har tilladelse til at anvende mere end to kreditvurderingssystemer eller kreditvurderingskilder i henhold til stk. 2, forventes modpartens sekundære kreditvurderingssystem eller kreditvurderingskilde at være det/den, der ud over den primære kreditvurderingskilde giver en kreditkvalitetsvurdering af det største antal debitorer fra de gældsfordringer, der er mobiliseret som sikkerhed, blandt modpartens kreditvurderingssystemer eller kreditvurderingskilder, der er valgt i henhold til stk. 1 og 2. Hvis der findes kreditvurderinger fra flere kreditvurderingssystemer eller kreditvurderingskilder, der er godkendt for modparten, skal den kreditvurdering, der anvendes til at fastslå, om henholdsvis debitoren eller garanten kan anerkendes, samt de haircuts, der finder anvendelse på den relevante gældsfordring, i overensstemmelse med stk. 1-3 være: a) den primære kreditvurderingskilde eller, i mangel heraf, b) det sekundære kreditvurderingssystem eller den sekundære kreditvurderingskilde, hvis modparten har valgt et/en sådan(t), eller i mangel heraf c) de yderligere kreditvurderingssystemer eller kreditvurderingskilder, der er omhandlet i stk. 2, hvis modparten har valgt sådanne.«

»6.   Under visse omstændigheder, og navnlig når en modpart indfaser sit interne ratingbaserede system eller begynder at anvende gældsfordringer som sikkerhed, kan hjemmecentralbanken, efter at have modtaget en begrundet anmodning, ekstraordinært indrømme modparten en undtagelse fra den i stk. 4 omhandlede minimumsperiode på 12 måneder og give modparten tilladelse til at ændre sit valgte kreditvurderingssystem eller kreditvurderingskilde inden for denne periode.«

»7.   Hvis modparten har valgt et eksternt kreditvurderingsbureau som kilde til kreditvurderinger, kan der anvendes en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau af en debitor eller en garant. Hvis der foreligger flere vurderinger af debitorer og/eller garanter fra et eksternt kreditvurderingsbureau for den samme gældsfordring, anvendes den bedste (»first-best«) ECAI-kreditvurdering blandt alle de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer i overensstemmelse med stk. 1-3.«

»2.   Eurosystemet vurderer kvaliteten af gældsfordringer, hvor ikke-finansielle selskaber er debitorer eller garanter, som følger: Kreditvurderingen, som er udført af kreditvurderingssystemerne eller kreditvurderingskilderne i overensstemmelse med artikel 110, skal opfylde Eurosystemets kreditkvalitetskrav for ikke-omsættelige aktiver, som er fastsat i artikel 108.«

»1.   Aktiver, der mobiliseres som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, værdiansættes dagligt af de nationale centralbanker i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne i artikel 134 og 135.«

»2.   Hvis de mobiliserede aktiver efter værdiansættelse og haircuts ikke opfylder kravene som beregnet den pågældende dag, udstedes margin calls efter procedurerne, som er fastsat i artikel 11 i retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22). Hvis værdien af de belånbare aktiver, der er mobiliseret som sikkerhed af en modpart, efter omvurderingen overstiger det beløb, som modparten skylder, plus variationsmarginen, hvor det er relevant, kan den nationale centralbank tilbageføre eventuelle overskydende kontanter, som modparten har stillet som yderligere sikkerhed (margin call).«

»1.   De nationale centralbanker træffer foranstaltninger til sikring af, at en modpart fortsat hæfter for rettidig betaling af alle negative betalingsstrømme i forbindelse med belånbare aktiver, som denne har stillet eller anvendt som sikkerhed, og som forvaltes i overensstemmelse med retningslinje (EU) 2024/3129 (ECB/2024/22).«

»2.   Hvis en modpart ikke foretager rettidig betaling i henhold til stk. 1, kan Eurosystemet, men er ikke forpligtet til, foretage den pågældende betaling.«

»3.   Ethvert beløb, der betales af Eurosystemet i henhold til stk. 2, betragtes som en kredit fra Eurosystemet, for hvilken en sanktion finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 154.«