|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2636 |
9.10.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2636
af 8. oktober 2024
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 for så vidt angår professionelle operatørers ansvarsopgaver og skabelonen til indberetning af undersøgelsesresultater for Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra a)-h), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 (2) er der fastsat foranstaltninger med henblik på at udrydde og forhindre spredningen af Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018 på Unionens område. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 må planter, der er erklæret for inficerede med den pågældende skadegører, ikke plantes. Den kompetente myndighed skal sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller bortskaffes på anden vis, såfremt det godtgøres, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes. |
|
(3) |
De kompetente myndigheder har ikke let adgang til alle de respektive lokaliteter, hvorfor disse foranstaltninger i stedet kan gennemføres mere effektivt af professionelle operatører under tilsyn af den kompetente myndighed. |
|
(4) |
I henhold til nævnte forordnings artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne foretage årlige risikobaserede undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører og hvert år underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af disse undersøgelser. Ved indberetningen af disse resultater skal medlemsstaterne anvende en skabelon, som kan findes i bilag II til nævnte forordning. |
|
(5) |
Det er i forbindelse med anvendelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 blevet klart, at denne skabelon bør ændres for at forbedre dens praktiske anvendelse og effektivitet. |
|
(6) |
Navnlig afstedkommer indberetningen af data vedrørende prøveudtagning af kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning samt spise- og industrikartofler, ikke nævneværdige oplysninger til brug for undersøgelsen. |
|
(7) |
Det er desuden nødvendigt at præcisere, hvorvidt laboratorietestning grunder sig på prøveudtagning af kartoffelknolde, som findes på lager, eller prøveudtagning af kartoffelknolde i forbindelse med visuelle inspektioner af afgrøden under vækst. |
|
(8) |
Antallet af visuelle inspektioner med et positivt resultat kan først registreres, når resultaterne af laboratorietestningen er opnået. Den respektive kolonne bør derfor flyttes under afsnittene om laboratorietest. |
|
(9) |
Ved visuelle inspektioner udtages der symptomatiske og asymptomatiske prøver. Latente infektioner påvises ved hjælp af asymptomatiske prøver. Da data om latente infektioner er vigtige for at kunne forstå, hvorvidt der er risiko for en spredning af sygdommen, og for at kunne fastslå de foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre en sådan spredning, bør der i skabelonen sondres mellem resultater fra symptomatiske og asymptomatiske prøver. |
|
(10) |
Erfaringen viser, at indberetningen af data vedrørende prøveperioden for kartoffelknolde til laboratorietestning ikke afstedkommer nævneværdige oplysninger til brug for undersøgelsen. |
|
(11) |
Kravene til prøvens størrelse er fastsat i punkt 4 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194. Derfor er kravet om, at skabelonerne skal indeholde data om partiernes størrelse i ton, ikke længere nødvendigt og vil blot medføre yderligere administrative byrder. |
|
(12) |
For ikke at skabe forvirring blandt de kompetente myndigheder med hensyn til det pågældende år og for at sikre konsekvent formidling af de respektive undersøgelsesresultater fra de forskellige kompetente myndigheder bør det i første punktum i bilag II præciseres, at skabelonen skal indeholde undersøgelsesresultater fra kartoffelhøsten i året forud for indberetningsåret. |
|
(13) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 bør derfor ændres. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194
I gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes således: »De pågældende planter, som er erklæret for inficerede med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 5, litra a), må ikke plantes. De professionelle operatører skal under den kompetente myndigheds officielle tilsyn sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller bortskaffes på anden vis, i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V, såfremt det godtgøres, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.« |
|
2) |
Bilag II erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. oktober 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 af 11. juli 2022 om fastsættelse af foranstaltninger med henblik på at udrydde og forhindre spredningen af Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018 (EUT L 185 af 12.7.2022, s. 47, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1194/oj).
BILAG
»BILAG II
Undersøgelsesskabelon som omhandlet i artikel 3, stk. 3
Skabelon til fremlæggelse af resultaterne af undersøgelserne for ringbakteriose, der er gennemført i kalenderåret forud for indberetningsåret.
|
Medlemsstat |
Kategori |
Afgrødeområde (ha) |
Visuel inspektion af afgrøden under vækst |
Visuel inspektion af kartoffelknolde fra lagerpartier (1) |
||||||||
|
Visuelt inspicerede område (ha) |
Antal visuelle inspektioner (3) |
Antal visuelle inspektioner, hvor der blev observeret symptomer (4) |
Antal symptomatiske prøver, der er udtaget (5) |
Antal asymptomatiske prøver, der er udtaget (5) |
Antal visuelle inspektioner (3) |
Antal visuelle inspektioner, hvor der blev observeret symptomer (6) |
Antal symptomatiske prøver, der er udtaget (5) |
Antal asymptomatiske prøver, der er udtaget (5) |
||||
|
|
Kartoffelknolde til plantning (2) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kartoffelknolde bestemt til plantning på deres produktionssted |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Medlemsstat |
Kategori |
Laboratorietest knyttet til visuelle inspektioner af afgrøden under vækst |
Laboratorietest knyttet til inspektioner af partier af kartoffelknolde |
Anmeldelsesnummer/-numre for de anmeldte udbrud i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 |
Yderligere oplysninger |
|||||||
|
Antal symptomatiske prøver, der er testet positive |
Antal asymptomatiske prøver, der er testet positive |
Antal visuelle inspektioner med et positivt resultat (7) |
Antal symptomatiske prøver, der er testet positive |
Antal asymptomatiske prøver, der er testet positive |
Antal partier, der er testet positive |
|||||||
|
|
Kartoffelknolde til plantning (b) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
Kartoffelknolde bestemt til plantning på deres produktionssted |
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
|
Kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning |
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
(1) Udfyldes kun for resultaterne af undersøgelser af de pågældende planter, der dyrkes og høstes i dit land.
(2) Bortset fra kartoffelknolde bestemt til plantning på deres produktionssted.
(3) Herunder antallet af flere visuelle inspektioner udført på samme mark eller på samme parti, alt efter hvad der er relevant.
(4) Der blev fundet symptomer på gennemskårne kartoffelknolde eller planter, og der blev udtaget prøver til laboratorietestning.
(5) Forberedelse af prøver er beskrevet i bilag I.4.
(6) Der blev fundet symptomer på gennemskårne kartoffelknolde, og der blev udtaget prøver til laboratorietestning.
(7) Samlet antal visuelle inspektioner, ved hvilke prøver testede positive for forekomsten af C. sepedonicus.
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2636/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)