|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2803 |
11.11.2024 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/2803
af 23. oktober 2024
om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (5) er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør de nævnte forordninger af klarhedshensyn omarbejdes. |
|
(2) |
Med Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af den første lovpakke om et fælles europæisk luftrum, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 (6) er der fastlagt et solidt retsgrundlag for et homogent og sikkert lufttrafikstyringssystem (ATM-system). Vedtagelsen af den anden lovpakke, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 (7), styrkede initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum yderligere i kraft af indførelsen af koncepterne »præstationsordning« og »netforvalter«, som skulle forbedre det europæiske ATM-nets præstation yderligere. Forordning (EF) nr. 552/2004 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (8), da de nødvendige bestemmelser til sikring af interoperabilitet mellem ATM-systemer, -komponenter og -procedurer er indarbejdet i forordning (EU) 2018/1139. |
|
(3) |
For at tage hensyn til de ændringer, der er indført ved forordning (EU) 2018/1139, er det nødvendigt at tilpasse nærværende forordning til nævnte forordning og ændre sidstnævnte. |
|
(4) |
De nærmere regler for udnyttelse af luftrummet, operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer samt regler og procedurer for udformning af luftrumsstrukturer er reguleret i forordning (EU) 2018/1139, mens klassificeringen af luftrummet bør reguleres i henhold til nærværende forordning. |
|
(5) |
I artikel 1 i konventionen angående international civil luftfart undertegnet i Chicago den 7. december 1944 (»Chicagokonventionen«) anerkender de kontraherende stater, at »enhver stat har fuldstændig og udelukkende suverænitet over luftrummet over dens territorium«. Det er inden for rammerne af denne suverænitet, at Unionens medlemsstater med forbehold af gældende internationale konventioner udøver en offentlig myndigheds beføjelser, når de kontrollerer lufttrafikken. |
|
(6) |
Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes rettigheder og ansvar i henhold til Chicagokonventionen. |
|
(7) |
Gennemførelsen af den fælles transportpolitik kræver et effektivt lufttrafiksystem, der gør det muligt at afvikle lufttrafikken sikkert, regelmæssigt og bæredygtigt, idet anvendelsen af luftrummet og kapaciteten optimeres, der bidrages til luftfartens bæredygtighed, og den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser lettes. |
|
(8) |
Den samtidige forfølgelse af målene om at øge sikkerhedsstandarderne for lufttrafikken og forbedre den generelle præstation for ATM og luftfartstjenester (ANS) for almen lufttrafik i Europa gør det påkrævet, at der tages højde for den menneskelige faktor. Derfor bør medlemsstaterne værne om principperne om en åben rapporteringskultur (»just culture«). Udtalelserne og anbefalingerne fra Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende det Fælles Europæiske Luftrums Menneskelige Dimension, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse (EU) 2023/2109 (9), bør overvejes og tages i betragtning. |
|
(9) |
Forbedringer af ATM's klima- og miljøpræstationer bidrager også til at opfylde målsætningerne i Parisaftalen, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (10), i Rådets konklusioner om Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og i den digitale dagsorden for Europa, navnlig ved at nedbringe luftfartens emissioner. |
|
(10) |
En mere effektiv udnyttelse af luftrummet, der giver flere muligheder med hensyn til optimale flyveveje, vil føre til øget brændstofeffektivitet og lavere emissioner. Der bør også tages hensyn til forskellige klima- og miljøelementer ved optimering af flyveveje og flyveprofiler med henblik på at reducere emissioner og luftforurenende stoffer. Der bør udvikles en metode til, hvordan der tages hensyn til disse forskellige elementer og deres indbyrdes sammenhæng, navnlig ved udformningen af præstationsindikatorer. |
|
(11) |
Luftrummet er en fælles ressource for alle brugerkategorier, som bør udnyttes fleksibelt af dem alle for at sikre lige adgang og gennemskuelige vilkår, idet der dog må tages hensyn til medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsbehov og til deres forpligtelser i internationale organisationers regi. |
|
(12) |
I 2004 vedtog medlemsstaterne en generel erklæring om militære spørgsmål i forbindelse med det fælles europæiske luftrum (11), som de har gentaget. I henhold til nævnte erklæring bør medlemsstaterne navnlig udvide det civile/militære samarbejde og, hvis og i den udstrækning alle berørte medlemsstater anser det for nødvendigt, lette samarbejdet mellem deres væbnede styrker i alle sager i forbindelse med lufttrafikstyring. |
|
(13) |
Beslutninger vedrørende indholdet, omfanget og gennemførelsen af militære operationer og militær træningsflyvning henhører ikke under Unionens beføjelser i henhold til artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |
|
(14) |
Artikel 9a i forordning (EF) nr. 550/2004 fastsatte, at medlemsstaterne etablerer funktionelle luftrumsblokke med henblik på at styrke samarbejdet mellem luftfartstjenesteudøvere for at forbedre præstationerne og skabe synergier, og regulerede sådanne luftrumsblokke. Medlemsstaterne kan opretholde samarbejdet og koordineringen inden for sådanne tidligere etablerede luftrumsblokke med henblik på at fremme lufttrafikstyringsnettets præstationer inden for det fælles europæiske luftrum, navnlig ved at forelægge fælles præstationsplaner, forudsat at dette navnlig ikke påvirker den effektive gennemførelse af denne forordning. |
|
(15) |
Medlemsstaterne bør udpege en national tilsynsmyndighed til at varetage de opgaver, som påhviler en sådan myndighed i henhold til denne forordning. For at sikre et sammenhængende og forsvarligt tilsyn med luftfartstjenesterne i Europa bør de nationale tilsynsmyndigheder garanteres en tilstrækkelig uafhængighed og tilstrækkelige midler. Finansieringen af disse myndigheder bør navnlig garantere deres uafhængighed og sætte dem i stand til at operere i overensstemmelse med principperne om rimelighed, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og proportionalitet. Dette bør hverken forhindre, at en national tilsynsmyndighed forenes med en anden regulerende myndighed såsom den kompetente nationale myndighed eller den nationale konkurrencemyndighed, hvis den fælles myndighed opfylder uafhængighedskravene, og forudsat at afgørelserne vedrørende de opgaver, der er pålagt den nationale tilsynsmyndighed i henhold til denne forordning, træffes uafhængigt af andre opgaver, der er pålagt den fælles myndighed. |
|
(16) |
Passende procedurer for udnævnelse af de nationale tilsynsmyndigheders personale bør bidrage til at sikre disse myndigheders uafhængighed. De nationale tilsynsmyndigheders personale bør handle uafhængigt, og de bør navnlig undgå interessekonflikter mellem udøvelsen af luftfartstjenester og udførelsen af deres opgaver. Reglerne om interessekonflikter for personale og personer, der træffer beslutninger om udøvelse af de beføjelser, der er defineret i denne forordning, bør også forhindre eventuelle interessekonflikter som følge af deres aktive hverv i en national tilsynsmyndighed i forbindelse med en ny stilling i en reguleret enhed i perioden umiddelbart efter afslutningen af deres hverv i den pågældende nationale tilsynsmyndighed. |
|
(17) |
Der bør indføres procedurer for at sikre samarbejde og udveksling af oplysninger mellem den nationale tilsynsmyndighed og den kompetente nationale myndighed med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning. |
|
(18) |
Kravene til udstedelse af en certificering vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning samt ejerforhold og organisationsstruktur har en stærk forbindelse til sikkerhedskravene i forbindelse med levering af tjenester og til det operationelle og tekniske tilsyn, der skal udføres af en kompetent national myndighed. For så vidt angår certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med de krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur, der er anført i punkt 7 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139, bør medlemsstaterne tilrettelægge deres administrative processer i overensstemmelse med deres nationale ordninger for at sikre, at opgaverne udføres korrekt og effektivt af både de kompetente nationale myndigheder og de nationale tilsynsmyndigheder. |
|
(19) |
De nationale tilsynsmyndigheder spiller en central rolle i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, og de bør derfor samarbejde indbyrdes for at muliggøre udveksling af oplysninger om deres arbejde og principper for beslutningstagning, bedste praksis og procedurer samt med hensyn til anvendelsen af denne forordning og udvikle en fælles strategi, herunder gennem øget samarbejde på regionalt plan. Dette samarbejde bør foregå regelmæssigt inden for rammerne af Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder. |
|
(20) |
Samarbejdet mellem luftfartstjenesteudøvere er et vigtigt redskab til at forbedre det europæiske ATM-systems præstation og bør fremmes. |
|
(21) |
En luftfartstjenesteudøver bør tillades at udbyde sine tjenester i Unionen på ikkediskriminerende vilkår, hvis vedkommende er i besiddelse af et certifikat eller en erklæring i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139. |
|
(22) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1139 og på de deri fastsatte betingelser bør medlemsstaterne kunne tillade, at militæret leverer de luftfartstjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2018/1139, og som hører under deres ansvarsområde, uden certificering, hvis militæret primært udbyder sådanne tjenester til anden flyvning end almen lufttrafik. I sådanne tilfælde bør den berørte medlemsstat underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin beslutning. |
|
(23) |
Denne forordning kræver ikke certificering af signaler fra globale satellitnavigationssystemer (GNSS). |
|
(24) |
Der bør ikke finde nogen forskelsbehandling sted mellem luftrumsbrugere for så vidt angår adgang til ækvivalente luftfartstjenester. |
|
(25) |
Lufttrafiktjenester bør udøves med eneret. Udøvere af sådanne tjenester bør være underlagt krav om udpegelse og krav med hensyn til almenhedens interesse. I den forbindelse bør der tages hensyn til, at udøvelsen af lufttrafiktjenester, som er forbundet med udøvelse af en offentlig myndigheds beføjelser, og som ikke er af økonomisk art, ikke er omfattet af anvendelsen af traktatens konkurrenceregler. |
|
(26) |
Der bør ved udpegelsesprocessen tages hensyn til behovet for lufttrafiktjenesteudøveres driftskontinuitet og langsigtede investeringsplanlægning. Uanset ovenstående kræver den hastige udvikling inden for luftfart, at der foretages overvågning af udpegede lufttrafiktjenesteudøveres rettigheder og forpligtelser for at sikre, at disse rettigheder og forpligtelser fortsat finder fuld anvendelse, og at de pågældende forpligtelser opfyldes. Hvis medlemsstaterne finder det nødvendigt at iværksætte en ny udpegelsesproces i forbindelse med deres overvågning, bør de kunne udpege den samme lufttrafiktjenesteudøver i overensstemmelse med national ret. |
|
(27) |
Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ret ikke er til hinder for udpegelsen af en lufttrafiktjenesteudøver, navnlig med den begrundelse at den berørte tjenesteudøver har sit hovedforretningssted i en anden medlemsstat eller er ejet af statsborgere i denne anden medlemsstat, såfremt anvendelsen af sådan national ret indebærer en ubegrundet hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, hvilket bør vurderes i den enkelte sag i lyset af alle relevante omstændigheder. |
|
(28) |
Lufttrafiktjenesteudøvere kan udbudsindkøbe kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS), luftfartsinformationstjenester (AIS), lufttrafikdatatjenester (ADS) eller meteorologiske tjenester (MET) i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har udpeget en MET-udøver, på markedsvilkår eller i henhold til andre former for aftaler, hvor direktiv 2014/24/EU (12) og direktiv 2014/25/EU (13) ikke finder anvendelse, under hensyntagen til særlige situationer såsom mangel på tilgængelige løsninger på markedet og overvejelser vedrørende offentlighedens interesser. Medlemsstaterne kan tillade lufthavnsoperatører eller en gruppe af lufthavnsoperatører at udbudsindkøbe tårn- og indflyvningskontroltjenester til tårnkontrol eller lufttrafiktjenester til indflyvningskontrol på markedsvilkår. |
|
(29) |
Når lufttrafiktjenester til tårnkontrol og indflyvningskontrol udbudsindkøbes, bør de ikke være omfattet af den fastsættelse af præstationsmål, som er fastsat i denne forordning. Tjenesteudøverne bør dog levere data om luftfartstjenesternes præstationer. Hvis der udbudsindkøbes lufttrafiktjenester til tårnkontrol og indflyvningskontrol, bør de tekniske krav i udbudsbetingelserne omfatte krav til servicekvalitet. |
|
(30) |
Luftfartstjenesteudøvere bør føre særskilte regnskaber over hver luftfartstjeneste, således som de ville være forpligtede til, hvis disse tjenester blev udført af adskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. |
|
(31) |
Hvis det er relevant, bør udbudsindkøb af luftfartstjenester gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU, direktiv 2014/25/EU og principperne om ligebehandling, ikkediskrimination og gennemsigtighed samt de gældende bestemmelser i traktaten, navnlig traktatens regler om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed. Udbudsprocedurerne med henblik på at udbudsindkøbe tjenester bør være udformet således, at konkurrerende udøvere reelt kan deltage i disse procedurer, herunder gennem regelmæssig iværksættelse af nye udbudsrunder. |
|
(32) |
Trafikstyringen af ubemandede luftfartøjer forudsætter, at fælles informationstjenester (CIS) står til rådighed. Når CIS leveres af en enkelt CIS-udøver, der er udpeget af medlemsstaten for et specifikt U-space-luftrum, bør priserne på CIS reguleres for at begrænse omkostningerne ved en sådan trafikstyring. Priserne for CIS bør derfor være baseret på omkostningerne samt en rimelig fortjeneste, og de bør underlægges de nationale tilsynsmyndigheders godkendelse. Hvis CIS ikke leveres af en enkelt CIS-udøver, bør de individuelle CIS være gratis. CIS-udøvere bør gives adgang til relevante operationelle data på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, således at det bliver muligt at udøve tjenesten. |
|
(33) |
Adgang til relevante operationelle data for så vidt angår den almene lufttrafik har afgørende betydning for en fleksibel udøvelse af lufttrafikdatatjenester på tværs af landegrænser og på EU-plan. Sådanne data bør derfor stilles til rådighed for relevante interessenter, herunder for enheder, der har en dokumenteret interesse i at overveje at udøve luftfartstjenester, på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Præcise informationer, herunder om luftrumsstatus og de enkelte lufttrafiksituationer, og rettidig formidling heraf til civile og militære flyveledere har direkte indvirkning på operationernes sikkerhed og effektivitet, herunder flyvningernes miljøeffektivitet. Rettidig adgang til opdaterede informationer om luftrumsstatus er væsentlig for alle parter, der ønsker at udnytte disponible luftrumsstrukturer, når de indleverer eller genindleverer deres flyveplan. |
|
(34) |
Præstations- og afgiftsordningerne bør ikke finde anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i lufthavne med mindre end 80 000 flybevægelser om året udført ved hjælp af instrumentflyveregler (IFR). Fastsættelsen af præstationsmål for sådanne tjenester vil have ringe merværdi, da sådanne mål i de fleste tilfælde vil være tæt på nul. Desuden vil det medføre en uforholdsmæssig stor administrativ og økonomisk byrde at lade disse tjenester være omfattet af de præstations- og afgiftsordninger, der oprettes ved denne forordning, sammenlignet med de forventede fordele i form af præstationsforbedring og bedre servicekvalitet. Medlemsstaterne kan dog beslutte, at sådanne tårn- og indflyvningskontroltjenester er omfattet af præstations- og afgiftsordningerne. |
|
(35) |
Militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til anden flyvning end almen lufttrafik, herunder finansieringen heraf, bør ikke være omfattet af de præstations- og afgiftsordninger, der indføres ved denne forordning. Derfor bør omkostningerne ved deres tjenester ikke betragtes som fastlagte omkostninger i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne kan dog beslutte at anvende disse ordninger på militære tjenester, der leverer sådanne tjenester. Præstations- og afgiftsordningerne bør gælde for militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til almen lufttrafik. |
|
(36) |
Præstations- og afgiftsordningerne bør sikre en effektiv, bæredygtig og løbende drift af det europæiske ATM-system og har også til formål at gøre luftfartstjenester, som udøves på andre vilkår end markedsvilkår, mere omkostningseffektive og fremme en bedre servicekvalitet. Med dette sigte bør de omfatte relevante og egnede incitamenter. I lyset af denne målsætning bør præstationsordningen ikke omfatte tjenester, der leveres på markedsvilkår. Præstationsordningen bør omfatte alle luftfartstjenester, som en udpeget lufttrafiktjenesteudøver udøver eller udbudsindkøber fra andre tjenesteudøvere, herunder hvor den pågældende tjenesteudøver udøver luftfartstjenester og lufttrafiktjenester. |
|
(37) |
Medlemsstaterne kan udarbejde fælles præstationsplaner for luftfartstjenester med henblik på at forbedre lufttrafikstyringens præstationsniveau ud over det niveau, der kan opnås i den enkelte medlemsstat, og som mindst dækker referenceperiodens varighed. Medlemsstaterne bør i disse fælles planer medtage mindst ét fælles mål og initiativer vedrørende grænseoverskridende samarbejde, samtidig med at der tages hensyn til merværdien af at fastsætte andre fælles mål, gennemføre fælles udbudsindkøb og indføre fælles forvaltning. |
|
(38) |
Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte incitamentsordninger, bør den definere anvendelsen af sådanne ordninger i situationer, hvor luftfartstjenesteudøvere overskrider eller ikke overholder de relevante bindende præstationsmål for luftfartstjenester i referenceperioden. Uden at det berører de foranstaltninger, som lufttrafiktjenesteudøveren skal gennemføre for at afbøde virkningerne af sådanne hændelser, bør der med anvendelseskriterierne tages behørigt hensyn til uforudsigelige og væsentlige hændelser uden for lufttrafiktjenesteudøverens kontrol. De pågældende præstations- og afgiftsordninger bør med henblik på at fremme en bedre servicekvalitet omfatte relevante og passende incitamenter. Der bør fastsættes finansielle incitamenter med sigte på at tilskynde til bedre præstationer inden for luftfartstjenester på en afbalanceret måde ved at belønne eller strafpålægge de faktiske præstationer i forbindelse med de bindende præstationsmål. |
|
(39) |
Indtægterne fra de afgifter, der pålægges luftrumsbrugerne, kan udmønte sig i finansielle overskud eller tab for luftfartstjenesteudøvere som følge af anvendelsen af incitamentsordningerne og risikodelingsmekanismerne. |
|
(40) |
Der bør oprettes et præstationsvurderingsorgan med henblik på at rådgive og bistå Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne. Oprettelsen af præstationsvurderingsorganet bør garantere, at dets opgaver udføres med den nødvendige ekspertise og uafhængigt af offentlige eller private interesser, og at det kan gøre brug af øremærkede ressourcer. Præstationsvurderingsorganet bør erstatte og efterfølge det præstationsvurderingsorgan, der er oprettet i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004. |
|
(41) |
Præstationsvurderingsorganet bistås af et sekretariat, som varetages af Kommissionen. Med henblik på udarbejdelse af indholdet af og retningslinjerne for præstationsvurderingsorganets udtalelser, anbefalinger, rapporter og vejledningsmateriale bør sekretariatet handle uden at modtage instrukser, undtagen fra præstationsvurderingsorganet selv, således at præstationsvurderingsorganet kan udfylde sin rådgivende rolle og for at sikre præstationsvurderingsorganets uafhængighed. Sekretariatets hovedopgave bør være at bidrage til den uafhængige udførelse af præstationsvurderingsorganets opgaver. |
