(1)

Tidligere kriser, navnlig de første dage af covid-19-krisen, har vist, at den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser på det indre marked og dets forsyningskæder kan blive hårdt ramt. Dette kan have konsekvenser for den grænseoverskridende handel mellem medlemsstaterne og dermed skabe hindringer for et velfungerende indre marked. Passende krisestyringsværktøjer og koordineringsmekanismer var under disse kriser desuden enten manglende, de dækkede ikke alle aspekter af det indre marked eller de gav ikke mulighed for en rettidig og effektiv respons på sådanne kriser.

(2)

I den tidlige fase af covid-19-krisen indførte medlemsstaterne hindringer for den frie bevægelighed i det indre marked samt divergerende foranstaltninger vedrørende levering af varer og tjenesteydelser, der var af kritisk betydning eller var nødvendige for at reagere på krisen, som ikke altid var berettigede. De ad hoc-foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet for at genoprette det indre markeds funktion på grundlag af de eksisterende regler, var ikke tilstrækkelige. Unionen var ikke tilstrækkeligt forberedt til at sikre effektiv fremstilling, indkøb og fordeling af kriserelevante ikke medicinske varer såsom personlige værnemidler. Foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af kriserelevante ikkemedicinske varer under covid-19-krisen var nødvendigvis reaktive. Covid-19-krisen afslørede også utilstrækkelig udveksling af oplysninger og et utilstrækkeligt overblik over produktionskapaciteten i hele Unionen samt sårbarheder i forsyningskæder inden for Unionen og i de globale forsyningskæder.

(3)

Ukoordinerede foranstaltninger, der begrænsede den frie bevægelighed for personer, havde endvidere en særlig indvirkning på sektorer, der er afhængige af mobile arbejdstagere, herunder arbejdstagere i grænseregioner, som under covid-19-krisen spillede en afgørende rolle i det indre marked.

(4)

Det var muligt for Rådet gennem de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) at udveksle oplysninger og koordinere visse tiltag med hensyn til covid-19-krisen, mens medlemsstaterne handlede uafhængigt i andre situationer. Kommissionens foranstaltninger blev dog forsinket med flere uger på grund af manglen på beredskabsplanlægningsforanstaltninger på EU-plan og klarhed over, hvilken national myndighed der skulle kontaktes for at finde hurtige løsninger på indvirkningerne på det indre marked som følge af krisen. Desuden blev det klart, at ukoordinerede restriktive foranstaltninger truffet af medlemsstaterne ville forværre krisens indvirkning på det indre marked yderligere. Det viste sig, at der er behov for ordninger mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, organer, kontorer og agenturer med hensyn til beredskabsplanlægning, koordinering på teknisk niveau og samarbejde og udveksling af oplysninger. Det blev derudover tydeligt, at fraværet af effektiv koordinering medlemsstaterne imellem forværrede manglen på varer og skabte flere hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser og personer.

(5)

Repræsentative organisationer af økonomiske aktører hævdede, at de økonomiske aktører ikke havde tilstrækkelige oplysninger om de begrænsninger af den frie bevægelighed eller de kriseresponsforanstaltninger, som medlemsstaterne havde indført under covid-19-krisen. Det skyldtes bl.a., mangel på gennemsigtighed hos medlemsstaternes myndigheder, at de økonomiske aktører ikke vidste, hvor de skulle indhente sådanne oplysninger, dels på grund af sprogbegrænsninger og dels den administrative byrde, der er forbundet med at foretage gentagne undersøgelser i alle medlemsstater, navnlig i et lovgivningsmiljø i konstant forandring. Denne mangel på oplysninger forhindrede de økonomiske aktører i at træffe informerede forretningsbeslutninger om, i hvilket omfang de kunne udøve deres ret til fri bevægelighed eller fortsætte grænseoverskridende forretningsaktiviteter under denne krise. Det er nødvendigt at forbedre tilgængeligheden af oplysninger om begrænsninger af den frie bevægelighed og kriseresponsforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan.

(6)

På trods af den indledende mangel på koordinering spillede reglerne for det indre marked imidlertid en central rolle med hensyn til at afbøde covid-19-krisens negative indvirkninger og sikre en hurtig genopretning af Unionens økonomi, navnlig da de forhindrede brugen af uberettigede og uforholdsmæssige nationale restriktioner fra medlemsstaternes side i forbindelse med deres ensidige håndteringer af krisen, og idet de gav et stærkt incitament til at finde fælles løsninger og dermed fremme solidariteten.

(7)

Begivenheder som covid-19-krisen har fremhævet behovet for, at Unionen har en koordineret tilgang og er bedre forberedt på mulige fremtidige kriser, navnlig i betragtning af de fortsatte virkninger af klimaændringer, som fører til naturkatastrofer samt global økonomisk og geopolitisk ustabilitet. Andre kriser, der kan kræve en hurtigere respons for at forebygge hindringer for den frie bevægelighed på det indre marked og for at undgå alvorlige forstyrrelser i de forsyningskæder, som er nødvendige for opretholdelsen af aktiviteter på det indre marked, omfatter f.eks. skovbrande, jordskælv eller omfattende cyberangreb. Den omstændighed, at sådanne kriser udgør ekstraordinære og pludselige begivenheder af ekstraordinær karakter og omfang, indebærer, at sådanne begivenheder er rimeligt uventede. Da det ikke vides, hvilken type kriser der vil kunne opstå næste gang og få alvorlige konsekvenser for det indre marked og dets forsyningskæder i fremtiden, er det nødvendigt at indføre et instrument, som kan anvendes i tilfælde af en række kriser med indvirkning på det indre marked.

(8)

En krises indvirkning på det indre marked kan hæmme det indre markeds funktion på to måder. Den kan skabe hindringer for den frie bevægelighed, eller den kan skabe forstyrrelser i forsyningskæderne. Forstyrrelser i forsyningskæderne kan forværre manglen på varer og tjenesteydelser på det indre marked og hindre produktionen, hvilket fører til yderligere handelshindringer og konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne og mellem private aktører og dermed forstyrre det indre markeds funktion. Forstyrrelser i forsyningskæderne kan også føre til, at der opstår eller sandsynligvis vil opstå divergerende nationale foranstaltninger til håndtering af disse forsyningskædeproblemer, hvilket fører til aktivering af en nødsituationstilstand for det indre marked. Denne forordning bør tage hånd om disse typer indvirkninger på det indre marked og indføre foranstaltninger for at undgå hindringer for den frie bevægelighed eller forstyrrelser i forsyningskæden, der skaber mangel på kriserelevante varer eller tjenesteydelser.

(9)

For at undgå en unødvendig administrativ byrde for medlemsstaterne bør hændelser, der indberettes ved hjælp af ad hoc-varslinger for tidlig varsling som omhandlet i denne forordning, defineres på en sådan måde, at de ikke omfatter hændelser, der har en ubetydelig forventet indvirkning på den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere, eller på forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter på det indre marked.

(10)

For at sikre, at den ramme for foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, kan få fuld virkning i forbindelse med overvågningstilstanden for det indre marked og nødsituationstilstanden for det indre marked, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte detaljerede ordninger vedrørende kriseberedskab, samarbejde, udveksling af oplysninger og krisekommunikation. Disse detaljerede ordninger i form af en beredskabsramme bør fastlægge de specifikke tekniske og operationelle aspekter af mekanismerne til udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Desuden bør der fastsættes ordninger for operationel koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med krisekommunikation. I den forbindelse bør der på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne udarbejdes en særlig fortegnelse over alle kompetente myndigheder i de respektive medlemsstater, der er involveret i gennemførelsen af den ramme, der er fastsat i denne forordning. Denne fortegnelse bør navnlig angive de roller og ansvarsområder, der er tildelt de kompetente myndigheder i deres respektive medlemsstater under overvågningstilstanden og nødsituationstilstanden for det indre marked i overensstemmelse med national ret. Ordningerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør også omfatte sikker udveksling af oplysninger om høring af de økonomiske aktører og arbejdsmarkedets parter med hensyn til deres respektive initiativer og foranstaltninger til at afbøde og reagere på virkningerne af en potentiel krise.

