European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven

2024/2941

11.12.2024

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2024/2941

af 14. november 2024

om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2024/31)

(omarbejdning)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 26.4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34) (1) har flere gange undergået betydelige ændringer. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør retningslinjen omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

I henhold til artikel 26.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) udarbejder direktionen en konsolideret balance for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) til analytiske og operationelle formål, og med henblik herpå fastlægger denne retningslinje de principper og regler, der gælder for de nationale centralbanker i forbindelse med Eurosystemets ordning for bogføring og regnskabsrapportering.

(3)

Disse principper og regler bør sammen med deres anvendelsesområde fastsætte de vigtigste kvalitative karakteristika, grundlæggende regnskabsmæssige antagelser og metoder, der ligger til grund for Eurosystemets ordning for bogføring og regnskabsrapportering.

(4)

Reglerne om sammensætning og værdiansættelse bør give de nationale centralbanker mulighed for i deres balancer at foretage en hensættelse til dækning af finansielle risici. Balanceposten »Risikohensættelser« bør give mulighed for separat registrering i den årlige balance af hensættelser til risici, der ikke er realiseret. Derudover oplysninger om: a) eurosedler i omløb, b) renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender og forpligtelser som følge af eurosedlers fordeling i Eurosystemet og c) monetære indtægter bør harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber.

(5)

Indtægter skal indregnes i det regnskabsår, hvor de optjenes. Realiserede gevinster og tab bør registreres i resultatopgørelsen. Urealiserede gevinster bør ikke bogføres som indtægter, men overføres direkte til en revalueringskonto. Urealiserede tab ultimo året bør indregnes i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster, der er akkumuleret på den tilsvarende revalueringskonto.

(6)

De nationale centralbanker bør indberette data for Eurosystemets regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med de principper og regler, der er fastsat i denne retningslinje —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

1.   I denne retningslinje gælder følgende:

a)

»national centralbank« eller »NCB«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

b)

»Eurosystemets bogførings- og regnskabsrapporteringsformål«: de formål, med henblik på hvilke ECB udarbejder de i bilag I anførte balancer i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 15 og 26

c)

»den rapporterende enhed«: ECB eller en national centralbank

d)

»den kvartalsvise revalueringsdato«: datoen for den sidste kalenderdag i et kvartal

e)

»året, hvor der indføres eurosedler og -mønter«: en periode på 12 måneder fra den dato, hvor eurosedler og -mønter opnår status som lovligt betalingsmiddel i en medlemsstat, der har euroen som valuta

f)

»seddelfordelingsnøgle«: de procentsatser, som fås ved at medtage ECB’s andel af summen af udstedte eurosedler og anvende kapitalindskudsnøglen på de nationale centralbankers andel i den nævnte sum i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/29 (2)

g)

»konsolidering«: den regnskabsmetode, hvorved regnskabstal for flere selvstændige juridiske enheder aggregeres, som om de udgjorde en enhed

h)

»kreditinstitut«: enten a) et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), som er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed, eller b) et andet kreditinstitut som defineret i traktatens artikel 123, stk. 2, som er underlagt kontrol efter normer, der er sammenlignelige med tilsyn af en kompetent myndighed.

2.   Definitioner af andre tekniske termer, der anvendes i denne retningslinje, er fastsat i ordlisten, der er vedhæftet som bilag II.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne retningslinje anvendes af ECB og de nationale centralbanker til Eurosystemets bogførings- og regnskabsrapporteringsformål.

2.   Denne retningslinjes anvendelsesområde er begrænset til Eurosystemets ordning for bogføring og regnskabsrapportering som foreskrevet i ESCB-statutten. Den finder derfor ikke anvendelse på de nationale centralbankers nationale beretninger og regnskaber. For at opnå sammenhæng og sammenlignelighed mellem Eurosystemets ordning og de nationale ordninger henstilles det, at de nationale centralbanker i deres nationale beretninger og regnskaber i videst mulig udstrækning følger de regler, der er fastsat i denne retningslinje.

Artikel 3

Kvalitetskriterier

Følgende kvalitetskriterier skal være opfyldt:

1)

Økonomisk realitet og transparens: Bogføringsmetoderne og regnskabsrapporteringen skal afspejle de reelle økonomiske forhold, være gennemsigtige og opfylde de kvalitative krav til forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Transaktioner behandles og præsenteres i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke kun efter juridisk form.

2)

Forsigtighedsprincippet: Værdiansættelsen af aktiver og passiver samt resultatføringen foretages i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Dette indebærer i denne retningslinje, at urealiserede gevinster ikke indregnes som indtægter i resultatopgørelsen, men registreres direkte på en revalueringskonto, og at urealiserede tab ultimo året indregnes i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster, som er bogført på den tilsvarende revalueringskonto. Skjulte reserver eller bevidst urigtig angivelse af poster i balancen eller resultatopgørelsen er ikke i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

3)

Væsentlighedsprincippet: Afvigelser fra bogføringsreglerne, herunder sådanne, som påvirker de enkelte nationale centralbankers og ECB's resultatopgørelse, er ikke tilladt, medmindre de med rimelighed kan betragtes som uvæsentlige i den overordnede sammenhæng og i præsentationen af den rapporterende enheds regnskaber.

4)

Konsekvens og sammenlignelighed: Kriterierne for værdiansættelse af balanceposter og bogføring af indtægter anvendes konsekvent, for så vidt angår ensartethed og kontinuitet i opstillingen inden for Eurosystemet, for at sikre, at dataene i regnskabsopgørelserne er sammenlignelige.

Artikel 4

Grundlæggende regnskabsprincipper

Der gælder følgende grundlæggende regnskabsprincipper:

1)

Going concern-princippet: Regnskabet udfærdiges efter going concern-princippet.

2)

Periodiseringsprincippet: Indtægter og udgifter medtages i den regnskabsperiode, hvor de optjenes eller påløber, og ikke i den periode, hvor de modtages eller betales.

3)

Begivenheder efter balancetidspunktet: Aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der finder sted mellem årsregnskabets balancedag og den dag, hvor regnskaberne godkendes af de kompetente organer, såfremt de pågældende begivenheder påvirker størrelsen af aktiverne eller passiverne på balancetidspunktet. Der foretages ikke justeringer af aktiver og passiver, men gives oplysning om begivenheder efter balancetidspunktet, hvis de ikke påvirker værdien af aktiverne eller passiverne på balancetidspunktet, men er af en sådan betydning, at manglende oplysning vil forringe muligheden for, at brugerne af regnskaberne kan foretage korrekte vurderinger og træffe hensigtsmæssige beslutninger.

Artikel 5

Periodiseringsprincippet og kontant-/afviklingsprincippet

1.   Periodiseringsprincippet anvendes som grundlag for registreringen af valutatransaktioner, finansielle instrumenter i fremmed valuta og relaterede periodeafgrænsningsposter. Der er udviklet to forskellige teknikker til gennemførelse af dette princip:

a)

den »almindelige metode«, der er angivet i kapitel III og IV samt bilag III og

b)

den »alternative metode«, der er angivet i bilag III.

2.   Værdipapirtransaktioner omfattende kapitalandele i fremmed valuta kan fortsat bogføres i overensstemmelse med kontant-/afviklingsprincippet. De relaterede påløbne renter, herunder over- og underkurs, bogføres dagligt fra spotafviklingsdatoen.

3.   De nationale centralbanker kan anvende enten periodiseringsprincippet eller kontant-/afviklingsprincippet til at registrere specifikke transaktioner, finansielle instrumenter og relaterede påløbne renter i euro.

4.   Med undtagelse af regnskabsjusteringer ultimo kvartalet og året og poster under »Andre aktiver« og »Andre forpligtelser« skal beløb opgjort som en del af den daglige regnskabsrapportering til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering kun vise kontantbevægelser i balanceposterne. Ved udgangen af hvert kvartal og hvert år skal afskrivningen og det eventuelle indekseringsbeløb, der skal betales ved udløb som en del af hovedstolen på indeksobligationer, også indregnes i værdipapirernes bogførte værdi.

Artikel 6

Indregning af aktiver og passiver

Et finansielt eller andet aktiv eller passiv indregnes kun i den rapporterende enheds balance, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

1)

Det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning til aktiv- eller passivposten vil tilgå henholdsvis fragå den rapporterende enhed.

2)

Alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning til aktivet eller passivet er principielt blevet overført til den rapporterende enhed.

3)

Aktivets anskaffelsespris eller værdi for den rapporterende enhed eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

KAPITEL II

REGLER FOR SAMMENSÆTNING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF BALANCEN

Artikel 7

Balancens sammensætning

Sammensætningen af ECB’s og de nationale centralbankers balance til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering baseres på opstillingen i bilag IV.

Artikel 8

Hensættelse til finansielle risici

Med behørig hensyntagen til beskaffenheden af de nationale centralbankers opgaver kan en national centralbank oprette en hensættelse for finansielle risici i sin balance. Den nationale centralbank træffer afgørelse om størrelsen og anvendelsen af hensættelsen på grundlag af et begrundet skøn over den nationale centralbanks risikoeksponering.

Artikel 9

Regler for værdiansættelse af balanceposter

1.   Gældende markedskurser og -priser anvendes ved værdiansættelsen af balancens poster, medmindre andet er angivet i bilag IV.

2.   Revalueringen af guld, valutainstrumenter, værdipapirer (andre end de værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, ikke-omsættelige værdipapirer og værdipapirer til pengepolitiske formål, der bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi), samt finansielle instrumenter, såvel balanceførte som ikke-balanceførte, foretages på den kvartalsvise revalueringsdato til markedets middelkurser og -priser. Dette er ikke til hinder for, at de rapporterende enheder kan foretage hyppigere revalueringer af deres porteføljer til interne formål, forudsat at de i løbet af kvartalet kun indberetter poster i deres balance til transaktionsværdien.

3.   Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering for guld, men et enkelt revalueringsbeløb for guld angives, baseret på europrisen pr. defineret vægtenhed guld som afledt af EUR/USD-kursen på den kvartalsvise revalueringsdato. Beholdninger i fremmed valuta, såvel balanceførte som ikke-balanceførte transaktioner, revalueres pr. valuta. Med henblik på denne artikel skal beholdninger af særlige trækningsrettigheder, herunder udvalgte individuelle valutabeholdninger, der ligger til grund for SDR-kurven, behandles som én beholdning. Hvad angår værdipapirer, skal revalueringen foretages pr. fondskode, dvs. samme ISIN-nummer/type, mens indbyggede optioner ikke vil blive udskilt med henblik på værdiansættelse. Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, eller som indgår i posten »Andre finansielle aktiver« eller »Øvrige«, skal behandles som særskilte beholdninger.

4.   Revalueringsposteringer tilbageføres ved udgangen af det efterfølgende kvartal, med undtagelse af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning. Transaktioner foretaget i løbet af kvartalet rapporteres til transaktionsprisen og -kursen.

5.   Omsættelige værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, skal behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes enten til deres markedspris eller til deres amortiserede anskaffelsesværdi (med fradrag af en evt. værdiforringelse), i overensstemmelse med pengepolitiske hensyn.

6.   Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes til den amortiserede anskaffelsespris (med fradrag af en evt. værdiforringelse). Samme behandling gælder for ikke-omsættelige værdipapirer. Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, kan sælges før udløbsdatoen, hvis et af følgende tilfælde indtræffer:

a)

Hvis den solgte mængde anses for ubetydelig i forhold til den samlede beholdning af værdipapirer holdt-til-udløb.

b)

Hvis værdipapirerne sælges inden for en måned før udløbsdato.

c)

Under særlige omstændigheder, såsom en betydelig forringelse af udstederens kreditværdighed.

Artikel 10

Tilbageførselsforretninger

1.   En tilbageførselsforretning udført under en genkøbsforretning registreres på balancens passivside som et indlån mod sikkerhedsstillelse, medens den post, der er stillet som sikkerhed, forbliver opført på balancens aktivside. Solgte værdipapirer, som skal tilbagekøbes som led i en genkøbsforretning, behandles af den rapporterende enhed, der skal tilbagekøbe dem, som om de pågældende aktiver stadig var en del af den værdipapirbeholdning, hvorfra de er solgt.

2.   En tilbageførselsforretning under en omvendt tilbagekøbsforretning registreres som et udlån mod sikkerhedsstillelse og opføres på balancens aktivside med lånets værdi. Værdipapirer, der erhverves som led i en omvendt tilbagekøbsforretning, revalueres ikke, og gevinster og tab, som opstår i forbindelse med dem, medtages ikke i resultatopgørelsen af den rapporterende enhed, der foretager udlånet.

3.   I forbindelse med værdipapirudlån forbliver værdipapirerne opført på overdragerens balance. Transaktioner med værdipapirudlån, hvor der stilles sikkerhed i form af kontanter, behandles på samme måde som genkøbsforretninger. Transaktioner med værdipapirudlån, hvor der stilles sikkerhed i form af værdipapirer, indregnes kun i balancen, hvis kontanterne:

a)

udveksles som led i afviklingsprocessen, og

b)

fortsat befinder sig på enten långivers eller låntagers konto.

Erhververen skal opføre en passivpost for tilbageførslen af værdipapirerne, hvis disse er blevet solgt i mellemtiden.

4.   Forretninger mod sikkerhed i guld behandles som genkøbsforretninger. Guldbetalinger i tilknytning til sådanne forretninger med sikkerhed registreres ikke i regnskaberne, og differencen mellem forretningens spotpris og terminspris periodiseres.

5.   Tilbageførselsforretninger udført under et automatisk værdipapirudlånsprogram (herunder værdipapirudlånstransaktioner) indregnes i balancen som minimum ultimo rapporteringsperioden, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, som er indbetalt til en konto hos den berørte nationale centralbank eller ECB, og disse kontanter endnu ikke er investeret.

Artikel 11

Omsættelige kapitalandele

1.   Denne artikel finder anvendelse på omsættelige kapitalandele, uanset om forretningen udføres direkte af en rapporterende enhed eller dennes befuldmægtigede, bortset fra aktiviteter udført for kapitalandele, investering i dattervirksomheder eller betydelige interesser.

