|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2818 |
31.10.2024 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2024/2818
af 24. oktober 2024
om ændring af afgørelse (EU) 2016/948 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (ECB/2024/28)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) (1) indførte programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP). CSPP indeholder en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at opkøb og besiddelse af virksomhedsobligationer står i et rimeligt forhold til målene. Foranstaltningerne bør også sikre, at der ved udviklingen af programmet er blevet taget tilstrækkeligt højde for de dermed forbundne finansielle risici, og at disse begrænses gennem risikostyring. |
|
(2) |
Styrelsesrådet besluttede derfor den 6. august 2024 at ændre den regel, der gælder for værdipapirudlånstransaktioner i forbindelse med erhvervsobligationer, som indehaves af Eurosystemet under CSPP, for at afspejle hensyn til risikostyring. |
|
(3) |
Desuden bør centralbankerne i Eurosystemet have tilladelse til at deltage i standardmarkedstransaktioner såsom genkøbstransaktioner foretaget af udstedere af virksomhedsobligationer (tilbagekøb) samt salg i henhold til put-optioner, og bestemmelserne om godkendte modparter i CSPP bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer
Afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) ændres som følger:
|
1) |
Artikel 6 affattes således: » Artikel 6 Godkendte modparter Følgende er godkendte modparter i CSPP-programmet både for egentlige købs- eller salgsforretninger og for værdipapirudlånsforretninger, der omhandler virksomhedsobligationer, der opbevares i Eurosystemets CSPP-porteføljer:
|
|
2) |
Artikel 7 affattes således: » Artikel 7 Værdipapirudlån Centralbankerne i Eurosystemet, der opkøber virksomhedsobligationer under CSPP, stiller værdipapirer, der opfylder kreditkvalitetskravene for værdipapirer opkøbt under CSPP, til rådighed for udlån, herunder repoer, med henblik på at sikre effektiviteten af CSPP.« |
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på femtedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 24. oktober 2024.
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/948 af 1. juni 2016 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 28).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2818/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)