(11)

Foranstaltningerne, der er fastsat i denne forordning, bør anvendes på en sammenhængende, gennemsigtig, effektiv, forholdsmæssig og rettidig måde under behørig hensyntagen til behovet for at opretholde vitale samfundsmæssige funktioner, herunder den offentlige sikkerhed, den offentlige tryghed, den offentlige orden eller folkesundheden. Denne forordning bør ikke påvirke medlemsstaternes ansvar med hensyn til f.eks. nationale politikker om folkesundhed og bør ikke berøre medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed og deres beføjelser til at beskytte andre væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden. Denne forordning bør derfor ikke berøre spørgsmål vedrørende national sikkerhed og nationalt forsvar.

(12)

Denne forordning giver de nødvendige midler til i krisetider at sikre det indre markeds fortsatte funktion, de virksomheder, der opererer på det indre marked, og dets strategiske forsyningskæder, herunder den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere og tilgængeligheden af kriserelevante varer eller tjenesteydelser for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Ved denne forordning oprettes der desuden et forum for passende koordinering, samarbejde og udveksling af oplysninger. Endvidere giver den midlerne til rettidig adgang til og tilgængelighed af de oplysninger, der er nødvendige for en målrettet respons og passende markedsadfærd fra virksomhedernes og borgernes side under en krise.

(13)

Hvor det er muligt, bør denne forordning gøre det muligt at foregribe hændelser og kriser ved at give Unionen mulighed for fortsat at bygge videre på igangværende analyser vedrørende kritisk vigtige sektorer i det indre markeds økonomi.

(14)

Ved at styrke EU-industriens modstandsdygtighed og beredskab med hensyn til kritiske råstoffer supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (4) nærværende forordning, som giver Kommissionen mulighed for under en overvågningstilstand for det indre marked eller nødsituationstilstand for det indre marked at aktivere målrettede foranstaltninger, når der opstår en trussel mod eller en afbrydelse af forsyningen af varer af kritisk betydning, herunder med hensyn til kritiske råstoffer.

(15)

Denne forordning bør ikke overlappe den eksisterende ramme for lægemidler, medicinsk udstyr eller andre medicinske modforanstaltninger inden for rammerne af EU's ramme for sundhedssikkerhed, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 (5), (EU) 2022/2370 (6) og (EU) 2022/2371 (7) og Rådets forordning (EU) 2022/2372 (8) om kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet. EU's ramme for sundhedssikkerhed bør have forrang for nærværende forordning for så vidt angår forstyrrelser i forsyningskæden og mangel på lægemidler, medicinsk udstyr eller andre medicinske modforanstaltninger, hvis betingelserne i denne ramme er opfyldt. Derfor bør lægemidler, medicinsk udstyr eller andre medicinske modforanstaltninger som omhandlet i forordning (EU) 2022/2371 og (EU) 2022/2372, hvis de er opført på den liste, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2372, udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde, undtagen i forbindelse med bestemmelserne om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere, under en nødsituation på det indre marked, og navnlig dem, der har til formål at genoprette og lette den frie bevægelighed.

(16)

Denne forordning bør supplere de IPCR, der forvaltes af Rådet i henhold til Rådets afgørelse 2014/415/EU (9), for så vidt angår Rådets arbejde med indvirkningen på det indre marked af tværsektorielle kriser, der kræver beslutningstagning i forbindelse med beredskabsplanlægning og gennemførelse af overvågnings- og nødforanstaltninger. Denne forordning bør ikke berøre de IPCR, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 (10).

(17)

Denne forordning bør ikke berøre EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Denne forordning bør supplere EU-civilbeskyttelsesmekanismen og bør, hvor det er nødvendigt, støtte den for så vidt angår tilgængeligheden af kritiske varer og den frie bevægelighed for civilbeskyttelsesarbejdstagere, herunder deres udstyr, under kriser, der falder ind under EU-civilbeskyttelsesmekanismens ansvarsområde.

(18)

Denne forordning bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (11), herunder dens generelle ramme for midlertidig indførelse eller forlængelse af kontrol ved de indre grænser og anmeldelsessystemet for midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser.

(19)

Denne forordning bør ikke berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (12) om krisestyring som fastsat i artikel 55-57 heri, der blev gennemført ved Kommissionens afgørelse (EU) 2019/300 (13).

(20)

Denne forordning bør ikke berøre den europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed. Ikke desto mindre bør fødevarer være omfattet af bestemmelserne om fri bevægelighed i denne forordning, herunder dem om begrænsninger af retten til fri bevægelighed. Foranstaltningerne vedrørende fødevarer kan også tages op til fornyet overvejelse med hensyn til, om de er i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser i EU-retten.

(21)

Denne forordning bør ikke berøre Kommissionen evne til at indlede høringer eller samarbejde på Unionens vegne med relevante myndigheder i lande uden for Unionen i overensstemmelse med EU-retten med særlig vægt på udviklingslande med henblik på at finde samarbejdsløsninger for at håndtere forstyrrelser i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Dette kan omfatte koordinering i relevante internationale fora, hvis det er hensigtsmæssigt.

(22)

En af de udfordringer, der blev konstateret under covid-19-krisen, var manglen på et netværk til sikring af beredskab og informationsudveksling mellem medlemsstaterne på den ene side og mellem medlemsstaterne og Kommissionen på den anden side. Derfor bør opfyldelsen af de mål, der forfølges med denne forordning, understøttes af en forvaltningsmekanisme. På EU-plan bør der ved denne forordning oprettes en bestyrelse for nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (»bestyrelsen«) bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som formand for at lette samarbejde, udveksling af oplysninger og en gnidningsløs, effektiv og harmoniseret gennemførelse af denne forordning. Bestyrelsen bør rådgive og bistå Kommissionen i specifikke spørgsmål, herunder konsekvent gennemførelse af denne forordning, ved at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, og den bør analysere og drøfte relevante emner om nært forestående eller igangværende kriser.

(23)

Kommissionen bør lede bestyrelsen og forsyne den med et sekretariat. Hver medlemsstat bør udpege en repræsentant og en suppleant. Formanden bør indbyde en repræsentant for Europa-Parlamentet som permanent observatør. For at modtage relevant rådgivning om bestyrelsens aktiviteter og muliggøre passende deltagelse af eksperter bør formanden kunne indbyde eksperter til at deltage som observatører i bestyrelsens arbejde og til at deltage i specifikke møder på ad hoc-basis, hvis en sådan deltagelse er relevant i betragtning af dagsordenen for mødet. Med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret EU-respons på forskellige kriser, der kan have en indvirkning på det indre markeds funktion, bør formanden også indbyde repræsentanter for andre kriserelevante organer på EU-plan som observatører til de relevante møder i bestyrelsen. Med henblik på at fremme internationalt samarbejde bør formanden indbyde repræsentanter for internationale organisationer og lande uden for Unionen til at deltage i relevante møder i bestyrelsen i overensstemmelse med de relevante bilaterale eller internationale aftaler. Formanden bør kunne indbyde observatører til at bidrage til drøftelserne med relevant ekspertise, oplysninger og indsigt, men observatørerne bør ikke deltage i udarbejdelsen af bestyrelsens udtalelser, henstillinger eller rådgivning.

