(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) fastlægger et regelkompleks på EU-plan for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker.

(2)

Forordning (EF) nr. 223/2009 blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/759 (4) for yderligere at styrke forvaltningen af det europæiske statistiske system (ESS), navnlig dets faglige uafhængighed. Denne styrkede styring har vist sig at være effektiv.

(3)

Den 6. marts 2023 offentliggjorde Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB) sin årsrapport for 2022. Som anført heri er sikring af faglig uafhængighed afgørende for tilvejebringelsen af objektive og upartiske europæiske statistikker og for opbygningen af offentlighedens tillid til beslutninger og politikker, der er baseret på dem. Medlemsstaterne og Kommissionen skal derfor følge international bedste praksis med hensyn til udvælgelse, udnævnelse og afskedigelse af lederne af henholdsvis de nationale statistiske kontorer og generaldirektøren i Kommissionen (Eurostat) på grundlag af klare faglige kriterier såsom omdømme på statistikområdet og et højt kompetenceniveau på statistikområdet. Årsagerne til opsigelse af kontrakten før tid må ikke bringe den faglige uafhængighed i fare. De skal være velbegrundede, specificerede og kommunikeres på en passende måde, samtidig med at den berørte persons rettigheder respekteres. Desuden skal Kommissionen (Eurostat) underrette ESGAB om eventuelle alvorlige betænkeligheder, den måtte have med hensyn til gennemførelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, i betragtning af ESGAB's vigtige rolle som et EU-organ, der har til opgave at foretage en uafhængig vurdering af ESS' gennemførelse af adfærdskodeksen for europæiske statistikker og rådgivning om styrkelse af brugernes tillid til europæiske statistikker.

(4)

Den digitale omstilling har medført radikalt forskellige realiteter og skabt et nyt miljø med nye behov for europæiske statistikker. Nylige humanitære og politiske begivenheder såsom covid-19-pandemien og den energi- og leveomkostningskrise, der blev udløst af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, har øget efterspørgslen efter og forventningerne til mere aktuelle, hyppigere og mere detaljerede europæiske statistikker, der er nødvendige for at støtte Unionens beslutningstagning og sikre den bedst mulige EU-respons på kriser.

(5)

Der kan opstå krisesituationer, hvori rettidige og innovative europæiske statistikker er nødvendige for at kunne reagere på presserende politiske behov. Eksempelvis hæmmer manglen på rettidige data om overskud pr. enhed og virksomhedsoverskud de politiske beslutningstagere i deres bestræbelser på at foretage en omfattende vurdering af spørgsmålet om prisstigninger på et tidspunkt, hvor der foretages undersøgelser af virkninger af virksomhedernes politikker som en mulig drivkraft for inflation. Det er derfor afgørende at fastlægge procedurer for at imødekomme presserende politiske behov for europæiske statistikker.

(6)

For at imødekomme de stigende krav og forventninger til mere aktuelle, hyppigere og mere detaljerede europæiske statistikker samt til en hurtigere og mere koordineret ESS-reaktion på presserende statistiske behov i krisetider er det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 223/2009. Formålet med denne ændringsforordning er at sikre, at europæiske statistikker forbliver relevante ved at tage hensyn til de skiftende og mere krævende brugerbehov, navnlig ved at udnytte de digitale datakilders og -teknologiers fulde potentiale og muliggøre anvendelse heraf til europæiske statistikker, ved at gøre ESS mere smidigt og i stand til at reagere effektivt og hurtigt på kriser ved at muliggøre dataudveksling og styrke koordineringen mellem ESS-partnerne.

(7)

For at afspejle de nuværende realiteter og det digitale miljø, hvori ESS fungerer, bør der indføres nye eller ajourførte definitioner i forordning (EF) nr. 223/2009 for at præcisere begreberne »data«, »metadata«, »dataindehaver«, »datakilde«, »dataadgang« og »anvendelse til statistiske formål«.

