(1)

Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), som er centreret om målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne). I Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid: En europæisk indsats for bæredygtighed« knyttes de bæredygtige udviklingsmål til Unionens politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle Unionens foranstaltninger og politikinitiativer såvel i Unionen som globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 22. og 23. juni 2017 blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter. Desuden har de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer på tidspunktet for vedtagelse af denne forordning over 5 300 underskrivere, der repræsenterer over 120 bio. EUR i forvaltede aktiver. Den 11. december 2019 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse med titlen »Den europæiske grønne pagt« (»den europæiske grønne pagt«). Den 30. juni 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (3), hvorved målet i den europæiske grønne pagt, nemlig at Unionens økonomi og samfund skal blive klimaneutralt senest i 2050, indarbejdes i EU-retten.

(2)

Omstillingen til en bæredygtig økonomi er afgørende for at sikre EU-økonomiens konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt og borgernes livskvalitet i Unionen, samtidig med at den globale opvarmning holdes et godt stykke under tærsklen på 1,5 oC. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-politikker, og såvel traktaten om Den Europæiske Union som traktatens om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i EU-traktaterne.

(3)

Opfyldelsen af målene for bæredygtige udvikling i Unionen kræver, at kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er nødvendigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I den forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital hen imod bæredygtige investeringer i det indre marked, at undgå, at sådanne hindringer opstår, og at fastsætte regler og standarder for på den ene side at fremme bæredygtig finansiering og på den anden side fjerne incitamentet til investeringer, der kan have en negativ indvirkning på opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling.

(4)

Unionens tilgang til bæredygtig og inklusiv vækst er forankret i de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder som fastsat i Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »En europæisk søjle for sociale rettigheder«, der sigter på at sikre en retfærdig omstilling hen imod sådan vækst og at sikre politikker, som ikke lader nogen i stikken. Desuden fastsætter gældende EU-ret på det sociale område, herunder strategier for en Union med lige muligheder, standarder på områderne arbejdsret, ligestilling, tilgængelighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bekæmpelse af forskelsbehandling.

(5)

De finansielle markeder spiller en afgørende rolle med hensyn til at kanalisere kapital over i investeringer, som er nødvendige for at opnå EU's klima- og miljømål. I sin meddelelse af 8. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan om »finansiering af bæredygtig vækst«, iværksætter dens strategi for bæredygtig finansiering. Handlingsplanens mål er at integrere bæredygtighedsfaktorer i risikostyring og omdirigere kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå bæredygtig og inklusiv vækst.

(6)

Som led i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst bestilte Kommissionen i 2021 en undersøgelse med titlen »Study on Sustainability Related Ratings, Data and Research« for at gøre status over udviklingen på markedet for bæredygtighedsrelaterede produkter og tjenesteydelser, identificere de vigtigste markedsdeltagere og fremhæve potentielle mangler. Undersøgelsen indeholdt en fortegnelse over og klassificering af markedsaktører, bæredygtighedsrelaterede produkter og tjenester på markedet og en analyse af markedsdeltagernes anvendelse og opfattelse af kvaliteten af bæredygtighedsrelaterede produkter og tjenester. Undersøgelsen fremhævede forekomsten af interessekonflikter, manglen på gennemsigtighed og nøjagtighed i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsmetoder og den manglende klarhed om terminologien og ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter.

(7)

Inden for rammerne af den europæiske grønne pagt fremlagde Kommissionen en ajourført bæredygtig strategi for bæredygtig finansiering, som blev vedtaget i dens meddelelse af 6. juli 2021 med titlen »Strategi for bæredygtig finansiering«.

(8)

Som opfølgning bebudede Kommissionen i denne strategi en offentlig høring om ESG-vurderinger, der skulle indgå i en konsekvensanalyse. I den offentlige høring, der fandt sted i 2022, bekræftede interessenterne betænkeligheder vedrørende den manglende gennemsigtighed i ESG-vurderingsmetoder og -mål og klarhed over ESG-vurderingsaktiviteter. Da tillid er afgørende for velfungerende finansielle markeder, bør den manglende gennemsigtighed og pålidelighed af ESG-vurderinger hurtigst muligt afhjælpes.

(9)

På internationalt plan udsendte Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) i november 2021 en rapport med en række anbefalinger vedrørende ESG-vurderingsleverandører og ESG-dataproduktleverandører. Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) bør tage anvendelsen af disse anbefalinger fra IOSCO i betragtning, når de vurderer, om en tredjelandsjurisdiktion eller ESG-vurderingsleverandør opfylder kravene i nærværende forordning med henblik på ækvivalens, validering eller anerkendelse.