|
(42) |
Sekretariatets personale er underlagt reglerne om tavshedspligt og interessekonflikter i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (14), som sikrer dets uafhængighed. Udvælgelsesprocessen og egnethedskriterierne bør beskrives nærmere i en gennemførelsesretsakt, som ikke bør omfatte udnævnelsen af specifikke medlemmer af præstationsvurderingsorganet eller på nogen måde gøre udnævnelsen betinget af medlemsstaternes godkendelse. |
|
(43) |
Da udøvelsen af luftfartstjenester i sagens natur rummer grænseoverskridende og netrelaterede elementer, bør overflyvningspræstationerne vurderes i forhold til de unionsdækkende præstationsmål. |
|
(44) |
De nationale mål for udøvelse af tårn- og indflyvningskontroltjenester bør føre til forbedringer af disse tjenesters præstationer over tid og muliggøre en gate-to-gate-tilgang til regulering af luftfartstjenester. |
|
(45) |
Medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen bør have klart definerede opgaver i præstations- og afgiftsordningerne, navnlig med hensyn til udarbejdelse af præstationsplaner, godkendelse af disse planer og overvågning af luftfartstjenesteudøveres præstationer. |
|
(46) |
Det centrale præstationsområde klima og miljø bør imødegå luftfartens indvirkning på klimaet og miljøet, der kan påvirkes af luftfartstjenesteudøverne, navnlig CO2-emissionerne. Præstationsplanerne bør for hver referenceperiode indeholde overflyvningspræstationsmål, der stemmer overens med de EU-dækkende præstationsmål for de centrale præstationsområder klima og miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet, samt præstationsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester for de centrale præstationsområder kapacitet og omkostningseffektivitet. På datoen for vedtagelsen af denne forordning er det med de eksisterende tilgængelige data ikke muligt på det centrale præstationsområde klima og miljø at fastsætte centrale præstationsindikatorer for tårn- og indflyvningskontroltjenester, som er gyldige, pålidelige og målbare og gør det muligt at måle virkninger på det pågældende område, som kan påvirkes direkte af luftfartstjenesteudøvere. Medlemsstaterne bør derfor først være forpligtet til i præstationsplanerne at medtage bindende mål for tårn- og indflyvningskontroltjenester på det centrale præstationsområde klima og miljø, når Kommissionen i en gennemførelsesretsakt har kunnet fastsætte de centrale præstationsindikatorer, der opfylder disse betingelser. Ved fastsættelsen af bindende præstationsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester i præstationsplanen bør der tages hensyn til lokale forhold, navnlig lokale miljøpolitiske krav. |
|
(47) |
Netfunktionernes præstation bør underlægges kriterier, der er specifikke for funktionerne, idet der tages hensyn til disse funktioners særlige karakter. Disse netfunktioner bør underlægges præstationsmål på de centrale præstationsområder klima og miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet. |
|
(48) |
Den afgiftsordning, der indføres ved denne forordning, bør stemme overens med bl.a. Chicagokonventionens artikel 15. Denne ordning bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at finansiere udøvelsen af luftfartstjenester, der er omfattet af denne forordning, med offentlige midler, for så vidt som den er i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, hvor det er relevant. |
|
(49) |
Afgiftsordningen bør baseres på princippet om, at luftrumsbrugerne bør betale omkostningerne i forbindelse med tjenester og funktioner til fordel for luftrumsbrugere, som ikke dækkes på anden måde. Omkostninger ved medlemsstaternes nationale myndigheders, herunder de nationale kompetente myndigheders og de nationale tilsynsmyndigheders samt Eurocontrols og netforvalterens udøvelse af luftfartstjenester, kan medtages i de fastlagte omkostninger, der kan opkræves hos luftrumsbrugerne. Afgifterne bør fremme en sikker, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig udøvelse af luftfartstjenester med sigte på at opnå et højt sikkerhedsniveau samt omkostningseffektivitet og opfylde præstationsmålene, og de bør støtte en reduktion af luftfartens miljøvirkninger. |
|
(50) |
Omkostninger som følge af den internationale Eurocontrolkonvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed som senest ændret kan medtages i de fastlagte omkostninger, da alle de aktiviteter, der er omfattet af konventionen på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, anses for at vedrøre luftfartstjenester. |
|
(51) |
Kommissionen bør foretage en gennemførlighedsundersøgelse af indvirkningen af en graduering af afgifterne på lufttrafikken, udøvelse af tjenester, administrative omkostninger og interessenter samt af bidraget fra denne graduering til opnåelsen af målene med det fælles europæiske luftrum. På grundlag af denne undersøgelse bør Kommissionen afgøre, hvorvidt der skal vedtages en gennemførelsesretsakt med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af graduering af afgifter, der skal tilskynde luftrumsbrugerne til at medvirke til at forbedre klima- og miljøpræstationerne, navnlig ved anvendelse af den mest brændstofeffektive tilgængelige ruteføring og øget anvendelse af alternative rene fremdriftsteknologier, herunder bæredygtige alternative brændstoffer, samtidig med at et optimalt sikkerhedsniveau opretholdes. Selv om Kommissionen ikke vedtager en sådan gennemførelsesretsakt bør medlemsstaterne have ret til at graduere afgifterne for at tilskynde lufttrafiktjenesteudøvere og luftrumsbrugere til at medvirke til at forbedre servicekvaliteten, f.eks. ved øget kapacitet, færre forsinkelser og bæredygtig udvikling. |
|
(52) |
I tilfælde af en netkrise såsom en geopolitisk konflikt, en sundhedskrise eller en naturkatastrofe, der forhindrer, at der kan laves pålidelige trafikprognoser, bør Kommissionen kunne vedtage overgangsbestemmelser, herunder midlertidig suspension eller tilpasning af præstationsordningen, indtil netkrisen ophører, og de nye, pålidelige prognoser er tilgængelige. |
|
(53) |
Med forbehold af proceduren i artikel 258 i TEUF bør Kommissionen regelmæssigt vurdere medlemsstaternes overholdelse af denne forordning. Kommissionen bør ved udførelsen af denne vurdering vurdere, hvorvidt medlemsstaterne sikrer, at luftfartstjenesteudøverne overholder deres forpligtelser. |
|
(54) |
Der bør stilles krav om gennemsigtighed i luftfartstjenesteudøvernes regnskaber for derigennem at forebygge krydssubsidiering og deraf følgende konkurrenceforvridning. |
|
(55) |
ATM-netfunktionerne bør bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttransportsystemet og støtte opfyldelsen af de EU-dækkende præstationsmål. De bør føre til en bæredygtig, effektiv og miljømæssigt optimal udnyttelse af luftrummet og af de knappe ressourcer, afspejle de operationelle behov i forbindelse med implementeringen af den europæiske ATM-netinfrastruktur og yde støtte i tilfælde af netkriser. |
|
(56) |
En række netfunktioner såsom lufttrafikregulering skal koordineres centralt af en enkelt instans til støtte for foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne og de relevante operationelle interessenter. Derfor bør en række opgaver, der bidrager til udførelsen af disse funktioner, udføres af en netforvalter, og dennes aktiviteter bør inddrage alle de berørte operationelle interessenter. Netforvalterens specifikke opgaver bør fastsættes i denne forordning. Netforvalteren bør udnævnes af Kommissionen. |
|
(57) |
I 2011 og 2019 udnævnte Kommissionen Eurocontrol til netforvalter. For at sikre driftskontinuitet i udførelsen af ATM-netfunktionerne kan mandatet fornyes på de betingelser, der er fastsat i denne forordning. |
|
(58) |
Hvis netforvalteren er hjemmehørende i en anden enhed, bør der være funktionel og hierarkisk adskillelse samt regnskabsmæssig adskillelse fra denne enhed. |
|
(59) |
Operationelle interessenter, der skal gennemføre netfunktioner på lokalt og operationelt plan, og medlemsstaterne bør inddrages fuldt ud i gennemførelsen af disse funktioner og i beslutningstagningsprocessen. I overensstemmelse hermed bør netforvalteren træffe foranstaltninger gennem fælles beslutningstagning, navnlig på grundlag af høring af operationelle interessenter og medlemsstaterne samt detaljerede samarbejdsordninger og -processer med henblik på operation. I en sådan fælles beslutningstagningsproces bør parterne i videst muligt omfang handle med henblik på at forbedre nettets funktion og præstation, herunder opfyldelsen af EU-dækkende præstationsmål på det centrale præstationsområde klima og miljø, og nettets interesser bør have forrang, uden at dette berører sikkerheds- og forsvarsbehov, og den fælles beslutningstagningsproces bør være af en sådan art, at problemer løses, og der opnås konsensus, så vidt dette er muligt. I forbindelse med den fælles beslutningstagningsproces for udførelsen af netfunktionerne bør medlemsstaterne sikre passende koordinering på nationalt plan med de civile og militære operationelle interessenter. For at sikre passende styring for så vidt angår udførelsen af netfunktionerne bør der endvidere nedsættes et netadministrationsorgan, der skal sikre en passende repræsentation af alle inddragede aktørers, navnlig de operationelle interessenters, interesser i gennemførelsen af disse funktioner. Uden at dette berører høringen af netadministrationsorganet om reguleringsmæssige eller strategiske beslutninger såsom godkendelse af netstrategiplanen, bør de foranstaltninger, der vedtages gennem fælles beslutningstagning og af netadministrationsorganet, være af operationel eller teknisk karakter og sikre den daglige operation af nettet i overensstemmelse med målene i denne forordning. |
|
(60) |
For at styrke lufttrafiktjenesteudøvernes kundefokus bør relevante interessenter høres i forbindelse med lufttrafiktjenesteudøvernes vigtige operationelle beslutninger. |
|
(61) |
Tilvejebringelsen af komplet og tidstro luftfartsinformation af høj kvalitet har væsentlig indflydelse på sikkerheden og letter adgangen til Unionens luftrum og bevægelsesmulighederne inden for dette. Adgangen til disse data bør derfor lettes ved hjælp af en passende informationsinfrastruktur. |
|
(62) |
En sikker og effektiv udnyttelse af luftrummet kan kun opnås gennem et tæt samarbejde mellem civile og militære luftrumsbrugere, hvilket i praksis hovedsagelig baseres på konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet og effektiv civil/militær koordinering som fastlagt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af dette koncept bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter inden for rammerne af den fælles transportpolitik, og uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for deres luftrum. |
|
(63) |
Forskningsprojektet i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) tilsigter at åbne mulighed for en sikker, effektiv og miljømæssigt bæredygtig lufttransport ved at modernisere det europæiske og globale ATM-system. For at bidrage til dettes fulde effektivitet bør der sikres en passende koordinering af projektets faser. SESAR-definitionsfasen bør munde ud i den europæiske ATM-masterplan, og den bør bidrage til at nå de EU-dækkende præstationsmål. Europa-Kommissionen og SESAR-implementerings- og infrastrukturpartnerskabet (SDIP) — et konsortium bestående af 20 større europæiske luftrumsbrugere, luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører samt Eurocontrol som netforvalter — undertegnede for perioden 2022-2027 en langsigtet partnerskabsrammeaftale, således at SDIP kan udføre opgaver i forbindelse med rettidig og synkron gennemførelse af fælles projekter (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/116 (15) ) og overvågning ved at koordinere og støtte de berørte interessenter. |
|
(64) |
Konceptet med fælles projekter bør på en rettidig, koordineret og synkron måde tilstræbe at gennemføre de væsentlige operationelle ændringer, som er fastlagt i den europæiske ATM-masterplan, og som har en indvirkning på hele nettet og har nået en tilstrækkelig modenhed til at blive gennemført. Fælles projekter bør navnlig fremme og fremskynde udbredelsen af nye digitale teknologier. Kommissionen bør have til opgave at foretage en cost-benefit-analyse af finansieringen af gennemførelsen af fælles projekter med henblik på at fremskynde implementeringen af SESAR-projektet. |
|
(65) |
Overensstemmelse med kravene til ATM-systemer og -komponenter, der er fastsat ved forordning (EU) 2018/1139, bør sikre interoperabilitet mellem disse systemer og komponenter til gavn for det fælles europæiske luftrum. |
|
(66) |
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til præstationsvurderingsorganet, gennemførelse af præstations- og afgiftsordningerne, herunder fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål og supplerende referenceværdier, varslingstærskelværdier, værdifordelinger og benchmarkgrupper, fastsættelse af præstationsmål og kriterier og betingelser for vurdering heraf, udarbejdelse, vurdering, godkendelse og revision af præstationsplanerne, herunder fælles præstationsplaner, og præstationsmålene, overvågning af præstationer, herunder udførelsen af netfunktioner, fordelingen af omkostninger mellem overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, fastsættelse af centrale præstationsindikatorer og indikatorer for overvågning, metoden til benchmarking og incitamentsordninger, regler om ændring af en tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone, bestemmelser om forelæggelse af oplysninger om omkostninger og afgifter, indholdet og fastlæggelsen af omkostningsgrundlaget for afgifter og fastsættelse af enhedsrater for luftfartstjenester, incitamentsordninger og risikodelingsmekanismer, graduering af afgifter, regler om de nærmere bestemmelser for de nationale tilsynsmyndigheders indberetning af data til Kommissionen, en mekanisme til håndtering af uforudsete og betydningsfulde begivenheder, der har væsentlig indflydelse på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne, bestemmelser om udførelse af netfunktionerne, om udnævnelse af netforvalteren og om vilkårene og betingelserne for dennes udnævnelse samt netforvalterens opgaver og funktion, om netadministrationsorganet, om den fælles beslutningstagningsproces og netforvaltningsordningerne, krav vedrørende tilgængeligheden af operationelle data, anvendelse af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet og fastlæggelse af fælles projekter og de styringsmekanismer, der finder anvendelse på dem, samt gennemførelse af ICAO's luftrumsklassifikation. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16). Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, bør Kommissionen ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt. |
|
(67) |
Henholdsvis de arbejdsmarkedsrelaterede og faglige personalesammenslutninger bør høres om alle foreslåede foranstaltninger, der har vigtige sociale eller teknologiske virkninger eller virkninger relateret til den menneskelige dimension eller præstation. På EU-plan bør Sektordialogudvalget, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF (17), og Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende det Fælles Europæiske Luftrums Menneskelige Dimension ligeledes høres. |
|
(68) |
De sanktioner, der gælder for overtrædelse af denne forordning, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning uden at begrænse sikkerheden. |
|
(69) |
Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte vitale sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser. Desuden berører den ikke medlemsstaternes beføjelse til at fastsætte bestemmelser om organisationen af deres væbnede styrker. Denne beføjelse kan foranledige medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at deres væbnede styrker har tilstrækkeligt luftrum til at opretholde et passende uddannelses- og træningsberedskab. Der bør derfor fastsættes en beskyttelsesklausul, der gør det muligt at udøve denne beføjelse. |
|
(70) |
Det er hensigtsmæssigt at indarbejde de krav, der er forbundet med certificering af luftfartstjenesteudøvere, og som tidligere var fastsat i forordning (EF) nr. 550/2004, i forordning (EU) 2018/1139 for at give mulighed for at forenkle rammebestemmelserne for certificering og en fælles certificeringsproces. Det er navnlig hensigtsmæssigt at fastsætte, at udøvere af lufttrafikstyring/luftfartstjenester (ATM/ANS) med henblik på at blive certificeret bør påvise tilstrækkelig finansiel robusthed og opnå en passende ansvars- og forsikringsdækning, overholde de gældende krav til ejerforhold og organisatorisk struktur og forvalte sikkerhedsrisici. De betingelser, der kan finde anvendelse på de udstedte certifikater, bør også præciseres. |
|
(71) |
De væsentlige krav, der gælder for ATM/ANS og flyveledere, bør desuden suppleres med hensyn til de krav, der gælder for lufttrafikdatatjenester. |
|
(72) |
Med henblik på udførelsen af certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i forbindelse med de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur bør den kompetente myndighed basere sig på den nationale tilsynsmyndigheds vurderinger, medmindre den pågældende kompetente nationale myndighed er ansvarlig for alle certificeringsopgaver. |
|
(73) |
Da forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004 og (EF) nr. 551/2004 erstattes og ophæves af nærværende forordning, bør henvisningerne i forordning (EU) 2018/1139 til forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004 og (EF) nr. 551/2004 ajourføres. |
|
(74) |
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1139, navnlig med hensyn til de betingelser, der kan gælde for certifikaterne for leverandører af ATM/ANS, og vedrørende reglerne og procedurerne for den nationale tilsynsmyndigheds vurdering af og tilsyn med disse udbyderes overholdelse af de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. |
|
(75) |
Forordning (EU) 2018/1139 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(76) |
Målet for denne forordning, nemlig gennemførelsen af et fælles europæisk luftrum, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens grænseoverskridende omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes bestemmelser vedrørende oprettelse og hensigtsmæssig operation af det fælles europæiske luftrum med henblik på at styrke lufttrafikkens sikkerhedsstandarder, at bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttrafiksystemet, og at forbedre præstationerne generelt inden for systemet af lufttrafikstyring og luftfartstjenester for den almene lufttrafik i Europa for derigennem at tilgodese alle luftrumsbrugeres behov. Det fælles europæiske luftrum består af et sammenhængende paneuropæisk net, et gradvist mere integreret luftrum, netstyrings- og lufttrafikstyringssystemer, som er baseret på sikkerhed, effektivitet, interoperabilitet og teknologisk modernisering til fordel for alle luftrumsbrugere, borgerne og miljøet.
2. Anvendelsen af denne forordning berører ikke medlemsstaternes suverænitet over deres luftrum og medlemsstaternes krav for så vidt angår den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsspørgsmål som omhandlet i artikel 55. Denne forordning omfatter ikke militære operationer og militær træningsflyvning. Der sikres koordinering med de militære myndigheder for at indkredse og imødegå potentielle indvirkninger af anvendelsen af denne forordning på militære aktiviteter.
3. Anvendelsen af denne forordning berører ikke medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen af 1944 angående international civil luftfart (Chicagokonventionen). I denne forbindelse er det hensigten med denne forordning på det relevante område at bistå medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen ved at skabe et grundlag for en fælles fortolkning og ensartet gennemførelse af dens bestemmelser og ved at sikre, at der tages behørigt hensyn til de pågældende bestemmelser i denne forordning og i de tilsvarende gennemførelsesbestemmelser.