2.   Omsættelige kapitalandele i fremmed valuta og angivet under »andre aktiver« optages ikke som en del af den samlede valutaposition, men af en særlig valutabeholdning. Beregningen af valutagevinst eller -tab i tilknytning hertil kan ske enten på grundlag af netto gennemsnitlige anskaffelsespriser eller gennemsnitlige anskaffelsespriser.

3.   Revalueringer af omsættelige kapitalandele skal ske i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3. Der foretages ikke netting mellem forskellige kapitalandele.

4.   Transaktioner registreres på balancen til transaktionsprisen.

5.   Mæglerkommission kan registreres enten som en transaktionsomkostning, som indregnes i aktivets pris, eller som en udgift i resultatopgørelsen.

6.   Dividendebeløbet ved køb indregnes i anskaffelsesprisen for de omsættelige kapitalandele. På dividendedagen kan dividendebeløbet ved køb behandles som en selvstændig post, indtil dividendebetalingen er modtaget.

7.   Periodeafgrænsning for dividende bogføres ikke ved udgangen af perioden, da den allerede er afspejlet i markedsprisen for kapitalandelene, bortset fra kapitalandele, som noteres uden dividende.

8.   Emissioner på basis af tegningsretter behandles som et selvstændigt aktiv på emissionstidspunktet. Anskaffelsesprisen opgøres med udgangspunkt i kapitalandelens eksisterende gennemsnitspris, nyanskaffelsens strike-pris og den forholdsmæssige andel af eksisterende og nye kapitalandele. Alternativt kan prisen for tegningsretten opgøres med udgangspunkt i dens markedsværdi, kapitalandelens eksisterende gennemsnitspris og kapitalandelens markedspris før emissionen.

Artikel 12

Omsættelige investeringsfonde

1.   Denne artikel finder anvendelse på omsættelige investeringsfonde, der opfylder følgende kriterier:

a)

de erhverves udelukkende til investeringsformål uden indflydelse på de daglige beslutninger om køb og salg

b)

investeringsstrategien og fondens mandat er fastlagt på forhånd, og alle vilkår og betingelser er kontraktmæssigt fastsat

c)

investeringens resultater vil blive evalueret som en enkelt investering i overensstemmelse med fondens investeringsstrategi

d)

fonden er en særskilt enhed, uanset dens juridiske form, og den forvaltes uafhængigt, herunder de daglige investeringsbeslutninger.

Med forbehold af kriterierne i litra a)-d) kan denne artikel også finde anvendelse på fonde til langsigtede personaleydelser, medmindre der anvendes andre regnskabsregler.

Med forbehold af kriterierne i litra a)-c) og i overensstemmelse med det kvalitative særpræg, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, kan denne artikel også finde anvendelse på aktieporteføljer, der ikke er særskilte juridiske enhed, men som forvaltes eksternt, og som fuldstændig replikerer en indeksreguleret fonds resultater. Med henblik på denne artikel betragtes sådanne aktieporteføljer som omsættelige investeringsfonde.

2.   Omsættelige investeringsfonde i fremmed valuta og angivet under »andre aktiver« optages ikke som en del af den samlede valutaposition, men af en særlig valutabeholdning. Beregningen af valutagevinst eller -tab i tilknytning hertil kan ske enten på grundlag af netto gennemsnitlige anskaffelsespriser eller gennemsnitlige anskaffelsespriser.

3.   Den nye værdiansættelse af omsættelige investeringsfonde foretages på nettobasis og ikke på underliggende aktiver. Der foretages ikke netting mellem forskellige omsættelige investeringsfonde.

4.   Transaktioner registreres på balancen til transaktionsprisen.

5.   Mæglerkommission kan registreres enten som en transaktionsomkostning, som indregnes i aktivets pris, eller som en udgift i resultatopgørelsen.

6.   Dividendebeløbet ved køb indregnes i anskaffelsesprisen for de omsættelige investeringsfonde. På dividendedagen kan dividendebeløbet ved køb behandles som en selvstændig post, indtil dividendebetalingen er modtaget.

7.   Periodeafgrænsning for dividende fra den omsættelige investeringsfond bogføres ikke ved udgangen af perioden, da den allerede er afspejlet i markedsprisen for de omsættelige investeringsfonde, bortset fra kapitalandele, som noteres uden dividende.

Artikel 13

Afdækning af renterisiko på værdipapirer med derivater

1.   Afdækning af renterisiko på et værdipapir med et derivat betyder at anvende et derivat, således at ændringen i dets dagsværdi opvejer den forventede ændring i dagsværdien af det afdækkede værdipapir, som følger af rentebevægelser.

2.   Afdækkede instrumenter og afdækningsinstrumenter opføres og behandles i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, værdiansættelsesregler, resultatføring og instrumentspecifikke krav, der er opstillet i denne retningslinje.

3.   Uanset artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, litra b) og stk. 2, litra d), samt artikel 18, stk. 2, kan følgende alternative behandling anvendes på værdiansættelsen af et afdækket værdipapir og et afdækningsderivat:

a)

Værdipapiret og derivatet skal begge revalueres og angives til deres markedsværdi på balancen ved udgangen af hvert kvartal. Følgende asymmetriske værdiansættelsesmetode skal anvendes på nettobeløbet af urealiserede gevinster eller tab på de afdækkede instrumenter og afdækningsinstrumenterne:

i)

netto urealiserede tab optages i resultatopgørelsen ultimo året, og det anbefales, at de amortiseres over det afdækkede instruments restløbetid, og

ii)

netto urealiserede gevinster bogføres på en revalueringskonto og tilbageføres på den følgende revalueringsdato.

b)

Afdækning af et allerede ejet værdipapir: Hvis den gennemsnitlige anskaffelsespris for et afdækket værdipapir afviger fra værdipapirets markedspris ved afdækningens indgåelse, anvendes følgende behandling:

i)

urealiserede gevinster fra værdipapiret på den pågældende dato bogføres på en revalueringskonto, mens urealiserede tab optages i resultatopgørelsen, og

ii)

bestemmelserne i litra a), finder anvendelse på ændringer i markedsværdier efter datoen for indgåelsen af afdækningsforholdet.

c)

Det anbefales, at saldoen af ikke-amortiserede over- og underkurser pr. datoen for afdækningens oprettelse amortiseres over det afdækkede instruments restløbetid.

4.   Når »hedge accounting« ophører, skal det værdipapir og det derivat, der stadig optræder i den rapporterende enheds regnskab, værdiansættes som selvstændige instrumenter pr. datoen for dette ophør i henhold til de almindelige regler i denne retningslinje.

5.   Den alternative behandling, der er nævnt i stk. 3, kan alene benyttes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

Ved afdækningens indgåelse foreligger der formel dokumentation for afdækningsforholdet samt risikostyringsmålet og -strategien for afdækningens iværksættelse. Denne dokumentation skal uden undtagelse indeholde: i) angivelse af det derivat, der er anvendt som afdækningsinstrument, ii) angivelse af det relaterede afdækkede værdipapir og iii) en vurdering af derivatets effektivitet med hensyn til udligning af den eksponering for ændringer i værdipapirets dagsværdi, som kan tilskrives renterisikoen.

b)

Afdækningen forventes at være meget effektiv, og afdækningens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat. Vurderingen skal omfatte både den fremtidige og den tilbageskuende effektivitet. Det anbefales,

i)

at den fremtidige effektivitet måles ved at sammenligne de tidligere ændringer i den afdækkede posts dagsværdi med tidligere ændringer i afdækningsinstrumentets dagsværdi, eller ved at påvise en høj statistisk korrelation mellem den afdækkede posts dagsværdi og afdækningsinstrumentets dagsværdi, og

ii)

at den tilbageskuende effektivitet påvises, hvis forholdet mellem den faktiske gevinst/det faktiske tab på den afdækkede post og det faktiske tab/den faktiske gevinst på afdækningsinstrumenter ligger inden for intervallet 80-125 %.

6.   Følgende gælder for afdækning af en gruppe af værdipapirer: Værdipapirer med samme rente kan kun aggregeres og afdækkes som en gruppe, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

Værdipapirerne har samme løbetid.

b)

Gruppen af værdipapirer består effektivitetstesten både fremadrettet og tilbageskuende.

c)

Den ændring i dagsværdien, som kan tilskrives den afdækkede risiko for hvert enkelt af gruppens værdipapirer, forventes at være tilnærmelsesvis proportional med den samlede ændring i dagsværdien, som kan tilskrives den afdækkede risiko på gruppen af værdipapirer.

Artikel 14

Syntetiske instrumenter

1.   Instrumenter, der kombineres til dannelse af et syntetisk instrument, skal anerkendes og behandles separat fra andre instrumenter i overensstemmelse med de generelle bestemmelser, værdiansættelsesregler, resultatføring og de instrument-specifikke krav, der er fastsat i denne retningslinje.

2.   Som undtagelse til artikel 3, nr. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 16, stk. 1, og artikel 18, stk. 2, kan følgende alternative behandling lægges til grund ved værdiansættelsen af syntetiske instrumenter:

a)

Ikke-realiserede gevinster og tab på instrumenter, der er kombineret til at danne syntetiske instrumenter, nettes ultimo året. I dette tilfælde bogføres netto urealiserede gevinster på en revalueringskonto. Netto urealiserede tab optages i resultatopgørelsen, såfremt de overstiger tidligere netto revalueringsgevinster bogført på den tilsvarende revalueringskonto.

b)

Værdipapirer, der besiddes som en del af et syntetisk instrument, udgør ikke en del af den samlede beholdning af disse værdipapirer, men skal være en del af en selvstændig beholdning.

c)

Urealiserede tab, som er opført på resultatopgørelsen ultimo året, og de tilsvarende urealiserede gevinster amortiseres separat over de følgende år.

3.   Såfremt et af de kombinerede instrumenter udløber, sælges, opsiges eller indfries, skal rapporteringsenheden fremtidigt ophøre med den alternative behandling angivet i stk. 2, og eventuelle uamortiserede værdireguleringsgevinster bogført i resultatopgørelsen i foregående år skal straks tilbageføres.

4.   Den alternative behandling, der er nævnt i stk. 2, kan alene benyttes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

de individuelle instrumenter administreres og deres afkast vurderes som et kombineret instrument på grundlag af enten en risikostyrings- eller en investeringsstrategi,

b)

ved første indregning er de individuelle instrumenter struktureret og betegnet som et syntetisk instrument,

c)

benyttelse af den alternative behandling fjerner eller reducerer betydeligt en uoverensstemmelse i værdiansættelsen (værdiansættelsesmisforholdet), som ville opstå ved anvendelse af denne retningslinjes generelle regler på enkeltinstrument niveau,

d)

adgang til formel dokumentation giver mulighed for at verificere, at betingelserne i punkt a, b, og c er opfyldt.

Artikel 15

Pengesedler

1.   Med henblik på gennemførelsen af ESCB-statuttens artikel 49 bogføres en national centralbanks beholdning af pengesedler fra andre medlemsstater, der har euro som valuta, ikke som seddelomløb, men som Eurosystem-interne mellemværender. Der anvendes følgende fremgangsmåde ved bogføring af sedler fra medlemsstater, der har euro som valuta:

a)

en national centralbank, der modtager sedler i nationale valutaenheder i euroområdet, som er udstedt af en anden national centralbank, skal på daglig basis underrette den udstedende nationale centralbank om værdien af de pengesedler, der er indbetalt til omveksling, medmindre en given daglig mængde er ubetydelig. Den udstedende nationale centralbank overfører den tilsvarende betaling til den modtagende nationale centralbank via TARGET og

b)

tallene i posten »seddelomløb« reguleres i den udstedende nationale centralbanks konti ved modtagelsen af ovennævnte underretning.

2.   Tallet for »seddelomløb« på de nationale centralbankers balance består af tre elementer: a)

a)

den uregulerede værdi af euroseddelomløbet, herunder de sedler for det år, hvor der indføres eurosedler og -mønter, som er denomineret i nationale valutaenheder i euroområdet for den nationale centralbank, der indfører euroen, som beregnes efter en af følgende to metoder:

 

Metode A: B = P — D — N — S

 

Metode B: B = I — R — N

Hvor:

B

er den uregulerede værdi af »seddelomløbet«

P

er værdien af producerede eurosedler og sedler, der er modtaget fra trykkeriet eller fra andre nationale centralbanker

D

er værdien af destruerede sedler

N

er værdien af den udstedende nationale centralbanks nationale pengesedler, der indehaves af andre nationale centralbanker (afregnet, men endnu ikke repatrieret)

I

er værdien af eurosedler sat i omløb

R

er værdien af modtagne sedler

S

er værdien af seddelbeholdningen

b)

minus det uforrentede tilgodehavende over for ECI-banken, som kører Extended Custodial Inventory (ECI)-programmet, ved overførsel af ejendomsretten til pengesedler relateret til ECI-programmet,

c)

plus/minus reguleringerne ved anvendelse af seddelfordelingsnøglen.

KAPITEL III

RESULTATFØRING

Artikel 16

Resultatføring

1.   Der gælder følgende regler for resultatføring:

a)

Realiserede gevinster og realiserede tab medtages i resultatopgørelsen.

b)

Urealiserede gevinster indtægtsføres ikke, men overføres direkte til en revalueringskonto.

c)

Ultimo året medtages urealiserede tab i resultatopgørelsen, såfremt de overstiger tidligere revalueringsgevinster på den tilsvarende revalueringskonto.

d)

Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med nye urealiserede gevinster.

e)

Urealiserede tab på et værdipapir, på en valuta eller på guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster i andre værdipapirer, valutaer eller i guldbeholdningen.

f)

Værdiforringelser ultimo året optages i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de følgende år, medmindre værdiforringelsen ophører og nedgangen kan relateres til en observerbar hændelse, der indtraf, efter at værdiforringelsen blev bogført første gang.

2.   Over- og underkurs på udstedte og købte værdipapirer beregnes og medtages som en del af renteindtægten og amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktmæssige løbetid, enten lineært eller efter den interne rentes (IR) metode. IR-metoden er dog obligatorisk for nulkupon værdipapirer, der har en restløbetid på mere end et år på anskaffelsestidspunktet.