(24)

Bestyrelsen bør have specifikke opgaver i forbindelse med beredskabsrammen, overvågningstilstanden for det indre marked og nødsituationstilstanden for det indre marked. Disse opgaver omfatter udveksling af synspunkter og rådgivning til Kommissionen med hensyn til vurderingen af de kriterier, der skal tages i betragtning ved aktiveringen af de forskellige tilstande, samt med hensyn til vurderingen af, om de specifikke forudsætninger for indførelse af konkrete responsforanstaltninger er opfyldt. Kommissionen bør tage størst muligt hensyn til udtalelser, henstillinger eller rapporter vedtaget af bestyrelsen.

(25)

For at sikre fortroligheden af de oplysninger, der modtages i henhold til denne forordning, opfordres bestyrelsen til i sin forretningsorden at fastsætte, at dens medlemmer og observatører ikke må videregive handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme og fortrolige oplysninger, der er indhentet eller genereret i medfør af denne forordning, og at overholde tavshedspligten, der svarer til den, der gælder for Kommissionens ansatte.

(26)

For at sikre større gennemsigtighed, ansvarlighed og koordinering, navnlig i krisetider, bør Europa-Parlamentets kompetente udvalg kunne indbyde formanden for bestyrelsen til at give møde for dette kompetente udvalg. Europa-Parlamentet bør hurtigst muligt underrettes om enhver gennemførelsesretsakt fra Rådet, der foreslås eller vedtages. Kommissionen bør tage hensyn til elementer, der opstår som følge af de synspunkter, der kommer til udtryk gennem dialogen om genopretning og modstandsdygtighed, der gennemføres i henhold til denne forordning, herunder Europa-Parlamentets relevante beslutninger.

(27)

For at styrke inddragelsen af centrale interessenter, navnlig repræsentanter for økonomiske aktører, arbejdsmarkedets parter, forskere og civilsamfundet, bør Kommissionen etablere en interessentplatform, der kan lette og tilskynde til en frivillig reaktion på nødsituationer for det indre marked.

(28)

For at sikre effektiv koordinering og udveksling af oplysninger i forbindelse med beredskabsrammen og i forbindelse med overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked bør medlemsstater udpege et centralt forbindelseskontor, der skal være ansvarlige for kontakten med det centrale forbindelseskontor på EU-plan, som er udpeget af Kommissionen, såvel som med andre medlemsstaters centrale forbindelseskontorer. De centrale forbindelseskontorer bør fungere som kontaktpunkt for så vidt angår kontakter med relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne og indsamle oplysninger fra disse myndigheder, herunder, hvor det er relevant, myndigheder på regionalt og lokalt plan. De centrale forbindelseskontorer bør også være ansvarlige for koordinering og udveksling af oplysninger. Det bør være muligt for medlemsstaterne at udpege en myndighed, der allerede fungerer som deres centrale forbindelseskontor. Sådanne forbindelseskontorer bør også fremsende alle kriserelevante oplysninger til de centrale kontaktpunkter i medlemsstaterne i realtid, hvor det er muligt.

(29)

Denne forordning bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indføre restriktioner for eksport af varer i overensstemmelse med Unionens internationale rettigheder og forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 (14).

(30)

Denne forordning bør ikke berøre de foranstaltninger, der er truffet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (15).

(31)

Denne forordning finder anvendelse, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 (16), og supplerer nævnte direktiv, som fastsætter harmoniserede minimumsregler for at sikre, at tjenester, der er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter, leveres på en uhindret måde i det indre marked, for at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, der leverer sådanne tjenester, og for at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder.

(32)

Med henblik på at være bedre forberedt på og mere modstandsdygtige under potentielle fremtidige kriser, der kan have en alvorlig negativ indvirkning på den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere, eller forårsage forstyrrelser i forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser på det indre marked, bør Kommissionen tilskynde og lette de økonomiske aktørers udarbejdelse af frivillige kriseprotokoller. Økonomiske aktører bør fortsat frit kunne beslutte, om de vil deltage i sådanne frivillige kriseprotokoller. Deltagelse i sådanne frivillige kriseprotokoller bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. De frivillige kriseprotokoller bør indeholde de specifikke parametre for de forventede forstyrrelser samt en fordeling af hver deltagers specifikke roller, en beskrivelse af mekanismerne til aktivering af sådanne protokoller og de dermed forbundne foranstaltninger. Relevante interessenter, herunder medlemsstaternes myndigheder, EU-organer, -kontorer og -agenturer og civilsamfundsorganisationer eller andre relevante organisationer, kan også inddrages i udarbejdelsen af sådanne frivillige kriseprotokoller. Ved fastlæggelsen af parametrene for de forstyrrelser, der skal tages i betragtning, bør de økonomiske aktører kunne bygge videre på deres tidligere erfaringer med begrænsninger af den frie bevægelighed og forstyrrelser i forsyningskæden forårsaget af forskellige kriser.

(33)

Med henblik på at trække på erfaringerne fra tidligere kriser bør Kommissionen udvikle og stille uddannelsesprogrammer og -materialer til rådighed for offentlige og private interessenter, herunder økonomiske aktører. Deltagelse i sådanne uddannelsesprogrammer og i simuleringer bør fortsat være frivillig.

(34)

Som en del af et kriseberedskab bør denne forordning gøre det muligt at foregribe hændelser og kriser, for hvilke det er muligt at gennemføre stresstest og simuleringer på grundlag af igangværende analyser vedrørende kritisk vigtige sektorer i det indre markeds økonomi og Unionens løbende fremsynsarbejde. Kommissionen bør navnlig udvikle scenarier og parametre i specifikke sektorer, der tager højde for de særlige risici, der er forbundet med en krise. For at sikre alle aktørers kriseberedskab er det nødvendigt at fastsætte regler for stresstest, som bør gennemføres mindst hvert andet år. I den forbindelse bør Kommissionen lette og tilskynde til udvikling af strategier for nødberedskab, herunder strategier for krisekommunikation og udveksling af oplysninger om restriktioner, der finder anvendelse under vanskelige omstændigheder. Fastlæggelsen af de specifikke fokussektorer bør baseres på eksisterende indikatorbaserede værktøjer, der overvåger udviklingen af forsyningskæder i Unionen med henblik på at identificere potentielle vanskeligheder, idet der tages hensyn til relevante specifikke kriterier såsom handelsstrømme, efterspørgsel og udbud, koncentration af udbuddet, Unionens produktion og den globale produktion og produktionskapaciteten i forskellige led i værdikæden og den indbyrdes afhængighed mellem økonomiske aktører.

(35)

Det bør være muligt at udveksle oplysninger vedrørende ad hoc-varslinger med henblik på tidlig varsling gennem det netværk, der er oprettet mellem medlemsstaternes centrale forbindelseskontorer og forbindelseskontoret på EU-plan. Sådanne ad hoc-varslinger med henblik på tidlig varsling bør meddeles Kommissionen i tilfælde af væsentlige hændelser for at gøre det muligt for Unionen bedre at følge udviklingen af en potentiel, overhængende eller igangværende krise og dermed sikre et bedre beredskabsniveau, hvis krisen opstår eller udvikler sig.

