European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/3060

19.12.2024

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. 202/2024

af 23. september 2024

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2024/3060]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1398 af 14. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 for så vidt angår en yderligere forlængelse af varigheden af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende biocidholdige aktivstoffer (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende led tilføjes i punkt 12n (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012) i kapitel XV i bilag II til EØS-aftalen:

"—

32024 R 1398: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1398 af 14. marts 2024 (EUT L, 2024/1398, 22.5.2024)."

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af delegeret forordning (EU) 2024/1398, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 24. september 2024, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2024.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Anders H. EIDE

Formand


(1)   EUT L, 2024/1398, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1398/oj.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3060/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)