3.   Periodeafgrænsningsposter vedrørende finansielle aktiver og passiver, f.eks. skyldig rente og amortiserede overkurser/underkurser i fremmed valuta, beregnes og bogføres dagligt på grundlag af den senest foreliggende rente. Periodeafgrænsningsposter vedrørende finansielle aktiver og passiver i euro beregnes og bogføres mindst en gang i kvartalet. Periodiserede beløb vedrørende andre poster beregnes og bogføres mindst en gang om året.

4.   Uanset hyppigheden af beregningen af periodeafgrænsningsposter, men med forbehold af de i artikel 5, stk. 4, omhandlede undtagelser, indberetter de rapporterende enheder i løbet af kvartalet data til transaktionsværdi.

5.   Periodeafgrænsningsposter i fremmed valuta omregnes til kursen på registreringsdatoen og har indflydelse på valutapositionen.

6.   Generelt vedrørende beregning af periodeafgrænsningsposter i løbet af året kan lokal praksis anvendes, f.eks. opgørelse indtil enten sidste forretningsdag eller sidste kalenderdag i kvartalet. Ultimo året er den obligatoriske referencedato dog den 31. december.

7.   Valutaudstrømning, der bevirker ændringer i beholdningen af en given valuta, kan medføre realiserede valutagevinster eller -tab.

Artikel 17

Transaktionsomkostninger

1.   Der gælder følgende generelle regler for transaktionsomkostninger:

a)

For guld, valutainstrumenter og værdipapirer anvendes gennemsnitsomkostningsmetoden dagligt til beregning af anskaffelsesprisen for solgte poster, under hensyntagen til virkningerne af valutakurs- og/eller prisbevægelser.

b)

Aktivets/passivets gennemsnitlige anskaffelsespris nedsættes eller forhøjes som følge af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning.

c)

Ved anskaffelse af rentebærende værdipapirer opføres købte kuponindtægter som en særskilt post. I forbindelse med værdipapirer denomineret i udenlandsk valuta udgør de en del af den pågældende valutabeholdning, men påvirker ikke gennemsnitsprisen for værdipapiret eller den pågældende valuta.

2.   Der gælder følgende særlige regler for værdipapirer:

a)

Transaktioner registreres til transaktionsprisen og bogføres til prisen eksklusive vedhængende renter (clean price).

b)

Depot- og administrationsgebyrer, gebyrer i forbindelse med anfordringskonti og andre indirekte omkostninger betragtes ikke som transaktionsomkostninger og medtages i resultatopgørelsen. De behandles ikke som en del af et givet aktivs gennemsnitspris.

c)

Indtægter registreres til bruttoværdien, idet kilde- og andre skatter og afgifter, som kan fås refunderet, bogføres særskilt.

d)

Til beregning af et værdipapirs gennemsnitlige anskaffelsespris kan enten: i) alle køb foretaget i løbet af dagen — til anskaffelsespris — lægges til den foregående dags beholdning, således at der tilvejebringes en ny vejet gennemsnitspris, før der tages hensyn til salgene for den samme dag, eller ii) de enkelte værdipapirkøb og -salg behandles i den rækkefølge, hvori de har fundet sted i løbet af dagen, med henblik på beregning af den korrigerede gennemsnitspris.

3.   Der gælder følgende særlige regler for guld og fremmed valuta:

a)

Forretninger i fremmed valuta, som ikke medfører ændringer i beholdningen af den pågældende valuta, omregnes til euro ved anvendelse af valutakursen på enten kontrakt- eller afviklingsdagen og påvirker ikke den pågældende beholdnings anskaffelsespris.

b)

Forretninger i fremmed valuta, som medfører ændringer i beholdningen af den pågældende valuta, omregnes til euro ved anvendelse af valutakursen på kontraktdagen.

c)

Afvikling af hovedstolen som følge af tilbageførselsforretninger i værdipapirer i en fremmed valuta eller guld anses ikke for at medføre ændringer i beholdningen af den pågældende valuta eller i guldbeholdningen.

d)

Rene ind- og udbetalinger omregnes til kursen på afviklingsdagen.

e)

I tilfælde af en lang position skal nettoanskaffelser af valuta og guld foretaget i løbet af dagen til dagens gennemsnitlige anskaffelsespris for hvert enkelt valuta- og guldkøb tillægges den foregående dags beholdning, således at der opnås en ny vejet gennemsnitlig anskaffelsespris. Ved nettosalg baseres beregningen af realiserede gevinster og tab på den gennemsnitlige anskaffelsespris for den pågældende valuta- eller guldbeholdning den foregående dag, således at den gennemsnitlige anskaffelsespris forbliver uændret. Forskelle i den gennemsnitlige kurs/guldpris mellem købs- og salgsforretninger, der har fundet sted i løbet af dagen, behandles også som realiserede gevinster eller tab. Hvis en valuta- eller guldposition er negativ, anvendes den ovenfor beskrevne fremgangsmåde omvendt. Således påvirkes den negative positions gennemsnitlige anskaffelsespris af nettosalg, medens nettokøb reducerer positionen til den eksisterende vejede gennemsnitlige anskaffelsespris og medfører realiserede gevinster eller tab.

f)

Omkostninger i forbindelse med valutaforretninger og andre generelle omkostninger medtages i resultatopgørelsen.

KAPITEL IV

BOGFØRINGSREGLER FOR IKKE-BALANCEFØRTE INSTRUMENTER

Artikel 18

Almindelige regler

1.   Valutaterminsforretninger, forward ben af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling af valutaer på en fremtidig dato, medtages i nettovalutapositionerne ved beregning af gennemsnitlige anskaffelsespriser og valutagevinster og -tab.

2.   Renteswaps, futures, FRA'er (forward rate agreements), andre renteinstrumenter og optioner, undtagen optioner indbygget i værdipapirer, bogføres og revalueres post for post. Disse instrumenter behandles særskilt i forhold til balanceførte poster.

3.   Gevinster og tab opstået i forbindelse med ikke-balanceførte instrumenter opgøres og bogføres på samme måde som balanceførte mellemværender.

Artikel 19

Valutaterminsforretninger

1.   Terminskøb og -salg registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsforretningens spotkurs. Realiserede gevinster og tab på salgsforretninger beregnes ved anvendelse af valutapositionens gennemsnitspris på handelsdagen i overensstemmelse med den daglige netting af køb og salg.

2.   Differencen mellem spotkursen og terminskursen behandles som periodiserede skyldige eller tilgodehavende renter.

3.   På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.

4.   Valutapositionen påvirkes af terminsforretninger fra handelsdagen til spotkursen.

5.   Terminspositionerne værdiansættes sammen med den pågældende valutas spotposition, således at eventuelle gevinster og tab inden for en enkelt valutaposition modregnes. Et nettotab debiteres resultatopgørelsen, hvis det overstiger tidligere revalueringsgevinster, som er bogført på revalueringskontoen. En nettofortjeneste krediteres revalueringskontoen.

Artikel 20

Valutaswaps

1.   Termins- og spotkøb og -salg registreres på balanceførte konti på afviklingsdagen.

2.   Termins- og spotkøb og -salg registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til forretningernes spotkurs.

3.   Salgsforretninger opføres til forretningens spotkurs. Der opstår således ikke gevinster eller tab.

4.   Differencen mellem spotkursen og terminskursen behandles som periodiserede skyldige eller tilgodehavende renter ved både køb og salg.

5.   På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.

6.   Valutapositionen ændres kun som resultat af periodeafgrænsningsposter i fremmed valuta.

7.   Terminspositionen værdiansættes sammen med den relaterede spotposition.

Artikel 21

Futureskontrakter

1.   Futureskontrakter bogføres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

2.   Den initiale marginbetaling registreres som et særskilt aktiv, hvis den erlægges i kontanter. Hvis den deponeres i form af værdipapirer, forbliver disse uændrede i balancen.

3.   De løbende marginbetalinger medtages i resultatopgørelsen og påvirker valutapositionen. Den samme procedure anvendes på den åbne positions lukkedag, uanset om levering finder sted eller ej. Hvis levering finder sted, bogføres køb og salg til markedspris.

4.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

Artikel 22

Renteswaps

1.   Renteswaps registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

2.   Løbende rentebetalinger, såvel modtagne som afholdte, periodiseres. Betalinger kan afvikles netto pr. renteswaps, men indtægter og udgifter som følge af påløbne renter indberettes brutto.

3.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

4.   Renteswaps, der ikke cleares gennem en central clearingmodpart, værdiansættes hver for sig og omregnes i givet fald til euro til spotkursen. Det henstilles, at urealiserede tab, der optages i resultatopgørelsen ultimo året, amortiseres i de følgende år, at amortisationen i forbindelse med renteswap-futures begynder fra transaktionens valørdato, og at amortisationen sker lineært. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto.

5.   For renteswaps, der cleares gennem en central clearingmodpart, gælder følgende:

a)

Den initiale marginbetaling bogføres som et særskilt aktiv, hvis den erlægges i kontanter. Hvis den deponeres i form af værdipapirer, forbliver disse uændrede i balancen.

b)

De daglige ændringer i variationsmarginen indregnes i resultatopgørelsen og påvirker valutapositionen.

c)

Komponenten påløbne renter adskilles fra det realiserede resultat og optages på bruttobasis i resultatopgørelsen.

Artikel 23

Forward rate agreements

1.   FRA’er registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

2.   Den kompensationsbetaling, som den ene part skal betale til den anden på afviklingsdagen, medtages i resultatopgørelsen på afviklingsdagen. Disse betalinger periodiseres ikke.

3.   Hvis en FRA er i fremmed valuta, påvirkes valutapositionen af kompensationsbetalingen. Kompensationsbetalingerne omregnes til euro til spotkursen på afviklingsdagen.

4.   Alle FRA’er værdiansættes individuelt og omregnes i givet fald til euro til spotkursen. Urealiserede tab medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster, medmindre forretningen er lukket eller afviklet. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto.

5.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

Artikel 24

Terminsforretninger i værdipapirer

Terminsforretninger i værdipapirer bogføres efter en af de følgende to metoder:

1)

Metode A:

a)

Terminsforretninger i værdipapirer registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsprisen for den pågældende terminsforretning.

b)

Gennemsnitsprisen for beholdningen af det handlede værdipapir påvirkes først ved afvikling. Resultatpåvirkningen i forbindelse med salgsforretninger på termin beregnes på afviklingsdagen.

c)

På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte konti, og en eventuel positiv saldo på revalueringskontoen krediteres i resultatopgørelsen. Det købte værdipapir bogføres til spotprisen på forfaldsdagen (markedsprisen), medens differencen i forhold til den oprindelige terminspris medtages som en realiseret gevinst eller et realiseret tab.

d)

I forbindelse med værdipapirer i fremmed valuta påvirkes nettovalutapositionens gennemsnitspris ikke, hvis den rapporterende enhed i forvejen holder en position i den pågældende valuta. Hvis en obligation, der købes på termin, er i en valuta, hvori den rapporterende enhed ikke holder en position, således at den pågældende valuta skal købes, finder de i artikel 17, stk. 3, litra e), anførte regler om køb af valuta anvendelse.

e)

Terminspositioner værdiansættes enkeltvis mod terminsmarkedsprisen i forretningens resterende løbetid. Et revalueringstab ved årets slutning debiteres i resultatopgørelsen, og en revalueringsgevinst krediteres reguleringskontoen. Urealiserede tab indregnet i resultatopgørelsen ved årets slutning tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster, medmindre forretningen er lukket eller afviklet.

2)

Metode B:

a)

Terminsforretninger i værdipapirer registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsprisen for den pågældende forretning. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.

b)

Ultimo kvartalet foretages revalueringen af et værdipapir på grundlag af nettopositionen, som følger af balancen og af salgene af det samme værdipapir, som er registreret på de ikke-balanceførte konti. Revalueringsbeløbet er lig med differencen mellem denne nettoposition opgjort til revalueringspris og den samme position opgjort til den gennemsnitlige anskaffelsespris af den pågældende værdipapirbeholdning i balancen. Ved udgangen af et kvartal foretages der revaluering ved terminskøb i henhold til den i artikel 9 beskrevne proces. Resultatet af revalueringen skal svare til forskellen mellem spotprisen og købsforpligtelsernes gennemsnitlige anskaffelsespris.

c)

Resultatet af et terminssalg registreres i det regnskabsår, hvor forpligtelsen er indgået. Dette resultat er lig med differencen mellem den initiale terminspris og den balanceførte positions gennemsnitspris, eller de ikke-balanceførte købsforpligtelsers gennemsnitspris, hvis den balanceførte position ikke er tilstrækkelig, på salgstidspunktet.

Artikel 25

Optioner

1.   Optioner opføres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til udnyttelses- eller udløbstidspunktet til det underliggende instruments strike-pris.

2.   Præmier i fremmed valuta omregnes til euro til kursen på kontrakt- eller afviklingsdagen. Den betalte præmie opføres som et særskilt aktiv, mens den modtagne præmie opføres som et særskilt passiv.

3.   Udnyttes optionen, opføres det underliggende instrument på balancen til strike-prisen plus eller minus den oprindelige værdi af præmien. Optionspræmiens oprindelige beløb justeres på grundlag af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ultimo året.

4.   Udnyttes optionen ikke, medtages optionspræmien, justeret på grundlag af tidligere års urealiserede tab, i resultatopgørelsen omregnet til kursen på udløbsdagen.

5.   Valutapositionen påvirkes af den løbende variationsmargin for futures-lignende optioner, af en eventuel nedskrivning ultimo året af optionspræmien, af den underliggende handel på udnyttelsesdagen eller, på udløbsdagen, af optionspræmien. De løbende marginbetalinger medtages i resultatopgørelsen.

6.   Med undtagelse af optioner indbygget i værdipapirer revalueres alle optionskontrakter hver for sig. Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto. Urealiserede tab på en option modregnes ikke i urealiserede gevinster på en anden option.

7.   Med henblik på anvendelsen af stk. 6 er markedsværdierne de børsnoterede priser, såfremt disse priser foreligger fra en børs, valutahandler, mægler eller lignende enheder. Hvis børsnoterede priser ikke foreligger, fastsættes markedsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik. En sådan værdiansættelsesteknik anvendes konsekvent på længere sigt, og det skal kunne påvises, at den tilvejebringer pålidelige estimater med hensyn til, hvilke priser der ville opnås i rigtige markedstransaktioner.