(36)

For at tage hensyn til den ekstraordinære karakter af og de potentielle vidtrækkende konsekvenser for det indre markeds funktion under overvågningstilstanden for det indre marked eller nødsituationstilstanden for det indre marked bør Rådet undtagelsesvis tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på aktivering af overvågningstilstanden for det indre marked eller nødsituationstilstanden for det indre marked i henhold til artikel 291, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Rådets gennemførelsesretsakt om aktivering af overvågningstilstanden for det indre marked bør indeholde elementer, der er uløseligt forbundet med vurderingen af, om forudsætningerne for aktiveringen er opfyldt, nemlig en vurdering af den relevante krises potentielle indvirkning på den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere, på det indre marked og på dets forsyningskæder, en liste over varer og tjenesteydelser af kritisk betydning, som er nødvendige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter i det indre marked, og de overvågningsforanstaltninger, der skal træffes. Hvis aktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked også kræver vedtagelse af en liste over kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser eller begge, bør denne liste desuden vedtages samtidig med, at nødsituationstilstanden for det indre marked aktiveres, og den bør derfor være uløseligt forbundet med denne aktivering. Derfor bør Rådet også tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af listen over kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser og eventuelle ajourføringer heraf. Det bør være muligt at udvide overvågningstilstanden for det indre marked eller nødsituationstilstanden for det indre marked gennem en gennemførelsesretsakt fra Rådet på forslag af Kommissionen. Hvis det viser sig, at der ikke er behov for, at nogen af tilstandene er aktive, bør den pågældende tilstand deaktiveres.

(37)

For at sikre, at bestyrelsen modtager passende oplysninger om en potentiel nødsituation for det indre marked, er det nødvendigt at sørge for overvågning. En sådan overvågning bør vedrøre forsyningskæder eller varer og tjenesteydelser af kritisk betydning, for hvilke overvågningstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret, og den frie bevægelighed for personer, der er involveret i produktion og levering af sådanne varer og tjenesteydelser. Overvågning af forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser af kritisk betydning bør foretages af medlemsstaternes kompetente myndigheder på grundlag af anmodninger om frivillig fremlæggelse af oplysninger om faktorer, der påvirker tilgængeligheden af udvalgte varer og tjenesteydelser af kritisk betydning, såsom produktionskapacitet, tilgængelighed af den nødvendige arbejdsstyrke, lagre, leverandørers begrænsninger, muligheder for diversificering og substitution, efterspørgselsbetingelser og flaskehalse. Anmodningen om frivillig fremlæggelse af oplysninger i forbindelse med en sådan overvågning bør rettes til alle aktører i den relevante forsyningskæde for varer og tjenesteydelser af kritisk betydning og andre relevante interessenter, der er etableret på medlemsstaternes område. Indsamling af oplysninger om forstyrrelser i den frie bevægelighed fra de relevante økonomiske aktører i forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser af kritisk betydning er særlig vigtig, fordi manglen på en passende arbejdsstyrke er en af de fremherskende årsager til forstyrrelser i forsyningskæderne. Medlemsstaternes myndigheders overvågning af forstyrrelser af den frie bevægelighed for personer, der er involveret i produktion og levering af varer og tjenesteydelser, bør forstås bredt og omfatte arbejdstagere, tjenesteydere, repræsentanter for erhvervslivet og andre personer, der er involveret i forskning, udvikling og markedsføring af varer. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør uden unødig forsinkelse fremsende de indsamlede oplysninger til Kommissionen og bestyrelsen via de centrale forbindelseskontorer. Disse oplysninger bør sætte bestyrelsen i stand til at rådgive Kommissionen om nødvendigheden af at aktivere nødsituationstilstanden for det indre marked.

(38)

For så vidt angår nationale foranstaltninger, der ikke er harmoniseret i henhold til denne forordning, og som, når de vedtages og anvendes som reaktion på en nødsituation for det indre marked påvirker den frie bevægelighed for varer eller personer eller den frie udveksling af tjenesteydelser i nødsituationer for det indre marked, bør medlemsstaterne sikre, at sådanne foranstaltninger fuldt ud er i overensstemmelse med TEUF og andre bestemmelser i EU-retten såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 (17) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (18), 2005/36/EF (19), 2006/123/EF (20) og (EU) 2015/1535 (21). Hvis medlemsstaterne vedtager sådanne foranstaltninger, bør de være berettigede og overholde principperne om proportionalitet og ikkeforskelsbehandling i overensstemmelse med EU-retten. I overensstemmelse med disse principper bør sådanne foranstaltninger desuden ikke skabe en unødvendig administrativ byrde, og medlemsstaterne bør træffe alle de foranstaltninger, de kan, for at begrænse eventuelle administrative byrder som følge af foranstaltninger, der vedtages som reaktion på en nødsituation for det indre marked. Enhver sådan foranstaltning bør desuden på passende vis tage højde for situationen i grænseregioner og regioner i den yderste periferi, navnlig for grænsearbejdere. Medlemsstaterne bør fjerne foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en nødsituation for det indre marked, som begrænser den frie bevægelighed, så snart de ikke længere er nødvendige. Generelt vil nationale foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, og som ikke er harmoniseret i henhold til denne forordning, i princippet ikke længere være berettigede eller forholdsmæssige, når nødsituationstilstanden for det indre marked er deaktiveret, og de bør derfor ophæves.

(39)

Denne forordning bør ikke fortolkes således, at den giver tilladelse til eller begrunder begrænsninger af den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer i strid med TEUF eller andre bestemmelser i EU-retten. Det forhold, at visse begrænsninger udtrykkeligt er forbudt under en nødsituationstilstand for det indre marked, bør f.eks. ikke fortolkes som en begrundelse for sådanne begrænsninger uden for denne tilstand eller som en begrundelse for andre mulige begrænsninger, der er uforenelige med EU-retten, og som ikke udtrykkeligt er forbudt i henhold til denne forordning.

(40)

I artikel 21 i TEUF fastsættes det, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De detaljerede betingelser for og begrænsninger af denne ret er fastsat i direktiv 2004/38/EF. I nævnte direktiv fastsættes de generelle principper, der gælder for disse begrænsninger, og de grunde, der kan anvendes som begrundelse for sådanne foranstaltninger. Disse grunde er hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. I den forbindelse kan begrænsninger af den frie bevægelighed begrundes, hvis de er forholdsmæssige og ikkeforskelsbehandlende. Denne forordning har ikke til formål at fastsætte yderligere grunde til begrænsning af retten til fri bevægelighed for personer ud over dem, der er fastsat i kapitel VI i direktiv 2004/38/EF.

(41)

Foranstaltningerne til fremme af den frie bevægelighed for personer og alle andre foranstaltninger, der påvirker den frie bevægelighed for personer, og som er fastsat i denne forordning, er baseret på artikel 21 i TEUF og supplerer direktiv 2004/38/EF, under nødsituationer for det indre marked. Sådanne foranstaltninger bør ikke føre til, at der gives tilladelse til eller begrundes begrænsninger af den frie bevægelighed i strid med traktaterne eller anden EU-ret.

(42)

I artikel 45 i TEUF fastsættes arbejdstagernes ret til fri bevægelighed med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Artikel 46 i TEUF er retsgrundlaget for vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed som defineret i artikel 45 i TEUF. Denne forordning indeholder bestemmelser, der supplerer eksisterende foranstaltninger for yderligere at styrke den frie bevægelighed for personer, øge gennemsigtigheden og yde administrativ bistand i nødsituationer for det indre marked. Sådanne foranstaltninger omfatter oprettelse og tilrådighedsstillelse af de centrale kontaktpunkter for arbejdstagere og deres repræsentanter i medlemsstaterne og på EU-plan under overvågnings- og nødsituationstilstande for det indre marked i overensstemmelse med denne forordning.

(43)

Det er hensigtsmæssigt at forbyde visse nationale foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed eller den frie udveksling af tjenesteydelser, og som ikke bør pålægges under eller som reaktion på en nødsituation for det indre marked, fordi de er åbenbart uforholdsmæssige. Sådanne foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, bør derfor vurderes i lyset af disse harmoniseringsbestemmelser og ikke TEUF eller anden EU-ret.