4. Denne forordning finder anvendelse på det luftrum i ICAO EUR-regionen, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af lufttrafiktjenester. Medlemsstaterne kan også anvende denne forordning på luftrum, der henhører under deres ansvarsområde inden for andre ICAO-regioner, forudsat at de underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner:
|
1) |
»tårnkontroltjeneste«: en flyvekontroltjeneste (ATC-tjeneste) for flyvepladstrafik |
|
2) |
»luftfartsinformationstjeneste« eller »AIS«: en tjeneste, der er oprettet inden for et fastlagt dækningsområde, og som har ansvaret for at tilvejebringe luftfartsoplysninger og -data, som er nødvendige for luftfartens sikkerhed, regelmæssighed og effektivitet |
|
3) |
»agentur«: Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur oprettet ved forordning (EU) 2018/1139 |
|
4) |
»luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, der udøver en eller flere luftfartstjenester for den almene lufttrafik |
|
5) |
»luftfartstjenester« eller »ANS«: lufttrafiktjenester, kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS) herunder tjenester, der forstærker signaler udsendt af GNSS-kernekonstellationers satellitter med henblik på luftfart, meteorologiske tjenester til luftfartsformål (MET), luftfartsinformationstjenester (AIS), og lufttrafikdatatjenester (ADS) |
|
6) |
»flyvekontroltjeneste« eller »ATC-tjeneste«: en tjeneste, som har til opgave:
|
|
7) |
»lufttrafikdatatjenester« eller »ADS«: tjenester, der består i indsamling, aggregering og integration af operationelle data fra udøvere af overvågningstjenester, udøvere af MET og AIS og netfunktioner og fra andre relevante enheder, der genererer operationelle data, og levering af behandlede data med henblik på lufttrafikkontrol og lufttrafikstyring |
|
8) |
»lufttrafikregulering« eller »ATFM«: en funktion, som er etableret med det formål at medvirke til sikker, velordnet og hurtig afvikling af lufttrafikken ad hele flyvevejen ved at sikre, at flyvekontrolkapaciteten udnyttes maksimalt, og at trafikmængden er forenelig med den kapacitet, som er angivet af vedkommende lufttrafiktjenesteudøvere |
|
9) |
»lufttrafikstyring« eller »ATM«: de samlede luftbårne og jordbaserede funktioner og tjenester, dvs. lufttrafiktjenester, luftrumsstyring og lufttrafikregulering, herunder udformning af flyveprocedurer, der kræves for at sikre, at luftfartøjer kan operere sikkert og effektivt i alle faser af en flyvning |
|
10) |
»lufttrafiktjenester«: de forskellige flyveinformationstjenester, alarmeringstjenester og lufttrafikrådgivningstjenester samt ATC-tjenester, dvs. område-, indflyvnings- og tårnkontroltjenester |
|
11) |
»luftrumsblok«: et luftrum af nærmere angivne dimensioner i tid og rum, der består af en eller flere luftrumsstrukturer, inden for hvilket der udøves luftfartstjenester |
|
12) |
»luftrumsstyring«: en planlægnings- og overvågningsfunktion, der primært tager sigte på at optimere udnyttelsen af det disponible luftrum gennem dynamisk fordeling af tiden og eventuelt opdeling af luftrummet mellem de forskellige kategorier af luftrumsbrugere ud fra kortfristede behov |
|
13) |
»luftrumsstruktur«: et specifikt udsnit af luftrummet, der er fastlagt med henblik på at garantere en sikker og optimal drift af luftfartøjer |
|
14) |
»luftrumsbrugere«: operatører af luftfartøjer, der opereres i henhold til bestemmelser gældende for almen lufttrafik |
|
15) |
»alarmeringstjenester«: en tjeneste, som har til formål at underrette relevante organisationer om luftfartøjer, der har brug for eftersøgnings- og redningsbistand, og i givet fald at bistå sådanne organisationer |
|
16) |
»indflyvningskontroltjeneste«: en ATC-tjeneste for ankommende og afgående kontrollerede flyvninger |
|
17) |
»områdekontroltjeneste«: en ATC-tjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder |
|
18) |
»referenceværdi«: en værdi fastlagt med henblik på at fastsætte præstationsmål og anslået ved hjælp af faktiske omkostninger eller faktiske enhedsomkostninger i det år, der går forud for påbegyndelsen af den relevante referenceperiode |
|
19) |
»benchmarkgruppe«: en gruppe af lufttrafiktjenesteudøvere med ensartede operationelle og økonomiske rammevilkår |
|
20) |
»værdifordeling«: den værdi, der opnås for en given lufttrafiktjenesteudøver ved at fordele et EU-dækkende præstationsmål på niveauet for en eller flere lufttrafiktjeneste udøvere og benytte denne som reference for at vurdere overensstemmelsen mellem det præstationsmål, der er fastsat i udkastet til præstationsplan, og det EU-dækkende præstationsmål |
|
21) |
»certifikat«: et »certifikat« som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1139 |
|
22) |
»fælles informationstjeneste« eller »CIS«: en tjeneste til formidling af statiske og dynamiske data for at muliggøre udøvelsen af U-space-tjenester med henblik på at styre trafikken af ubemandede luftfartøjer |
|
23) |
»U-space-luftrum«: en geografisk UAS-zone udpeget af medlemsstaterne, hvor UAS-operationer kun må finde sted med støtte fra U-space-tjenester |
|
24) |
»U-space-tjeneste«: en tjeneste baseret på digitale tjenester og automatisering af funktioner, som er udformet til at understøtte sikker, effektiv og sikret adgang til U-space-luftrum for et stort antal UAS'er |
|
25) |
»U-space-tjenesteudøver«: enhver juridisk person, der leverer U-space-tjenester |
|
26) |
»kommunikationstjenester«: faste og mobile luftfartstjenester med henblik på jord til jord-, luft til jord- og luft til luft-kommunikation i forbindelse med flyvekontrol |
|
27) |
»komponenter«: materielle genstande såsom hardware og immaterielle genstande såsom software, som det europæiske lufttrafikstyringsnets (EATMN) interoperabilitet bygger på |
|
28) |
»kontrolområde«: et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en fastsat grænse over jorden |
|
29) |
»fælles beslutningstagning«: proces, hvor beslutninger træffes i løbende interaktion med og høring af de relevante myndigheder i medlemsstaterne, operationelle interessenter og eventuelle andre aktører, og der tilstræbes at opnå konsensus |
|
30) |
»grænseoverskridende tjenester«: luftfartstjenester, der udøves i en medlemsstat af en tjenesteudøver, der har sit hovedforretningssted i en anden medlemsstat |
|
31) |
»erklæring« med henblik på lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester: en »erklæring« som defineret i artikel 3, nr. 10), i forordning (EU) 2018/1139 |
|
32) |
»udformning af luftrumsstrukturer«: en proces, der sikrer udviklingen og gennemførelsen af avancerede navigationsfunktioner og -teknikker, forbedrede rutenet og tilhørende sektoropdeling, optimerede luftrumsstrukturer og kapacitetsforbedrende ATM-procedurer |
|
33) |
»overflyvningsafgiftszone«: et udsnit af luftrummet, der strækker sig fra jorden og op til og med det øvre luftrum, for hvilket der udøves overflyvningsluftfartstjenester, og for hvilket der er fastlagt et fælles omkostningsgrundlag |
|
34) |
»EUROCONTROL«: Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed, som blev oprettet i henhold til den internationale konvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed |
|
35) |
»det europæiske lufttrafikstyringsnet« eller »EATMN«: den samling af systemer som omhandlet i punkt 3.1 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139, som muliggør udøvelse af luftfartstjenester i Unionen, herunder interface ved grænserne med tredjelande |
|
36) |
»den europæiske ATM-masterplan«: den plan, som Rådet har godkendt ved Rådets afgørelse 2009/320/EF (18) med senere ændringer |
|
37) |
»fleksibel udnyttelse af luftrummet«: et luftrumsstyringskoncept som beskrevet af ICAO, der bygger på et grundlæggende princip om, at luftrummet hverken bør udpeges som rent civilt eller rent militært luftrum, men snarere bør betragtes som et kontinuum, hvori alle brugerkrav skal opfyldes så vidt muligt |
|
38) |
»flyveinformationstjeneste«: en tjeneste, som har til formål at levere rådgivning og informationer, der fremmer en sikker og effektiv afvikling af lufttrafikken |
|
39) |
»udformning af flyveprocedurer«: alle opgaver, der er relevante for udformningen af en instrumentflyveprocedure |
|
40) |
»almen lufttrafik«: al flyvning, der foretages med civile luftfartøjer, samt al flyvning, der foretages med statsluftfartøjer (herunder militærets, toldvæsenets og politiets luftfartøjer), hvis disse flyvninger foretages i overensstemmelse med de procedurer, der benyttes af ICAO (Organisationen for International Civil Luftfart), som blev oprettet ved Chicagokonventionen |
|
41) |
»instrumentflyveregler« eller »IFR«: regler, der danner grundlag for, at et luftfartøj, som er udstyret med egnet navigationsudstyr afpasset til den rute, der skal beflyves, kan flyve i overensstemmelse med de gældende krav til flyveoperationer |
|
42) |
»IFR-flybevægelser om året«: summen af starter og landinger, der udføres i henhold til IFR, beregnet som et årsgennemsnit over de tre kalenderår, der går forud for det år, hvor udkastet til præstationsplan skal forelægges |
|
43) |
»interoperabilitet«: et sæt funktionelle, tekniske og operationelle egenskaber, som kræves af systemerne og komponenterne i EATMN og af de procedurer, der gælder for drift heraf, for at muliggøre en sikker, homogen og effektiv drift |
|
44) |
»meteorologiske tjenester til luftfartsformål« eller »MET«: de faciliteter og tjenester, der leverer vejrmeldinger, advarsler, underretninger og observationer til luftfartsformål samt alle andre former for meteorologiske oplysninger og data, som stater leverer til luftfartsformål |
|
45) |
»kompetent national myndighed«: en kompetent national myndighed, som defineret i artikel 3, nr. 34), i forordning (EU) 2018/1139 |
|
46) |
»national tilsynsmyndighed«: det eller de nationale organer, som af en medlemsstat har fået overdraget varetagelsen af opgaver i henhold til denne forordning |
|
47) |
»navigationstjenester«: de faciliteter og tjenester, der forsyner luftfartøjer med oplysninger om position og tid |
|
48) |
»netkrise«: en situation, hvor der ikke kan udøves lufttrafikstyring eller luftfartstjenester på det nødvendige niveau, hvilket medfører et større tab af netkapacitet, en større ubalance mellem nettets kapacitet og efterspørgsel eller en større fejl i informationsstrømmen i eller i integriteten af en eller flere dele af nettet som følge af en usædvanlig eller uforudset situation |
|
49) |
»netforvalter«: den enhed, der har fået overdraget de opgaver, der er nødvendige for at bidrage til gennemførelsen i overensstemmelse med artikel 38 af de netfunktioner, der er omhandlet i artikel 37 |
|
50) |
»netoperationsplan« eller »NOP«: en plan udarbejdet gennem en fælles beslutningstagningsproces med henblik på at gennemføre målene med netfunktionerne på operationelt plan og bidrage til præstationsmålene |
|
51) |
»netstrategiplan« eller »NSP«: en plan, der udarbejdes gennem en fælles beslutningstagningsproces, og som er retningsgivende for nettets langsigtede udvikling |
|
52) |
»operationel lufttrafik«: alle flyvninger, der ikke overholder bestemmelserne for almen lufttrafik, og for hvilke passende nationale myndigheder har fastsat regler og procedurer |
|
53) |
»operationelle data«: oplysninger vedrørende alle faser af en flyvning, der er nødvendige for, at luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere, lufthavnsoperatører og andre involverede aktører kan opfylde deres operationelle formål |
|
54) |
»operationelle interessenter«: civile og militære luftrumsbrugere, civile og militære luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører |
|
55) |
»præstationsplan«: en plan, som har til formål at forbedre luftfartstjenesters og netfunktioners præstation |
|
56) |
»ibrugtagning«: den første operationelle anvendelse efter den oprindelige installation eller efter en opgradering af et system |
|
57) |
»rutenet«: et net af nærmere fastsatte ruter til kanalisering af den almene lufttrafik, hvor dette er nødvendigt for udøvelse af ATC-tjenester |
|
58) |
»SESAR-definitionsfasen«: den fase, der omfatter oprettelse og ajourføring af SESAR-projektets langsigtede vision, af det relaterede driftskoncept, der muliggør forbedringer i alle faser af flyvningen, af de nødvendige væsentlige operationelle ændringer inden for EATMN og af de nødvendige udviklings- og implementeringsprioriteter |
|
59) |
»SESAR-implementeringsfasen«: de på hinanden følgende industrialiserings- og gennemførelsesfaser, hvorunder følgende aktiviteter udføres: standardisering, produktion og certificering af udstyr på jorden og luftbårent udstyr og processer, der er nødvendige for at gennemføre SESAR-løsninger (industrialisering); og udbudsindkøb, installation og ibrugtagning af udstyr og systemer, der bygger på SESAR-løsninger, herunder tilknyttede operationelle procedurer (gennemførelse) |
|
60) |
»SESAR-udviklingsfasen«: den fase, hvori forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter udføres med henblik på at levere modne SESAR-løsninger |
|
61) |
»SESAR-projektet«: et projekt til modernisering af lufttrafikstyringen i Europa, hvormed det tilsigtes at oprette en højtydende, standardiseret og interoperabel lufttrafikstyringsinfrastruktur i Unionen, og som består af en innovationscyklus, der omfatter SESAR-definitionsfasen, SESAR-udviklingsfasen og SESAR-implementeringsfasen |
|
62) |
»SESAR-løsning«: et implementerbart output af SESAR-udviklingsfasen, hvorved der indføres nye eller forbedrede standardiserede og interoperable operationelle procedurer eller teknikker |
|
63) |
»overvågningstjenester«: de faciliteter og tjenester, der anvendes til bestemmelse af de enkelte luftfartøjers positioner med henblik på sikker adskillelse |
|
64) |
»system«: samlingen af jordbaserede og luftbårne komponenter samt luftrumsbaseret udstyr, der understøtter luftfartstjenesterne i alle faser af en flyvning |
|
65) |
»tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone«: en lufthavn eller en gruppe af lufthavne, der er beliggende på en eller flere medlemsstaters område, hvor tårn- og indflyvningskontroltjenester udøves, og for hvilken der er fastlagt et fælles omkostningsgrundlag |
|
66) |
»opgradering«: enhver ændring, der påvirker et systems operationelle egenskaber |
|
67) |
»udnyttelse af luftrumsstrukturer«: den måde, hvorpå luftrumsstrukturer anvendes operationelt, hvilket skal forstås som værende forskelligt fra luftrumsstyring som defineret i nr. 12). |
Artikel 3
Funktionelle luftrumsblokke
Medlemsstaterne kan opretholde samarbejdet og koordineringen inden for luftrummet for funktionelle luftrumsblokke, der tidligere er etableret i henhold til artikel 9a i forordning (EF) nr. 550/2004, med henblik på at fremme lufttrafikstyringsnettets præstationer inden for det fælles europæiske luftrum, navnlig ved at forelægge fælles præstationsplaner i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7, i nærværende forordning, forudsat at dette ikke påvirker den effektive gennemførelse af nærværende forordning, og at omkostninger i forbindelse med funktionelle luftrumsblokke indberettes særskilt som en del af de data, der skal leveres i henhold til den afgiftsordning, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 29-36.
KAPITEL II
NATIONALE TILSYNSMYNDIGHEDER
Artikel 4
Udpegelse og oprettelse af samt krav til nationale tilsynsmyndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger eller opretter i fællesskab eller hver for sig et eller flere organer som deres nationale tilsynsmyndighed til at varetage de opgaver, som påhviler en sådan myndighed ifølge denne forordning.
2. Den nationale tilsynsmyndighed udøver sine beføjelser på en uvildig, uafhængig og gennemskuelig måde og skal være organiseret, bemandet, ledet og finansieret i overensstemmelse hermed.
3. Med forbehold af stk. 1 skal de nationale tilsynsmyndigheder være uafhængige af enhver luftfartstjenesteudøver med hensyn til organisation, hierarki og beslutningstagning og være enten juridisk eller funktionelt adskilt fra luftfartstjenesteudøvere. Endvidere har luftfartstjenesteudøvere ingen beslutningskompetence med hensyn til fordelingen af de nationale tilsynsmyndigheders budgetter. Forudsat at en sådan uafhængighed garanteres, kan en national tilsynsmyndighed være underlagt samme nationale ministerium eller administration som en luftfartstjenesteudøver.
4. Hvis en national tilsynsmyndighed ikke er juridisk adskilt fra en luftfartstjenesteudøver, underretter den berørte medlemsstat Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at sikre, at den nationale tilsynsmyndighed opfylder kravene i stk. 3, og dokumenterer, hvordan dens uafhængighed opnås, således at den effektive virkning af en sådan uafhængighed fremgår. I denne sammenhæng må den nationale tilsynsmyndighed, når den nationale tilsynsmyndighed og luftfartstjenesteudøveren er del af den samme administration, ikke søge eller modtage instruktioner fra et hierarkisk niveau over den administration, der har myndighed over luftfartstjenesteudøveren, for så vidt angår deres opgaver i henhold til artikel 5 og relaterede afgørelser.
5. En national tilsynsmyndighed kan forenes med en anden regulerende myndighed såsom en kompetent national myndighed eller en national konkurrencemyndighed som omhandlet i artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (19), forudsat at afgørelserne vedrørende de opgaver, der er pålagt den nationale tilsynsmyndighed i henhold til denne forordning, træffes uafhængigt af andre opgaver, der er pålagt den fælles myndighed. I så fald skal den fælles myndighed opfylde uafhængighedskravene i denne artikel.
Den nationale tilsynsmyndighed repræsenteres i spørgsmål vedrørende de i nærværende forordnings artikel 5 fastsatte opgaver på en måde, der sikrer, at dens afgørelser er uafhængige.
6. Uden at det berører national ret vedrørende ansættelse af offentligt ansatte, sikrer medlemsstaterne, at deres nationale tilsynsmyndigheders personale, herunder midlertidigt ansatte, ansættes gennem klare og gennemsigtige ansættelsesprocesser, hvilket sikrer deres uafhængighed, og at de nationale tilsynsmyndigheders personale udvælges på grundlag af specifikke kvalifikationer, herunder passende kompetencer og relevant erfaring, eller skal fuldføre en passende oplæring med henblik på effektiv udførelse af de opgaver, der er fastsat i artikel 5.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser for at undgå interessekonflikter for personalet, herunder personer, der træffer beslutninger om udøvelse af de beføjelser, der er fastsat i denne forordnings kapitel III, således at de nationale tilsynsmyndigheder kan udføre de i artikel 5 fastsatte opgaver uafhængigt.
7. Med forbehold af artikel 30, stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at de nationale tilsynsmyndigheder har de nødvendige finansielle ressourcer og kapaciteter til at udføre de i artikel 5 fastsatte opgaver effektivt og rettidigt.
8. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på deres nationale tilsynsmyndigheder og ændringer heraf og anfører, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at denne artikel overholdes.
Artikel 5
De nationale tilsynsmyndigheders opgaver
1. En national tilsynsmyndighed udfører de opgaver, som den har fået pålagt i henhold til denne forordning og forordning (EU) 2018/1139 og de gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf. En national tilsynsmyndighed skal navnlig:
|
a) |
vurdere og føre tilsyn med opfyldelsen af kravene vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur omhandlet i punkt 7 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139 og de krav, som er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 43 |
|
b) |
kontrollere, at tjenesteudøverne overholder og opfylder de nationale sikkerheds- og forsvarsmæssige krav, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b), og artikel 11, stk. 6, litra d), medmindre medlemsstaten pålægger en anden myndighed denne opgave; hvis en medlemsstat beslutter at pålægge en anden myndighed denne opgave, underretter den Kommissionen herom |
|
c) |
uden at det berører direktiv 2014/25/EU og direktiv 2014/24/EU, bidrage, når det er relevant og hensigtsmæssigt, til den korrekte anvendelse af kravene til udbudsindkøb i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11 |
|
d) |
vurdere og godkende prisfastsættelse for udøvelsen af CIS i overensstemmelse med artikel 12 |
|
e) |
gennemføre og overvåge præstations- og afgiftsordningerne i overensstemmelse med og inden for rammerne af deres opgaver, jf. artikel 21-27 og 29-32, og med de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 28 og 33 |
|
f) |
føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning for så vidt angår gennemsigtigheden i luftfartstjenesteudøvernes regnskaber i overensstemmelse med artikel 36. |
Med henblik på litra a) kan en medlemsstat beslutte at overdrage vurderingen af og tilsynet med luftfartstjenesteudøverens overholdelse af kravene i nævnte litra til sin kompetente nationale myndighed og skal i så fald sikre, at denne kompetente nationale myndighed råder over tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at udføre disse opgaver, og underretter Kommissionen herom.
2. Hver national tilsynsmyndighed udfører i samarbejde med den kompetente nationale myndighed, jf. dog artikel 4, stk. 5, de nødvendige overvågningsaktiviteter, herunder hvis det er relevant inspektioner og revisioner for at afdække tilfælde, hvor enheder, som er omfattet af dens tilsyn i henhold til denne forordning, muligvis ikke overholder kravene i forordningen og de gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf.
Uden at det berører denne forordnings artikel 5, stk. 1, andet afsnit, forelægger den nationale tilsynsmyndighed sin vurdering af luftfartstjenesteudøverens overholdelse af kravene i punkt 7 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139 vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur for den kompetente nationale myndighed. Denne vurdering skal, hvor det er relevant, omfatte en henstilling om ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af certifikatet i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139.
Hvis enheder, der er underlagt deres tilsyn i henhold til nærværende forordning, ikke overholder andre krav i nærværende forordning, håndhæver den nationale tilsynsmyndighed de nødvendige afhjælpende foranstaltninger.
De berørte luftfartstjenesteudøvere, lufthavnsoperatører og CIS-udøvere skal efterleve alle håndhævelsesforanstaltninger, som de nationale tilsynsmyndigheder har truffet i den forbindelse.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser, der træffes af nationale tilsynsmyndigheder i henhold til denne artikel, kan påklages i overensstemmelse med national lovgivning.
Artikel 6
Samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder
1. De nationale tilsynsmyndigheder udveksler inden for rammerne af Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder, jf. artikel 18, oplysninger, der er relevante for andre nationale tilsynsmyndigheder, navnlig oplysninger om deres arbejde og beslutningstagningsproces, bedste praksis og procedurer i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.
2. De nationale tilsynsmyndigheder arbejder alt efter behov sammen via samarbejdsordninger for at yde hinanden gensidig bistand i forbindelse med deres opgaver, der er fastsat i artikel 5, og undersøgelser af forskellig art.
3. Udøves luftfartstjenester på tværs af grænser i luftrum, der henhører under to eller flere medlemsstaters ansvarsområde, sikrer de berørte medlemsstater, at der indgås de nødvendige aftaler om tilsyn med disse tjenester. De berørte nationale tilsynsmyndigheder letter luftfartstjenesteudøvernes udøvelse af disse grænseoverskridende tjenester og kan udarbejde passende samarbejdsordninger eller tilsynsplaner, der præciserer gennemførelsen af deres samarbejde.
4. Udøves luftfartstjenester på tværs af grænser i et luftrum, der henhører under en anden medlemsstats ansvarsområde, fastsættes det i de i stk. 3 omhandlede aftaler, at hver af medlemsstaterne eller deres myndigheder gensidigt anerkender udførelsen af de opgaver, der er fastsat i denne forordning, og resultaterne af udførelsen af disse opgaver. Det skal også angives, hvilken national tilsynsmyndighed der er ansvarlig for de opgaver, der er fastsat i artikel 5, stk. 1.
5. De nationale tilsynsmyndigheder kan endvidere, hvis det er tilladt ifølge national ret og med henblik på regionalt samarbejde, indgå aftaler om opdeling af ansvarsområderne i forbindelse med tilsynsopgaverne.
6. Aftaler omhandlet i denne artikel meddeles Kommissionen af de berørte medlemsstater.
KAPITEL III
TJENESTEUDØVELSE
Artikel 7
Luftfartstjenesteudøveres udøvelse af tjenester
1. Uden at det berører denne forordnings artikel 8, 10 og 11, stk. 6, har en enhed, der opfylder betingelserne i artikel 40 og 41 i forordning (EU) 2018/1139 og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er omhandlet i henholdsvis artikel 43 og 47 i nævnte forordning, ret til at udøve luftfartstjenester for luftrumsbrugere i Unionen på ikkediskriminerende vilkår.
2. Uden at det berører de nationale ordninger, der følger af nærværende forordnings artikel 4, stk. 5, og artikel 5, stk. 1, andet afsnit, er de nationale tilsynsmyndigheder i den medlemsstat, hvis kompetente nationale myndighed er ansvarlig for den certificering, der er omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139, i henhold til artikel 62 i nævnte forordning, ansvarlige for de opgaver, der er fastsat i nærværende artikel, med hensyn til at vurdere opfyldelsen af de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur, der er anført i punkt 7 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139.
3. Uden at det berører de nationale ordninger, der følger af nærværende forordnings artikel 4, stk. 5, og artikel 5, stk. 1, andet afsnit, skal de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på at fastslå, om en enhed opfylder de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur, der er anført i punkt 7 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139, og kravene i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 43:
|
a) |
vurdere, om ansøgere om certificering i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139 opfylder de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur, der er anført i punkt 7 i bilag VIII til nævnte forordning, og kravene i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 43, og forelægge sin vurdering for den kompetente myndighed, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 62 |
|
b) |
i henhold til nærværende forordnings artikel 5, stk. 2, føre tilsyn med indehavere af et certifikat, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139, med hensyn til opfyldelse af de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur, der er anført i punkt 7 i bilag VIII til nævnte forordning, og kravene i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 43. |
4. Uanset stk. 1 i denne artikel og på de betingelser, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1139, kan medlemsstaterne tillade, at militæret udøver de luftfartstjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2018/1139, i hele eller en del af det luftrum, der henhører under deres ansvarsområde uden certificering, hvis militæret primært udbyder sådanne tjenester til anden flyvning end almen lufttrafik. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin beslutning.
Artikel 8
Udpegelse af lufttrafiktjenesteudøvere
1. Medlemsstaterne sikrer for så vidt angår luftrummet under deres ansvarsområde, at der udøves lufttrafiktjenester med eneret inden for specifikke luftrumsblokke. Med henblik herpå udpeger medlemsstaterne enkeltvis eller i fællesskab en eller flere lufttrafiktjenesteudøvere. Medlemsstaterne skal kunne udøve et skøn ved udpegelsen af lufttrafiktjenesteudøvere, forudsat at sådanne lufttrafiktjenesteudøvere opfylder kravene i denne artikel, jf. dog artikel 11, stk. 3.