8.   Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.

KAPITEL V

INDBERETNINGSFORPLIGTELSER

Artikel 26

Formater for rapportering

1.   Til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering indberetter de nationale centralbanker data til ECB i overensstemmelse med denne retningslinje.

2.   Eurosystemets rapporteringsformater skal omfatte alle de poster, der er angivet i bilag IV. Indholdet af de poster, der medtages i de forskellige balanceformater, er ligeledes beskrevet i bilag IV.

3.   Formaterne for de forskellige offentliggjorte balancer skal stemme overens med samtlige følgende bilag:

a)

Bilag V: Eurosystemets offentliggjorte konsoliderede ugentlige balance efter udgangen af et kvartal.

b)

Bilag VI: Eurosystemets offentliggjorte konsoliderede ugentlige balance i løbet af et kvartal.

c)

Bilag VII: Eurosystemets konsoliderede årsbalance.

KAPITEL VI

ÅRLIGE OFFENTLIGGJORTE BALANCER OG RESULTATOPGØRELSER

Artikel 27

Offentliggjorte balancer og resultatopgørelser

Det henstilles, at de nationale centralbanker opstiller deres offentliggjorte årlige balancer og resultatopgørelser i overensstemmelse med bilag VIII og IX.

KAPITEL VII

KONSOLIDERINGSREGLER

Artikel 28

Generelle konsolideringsregler

1.   Eurosystemets konsoliderede balancer omfatter alle posterne i ECB’s og de nationale centralbankers balancer.

2.   Rapporterne i forbindelse med konsolideringen skal være konsistente. Alle Eurosystemets balancer udarbejdes på et ensartet grundlag under anvendelse af identiske konsolideringsteknikker og -metoder.

3.   ECB udarbejder Eurosystemets konsoliderede balancer. Der tages i disse balancer hensyn til kravet om ensartede regnskabsprincipper og -teknikker, sammenfaldende finansielle referenceperioder i Eurosystemet samt konsolideringsreguleringer hidrørende fra Eurosystem-interne transaktioner og -positioner, ligesom der tages højde for ændringer i sammensætningen af Eurosystemet.

4.   De enkelte balanceposter, med undtagelse af de nationale centralbankers og ECB's Eurosystem-interne balancer, aggregeres med henblik på konsolidering.

5.   De nationale centralbankers og ECB’s balancer med tredjeparter registreres efter bruttoværdi i forbindelse med konsolideringsprocessen.

6.   Eurosystem-interne balancer vises i ECB’s og de nationale centralbankers balancer som angivet i bilag IV.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Udvikling, anvendelse og fortolkning af reglerne

1.   ESCB’s Regnskabskomité rapporterer til Styrelsesrådet, via Direktionen, om udviklingen, anvendelsen og gennemførelsen af ESCB’s regnskabs- og rapporteringsprincipper.

2.   Ved fortolkningen af denne retningslinje tages der hensyn til det forberedende arbejde og de regnskabsprincipper, der er harmoniseret af EU-lovgivningen, samt til almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

Artikel 30

Overgangsregler

1.   De nationale centralbanker foretager en værdiansættelse af finansielle aktiver og passiver i overensstemmelse med kravene i artikel 9 på den dato, hvor de bliver medlemmer af Eurosystemet. Urealiserede gevinster, som er opstået før eller på denne dato, skal holdes adskilt fra urealiserede revalueringsgevinster, som måtte opstå herefter, og skal forblive hos de nationale centralbanker. De markedspriser og -kurser, som de nationale centralbanker anvendte i åbningsbalancerne ved starten af deres deltagelse i Eurosystemet, skal anses for gennemsnitsprisen for disse nationale centralbankers aktiver og passiver.

2.   Det henstilles, at urealiserede gevinster, som er opstået før eller ved påbegyndelsen af en national centralbanks medlemskab af Eurosystemet, ikke anses for at kunne udloddes på overgangstidspunktet, og at de kun anses for at kunne realiseres/udloddes i forbindelse med transaktioner, der finder sted efter optagelsen i Eurosystemet.

3.   Gevinster og tab på valuta, guld og priser, som skyldes overførsel af aktiver fra nationale centralbanker til ECB, betragtes som realiseret.

4.   Denne artikel berører ikke beslutninger, der måtte blive truffet i henhold til ESCB-statuttens artikel 30.

Artikel 31

Ophævelse

1.   Retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34) ophæves fra den 31. december 2024.

2.   Henvisninger til den ophævede retningslinje skal forstås som henvisninger til denne retningslinje og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.

Artikel 32

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal opfylde denne retningslinje fra den 31. december 2024.

Artikel 33

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 14. november 2024.

For ECB's Styrelsesråd

Christine LAGARDE

Formand for ECB

(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/2249 af 3. november 2016 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (EUT L 347 af 20.12.2016, s. 37).

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (EUT L 35 af 9.2.2011, s. 26).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

BILAG I

Eurosystemets balance

Type beretning

Intern/offentliggjort

Retsgrundlag

Beretningens formål

1.

Eurosystemets daglige balance

Intern

Ingen

Primært med henblik på likviditetsforvaltning til gennemførelse af ESCB-statuttens artikel 12.1. Nogle af dataene fra den daglige balance anvendes til opgørelse af monetære indtægter

2.

Disaggregeret ugentlig balance

Intern

Ingen

Grundlaget for udarbejdelse af Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance

3.

Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance

Offentliggjort

ESCB-statuttens artikel 15.2

Konsolideret balance til analyse af den monetære og økonomiske udvikling. Eurosystemets ugentlige balance udledes af rapporteringsdagens daglige balance

4.

Eurosystemets disaggregerede ugentlige balance

Offentliggjort

Ingen

At styrke Eurosystemets ansvarlighed og gennemsigtighed ved at give mulighed for nem adgang til oplysninger om aktiver og passiver hos de individuelle centralbanker i Eurosystemet. At tilvejebringe oplysninger på en harmoniseret måde om den decentraliserede gennemførelse af ECB's fælles pengepolitik samt om ikke-pengepolitiske finansielle aktiviteter i centralbankerne i Eurosystemet.

5.

Månedlige og kvartalsvise finansielle informationer om Eurosystemet

Offentliggjorte og interne (1)

Statistiske forordninger om MFI'ers forpligtelse til at tilvejebringe data

Statistisk analyse

6.

Eurosystemets konsoliderede årsbalance

Offentliggjort

ESCB-statuttens artikel 26.3

Konsolideret balance til brug for analytiske og operationelle formål

(1)  De månedlige data, der indgår i de offentliggjorte aggregerede statistiske data, som monetære finansielle institutioner (MFI’er) i EU skal fremsende. I deres egenskab af MFI’er skal centralbankerne desuden fremsende mere detaljerede oplysninger på kvartalsbasis, end der gives i de månedlige data.

BILAG II

Ordliste

—

Afdækning (hedging): en proces, hvorved risici ved finansielle eller andre aktiver eller forpligtelser modregnes i hinanden med det formål at reducere de samlede konsekvenser af negative bevægelser i kurser, renter eller valutakurser.

—

Afvikling (settlement): indfrielse af forpligtelser ved overførsel af kontanter eller aktiver mellem to eller flere parter. I forbindelse med intra-Eurosystem-transaktioner er afvikling lig med overførsel af aktiver til afregning af nettosaldi opstået i forbindelse med intra-Eurosystem transaktioner.

—

Afviklingsdato (settlement date): den dag, hvor en endelig og uigenkaldelig værdioverførsel bogføres i den relevante clearinginstitution. Afviklingen kan ske med det samme (realtid), samme dag (ved dagens slutning) eller på en fastsat dato efter den dag, hvor forpligtelsen er indgået.

—

Aktiv (asset): en ressource, som en rapporteringsenhed kontrollerer som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå rapporteringsenheden.

—

Almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (generally accepted accounting principles, GAAP): et fælles sæt regnskabsprincipper, -standarder og -procedurer, som enheder anvender til at udarbejde deres regnskab. GAAP er en kombination af autoritative standarder (fastsat af politikudvalg) og alment godkendte måder at bogføre og indberette regnskabsinformationer på.

—

Amortisation (amortisation): systematisk regnskabsmæssig reduktion af en overkurs eller underkurs eller af et aktivs værdi over en given periode.

—

Automatisk værdipapirudlån (automated security lending programme, ASLP): et program, der tilbydes af et specialiseret institut, f.eks. en bank, som arrangerer og håndterer værdipapirudlån mellem programmets deltagere i form af repoer, kombinerede repo- og omvendte repotransaktioner eller værdipapirudlånstransaktioner. Hvis programmet er baseret på en hovedmand, anses det specialiserede institut, som tilbyder programmet, for den egentlige modpart, mens det specialiserede institut, der tilbyder programmet, kun handler som formidler, i det tilfælde at programmet er baseret på en formidler, og den egentlige modpart er den enhed, med hvilken værdipapirudlånene egentlig foretages.

—

Central clearingmodpart (central clearing counterparty): en juridisk person, som træder ind mellem modparterne i kontrakter, der handles på et eller flere finansielle markeder, og som bliver køber i forhold til enhver sælger og sælger i forhold til enhver køber.

—

Clean price (clean price): transaktionspris eksklusive vedhængende renter, men inklusive de transaktionsomkostninger, der udgør en del af prisen.

—

Egenkapitalinstrumenter (equity instruments): udbyttegivende værdipapirer, dvs. aktier i virksomheder og værdipapirer, som repræsenterer investering i en investeringsfond.

—

Extended Custodial Inventory (ECI)-program (Extended Custodial Inventory (ECI) programme): et program bestående af et depot uden for euroområdet, som forvaltes af en forretningsbank, hvor eurosedler opbevares i depot på Eurosystemets vegne med henblik på udsendelse og modtagelse af eurosedler.

—

Finansielle risici (financial risks): markeds- likviditets- og kreditrisici.

—

Finansielt aktiv (financial asset): et aktiv i form af a) kontanter, b) en kontraktlig ret til at modtage kontanter eller et andet finansielt instrument fra en anden virksomhed, c) en kontraktlig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden virksomhed på potentielt gunstige betingelser, eller d) en kapitalandel i en anden virksomhed.

—

Finansielt passiv (financial liability): et passiv i form af en juridisk forpligtelse til at levere kontanter eller andre finansielle instrumenter til en anden virksomhed eller til at udveksle finansielle instrumenter med en anden virksomhed på potentielt ugunstige betingelser.

—

Forfaldsdato (maturity date): den dag, hvor den nominelle værdi eller hovedstolen forfalder til fuld betaling til indehaveren.

—

Forward rate agreement (forward rate agreement): aftale mellem to parter om fastsættelse af en bestemt rentesats, som på en aftalt fremtidig dato skal betales for et underliggende indlån. På afviklingsdatoen skal den ene part betale et kompensationsbeløb til den anden baseret på forskellen mellem den aftalte rentesats og markedsrenten på afviklingstidspunktet.

—

Futureskontrakt (futures contract): en børshandlet terminskontrakt. Under en sådan kontrakt indgås på kontraktdagen aftale om køb eller salg af et underliggende instrument til fremtidig levering til en på forhånd aftalt pris. Der finder som regel ingen levering sted, og kontrakten afsluttes normalt før det aftalte udløbstidspunkt.

—

Futures-lignende optioner (futures-style option): børsnoterede optioner, hvor der dagligt betales eller modtages en variationsmargin.

—

Genkøbsforretning (repurchase agreement, repo): en forretning, hvor det økonomiske formål er at låne penge, hvorved et aktiv, normalt et værdipapir med fast indtægt, sælges til en køber, men hvor sælger ikke bevarer ejendomsretten, og sælgeren samtidig får ret og pligt til at genkøbe et tilsvarende aktiv til en bestemt pris på et givet tidspunkt i fremtiden eller på anfordring.

—

Gennemsnitlig anskaffelsespris (average cost): metode, der bygger på et vejet gennemsnit, hvorved anskaffelsesprisen for hvert enkelt køb lægges til den eksisterende bogførte værdi og derved frembringer en ny vejet gennemsnitspris for en valutaposition, en beholdning af guld, et gældsinstrument eller et egenkapitalinstrument.

—

Hensættelser (provisions): beløb, der ikke medtages ved beregningen af resultatet, men som hensættes til dækning af en kendt eller forventet forpligtelse eller risiko, hvis størrelse ikke kan bestemmes præcist (se »Reserver«). Hensættelser til dækning af fremtidige forpligtelser og omkostninger må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

—

Handelsdag (også benævnt transaktionsdag) (trade date): den dag, hvor en transaktion gennemføres.

—

Hold-til-udløb-investeringer (held-to-maturity securities): værdipapirer med faste betalinger eller betalinger, der kan fastlægges, og en fast løbetid, som den rapporterende enhed forventer at holde til udløb.

—

Intern rente (internal rate of return): den diskonteringsrente, der indebærer, at et værdipapirs regnskabsmæssige værdi er lig med nutidsværdien af den fremtidige betalingsstrøm.

—

Internationale regnskabsstandarder (International Financial Reporting Standards, IFRS): IFRS-standarder, IAS-standarderog tilhørende fortolkninger, f.eks. SIC/IFRIC-fortolkninger, som er vedtaget af Den Europæiske Union.

—

Internationalt værdipapir-identifikationsnummer (International securities identification number, ISIN): fondskodenummer udstedt af den relevante kompetente udstedende myndighed.

—

Kapitalnøgle (capital key): den procentvise andel af hver enkelt nationale centralbanks beholdninger i Den Europæiske Centralbank.

—

Kompensationsbeløb (compensatory amount): en justering i beregningen af de monetære indtægter i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2939 (ECB/2024/33) (1).

—

Kontant-/afviklingsprincip (cash/settlement approach): en regnskabsmetode, der indebærer, at transaktioner mv. bogføres på afviklingsdatoen.

—

Langfristede markedsoperationer (longer term refinancing operations): regelmæssige markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger med det formål at tilvejebringe likviditet med en løbetid, der er længere end de primære markedsoperationer, til den finansielle sektor.