(44)

Navnlig bør medlemsstater afholde sig fra at indføre foranstaltninger, der udgør forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller, for selskabers vedkommende, deres vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedforretningssted.

(45)

Medlemsstaterne bør afholde sig fra at indføre foranstaltninger, der gør det umuligt for personer, der er omfattet af retten til fri bevægelighed, at vende tilbage til deres bopælsmedlemsstat, hvis de befinder sig i en anden medlemsstat ved udbruddet af en krise.

(46)

Medlemsstaterne bør afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der gør det umuligt for personer, der er omfattet af retten til fri bevægelighed, at rejse til andre medlemsstater af bydende nødvendige familiemæssige årsager, når sådanne rejser fortsat er tilladt i den medlemsstat, der har vedtaget foranstaltningen, under de samme omstændigheder.

(47)

Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i at tillade deres statsborgere og bosiddende at vende tilbage til deres område under nødsituationer for det indre marked. For at lette sådanne rejser bør andre medlemsstater tillade sådanne statsborgere og bosiddende at forlade deres område for at rejse til den medlemsstat, hvor de er statsborgere eller er bosiddende, eller rejse gennem deres område for at nå frem til den medlemsstat, hvor de er statsborgere eller er bosiddende.

(48)

Begrænsninger af den frie bevægelighed, herunder i form af administrative krav og procedurer såsom angivelses-, registrerings- eller godkendelsesprocedurer, er forbudt, medmindre de er i overensstemmelse med EU-retten. Når der er vedtaget begrundede og forholdsmæssige administrative krav og procedurer i overensstemmelse med EU-retten, bør medlemsstaterne i en nødsituation for det indre marked prioritere at lette overholdelsen af sådanne krav og behandle sådanne procedurer for personer, der er involveret i produktion eller levering af kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser. Med henblik herpå, og når det er nødvendigt for at lette den frie bevægelighed for sådanne udbydere eller visse kategorier heraf, bør Kommissionen indføre ordninger, herunder digitale værktøjer og skabeloner.

(49)

Denne forordning fastsætter forpligtelser med henblik på at sikre gennemsigtighed i forbindelse med nationale foranstaltninger, der vedtages under en nødsituationstilstand for det indre marked, og som begrænser retten til fri bevægelighed for personer. Sådanne begrænsninger bør være i overensstemmelse med EU-retten, navnlig direktiv 2004/38/EF. Disse forpligtelser bør ikke berøre eksisterende informations- eller underretningsforpligtelser, der fortsat finder anvendelse. Den frie bevægelighed for personer er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked. Erfaringerne fra covid-19-krisen viser, at begrænsninger af denne ret til fri bevægelighed kan have afsmittende virkninger på alle andre grundlæggende frihedsrettigheder. Manglende oplysninger om kriserelaterede begrænsninger af den frie bevægelighed for personer kan skabe yderligere vanskeligheder for EU-borgerne og de økonomiske aktører i forbindelse med forvaltningen af deres aktiviteter under en krise. I øjeblikket findes der ikke noget gældende gennemsigtighedssystem, som kan give unionsborgere og økonomiske aktører oplysninger om begrænsninger af den frie bevægelighed for personer. Medlemsstaterne bør straks efter vedtagelsen meddele Kommissionen og de øvrige medlemsstater teksten til de nationale love eller administrative bestemmelser, der indfører begrænsninger af udøvelsen af retten til fri bevægelighed for personer som reaktion på en krise, samt ændringer heraf. Teksten bør ledsages af årsagerne til sådanne foranstaltninger, herunder begrundelser, der viser, at foranstaltningerne er berettigede og forholdsmæssige, samt eventuelle underliggende videnskabelige eller anden data til støtte for deres vedtagelse, omfanget af sådanne foranstaltninger, datoerne for vedtagelse og anvendelse og varigheden af disse foranstaltninger. For at sikre, at unionsborgere og økonomiske aktører kan få pålidelige oplysninger om begrænsninger af den frie bevægelighed, bør medlemsstaterne hurtigst muligt give offentligheden klare, omfattende og rettidige oplysninger, der forklarer sådanne foranstaltninger, navnlig deres anvendelsesområde, vedtagelses- og anvendelsesdato og varighed. Disse oplysninger bør også gives til Kommissionen. På dette grundlag bør Kommissionen offentliggøre de relevante oplysninger på et særligt websted, der er tilgængeligt på alle EU-institutionernes officielle sprog.

(50)

For at sikre, at de specifikke nødforanstaltninger for det indre marked, der er fastsat i denne forordning, kun anvendes, når dette er nødvendigt for at reagere på en særlig nødsituation for det indre marked, bør sådanne foranstaltninger aktiveres ved hjælp af Kommissionens gennemførelsesretsakter, hvori årsagerne til en sådan aktivering og de kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser, på hvilke sådanne foranstaltninger finder anvendelse, er angivet.

(51)

For at sikre, at disse gennemførelsesretsakter står i et rimeligt forhold til formålet, og at der tages behørigt hensyn til de økonomiske aktørers rolle i forbindelse med krisestyring, bør Kommissionen desuden kun ty til aktivering af nødresponsforanstaltninger for det indre marked efter, at Rådet har aktiveret en nødsituationstilstand for det indre marked, og såfremt de økonomiske aktører ikke er i stand til at levere en løsning på frivillig basis inden for en rimelig frist (»tostrenget aktivering«). Behovet for aktivering af nødresponsforanstaltninger for det indre marked bør være begrundet i hver enkelt sådan gennemførelsesretsakt og i forbindelse med alle særlige aspekter af en krise.

(52)

For at muliggøre præcise vurderinger af, om indførelsen af specifikke nødresponsforanstaltninger for det indre marked vil gøre det muligt at mindske den alvorlige mangel på kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser eller den overhængende fare herfor i en nødsituation for det indre marked, bør Kommissionen kunne anmode om oplysninger fra de relevante økonomiske aktører i forsyningskæder for kriserelevante varer og tjenesteydelser. Sådanne anmodninger om oplysninger bør, hvor det er relevant, vedrøre: produktionskapacitet og lagre af kriserelevante varer på produktionsfaciliteter beliggende i både Unionen og i lande uden for Unionen, som disse økonomiske aktører driver, indgår kontrakt med eller køber forsyninger fra, tidsplanen for eller et skøn over den forventede produktion i de følgende tre måneder for hver produktionsfacilitet beliggende i Unionen og i lande uden for Unionen, som disse økonomiske aktører driver virksomhed eller indgår kontrakt med, og nærmere oplysninger om eventuelle relevante forstyrrelser eller mangler i forsyningskæderne. For at sikre fuld inddragelse af den medlemsstat, hvor den økonomiske aktør har sin produktionsfacilitet, bør Kommissionen straks fremsende en kopi af anmodningen om oplysninger til den pågældende medlemsstat, og hvis denne medlemsstats kompetente myndighed anmoder herom, bør Kommissionen dele de oplysninger, den har indhentet, med den pågældende medlemsstat ved hjælp af sikre midler.