(8)

Nylige begivenheder såsom covid-19-pandemien og den energi- og leveomkostningskrise, der blev udløst af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, har vist, at tilgængeligheden af aktuelle, pålidelige og sammenlignelige europæiske statistikker er afgørende for effektiviteten af de offentlige myndigheders indsats over for nødsituationer. ESS bør derfor have mulighed for hurtigt at iværksætte koordinerede foranstaltninger, hvis der opstår presserende behov for data og statistikker uden for den almindelige planlægningsramme, navnlig i krisetider, der er anerkendt i EU-retsakter såsom Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 (5), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (6), Rådets forordning (EU) 2016/369 (7), Rådets forordning (EU) 2022/2372 (8) og en forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger vedrørende nødsituationer for det indre marked og dettes modstandsdygtighed (retsakten om nødsituationer for det indre marked og modstandsdygtighed). I en sådan situation bør en dataindehaver efter anmodning stille data til rådighed for et nationalt statistisk kontor eller Kommissionen (Eurostat), hvor dette nationale statistiske kontor eller Kommissionen (Eurostat) påviser et ekstraordinært behov for at anvende de ønskede data, i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 (9). Kommissionen (Eurostat) bør kunne træffe presserende statistiske aktioner i tæt samarbejde med Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESS-Udvalget). Nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder med ansvar for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker (»andre nationale myndigheder«) bør kunne deltage i sådanne foranstaltninger på frivillig basis.

(9)

Adgang til og anvendelse af nye datakilder, herunder big data, der fremgår af digitale tjenester og tingenes internet (IoT), er ved at blive afgørende for, at der kan udarbejdes aktuelle, hyppige og tilstrækkeligt detaljerede europæiske statistikker på en mere effektiv og billigere måde. Sådanne nye datakilder udgør også et vigtigt bidrag til opbygningen af statistiske stikprøvegrundlag til ESS-formål. Der bør derfor sikres adgang til nye datakilder generelt og navnlig til data i privat besiddelse med henblik på udvikling og udarbejdelse af europæiske officielle statistikker på et bæredygtigt grundlag og i henhold til retfærdige, klare, forudsigelige og forholdsmæssige regler i overensstemmelse med Unionens ramme for grundlæggende rettigheder. Adgangen til data i privat besiddelse bør sikres i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og skal ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for de økonomiske aktører som fastsat i artikel 338, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(10)

Data i privat besiddelse henviser til den store mængde data, som private enheder er i besiddelse af som følge af deres aktiviteter, og som kan anvendes af statistikmyndighederne til at udarbejde officielle statistikker. Det kan omfatte data, som bl.a. civilsamfundsorganisationer er i besiddelse af. Sådanne data kan være afgørende for at supplere officielle statistikker og overvåge økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt og navnlig fremskridt i forbindelse med FN's mål for bæredygtig udvikling. Der bør derfor kraftigt tilskyndes til anvendelse af sådanne data.

(11)

Adgang til nye datakilder, herunder navnlig til data i privat besiddelse, har længe været et ønske fra ESS, hvilket fremgår af ESS' positionspapir om adgang til data i privat besiddelse, som er af offentlig interesse af november 2017, og ESS' positionspapir om forslaget til den kommende dataforordning af juni 2021.

(12)

Anvendelsen af data i privat besiddelse og andre nye datakilder bør være underlagt strenge retlige, tekniske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og garantier, herunder anvendelse af et højt niveau af sikkerhed, fortrolighed og respekt for privatlivets fred, som allerede fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009. Adgang til data i privat besiddelse bør begrænses til de nationale statistiske kontorer, der handler på egne vegne eller på vegne af andre nationale myndigheder i ESS, og Kommissionen (Eurostat). De data, der anmodes om, bør være strengt nødvendige for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og af statistikker under udvikling. Data i privat besiddelse bør være pseudonymiserede i overensstemmelse med artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10) og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11).

(13)

Anmodninger om data i privat besiddelse fra de nationale statistiske kontorer eller Kommissionen (Eurostat) bør være gennemsigtige og forholdsmæssige med hensyn til omfang og detaljeringsgrad. I den forbindelse er det nødvendigt at præcisere og redegøre for formålet med anmodningen, den påtænkte anvendelse af de ønskede data, hyppigheden af og fristerne for, hvornår dataene skal stilles til rådighed, samt de operationelle ordninger for at stille dem til rådighed. Enhver behandling af data i forbindelse med sådanne dataanmodninger bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (12), forordning (EU) 2016/679 eller forordning (EU) 2018/1725, alt efter hvad der er relevant. Da officielle statistikker er et offentligt gode, bør adgangen til data være gratis. Hvis et nationalt statistisk kontor anmoder om data, kan medlemsstaterne yde den private dataindehaver kompensation, der er begrænset til behandlingstjenesten i henhold til de specifikationer, der anmodes om, medmindre den nationale ret ikke tillader de nationale statistiske kontorer eller andre nationale myndigheder at kompensere dataindehavere. Hvis Kommissionen (Eurostat) anmoder om data, bør den foreslå en rimelig kompensation til den private dataindehaver, som er begrænset til denne specifikke behandlingstjeneste i henhold til de specifikationer, der anmodes om.