—

Likviditetsstøtte i krisesituation (emergency liquidity assistance, ELA): støtte, som gives til solvente finansielle institutter eller grupper af solvente finansielle institutter, der har midlertidige likviditetsproblemer. Likviditetsstøtte i krisesituation gives af de nationale centralbanker med mindre Styrelsesrådet i henhold til ESCB-statuttens artikel 14.4 finder, at likviditetsstøtte i en krisesituation griber ind i ESCB's mål og opgaver.

—

Lineær afskrivning/amortisation (straight-line method): en afskrivningsmetode, hvorefter afskrivning eller amortisation over en given periode fastsættes ved at dividere et aktivs anskaffelsespris, fratrukket dets anslåede restværdi, med dets anslåede levetid pro rata temporis.

—

Markedspris (market price): den pris, hvortil et givet guld-, valuta- eller værdipapirinstrument noteres, som regel eksklusive vedhængende renter, enten på et organiseret marked, f.eks. en børs, eller på et ikke-organiseret marked, f.eks. et over-the-counter marked.

—

Middelkurs (mid-market rates): euroreferencekursen, som generelt er baseret på den normale koncertationsprocedure mellem centralbankerne inden for og uden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som normalt finder sted kl. 14.15 centraleuropæisk tid, og som anvendes i forbindelse med den kvartalsvise revalueringsprocedure.

—

Middelpris (mid-market price): en pris, som ligger midt imellem køber- og sælgerkursen for et givet værdipapir, baseret på godkendte market-makers eller godkendte børsers noterede priser for forretninger af normal markedsstørrelse, som anvendes i forbindelse med den kvartalsvise revalueringsprocedure.

—

Monetære indtægter (monetary income): indtægter, som tilfalder de nationale centralbanker i forbindelse med udførelsen af ESCB's pengepolitiske opgaver. De monetære indtægter lægges sammen og fordeles blandt de nationale centralbanker ved udgangen af hvert regnskabsår.

—

Nulkupon værdipapir (discount security): et aktiv, hvor der ikke betales kuponrente, og hvor afkastet opnås ved kapitalappreciering, fordi aktivet emitteres eller købes under pari til nominel værdi eller pariværdi.

—

Omvendt tilbagekøbsforretning (omvendt repo) (reverse repurchase agreement, reverse repo): en aftale, hvorved en indehaver af kontanter køber et aktiv og samtidig forpligter sig til at tilbagesælge aktivet til en på forhånd fastsat pris, på anmodning, på et aftalt fremtidigt tidspunkt, eller hvis bestemte omstændigheder indtræffer. I nogle tilfælde indgås aftaler om genkøbsforretninger via en tredjepart (»treparts-genkøbsaftaler«).

—

Option (option): en aftale, som giver indehaveren en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge et konkret beløb af en given beholdning, råvare, valuta, et indeks eller en gæld til en bestemt pris i løbet af en bestemt tidsperiode eller på udløbsdatoen.

—

Overkurs (premium): differencen mellem handelskursen og pari, når et værdipapir handles over pari.

—

Passiv (liability): en nuværende forpligtelse for en virksomhed, der er opstået som følge af tidligere begivenheder, og hvis afvikling forventes at føre til en afgang af ressourcer fra virksomheden, der repræsenterer økonomiske fordele.

—

Periodiseringsprincippet (economic approach): en regnskabsmetode, der indebærer, at handler registreres på handels- eller transaktionsdagen.

—

Primær markedsoperation (main refinancing operation, MRO): regelmæssige markedsoperationer, der udføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger. De primære markedsoperationer udføres i form af ugentlige standardauktioner og har normalt en løbetid på en uge.

—

Realiserede gevinster/tab (realised gains/losses): gevinster/tab hidrørende fra differencen mellem en balanceposts salgspris og dens (justerede) anskaffelsespris.

—

Tilbageførselsforretning (reverse transaction): en transaktion, hvorved en rapporterende enhed køber (omvendt repo) eller sælger (repo) aktiver under en genkøbsforretning eller udfører kreditdispositioner mod sikkerhedsstillelse.

—

Tilegnelse (appropriation): den handling, hvorved ejendomsretten til værdipapirer, lån eller andre aktiver, som en rapporteringsenhed har modtaget som middel til tvangsopfyldelse af en oprindelig fordring, overtages.

—

Transaktionsomkostninger (transaction costs): omkostninger, der kan identificeres som værende relateret til en given transaktion.

—

Transaktionspris (transaction price): den pris, som parterne fastsætter ved indgåelsen af en aftale.

—

Underkurs (discount): differencen mellem handelskursen og pari, når et værdipapir handles under pari.

—

Urealiseret gevinst/tab (unrealised gain/losses): gevinst/tab opstået i forbindelse med revaluering af et aktiv i forhold til den (justerede) anskaffelsespris.

—

Valutabeholdning (foreign currency holding): nettopositionen i den pågældende valuta. I denne definition betragtes særlige trækningsrettigheder (SDR) som en særskilt valuta. Transaktioner, som indebærer en ændring i nettopositionen af SDR, er enten transaktioner, som er denomineret i SDR, eller transaktioner i fremmed valuta, der afspejler sammensætningen af SDR-kurven (i henhold til den respektive definition af kurven og vægtene).

—

Valutakurs (exchange rate): en valutas værdi, når den skal veksles til en anden valuta.

—

Valutakursmekanisme (exchange rate mechanism II, ERM II): procedurerne for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union.

—

Valutaswap (foreign exchange swap): spotkøb eller -salg af én valuta mod en anden (short leg) og et samtidigt terminssalg eller -køb af det samme beløb i den pågældende valuta mod den anden valuta (long leg).

—

Valutaterminsforretning (foreign exchange forward): en aftale mellem to parter om køb eller salg af et bestemt beløb i fremmed valuta mod en anden valuta, som regel den indenlandske valuta, på en fremtidig fastsat dato, mere end to bankdage efter indgåelsesdagen, til en på forhånd aftalt pris. Terminsprisen fastsættes som spotkursen plus/minus et aftalt tillæg/fradrag.

—

Værdiforringelse (impairment): et fald i genindvindingsværdien til under den regnskabsmæssige værdi.

—

Øremærket portefølje (earmarked portfolio): øremærkede investeringer, der indehaves på balancens aktivside som modpartsmidler bestående af gældsværdipapirer, kapitalandele, investeringsfonde, tidsindskud og anfordringskonti, kapitalinteresser og/eller investeringer i datterselskaber. Den modsvarer en identificerbar post på balancens passivside, uanset eventuelle juridiske, lovmæssige eller andre begrænsninger.

—

Renteswap (interest rate swap): en aftale med en modpart om at bytte betalingsstrømme, der udregnes som periodiske rentebetalinger, enten i én valuta eller, ved krydsvalutatransaktioner, i to valutaer.

—

Reserver (reserves): et beløb, der henlægges af det overskud, der kan udloddes, og som ikke er bestemt til at dække bestemte forpligtelser, eventualforpligtelser eller forventede værdiforringelser af aktiver, som er kendte på balancetidspunktet.

—

Revalueringskonti (revaluation accounts): balancekonti til bogføring af differencen i et aktivs eller et passivs værdi mellem dets justerede anskaffelsespris og dets værdi beregnet på grundlag af markedsprisen ultimo perioden, når markedsprisen er højere end anskaffelsesprisen for aktivers vedkommende og lavere for passivers vedkommende. De omfatter forskelle i prisnoteringer og/eller valutakurser.

—

Spotafviklingsdag (spot settlement date): den dag, hvor en spotforretning i et finansielt instrument afvikles i overensstemmelse med gældende markedskonventioner for det pågældende finansielle instrument.

—

Spotkurs (spot rate): kursen, som en transaktion afvikles til på spotafviklingsdagen. I forbindelse med valutaterminsforretninger er spotkursen den kurs, som ved brug af terminspoint anvendes til at udlede terminsprisen.

—

Strike-pris (strike price): den angivne pris på en optionskontrakt, til hvilken optionen kan udnyttes.

—

Syntetisk instrument (synthetic instrument): et finansielt instrument skabt kunstigt ved at kombinere to eller flere instrumenter med det formål at afspejle pengestrømmen og værdiansættelsesmønstret fra et andet instrument. Dette sker almindeligvis gennem en finansiel formidler.

—

TARGET (TARGET): den nye generation af Trans-European Automated Real-time Gross Settlement Express Transfer system i henhold til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) (2).

—

Terminsforretninger i værdipapirer (forward transactions in securities): over-the-counter (OTC) kontrakter, hvor der på kontraktdagen indgås aftale om fremtidig levering af et renteinstrument, som regel en obligation, til en på forhånd aftalt pris.

(1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2939 af 14. november 2024 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (ECB/2024/33) (EUT L, 2024/2939, 11.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2939/oj).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 af 24. februar 2022 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) og om ophævelse af retningslinje ECB/2012/27 (ECB/2022/8) (EUT L 163 af 17.6.2022, s. 84).

BILAG III

Beskrivelse af det økonomiske princip (periodiseringsprincippet)

(inklusive den »almindelige metode« og den »alternative metode« i henhold til artikel 5)

1.   Bogføring på handelsdagen

1.1.

 Bogføring på handelsdagen kan gennemføres ved hjælp af den »almindelige metode« eller den »alternative metode«.

1.2.

 Artikel 5, stk. 1, litra a), vedrører den »almindelige metode«.

1.2.1.

 Transaktioner bogføres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.

På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og forretningerne bogføres på balancekonti.

1.2.2.

 Valutapositionerne påvirkes på handelsdagen.

Realiserede gevinster og tab i forbindelse med nettosalg beregnes derfor også på handelsdagen. Nettokøb af valuta påvirker gennemsnitsprisen for valutabeholdningen på handelsdagen.

1.3.

 Artikel 5, stk. 1, litra b), vedrører den »alternative metode«.

1.3.1.

 I modsætning til »den almindelige metode« bogføres de indgåede forretninger, som skal afvikles på et senere tidspunkt, ikke dagligt på ikke-balanceførte konti. Bogføringen af realiserede indtægter og beregningen af nye gennemsnitspriser sker på afviklingsdagen (1).

1.3.2.

 For forretninger, som aftales i ét år, men som først udløber et efterfølgende år, foretages resultatføring i overensstemmelse med »den almindelige metode«. Dette indebærer, at realiserede virkninger af salg vil påvirke resultatopgørelsen for det år, i hvilket forretningen blev indgået, og køb vil ændre gennemsnitsprisen for en beholdning i det år, hvor aftalen blev indgået.

1.4.

 Nedenstående tabel viser de vigtigste træk i de to teknikker for enkelte valutainstrumenter og værdipapirer.

Bogføring på handelsdagen

»Den almindelige metode«

»Den alternative metode«

Valutaspothandler — behandling i løbet af året

Køb af valuta bogføres uden for balancen på handelsdagen og påvirker gennemsnitsprisen på valutapositionen fra denne dato.

Gevinster og tab ved salg betragtes som realiseret på transaktions-/handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte posteringer, og der foretages posteringer på balancen.

Valutakøb bogføres på balancen på afviklingsdagen og påvirker gennemsnitsprisen på valutapositionen fra denne dato.

Gevinster og tab ved salg betragtes som realiseret på afviklingsdagen. På handelsdagen foretages ingen postering på balancen.

Valutaterminsforretninger — behandling i løbet af året

Behandles på samme måde som beskrevet ovenfor for spothandler, og registreres til handlens spotkurs.

Køb af valuta bogføres uden for balancen på datoen for spothandlen og påvirker gennemsnitsprisen for valutapositionen fra denne dato og til handlens spotkurs.

Salg af valuta opføres uden for balancen på spotafviklingsdagen for handlen. Gevinst og tab betragtes som realiseret på afviklingsdagen for spothandlen.

På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte posteringer, og der foretages posteringer på balancen.

Mht. behandling ved periodeafslutning jf. nedenfor.

Valutaspothandler og -terminsforretninger påbegyndt i år 1 med afviklingsdato for spothandlen i år 2

Ingen særlig behandling er påkrævet, idet handlen bogføres på handelsdagen, og gevinst og tab bogføres på denne dato.

Bør behandles som under »den almindelige metode« (*1):

—

Valutasalg bogføres uden for balancen i år 1 af hensyn til registrering af realiseret gevinst/tab på valuta i det regnskabsår, hvor forretningen blev aftalt.

—

Valutakøb bogføres uden for balancen i år 1, og påvirker gennemsnitsprisen på valutapositionen fra denne dato.

—

Revalueringer af en valutabeholdning ultimo året skal tage hensyn til nettokøb/salg med en spotafviklingsdato i det følgende regnskabsår.

Behandling af værdipapirhandler inden for året

Køb og salg bogføres uden for balancen på handelsdagen. Gevinst og tab bogføres også på denne dato. På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte posteringer, og der foretages posteringer på balancen, dvs. samme behandling som for valutaspothandler.

Alle handler registreres på afviklingsdagen, jf. dog nedenfor om behandling ved periodeafslutninger. Påvirkningen af de gennemsnitlige købspriser (ved køb) og gevinst/tab (ved salg) bogføres derfor på afviklingsdagen.

Værdipapirhandler påbegyndt i år 1 med spotafviklingsdato for handlen i år 2

Ingen særlig behandling er påkrævet, da handler og konsekvenser heraf allerede er bogført på handelsdagen.

Realiseret gevinst og tab bogføres i år 1 ved periodens afslutning, dvs. samme behandling som valutaspothandler, og køb indgår i revalueringen ultimo året (*1) .

2.   Daglig bogføring af påløbne renter, herunder over- og underkurs

2.1.

 Påløbne renter, over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, uafhængigt af de faktiske pengestrømme. Dette betyder, at valutapositionen påvirkes, når disse påløbne renter bogføres, og ikke kun på det tidspunkt hvor renterne modtages eller betales (2).

2.2.

 Kuponrente og amortisering af over- eller underkurs beregnes og bogføres fra afviklingsdagen for købet af værdipapiret indtil afviklingsdagen for salg eller indtil den kontraktmæssige forfaldsdato.

2.3.