(10)

ESG-vurderinger spiller en vigtig rolle på de globale kapitalmarkeder, da investorer, låntagere og udstedere i stigende grad anvender ESG-vurderinger som led i processen med at træffe velfunderede beslutninger vedrørende bæredygtig investering og finansiering. Bl.a. kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber anvender ofte ESG-vurderinger som reference for bæredygtighedspræstationerne eller for bæredygtighedsrisici og -muligheder i forbindelse med deres investeringsaktivitet. ESG-vurderinger har således en stor betydning for markeders funktion og investorers og forbrugeres tillid. For at sikre, at ESG-vurderinger, der anvendes i Unionen, er uafhængige, om muligt sammenlignelige, upartiske, systematiske og af passende kvalitet, er det vigtigt, at ESG-vurderingsaktiviteter udføres i overensstemmelse med principperne om integritet, gennemsigtighed, ansvar og god ledelse, samtidig med at de bidrager til Unionens dagsorden for bæredygtig finansiering. Bedre sammenlignelighed og øget pålidelighed af ESG-vurderinger vil øge effektiviteten af dette hurtigt voksende marked og dermed muliggøre fremskridt hen imod målene i den europæiske grønne pagt.

(11)

ESG-vurderinger spiller en mulighedsskabende rolle for et velfungerende EU-marked for bæredygtig finansiering ved at give investorer og finansielle institutioner vigtige informationer vedrørende deres investeringsstrategier, risikostyring og oplysningsforpligtelser for investorer og finansielle institutioner. Det er derfor nødvendigt at sikre, at ESG-vurderinger giver brugere af ESG-vurderinger væsentlige oplysninger, der er nyttige ved beslutningstagning, og at brugere af ESG-vurderinger bedre forstår de mål, som ESG-vurderinger forfølger, og hvilke specifikke spørgsmål og parametre disse vurderinger måler.

(12)

Det er nødvendigt at anerkende de forskellige forretningsmodeller på ESG-vurderingsmarkedet. En første forretningsmodel er den brugerbetalte model, hvor brugerne af ESG-vurderinger hovedsagelig er investorer, der køber ESG-vurderinger med henblik på at træffe investeringsbeslutninger. En anden forretningsmodel er »udsteder betaler«-modellen, hvor virksomheder køber ESG-vurderinger med henblik på at vurdere risici og muligheder i forbindelse med deres aktiviteter. For at sikre større pålidelighed af de vurderinger, der leveres i Unionen, bør vurderede elementer eller, i tilfælde af et finansielt instrument eller et finansielt produkt, udstedere af et vurderet element have mulighed for at kontrollere de data, der anvendes af en ESG-vurderingsleverandør, og for at fremhæve eventuelle faktuelle fejl i det anvendte datasæt, som potentielt kan påvirke kvaliteten af fremtidige vurderinger. Med henblik herpå bør et vurderet element eller en udsteder af et vurderet element efter anmodning kunne få adgang til det datasæt, der anvendes til at udstede ESG-vurderingen. Muligheden for at kontrollere nævnte datasæt bør være et rent faktakontrolværktøj, og vurderede elementer eller udstedere af vurderede elementer bør under ingen omstændigheder kunne påvirke vurderingsmetoderne eller resultatet af vurderingen. Kravet om, at en ESG-vurderingsleverandør skal give meddelelse til det vurderede element eller til udstederen af et vurderet element inden afgivelse af ESG-vurderingen, bør kun gælde inden den første udstedelse af vurderingen og ikke på efterfølgende ajourføringer. Dette krav tjener som et middel til at informere det vurderede element eller udstederen af et vurderet element, der skal vurderes af ESG-vurderingsleverandøren.

(13)

Medlemsstaterne hverken regulerer eller fører tilsyn med ESG-vurderingsleverandørernes aktiviteter eller betingelserne for levering af ESG-vurderinger. I betragtning af de eksisterende divergenser, manglen på gennemsigtighed og manglen på fælles regler vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage divergerende foranstaltninger og tilgange, som forhindrer overensstemmelse med de bæredygtige udviklingsmål og den europæiske grønne pagt. Disse divergerende foranstaltninger og tilgange vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være til skade for markedet for ESG-vurderinger. ESG-vurderingsleverandører, der udsteder ESG-vurderinger til brug for finansielle institutioner og virksomheder i Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Forskellige standarder og markedspraksisser vil gøre det vanskeligt at få klarhed over udformningen af ESG-vurderinger og at sammenligne dem og dermed skabe ulige markedsvilkår for brugerne af ESG-vurderinger. Dette vil skabe yderligere hindringer på det indre marked og ville risikere at forvride investeringsbeslutninger.

(14)

Denne forordning supplerer Unionens eksisterende retsakter på området for bæredygtig finansiering og sigter på at lette informationsstrømmene for at lette investeringsbeslutninger.

(15)

For at definere det territoriale anvendelsesområde fyldestgørende bør denne forordning baseres på begrebet »der opererer i Unionen«, idet der skelnes mellem på den ene side tilfælde, hvor ESG-vurderingsleverandører er etableret i Unionen, og på den anden side tilfælde, hvor ESG-vurderingsleverandører er etableret uden for Unionen. I det første tilfælde bør ESG-vurderingsleverandører, der er etableret i Unionen, anses for at operere i Unionen, når de udsteder og offentliggør deres ESG-vurderinger på deres websted eller på anden vis, eller når de udsteder og formidler deres ESG-vurderinger via abonnement eller andre kontraktforhold til regulerede finansielle virksomheder i Unionen, til virksomheder der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (5), til virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (6), navnlig med hensyn til tredjelandsudstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på regulerede markeder i Unionen, eller til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller medlemsstaternes offentlige myndigheder. I det andet tilfælde bør ESG-vurderingsleverandører, der er etableret uden for Unionen, kun anses for at operere i Unionen, når de udsteder og formidler deres ESG-vurderinger via abonnement eller andre kontraktforhold til de samme enheder som ESG-vurderingsleverandører, der er etableret i Unionen.

(16)

Denne forordning har til formål at regulere udstedelse, formidling og, hvor det er relevant, offentliggørelse af ESG-vurderinger, uden at det er hensigten at regulere anvendelsen heraf. I betragtning af at denne forordnings territoriale anvendelsesområde er knyttet til begrebet »at operere i Unionen«, bør brugere af ESG-vurderinger samarbejde med ESG-vurderingsleverandører, der er godkendt eller registreret i henhold til denne forordning. Ikke desto mindre bør en bruger af ESG-vurderinger i Unionen i begrænsede tilfælde kunne vælge at samarbejde med en ESG-vurderingsleverandør, der er etableret uden for Unionen, og som ikke er godkendt eller anerkendt i henhold til denne forordning. Sådanne tilfælde bør nøje overholde særlige betingelser for at undgå enhver risiko for omgåelse af kravene i denne forordning.

(17)

For på passende vis at definere den række af produkter, som denne forordning finder anvendelse på, bør definitionen af ESG-vurdering være begrænset til udtalelser eller scorer eller en kombination heraf, som er baseret på både en fastlagt metode og et defineret klassificeringssystem så som vurderingskategorier. For eksempel bør klassificeringen af et element i en kategori eller en skala, der enten er positiv eller negativ, baseret på en fastlagt metode med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettighedsmæssige, eller ledelsesmæssige faktorer eller for så vidt angår eksponering for risici, betragtes som et klassificeringssystem i henhold til denne forordning.

(18)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på offentliggørelse eller formidling af data om miljømæssige, sociale, menneskerettigheds- og ledelsesmæssige faktorer, der ikke fører til udvikling af en ESG-vurdering. Desuden bør denne forordning ikke finde anvendelse på produkter eller tjenester, der indeholder et element fra en ESG-vurdering, herunder investeringsanalyser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (7). Eksterne gennemgange af europæiske grønne obligationer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (8) og eksterne gennemgange og andenpartsudtalelser om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, bæredygtighedsrelaterede obligationer, og obligationer, lån og andre typer gældsinstrumenter, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, bør også være uden for nærværende forordnings anvendelsesområde, i det omfang sådanne eksterne gennemgange og andenpartsudtalelser ikke indeholder ESG-vurderinger udstedt af den eksterne kontrollant eller afgiveren af andenpartsudtalelsen. Eksterne gennemgange omfatter vurderinger af oplysninger forud for udstedelsen, såsom faktabladet for europæiske grønne obligationer eller rammer for obligationer, der markedsføres som bæredygtige, såvel som gennemgange af oplysninger efter udstedelsen, såsom europæiske grønne obligationers tildelingsrapporter og europæiske grønne obligationers konsekvensrapporter og rapporter om obligationer, der markedsføres som bæredygtige. Desuden bør nærværende forordning ikke finde anvendelse på vurderinger, der udelukkende er udviklet med henblik på akkrediterings- eller certificeringsprocesser, da sådanne vurderinger ikke er rettet mod investeringsanalyse, finansiel analyse, investeringsbeslutningstagning eller finansiel beslutningstagning. Endelig bør nærværende forordning ikke finde anvendelse på ESG-mærkningsaktiviteter, forudsat at mærkningerne, der tildeles enheder, finansielle instrumenter eller produkter, ikke omfatter oplysninger om en ESG-vurdering.

(19)

Endvidere bør denne forordning ikke finde anvendelse på vurderinger udstedt af medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), når sådanne vurderinger ikke offentliggøres eller formidles med kommercielle formål. Denne begrænsning af anvendelsesområdet er for at sikre, at denne forordning ikke utilsigtet påvirker ESCB-foranstaltninger, der har til formål at varetage klimahensyn eller andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn inden for rammerne af ESCB's pengepolitiske sikkerhedsstillelse, når ESCB forfølger sit primære mål om at fastholde prisstabilitet og med forbehold af dette mål at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen.

(20)

Hvis en virksomhed eller finansiel institution offentliggør oplysninger om sine egne eller sin værdikædes bæredygtighedsindvirkninger, -risici og -muligheder, bør sådanne oplysninger ikke betragtes som en ESG-vurdering i henhold til denne forordning.

(21)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på individuelle ESG-vurderinger udstedt efter en individuel bestilling og udelukkende til den person, der afgav bestillingen, og som ikke er bestemt til offentliggørelse eller formidling pr. abonnement eller på anden vis. Denne forordning bør heller ikke finde anvendelse på ESG-vurderinger, der er udstedt af regulerede finansielle virksomheder i Unionen udelukkende til interne formål eller virksomheds- eller gruppeintern levering af finansielle tjenesteydelser og produkter.

(22)

For yderligere at forbedre det indre markeds funktion og investorbeskyttelsesniveauet er det vigtigt at sikre tilstrækkelig og konsekvent gennemsigtighed med hensyn til ESG-vurderinger, der udstedes af regulerede finansielle virksomheder i Unionen og indgår i deres finansielle produkter eller tjenesteydelser, når sådanne vurderinger offentliggøres og derfor er synlige for tredjeparter. Investorer bør modtage tilstrækkelige oplysninger om de metoder, der ligger til grund for ESG-vurderingerne, som bør offentliggøres i markedsføringskommunikationen. Denne forordning bør derfor også supplere de oplysningsforpligtelser vedrørende markedsføringskommunikation, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (9). De samme oplysninger bør også kræves af andre regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der offentliggør en ESG-vurdering udstedt af den pågældende regulerede finansielle virksomhed over for en tredjepart som en del af deres markedsføringskommunikation, bortset fra hvor den er omfattet af forordning (EU) 2019/2088. Investorer bør via et link til webstedet for den regulerede finansielle virksomhed i Unionen modtage de samme oplysninger som dem, der kræves af ESG-vurderingsleverandørerne i henhold til punkt 1 i bilag III til nærværende forordning, samtidig med at der tages hensyn til indholdet af de oplysninger, som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere allerede har offentliggjort i henhold til forordning (EU) 2019/2088. Andre regulerede finansielle virksomheder i Unionen bør offentliggøre de samme oplysninger under hensyntagen til de forskellige typer finansielle produkter, deres karakteristika og forskellene mellem dem samt behovet for at undgå overlapning med oplysninger, der allerede er offentliggjort i henhold til andre gældende reguleringsmæssige krav. Generelt bør enhver overlapning af de gældende oplysningskrav undgås. Med samme formål bør regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der udsteder ESG-vurderinger og indarbejder disse vurderinger i finansielle produkter eller tjenesteydelser, som de tilbyder tredjeparter, udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde.

(23)

Nonprofitorganisationer, der udsteder ESG-vurderinger til ikkekommercielle formål, og som offentliggør disse vurderinger gratis, bør ikke anses for omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. De bør dog bestræbe sig på at integrere de gennemsigtighedskrav, der er fastsat i denne forordning, hvor det er relevant. Hvis nonprofitorganisationer pålægger vurderede elementer og udstedere af vurderede elementer at indberette data eller at blive vurderet gennem deres platform, eller hvis de pålægger brugerne af ESG-vurderinger at få adgang til oplysninger om ESG-vurderingerne, bør de være underlagt kravene i denne forordning.

(24)

Fysiske personer, herunder akademikere og journalister, der offentliggør og formidler ESG-vurderinger til ikkekommercielle formål, bør ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(25)

Kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber m.fl. er, for at kunne vurdere virksomhedernes ESG-profil og som led i deres bæredygtige investerings- og finansieringsbeslutningsprocesser, afhængige af både eksterne ESG-vurderinger og eksterne ESG-dataprodukter. De finansielle institutioner bør bære ansvaret i tilfælde af beskyldninger om grønvaskning vedrørende deres finansielle produkter, mens formidlingen af ESG-oplysninger om enheder eller finansielle produkter, der er baseret på egne eller etablerede metoder, og som bl.a. omfatter datasæt om emissioner og data om ESG-kontroverser, bør ikke være omfattet af denne forordning. Kommissionen bør foretage en gennemgang af denne forordning for at vurdere, om det fastlagte anvendelsesområde er tilstrækkeligt til at sikre investorernes og forbrugernes tillid til de finansielle produkters og tjenesteydelsers bæredygtighedspræstationer. Kommissionen bør om nødvendigt overveje at udvide sættet af ESG-dataprodukter og leverandører af ESG-dataprodukter, der er omfattet af denne forordning.

(26)

Det er vigtigt at fastsætte regler, der sikrer, at ESG-vurderinger, der leveres af ESG-vurderingsleverandører, der er godkendt i Unionen, er af passende kvalitet, er underlagt passende krav, der anerkender, at der findes forskellige forretningsmodeller, og sikrer markedsintegriteten. Disse regler vil finde anvendelse på generelle ESG-vurderinger, der tager højde for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, og på vurderinger, der kun vurderer en enkelt miljømæssig, social eller ledelsesmæssig faktor eller underkomponent af en sådan faktor. Der skal gives særskilte E-, S- og G-vurderinger (hhv. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold) i stedet for en enkelt ESG-vurdering, der aggregerer E-, S- og G-faktorerne. Hvis ESG-vurderingsleverandører beslutter at levere aggregerede vurderinger, bør de fremlægge den sats og vægt, der tildeles hver E-, S- og G-kategori, og præsentere denne oplysning på en måde, der sikrer, at hver af disse kategorier kan sammenlignes med de andre.

(27)

Da der anvendes ESG-vurderinger fra leverandører, der er etableret uden for Unionen, og for at sikre markedsintegritet, investorbeskyttelse og korrekt håndhævelse af denne forordning, er det nødvendigt at indføre krav, på grundlag af hvilke ESG-vurderingsleverandører, der er etableret uden for Unionen, kan udbyde deres tjenester i Unionen. Der foreslås derfor tre mulige ordninger for ESG-vurderingsleverandører, der er etableret uden for Unionen: ækvivalens, validering og anerkendelse. Som en regel bør tilsyn og regulering i et tredjeland være ækvivalent med Unionens tilsyn og regulering af ESG-vurderinger. Derfor bør ESG-vurderinger, der leveres af en ESG-vurderingsleverandør, der er etableret uden for Unionen og meddelt tilladelse eller registreret som sådan i et tredjeland, kun udbydes i Unionen, hvis Kommissionen har truffet en positiv afgørelse om ækvivalensen af tredjelandsordningen. For at undgå enhver negativ indvirkning som følge af en mulig pludselig ophør af udbuddet i Unionen af ESG-vurderinger fra en ESG-vurderingsleverandør, der er etableret uden for Unionen, er det imidlertid nødvendigt at indføre visse andre ordninger, nemlig for validering og anerkendelse. Enhver ESG-vurderingsleverandør med en gruppestruktur bør kunne anvende valideringsordningen med henblik på ESG-vurderinger, der er udviklet uden for Unionen. Med henblik herpå bør den inden for gruppestrukturen etablere en godkendt ESG-vurderingsleverandør i Unionen. Denne godkendte ESG-vurderingsleverandør bør sikre, at udstedelsen og formidlingen af validerede ESG-vurderinger opfylder krav, der er mindst lige så strenge som kravene i denne forordning. Desuden bør udbyderen af ESG-vurderinger, der er etableret i Unionen, besidde den nødvendige ekspertise til at overvåge udstedelsen og formidlingen af ESG-vurderinger fra den leverandør, der er etableret uden for Unionen, og der bør være en objektiv begrundelse for, at de validerede vurderinger udstedes af en leverandør, der er etableret uden for Unionen. Kravet om at påvise overensstemmelse med denne forordning bør ikke dokumenteres for hver enkelt valideret ESG-vurdering, men snarere for de overordnede metoder og procedurer, som leverandøren af ESG-vurderinger har indført. For deres vedkommende bør ESG-vurderingsleverandører, der er kategoriseret som små virksomheder eller små grupper i henhold til kriteriet fastsat i direktiv 2013/34/EU (»små ESG-vurderingsleverandører«) kunne drage fordel af anerkendelsesordningen. Hvis en ESG-vurderingsleverandør, der er etableret uden for Unionen, er underlagt tilsyn i et tredjeland, bør der indføres passende samarbejdsordninger for at sikre effektiv udveksling af oplysninger med den relevante kompetente myndighed i tredjelandet.

(28)

Begrebet etablering omfatter enhver reel og effektiv aktivitet, der udøves gennem stabile ordninger. Ved afgørelsen af, om en enhed, der er etableret uden for Unionen, har et etableringssted i en medlemsstat, er det relevant at tage hensyn til ordningernes grad af stabilitet, den faktiske udøvelse af aktiviteter i Unionen og den særlige karakter af de økonomiske aktiviteter og tjenesteydelser, der leveres.

(29)

Unionen repræsenterer et af de vigtigste markeder for ESG-vurderinger. Det er også en af de første jurisdiktioner, der regulerer gennemsigtigheden og integriteten i forbindelse med ESG-vurderinger. Kommissionen bør fortsat samarbejde med internationale partnere for at fremme konvergensen af de regler, som finder anvendelse på ESG-vurderingsleverandører.

(30)

For at sikre et højt niveau af investor- og forbrugertillid i det indre marked bør det kræves at ESG-vurderingsleverandører, der leverer ESG-vurderinger i Unionen, er godkendte. Det er derfor nødvendigt at fastsætte harmoniserede betingelser for en sådan godkendelse og proceduren for meddelelse, afvisning, suspension og tilbagetrækning af en sådan godkendelse. Godkendte ESG-vurderingsleverandører bør uden unødigt ophold underrette ESMA om enhver væsentlig ændring af betingelserne for deres første godkendelse. Væsentlige ændringer omfatter åbning eller lukning af en filial i Unionen. For at skabe større klarhed for ESG-vurderingsleverandører bør ESMA præcisere, hvad der udgør en væsentlig ændring, ved at udstede retningslinjer med henblik herpå.

(31)

For at sikre et højt informationsniveau for investorer og andre brugere af ESG-vurderinger bør oplysninger om ESG-vurderinger og ESG-vurderingsleverandører stilles til rådighed på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (10).

(32)

For at sikre kvaliteten og pålideligheden af ESG-vurderinger bør ESG-vurderingsleverandørerne anvende vurderingsmetoder, der er stringente, systematiske, uafhængige og kan berettiges, og som virker kontinuerligt og på transparent vis. ESG-vurderingsleverandører bør tilskyndes til at behandle begge aspekter af princippet om dobbelt væsentlighed. ESG-vurderingsleverandørerne bør løbende og mindst en gang om året gennemgå ESG-vurderingsmetoderne, under hensyntagen til udviklingen i Unionen og på internationalt plan, som berører faktorerne E, S eller G. Det er dog væsentligt, at det overlades til ESG-vurderingsleverandørerne selv at fastlægge deres egne metoder i overensstemmelse med ovennævnte principper.

(33)

ESG-vurderingsleverandørerne bør offentliggøre oplysninger om de metoder, modeller og vigtigste vurderingsantagelser, som disse leverandører anvender i deres ESG-vurderingsaktiviteter og i hvert af deres ESG-vurderingsprodukter. I lyset af investorernes anvendelse af ESG-vurderinger bør vurderingsprodukterne klart oplyse, hvilken dimension af princippet om dobbelt væsentlighed vurderingen berører, nemlig om det er både den væsentlige finansielle risiko for det vurderede element eller udstederen af det vurderede element og den væsentlige påvirkning af miljøet og samfundet generelt fra det vurderede element eller udstederen af det vurderede element, eller om den kun behandler et af disse forhold. ESG-vurderingsleverandører bør også klart oplyse, om vurderingen vedrører andre dimensioner. Af samme grund bør ESG-vurderingsleverandører give nærmere oplysninger om metoderne, modellerne og de vigtigste vurderingsantagelser til brugere af ESG-vurderinger. Disse oplysninger bør sætte brugerne af ESG-vurderinger i stand til selv at udvise den fornødne omhu, når de vurderer, om de skal stole på disse ESG-vurderinger. Offentliggørelsen af oplysninger om metoder, modeller og de vigtigste vurderingsantagelser bør dog ikke afsløre følsomme forretningsmæssige oplysninger eller hindre innovation. ESG-vurderingsleverandører bør oplyse, om de har taget hensyn til E-, S- eller G-faktorer eller til en aggregeret kombination af disse, hvilken vurdering der tillægges hver relevant faktor, og hvilken vægtning der tillægges hver af disse faktorer i aggregeret form. ESG-vurderingsleverandører bør også oplyse begrænsningerne på de informationer, de har til rådighed, og begrænsningerne i den anvendte metode, f.eks. når de kun vurderer en af de to dimensioner af princippet om dobbelt væsentlighed, eller når ESG-vurderingen udtrykkes i absolut eller relativ værdi. De bør også offentliggøre oplysninger om ethvert muligt samarbejde med interessenter til det vurderede element eller udstederen af det vurderede element.

(34)

For at sikre et tilstrækkelig højt kvalitetsniveau anbefales det, at ESG-vurderingerne tager hensyn til Unionens mål og internationale standarder for hver faktor. ESG-vurderingsleverandører bør som sådan give oplysninger om, hvorvidt ESG-vurderingen tager hensyn til målene og hensigterne i relevante internationale aftaler, herunder dem i Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«) godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (11), for så vidt angår E-faktoren, overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger for så vidt angår S-faktoren og tilpasningen til internationale standarder for skatteunddragelse og skatteundgåelse for så vidt angår G-faktoren.

(35)

Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) 2019/2088 og (EU) 2020/852 (12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (13) udgør skelsættende lovgivningsmæssige initiativer, der skal øge tilgængeligheden, kvaliteten og ensartetheden af ESG-krav i hele værdikæden for deltagere på det finansielle marked, der bidrager til forbedring af kvaliteten af ESG-vurderinger.

(36)

Denne forordning bør ikke gribe ind i ESG-vurderingsmetodologier eller indholdet af ESG-vurderingers. Mangfoldighed med hensyn til ESG-vurderingsleverandørers metoder sikrer, at de forskelligartede krav til ESG-vurderingsbrugerne kan opfyldes, og fremmer konkurrencen på markedet.

(37)

Selv om en ESG-vurderingsleverandør bør kunne anvende overensstemmelse med den taksonomi, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, som en relevant faktor eller central præstationsindikator i sin vurderingsmetode, bør ESG-vurderinger inden for nærværende forordnings anvendelsesområde ikke betragtes som ESG-mærker, der angiver eller giver sikkerhed for overholdelse eller tilpasning til forordning (EU) 2020/852 eller andre standarder.

(38)

ESG-vurderingsleverandørerne bør sikre, at de leverer ESG-vurderinger, der er uafhængige, upartiske, systematiske og af passende kvalitet. Det er vigtigt at indføre organisatoriske krav, der sikrer forebyggelse og afbødning af potentielle interessekonflikter. For at sikre ESG-vurderingsleverandørers uafhængighed bør de undgå situationer med interessekonflikter og håndtere sådanne konflikter på passende vis, hvis de er uundgåelige. ESG-vurderingsleverandørerne bør oplyse om eventuelle interessekonflikter i god tid. De bør ligeledes føre registre over alle alvorlige trusler for deres uafhængighed eller uafhængigheden af deres ansatte og andre personer, der beskæftiger sig med vurdering, og de beskyttelsesforanstaltninger, der træffes for at imødegå disse trusler. For at undgå potentielle interessekonflikter bør ESG-vurderingsleverandører desuden ikke have lov til inden for den samme enhed at udbyde en række andre aktiviteter, herunder konsulenttjenester, kreditvurderinger, benchmarks, investeringsaktiviteter, revision, kreditinstitutionsaktiviteter eller forsikrings- og genforsikringsaktiviteter. Endelig bør ESG-vurderingsleverandører for til enhver tid at forebygge, identificere, eliminere eller håndtere og oplyse om eventuelle interessekonflikter og sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden af ESG-vurderings- og gennemgangsprocessen fastlægge passende interne politikker og procedurer for ansatte og andre personer, der er involveret i vurderingsprocessen. Disse politikker og procedurer bør især omfatte interne kontrolmekanismer og en overvågningsfunktion.

(39)

For at imødegå risikoen for interessekonflikter bør visse aktiviteter tilbydes fra separate juridiske enheder. Nogle af disse aktiviteter kan imidlertid tilbydes fra inden for den samme juridiske enhed, hvis de berørte ESG-vurderingsudbydere har tilstrækkelige foranstaltninger og procedurer til at sikre, at hver enkelt aktivitet udøves selvstændigt, og til at undgå at skabe potentielle risici for interessekonflikter i beslutningstagningen inden for deres ESG-vurderingsaktiviteter. En sådan undtagelse bør ikke være mulig for kreditvurderingsaktiviteter og for revisions- og konsulentvirksomhed. Konsulentvirksomhed omfatter udvikling af bæredygtighedsstrategier og strategier til styring af bæredygtighedsrisici eller -virkninger. Med hensyn til aktiviteten med levering af benchmarks bør ESMA vurdere, om de foranstaltninger, som ESG-vurderingsleverandøren har foreslået, er hensigtsmæssige og tilstrækkelige med hensyn til de potentielle risici for interessekonflikter. En sådan vurdering bør tage hensyn til, om benchmarkadministratoren tilbyder benchmarks, der forfølger bæredygtighedsmål, og navnlig EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (14).

(40)

ESG-vurderingsleverandører bør sikre, at deres ansatte og andre personer, der er involveret i vurderingsprocessen, ikke deltager i eller på anden måde påvirker fastsættelsen af en ESG-vurdering af et vurderet element, hvis der er noget som helst bevis for selvrevision, egeninteresse, støttevirksomhed eller fortrolige forbindelser som følge af finansielle, personlige, forretningsmæssige forhold, ansættelsesforhold eller andre forhold mellem disse personer og det vurderede element eller udstederen af et vurderet element, på baggrund af hvilke en objektiv, rationel og velorienteret tredjepart under hensyn til de trufne sikkerhedsforanstaltninger ville konkludere, at disse personers uafhængighed er undergravet. Hvis et vurderet element eller en udsteder af et vurderet element i den periode, hvor ansatte hos ESG-vurderingsleverandører eller andre personer, der er involveret i vurderingsprocessen, er en del af vurderingsaktiviteterne, fusionerer med eller erhverver en anden enhed, identificerer og evaluerer disse personer alle nuværende eller nylige interesser eller forbindelser, der under hensyntagen til de tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger kan bringe disse personers uafhængighed og mulighed for fortsat at være involveret i vurderingsaktiviteterne efter den faktiske dato for fusionen eller overtagelsen i fare.

(41)

For at skabe større klarhed og øge tilliden til ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter er det nødvendigt at fastsætte krav til det løbende tilsyn med ESG-vurderingsleverandører i Unionen. I lyset af de væsentlige ligheder mellem kreditvurderingsbureauers og ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter, den dermed forbundne tætte tilpasning af centrale aspekter af regelsættet for ESG-vurderingsleverandører til de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for kreditvurderingsbureauer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (15), og for at sikre en harmoniseret anvendelse af nærværende forordning samt ensartet tilsyn, anses det for tilrådeligt i betragtning af den beslutning, der er truffet i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 om at overdrage tilsynet til ESMA, også at overlade tilsynet med ESG-vurderingsleverandører til ESMA. Det forhold, at nærværende forordning betror ESMA tilsyn danner ikke præcedens og bør ikke fortolkes som noget, der skaber en praksis eller politik for fordeling af tilsynsopgaver i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

(42)

ESG-vurderinger anvendes ikke kun i sektoren for finansielle tjenesteydelser, men også i forbindelse med indkøb og forsyningskæder. Derfor bør ESMA i sit tilsyn med ESG-vurderingsleverandører skelne mellem ESG-vurderingsleverandører i sektoren for finansielle tjenesteydelser og sektorer for ikke-finansielle tjenesteydelser.

(43)

ESMA bør kunne anmode om alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre sine tilsynsopgaver effektivt. ESMA bør derfor kunne anmode om sådanne oplysninger fra ESG-vurderingsleverandører, personer, der er involveret i aktiviteter vedrørende ESG-vurderingsaktiviteter, vurderede elementer og udstedere af vurderede elementer, tredjeparter, som ESG-vurderingsleverandørerne har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter til, og personer, som på anden vis har tæt og væsentlig tilknytning til eller er forbundet med ESG-vurderingsleverandører eller ESG-vurderingsaktiviteter og retlige repræsentanter udpeget under anerkendelsesordningen.

(44)

ESMA bør være i stand til at udføre sine tilsynsopgaver, og navnlig at tvinge ESG-vurderingsleverandører til at bringe en overtrædelse til ophør, at levere fuldstændige og korrekte oplysninger eller at underkaste sig en undersøgelse eller et kontrolbesøg på stedet. For at sikre, at ESMA er i stand til at udføre disse tilsynsopgaver, bør den kunne pålægge bøder og tvangsbøder.

(45)

ESMA bør i betragtning af sin rolle som Unionens myndighed med at godkende og føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandører udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, og forelægge dem for Kommissionen. ESMA bør yderligere præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for godkendelse af ESG-vurderingsleverandører. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage sådanne reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af en delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(46)

ESMA bør i forbindelse med at godkende og føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandører kunne opkræve tilsynsbelagte enheder tilsynsgebyrer. Sådanne gebyrer bør stå i et rimeligt forhold til og være passende i forhold til ESG-vurderingsleverandørernes størrelse og omfanget af deres tilsyn.

(47)

Med henblik på præcisering af yderligere tekniske elementer i denne forordning bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelser til at præcisere proceduren for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser, bestemmelser om opkrævning af bøder eller tvangsbøder og nærmere regler om forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af bøder og tvangsbøder, og for så vidt angår gebyrernes art, de sager, for hvilke der skal betales gebyrer, gebyrernes størrelse og den måde, hvorpå disse gebyrer skal betales. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (16). Navnlig for at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa- Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

Det er nødvendigt at have en række foranstaltninger på plads til støtte for små ESG-vurderingsleverandører for at sætte dem i stand til at fortsætte deres aktiviteter eller komme ind på markedet efter denne forordnings anvendelsesdato. På denne baggrund bør der indføres en midlertidig ordning for at lette små ESG-vurderingsleverandørers markedsadgang og støtte udviklingen af eksisterende små ESG-vurderingsleverandører, der allerede opererer i Unionen før denne forordnings ikrafttræden. I henhold til denne midlertidige ordning bør små ESG-vurderingsleverandører lade sig registrere hos ESMA for at opnå godkendelse til at virke i Unionen og bør kun være omfattet af bestemmelser i denne forordning om organisatoriske og transparensmæssige krav. ESMA bør have beføjelse til at anmode om oplysninger og til at foretage generelle undersøgelser og kontrolbesøg på stedet samt til at vedtage administrative foranstaltninger. ESMA bør også sikre, at risici for omgåelse af denne forordning undgås, navnlig ved at forhindre små virksomheder i mellemstore eller store grupper i henhold til kriteriet fastsat i direktiv 2013/34/EU i at drage fordel af den midlertidige ordning. Når denne midlertidige ordning udløber, bør disse små ESG-vurderingsleverandører ansøge om godkendelse til at virke i Unionen og være omfattet af forholdsmæssige ledelseskrav og af tilsynsgebyrer, der står i et rimeligt forhold til den pågældende ESG-vurderingsleverandørs årlige nettoomsætning.

(49)

Hvis et element, en udsteder af et element eller en investor søger en ESG-vurdering fra mindst to ESG-vurderingsleverandører, kan den overveje at udpege mindst én ESG-vurderingsleverandør med en markedsandel af ESG-vurderingsaktiviteter på højst 10 % i Unionen.

(50)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte en konsistent og effektiv ordning for at adressere mangler og sårbarheder i forbindelse med ESG-vurdering, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(51)

Denne forordning finder anvendelse med forbehold af artikel 101 og 102 i TEUF.

(52)

Den Europæiske Centralbank afgav initiativudtalelse den 4. oktober 2023 —