(53)

Kommissionen bør kun anvende anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører, hvis de oplysninger, der er nødvendige for at reagere hensigtsmæssigt på nødsituationen på det indre marked, såsom oplysninger, der er nødvendige for Kommissionens indkøb på vegne af medlemsstaterne eller i deres navn eller skøn over produktionskapaciteten hos producenter af kriserelevante varer, hvis forsyningskæder er blevet afbrudt, endnu ikke er tilgængelig for Kommissionen og ikke kan indhentes fra offentligt tilgængelige kilder eller som følge af frivillige oplysninger. Når Kommissionen fremsætter en anmodning om oplysninger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, bør den sikre, at fordelene for almenvellet vejer tungere end de mulige ulemper, som de berørte økonomiske aktører kan blive ramt af. Kommissionen bør tage hensyn til den byrde, som en sådan anmodning om oplysninger kan udgøre, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og bør fastsætte svarfristerne i overensstemmelse hermed. Når en økonomisk aktørs behandling af en anmodning om oplysninger potentielt kan forstyrre dennes aktiviteter betydeligt, bør den pågældende økonomiske aktør have mulighed for at afvise at give de ønskede oplysninger. Den økonomiske aktør bør være forpligtet til at give Kommissionen en begrundelse for ethvert afslag på at afgive de ønskede oplysninger. Sådanne grunde bør navnlig omfatte risikoen for ansvar for misligholdelse af kontraktlige fortrolighedsforpligtelser på grundlag af kontrakter, der er omfattet af retten i et land uden for Unionen, eller risikoen for videregivelse af oplysninger vedrørende den nationale sikkerhed i tilfælde af varer med mulige anvendelser i forbindelse med national sikkerhed, hvilket kan omfatte nationale reserver.

(54)

Den maksimale frist for en økonomisk aktør til at besvare en anmodning om oplysninger bør være 20 arbejdsdage. Den specifikke individuelle frist bør fastsættes fra sag til sag og kan under visse omstændigheder være kortere. Den økonomiske aktør bør have mulighed for at anmode om en engangsforlængelse af fristen, som med Kommissionens udtrykkelige samtykke kan forlænge den samlede frist ud over 20 arbejdsdage. Det bør fastsættes, at enhver anmodning om forlængelse af fristen fra den økonomiske aktør indgives til Kommissionen i overensstemmelse med de kommunikationsordninger, der er fastsat i den individuelle afgørelse. Det bør også fastsættes, at den oprindelige frist anses for at være fuldt ud gældende, indtil Kommissionen har besvaret anmodningen om forlængelse.

(55)

Aktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked bør, hvor det er nødvendigt, også gøre det muligt at udløse anvendelsen af visse kriseresponsprocedurer, som indfører tilpasninger af reglerne for design, fremstilling, overensstemmelsesvurdering og markedsføring af varer, der er omfattet af Unionens harmoniserede regler og af visse regler, der omhandler de varer, der er omfattet af Unionens ramme for den generelle produktsikkerhed. Disse kriseresponsprocedurer bør gøre det muligt hurtigt at markedsføre produkter, der betegnes som kriserelevante varer, i en nødsituation. I tilfælde af harmoniserede produkter bør overensstemmelsesvurderingsorganerne prioritere overensstemmelsesvurderingen af kriserelevante varer frem for andre igangværende ansøgninger vedrørende andre produkter. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør i tilfælde, hvor der er unødige forsinkelser i overensstemmelsesvurderingsprocedurerne for kriserelevante varer, kunne udstede tilladelser for sådanne varer, der ikke har været underkastet de gældende overensstemmelsesvurderingsprocedurer for at blive markedsført på deres respektive marked, forudsat at de opfylder de gældende sikkerhedskrav. Sådanne tilladelser bør kun være gyldige på den udstedende medlemsstats område, indtil deres gyldighed forlænges til Unionens område ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fra Kommissionen. Gyldigheden af sådanne tilladelser, der fraviger overensstemmelsesvurderingsprocedurerne, bør begrænses til varigheden af nødsituationstilstanden for det indre marked. Med henblik på at lette udbuddet af harmoniserede og ikkeharmoniserede kriserelevante varer bør der desuden indføres en vis fleksibilitet med hensyn til mekanismerne for formodning om overensstemmelse og formodning om overensstemmelse med det generelle sikkerhedskrav. I forbindelse med en nødsituation i det indre marked bør fabrikanterne af kriserelevante varer også kunne basere sig på nationale og internationale standarder, der giver et beskyttelsesniveau, der svarer til de europæiske standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Med hensyn til alene de harmoniserede kriserelevante varer i tilfælde, hvor sådanne europæiske standarder ikke eksisterer, eller hvor det er uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde dem som følge af forstyrrelserne af det indre marked, bør Kommissionen kunne udstede fælles specifikationer, der giver formodning for overensstemmelse med henblik på at stille brugsklare tekniske løsninger til rådighed for fabrikanterne.

(56)

Indførelsen af disse kriserelevante tilpasninger af de relevante sektorspecifikke EU-regler kræver målrettede tilpasninger af følgende 16 retsakter: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF (22), 2006/42/EF (23), 2010/35/EU (24), 2014/29/EU (25), 2014/30/EU (26), 2014/33/EU (27), 2014/34/EU (28), 2014/35/EU (29), 2014/53/EU (30), 2014/68/EU (31) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 (32), (EU) 2016/425 (33), (EU) 2016/426 (34), (EU) nr. 305/2011 (35), (EU) 2023/988 (36) og (EU) 2023/1230 (37). Ændringerne, der fastsætter nødprocedurer i hver af de respektive retsakter, bør først finde anvendelse, når de specifikt aktiveres. Aktiveringen af nødprocedurerne under hver enkelt retsakt bør være betinget af, at nødsituationstilstanden for det indre marked aktiveres i henhold til nærværende forordning, og bør begrænses til de produkter, der betegnes som kriserelevante varer, og begrænses til varigheden af nødsituationstilstanden for det indre marked.

(57)

I tilfælde, hvor der er betydelige risici for det indre markeds funktion, eller hvor der er alvorlig og vedvarende mangel på eller en usædvanlig stor efterspørgsel efter kriserelevante varer, kan foranstaltninger på EU-plan, der har til formål at sikre tilgængeligheden af kriserelevante varer, såsom prioriterede anmodninger, vise sig at være nødvendige for at sikre det indre markeds og dets forsyningskæders normale funktion.

(58)

Som en sidste udvej til at sikre opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter på det indre marked, hvor produktionen eller forsyningen af visse kriserelevante varer ikke kan opnås ved hjælp af andre foranstaltninger, bør Kommissionen kunne imødekomme anmodninger til økonomiske aktører, der er etableret i Unionen, om at producere eller levere visse kriserelevante varer. Når Kommissionen fremsætter en anmodning, bør den tage hensyn til den mulige negative indvirkning på konkurrencen på det indre marked og risikoen for at forværre markedsforvridninger. Desuden bør valget af modtagere af anmodningerne og dem, der nyder godt af anmodningerne, ikke være forskelsbehandlende.

(59)

Den prioriterede anmodning bør være baseret på objektive, faktuelle, målbare og underbyggede data. Sådanne anmodninger bør tage hensyn til de økonomiske aktørers legitime interesser og de omkostninger og den indsats, der er nødvendig i forbindelse med enhver ændring i produktionssekvensen. Det bør klart fremgå af den prioriterede anmodning, at det udelukkende er den økonomiske aktør, der vælger at acceptere eller afvise anmodningen. Hvis den økonomiske aktør vælger at afvise den prioriterede anmodning, kan den økonomiske aktør også frit beslutte, om denne vil give en udtrykkelig afvisning, og om den skal give en begrundelse, når den underretter Kommissionen om afvisningen.

(60)

Når forpligtelsen til at opfylde den prioriterede anmodning accepteres, bør den have forrang for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret. Hver enkelt prioriterede anmodning bør afgives til en retfærdig og rimelig pris. Det bør være muligt at gennemføre beregningen af en sådan pris på grundlag af de gennemsnitlige markedspriser i de seneste år, forudsat at en eventuel stigning eller fald begrundes, f.eks. under henvisning til inflation eller fremstillingsomkostninger. I lyset af betydningen af at sikre forsyningen af kriserelevante varer, som er nødvendige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter på det indre marked, bør overholdelse af forpligtelsen til at udføre en prioriteret anmodning ikke medføre ansvar over for tredjeparter for skader, der kan opstå som følge af manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser, der er underlagt en medlemsstats ret, i det omfang misligholdelsen af kontraktlige forpligtelser var nødvendig for at overholde den krævede prioritering. Økonomiske aktører, der potentielt er omfattet af en prioriteret anmodning, bør have mulighed for på betingelserne i deres kommercielle kontrakter at fastsætte de mulige konsekvenser af en prioriteret anmodning. Produktansvar som omhandlet i Rådets direktiv 85/374/EØF (38) er, uden at dette berører anvendelsen af andre bestemmelser, ikke omfattet af denne ansvarsfritagelse.