2. Lufttrafiktjenesteudøverne skal opfylde følgende kumulative betingelser:
|
a) |
være i besiddelse af et certifikat i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139 eller en gyldig erklæring i henhold til artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1139, jf. dog artikel 7, stk. 4, i nærværende forordning |
|
b) |
opfylde de nationale sikkerheds- og forsvarsmæssige krav |
|
c) |
have deres hovedforretningssted beliggende på en medlemsstats område, og |
|
d) |
være ejet mere end 50 % af medlemsstater eller statsborgere i medlemsstaterne og underlagt deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender, medmindre andet er fastsat i en aftale, som Unionen er part i, med et tredjeland. |
Uanset litra c) og d) kan en medlemsstat udpege en lufttrafiktjenesteudøver, som har sit hovedforretningssted i et tredjeland, eller som ikke opfylder betingelserne om ejerforhold og kontrol i litra d), til at udøve lufttrafiktjenester i en begrænset del af luftrummet, som den pågældende medlemsstat har ansvaret for, hvis den pågældende del af luftrummet grænser op til et luftrum under det pågældende tredjelands ansvarsområde.
3. Udpegelsen af en lufttrafiktjenesteudøver må ikke være betinget af, at denne udøver:
|
a) |
skal ejes, enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet, af den udpegende medlemsstat eller dennes statsborgere |
|
b) |
skal have sit hovedaktivitetssted eller vedtægtsmæssige hjemsted på den udpegende medlemsstats område, eller |
|
c) |
alene må benytte faciliteter i den udpegende medlemsstat, |
hvis anvendelsen af en sådan betingelse medfører en begrænsning af fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, som ikke er begrundet i lyset af et legitimt formål af almen interesse såsom den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, og som ikke står i rimeligt forhold til dette formål.
4. Hvor det er relevant, angiver medlemsstaterne, hvilke rettigheder og forpligtelser de i henhold til denne artikel udpegede lufttrafiktjenesteudøvere har. Disse forpligtelser kan omfatte betingelser for rettidig levering af relevante oplysninger, der gør det muligt at identificere al flyvning med luftfartøjer i det luftrum, som henhører under deres ansvarsområde.
5. Medlemsstaterne vurderer regelmæssigt de i stk. 4 omhandlede rettigheder og forpligtelser og opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne forordning og af forordning (EU) 2018/1139, eller hver gang de identificerer relevante ændringer i udøvelsen af tjenesterne, og træffer, hvis det skønnes nødvendigt, passende beslutninger om udpegelse af de berørte lufttrafiktjenesteudøvere, uden at dette berører driftskontinuiteten.
6. Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen og de andre medlemsstater om enhver beslutning truffet på baggrund af denne artikel vedrørende udpegelse af en lufttrafiktjenesteudøver inden for de specifikke luftrumsblokke i det luftrum, der henhører under deres ansvarsområde.
Artikel 9
Forbindelserne mellem luftfartstjenesteudøvere
1. Med forbehold af denne forordnings artikel 7, stk. 4, kan luftfartstjenesteudøvere benytte sig af tjenester fra andre tjenesteudøvere, der er certificeret, eller som har afgivet erklæring om, at de har kvalifikationerne i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139. Et sådant samarbejde sker i givet fald i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 11.
For lufttrafiktjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8, og MET-udøvere, der er udpeget i henhold til artikel 10, kræver dette samarbejde tilladelse fra de berørte medlemsstater.
2. Med henblik på stk. 1 formaliserer luftfartstjenesteudøverne deres samarbejde ved skriftlige aftaler eller tilsvarende retlige ordninger, som fastlægger de specifikke pligter, herunder eventuel finansiel afregning, og den enkelte udøvers funktioner. Sådanne aftaler eller ordninger meddeles den nationale tilsynsmyndighed og den berørte kompetente nationale myndighed.
Artikel 10
Udpegelse af MET-udøvere
1. Medlemsstaterne kan ud fra sikkerhedsmæssige hensyn individuelt eller kollektivt udpege en MET-udøver med eneret for hele eller en del af det luftrum, der henhører under deres ansvarsområde.
2. Medlemsstaterne underretter omgående Kommissionen og de andre medlemsstater om enhver beslutning truffet i medfør af denne artikel.
Artikel 11
Betingelser for udøvelse af CNS-, AIS-, ADS-, MET-tjenester og af lufttrafiktjenester med henblik på indflyvnings- og tårnkontrol
1. Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (20) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (21), kan de udpegede lufttrafiktjenesteudøvere, hvor det er relevant, beslutte at udbudsindkøbe CNS-, AIS- eller ADS-tjenester, eller MET-tjenester i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har udpeget en MET-udøver i henhold til artikel 10, på markedsvilkår, herunder ved offentlige udbud eller andre former for aftaler i tilfælde, hvor disse direktiver ikke finder anvendelse, under hensyntagen til særlige situationer såsom mangel på tilgængelige løsninger på markedet og overvejelser vedrørende offentlighedens interesser.
2. Medlemsstaterne kan tillade lufthavnsoperatørerne eller en gruppe af lufthavnsoperatører at udbudsindkøbe lufttrafiktjenester til tårnkontrol og/eller lufttrafiktjenester til indflyvningskontrol på markedsvilkår. Med henblik herpå kan medlemsstaterne kræve, at lufthavnsoperatørerne giver en behørig begrundelse for, at dette vil gøre det muligt at foretage forbedringer af tjenestekvaliteten til gavn for luftrumsbrugerne, samtidig med at det krævede sikkerhedsniveau opretholdes.
3. Hvis det i stk. 2 omhandlede udbudsindkøb tillades, sikrer den relevante lufthavnsoperatør eller en gruppe af lufthavnsoperatører, at de tekniske krav i udbudsbetingelserne omfatter krav til servicekvalitet. Medlemsstaterne udpeger den tjenesteudøver, der er udvalgt som resultat af udbudsindkøbet i dette stykke.
4. Når luftfartstjenester udbudindkøbes på markedsvilkår, gennemføres udbudsprocedurer for udøvelse af luftfartstjenester i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed samt de gældende bestemmelser i traktaten og i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU, hvor det er relevant.
5. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udøvelsen af overflyvningslufttrafiktjenester overholder kravet om regnskabsmæssig adskillelse, jf. artikel 36, stk. 3.
Hvis luftfartstjenesteudøveren har til hensigt at deltage i udbudsprocedurer for udøvelse af luftfartstjenester i overensstemmelse med stk. 1 og 2, træffer den relevante medlemsstat desuden passende foranstaltninger for at undgå krydssubsidiering med andre luftfartstjenester.
6. En udøver af CNS-, AIS-, ADS-, MET- eller lufttrafiktjenester med henblik på indflyvnings- eller tårnkontrol må kun udvælges, og i givet fald udpeges, til at udøve tjenester i en medlemsstat som resultat af et udbudsindkøb i henhold til stk. 1, 2 eller 3, forudsat at den opfylder følgende kumulative betingelser:
|
a) |
er i besiddelse af et certifikat i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139 eller en gyldig erklæring i henhold til artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1139, jf. dog artikel 7, stk. 4, i nærværende forordning |
|
b) |
har sit hovedforretningssted beliggende på en medlemsstats område |
|
c) |
er mere end 50 % ejet af medlemsstater eller statsborgere i medlemsstaterne og underlagt deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender, medmindre andet er fastsat i en aftale, som Unionen er part i, med et tredjeland, og |
|
d) |
opfylder de nationale sikkerheds- og forsvarsmæssige krav. |
Uanset dette stykke kan enhver udøver af globale satellittjenester, der har fået udstedt et certifikat i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139 til at udøve tjenester i Unionen forud for nærværende forordnings ikrafttræden, udvælges til at udøve tjenester i Unionen, selv om udøveren ikke opfylder betingelserne i litra b) og c).
7. Artikel 23, 24, 25 og 27 og de gennemførelsesbestemmelser vedrørende disse artikler, der er omhandlet i artikel 28, finder ikke anvendelse på de lufttrafiktjenesteudøvere, der udpeges efter en udbudsprocedure gennemført i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3. De berørte lufttrafiktjenesteudøvere leverer data om luftfartstjenesternes præstation på de centrale præstationsområder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), og på sikkerhedsområdet til den nationale tilsynsmyndighed. Den nationale tilsynsmyndighed forelægger omgående disse oplysninger for Kommissionen.
8. Med forbehold af direktiv 2014/25/EU eller 2014/24/EU sikrer medlemsstaterne, første gang en lufttrafiktjeneste med henblik på indflyvnings- eller tårnkontrol udbudindkøbes i en given lufthavn i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, og når væsentlige betingelser kræver en ændring af udbudsbetingelserne, verifikation af de tekniske krav til servicekvaliteten i udbudsbetingelserne for den pågældende specifikke tjeneste.
Artikel 12
Udøvelse af fælles informationstjenester
1. Ved udøvelsen af CIS skal de formidlede data have en tilstrækkelig integritet og kvalitet til at muliggøre en sikker og sikret udøvelse af tjenester til styring af trafik med ubemandede luftfartøjer på en måde, der giver mulighed for fælles brug af luftrummet sammen med bemandede luftfartøjer.
2. CIS-udøvere skal opfylde følgende kumulative krav:
|
a) |
opfylde de nationale sikkerheds- og forsvarsmæssige krav |
|
b) |
have deres hovedforretningssted beliggende på en medlemsstats område, og |
|
c) |
være mere end 50 % ejet af medlemsstater eller statsborgere i medlemsstaterne og underlagt deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender, medmindre andet er fastsat i en aftale, som Unionen er part i, med et tredjeland. |
3. Hvis CIS udøves af en enkelt CIS-udøver, der er udpeget af medlemsstaten for et specifikt U-space-luftrum, prissættes disse tjenester ud fra de faste og variable omkostninger ved den pågældende tjeneste og kan desuden omfatte et tillæg, der afspejler en passende afvejning mellem risiko og afkast. Hvis CIS ikke udøves af en enkelt CIS-udøver, stilles de individuelle CIS gratis til rådighed.
4. De omkostninger, som prisen for CIS er fastsat ud fra, opføres i et regnskab, der føres adskilt fra regnskaberne for den pågældende tjenesteudøvers øvrige aktiviteter, og de gøres tilgængelige for den pågældende nationale tilsynsmyndighed. Disse omkostninger gøres offentligt tilgængelige, jf. dog artikel 52, stk. 3.
5. Den pris, der fastsættes af CIS-udøveren skal være underlagt den pågældende nationale tilsynsmyndigheds vurdering og godkendelse. Prisen for sådanne tjenester gøres offentligt tilgængelig.
6. Data, som er nødvendige for operation af ubemandede luftfartøjer i U-space-luftrummet, stiller luftfartstjenesteudøverne til rådighed på et ikkediskriminerende grundlag, og medmindre nationale sikkerhedspolitiske interesser, den nationale offentlig orden eller nationale forsvarspolitiske interesser berøres. CIS-udøvere og U-space-tjenesteudøvere må kun bruge disse data til operationelle formål i forbindelse med de tjenester, de udøver.
Priserne for adgang til disse data baseres på de yderligere omkostninger ved at stille dataene til rådighed og omkostningerne ved at generere dataene, hvis sidstnævnte ikke er omfattet af artikel 30, og medmindre medlemsstaterne anvender andre finansielle midler til at dække sådanne omkostninger.
Artikel 13
Oprettelse af præstationsvurderingsorganet og dets rolle
1. Der oprettes herved et uafhængigt og upartisk rådgivende præstationsvurderingsorgan. Præstationsvurderingsorganet repræsenteres af sin formand og bistås af et sekretariat.
2. Præstationsvurderingsorganets rolle er at bistå Kommissionen med at udføre Kommissionens opgaver med hensyn til, hvordan de præstations- og afgiftsordninger, der er fastsat i henholdsvis artikel 21-27 og 29-32 samt i artikel 34 og i de i artikel 28 og 33 omhandlede gennemførelsesretsakter, skal fungere i detaljer. Med henblik herpå forelægger præstationsvurderingsorganet udtalelser, anbefalinger, vejledningsmateriale og rapporter for Kommissionen i overensstemmelse med de prioriteter, som Kommissionen har fastlagt.
3. Præstationsvurderingsorganet udsteder vejledningsmateriale til støtte for de nationale tilsynsmyndigheder og bistår efter anmodning disse myndigheder med gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne.
4. De udtalelser, anbefalinger, rapporter og det vejledningsmateriale, der vedtages eller forelægges af præstationsvurderingsorganet, er ikke bindende. Præstationsvurderingsorganet har en rent rådgivende funktion. Det har ingen reguleringsmæssig funktion eller anden beslutningsbeføjelse, bortset fra vedtagelsen af sine udtalelser, sine anbefalinger, sit vejledningsmateriale og sine rapporter.
Artikel 14
Præstationsvurderingsorganets sammensætning
1. Præstationsvurderingsorganet består af syv medlemmer, herunder sin formand. Medlemmerne af præstationsvurderingsorganet er unionsborgere eller statsborgere i tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en aftale, hvorefter disse lande anvender de relevante bestemmelser i EU-retten inden for lufttrafikstyring og præstations- og afgiftsordninger. Præstationsvurderingsorganets medlemmer har en mandatperiode på fem år, der ikke kan forlænges.
2. Medlemmerne af præstationsvurderingsorganet, herunder formanden, udnævnes på grundlag af kvalifikationer samt kompetencer og erfaring af relevans for lufttrafikstyring, luftfartstjenester eller økonomisk regulering af netværksindustrier i overensstemmelse med de udvælgelses- og egnethedskriterier, som er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der vedtages i overensstemmelse med artikel 20. Udnævnelsesprocessen for sådanne medlemmer sikrer en afbalanceret repræsentation af kompetencer og ekspertise samt af køn og geografisk oprindelse.
3. Efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser opstiller Kommissionen en liste over kandidater til medlemskab af og til posten som formand for præstationsvurderingsorganet, som opfylder betingelserne i stk. 2.
Medlemmerne af og formanden for præstationsvurderingsorganet udnævnes af Kommissionen på grundlag af denne liste efter høring af medlemsstaterne og efter en udvælgelsesprocedure, der er fastlagt på grundlag af artikel 20.
4. Kommissionen kan opstille en reserveliste på grundlag af den i stk. 3, første afsnit, omhandlede liste.
Et medlem, som ikke længere er i stand til at bidrage effektivt til præstationsvurderingsorganets arbejde, som træder tilbage, eller som ikke længere opfylder betingelserne i denne artikel, afløses af en person fra reservelisten, der er udnævnt i overensstemmelse med proceduren i stk. 3, andet afsnit, for den resterende del af det pågældende medlems mandatperiode.
5. Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultaterne af indkaldelserne af ansøgninger og om de i stk. 3 og 4 omhandlede lister.
Artikel 15
Præstationsvurderingsorganets uafhængighed
1. Med forbehold af artikel 16, stk. 6, må medlemmer af præstationsvurderingsorganet ikke søge eller modtage instruktioner fra regeringer, institutioner, personer eller organer. Præstationsvurderingsorganet er fuldt uafhængigt, når det vedtager sine udtalelser, sine anbefalinger, sine rapporter og sit vejledningsmateriale.
2. Medlemmerne af præstationsvurderingsorganet er upartiske og handler uafhængigt af enhver udefrakommende indflydelse og i offentlighedens interesse.
Med henblik herpå påviser de uafhængighed og fravær af interessekonflikter og er underlagt tavshedspligt i overensstemmelse med reglerne i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 20.
Artikel 16
Præstationsvurderingsorganets procedurer og funktion
1. Præstationsvurderingsorganet træffer afgørelse med simpelt flertal blandt sine medlemmer med henblik på at opnå konsensus. Hvert medlem, inklusive formanden, har én stemme.
2. Præstationsvurderingsorganet vedtager sin egen forretningsorden og fastsætter sine samarbejdsordninger i overensstemmelse med Kommissionens interne regler for ekspertgrupper.
3. Kommissionen kan deltage, uden ret til at stemme, i præstationsvurderingsorganets møder med undtagelse af præstationsvurderingsorganets endelige drøftelser med henblik på vedtagelse af dets udtalelser, anbefalinger, rapporter og vejledningsmateriale. De relevante interessenter, der er omhandlet i artikel 49, stk. 3, kan indbydes til at deltage, uden ret til at stemme, i præstationsvurderingsorganets møder med undtagelse af præstationsvurderingsorganets endelige drøftelser med henblik på vedtagelse af dets udtalelser, anbefalinger, rapporter og vejledningsmateriale på ad hoc-basis.
4. Præstationsvurderingsorganet arbejder på grundlag af et årligt arbejdsprogram udarbejdet af præstationsvurderingsorganet i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter. Dette arbejdsprogram skal fuldt ud respektere præstationsvurderingsorganets rolle, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, og omfatte alle de aktiviteter inden for det disponible budget, der er nødvendige for at bistå Kommissionen i forbindelse med Kommissionens opgaver, jf. artikel 13, stk. 2, herunder med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at respektere de nødvendige tidsrammer for udførelsen af sine opgaver. Præstationsvurderingsorganet vedtager arbejdsprogrammet efter høring af Kommissionen. Præstationsvurderingsorganet forelægger en årsberetning til offentliggørelse ved Kommissionen. Kommissionen forelægger det årlige arbejdsprogram og årsberetningen for medlemsstaterne. Årsberetningen skal omfatte alle præstationsvurderingsorganets aktiviteter og indeholde oplysninger om præstationsvurderingsorganets omkostninger.
5. Kommissionen giver præstationsvurderingsorganet adgang til alle oplysninger, der er relevante for udførelsen af dets rådgivende rolle.
6. Kommissionen overvåger præstationsvurderingsorganets funktion og dets overholdelse af denne forordning og underretter regelmæssigt medlemsstaterne om fremskridtene i præstationsvurderingsorganets arbejde.
Artikel 17
Præstationsvurderingsorganets sekretariat
1. Kommissionen varetager sekretariatsfunktionen for præstationsvurderingsorganet, herunder den nødvendige analytiske, administrative og tekniske bistand, under hensyntagen til de behov, som præstationsvurderingsorganet har angivet.
2. Sekretariatets hovedopgave er at bidrage til den uafhængige udførelse af præstationsvurderingsorganets opgaver. Med henblik på udarbejdelse af indholdet af og retningslinjerne for præstationsvurderingsorganets udtalelser, anbefalinger, rapporter og vejledningsmateriale yder sekretariatet sin støtte til præstationsvurderingsorganet uden at modtage instruktioner, undtagen fra præstationsvurderingsorganet, således at det kan udfylde sin rolle. Sekretariatet skal have tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver.
Artikel 18
Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder
1. Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder oprettes herved.
2. Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder:
|
a) |
udveksler oplysninger om de nationale tilsynsmyndigheders arbejde og beslutningstagningsprincipper, bedste praksis og procedurer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning |
|
b) |
forelægger anbefalinger for præstationsvurderingsorganet om det vejledningsmateriale og de rapporter, som det skal udarbejde |
|
c) |
forelægger anbefalinger for præstationsvurderingsorganet vedrørende supplerende punkter i præstationsvurderingsorganets årlige arbejdsprogram. |
3. Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder består af en repræsentant og en suppleant fra den nationale tilsynsmyndighed i hver medlemsstat, som begge udpeges af den nationale tilsynsmyndighed. Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder vedtager sine afgørelser med simpelt flertal blandt sine medlemmer. Kommissionen kan deltage uden stemmeret i møderne i Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder. Præstationsvurderingsorganet kan indbydes til at deltage uden stemmeret i disse møder på ad hoc-basis. Tredjelande kan indbydes til at deltage i disse møder på ad hoc-basis uden stemmeret under forudsætning af en aftale mellem medlemmerne af Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder.
4. Det i artikel 17 omhandlede sekretariat yder den nødvendige administrative og tekniske bistand til Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder.
Artikel 19
Finansiering af præstationsvurderingsorganet
De omkostninger, der afholdes af præstationsvurderingsorganet, sekretariatet og Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder finansieres over Unionens budget.
Artikel 20
Gennemførelsesretsakter om præstationsvurderingsorganet
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede regler for gennemførelsen af artikel 13-19, herunder om:
|
a) |
præstationsvurderingsorganets opgaver og funktion |
|
b) |
udvælgelsesproceduren for præstationsvurderingsorganets medlemmer, herunder formanden |
|
c) |
regler, der forebygger interessekonflikter og bevarer præstationsvurderingsorganets uafhængighed. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2.
Artikel 21
Præstationsordning
1. For at forbedre luftfartstjenesters og netforvaltningens præstationer i det fælles europæiske luftrum anvendes en præstationsordning for luftfartstjenester og netforvaltningen i henhold til denne artikel og artikel 22-28.
2. Nærværende artikel og artikel 22-28 finder ikke anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i lufthavne, som er beliggende på de medlemsstaters område, hvor traktaten finder anvendelse, med mindre end 80 000 IFR-flybevægelser om året. En medlemsstat kan dog beslutte, at sådanne tårn- og indflyvningskontroltjenester er omfattet af disse artikler.
3. Præstationsordningen gennemføres over referenceperioder, som skal vare mindst 3 og højst 5 år. Præstationsordningen omfatter:
|
a) |
de centrale præstationsområder klima og miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet |
|
b) |
EU-dækkende præstationsmål for overflyvningsluftfartstjenester inden for de centrale præstationsområder, der er nævnt i litra a), for hver referenceperiode |
|
c) |
præstationsplaner, herunder for hver referenceperiode:
|
|
d) |
periodisk gennemgang og overvågning af præstationer på de centrale præstationsområder, der er anført i litra a), og af de relevante sikkerhedsindikatorer, der fastlægges i koordination med agenturet. |
4. Den i stk. 1 og 3 omhandlede præstationsordning baseres på:
|
a) |
indsamling, validering, undersøgelse, evaluering og udbredelse af relevante data om luftfartstjenesters og netforvaltningens præstationer fra alle relevante parter, herunder luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere, lufthavnsoperatører, nationale tilsynsmyndigheder, kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder, agenturet, netforvalteren og Eurocontrol |
|
b) |
centrale præstationsindikatorer med henblik på at fastsætte mål inden for de centrale præstationsområder omhandlet i denne artikels stk. 3, litra a), jf. dog denne artikels stk. 3, litra c), nr. iii), og artikel 28, litra g) |
|
c) |
indikatorer for overvågning af præstationen på de centrale præstationsområder omhandlet i stk. 3, litra a), og de relevante sikkerhedsindikatorer, der fastlægges i koordination med agenturet |
|
d) |
en metode til at beregne værdifordelinger |
|
e) |
procedurer for udarbejdelse og revision af præstationsplaner og præstationsmål for luftfartstjenester og for netforvaltningen samt skabelonerne for, indholdet af og tidsplanerne for sådanne planer |
|
f) |
en vurdering af udkastene til præstationsplaner og mål for luftfartstjenester og netforvaltningen |
|
g) |
overvågning af præstationsplaner, herunder passende varslingsmekanismer for revision af præstationsplaner og -mål og for revision af EU-dækkende præstationsmål i løbet af en referenceperiode |
|
h) |
benchmarking af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, hvor det er relevant |
|
i) |
incitamentsordninger, herunder både økonomiske positive incitamenter og økonomiske incitamenter med afskrækkende virkning |
|
j) |
risikodelingsmekanismer i forbindelse med trafik og omkostninger |
|
k) |
tidsplaner for fastsættelse af mål, vurdering af præstationsplaner og -mål, overvågning og benchmarking |
|
l) |
de generelle principper, der er fastlagt af Kommissionen, om en proportional fordeling af de omkostninger, der er fælles for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, på de to kategorier af tjenester |
|
m) |
mekanismer til at håndtere uforudsete og betydningsfulde begivenheder, der har væsentlig indflydelse på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne. |
De økonomiske positive incitamenter og de økonomiske incitamenter med afskrækkende virkning, der er omhandlet i litra i), skal stå i et rimeligt forhold til, hvor meget den opnåede præstation afviger fra målet. De skal tage hensyn til indvirkningen på nettet og til, i hvilket omfang luftfartstjenesteudøveren har rimelige midler til at afbøde virkningen af eksterne faktorer. Incitamenterne og incitamenterne med afskrækkende virkning fastsættes på et niveau, der effektivt fremmer levering af tjenestekvalitet, og må ikke forringe luftfartstjenesteudøverens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/1139, herunder med hensyn til finansiel robusthed.
Med henblik på at fastlægge de generelle principper, der er omhandlet i litra l), gennemgår Kommissionen de eksisterende nationale kriterier for fordeling af omkostninger, der er fælles for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, og hører de nationale tilsynsmyndigheder og interessenter. På grundlag af denne gennemgang fastlægger eller, hvis det er relevant, ajourfører Kommissionen disse generelle principper senest 12 måneder før påbegyndelsen af hver referenceperiode.
5. Ved fastsættelsen af præstationsmålene i præstationsplanerne, ved udarbejdelsen og vurderingen af udkastene til præstationsplaner og ved overvågningen og benchmarkingen af luftfartstjenesternes og netforvaltningens præstationer tages der hensyn til virkningen af lokale forhold samt eksterne faktorer, som luftfartstjenesteudøveren ikke har rimelige midler til at afbøde, hvor det er relevant.
Virkningen af lokale forhold, der allerede er taget i betragtning ved fastsættelsen af EU-dækkende præstationsmål i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), og ved fastsættelsen af værdifordelinger, der er fastsat i henhold til artikel 22, stk. 1, tages efterfølgende ikke i betragtning ved vurderingen af overensstemmelsen mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplanen og de EU-dækkende præstationsmål med henblik på at begrunde disse førstnævnte måls afvigelse fra disse sidstnævnte mål. Virkningen af lokale forhold, der allerede er taget i betragtning ved fastsættelsen af præstationsmålene i udkastet til præstationsplanen, tages efterfølgende ikke i betragtning ved overvågningen af opfyldelsen af disse mål.
6. Niveauet for de i stk. 3, litra c), nr. iii), omhandlede præstationsmål fastsættes under hensyntagen til lokale forhold, navnlig lokale miljøpolitiske krav.
7. Med henblik på gennemførelsen af den præstationsordning, der oprettes i henhold til denne forordning, tages der hensyn til, at overflyvningsluftfartstjenester, tårn- og indflyvningskontroltjenester og netfunktioner har forskellige karakteristika og derfor skal behandles i overensstemmelse hermed, herunder om nødvendigt med henblik på præstationsvurdering.
Artikel 22
Fastsættelse af de EU-dækkende præstationsmål
1. Kommissionen vedtager i henhold til denne artikels stk. 2-3 de gennemførelsesretsakter, der fastsætter de EU-dækkende præstationsmål for overflyvningsluftfartstjenester på de centrale præstationsområder omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), for hver referenceperiode og fastsætter varigheden af denne periode. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
I forbindelse med disse EU-dækkende præstationsmål kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter supplerende referenceværdier, varslingstærskelværdier, værdifordelinger og benchmarkgrupper. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
2. De EU-dækkende præstationsmål, der er omhandlet i stk. 1, og de præstationsmål for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, der er fastsat af medlemsstaterne på nationalt plan, jf. artikel 21, stk. 3, litra c), fastsættes på grundlag af følgende væsentlige kriterier:
|
a) |
De skal tilstræbe at opnå gradvise forbedringer med hensyn til luftfartstjenesters klima- og miljømæssige, operationelle og økonomiske præstationer. |
|
b) |
De skal være realistiske og kunne nås i løbet af den pågældende referenceperiode og åbne mulighed for en effektiv, bæredygtig og modstandsdygtig udøvelse af luftfartstjenester, samtidig med at de fremmer en mere langsigtet teknologisk udvikling. |
|
c) |
De skal tage hensyn til referenceperiodens økonomiske og operationelle kontekst, herunder trafikprognoser og operationelle data, samt den indbyrdes sammenhæng mellem de centrale præstationsområder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a) og c), og behovet for tilpasning til målene i forordning (EU) 2021/1119. |
|
d) |
De skal tage hensyn til de lokale forhold i medlemsstaterne. |
|
e) |
De skal tage hensyn til de sikkerhedsindikatorer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra d). |
3. Kommissionen hører og indsamler alle nødvendige input fra de nationale myndigheder, Eurocontrol, netforvalteren og de operationelle interessenter med henblik på at udarbejde sine afgørelser om EU-dækkende præstationsmål og, hvis det er fastlagt i henhold til artikel 22, stk. 1, om supplerende referenceværdier, værdifordelinger eller benchmarkgrupper.
Artikel 23
Præstationsplaner og præstationsmål for luftfartstjenester
1. Medlemsstaterne vedtager for hver referenceperiode et udkast til præstationsplan i henhold til denne artikel.
2. De luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, udarbejder for hver referenceperiode og for de luftfartstjenester, de udøver, og, hvor det er relevant, udbudsindkøber fra andre udøvere, input til udkastet til præstationsplan og forelægger dem for den nationale tilsynsmyndighed.
Den nationale tilsynsmyndighed kan anmode om, at disse input har form af et udkast til præstationsplan.
Sådanne input udarbejdes af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, efter fastsættelsen af EU-dækkende præstationsmål og i tilstrækkelig god tid til, at den nationale tilsynsmyndighed kan overholde den frist, der er fastsat i nærværende artikels stk. 5.
3. Hvis de udpeges i overensstemmelse med artikel 10, leverer MET-tjenesteudøvere også input vedrørende deres omkostningsgrundlag til den nationale tilsynsmyndighed.
4. De input, der leveres af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, vedrørende fordeling af omkostninger i præstationsplanerne, baseres på de generelle principper i artikel 21, stk. 4, litra l).
5. Den nationale tilsynsmyndighed vurderer oplysningerne fra hver luftfartstjenesteudøver, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, jf. nærværende artikels stk. 2, 3 og 4, og godkender dem eller foretager de nødvendige ændringer, hvor det er relevant. Efterfølgende udarbejder den nationale tilsynsmyndighed på grundlag af disse oplysninger og, hvis det er relevant, input fra andre nationale myndigheder et enkelt nationalt udkast til præstationsplan. Det nationale udkast til præstationsplan vedtages af medlemsstaten.
Udkastet til præstationsplan udarbejdes af den nationale tilsynsmyndighed, inden den pågældende referenceperiode påbegyndes.
6. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at fordelingen af omkostninger i udkastet til præstationsplan er i overensstemmelse med de generelle principper i artikel 21, stk. 4, litra l), ved udarbejdelsen af præstationsplanerne.
7. Med henblik på at forbedre lufttrafikstyringens præstationsniveau kan flere medlemsstater udarbejde en fælles præstationsplan for overflyvningsluftfartstjenester og, hvis det er relevant, tårn- og indflyvningskontroltjenester. Denne plan skal som minimum dække varigheden af én referenceperiode, omfatte mindst ét fælles præstationsmål og indebære grænseoverskridende samarbejde. Det grænseoverskridende samarbejde kan omfatte fælles udbudsindkøb med henblik på forbedring af interoperabiliteten og den fælles forvaltning for at optimere udnyttelsen af luftrummet.
8. Udkastet til præstationsplan, jf. stk. 1, skal indeholde relevante oplysninger, navnlig trafikprognoser og operationelle data, fra Eurocontrol og netforvalteren eller, hvis det er hensigtsmæssigt og begrundet og efter høring af de berørte luftrumsbrugere og luftfartstjenesteudøvere, andre trafikprognoser.
I forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til præstationsplan hører den nationale tilsynsmyndighed repræsentanter for luftrumsbrugerne og, hvis det er relevant, de militære myndigheder, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne samt den kompetente nationale myndighed, uden at det berører de nationale ordninger, der følger af denne forordnings artikel 4, stk. 5. Overholdelsen af forordning (EU) 2018/1139 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, skal kontrolleres.
9. Udkastet til præstationsplan skal i relevant omfang indeholde præstationsmål for overflyvningsluftfartstjenester inden for de centrale præstationsområder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), som er i overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål, samt præstationsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester inden for de centrale præstationsområder omkostningseffektivitet og kapacitet og, med forbehold af betingelserne i artikel 21, stk. 3, litra c), nr. iii), inden for det centrale præstationsområde klima og miljø. Udkast til præstationsplaner skal indeholde en beskrivelse af, hvordan de i artikel 21, stk. 4, litra l), omhandlede generelle principper for fordelingen af sådanne fælles omkostninger anvendes.
Udkast til præstationsplaner skal tage den europæiske ATM-masterplan, den indbyrdes sammenhæng mellem de centrale præstationsområder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), og de lokale forhold i betragtning.
10. De vedtagne udkast til præstationsplaner gøres offentligt tilgængelige, jf. dog artikel 52, stk. 3.
11. De vedtagne udkast til præstationsplaner forelægges for Kommissionen med henblik på vurdering og godkendelse i henhold til artikel 24.
Artikel 24
Vurdering af præstationsplaner
1. Kommissionen vurderer de vedtagne udkast til præstationsplaner, jf. artikel 23, herunder overensstemmelsen mellem præstationsmålene for overflyvningsluftfartstjenester og de EU-dækkende præstationsmål, i henhold til de kriterier og betingelser, der er fastsat i de i artikel 28, litra b), omhandlede gennemførelsesretsakter, og fordelingen af fælles omkostninger mellem overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester efter de generelle principper i artikel 21, stk. 4, litra l). Vurderingen af overensstemmelsen mellem præstationsmålene for overflyvningsluftfartstjenester og de EU-dækkende præstationsmål skal tage hensyn til præstationsforbedringer over tid. Kommissionen reviderer præstationsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester i lyset af de elementer, der er specificeret i den i artikel 28, litra b), omhandlede gennemførelsesretsakt.
2. Ved vurderingen af overensstemmelsen mellem præstationsmålene for overflyvningsluftfartstjenester og de EU-dækkende præstationsmål tager Kommissionen behørigt hensyn til de lokale forhold og den indbyrdes sammenhæng mellem de centrale præstationsområder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a).
Kommissionen kan tillade, at præstationsmålene for overflyvningsluftfartstjenester afviger fra de EU-dækkende præstationsmål for så vidt angår et centralt præstationsområde, hvis det skønnes nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre overensstemmelse mellem præstationsmålene for disse tjenester og de EU-dækkende præstationsmål for andre centrale præstationsområder.
3. Hvis Kommissionen finder, at det vedtagne udkast til præstationsplan opfylder de kriterier og betingelser, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, og fastsat i de i artikel 28, litra b), omhandlede gennemførelsesretsakter, sammenholdt med nærværende artikels stk. 2, vedtager den en gennemførelsesretsakt med henblik på at godkende det. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2.
4. Finder Kommissionen, at der er tvivl om, hvorvidt et vedtaget udkast til præstationsplan opfylder disse kriterier og betingelser, sammenholdt med denne artikels stk. 2, indleder den en detaljeret gennemgang af udkastet til præstationsplan og anmoder om nødvendigt om yderligere oplysninger fra den berørte medlemsstat.
5. Finder Kommissionen efter at have foretaget den detaljerede gennemgang, at det vedtagne udkast til præstationsplan opfylder disse kriterier og betingelser, sammenholdt med denne artikels stk. 2, vedtager den en gennemførelsesretsakt med henblik på at godkende det. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2.
Hvis Kommissionen finder, at det vedtagne udkast til præstationsplan ikke opfylder disse kriterier og betingelser, vedtager den en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse, hvori den anmoder den berørte medlemsstat om at forelægge et revideret udkast til præstationsplan, der opfylder disse kriterier og betingelser, og, hvis det er relevant, fastsætter de afhjælpende foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 3.
Den berørte medlemsstat meddeler Kommissionen de foranstaltninger, den har truffet i henhold til denne afgørelse, samt oplysninger, der godtgør, at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med denne afgørelse.
Finder Kommissionen, at disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre overensstemmelse med dens afgørelse, underretter den den berørte medlemsstat herom og vedtager en gennemførelsesretsakt med henblik på at godkende udkastet til præstationsplan. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2.
Finder Kommissionen, at disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre overensstemmelse med afgørelsen, underretter den den pågældende medlemsstat herom.
Kommissionen træffer, hvis det er relevant, foranstaltninger for at afhjælpe den manglende overensstemmelse, herunder ved hjælp af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
6. Udkast til præstationsplaner, der godkendes af Kommissionen i henhold til denne artikel, vedtages af de pågældende medlemsstater som endelige planer og gøres offentligt tilgængelige, jf. dog artikel 52, stk. 3.
Artikel 25
Præstationsovervågning
1. Den nationale tilsynsmyndighed vurderer i samarbejde med den kompetente nationale myndighed, uden at det berører de nationale ordninger, der følger af artikel 4, stk. 5, om de luftfartstjenester, der udøves i luftrummet under dens ansvarsområde, opfylder præstationsmålene i de præstationsplaner, der er godkendt i henhold til artikel 24, og om disse planer er blevet gennemført korrekt, og gennemfører incitamentsordningerne i artikel 21, stk. 4, litra i).
2. Den nationale tilsynsmyndighed aflægger regelmæssigt rapporter om overvågningen af præstationen i forbindelse med de luftfartstjenester, der udøves af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, og stiller dem til rådighed for Kommissionen. Resultaterne af disse vurderinger offentliggøres, jf. dog artikel 52, stk. 3.
De luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, forelægger de oplysninger og data, der er nødvendige for en sådan overvågning, for den nationale tilsynsmyndighed. Dette skal omfatte oplysninger og data vedrørende de faktiske omkostninger ved de udøvede og udbudsindkøbte tjenester og dermed forbundne indtægter.
3. I det omfang luftfartstjenesteudøveren har rimelige midler til at afbøde virkningen af eksterne faktorer, hvis præstationsmålene i præstationsplanerne ikke nås, eller præstationsplanen ikke gennemføres korrekt, pålægger den nationale tilsynsmyndighed afhjælpende foranstaltninger, som de pågældende luftfartstjenesteudøvere skal gennemføre. Disse afhjælpende foranstaltninger skal være tilstrækkelige til at forbedre præstationen og være forholdsmæssige, navnlig i betragtning af den indbyrdes sammenhæng med hensyn til sikkerhed og mellem præstationsområder og indvirkningen på nettet.
Hvis de pålagte afhjælpende foranstaltninger ikke anvendes korrekt, træffer den berørte medlemsstat passende foranstaltninger og underretter Kommissionen herom. I tilfælde af en vedvarende utilstrækkelig præstation kan Kommissionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2 og 3.
4. Kommissionen overvåger præstationen i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester og netfunktioner på grundlag af rapporterne fra de nationale tilsynsmyndigheder og analyser af modtagne data og foretager regelmæssige vurderinger af den samlede opfyldelse af de EU-dækkende præstationsmål og forelægger resultaterne for det udvalg, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1.
Artikel 26
Netpræstationsplan
1. Netforvalteren udarbejder for hver referenceperiode efter den fælles beslutningstagningsproces i artikel 38, stk. 11, et udkast til netpræstationsplan.
Udkastet til netpræstationsplaner udarbejdes, efter at der er fastsat EU-dækkende præstationsmål, men inden den pågældende referenceperiode påbegyndes. Det skal indeholde præstationsmål inden for de centrale præstationsområder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a).
2. Udkastet til netpræstationsplan forelægges Kommissionen til vurdering og vedtagelse.
3. Kommissionen vurderer udkastet til netpræstationsplan ud fra følgende væsentlige kriterier:
|
a) |
Præstationsforbedringer betragtes over tid for den referenceperiode, der er omfattet af præstationsplanen, og for den tidsramme, der omfatter både den foregående referenceperiode og den referenceperiode, der er omfattet af præstationsplanen, samt bidrag til de EU-dækkende præstationsmål. |
|
b) |
Udkastet til netpræstationsplan skal være fyldestgørende og konsekvent for så vidt angår data og støttemateriale, herunder de vigtigste antagelser, der lægges til grund, og trafikprognoser. |
4. Finder Kommissionen, at udkastet til netpræstationsplan er fyldestgørende og tegner en tilfredsstillende forbedring af præstationerne, vedtager den udkastet til netpræstationsplan som en endelig plan. I modsat fald anmoder Kommissionen netforvalteren om at forelægge et revideret udkast til netpræstationsplan.
Artikel 27
Revision af præstationsmål og præstationsplaner i løbet af en referenceperiode
1. Er de EU-dækkende præstationsmål i en referenceperiode ikke længere tilstrækkelige, fordi omstændighederne har ændret sig væsentligt eller af sikkerhedshensyn, og er en revision af et eller flere af målene påkrævet og forholdsmæssig, reviderer Kommissionen disse EU-dækkende præstationsmål. Artikel 22 finder anvendelse på en sådan afgørelse.
Hvis præstationsmålene i de præstationsplaner, der er vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 6, efter en sådan revision ikke længere er i overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål, reviderer de nationale tilsynsmyndigheder disse planer med hensyn til de pågældende præstationsmål. Artikel 23, 24 og 25 finder anvendelse på revisionen af disse planer. Den i artikel 23, stk. 8, omhandlede høring kan med henblik på dette afsnit begrænses til præstationsmålene og de dele af udkastene til præstationsplaner, der direkte eller indirekte berøres af revisionen.
Efter revisionen i henhold til første afsnit udarbejder de nationale tilsynsmyndigheder nye udkast til præstationsplaner, som artikel 23, 24 og 25 finder anvendelse på. Netforvalteren udarbejder et nyt udkast til netpræstationsplan, som artikel 26 finder anvendelse på.
2. Afgørelsen om de reviderede EU-dækkende præstationsmål, der er nævnt i stk. 1, skal omfatte overgangsbestemmelser for perioden, indtil de endelige reviderede præstationsplaner finder anvendelse. Reviderede EU-dækkende præstationsmål og overgangsbestemmelser finder ikke anvendelse med tilbagevirkende kraft.
3. I tilfælde af en netkrise såsom geopolitiske konflikter, sundhedskriser eller naturkatastrofer, der forhindrer, at der kan laves pålidelige trafikprognoser, kan de overgangsbestemmelser, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 2, omfatte midlertidig suspension eller tilpasning af præstationsordningen, indtil netkrisen ophører, og de nye, pålidelige prognoser er tilgængelige. I så fald definerer Kommissionen i den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, betingelserne i forbindelse herned, herunder de nødvendige tilpasninger til gældende afgifter.
4. Medlemsstaterne kan med forbehold af Kommissionens godkendelse revidere et eller flere præstationsmål i løbet af en referenceperiode, hvis varslingstærskelværdierne nås, eller hvis det godtgøres, at de indledende data, antagelser og begrundelser, der lå til grund for præstationsmålene, i væsentlig og varig grad ikke længere er nøjagtige som følge af omstændigheder, som ikke kunne forudses ved vedtagelsen af præstationsplanen. Kommissionen godkender denne revision, hvis den konkluderer, at revisionen er nødvendig og forholdsmæssig, og de reviderede præstationsmål er i overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål.