 Nedenstående tabel viser, hvordan den daglige bogføring af periodiseringer påvirker valutabeholdningen, f.eks. skyldig rente og amortiseret over-/underkurs:

Daglig bogføring af påløbne renter som led i periodiseringsprincippet

Periodisering vedrørende instrumenter denomineret i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt til valutakursen på registreringsdagen

Påvirkning af valutabeholdningen

Periodisering påvirker valutapositionen på bogføringstidspunktet og tilbageføres ikke senere. Periodiseringen udlignes når den faktiske betaling modtages eller foretages. Valutapositionen påvirkes således ikke på afviklingsdagen, da periodisering er sket for positionen i forbindelse med revalueringen ved slutningen af perioden.

(1)  Ved valutaterminsforretninger påvirkes valutabeholdningen på spotafviklingsdagen, dvs. sædvanligvis handelsdagen + to dage.

(*1)  Princippet om væsentlighed kan anvendes, hvor disse handler ikke har nogen væsentlig indflydelse på valutapositionen og/eller resultatopgørelsen.

(2)  Periodisering kan foretages efter to forskellige metoder. Den første er »kalenderdagsmetoden«, hvor periodisering registreres på alle kalenderdage, uafhængigt af om det er en lørdag eller søndag, en helligdag eller en forretningsdag. Den anden er »forretningsdagsmetoden«, hvor periodisering kun bogføres på forretningsdage. Der er ingen præference for nogen metode. Men hvis årets sidste dag ikke er en forretningsdag, skal den medtages ved beregningen efter begge metoder.

BILAG IV

Regler for sammensætning og værdiansættelse af balancen  (1)

AKTIVER


Balancepost (2)  (6)

Kategorisering af indholdet af balanceposterne

Værdiansættelsesprincip

Anvendelsesområde (3)

1

1

Guld og tilgodehavender i guld

Guld, dvs. barrer, mønter, plader, klumper, i depot eller »undervejs«. Ikke-fysisk guld, såsom tilgodehavender på anfordringskonti i guld (kollektive konti), tidsindskud og tilgodehavender i guld fra følgende transaktionsformer: a) op- og nedklassificeringstransaktioner og b) guldplacerings- og purity swaps, hvis der er en forskel på mere end én bankdag mellem frigørelse og modtagelse

Markedsværdi

Obligatorisk

2

2

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet

Tilgodehavender i fremmed valuta hos modparter uden for euroområdet, herunder centralbanker uden for euroområdet

 

 

2.1.

2.1.

Tilgodehavender hos Den Internationale Valutafond (IMF)

a)

Trækningsrettigheder inden for reservetranchen (netto)

Den nationale kvote fratrukket tilgodehavender i euro til rådighed for IMF. IMF-konto nr. 2 (eurokonto til administrationsomkostninger) kan enten indregnes i denne post eller opføres under passivposten 6 »Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet«

a)

Trækningsrettigheder inden for reservetranchen (netto)

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

b)

Særlige trækningsrettigheder (SDR'er)

Beholdning af SDR (brutto)

b)

SDR'er

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

c)

Andre tilgodehavender

Lån under særlige låneaftaler, indskud i fonde administreret af IMF

c)

Andre tilgodehavender

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

2.2.

2.2.

Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver

a)

Tilgodehavender hos banker uden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

Anfordringskonti, tidsindskud, dag-til-dag indskud, omvendte repoforretninger

a)

Tilgodehavender hos banker uden for euroområdet

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

b)

Værdipapirinvesteringer uden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

Gældsbeviser og obligationer, veksler, ikkerentebærende obligationer, pengemarkedspapirer, kapitalandele, investeringsfonde holdt som andel af valutareserver, alle udstedt af residenter uden for euroområdet

 

 

b)

i)

Omsættelige gældsværdipapirer andre end dem, der er holdt-til-udløb

Markedspris og aktuel valutakurs. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

ii)

Omsættelige gældsværdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse og valutakurs. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

iii)

Ikke-omsættelige værdipapirer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse og valutakurs. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

iv)

Omsættelige kapitalandele

Markedspris og aktuel valutakurs

Obligatorisk

v)

Omsættelige investeringsfonde

Markedspris og aktuel valutakurs

Obligatorisk

c)

Eksterne udlån (indskud) uden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

c)

Eksterne lån

Indlån til nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

d)

Andre eksterne aktiver

Sedler og mønter fra lande uden for euroområdet

d)

Andre eksterne aktiver

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

3.

3.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

a)

Værdipapirinvesteringer inden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

Gældsbeviser og obligationer, veksler, ikkerentebærende obligationer, pengemarkedspapirer, kapitalandele og investeringsfonde holdt som andel af valutareserver, alle udstedt af residenter i euroområdet

 

 

a)

i)

Omsættelige gældsværdipapirer andre end dem, der er holdt-til-udløb

Markedspris og aktuel valutakurs. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

ii)

Omsættelige gældsværdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse og valutakurs. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

iii)

Ikke-omsættelige værdipapirer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse og valutakurs. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

iv)

Omsættelige kapitalandele

Markedspris og aktuel valutakurs

Obligatorisk

v)

Omsættelige investeringsfonde

Markedspris og aktuel valutakurs

Obligatorisk

b)

Andre tilgodehavender hos residenter inden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

Udlån, indskud, omvendte repoforretninger, udlån i øvrigt

b)

Andre tilgodehavender

Indskud og andre udlån til nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

4.

4.

Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet

 

 

 

4.1.

4.1.

Banktilgodehavender, værdipapirer og lån

a)

Tilgodehavender hos banker uden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

Anfordringskonti, tidsindskud, dag-til-dag indskud. Omvendte repoforretninger i tilknytning til forvaltningen af værdipapirer i euro

a)

Tilgodehavender hos banker uden for euroområdet

Nominel værdi

Obligatorisk

b)

Værdipapirer udstedt af enheder uden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver« eller aktivpost 7.1. »Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål«

Kapitalandele, investeringsfonde, gældsbeviser og obligationer, veksler, ikkerentebærende obligationer, pengemarkedspapirer, alle udstedt af residenter uden for euroområdet

 

 

b)

i)

Omsættelige gældsværdipapirer andre end dem, der er holdt-til-udløb

Markedspris. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

ii)

Omsættelige gældsværdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

iii)

Ikke-omsættelige værdipapirer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

iv)

Omsættelige kapitalandele

Markedspris

Obligatorisk

v)

Omsættelige investeringsfonde

Markedspris

Obligatorisk

c)

Udlån til residenter uden for euroområdet ikke medtaget under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«

c)

Udlån til residenter uden for euroområdet

Indskud til nominel værdi

Obligatorisk

4.2.

4.2.

Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under valutakursmekanisme II (ERM II)

Udlån i overensstemmelse med betingelserne for ERM II

Nominel værdi

Obligatorisk

5.

5.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer i euro

Post 5.1. til 5.5: transaktioner i overensstemmelse med de forskellige pengepolitiske instrumenter, der er beskrevet i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (4)

 

 

5.1.

5.1.

Primære markedsoperationer

Regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der udføres ugentligt, som regel med en løbetid på en uge

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

5.2.

5.2.

Langfristede markedsoperationer

Regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der normalt udføres månedligt, med en længere løbetid end den for de primære markedsoperationer

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

5.3.

5.3.

Finjusterende markedsoperationer

Tilbageførselsforretninger, der udføres ad hoc til finjusteringsformål

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

5.4.

5.4.

Strukturelle markedsoperationer i form af tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger, der justerer Eurosystemets strukturelle stilling i forhold til den finansielle sektor

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

5.5.

5.5.

Marginal udlånsfacilitet

Facilitet for dag-til-dag likviditet til en forud fastsat rente mod godkendt sikkerhed (stående facilitet)

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

5.6.

5.6.

Udlån i forbindelse med marginbetalinger

Supplerende udlån til kreditinstitutter i forbindelse med værdistigninger i underliggende aktiver, der vedrører andre lån til disse kreditinstitutter

Nominel værdi eller pris

Obligatorisk

6.

6.

Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

Anfordringskonti, tidsindskud, dag-til-dag indskud, omvendte repoforretninger i tilknytning til forvaltningen af værdipapirbeholdninger under aktivpost 7, »Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet«, herunder transaktioner i forbindelse med omdannelsen af euroområdets tidligere reserver i fremmed valuta og andre tilgodehavender. Korrespondentkonti i ikke-indenlandske kreditinstitutter i euroområdet. Andre tilgodehavender og operationer, som ikke angår Eurosystemets pengepolitiske operationer, herunder likviditetsstøtte i krisesituationer (Emergency Liquidity Assistance). Alle tilgodehavender hidrørende fra pengepolitiske operationer, som er påbegyndt af en national centralbank før dens deltagelse i Eurosystemet

Nominel værdi eller pris

Obligatorisk

7.

7.

Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

 

 

 

7.1.

7.1.

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål (herunder værdipapirer købt til pengepolitiske formål, som er udstedt af overnationale eller internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker, uanset deres geografiske placering). ECB-gældsbeviser købt til finjusteringsformål

a)

Omsættelige værdipapirer

Bogføres i overensstemmelse med pengepolitiske hensyn:

i)

Markedspris

Eventuel over- eller underkurs amortiseres

ii)

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse (prisen når forringelsen er dækket af en hensættelse i Eurosystemet under passivpost 13.2, litra a) (»Andre hensættelser«). Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

b)

Ikke-omsættelige værdipapirer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

7.2.

7.2.

Andre værdipapirer

Andre værdipapirer end under post 7.1 »Værdipapirer til pengepolitiske formål«, post 8 »Offentlig forvaltning og service — gæld i euro« og post 11.3 »Andre finansielle aktiver«: gældsbeviser og obligationer, veksler, ikke-rentebærende obligationer, pengemarkedspapirer holdt direkte. Kapitalandele og investeringsfonde

a)

Omsættelige gældsværdipapirer andre end dem, der er holdt-til-udløb

Markedspris. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

b)

Omsættelige gældsværdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

c)

Ikke-omsættelige værdipapirer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Obligatorisk

d)

Omsættelige kapitalandele

Markedspris

Obligatorisk

e)

Omsættelige investeringsfonde

Markedspris

Obligatorisk

8.

8.

Offentlig forvaltning og service — gæld i euro

Tilgodehavender hos den offentlige sektor, opstået i tiden før Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) (ikke-omsættelige værdipapirer, lån)

Indskud/lån til nominel værdi, ikke-omsættelige værdipapirer til anskaffelsespris

Obligatorisk

—

9.

Eurosystem-interne tilgodehavender(+)

 

 

 

—

9.1.

Kapitalinteresser i ECB(+)

Balancepost kun for NCB

Den enkelte nationale centralbanks kapitalandel i ECB i henhold til traktaten og den respektive fordelingsnøgle samt bidrag i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten

Anskaffelsespris

Obligatorisk

—

9.2.

Tilgodehavender svarende til overførslen af valutareserver(+)

Balancepost kun for NCB

Euro-denominerede tilgodehavender hos ECB vedrørende den første og de efterfølgende overførsler af valutareserver i henhold til ESCB-statuttens artikel 30

Nominel værdi

Obligatorisk

—

9.3.

Fordringer vedrørende TARGET(+)

Fordringer vedrørende TARGET, netto for ECB

Nominel værdi

Obligatorisk

—

9.4.

Netto-tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

(+)  (*1)

For de nationale centralbanker: nettotilgodehavender i forbindelse med anvendelse af seddelfordelingsnøglen, dvs. inklusive ECB's udstedelse af sedler i forbindelse med Eurosystem-interne-tilgodehavender, kompensationsbeløbet og dets modpost som defineret i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2248 (ECB/2016/36) (5)

For ECB: tilgodehavender i forbindelse med ECB's udstedelse af sedler i henhold til afgørelse ECB/2010/29

Nominel værdi

Obligatorisk

—

9.5.

Andre tilgodehavender i Eurosystemet (netto)(+)

Nettoposition for følgende delposter:

 

 

a)

Nationale centralbankers korrespondentkonti

a)

Nominel værdi

Obligatorisk

b)

Tilgodehavende, som skyldes differencen mellem de monetære indtægter, der sammenlægges og fordeles. Kun af betydning for perioden mellem bogføringen af monetære indtægter som led i årsafslutningen og afviklingen på sidste forretningsdag i januar hvert år

b)

Nominel værdi

Obligatorisk

c)

Andre Eurosystem-interne tilgodehavender denomineret i euro, som kan opstå, herunder foreløbig fordeling af ECB’s indtægter (*1)

c)

Nominel værdi

Obligatorisk

9.

10.

Poster under afvikling

Afviklingskonti (tilgodehavender), herunder ikke-indløste checks

Nominel værdi

Obligatorisk

9.

11.

Andre aktiver

 

 

 

9.

11.1.

Mønter fra euroområdet

Euromønter, hvis en national centralbank ikke er retlig udsteder

Nominel værdi

Obligatorisk

9.

11.2.

Materielle og immaterielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger, møbler og inventar, herunder computerudstyr, software

Anskaffelsespris minus afskrivninger

Anbefalet

 

Afskrivningssatser:

—

Computere og relateret hardware/software samt køretøjer: 4 år

—

Udstyr, møbler og inventar: 10 år

—

Bygninger og kapitaliserede større ombygninger: 25 år

Nedre grænse for kapitalisering af omkostninger er EUR 10 000 ekskl. moms.

 

9.

11.3.

Andre finansielle aktiver

—

Kapitalinteresser og investeringer i datterselskaber, værdipapirer og investeringsfonde holdt af strategiske/politiske grunde

—

Værdipapirer inkl. kapitalandele og investeringsfonde, og andre finansielle instrumenter og saldi, f.eks. tidsindskud og løbende konti holdt som øremærket portefølje

—

Omvendte repoforretninger med finansielle institutioner i tilknytning til forvaltningen af værdipapirbeholdninger under denne post

—

Eurodenominerede omvendte repoforretninger med finansielle institutioner i euroområdet ud over kreditinstitutter i forbindelse med forvaltningen af værdipapirbeholdninger andre end dem, der fremgår under denne post

a)

Omsættelige kapitalandele

Markedspris, omregnet til markedskursen, hvis den er denomineret i udenlandsk valuta

Anbefalet

b)

Omsættelige investeringsfonde

Markedspris, omregnet til markedskursen, hvis den er denomineret i udenlandsk valuta

Anbefalet

c)

Kapitalinteresser og ikke-omsættelig aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse

Anbefalet

d)

Investeringer i datterselskaber eller betydelige interesser

Nettoaktivværdi

Anbefalet

e)

Omsættelige gældsværdipapirer andre end dem, der er holdt-til-udløb

Markedspris, omregnet til markedskursen, hvis den er denomineret i udenlandsk valuta Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Anbefalet

f)

Omsættelige gældsværdipapirer klassificeret som holdt-til-udløb eller holdt som en varig investering

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse, omregnet til markedskursen, hvis den er denomineret i udenlandsk valuta Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Anbefalet

g)

Ikke-omsættelige gældsværdipapirer

Anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Eventuel over- eller underkurs amortiseres

Anbefalet

h)

Banktilgodehavender og lån

Nominel værdi omregnet til valutakurs, hvis tilgodehavender/lån er denomineret i udenlandsk valuta

Anbefalet

9.

11.4.

Værdireguleringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

Resultater af værdiregulering af valutaterminsforretninger, valutaswaps, renteswaps (medmindre de daglige variationsmarginer anvendes), forward rate agreements, terminsforretninger i værdipapirer, spotforretninger i fremmed valuta fra handelsdagen til afviklingsdagen

Nettopositionen mellem termin og spot, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

9.

11.5.

Periodeafgrænsningsposter

Indtægter, som forfalder til betaling i fremtiden, men som vedrører indberetningsperioden. Forudbetalte omkostninger og betalte påløbne renter, dvs. renter købt sammen med et værdipapir

Nominel værdi, valuta omregnet til markedskursen

Obligatorisk

9.

11.6.

Øvrige poster

a)

Forskud, lån og andre mindre poster. Lån på forvaltningsbasis. Mønter i nationale euroområde-valutaenheder.

a)

Nominel værdi eller pris

Anbefalet

b)

Kun relevant for Eurosystemets ugentlige balance og konsoliderede årlige balance: Løbende udgifter (akkumuleret nettotab), tab i året forud for godkendelsen af årsregnskabet

b)

Nominel værdi

Anbefalet

c)

Værdiregulerings-interimskonto (kun balancepost i løbet af året: urealiserede tab på omvurderingsdatoer i løbet af året, som ikke dækkes af de relevante omvurderingskonti under passivposten »Værdireguleringskonti«)

c)

Værdireguleringsdifferencen mellem den gennemsnitlige anskaffelsespris og markedsværdien, valuta omregnet til markedskursen

Obligatorisk

d)

Investeringer i forbindelse med kunders deponering af guld

d)

Markedsværdi

Obligatorisk

e)

Netto pensionsaktiver

e)

I henhold til artikel 29, stk. 2

Anbefalet

f)

Udestående tilgodehavender og værdipapirer opstået pga. modparters eller udstederes misligholdelse i forbindelse med Eurosystemets pengepolitiske operationer

f)

Nominel/realiserbar værdi (før/efter afvikling af tab)

Obligatorisk

g)

Aktiver eller tilgodehavender (over for tredjemand), som er overtaget og/eller erhvervet i forbindelse med realisation af sikkerhed stillet af Eurosystemets modparter i misligholdelse

g)

Anskaffelsespris (omregnet til den aktuelle valutakurs på tidspunktet for erhvervelsen, hvis de finansielle aktiver er denomineret i udenlandske valutaer)

Obligatorisk

PASSIVER

Balancepost (7)  (9)

Kategorisering af indholdet af balanceposterne

Værdiansættelsesprincip

Anvendelsesområde (8)

1.

1.

Sedler i omløb  (*2)

a)

Eurosedler plus/minus reguleringer ved anvendelse af seddelfordelingsnøglen i henhold til afgørelse (EU) 2016/2248 (ECB/2016/36) og afgørelse ECB/2010/29

a)

Nominel værdi

Obligatorisk

b)

Pengesedler i nationale euroområde-valutaenheder i det år, hvor der indføres eurosedler og -mønter

b)

Nominel værdi

Obligatorisk

2.

2.

Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer

Post 2.1, 2.2, 2.3 og 2.5: indskud i euro som beskrevet i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)

 

 

2.1.

2.1.

Anfordringskonti (herunder reservekravssystemet)

Konti i euro, som indehaves af kreditinstitutter, der er opført på listen over finansielle institutioner, som er omfattet af reservekravssystemet i henhold til ESCB-statutten, med undtagelse af kreditinstitutter, der fritaget for reservekravene. Denne post omfatter primært konti, der anvendes til at holde mindstereserver, og omfatter ikke kreditinstitutters midler, som ikke er frit til rådighed.

Nominel værdi

Obligatorisk

2.2.

2.2.

Indlånsfaciliteten

Dag-til-dag indskud til en forud fastsat rente (stående facilitet)

Nominel værdi

Obligatorisk

2.3.

2.3.

Tidsindskud

Indskud med henblik på opsugning af likviditet som led i finjusterende markedsoperationer

Nominel værdi

Obligatorisk

2.4.

2.4.

Finjusterende markedsoperationer

Pengepolitiske operationer, der har til formål at opsuge likviditet

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

2.5.

2.5.

Indlån i forbindelse med marginbetalinger

Indlån fra kreditinstitutter til dækning af værdiforringelse i underliggende aktiver, som ligger til grund for kreditter til disse kreditinstitutter

Nominel værdi

Obligatorisk

3.

3.

Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

Repoforretninger med kreditinstitutter som led i forvaltningen af værdipapirbeholdningerne under aktivpost 7, »Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet«. Andre transaktioner, som ikke er relateret til Eurosystemets pengepolitiske operationer. Midler fra kreditinstitutter, der ikke er frit til rådighed, og kreditinstitutters konti, der er fritaget for reservekravene. Alle passiver/indlån hidrørende fra pengepolitiske operationer, som er påbegyndt af en national centralbank før dens deltagelse i Eurosystemet

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

4.

4.

Udstedte gældsbeviser

Kun en ECB-balancepost — for de nationale centralbanker en overgangsbalancepost.

Gældsbeviser som beskrevet i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60). Ikke-rentebærende værdipapirer, der udstedes med henblik på at opsuge likviditet

Anskaffelsespris. Eventuel underkurs amortiseres

Obligatorisk

5.

5.

Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

 

 

 

5.1.

5.1.

Offentlig forvaltning og service

Løbende konti, tidsindskud, anfordringsindlån

Nominel værdi

Obligatorisk

5.2.

5.2.

Andre forpligtelser

Løbende konti, som indehaves af personale, virksomheder og kunder, herunder finansielle institutioner, som ikke er underlagt reservekravene (jf. passivpost 2.1.), repoforretninger med finansielle institutioner ud over kreditinstitutter som led i forvaltningen af andre værdipapirer end dem, der er opført under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«, tidsindskud, anfordringsindlån

Nominel værdi

Obligatorisk

6.

6.

Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

Løbende konti, tidsindskud, anfordringsindlån, herunder konti til betalingsformål og konti til forvaltning af valutareserver. Repoforretninger til forvaltningen af værdipapirer i euro.

Saldi på TARGET-konti, der tilhører centralbanker i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta

Nominel værdi eller repopris

Obligatorisk

7.

7.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet

Løbende konti. Forpligtelser i henhold til repoforretninger. Som regel investeringstransaktioner, der anvender valutaaktiver eller guld

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

8.

8.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

 

 

 

8.1.

8.1.

Indlån, saldi og andre forpligtelser

Løbende konti. Forpligtelser i henhold til repoforretninger. Som regel investeringstransaktioner, der anvender valutaaktiver eller guld

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

8.2.

8.2.

Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under Valutakursmekanisme II (ERM II)

Lånoptagelse i overensstemmelse med ERM II-betingelserne

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

9.

9.

Modpost til særlige trækningsrettigheder tildelt af IMF

SDR-denomineret post, som viser det SDR-beløb, der oprindeligt blev tildelt det pågældende land/den pågældende nationale centralbank

Nominel værdi, omregnet til markedskurs

Obligatorisk

—

10.

Eurosystem-interne forpligtelser(+)

 

 

 

—

10.1.

Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver(+)

Kun en ECB-balancepost, denomineret i euro

Nominel værdi

Obligatorisk

—

10.2.

Forpligtelser vedrørende TARGET(+)

Forpligtelser vedrørende TARGET, netto for ECB

Nominel værdi

Obligatorisk

—

10.3.

Forpligtelser (netto) i forbindelse med fordelingen af eurosedler i Eurosystemet (+) (*2)

Balancepost kun for nationale centralbanker.

For de nationale centralbanker: nettoforpligtelser i forbindelse med anvendelse af seddelfordelingsnøglen, dvs. inklusive ECB's udstedelse af sedler i forbindelse med Eurosystem-interne-tilgodehavender, kompensationsbeløbet og dets modpost som defineret i afgørelse (EU) 2016/2248 (ECB/2016/36)

Nominel værdi

Obligatorisk

—

10.4.

Andre forpligtelser i Eurosystemet (netto)(+)

Nettoposition for følgende delposter:

 

 

a)

Nationale centralbankers korrespondentkonti

a)

Nominel værdi

Obligatorisk

b)

Tilgodehavende, som skyldes differencen mellem de monetære indtægter, der sammenlægges og fordeles. Kun af betydning for perioden mellem bogføringen af monetære indtægter som led i årsafslutningen og afviklingen på sidste forretningsdag i januar hvert år

b)

Nominel værdi

Obligatorisk

c)

Andre Eurosystem-interne tilgodehavender denomineret i euro, som kan opstå, herunder foreløbig fordeling af ECB’s indtægter (*2)

c)

Nominel værdi

Obligatorisk

10.

11.

Poster under afvikling

Saldi på afviklingskonti (forpligtelser), herunder girotransaktioner under afvikling

Nominel værdi

Obligatorisk

10.

12.

Andre forpligtelser

 

 

 

10.

12.1.

Værdireguleringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

Resultater af værdiregulering af valutaterminsforretninger, valutaswaps, renteswaps (medmindre de daglige variationsmarginer anvendes), forward rate agreements, terminsforretninger i værdipapirer, spotforretninger i fremmed valuta fra handelsdagen til afviklingsdagen

Nettopositionen mellem termin og spot, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

10.

12.2.

Periodeafgrænsningsposter

Udgifter, som forfalder til betaling i fremtiden, men som vedrører rapporteringsperioden. Indtægter modtaget i rapporteringsperioden, men som vedrører en fremtidig periode

Nominel værdi, omregnet til aktuel valutakurs

Obligatorisk

10.

12.3.

Øvrige poster

a)

Skatterelaterede interimskonti. Sikringskonti i fremmed valuta til sikkerhed for en kredit eller en garanti. Repoforretninger med finansielle institutioner som led i forvaltningen af værdipapirbeholdningerne under aktivpost 11.3. »Andre finansielle aktiver«. Andre obligatoriske indskud end reservekrav. Andre mindre poster. Forpligtelser på forvaltningsbasis. Mønter i omløb, hvor en national centralbank er lovmæssig udsteder. Sedler i omløb i nationale euroområde-valutaenheder, som er ophørt med at være lovligt betalingsmiddel, men stadig i er omløb efter året, hvor der er indført eurosedler- og mønter, medmindre de er medtaget under passivposten »Hensættelser«

a)

Nominel værdi eller (repo)pris

Anbefalet

b)

Kun relevant for Eurosystemets ugentlige balance og konsoliderede årlige balance: Løbende indkomst (akkumuleret nettooverskud), årets nettooverskud forud for godkendelsen af årsregnskabet

b)

Nominel værdi

Anbefalet

c)

Kunders deponering af guld

c)

Markedsværdi

Obligatorisk

d)

Netto pensionsforpligtelser

d)

I henhold til artikel 29, stk. 2

Anbefalet

10.

13.

Hensættelser

 

 

 

10.

13.1.

Risikohensættelser

Hensættelser til risici, der ikke er opstået.

De nationale centralbankers bidrag til ECB i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten er konsolideret med de tilsvarende beløb under aktivpost 9.1, »Kapitalinteresser i ECB« (+)

Nominel værdi

Anbefalet

10.

13.2.

Andre hensættelser

a)

Hensættelser som følge af værdiforringelse af pengepolitiske operationer.

a)

Nominel værdi

Obligatorisk

b)

Hensættelser til pensioner, til nationale euroområde-valutaenheder, som er ophørt med at være lovligt betalingsmiddel, men stadig i er omløb efter året, hvor der er indført eurosedler og -mønter, medmindre de er medtaget under passivpost 12.3, »Andre forpligtelser/Øvrige poster«, og til andre formål, f.eks. forventede fremtidige udgifter.

b)

Anskaffelsespris/nominel værdi

Anbefalet

11.

14.

Værdireguleringskonti

Værdireguleringskonti vedrørende prisbevægelser for guld, alle typer af euro-denominerede værdipapirer og alle typer af værdipapirer i fremmed valuta, optioner, værdireguleringsdifferencer i tilknytning til renterisikoderivater; værdireguleringskonti vedrørende valutakursbevægelser for hver nettovalutaposition, herunder valutaswaps/terminsforretninger og SDR. De nationale centralbankers bidrag til ECB i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten er konsolideret med de tilsvarende beløb under aktivpost 9.1, »Kapitalinteresser i ECB«(+)

Værdireguleringsdifferencen mellem den gennemsnitlige anskaffelsespris og markedsværdien, valuta omregnet til markedskursen

Obligatorisk

12.

15.

Kapital og reserver

 

 

 

12.

15.1.

Kapital

Indbetalt kapital — ECB's kapital er konsolideret med de deltagende nationale centralbankers kapitalandele

Nominel værdi

Obligatorisk

12.

15.2.

Reserver

Lovmæssige reserver og andre reserver. Overført resultat. Kun relevant for Eurosystemets ugentlige regnskaber og konsoliderede årlige balance. Akkumulerede fremførte tab.

De nationale centralbankers bidrag til ECB i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten er konsolideret med de tilsvarende beløb under aktivpost 9.1, »Kapitalinteresser i ECB«(+)

Nominel værdi

Obligatorisk

—

16.

Akkumulerede fremførte tab

 

Nominel værdi

Obligatorisk

—

17.

Årets resultat

 

Nominel værdi

Obligatorisk

(*1)  Poster, der skal harmoniseres.

(1)  Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og monetære indtægter harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber. De poster, som skal harmoniseres, er angivet med en stjerne i bilag IV, VIII og IX.

(2)  Nummereringen i den første kolonne vedrører de balanceformater, der er angivet i bilag V, VI og VII (ugentlige balancer og Eurosystemets konsoliderede årsbalance). Nummereringen i den anden kolonne vedrører balanceformatet i bilag VIII (årsbalance for en centralbank). Poster markeret med »(+)« konsolideres i Eurosystemets ugentlige balancer.

(3)  De regler for sammensætning og værdiansættelse, der er angivet i dette bilag, betragtes som obligatoriske for ECB's regnskaber og for alle aktiver og passiver i de nationale centralbankers regnskaber, som er væsentlige for Eurosystemets formål, dvs. væsentlige for Eurosystemets funktion.

(4)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) ( EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2248 af 3. november 2016 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (ECB/2016/36) (EUT L 347 af 20.12.2016, s. 26).

(6)  Med undtagelse af aktivpost 7.1 er allokeringen af saldi til de balanceposter, der vedrører hjemsted og/eller økonomisk sektor, baseret på klassificeringen til statistiske formål.

(*2)  Poster, der skal harmoniseres.

(7)  Nummereringen i den første kolonne vedrører de balanceformater, der er angivet i bilag V, VI og VII (ugentlige balancer og Eurosystemets konsoliderede årsbalance). Nummereringen i den anden kolonne vedrører balanceformatet i bilag VIII (årsbalance for en centralbank). Poster markeret med »(+)« konsolideres i Eurosystemets ugentlige balancer.

(8)  De regler for sammensætning og værdiansættelse, der er angivet i dette bilag, betragtes som obligatoriske for ECB's regnskaber og for alle aktiver og passiver i de nationale centralbankers regnskaber, som er væsentlige for Eurosystemets formål, dvs. væsentlige for Eurosystemets funktion.

(9)  Allokeringen af saldi til de balanceposter, der vedrører hjemsted og/eller økonomisk sektor, er baseret på klassificeringen til statistiske formål.

BILAG V

Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance: format der skal anvendes ved offentliggørelse efter udgangen af et kvartal

(millioner EUR)

Aktiver (1)

Balance pr.

…

Ændring i forhold til ugen før pga.

Passiver

Balance pr.

…

Ændring i forhold til ugen før pga.

transaktioner

reguleringer ultimo kvartalet

transaktioner

reguleringer ultimo kvartalet

1.

Guld og tilgodehavender i guld

2.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet

2.1.

Tilgodehavender hos IMF

2.2.

Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver

3.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

4.

Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet

4.1.

Banktilgodehavender, værdipapirer og lån

4.2.

Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

5.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer i euro

5.1.

Primære markedsoperationer

5.2.

Langfristede markedsoperationer

5.3.

Finjusterende markedsoperationer

5.4.

Strukturelle markedsoperationer i form af tilbageførselsforretninger

5.5.

Marginal udlånsfacilitet

5.6.

Udlån i forbindelse med marginbetalinger

6.

Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

7.

Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

7.1.

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål

7.2.

Andre værdipapirer

8.

Offentlig forvaltning og service — gæld i euro

9.

Andre aktiver

 

 

 

1.

Sedler i omløb

2.

Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer

2.1.

Anfordringskonti (herunder reservekravssystemet)

2.2.

Indlånsfacilitet

2.3.

Tidsindskud

2.4.

Finjusterende markedsoperationer

2.5.

Indlån i forbindelse med marginbetalinger

3.

Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

4.

Udstedte gældsbeviser

5.

Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

5.1.

Offentlig forvaltning og service

5.2.

Andre forpligtelser

6.

Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

7.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet

8.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

8.1.

Indlån, saldi og andre forpligtelser

8.2.

Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

9.

Modpost til særlige trækningsrettigheder tildelt af IMF

10.

Andre forpligtelser

11.

Værdireguleringskonti

12.

Kapital og reserver

 

 

 

Aktiver i alt

 

 

 

Passiver i alt

 

 

 

På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.

(1)  Tabellen med aktiver kan også offentliggøres oven over tabellen med passiver.

BILAG VI

Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance: format der skal anvendes ved offentliggørelse i løbet af kvartalet

(millioner EUR)

Aktiver (1)

Balance pr.

Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner

Passiver

Balance pr.

…

Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner

1.

Guld og tilgodehavender i guld

2.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet

2.1.

Tilgodehavender hos IMF

2.2.

Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver

3.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

4.

Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet

4.1.

Banktilgodehavender, værdipapirer og lån

4.2.

Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

5.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer i euro

5.1.

Primære markedsoperationer

5.2.

Langfristede markedsoperationer

5.3.

Finjusterende markedsoperationer

5.4.

Strukturelle markedsoperationer i form af tilbageførselsforretninger

5.5.

Marginal udlånsfacilitet

5.6.

Udlån i forbindelse med marginbetalinger

6.

Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

7.

Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

7.1.

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål

7.2.

Andre værdipapirer

8.

Offentlig forvaltning og service — gæld i euro

9.

Andre aktiver

 

 

1.

Sedler i omløb

2.

Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer

2.1.

Anfordringskonti (herunder reservekravssystemet)

2.2.

Indlånsfacilitet

2.3.

Tidsindskud

2.4.

Finjusterende markedsoperationer

2.5.

Indlån i forbindelse med marginbetalinger

3.

Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

4.

Udstedte gældsbeviser

5.

Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

5.1.

Offentlig forvaltning og service

5.2.

Andre forpligtelser

6.

Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

7.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet

8.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

8.1.

Indlån, saldi og andre forpligtelser

8.2.

Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

9.

Modpost til særlige trækningsrettigheder tildelt af IMF

10.

Andre forpligtelser

11.

Værdireguleringskonti

12.

Kapital og reserver

 

 

Aktiver i alt

 

 

Passiver i alt

 

 

På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.

(1)  Tabellen med aktiver kan også offentliggøres oven over tabellen med passiver.

BILAG VII

Eurosystemets konsoliderede årsbalance

(millioner EUR)

Aktiver (1)

Rapporteringsår

Foregående år

Passiver

Rapporteringsår

Foregående år

1.

Guld og tilgodehavender i guld

2.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet

2.1.

Tilgodehavender hos IMF

2.2.

Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver

3.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

4.

Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet

4.1.

Banktilgodehavender, værdipapirer og lån

4.2.

Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

5.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer i euro

5.1.

Primære markedsoperationer

5.2.

Langfristede markedsoperationer

5.3.

Finjusterende markedsoperationer

5.4.

Strukturelle markedsoperationer i form af tilbageførselsforretninger

5.5.

Marginal udlånsfacilitet

5.6.

Udlån i forbindelse med marginbetalinger

6.

Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

7.

Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

7.1.

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål

7.2.

Andre værdipapirer

8.

Offentlig forvaltning og service — gæld i euro

9.

Andre aktiver

 

 

1.

Sedler i omløb

2.

Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer

2.1.

Anfordringskonti (herunder reservekravssystemet)

2.2.

Indlånsfacilitet

2.3.

Tidsindskud

2.4.

Finjusterende markedsoperationer

2.5.

Indlån i forbindelse med marginbetalinger

3.

Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

4.

Udstedte gældsbeviser

5.

Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

5.1.

Offentlig forvaltning og service

5.2.

Andre forpligtelser

6.

Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

7.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet

8.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

8.1.

Indlån, saldi og andre forpligtelser

8.2.

Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

9.

Modpost til særlige trækningsrettigheder tildelt af IMF

10.

Andre forpligtelser

11.

Værdireguleringskonti

12.

Kapital og reserver

 

 

Aktiver i alt

 

 

Passiver i alt

 

 

På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.

(1)  Tabellen med aktiver kan også offentliggøres oven over tabellen med passiver.

BILAG VIII

Årsbalance for en centralbank  (1)

(millioner EUR)

Aktiver (3)

Rapporteringsår

Foregående år

Passiver

Rapporteringsår

Foregående år

1.

Guld og tilgodehavender i guld

2.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet

2.1.

Tilgodehavender hos IMF

2.2.

Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver

3.

Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

4.

Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet

4.1.

Banktilgodehavender, værdipapirer og lån

4.2.

Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

5.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer i euro

5.1.

Primære markedsoperationer

5.2.

Langfristede markedsoperationer

5.3.

Finjusterende markedsoperationer

5.4.

Strukturelle markedsoperationer i form af tilbageførselsforretninger

5.5.

Marginal udlånsfacilitet

5.6.

Udlån i forbindelse med marginbetalinger

6.

Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

7.

Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

7.1.

Værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål

7.2.

Andre værdipapirer

8.

Offentlig forvaltning og service — gæld i euro

9.

Eurosystem-interne tilgodehavender

9.1.

Kapitalinteresser i ECB

9.2.

Tilgodehavender svarende til overførslen af valutareserver

9.3.

Fordringer vedrørende TARGET

9.4.

Netto-tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet(*)

9.5.

Andre tilgodehavender i Eurosystemet (netto)(*)

10.

Poster under afvikling

11.

Andre aktiver

11.1.

Mønter fra euroområdet

11.2.

Materielle og immaterielle anlægsaktiver

11.3.

Andre finansielle aktiver

11.4.

Værdireguleringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

11.5.

Periodeafgrænsningsposter(*)

11.6.

Øvrige poster

 

 

1.

Sedler i omløb(*)

2.

Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer

2.1.

Anfordringskonti (herunder reservekravssystemet)

2.2.

Indlånsfacilitet

2.3.

Tidsindskud

2.4.

Finjusterende markedsoperationer

2.5.

Indlån i forbindelse med marginbetalinger

3.

Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

4.

Udstedte gældsbeviser

5.

Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

5.1.

Offentlig forvaltning og service

5.2.

Andre forpligtelser

6.

Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

7.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet

8.

Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

8.1.

Indlån, saldi og andre forpligtelser

8.2.

Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II

9.

Modpost til særlige trækningsrettigheder tildelt af IMF

10.

Eurosystem-interne forpligtelser

10.1.

Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver

10.2.

Forpligtelser vedrørende TARGET

10.3.

Netto-forpligtelser i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet(*)

10.4.

Andre forpligtelser i Eurosystemet (netto)(*)

11.

Poster under afvikling

12.

Andre forpligtelser

12.1.

Værdireguleringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

12.2.

Periodeafgrænsningsposter(*)

12.3.

Øvrige poster

13.

Hensættelser

13.1.

Risikohensættelser

13.2.

Andre bestemmelser

14.

Værdireguleringskonti

15.

Kapital og reserver

15.1.

Kapital

15.2.

Reserver

16.

Akkumulerede fremførte tab

17.

Årets resultat

 

 

Aktiver i alt

 

 

Passiver i alt

 

 

På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.

(*1)  Poster, der skal harmoniseres.

(1)  Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og monetære indtægter harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber. De poster, som skal harmoniseres, er angivet med en stjerne i bilag IV, VIII og IX.

(2)  Centralbankerne kan angive det nøjagtige eurobeløb eller beløb afrundet på anden måde.

(3)  Tabellen med aktiver kan også offentliggøres oven over tabellen med passiver.

BILAG IX

En centralbanks offentliggjorte resultatsopgørelse  (1)  (2)

(millioner EUR)

Resultatopgørelse for året, som slutter den 31. december…

Rapportering År

Foregående år

1.

Nettorenteindtægter

 

 

1.1.

 Renteindtægter  (*1)

 

 

1.2.

 Renteudgifter  (*1)

 

 

2.

nettoresultat af finansielle operationer og nedskrivninger

 

 

2.1.

 Realiserede gevinster/(tab) på finansielle operationer

 

 

2.2.

 Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

 

 

3.

Nettoresultat af sammenlægningen af monetære indtægter (*1)

 

 

4.

Nettoindtægter/(-udgifter) fra gebyrer og provisioner

 

 

5.

Indtægter fra aktieinstrumenter og kapitalinteresser (*1)

 

 

6.

Andre indtægter

 

 

7.

Personaleomkostninger (4)

 

 

8.

Administrationsomkostninger (4)

 

 

9.

Afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver

 

 

10.

Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion (5)

 

 

11.

Øvrige omkostninger

 

 

Fortjeneste/(tab) før overførsel (til)/fra risikohensættelser og andre omkostninger

 

 

12.

Overførsel (til)/fra risikohensættelser (6)

 

 

13.

Indkomstskat og andre offentlige afgifter på indkomst

 

 

Årets resultat

 

 

(*1)  Poster, der skal harmoniseres. Se betragtning 4 til denne retningslinje.

(1)  Formatet for ECB’s resultatopgørelse er lidt anderledes. Jf. bilag III til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2938 af 14. november 2024 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2024/32) (EUT L, 2024/2938, 11.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2938/oj).

(2)  Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og monetære indtægter harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber. De poster, som skal harmoniseres, er angivet med en stjerne i bilag IV, VIII og IX.

(3)  Centralbankerne kan angive det nøjagtige eurobeløb eller beløb afrundet på anden måde.

(4)  Herunder administrative hensættelser.

(5)  Denne post anvendes i forbindelse med udlicitering af seddelproduktion (omkostninger i forbindelse med tjenesteydelser leveret af eksterne virksomheder, der har fået til opgave at producere pengesedler på centralbankernes vegne). Det anbefales, at omkostninger i forbindelse med udstedelse af både nationale eurosedler og eurosedler indregnes i resultatopgørelsen, når de er faktureret eller i øvrigt pådraget.

(6)  Dette omfatter kun overførsler (til)/fra hensættelser til risici, der ikke er realiseret, og overførsler (til)/fra hensættelser som følge af værdiforringelse af pengepolitiske operationer og andre hensættelser er derfor ikke medtaget i denne post.

BILAG X

Ophævet retningslinje med liste over dens efterfølgende ændringer

Retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34)

EUT L 347 af 20.12.2016, s. 37

Retningslinje (EU) 2019/2217 (ECB/2019/34)

EUT L 332 af 23.12.2019, s. 184

Retningslinje (EU) 2021/2041 (ECB/2021/51)

EUT L 419 af 24.11.2021, s. 14

BILAG XI

Sammenligningstabel

Retningslinje (EU) 2016/2249 (ECB/2016/34)

Denne retningslinje

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11a

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2024/2941/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)