(14)

Når der udstedes anmodninger om data i privat besiddelse, bør det nationale statistiske kontor eller Kommissionen (Eurostat) indbyde den private dataindehaver til en dialog for at præcisere de konkrete parametre for dataanmodninger og andre særordninger, herunder hvordan data stilles til rådighed og eventuelle organisatoriske og tekniske foranstaltninger til beskyttelse af datafortrolighed og forretningshemmeligheder med henblik på at indgå en aftale om disse aspekter. Hvis der ikke er indgået en aftale inden for tre måneder, eller hvis den private dataindehaver ikke overholder aftalen, bør det nationale statistiske kontor have mulighed for at udstede endnu en anmodning til den private dataindehaver om at stille data til rådighed. Hvis den private dataindehaver forsætligt eller uagtsomt undlader at videresende dataene inden for fristen eller videresender ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende data, bør medlemsstaten eller Kommissionen vedtage håndhævelsesforanstaltninger, herunder muligheden for at pålægge sanktioner, der bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, idet der tages hensyn til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i betragtning af den almene interesse, der forfølges. Der bør fastsættes maksimumsbeløb for sanktioner, der vedtages af Kommissionen. Kommissionen kan udstede retningslinjer for beregning af bøderne. Samtlige afgørelser, som Kommissionen træffer i henhold til denne ændringsforordning, kan underkastes prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol i henhold til TEUF. Den Europæiske Unions Domstol bør have fuld prøvelsesret med hensyn til bøder vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 261 i TEUF.

(15)

Der bør tilskyndes til yderligere integration af statistikker og geospatiale oplysninger for at muliggøre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og bedre integration af data i forskellige offentlige organisationer for at producere nye statistiske resultater såsom rumlig analyse samt for at forbedre visualisering og formidling af data. En sådan yderligere integration vil understøtte beslutningstagningen og overvågningen af politikmål på både EU-plan og nationalt plan.

(16)

Kommissionen (Eurostat), de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør bestræbe sig på at give adgang til deres databaser og understøttende metadata og anden dokumentation, der er relevant for kvalitetsvurdering, ved hjælp af opdaterede og brugervenlige teknologier.

(17)

Europæiske statistikker udvikles, udarbejdes og formidles også af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), men i henhold til en særskilt retlig ramme, der afspejler ESCB's ledelsesstruktur. Der er behov for et tæt samarbejde og passende koordinering mellem ESS og ESCB, navnlig for at fremme udvekslingen af data udelukkende til statistiske formål mellem de to systemer, i overensstemmelse med artikel 338, stk. 1, i TEUF og artikel 5 i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Desuden bør forordning (EF) nr. 223/2009 finde anvendelse, uden at det berører Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 (13).

(18)

Udvekslingen af fortrolige data bidrager til at forbedre kvaliteten af europæiske statistikker. ESS har arbejdet aktivt på at videreudvikle en sådan udveksling af data, herunder ved at sørge for videresendelse af fortrolige data i forskellige sektorspecifikke retsakter. Disse bestræbelser bør forfølges. Gensidig udveksling af fortrolige data bør være tilladt både inden for ESS og mellem ESS og ESCB, hvis det er nødvendigt for en effektiv udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker eller for at øge kvaliteten af europæiske statistikker. Er der tale om fortrolige data, som er blevet videresendt til Kommissionen (Eurostat), kræves tilladelse fra det nationale statistiske kontor eller anden nationale myndighed, som leverede dataene.