(61)

Hvis den økonomiske aktør udtrykkeligt har accepteret en prioriteret anmodning, og Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt efter en sådan accept, bør den økonomiske aktør opfylde alle betingelserne i den pågældende gennemførelsesretsakt. Den økonomiske aktørs manglende overholdelse af de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesretsakten, bør medføre, at fordelen ved et afkald på ansvar i kontraktforhold fortabes. Hvis den manglende overholdelse er forsætlig eller skyldes grov uagtsomhed, kan den økonomiske aktør også pålægges en bøde under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Det bør ikke være muligt at pålægge økonomiske aktører, der ikke udtrykkeligt har accepteret en prioriteret anmodning, bøder.

(62)

Hvis Kommissionen af en eller flere medlemsstater underrettes om mangel på kriserelevante varer og tjenesteydelser eller en risiko herfor, bør Kommissionen kunne anbefale disse medlemsstater at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre en hurtig forøgelse af tilgængeligheden af kriserelevante varer og tjenesteydelser. Kommissionen bør overveje de påtænkte foranstaltningers indvirkning på de berørte økonomiske aktører. Sådanne henstillinger kan omfatte foranstaltninger, der har til formål at lette udvidelse, ændret anvendelse eller etablering af ny produktionskapacitet for kriserelevante varer eller ny kapacitet i forbindelse med kriserelevante serviceaktiviteter samt med henblik på at fremskynde de relevante og gældende godkendelses-, tilladelses- og registreringsprocedurer.

(63)

Hvis Kommissionen af en eller flere medlemsstater underrettes om mangel på kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser, bør Kommissionen fremsende disse oplysninger til alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og strømline koordineringen af indsatsen. For at sikre tilgængeligheden af visse kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser i en nødsituation for det indre marked og med henblik på at bringe nødsituationen for det indre marked til ophør bør Kommissionen desuden kunne anbefale, at medlemsstaterne fordeler disse varer eller tjenesteydelser under behørig hensyntagen til principperne om solidaritet, nødvendighed og proportionalitet. Kommissionen bør hjælpe med at koordinere denne fordeling.

(64)

Ud over muligheden for fælles indkøb mellem Kommissionen og en eller flere medlemsstater og som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (39) (»finansforordningen«) bør en eller flere medlemsstater også kunne anmode Kommissionen om at iværksætte et udbud på deres vegne eller i deres navn med henblik på køb af varer og tjenesteydelser af kritisk betydning eller af kriserelevante varer og tjenesteydelser med henblik på at udnytte Kommissionens købekraft og forhandlingsposition under overvågningstilstanden for det indre marked eller nødsituationstilstanden for det indre marked. Sådanne udbud bør omfatte den ordregivende myndigheds eller den ordregivende enheds erhvervelse ved hjælp af en kontrakt af kriserelevante bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser og erhvervelse eller leje af jord, bygninger eller anden fast ejendom fra økonomiske aktører, som den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed har valgt med henblik på at reagere på krisen. Kommissionen bør kunne gennemføre den relevante udbudsprocedure på medlemsstaternes vegne eller i deres navn på grundlag af en aftale mellem parterne eller fungere som grossist ved at købe, oplagre og videresælge eller donere varer og tjenesteydelser, herunder leje af jord, bygninger eller anden fast ejendom, til de deltagende medlemsstater eller partnerorganisationer, som den har udvalgt.

(65)

Det blev klart under covid-19-krisen, at Kommissionen bør være i stand til at indkøbe kriserelevante varer og tjenesteydelser sammen med staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og lande uden for Unionen såsom de europæiske mikrostater. Eventuelle fælles udbudsprocedurer, der iværksættes med henblik på erhvervelse af kriserelevante varer og tjenesteydelser eller varer og tjenesteydelser af kritisk betydning, bør ikke have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion og bør ikke udgøre forskelsbehandling eller en begrænsning af handelen, og sådanne udbudsprocedurer bør heller ikke medføre konkurrenceforvridning eller have nogen direkte finansiel indvirkning på budgettet i de lande, der ikke deltager i den fælles udbudsprocedure. Det er også vigtigt at sikre, at medlemsstaterne koordinerer deres foranstaltninger med støtte fra Kommissionen og bestyrelsen, inden de iværksætter procedurer for indkøb af kriserelevante varer og tjenesteydelser. I beredskabsfasen bør medlemsstaterne indføre et system, der gør det muligt at identificere de ordregivende myndigheder og de ordregivende myndigheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (40) og 2014/25/EU (41), og som indkøber kriserelevante varer og tjenesteydelser i nødsituationer. Medlemsstaterne bør kunne forlade sig på de centrale forbindelseskontorer med hensyn til indsamling og videregivelse af oplysninger om igangværende og planlagte indkøb foretaget af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder på deres område med henblik på overholdelse af koordineringsklausulen i denne forordning.

(66)

Aftalen om Kommissionens indkøb på vegne af en eller flere medlemsstater eller i deres navn eller fælles indkøb mellem Kommissionen og en eller flere medlemsstater bør, hvor det er relevant, indeholde en eksklusivitetsklausul, i henhold til hvilken de deltagende medlemsstater forpligter sig til ikke at indkøbe de pågældende kriserelevante varer eller kriserelevante tjenesteydelser gennem andre kanaler og til ikke at føre parallelle forhandlinger. Hvis der er fastsat en sådan eksklusivitetsklausul, bør den fastsætte, at hvis medlemsstaterne har yderligere indkøbsbehov, og et sådant udbud ikke underminerer det igangværende fælles indkøb eller indkøb på vegne af eller i medlemsstaternes navn ifølge Kommissionens vurdering, er det muligt for de deltagende medlemsstater at iværksætte deres egen udbudsprocedure. Med henblik på det fælles indkøb bør EFTA-stater og EU-kandidatlande samt Fyrstendømmet Andorra, Fyrstendømmet Monaco, Republikken San Marino og Vatikanstaten betragtes som deltagende medlemsstater, hvis de beslutter at deltage i det fælles indkøb. Formålet med eksklusivitetsklausulen er at sikre, at det igangværende fælles indkøb eller indkøb på vegne af eller i medlemsstaternes navn ikke undergraves. De minimis-udbud berører ikke sådanne udbud, og medlemsstaternes ordregivende myndigheder og ordregivende enheder bør derfor have mulighed for at iværksætte en udbudsprocedure, der ligger under tærskelværdierne i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU. Da udbud fra en økonomisk aktør, der ikke deltager i det igangværende udbud, ikke underminerer det igangværende udbud, bør eksklusivitetsklausulen i denne forordning desuden ikke finde anvendelse på denne type udbud. Hvis en medlemsstat beslutter at deltage i fælles udbud eller indkøb på vegne af eller i medlemsstaternes navn med henblik på at erhverve kriserelevante varer og tjenesteydelser, bør den kunne anvende de centrale forbindelseskontorer, der er omhandlet i denne forordning, til at underrette alle ordregivende myndigheder og ordregivende enheder på dens område om det igangværende udbud, der udløser anvendelsen af eksklusivitetsklausulen.