I så fald reviderer medlemsstaterne præstationsplanerne med hensyn til de pågældende mål efter procedurerne i artikel 23 og 24. Den i artikel 23, stk. 8, omhandlede høring kan med henblik på dette stykke begrænses til præstationsmålene og de dele af præstationsplanerne, der direkte eller indirekte berøres af revisionen.
Artikel 28
Præstationsordningens gennemførelse
Med henblik på gennemførelsen af præstationsordningen vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede krav og procedurer med hensyn til artikel 21, stk. 4, og artikel 22-27, navnlig for så vidt angår:
|
a) |
udarbejdelse, udvikling, vurdering, godkendelse og revision af præstationsplaner |
|
b) |
fastsættelse af præstationsmål, kriterier og betingelser for vurdering heraf, herunder for vurdering af overensstemmelsen mellem målene for overflyvningsluftfartstjenester og EU-dækkende præstationsmål, og en metode til fastsættelse af værdifordelinger |
|
c) |
generelle principper for fordelingen af de fælles omkostninger mellem overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, jf. artikel 21, stk. 4, litra l) |
|
d) |
overvågning af præstationsplaner, netfunktioners præstation, varslingsmekanismer for revision af præstationsplaner og -mål og for revision af EU-dækkende præstationsmål i løbet af en referenceperiode og pålæggelse af afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i artikel 21, stk. 4, og artikel 23, 24, 25 og 27 |
|
e) |
tidsplaner for alle procedurer |
|
f) |
en mekanisme til håndtering af begivenheder, jf. artikel 21, stk. 4, litra m) |
|
g) |
fastsættelse af centrale præstationsindikatorer og overvågningsindikatorer. Kommissionen tillægges beføjelse til at fastsætte centrale præstationsindikatorer for tårn- og indflyvningskontroltjenester inden for det centrale præstationsområde klima og miljø, når det er muligt at fastsætte indikatorer, der er gyldige, pålidelige og målbare. Disse indikatorer skal som minimum kunne påvise og måle virkningerne på det pågældende område, som kan påvirkes direkte af luftfartstjenesteudøverne |
|
h) |
metode til benchmarking |
|
i) |
incitamentsordninger |
|
j) |
betingelser for udarbejdelse af de fælles præstationsplaner. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
Artikel 29
Principper for afgiftsordningen
1. Med forbehold af medlemsstaternes mulighed for ved hjælp af offentlige midler at finansiere udøvelsen af de luftfartstjenester, der er omfattet af denne artikel, for så vidt som det er i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, hvor det er relevant, skal afgifterne for luftfartstjenester fastlægges, pålægges og håndhæves over for luftrumsbrugere.
Afgiftsordningen i henhold til denne artikel og artikel 30-32 skal være i overensstemmelse med artikel 15 i Chicagokonventionen. Hvad angår overflyvningsafgifter, skal afgiftsordningen i henhold til denne forordning og de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 33, være i overensstemmelse med Eurocontrols overflyvningsafgiftsordning.
2. Artikel 29-36 finder ikke anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i lufthavne, som er beliggende på de medlemsstaters område, hvor traktaten finder anvendelse, med færre end 80 000 IFR-flybevægelser om året. En medlemsstat kan dog beslutte, at sådanne tårn- og indflyvningskontroltjenester er omfattet af disse artikler.
3. Afgifterne baseres på de omkostninger, som påhviler luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, i forbindelse med tjenester og funktioner til gavn for luftrumsbrugerne, i faste referenceperioder som fastlagt i artikel 21, stk. 3. Disse omkostninger kan omfatte en rimelig forrentning af aktiverne.
4. Afgifterne skal fremme en sikker, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig udøvelse af luftfartstjenester med sigte på at opnå et højt sikkerhedsniveau samt omkostningseffektivitet, samtidig med at de skal mindske luftfartens miljøvirkninger.
5. De indtægter, som en luftfartstjenesteudøver, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, modtager fra de afgifter, der pålægges luftrumsbrugere i henhold til denne artikel, må ikke anvendes til at finansiere tjenester, som den pågældende luftfartstjenesteudøver udøver på markedsvilkår i henhold til artikel 11 eller til at finansiere andre kommercielle aktiviteter, som den pågældende udøver udfører.
6. Finansielle data om udpegede luftfartstjenesteudøveres fastlagte omkostninger, faktiske omkostninger og dermed forbundne indtægter indberettes til de nationale tilsynsmyndigheder. Med henblik på at sætte Kommissionen i stand til at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning indberetter de nationale tilsynsmyndigheder disse data til Kommissionen i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 33. Finansielle data om fastlagte omkostninger, faktiske omkostninger og dermed forbundne indtægter stilles til rådighed for luftrumsbrugerne og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 52, stk. 3.
Artikel 30
Omkostningsgrundlag for afgifter
1. Omkostningsgrundlaget for afgifter for luftfartstjenester skal bestå af de fastlagte omkostninger, som er fastsat i de præstationsplaner, der er vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 6, i forbindelse med udøvelsen af disse tjenester i den pågældende overflyvningsafgiftszone og tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone.
2. De fastlagte omkostninger, der er nævnt i stk. 1, skal omfatte omkostningerne til de relevante faciliteter og tjenester, kapitalomkostninger og afskrivning af aktiver samt omkostningerne til vedligeholdelse, drift, forvaltning og administration, herunder personaleomkostninger.
3. De fastlagte omkostninger, der er nævnt i stk. 1, skal også omfatte følgende omkostninger:
|
a) |
omkostninger i forbindelse med tilsynet med luftfartstjenester afholdt af de nationale tilsynsmyndigheder, de kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder, som af medlemsstaterne har fået overdraget varetagelsen af opgaver i forbindelse med nærværende forordning og forordning (EU) 2018/1139, såfremt medlemsstaten beslutter det |
|
b) |
omkostninger afholdt af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, i forbindelse med udøvelse af luftfartstjenester og netfunktioner |
|
c) |
omkostninger, der hidrører fra den internationale Eurocontrolkonvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed som senest ændret, såfremt medlemsstaterne beslutter det. |
4. De fastlagte omkostninger må ikke omfatte omkostningerne til de sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt i henhold til artikel 53.
5. Omkostninger, som vedrører både overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester fordeles i overensstemmelse med de generelle principper, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, litra l). Krydssubsidiering mellem overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester tillades ikke. Krydssubsidiering mellem forskellige luftfartstjenester inden for hver af disse kategorier er kun tilladt, når det er objektivt begrundet, og forudsat at det angives på en gennemskuelig måde i overensstemmelse med artikel 36, stk. 3.
6. Luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, skal forelægge oplysninger om deres omkostningsgrundlag for den nationale tilsynsmyndighed. Til dette formål opdeles omkostningerne ved, at der skelnes mellem personaleomkostninger, andre driftsomkostninger end personaleomkostninger, afskrivningsomkostninger, kapitalomkostninger, ekstraordinære omkostninger og omkostninger som omhandlet i artikel 30, stk. 3. Med henblik på at sætte Kommissionen i stand til at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning forelægger den nationale tilsynsmyndighed disse oplysninger for Kommissionen i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 33.
Artikel 31
Afgiftszoner og enhedsrater
1. Enhedsrater fastsættes for hvert kalenderår og for hver afgiftszone på grundlag af de fastlagte omkostninger og de trafikprognoser, der er fastsat i præstationsplanerne, samt gældende reguleringer hidrørende fra de foregående år og andre indtægter, navnlig offentlige midler, herunder finansiel støtte fra Unionens bistandsprogrammer.
2. Med forbehold af artikel 30, stk. 5, fastlægger medlemsstaterne inden påbegyndelsen af en referenceperiode afgiftszonerne for luftfartstjenester og udpeger de lufttrafiktjenesteudøvere, der hører ind under hver afgiftszone. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at fastlægge betingelserne for, hvornår medlemsstaterne kan ændre eller oprette en ny tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone i en referenceperiode. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
3. Enhedsraterne fastsættes af medlemsstaterne og med forbehold af, at Kommissionen har konstateret, at de overholder artikel 29, artikel 30 og denne artikel.
Konstaterer Kommissionen, at en enhedsrate ikke overholder disse krav, reviderer den pågældende medlemsstat enhedsraten i overensstemmelse hermed og ændrer den med henblik på at overholde disse krav.
Enhedsraterne offentliggøres.
4. Medlemsstaterne kan fastlægge fælles afgiftszoner og fastsætter i så fald fælles enhedsrater for disse afgiftszoner.
Artikel 32
Fastsættelse af afgifter
1. Der opkræves afgifter af luftrumsbrugerne for udøvelsen af luftfartstjenester på ikkediskriminerende vilkår under hensyntagen til de forskellige involverede typer af luftfartøjers relative produktionskapacitet. Der må, når forskellige grupper af luftrumsbrugere pålægges afgifter for brug af samme tjeneste, ikke foretages nogen forskelsbehandling i henseende til nationalitet eller brugerkategori.
2. Overflyvningsafgiften for luftfartstjenester for en given flyvning i en given overflyvningsafgiftszone beregnes på grundlag af den enhedsrate, der er fastsat for overflyvningsafgiftszonen og overflyvningstjenesteenhederne for den pågældende flyvning.
3. Tårn- og indflyvningskontrolafgiften for luftfartstjenester for en given flyvning i en given tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone beregnes på grundlag af den enhedsrate, der er fastsat for tårn- og indflyvningskontrolafgiftszonen og tårn- og indflyvningskontroltjenesteenhederne for den pågældende flyvning. Med henblik på at beregne tårn- og indflyvningskontrolafgiften betragtes en flyvnings indflyvning og afgang som en enkelt flyvning.
4. Visse luftrumsbrugere eller flyvninger, navnlig dem, der bruger og driver lette luftfartøjer og statsluftfartøjer, kan fritages for betaling af luftfartsafgifter, forudsat at omkostningerne ved en sådan fritagelse dækkes med andre midler og ikke overføres på andre luftrumsbrugere.
5. Kommissionen gennemfører i samråd med medlemsstaterne, lufttrafiktjenesteudøvere og luftrumsbrugere en undersøgelse af bidraget fra gradueringen af afgifterne til opfyldelsen af målene med det fælles europæiske luftrum som defineret i denne forordnings artikel 1, stk. 1, og målene i forordning (EU) 2021/1119. Denne undersøgelse vurderer også gennemførligheden af denne graduering og dens indvirkning på lufttrafikken, udøvelsen af tjenester, administrative omkostninger og interessenter.
6. Resultatet af den undersøgelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, vil give Kommissionen de nødvendige oplysninger til at afgøre, hvorvidt der skal vedtages en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af graduering af overflyvningsafgifter, der skal tilskynde luftrumsbrugerne til at medvirke til at forbedre klima- og miljøpræstationerne, f.eks. ved anvendelse af den mest brændstofeffektive tilgængelige ruteføring og øget anvendelse af alternative rene fremdriftsteknologier, herunder bæredygtige alternative brændstoffer, samtidig med at et optimalt sikkerhedsniveau opretholdes.
7. Den i stk. 6 omhandlede graduering skal bestå af økonomiske fordele eller ulemper og skal være indtægtsneutral for lufttrafiktjenesteudøverne.
8. Foruden den i stk. 6 omhandlede graduering af afgifter kan medlemsstaterne graduere afgifterne for at tilskynde lufttrafiktjenesteudøvere og luftrumsbrugere til at medvirke til at forbedre servicekvaliteten, f.eks. ved øget kapacitet, færre forsinkelser og bæredygtig udvikling.
Artikel 33
Afgiftsordningens gennemførelse
Med henblik på gennemførelsen af afgiftsordningen vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede krav og procedurer med hensyn til artikel 29-32, navnlig for så vidt angår omkostningsgrundlagene og de fastlagte omkostninger, fastsættelsen af enhedsrater, risikodelingsmekanismerne og gradueringen af afgifterne samt de nærmere bestemmelser for de nationale tilsynsmyndigheders indberetning af data til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
Artikel 34
Vurdering af overholdelsen af præstations- og afgiftsordningerne
1. Kommissionen vurderer regelmæssigt medlemsstaternes overholdelse af artikel 21-27 og 29-32 samt de i artikel 28 og 33 nævnte gennemførelsesretsakter. Kommissionen vurderer ved udførelsen af denne vurdering, hvorvidt medlemsstaterne i overensstemmelse med deres pligt til loyalt samarbejde sikrer, at luftfartstjenesteudøverne opfylder deres forpligtelser i henhold til disse artikler. Kommissionen handler i samråd med præstationsvurderingsorganet og med de nationale tilsynsmyndigheder.
2. Hvis Kommissionen har belæg for manglende overholdelse af bestemmelserne, jf. stk. 1, kan den indlede en undersøgelse. Den afslutter undersøgelsen inden for fire måneder efter at have hørt medlemsstaten og den berørte nationale tilsynsmyndighed.
3. Med forbehold af artikel 52, stk. 1, videregiver Kommissionen undersøgelsens resultater til medlemsstaten og, hvor det er relevant, de berørte luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, og Kommissionen kan afgive udtalelse om, hvorvidt den pågældende medlemsstat har overholdt artikel 21-27 og 29-32 samt de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 28 og 33. Den meddeler sin udtalelse til den berørte medlemsstat.
Artikel 35
Anvendelse af præstations- og afgiftsordningerne på militæret
1. Artikel 21-34 finder ikke anvendelse på militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til anden flyvning end almen lufttrafik.
Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte at anvende disse artikler på militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til anden flyvning end almen lufttrafik.
Hvis bestemmelserne i artikel 21-34 ikke finder anvendelse på militære tjenester, som leverer luftfartstjenester, indgår omkostningerne ved de dermed forbundne tjenester ikke i de fastlagte omkostninger, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1.
2. Artikel 21-34 finder anvendelse på militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til almen lufttrafik, for så vidt angår de tjenester, der leveres til almen lufttrafik.
Artikel 36
Gennemskuelighed i luftfartstjenesteudøvernes regnskaber
1. Luftfartstjenesteudøvere udarbejder, uafhængigt af ejerforhold og retligt regelsæt, hvert år regnskaber, der offentliggøres. Regnskaberne skal være i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, som Unionen har vedtaget.
Hvor fuld overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder på grund af luftfartstjenesteudøverens retlige status ikke er mulig, opnår udøveren så høj en overensstemmelse som muligt. Luftfartstjenesteudøverne offentliggør en årsberetning, og de underkastes regelmæssigt en uafhængig revision af de regnskaber, der er nævnt i dette stykke.
2. De nationale tilsynsmyndigheder har ret til at få adgang til de regnskaber, som luftfartstjenesteudøverne under deres tilsyn fører. Medlemsstaterne kan beslutte at give andre medlemsstaters nationale tilsynsmyndigheder adgang til disse regnskaber. Hvis det er nødvendigt, for at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning, forelægger de nationale tilsynsmyndigheder disse oplysninger for Kommissionen.
3. Luftfartstjenesteudøvere skal i deres interne regnskabsføring føre særskilte regnskaber over hver luftfartstjeneste, således som de ville være forpligtede til, hvis disse tjenester blev udført af adskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. En luftfartstjenesteudøver skal også føre særskilte regnskaber for hver aktivitet, hvor vedkommende:
|
a) |
udøver luftfartstjenester, der udbudsindkøbes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 2, og luftfartstjenester, der ikke er omfattet af denne bestemmelse |
|
b) |
udøver luftfartstjenester og udfører andre aktiviteter uanset arten heraf, herunder CIS |
|
c) |
udøver luftfartstjenester i Unionen og i tredjelande. |
De fastlagte og de faktiske omkostninger fra luftfartstjenester opdeles i omkostningskategorier i henhold til artikel 30, stk. 6, og de gøres offentligt tilgængelige, jf. dog artikel 52, stk. 3.
4. De finansielle data, der indberettes i henhold til artikel 29, stk. 6, og andre oplysninger af relevans for beregningen af enhedsrater revideres eller kontrolleres af den nationale tilsynsmyndighed eller en enhed, som er uafhængig af den pågældende luftfartstjenesteudøver, og som den nationale tilsynsmyndighed har godkendt. Konklusionen af denne revision offentliggøres, jf. dog artikel 52, stk. 3.
KAPITEL IV
FORVALTNING AF NETTET
Artikel 37
Netfunktioner
1. Funktionerne af nettet til lufttrafikstyring skal føre til en bæredygtig og effektiv udnyttelse af luftrummet og de begrænsede ressourcer. De skal også sikre, at luftrumsbrugerne kan operere på miljø- og klimamæssigt optimerede flyveveje og -profiler, samtidig med at der gives retfærdig og rimelig adgang til luftrums- og luftfartstjenester, og overbelastningen af luftrummet minimeres. De netfunktioner, der er angivet i denne artikels stk. 2, understøtter luftrumsbrugernes homogene adgang til luftfartstjenester samt opfyldelsen af de EU-dækkende præstationsmål, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra b), og er baseret på operationelle krav. Gennemførelsen af disse netfunktioner skal overholde bestemmelserne i artikel 1 og berører ikke medlemsstaternes suverænitet over deres luftrum og deres krav for så vidt angår den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsspørgsmål.
2. De netfunktioner, der er nævnt i stk. 1, er følgende:
|
a) |
udformning og udnyttelse af luftrumsstrukturer i hele Unionen med henblik på at bibringe det krævede niveau af sikkerhed, kapacitet, fleksibilitet, reaktionsevne og miljøpræstationer under behørig hensyntagen til sikkerheds- og forsvarsbehov og med forbehold af medlemsstaternes ansvar for ruter og luftrumsstrukturer i det luftrum, der henhører under deres ansvarsområde |
|
b) |
ATFM |
|
c) |
koordinering af de begrænsede ressourcer inden for luftfartsfrekvensbånd, som anvendes i den almene lufttrafik; dette gælder bl.a. radiofrekvenser tillige med koordinationen af transponderkoder til radar |
|
d) |
lettere delegering af udøvelsen af lufttrafiktjenester gennem samarbejde med lufttrafiktjenesteudøvere og medlemsstaternes myndigheder |
|
e) |
levering af lufttrafikkontrolkapaciteten i nettet i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i NOP, med henblik på at opfylde nettets operationelle præstationskrav og lokale referenceværdier |
|
f) |
forvaltning af netkriser |
|
g) |
tilskrivning af ATFM-forsinkelser |
|
h) |
forvaltning af planlægningen, overvågningen og koordineringen af gennemførelsen af aktiviteter med henblik på implementeringen af infrastruktur i det europæiske ATM-net i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan, idet der tages hensyn til de operationelle behov og de dertil knyttede operationelle procedurer |
|
i) |
overvågning af den europæiske ATM-netinfrastrukturs virkemåde. |
3. Medlemsstaterne og alle relevante operationelle interessenter udfører netfunktioner med bidrag fra netforvalteren som fastsat i artikel 38, stk. 6, og den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 38, stk. 10.
4. De funktioner, der er fastsat i stk. 2, indebærer ikke, at der skal vedtages bindende, generelle foranstaltninger, eller at der skal foretages politiske vurderinger. De udføres i koordination med civile og militære myndigheder, navnlig i overensstemmelse med vedtagne procedurer vedrørende fleksibel udnyttelse af luftrummet. De foranstaltninger, som træffes til udførelse af de funktioner, der er omhandlet i stk. 2, er udelukkende af operationel eller teknisk karakter og tager hensyn til medlemsstaternes særlige forhold.
5. For at sikre en ensartet gennemførelse og overholdelse af de bestemmelser, der er omhandlet i denne artikel, vedtager Kommissionen med henblik på at nå målene i artikel 1 gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3, der fastsætter detaljerede regler for udførelsen af netfunktionerne, herunder vedrørende krisestyring.
Artikel 38
Netforvalteren
1. For at nå de mål, der er omhandlet i denne forordnings artikel 37, stk. 1, sikrer Kommissionen med bistand fra agenturet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139, at netforvalteren bidrager til udførelsen af de netfunktioner, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 37, stk. 2, ved at udføre de opgaver, der er omhandlet i denne artikels stk. 6. Kommissionen fører tilsyn med, at netforvalteren udfører opgaverne korrekt.
2. Kommissionen udpeger et uafhængigt, upartisk og kompetent organ til at udføre de opgaver, der er pålagt netforvalteren.
3. Til dette formål vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter efter den undersøgelsesprocedure, der er nævnt i artikel 48, stk. 3.
Denne afgørelse om udpegelse skal indeholde vilkårene og betingelserne for udpegelsen, herunder finansiering af netforvalteren.
4. For at sikre en ensartet gennemførelse og overholdelse af de bestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, vedtager Kommissionen med henblik på at nå målene i artikel 1 gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede bestemmelser om:
|
a) |
krav til og procedurer for udpegelse |
|
b) |
krav om uafhængighed |
|
c) |
krav om ekspertise |
|
d) |
finansiering |
|
e) |
Kommissionens tilsyn med netforvalterens udførelse af sine opgaver |
|
f) |
krav til måling af netforvalterens præstation. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
5. Netforvalteren udfører sine opgaver på en upartisk og omkostningseffektiv måde og er underlagt passende styring og uafhængighed. Hvis det kompetente organ, der er udpeget som netforvalter, også har reguleringsmæssige funktioner, sikres organisatorisk adskillelse fra disse funktioner. Netforvalteren skal ved udførelsen af sine opgaver tage hensyn til det samlede ATM-nets behov, samtidig med at forsvarskapaciteterne sikres, og skal fuldt ud inddrage alle operationelle interessenter.
6. Ved anvendelse af den i denne artikels stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakt bidrager netforvalteren inden for rammerne af artikel 37, stk. 4, til udførelsen af netfunktionerne ved hjælp af følgende opgaver:
|
a) |
udarbejdelse af netoperationsplanen og udarbejdelse af netstrategiplanen |
|
b) |
støtte til udformning og koordinering af udnyttelsen af luftrumsstrukturer |
|
c) |
lettere delegering af udøvelsen af lufttrafiktjenester, når dette er godkendt af den berørte medlemsstat, ved at støtte de berørte medlemsstater og lufttrafiktjenesteudøvere under hensyntagen til de nødvendige aftaler om koordinering af den almene og den operationelle lufttrafik og behovet for at opretholde en passende koordinering i de relevante luftrumsstrukturer |
|
d) |
koordinering af og støtte til levering af lufttrafikkontrolkapacitet i nettet i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i NOP, med henblik på at opfylde nettets operationelle præstationskrav og lokale referenceværdier |
|
e) |
koordinering af og støtte til styring af netkriser |
|
f) |
koordinering af de begrænsede ressourcer inden for luftfartsfrekvensbånd, som anvendes i den almene lufttrafik; dette gælder bl.a. radiofrekvenser tillige med koordinationen af transponderkoder til radar |
|
g) |
koordinering af ATFM og levering, organisering og drift af den centrale ATFM-enhed |
|
h) |
udvikling af procedurer og tilrettelæggelse af processer for tilskrivning af ATFM-forsinkelser gennem fælles beslutningstagning |
|
i) |
koordinering og overvågning af samt støtte til planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter med henblik på implementeringen af infrastruktur i det europæiske ATM-net i samarbejde med de operationelle interessenter for at sikre deres aktive deltagelse i forvaltning og styring |
|
j) |
overvågning af den europæiske ATM-netinfrastrukturs præstation |
|
k) |
koordinering med ICAO og ICAO-regioner i forbindelse med udførelsen af netfunktionerne |
|
l) |
udarbejdelse af netforvalterens arbejdsprogram og budget |
|
m) |
tilvejebringelse af data om flyveplaner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (22), eller andre sikkerhedsforanstaltninger, og gennem andre opgaver, der er nødvendige for og uløseligt forbundet med netforvalterens bidrag til udførelsen af netfunktionerne som fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 10. |
7. Netforvalteren bidrager til netfunktionernes gennemførelse gennem støtteforanstaltninger, der er målrettet interessenters sikre og effektive planlægning og operation i nettet under normale forhold og i netkrisesituationer, og foranstaltninger til løbende forbedring af netoperationer i det fælles europæiske luftrum og nettets præstationer generelt, navnlig med hensyn til præstationsordningens gennemførelse, herunder med hensyn til klima og miljø. De foranstaltninger, som netforvalteren træffer, skal tage hensyn til behovet for fuldt ud at integrere lufthavnene i nettet og søge at sikre, at præstationsplanerne og præstationsmålene for udpegede lufttrafiktjenesteudøvere overholdes.
8. Netforvalteren skal samarbejde tæt med Kommissionen for at fremme, at de præstationsmål, der er nævnt i artikel 21, afspejles i tilstrækkelig grad i den overordnede kapacitetsplanlægning samt i den kapacitet, som de individuelle lufttrafiktjenesteudøvere skal levere, og som netforvalteren og lufttrafiktjenesteudøverne har aftalt i NOP.
9. Netforvalteren:
|
a) |
fastlægger gennem fælles beslutningstagning operationelle foranstaltninger og foreslår afhjælpende foranstaltninger, som de operationelle interessenter skal træffe med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de EU-dækkende præstationsmål og bindende lokale præstationsmål under behørig hensyntagen til regionale og lokale forhold og gennemføre nettets operationelle præstationskrav og lokale referenceværdier som fastsat i NOP'en, samt rådgiver om klimamæssigt optimerede flyveveje; de operationelle interessenter kan træffe afgørelse om, hvorvidt de foreslåede afhjælpende foranstaltninger skal gennemføres, og underretter netadministrationsorganet om årsagerne til, at de ikke gennemfører dem |
|
b) |
rådgiver i koordinering med relevante parter Kommissionen og stiller relevante oplysninger til rådighed for præstationsvurderingsorganet om implementeringen af ATM-netinfrastrukturen i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan, navnlig for at udpege de nødvendige investeringer i nettet. |
10. For at sikre en ensartet gennemførelse af de bestemmelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 6-9, vedtager Kommissionen med henblik på at nå målene i artikel 1 gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netforvalterens opgaver som fastsat i disse stykker.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
11. Netforvalteren træffer i forbindelse med udførelsen af sine opgaver foranstaltninger gennem en fælles beslutningstagningsproces. Parterne i den fælles beslutningstagningsproces arbejder derfor i videst muligt omfang på at forbedre nettets funktion og præstation, herunder opfyldelsen af de EU-dækkende præstationsmål inden for det centrale præstationsområde klima og miljø. Den fælles beslutningstagningsproces skal fremme nettets interesser under hensyntagen til væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser og andre lokale eller regionale forhold såsom geografiske, topografiske og meteorologiske forhold.
Medlemsstaterne inddrages fuldt ud i beslutninger af strategisk betydning, navnlig i udformningen af netstrategiplanen.
12. Den fælles beslutningstagningsproces, der er omhandlet i stk. 11, skal navnlig tage udgangspunkt i en høringsproces for operationelle interessenter, slotkoordinatorer i lufthavne, medlemsstaterne og, hvor det er relevant, agenturet og Kommissionen om samarbejdsordninger og processer for driften og om tvistbilæggelsesmekanismer med inddragelse af netadministrationsorganet, hvis det er nødvendigt.
Hvor en medlemsstats suverænitet over sit luftrum berøres, kræves samtykke fra den pågældende medlemsstat.
13. For at sikre en ensartet gennemførelse og overholdelse af de bestemmelser, der er omhandlet i stk. 11 og 12, vedtager Kommissionen med henblik på at nå målene i artikel 1 gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede bestemmelser om den fælles beslutningstagningsproces, herunder:
|
a) |
en proces til høring af operationelle interessenter, slotkoordinatorer i lufthavne, medlemsstaterne og, hvor det er relevant, agenturet og Kommissionen |
|
b) |
samarbejdsordninger og processer for driften |
|
c) |
inddragelse af medlemsstaternes myndigheder, når det er nødvendigt |
|
d) |
tvistbilæggelsesmekanismer med inddragelse af netadministrationsorganet, hvis det er nødvendigt |
|
e) |
enhver anden nødvendig foranstaltning med hensyn til beslutningstagningsprocesserne. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
14. Der nedsættes et netadministrationsorgan med henblik på at sikre passende styring af udførelsen af netfunktionerne.
Netadministrationsorganet er ansvarligt for:
|
a) |
at tillade eller godkende foranstaltninger, der er truffet eller foreslået af netforvalteren i overensstemmelse med den i stk. 15 omhandlede gennemførelsesretsakt |
|
b) |
at godkende de nærmere detaljer for den høring og de detaljerede samarbejdsordninger, der er omhandlet i stk. 12 og 13 |
|
c) |
at godkende NOP'en |
|
d) |
at godkende NSP'en efter høring af og under hensyntagen til medlemsstaternes udtalelse, og inden den godkendes af Kommissionen |
|
e) |
at overvåge gennemførelsen af netfunktioner og for at afgive udtalelser eller anbefalinger om specifikke spørgsmål, og |
|
f) |
enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for gennemførelsen af styringsmekanismerne. |
Kommissionens godkendelse af NSP'en skal tage form af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
Netadministrationsorganet har medlemmer med og uden stemmeret. Det sammensættes af repræsentanter for de operationelle interessenter, repræsentanter for Kommissionen, repræsentanter for netforvalteren og repræsentanter for Eurocontrol.
15. For at sikre en ensartet gennemførelse og overholdelse af de bestemmelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 14, vedtager Kommissionen med henblik på at nå målene i artikel 1 gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede regler for netadministrationsorganet, navnlig for:
|
a) |
netadministrationsorganets sammensætning |
|
b) |
netadministrationsorganets funktion og ansvarsområder, jf. stk. 14 |
|
c) |
netforvaltningsordninger. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
16. Med forbehold af nærværende forordnings artikel 37, stk. 2, litra a), og artikel 44 og 46 i forordning (EU) 2018/1139 samt de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, har medlemsstaterne den fulde kompetence til at udvikle, godkende og etablere ruterne og luftrumsstrukturerne i det luftrum, der henhører under deres ansvarsområde. I den forbindelse tager medlemsstaterne hensyn til lufttrafikbehov samt lufttrafikkens og præstationsplanernes sæsonudsving og kompleksitet. Før de træffer afgørelse om disse aspekter, skal de tage behørigt hensyn til behovene hos de berørte luftrumsbrugere eller grupper, der repræsenterer sådanne luftrumsbrugere, og de militære myndigheder, hvis det er relevant.
Artikel 39
Gennemsigtighed i netforvalterens regnskaber
1. Netforvalterens regnskaber udarbejdes og offentliggøres årligt. Disse regnskaber skal være i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, som Unionen har vedtaget. Hvis netforvalterens retlige status gør det umuligt at opnå fuld overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, skal netforvalteren opnå størst mulig overensstemmelse.
2. Netforvalteren offentliggør en årsberetning om sine aktiviteter og underkastes regelmæssigt en uafhængig revision.
Artikel 40
Forbindelserne med interessenter
Lufttrafiktjenesteudøverne opretter høringsmekanismer med henblik på at høre de relevante luftrumsbrugere, lufthavnsoperatører og militære myndigheder om alle vigtige spørgsmål vedrørende de tjenester, der udøves, herunder relevante ændringer af luftrumskonfigurationerne eller større investeringer, som har en relevant indvirkning på udøvelsen af lufttrafikstyringen og luftfartstjenesterne eller afgifterne. Navnlig tages der hensyn til deres holdninger på et tidligt tidspunkt i processen med at udvikle langsigtede strategiske investeringsplaner, navnlig for så vidt angår aspekter, der kræver synkronisering mellem implementeringen af luft- og jordbaseret udstyr.
Artikel 41
Forbindelserne til de militære myndigheder
Medlemsstaterne sikrer som led i den fælles transportpolitik indgåelsen eller fornyelsen af skriftlige aftaler eller tilsvarende retlige ordninger mellem de kompetente civile og militære myndigheder om styringen af specifikke luftrumsblokke og underretter Kommissionen herom.
Artikel 42
Tilgængelighed af og adgang til operationelle data for almen lufttrafik
1. Med hensyn til almen lufttrafik stilles relevante operationelle data til rådighed i et interoperabelt format i realtid på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag, og medmindre nationale sikkerhedspolitiske interesser, den nationale offentlig orden eller nationale forsvarspolitiske interesser berøres, af alle luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere, lufthavne og netforvalteren, herunder på tværs af landegrænser og på EU-plan. Den nævnte tilgængelighed skal være til gavn for luftfartstjenesteudøvere, der er certificeret eller har afgivet en erklæring, enheder med en dokumenteret interesse i at udøve luftfartstjenester, militære enheder med ansvar for sikkerheds- og forsvarsaktiviteter, militære luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere og lufthavne samt netforvalteren. Dataene må kun anvendes til operationelle formål.
2. Priserne for den tjeneste, der er omhandlet i stk. 1, baseres på generelle principper og fælles prisfastsættelsesregler, der skal fastsættes i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 4.
3. Adgang til de relevante operationelle data som omhandlet i denne artikels stk. 1 gives gratis til myndigheder med ansvar for sikkerhedstilsyn, tilsyn med præstationerne og nettet, sikkerhed, offentlig orden og forsvar, herunder agenturet, i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de detaljerede krav til tilgængeliggørelse af og adgang til data i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 3, herunder de pågældende specifikke operationelle data, de generelle principper og fælles prisfastsættelsesregler for fastsættelse af priser som omhandlet i denne artikels stk. 2 og krav til identifikation af de enheder, der har en dokumenteret interesse i at udøve luftfartstjenester. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
KAPITEL V
LUFTRUM, INTEROPERABILITET OG TEKNOLOGISK INNOVATION
Artikel 43
Elektronisk luftfartsinformation
Uden at dette berører medlemsstaternes offentliggørelse af luftfartsinformation og på en måde, der er i overensstemmelse med denne offentliggørelse, opretter netforvalteren ved anvendelse af den i denne forordnings artikel 38, stk. 3, omhandlede gennemførelsesafgørelse en EU-dækkende luftfartsinformationsstruktur for at fremme adgangen til elektronisk luftfartsinformation af høj kvalitet, som præsenteres på en lettilgængelig måde, og som opfylder alle relevante brugeres behov i form af datakvalitet og rettidighed. Den luftfartsinformation, der således stilles til rådighed, må kun bestå af de oplysninger, der opfylder de væsentlige krav, som er fastsat i punkt 2.1 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139.
Artikel 44
Luftrumsklassifikation
Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 3, hensigtsmæssige bestemmelser for at sikre en ensartet gennemførelse af ICAO's luftrumsklassifikation, med passende tilpasning, for at sikre en homogen udøvelse af sikre og effektive lufttrafiktjenester inden for rammerne af det fælles europæiske luftrum.
Artikel 45
Fleksibel udnyttelse af luftrummet
1. Medlemsstaterne sikrer under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters militære aktiviteters karakteristika og art samt organisationen af de militære anliggender, der henhører under deres ansvarsområde, anvendelsen i det fælles europæiske luftrum af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet med henblik på at lette luftrumsstyringen og lufttrafikstyringen som led i den fælles transportpolitik og, hvor det er relevant, i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan.
2. Medlemsstaterne aflægger hvert år rapport til Kommissionen om anvendelsen som led i den fælles transportpolitik af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet for så vidt angår det luftrum, der henhører under deres ansvarsområde.
3. På de områder, hvor der navnlig på baggrund af rapporterne fra medlemsstaterne er behov for ensartede betingelser for anvendelsen af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet i det fælles europæiske luftrum, vedtager Kommissionen inden for begrænsningerne af den fælles transportpolitik og med forbehold af artikel 1, stk. 2, gennemførelsesretsakter, der fastsætter sådanne ensartede betingelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
4. I tilfælde af væsentlige driftsmæssige vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af denne artikel, der hæmmer beskyttelsen af vitale sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser, kan medlemsstaterne midlertidigt suspendere en sådan anvendelse, forudsat at de straks underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Efter indførelsen af en midlertidig suspension kan der foretages tilpasninger af de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af stk. 3, for det luftrum, der henhører under den berørte medlemsstats ansvarsområde. Den midlertidige suspension og eventuelle tilpasninger ophæves, når disse driftsmæssige vanskeligheder ophører.
Artikel 46
Koordinering af SESAR
De enheder, der er ansvarlige for de opgaver, der er fastlagt i EU-retten med hensyn til koordinering af SESAR-definitionsfasen, SESAR-udviklingsfasen og SESAR-implementeringsfasen, alt efter hvad der er relevant, skal sørge for en effektiv koordinering mellem disse tre faser med henblik på at opnå en gnidningsløs og rettidig overgang mellem dem, med fokus på navnlig industrialiseringsfasen.
Alle relevante civile og militære interessenter skal inddrages i videst muligt omfang.
Artikel 47
Fælles projekter
1. Kommissionen kan på grundlag af behovet for synkronisering blandt interessenterne oprette fælles projekter til gennemførelse af de væsentlige operationelle ændringer, som er fastlagt i den europæiske ATM-masterplan, som har en indvirkning på hele nettet, og som har nået en tilstrækkelig modenhed til at blive gennemført, med henblik på at muliggøre interoperable kapaciteter i alle medlemsstater for at forbedre det fælles europæiske luftrums præstationer.
2. Kommissionen kan også oprette forvaltningsordninger for fælles projekter og gennemførelsen heraf. Alle relevante civile og militære interessenter skal inddrages i disse ordninger i videst muligt omfang og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, have en ledende rolle.
3. Fælles projekter kan være berettigede til EU-finansiering inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme. Med dette for øje og uden at dette berører medlemsstaternes kompetence til at afgøre, hvordan deres økonomiske midler skal anvendes, gennemfører Kommissionen en uafhængig cost-benefit-analyse og passende høringer af medlemsstaterne og relevante aktører i overensstemmelse med artikel 49 og undersøger prioritering og alle relevante måder, hvorpå de fælles projekters gennemførelse kan finansieres.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af de fælles projekter og forvaltningsordninger, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 48
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Fælles Luftrum, i det følgende benævnt »udvalget«, der består af to repræsentanter for hver medlemsstat, og som har Kommissionen som formand. Udvalget sikrer, at der tages passende hensyn til alle brugerkategoriers interesser. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
Artikel 49
Høring af interessenter
1. Medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder, præstationsvurderingsorganet og netforvalteren samt agenturet for så vidt angår dets opgaver i henhold til artikel 21, stk. 3 og 4, og artikel 38, stk. 1, opretter høringsmekanismer for på passende vis at høre interessenterne.
2. Kommissionen opretter en mekanisme på EU-plan med henblik på høringer af de relevante interessenter om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.
Det særlige sektordialogudvalg, der er nedsat i henhold til afgørelse 98/500/EF, inddrages i høringen. Med henblik på nærværende artikels stk. 3, litra e), gælder det, at hvis der er behov for høring vedrørende militære aspekter, skal Kommissionen foruden medlemsstaterne høre Det Europæiske Forsvarsagentur og nationale militære myndigheder.
3. Med henblik på stk. 1 og 2 høres som minimum følgende operationelle og ikkeoperationelle interessenter, hvis det er relevant:
|
a) |
luftfartstjenesteudøvere eller grupper, der repræsenterer dem |
|
b) |
netforvalteren |
|
c) |
lufthavnsoperatører eller relevante grupper, der repræsenterer dem |
|
d) |
luftrumsbrugere eller relevante grupper, der repræsenterer dem |
|
e) |
militæret |
|
f) |
fabrikanter |
|
g) |
faglige sammenslutninger |
|
h) |
relevante nationale myndigheder |
|
i) |
slotkoordinatorer i lufthavne |
|
j) |
ikkestatslige organisationer med en interesse i luftfart eller ATM. |
Artikel 50
Forbindelser med tredjelande
Unionen og dens medlemsstater sigter mod og yder støtte til at udvide det fælles europæiske luftrum til stater, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union. Med dette formål bestræber de sig på inden for rammerne af aftaler med tilgrænsende tredjelande, navnlig i Eurocontrolområdet eller i ICAO EUR-regionen, at udvide det fælles europæiske luftrum, så disse lande også bliver omfattet. Desuden skal de bestræbe sig på at samarbejde med disse lande enten i forbindelse med aftaler om grænseoverskridende udøvelse af tjenester med tredjelande, om samarbejde om modernisering af ATM og om netfunktioner eller inden for rammerne af aftalen mellem Unionen og Eurocontrol om en generel ramme for forbedret samarbejde, der styrker ATM's paneuropæiske dimension.
Denne artikel berører ikke medlemsstaternes beslutninger om, hvorvidt det fælles europæiske luftrum bør udvides til at omfatte deres oversøiske lande og territorier eller selvstyrende områder i andre ICAO-regioner.
Artikel 51
Støtte fra andre organer
Kommissionen kan anmode andre organer om bistand med henblik på at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder Eurocontrol inden for rammerne af aftalen mellem Unionen og Eurocontrol om en generel ramme for forbedret samarbejde.
Artikel 52
Fortrolighed
1. Hverken de nationale tilsynsmyndigheder, der handler i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, de kompetente nationale myndigheder, Kommissionen, præstationsvurderingsorganet, netforvalteren eller agenturet må videregive oplysninger af fortrolig karakter; dette gælder navnlig oplysninger om luftfartstjenesteudøvere, deres forretningsforbindelser eller deres omkostnings- og indtægtskomponenter.
2. Stk. 1 berører ikke de nationale tilsynsmyndigheders og Kommissionens ret til at videregive oplysninger, når dette er af afgørende betydning for opfyldelsen af deres pligter. I så fald skal videregivelsen være forholdsmæssigt afpasset og skal tage hensyn til luftfartstjenesteudøveres, luftrumsbrugeres, lufthavnes eller andre relevante interessenters berettigede interesser med hensyn til at beskytte deres forretningsmæssigt følsomme oplysninger.
3. Oplysninger og data gjort tilgængelige i henhold til artikel 12, stk. 4, artikel 23, stk. 10, artikel 24, stk. 6, artikel 25, stk. 2, artikel 36, stk. 3, og artikel 36, stk. 4, eller indberettet i henhold til artikel 29, stk. 6, navnlig hvad angår udpegede lufttrafiktjenesteudøveres fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger, videregives offentligt med forbehold af beskyttelse af den offentlige sikkerhed, forsvarsspørgsmål og militære anliggender eller en fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser, herunder intellektuel ejendomsret, medmindre der er en tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelsen.
Artikel 53
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for især luftrumsbrugeres, lufthavnsoperatørers og luftfartstjenesteudøveres overtrædelse af denne forordning og af de gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 54
Evaluering
1. Kommissionen foretager en evaluering for at vurdere de retlige, sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af denne forordning og dens merværdi på både nationalt og europæisk plan efter udløbet af den femte referenceperiode og senest tre år efter udløbet af denne referenceperiode. Med henblik herpå kan Kommissionen, når det er begrundet, anmode medlemsstaterne, herunder de militære myndigheder, om oplysninger, der er relevante for denne forordnings anvendelse.
2. Kommissionen forelægger resultaterne heraf for Europa-Parlamentet og Rådet. Resultaterne af evalueringen, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres.
Artikel 55
Beskyttelsesklausul
Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger, for så vidt disse er nødvendige for at beskytte vitale sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser. Det drejer sig især om foranstaltninger, der er tvingende nødvendige:
|
a) |
med henblik på overvågning af luftrummet under medlemsstaternes ansvarsområde i overensstemmelse med ICAO's regionale luftfartsaftaler, herunder muligheden for at opdage, identificere og vurdere alle luftfartøjer, der benytter et sådant luftrum, for at sikre flyvesikkerheden og træffe foranstaltninger, der tilgodeser sikkerheds- og forsvarsbehov |
|
b) |
i tilfælde af alvorlige interne uroligheder, der påvirker opretholdelsen af lov og orden |
|
c) |
i tilfælde af krig eller af alvorlige internationale spændinger, der udgør en fare for krig |
|
d) |
for opfyldelsen af en medlemsstats internationale forpligtelser, for så vidt angår opretholdelse af fred og international sikkerhed |
|
e) |
for at gennemføre militære operationer og militær træningsflyvning, herunder nødvendige øvelsesmuligheder. |
Artikel 56
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004 og (EF) nr. 551/2004 ophæves, jf. dog artikel 58 i nærværende forordning.
Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 57
Ændringer af forordning (EU) 2018/1139
I forordning (EU) 2018/1139 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
I artikel 41 tilføjes følgende stykke: »3a. Certifikatet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan være underlagt objektivt begrundede, ikkediskriminerende, forholdsmæssige og gennemskuelige betingelser. Disse betingelser kan, hvor det er relevant, vedrøre:
|
|
4) |
Artikel 43 affattes således: »Artikel 43 Gennemførelsesretsakter for så vidt angår leverandører af ATM/ANS og organisationer, der er involveret i konstruktion, fremstilling eller vedligeholdelse af ATM/ANS-systemer og ATM/ANS-komponenter 1. For at sikre ensartet gennemførelse og opfyldelse af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 40, vedrørende levering af ATM/ANS, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra g), vedtager Kommissionen, på grundlag af principperne i artikel 4 og med henblik på opfyldelse af målene i artikel 1, gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede bestemmelser vedrørende:
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 127, stk. 3. 2. Reglerne i stk. 1 skal tage behørigt hensyn til den europæiske ATM-masterplan. 3. I forbindelse med vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter sikrer Kommissionen opfyldelse af de væsentlige krav, der er omhandlet i denne forordnings artikel 40, og tager behørigt hensyn til internationale standarder og international anbefalet praksis, navnlig de standarder og den praksis, der er fastsat i bilag 2-4, 10, 11 og 15 til Chicagokonventionen.« |
|
5) |
I artikel 62 foretages følgende ændringer:
|
|
6) |
Artikel 93 affattes således: »Artikel 93 Gennemførelse af det fælles europæiske luftrum På områder, hvor agenturet har den relevante ekspertise, yder det på anmodning Kommissionen teknisk bistand i forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, navnlig ved at:
|
|
7) |
I bilag VIII foretages følgende ændringer:
|
Artikel 58
Overgangsbestemmelser
1) Artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004 finder fortsat anvendelse indtil den 2. december 2026.
2) Præstationsvurderingsorganet, der er udpeget i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 fortsætter med at udøve sine funktioner indtil den 2. juni 2025.
3) Artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, med undtagelse af nævnte artikels stk. 2, og artikel 15 i forordning (EF) nr. 550/2004 samt de gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, finder fortsat anvendelse med henblik på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningen for den tredje og fjerde referenceperiode.
4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/709 (23) finder fortsat anvendelse indtil udløbet af den fjerde referenceperiode, eller indtil der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til nærværende forordnings artikel 38, stk. 3, alt efter hvad der indtræffer først.
5) Artikel 9 i forordning (EF) nr. 549/2004 finder fortsat anvendelse indtil den 2. december 2026.
Artikel 59
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4, stk. 3 og 5, og artikel 36, stk. 3, finder dog anvendelse fra den 2. december 2026.
Artikel 13-16 finder anvendelse fra 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Artikel 21-34 finder anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden med henblik på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne for den femte og efterfølgende referenceperioder.
Artikel 53 finder anvendelse fra den 2. december 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 23. oktober 2024.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
ZSIGMOND B. P.
Formand
(1) Udtalelse af 2.12.2020 (EUT C 56 af 16.2.2021, s. 53).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2014 (EUT C 378 af 9.11.2017, s. 546) og Rådets førstebehandlingsholdning af 26.9.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 22. oktober 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).
(9) Kommissionens afgørelse (EU) 2023/2109 af 10. oktober 2023 om nedsættelse af en ekspertgruppe i Kommissionen om den menneskelige dimension af det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af afgørelse C(2017) 7518 (EUT L, 2023/2109, 12.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2109/oj).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(11) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 9.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(14) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EUT L 56 af 4.3.1968, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1968/259(1)/oj).
(15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/116 af 1. februar 2021 om oprettelse af det Fælles Projekt 1 til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004, om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2014 (EUT L 36 af 2.2.2021, s. 10).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(17) Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 27).
(18) Rådets afgørelse 2009/320/EF af 30. marts 2009 om godkendelse af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen under ATM-forskningsprojektet i forbindelse med det fælles europæiske luftrum (SESAR) (EUT L 95 af 9.4.2009, s. 41).
(19) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).
(23) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/709 af 6. maj 2019 om udnævnelse af netforvalteren for det fælles europæiske luftrums (ATM) netfunktioner for lufttrafikstyring (EUT L 120 af 8.5.2019, s. 27).
BILAG I
Ophævede forordninger med oversigt over ændringer
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 |
Kun artikel 1, 2 og 3 |
BILAG II
Sammenligningstabel
|
Forordning (EF) nr. 549/2004 |
Forordning (EF) nr. 550/2004 |
Forordning (EF) nr. 551/2004 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1, stk. 1–3 |
|
|
Artikel 1, stk. 1–3 |
|
— |
|
|
Artikel 1, stk. 4 |
|
Artikel 1, stk. 4 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 1, litra a) og b) |
|
|
Artikel 2, nr. 6, litra a) og b) |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 7 |
|
Artikel 2, nr. 2 |
|
|
Artikel 2, nr. 1 |
|
Artikel 2, nr. 3 |
|
|
Artikel 2, nr. 2 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 3 |
|
Artikel 2, nr. 4 |
|
|
Artikel 2, nr. 5 |
|
Artikel 2, nr. 5 |
|
|
Artikel 2, nr. 4 |
|
Artikel 2, nr. 6 |
|
|
Artikel 2, nr. 11 |
|
Artikel 2, nr. 7 |
|
|
Artikel 2, nr. 12 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 13 |
|
Artikel 2, nr. 8 |
|
|
Artikel 2, nr. 14 |
|
Artikel 2, nr. 9 |
|
|
Artikel 2, nr. 8 |
|
Artikel 2, nr. 10 |
|
|
Artikel 2, nr. 9 |
|
Artikel 2, nr. 11 |
|
|
Artikel 2, nr. 10 |
|
Artikel 2, nr. 12 |
|
|
Artikel 2, nr. 17 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 18–20 |
|
Artikel 2, nr. 13 |
|
|
Artikel 2, nr. 16 |
|
Artikel 2, nr. 13a |
|
|
Artikel 2, nr. 36 |
|
Artikel 2, nr. 14 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 15 |
|
|
Artikel 2, nr. 21 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 22–25 |
|
Artikel 2, nr. 16 |
|
|
Artikel 2, nr. 26 |
|
Artikel 2, nr. 17 |
|
|
Artikel 2, nr. 35 |
|
Artikel 2, nr. 18 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 19 |
|
|
Artikel 2, nr. 27 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 28 og 29 |
|
Artikel 2, nr. 20 |
|
|
Artikel 2, nr. 34 |
|
Artikel 2, nr. 22 |
|
|
Artikel 2, nr. 37 |
|
Artikel 2, nr. 23 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 23a |
|
|
Artikel 2, nr. 38 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 39 |
|
Artikel 2, nr. 23b |
|
|
Artikel 2, nr. 15 |
|
Artikel 2, nr. 24 og 25 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 26 |
|
|
Artikel 2, nr. 40 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 41 og 42 |
|
Artikel 2, nr. 27 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 28 |
|
|
Artikel 2, nr. 43 |
|
Artikel 2, nr. 29 |
|
|
Artikel 2, nr. 44 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 45 og 46 |
|
Artikel 2, nr. 30 |
|
|
Artikel 2, nr. 47 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 48–52 |
|
Artikel 2, nr. 31 |
|
|
Artikel 2, nr. 53 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 54 og 55 |
|
Artikel 2, nr. 32 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 33 |
|
|
Artikel 2, nr. 56 |
|
Artikel 2, nr. 34 |
|
|
Artikel 2, nr. 57 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 58–62 |
|
Artikel 2, nr. 35 og 36 |
|
|
— |
|
Artikel 2, nr. 38 |
|
|
Artikel 2, nr. 63 |
|
Artikel 2, nr. 39 |
|
|
Artikel 2, nr. 64 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 65 |
|
Artikel 2, nr. 40 |
|
|
Artikel 2, nr. 66 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 67, og artikel 3 |
|
Artikel 2, nr. 41 |
|
|
Artikel 2, nr. 30 |
|
— |
|
|
Artikel 2, nr. 31–33 |
|
Artikel 3 |
|
|
— |
|
Artikel 4, stk. 1 |
|
|
Artikel 4, stk. 1 |
|
Artikel 4, stk. 2 |
|
|
Artikel 4, stk. 3 og 4 |
|
Artikel 4, stk. 3, første punktum |
|
|
Artikel 4, stk. 2 |
|
Artikel 4, stk. 3, andet punktum |
|
|
Artikel 4, stk. 5 |
|
— |
|
|
Artikel 4, stk. 6 |
|
Artikel 4, stk. 4 |
|
|
Artikel 4, stk. 7 |
|
Artikel 4, stk. 5 |
|
|
Artikel 4, stk. 8 |
|
— |
|
|
Artikel 5–12 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
|
|
Artikel 48, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
|
Artikel 48, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
|
|
Artikel 48, stk. 3 |
|
— |
|
|
Artikel 48, stk. 4 |
|
Artikel 5, stk. 4 og 5, og artikel 6 |
|
|
— |
|
Artikel 7 |
|
|
Artikel 50 |
|
Artikel 8, stk. 1 |
|
|
Artikel 51 |
|
— |
|
|
Artikel 52 |
|
Artikel 8, stk. 2 |
|
|
— |
|
Artikel 9 |
|
|
Artikel 53 |
|
Artikel 10, stk. 1 |
|
|
Artikel 49, stk. 1 |
|
Artikel 10, stk. 2 |
|
|
Artikel 49, stk. 2 |
|
Artikel 10, stk. 3 |
|
|
Artikel 49, stk. 3 |
|
Artikel 11, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 21, stk. 1 |
|
— |
|
|
Artikel 21, stk. 2 |
|
Artikel 11, stk. 1, litra a)–c) |
|
|
Artikel 21, stk. 3, litra a)–d) |
|
Artikel 11, stk. 2 |
|
|
Artikel 13 |
|
— |
|
|
Artikel 14–20 |
|
Artikel 11, stk. 3, litra a) |
|
|
Artikel 22 |
|
Artikel 11, stk. 3, litra b) |
|
|
Artikel 21, stk. 3, litra c), artikel 23 |
|
Artikel 11, stk. 3, litra c) |
|
|
Artikel 24 |
|
— |
|
|
Artikel 25, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 11, stk. 3, litra d), første og tredje punktum |
|
|
Artikel 21, stk. 3, første punktum |
|
Artikel 11, stk. 3, litra d), andet punktum |
|
|
Artikel 25, stk. 3 |
|
Artikel 11, stk. 3, litra e) |
|
|
Artikel 25, stk. 4 |
|
— |
|
|
Artikels 26 og 27 |
|
Artikel 11, stk. 4, litra a) |
|
|
Artikel 21, stk. 4, litra a) |
|
— |
|
|
Artikel 21, stk. 4, litra b)–e) |
|
Artikel 11, stk. 4, litra b) og c) |
|
|
— |
|
Artikel 11, stk. 4, litra d) |
|
|
Artikel 21, stk. 4, litra f) |
|
Artikel 11, stk. 4, litra e) |
|
|
Artikel 21, stk. 4, litra g) |
|
— |
|
|
Artikel 21, stk. 4, første afsnit, litra h)–m), og andet og tredje afsnit, artikel 21, stk. 5 og 6 |
|
Artikel 11, stk. 4, andet afsnit |
|
|
Artikel 28 |
|
Artikel 11, stk. 5 |
|
|
Artikel 21, stk. 7 |
|
Artikel 11, stk. 6 |
|
|
Artikel 28 |
|
— |
|
|
Artikels 29–47 |
|
Artikel 12, stk. 1, artikel 12, stk. 2, første punktum til »i artikel 3,« og sidste punktum |
|
|
Artikel 54, stk. 1 |
|
Artikel 12, stk. 2, første punktum, der begynder med »og forelægger sin første rapport herom til Europa–Parlamentet« |
|
|
Artikel 54, stk. 2 |
|
Artikel 12, stk. 3 og 4 |
|
|
— |
|
Artikel 13 |
|
|
Artikel 55 |
|
— |
|
|
Artikel 56–58 |
|
Artikel 13a |
|
|
— |
|
Artikel 14 |
|
|
Artikel 59 |
|
|
Artikel 1 |
|
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
— |
|
Artikel 1, stk. 2–4 |
|
|
— |
|
Artikel 2 |
|
|
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
|
— |
|
Artikel 5, stk. 3 |
|
|
— |
|
Artikel 6, stk. 1 |
|
|
Artikel 2, stk. 3 |
|
Artikel 6, stk. 3 |
|
|
Artikel 2, stk. 4 |
|
Artikel 6, stk. 2 |
|
|
Artikel 2, stk. 5 |
|
Artikel 6, stk. 4 |
|
|
Artikel 2, stk. 6 |
|
Artikel 6, stk. 5 |
|
|
— |
|
Artikel 6, stk. 6 |
|
|
Artikel 3–6 |
|
— |
|
|
Artikel 7, stk. 1, artikel 7, stk. 3, første punktum, artikel 7, stk. 4, første punktum, og artikel 7, stk. 6 og artikel 7, stk. 8 |
|
Artikel 7, stk. 1, Artikel 57, nr. 7, litra c) og d) |
|
|
Artikel 7, stk. 2 |
|
Artikel 7, stk. 2 |
|
|
Artikel 7, stk. 3, andet og tredje punktum |
|
— |
|
|
Artikel 7, stk. 4, andet og tredje punktum |
|
Artikel 57, nr. 3 og 4 |
|
|
— |
|
Artikel 57, nr. 5, 6, 7, litra a) og b) |
|
|
Artikel 7, stk. 5 |
|
Artikel 7, stk. 4 |
|
|
Artikel 7, stk. 7 |
|
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, artikel 7, stk. 3 |
|
|
Artikel 7, stk. 9 |
|
— |
|
|
Artikel 8, stk. 1, indtil »lufttrafiktjenesteudøver« |
|
Artikel 8, stk. 1, første og andet punktum |
|
|
Artikel 8, stk. 1, andet punktum, fra »indehaver af et certifikat, der er gyldigt« |
|
Artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra a) |
|
|
— |
|
Artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra b)–d), og andet afsnit |
|
|
Artikel 8, stk. 2 |
|
Artikel 8, stk. 3 |
|
|
Artikel 8, stk. 3 |
|
Artikel 8, stk. 4 |
|
|
— |
|
Artikel 8, stk. 5 |
|
|
Artikel 8, stk. 4 |
|
Artikel 8, stk. 1, tredje punktum |
|
|
Artikel 8, stk. 5 |
|
— |
|
|
Artikel 8, stk. 6 |
|
Artikel 8, stk. 6 |
|
|
Artikel 9 |
|
Artikel 10 |
|
|
Artikel 9a |
|
Artikel 3 |
|
|
— |
|
Artikel 4 |
|
|
Artikel 9b |
|
— |
|
|
Artikel 10 |
|
Artikel 9 |
|
|
— |
|
Artikel 11–28 |
|
|
Artikel 11 |
|
Artikel 41 |
|
|
Artikel 12, stk. 1 |
|
Artikel 36, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 2 |
|
Artikel 36, stk. 1 |
|
|
Artikel 12, stk. 3 |
|
Artikel 36, stk. 3 |
|
|
— |
|
Artikel 36, stk. 4 |
|
|
— |
|
Artikel 37–40 |
|
|
Artikel 12, stk. 4 |
|
Artikel 36, stk. 2 |
|
|
Artikel 12, stk. 5 |
|
— |
|
|
Artikel 13, stk. 1 |
|
Artikel 42, stk. 1 |
|
|
Artikel 13, stk. 2 |
|
Artikel 42, stk. 1 og 3 |
|
|
— |
|
Artikel 42, stk. 2 |
|
|
Artikel 13, stk. 3 |
|
Artikel 42, stk. 4 |
|
|
— |
|
Artikel 43–46 |
|
|
Artikel 14 |
|
Artikel 29, stk. 1 og 4 |
|
|
— |
|
Artikel 29, stk. 2 |
|
|
Artikel 15, stk. 1 |
|
Artikel 29, stk. 3 |
|
|
— |
|
Artikel 29, stk. 5 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra a) |
|
Artikel 30, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra b), første punktum |
|
Artikel 30, stk. 2 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra b), andet punktum |
|
Artikel 30, stk. 3 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra b), tredje punktum |
|
Artikel 30, stk. 4 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra c) |
|
— |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra d) |
|
Artikel 30, stk. 6 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra e) |
|
Artikel 30, stk. 5 |
|
|
Artikel 15, stk. 2, litra f) |
|
Artikel 29, stk. 6, og artikel 33 |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra a) |
|
Artikel 32, stk. 1 |
|
|
— |
|
Artikel 32, stk. 2 og 3 |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra b) |
|
Artikel 32, stk. 4 |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra c) |
|
Artikel 31, stk. 1 |
|
|
— |
|
Artikel 31, stk. 2, 3 og 4 |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra d) |
|
Artikel 29, stk. 3, andet punktum |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra e) |
|
Artikel 29, stk. 3, første punktum, artikel 30, stk. 2, og artikel 32, stk. 1 |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra f), første punktum |
|
Artikel 29, stk. 4 |
|
|
Artikel 15, stk. 3, litra f), andet punktum |
|
Artikel 32, stk. 5–8 |
|
|
Artikel 15, stk. 4 |
|
Artikel 33 |
|
|
Artikel 15a, stk. 1 og 3, første punktum |
|
Artikel 47, stk. 1 og 4 |
|
|
Artikel 15a, stk. 2 |
|
Artikel 47, stk. 2 og 4 |
|
|
— |
|
Artikel 48–51 |
|
|
Artikel 15a, stk. 3, andet og tredje punktum |
|
Artikel 47, stk. 3 |
|
|
Artikel 15a, stk. 3, fjerde punktum |
|
— |
|
|
Artikel 16, stk. 1 |
|
Artikel 34, stk. 1 |
|
|
Artikel 16, stk. 2 og 3, første punktum |
|
Artikel 34, stk. 2 og 3 |
|
|
— |
|
Artikel 35 |
|
|
Artikel 16, stk. 3, andet og tredje punktum |
|
— |
|
|
Artikel 17 |
|
— |
|
|
Artikel 18, stk. 1 |
|
Artikel 52, stk. 1 |
|
|
Artikel 18, stk. 2 |
|
Artikel 52, stk. 2 |
|
|
Artikel 18, stk. 3 |
|
Artikel 52, stk. 3 |
|
|
— |
|
Artikel 53–57, nr. 2) |
|
|
Artikel 18a |
|
— |
|
|
Artikel 19 |
|
Artikel 59 |
|
|
Bilag I |
|
— |
|
|
Bilag II |
|
Artikel 57, nr. 3) |
|
|
— |
|
Artikel 57, nr. 4)–7), og artikel 58 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
|
— |
Artikel 1, stk. 2 og 3 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 1, stk. 4 |
|
|
|
— |
Artikel 2–36 |
|
|
|
Artikel 1, stk. 4, og artikel 3 |
— |
|
|
|
Artikel 3a |
Artikel 43 |
|
|
|
Artikel 4, litra a) |
— |
|
|
|
Artikel 4, litra b) |
Artikel 44 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 37, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, første afsnit |
Artikel 37, stk. 2 |
|
|
|
— |
Artikel 37, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 37, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, første punktum |
Artikel 38, stk. 2–4 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, andet og tredje punktum |
Artikel 38, stk. 5 |
|
|
|
— |
Artikel 38, stk. 6–9 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 3 |
— |
|
|
|
Artikel 6, stk. 4 |
Artikel 37, stk. 5, artikel 38, stk. 10 og 13 |
|
|
|
— |
Artikel 38, stk. 1, 11, 12, 14 og 15 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 5 |
Artikel 38, stk. 16 |
|
|
|
— |
Artikel 39–42 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 6 |
Artikel 37, stk. 2, litra b) |
|
|
|
Artikel 6, stk. 7 og 8 |
Artikel 37, stk. 5, og artikel 38, stk. 10 |
|
|
|
Artikel 6, stk. 9 |
— |
|
|
|
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 45, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 45, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 45, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 8 |
Artikel 45, stk. 4 |
|
|
|
— |
Artikel 46–58 |
|
|
|
Artikel 10 |
— |
|
|
|
Artikel 11 |
Artikel 59 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2803/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)