(19)

Det er nødvendigt at sikre, at de nationale offentlige og halvoffentlige organer med ansvar for administrative datakilder, databaser, interoperabilitetssystemer eller data, der er relevante for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, giver de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder mulighed for gratis at tilgå, anvende og integrere sådanne data rettidigt og med tilstrækkelig hyppighed med henblik på at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker. Medlemsstaterne bør sikre, at det er muligt at opbygge statistiske stikprøvegrundlag baseret på relevante administrative data fra de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder.

(20)

Der bør tilskyndes til yderligere anvendelse af statistikker med flere kilder og med statistikker, der er udviklet eller udarbejdet på grundlag af en række datakilder, herunder ved hjælp af modelleringsteknikker og andre statistiske metoder eller innovative tilgange.

(21)

Hvis de aktiviteter, der skal udføres i henhold til forordning (EF) nr. 223/2009, omfatter behandling af personoplysninger til officielle statistiske formål i overensstemmelse med det mandat, som statistikmyndighederne har fået til at anmode om personoplysninger i henhold til den specifikke metodologiske beskrivelse for hvert statistisk produkt, bør en sådan behandling være i overensstemmelse med den relevante EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725. I overensstemmelse med principperne, der er fastsat i disse forordninger, bør en sådan behandling være underlagt fornødne garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Disse garantier bør sikre, at der er truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger, især for at sikre overholdelse af princippet om dataminimering. Disse foranstaltninger kan omfatte pseudonymisering.

(22)

De nationale statistiske kontorers og andre nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på officielle statistikker, som anses for at være af almen interesse, bør være omfattet af undtagelser og være omfattet af fornødne garantier i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. F.eks. bør viderebehandling af personoplysninger til statistiske formål ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål, hvortil de blev indsamlet. Personoplysninger, der behandles til statistiske formål i samfundets interesse, er fortrolige data og er derfor underlagt princippet om statistisk fortrolighed, hvilket betyder, at de kun bør anvendes til statistiske formål og aldrig bør anvendes til støtteforanstaltninger eller beslutninger vedrørende en bestemt fysisk person. I den forbindelse omfatter de særlige garantier, der bør anvendes, når dataudveksling i henhold til forordning (EF) nr. 223/2009 kræver behandling af personoplysninger, herunder tekniske og organisatoriske foranstaltninger såsom teknologier til beskyttelse af privatlivets fred og overholdelse af principperne om formålsbegrænsning, dataminimering, opbevaringsbegrænsning og integritet og fortrolighed som fastsat i forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725 og yderligere uddybet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker. I den forbindelse bør teknologier til beskyttelse af privatlivet, der specifikt er udformet til at gennemføre disse principper, anvendes til dataudveksling. I henhold til artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 bør der i henhold til national ret indrømmes undtagelser til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker af de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder i henhold til de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat heri.

(23)

For at være på forkant med at integrere nye teknologier og ny viden gradvist og dermed sikre, at europæiske statistikker til stadighed forbliver relevante, bør der fastsættes regler, i henhold til hvilke statistikker som led i en kollektiv indsats fra ESS kan udvikles i overensstemmelse med brugernes behov på specifikke områder i form af statistikker under udvikling eller eksperimentelle statistikker med henblik på at integrere dem i den regelmæssige udarbejdelse af europæiske statistikker. Selv om disse statistikker ikke nødvendigvis opfylder alle de kvalitetskriterier, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009, bør de behandles som europæiske statistikker. Gennemsigtige oplysninger om kvaliteten af de statistikker, der er under udvikling, eller eksperimentelle statistikker bør ledsage deres offentliggørelse.

(24)

De nationale statistikmyndigheder bør, samtidig med at de bestræber sig på at innovere og udvikle nye statistiske output, tage størst muligt hensyn til brugernes behov, som navnlig de nationale statistikbrugerråd eller andre passende organer har givet udtryk for. På EU-plan bør Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg (ESAC), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 234/2008/EF (14), som det vigtigste EU-organ, der repræsenterer brugere, respondenter og producenter af europæiske statistikker, underrettes af Kommissionen om, hvordan det har taget ESAC's udtalelser i betragtning, navnlig med hensyn til udvikling af nye europæiske statistikker.