(67)

Gennemsigtighed er et centralt princip i forbindelse med effektive offentlige indkøb, et princip, som forbedrer konkurrencen, øger effektiviteten og skaber lige vilkår. Europa-Parlamentet bør underrettes om procedurer for fælles indkøb i henhold til denne forordning og efter anmodning gives adgang til de kontrakter, der indgås som følge af disse procedurer, forudsat at forretningshemmeligheder, enhver personoplysning, medlemsstaternes nationale sikkerhed og forretningsmæssigt følsomme oplysninger beskyttes på passende vis.

(68)

Det er nødvendigt at give indehaverne af oplysninger garantier for, at de oplysninger, de har givet som følge af anvendelsen af denne forordning, behandles og anvendes under overholdelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet. Oplysninger, der modtages via overvågning, anmodninger om oplysninger og prioriterede anmodninger, bør derfor kun anvendes af EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer og deres personale, medlemsstaternes myndigheder og deres personale eller enkeltpersoner, herunder bestyrelsens medlemmer og observatører til det formål, hvortil der blev anmodet om sådanne oplysninger.

(69)

Idet bestyrelsen fungerer som et rådgivende organ for Kommissionen, bør det respektere Kommissionens principper, standarder og regler vedrørende beskyttelse af klassificerede informationer og følsomme ikkeklassificerede informationer, herunder bl.a. bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer, som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (42) og (EU, Euratom) 2015/444 (43). Ansatte i Kommissionen og andre EU-institutioner og -organer, der har adgang til klassificerede informationer og følsomme ikkeklassificerede informationer vedrørende bestyrelsens arbejde, bør være bundet af fortrolighedskravene i artikel 339 i TEUF, selv efter at deres hverv er ophørt.

(70)

Hvis behandling af personoplysninger indgår i de aktiviteter, der skal udføres i henhold til denne forordning, bør en sådan behandling være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (44) og (EU) 2018/1725 (45).

(71)

Det er nødvendigt at fastsætte regler for digitale værktøjer for at sikre beredskab, når der reageres rettidigt og effektivt på eventuelle fremtidige nødsituationer for at sikre det indre markeds fortsatte funktion, den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer i krisetider og tilgængeligheden af kriserelevante varer og tjenesteydelser for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastsætte regler for digitale værktøjer, der sikrer prioritering og fremskyndelse af godkendelses-, registrerings- eller angivelsesprocedurer for at lette den frie bevægelighed for personer og sikker overførsel og udveksling af oplysninger. Kommissionen og medlemsstaterne bør så vidt muligt genanvende eller udvide deres eksisterende digitale værktøjer. Hvis dette ikke er muligt, bør Kommissionen og medlemsstaterne, hvor det er nødvendigt og berettiget, indføre nye digitale værktøjer. Kommissionen bør fastsætte de tekniske aspekter af sådanne værktøjer eller infrastrukturer ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

(72)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår specifikationerne for beredskabsrammen vedrørende beredskab, samarbejde, udveksling af oplysninger og krisekommunikation for overvågningstilstande og nødsituationstilstande for det indre marked. Desuden bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår muligheden for at vedtage afbødende foranstaltninger, navnlig administrative ordninger, digitale værktøjer og modeller, der letter den frie bevægelighed for personer. Kommissionen bør endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår aktivering af specifikke nødresponsforanstaltninger i forbindelse med en nødsituationstilstand for det indre marked for at muliggøre en hurtig og koordineret respons. Desuden bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelse af tekniske aspekter af specifikke digitale værktøjer til støtte for målene i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (46).

(73)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende krisens indvirkning på det indre marked.

(74)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Den respekterer navnlig retten til privatlivets fred for de økonomiske aktører, der er fastsat i chartrets artikel 7, retten til databeskyttelse, der er fastsat i chartrets artikel 8, friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, som er beskyttet ved chartrets artikel 16, ejendomsretten, der er beskyttet ved chartrets artikel 17, retten til kollektive forhandlinger og retten til at tage kollektive skridt, der er beskyttet ved chartrets artikel 28, og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som fastsat i chartrets artikel 47.

(75)

Denne forordning bør ikke berøre arbejdsmarkedets parters autonomi som anerkendt i TEUF.

(76)

Denne forordning bør ikke fortolkes således, at den påvirker retten til miljøbeskyttelse, retten til kollektive forhandlinger og retten til kollektive skridt i overensstemmelse med chartret, herunder arbejdstageres og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt for at forsvare deres interesser, herunder strejke, og retten eller friheden til at strejke eller til at træffe andre foranstaltninger, der er omfattet af de specifikke arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret eller praksis.

(77)

Andre EU-retsakter såsom dem, der fastsætter forpligtelser for økonomiske aktører til at stille data til rådighed for offentlige myndigheder, berører ikke denne forordning. Hvis andre EU-retsakter også indeholder bestemmelser om anmodninger om oplysninger fra Kommissionen, som har samme formål som dem, der er fastsat i denne forordning, efter at Rådet har aktiveret nødsituationstilstanden for det indre marked, bør kun de relevante bestemmelser i denne forordning vedrørende anmodninger om oplysninger finde anvendelse.

(78)

Unionen er fortsat fuldt engageret i international solidaritet og støtter kraftigt princippet om, at alle foranstaltninger, der anses for nødvendige i henhold til denne forordning, herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller afhjælpe kritiske mangler, gennemføres på en måde, der er målrettet, gennemsigtig, forholdsmæssig, midlertidig og i overensstemmelse med forpligtelserne i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

(79)

EU-rammen bør omfatte interregionale elementer med henblik på at etablere sammenhængende, tværsektorielle, grænseoverskridende overvågnings- og nødresponsforanstaltninger for det indre markeds beredskab, navnlig under hensyntagen til ressourcer, kapaciteter og sårbarheder i naboregioner, navnlig grænseregioner.

(80)

Kommissionen bør foretage en regelmæssig evaluering af denne forordnings funktion og effektivitet og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, herunder en evaluering af bestyrelsens arbejde, stresstest, uddannelses- og kriseprotokoller, kriterierne for aktivering af overvågningstilstanden for det indre marked og nødsituationstilstanden for det indre marked samt anvendelsen af digitale værktøjer. Desuden bør der indsendes rapporter senest fire måneder efter deaktiveringen af overvågningstilstanden for det indre marked eller nødsituationstilstanden for det indre marked, alt efter hvad der er relevant. Disse rapporter bør indeholde en evaluering af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til denne forordning i forbindelse med den krise, der førte til aktivering af denne tilstand, navnlig af effektiviteten af disse foranstaltninger. Disse rapporter kan foreslå eventuelle forbedringer, hvis det er nødvendigt, og ledsages, hvor det er relevant, af relevante lovgivningsmæssige forslag.

(81)

Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (47) indeholder bestemmelser om en mekanisme for bilaterale drøftelser og underretninger om hindringer for det indre markeds funktion. For at undgå overlapning af regler, når nødsituationstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret, bør nævnte forordning ændres i overensstemmelse hermed. Forordning (EF) nr. 2679/98 bør ikke på nogen måde påvirke udøvelsen af grundlæggende rettigheder, der er anerkendt på EU-plan og i medlemsstaterne, herunder retten eller friheden til at strejke eller til at tage andre skridt, der er omfattet af specifikke ordninger for arbejdsmarkedsrelationer i medlemsstaterne, i overensstemmelse med national ret eller praksis. Den bør heller ikke berøre retten til at forhandle, indgå kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret eller praksis.

(82)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst og uforstyrret ved at indføre beredskabs-, overvågnings- og nødsituationsforanstaltninger i hele det indre marked for at lette koordineringen af responsforanstaltninger i tilfælde af en krise, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —