European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/2990

3.12.2024

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/2990

af 21. november 2024

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det stabiliserings- og associeringsråd, der er nedsat ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, til en afgørelse om fastsættelse af de generelle betingelser for oprindelsesbeviser, der udstedes elektronisk i henhold til artikel 17, stk. 4, i tillæg A til protokol 2 til nævnte aftale

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved afgørelse (EU, Euratom) 2015/998 (1) truffet af Rådet og Kommissionen og trådte i kraft den 1. juni 2015.

(2)

I henhold til aftalens artikel 117 kan stabiliserings- og associeringsrådet, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 115, (»stabiliserings- og associeringsrådet«) træffe afgørelser inden for aftalens anvendelsesområde.

(3)

Stabiliserings- og associeringsrådet skal på sit næste møde træffe en afgørelse om fastsættelse af de generelle betingelser for oprindelsesbeviser, der udstedes elektronisk.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i stabiliserings- og associeringsrådet, bør fastlægges, da stabiliserings- og associeringsrådets afgørelse vil have retsvirkninger.

(5)

Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2013/94/EU (2) og trådte for Unionens vedkommende i kraft den 1. maj 2012. Ved afgørelse (EU) 2019/2198 (3) støttede Rådet en ændring af konventionen, hvor der blev fastsat et nyt sæt moderniserede og mere fleksible oprindelsesregler (»ændringen af konventionen«). Ændringen af konventionen træder i kraft den 1. januar 2025.

(6)

På det tekniske møde i Bruxelles den 5. februar 2020 blev flertallet blandt de kontraherende parter i konventionen enige om at gennemføre et sæt alternative oprindelsesregler, der bygger på ændringen af konventionen, på bilateral overgangsbasis (»overgangsreglerne«). Overgangsreglerne finder anvendelse parallelt med konventionens regler, indtil ændringen af konventionen træder i kraft.

(7)

Anvendelsen af overgangsreglerne sikrer tilpasning af handelsstrømmene og toldpraksis, indtil ændringen af konventionen træder i kraft.

(8)

Siden den 1. september 2021 er et antal bilaterale protokoller om oprindelsesregler mellem flere af konventionens kontraherende parter (4) trådt i kraft, således at overgangsreglerne finder anvendelse, indtil ændringen af konventionen træder i kraft. For så vidt angår Bosnien-Hercegovina blev protokol 2 til aftalen erstattet af en ny protokol 2 ved afgørelse nr. 1/2023 vedtaget af Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Bosnien-Hercegovina (5). Overgangsreglerne er fastsat i tillæg A til den nye protokol 2.

(9)

Overgangsreglernes to hovedformål er for det første at fastsætte mindre strenge regler, hvilket gør det lettere for varer at opnå præferenceoprindelsesstatus, og for det andet at gøre det muligt at anvende oprindelsesbeviser, der er blevet udstedt og/eller indgivet elektronisk.

(10)

Unionen og Bosnien-Hercegovina er blevet enige om at anvende artikel 17, stk. 4, i tillæg A til protokol 2 til aftalen for så vidt angår oprindelsesbeviser, der udstedes elektronisk. Der bør derfor fastlægges en ramme af generelle betingelser for oprindelsesbeviser, der udstedes elektronisk.

(11)

Den holdning, som Unionen skal indtage i stabiliserings- og associeringsrådet, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på næste møde i det stabiliserings- og associeringsråd, der er nedsat ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (»aftalen«), til en afgørelse om fastsættelse af de generelle betingelser for oprindelsesbeviser, der udstedes elektronisk i henhold til artikel 17, stk. 4, i tillæg A til protokol 2 til nævnte aftale, baseres på det udkast til afgørelse vedtaget af stabiliserings- og associeringsrådet, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen og udløber den 31. december 2025.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2024.

På Rådets vegne

SZIJJÁRTÓ P.

Formand


(1)  Rådets og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/998 af 21. april 2015 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (EUT L 164 af 30.6.2015, s. 548).

(2)  Rådets afgørelse 2013/94/EU af 26. marts 2012 om indgåelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (EUT L 54 af 26.2.2013, s. 3).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2019/2198 af 25. november 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, som er oprettet ved den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, for så vidt angår ændring af konventionen (EUT L 339 af 30.12.2019, s. 1).

(4)  Den Europæiske Union, Island, Det Schweiziske Forbund (herunder Liechtenstein), Kongeriget Norge, Færøerne, Staten Israel, Det Hashemitiske Kongerige Jordan, Palæstina (denne betegnelse skal ikke forstås som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål), Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring), Republikken Nordmakedonien, Republikken Serbien, Montenegro, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine.

(5)  Afgørelse nr. 1/2023 vedtaget af Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Bosnien-Hercegovina den 11. december 2023 om ændring af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side ved erstatning af dens protokol 2 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoder for administrativt samarbejde [2024/245] (EUT L, 2024/245, 18.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/245/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2990/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)