(25)

For at holde trit med de seneste akademiske tendenser og forbedre kvaliteten af de statistiske data og metoder bør statistikmyndighederne på både nationalt og europæisk plan fremme et stærkt, struktureret og vedvarende tværfagligt samarbejde med akademiske institutioner og forskningsinstitutioner, navnlig i forbindelse med udvikling af nye statistikker, afprøvning af nye metoder og teknologier og fremme af innovation og eksperimenter. I forordning (EF) nr. 223/2009 bør videnskabelige formål omfatte forskningsaktiviteter såsom teknologisk udvikling og demonstration, grundforskning eller anvendt forskning.

(26)

I betragtning af den tillid, som de nationale statistiske kontorer har, og deres høje tekniske ekspertise inden for data- og metadataforvaltning, datakvalitet og databeskyttelse, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet tilskyndes til at lade de nationale statistiske kontorer varetage en vigtig rolle i de nationale datastyringsrammer, herunder dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 (15), med det formål at fremme dataudveksling, dataintegration og -interoperabilitet, metadatabeskrivelse, kvalitetssikring og fastsættelse af standarder. I den forbindelse bør de nationale statistiske kontorers og andre nationale myndigheders inddrages i den oprindelige udformning, den efterfølgende udvikling og ophør af administrative datakilder, databaser eller interoperabilitetssystemer. En sådan inddragelse bør styrkes, hvor det er relevant, med henblik på bl.a. at sikre konsistens og datakvalitet og med henblik på at minimere indberetningsbyrden.

(27)

Data, der er lovligt tilgængelige for offentligheden, og som forbliver tilgængelige for offentligheden i henhold til national ret eller EU-ret, bør ikke betragtes som fortrolige, når de anvendes til statistiske formål eller til formidling af statistikker fra sådanne data.

(28)

Af hensyn til øget aktualitet på EU-plan bør Kommissionen (Eurostat) have mulighed for at formidle medlemsstaternes europæiske statistikker, så snart de er blevet offentliggjort på nationalt plan, selv om de blev offentliggjort forud for de frister for fremlæggelse af statistikker, der er fastsat i den relevante sektorspecifikke EU-lovgivning.

(29)

Manglende koordinering kan føre til ineffektivitet og uoverensstemmelser og give anledning til problemer vedrørende kvaliteten af europæiske statistikker. EU-institutioner og -organer bør systematisk høre Kommissionen (Eurostat) om statistiske metoder og datakvalitet, når de udvikler nye statistikker inden for deres kompetenceområder. Koordineringen bør også omfatte andre statistikker, der er afgørende for at informere de politiske beslutningstagere og borgerne, navnlig fordi kvaliteten af sådanne statistikker kan påvirke de europæiske statistikkers omdømme.

(30)

Målet for denne forordning, nemlig ændring af rammebestemmelserne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af konsistens og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(31)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 223/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår specificering af de presserende statistiske aktioner og fastlæggelse af proceduren for gennemførelsen heraf, herunder de relevante tidsfrists-, hyppigheds- og kvalitetskrav, der skal anvendes af de medlemsstater, der frivilligt deltager i den presserende statistiske aktion, og for forlængelse af disse presserende aktioner samt for fastsættelse af de tekniske aspekter af dataudveksling mellem statistikmyndighederne i henhold til nævnte forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16).

(32)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 6. september 2023.

(33)

ESS-Udvalget er blevet hørt —

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

Følgende artikel indsættes:

(*1)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 af 11. december 2018 om EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (EUT L 320 af 17.12.2018, s. 28)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1)«."

3)

Artikel 17a affattes således:

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).« "

4)

Følgende artikler indsættes:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13. december 2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2020/1828 (dataforordningen) (EUT L, 2023/2854, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2854/oj)."

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39)."

(*9)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).« "

5)

Følgende kapitel indsættes:

6)

I artikel 18 tilføjes følgende stykke:

7)

Artikel 21, stk. 1 og 2, affattes således:

8)

Artikel 23 affattes således:

9)

Artikel 25 affattes således:

(*10)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/138 af 21. december 2022 om en liste over særlige typer datasæt af høj værdi og ordningerne for deres offentliggørelse og videreanvendelse (EUT L 19 af 20.1.2023, s. 43).« "

10)

I kapitel VI indsættes følgende artikel:

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (forordning om datastyring) (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1).« "

11)

Følgende artikel indsættes: