|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2519 |
24.9.2024 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2519
af 23. september 2024
om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (1), særlig artikel 32,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 18. januar 2012 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 36/2012. |
|
(2) |
Efter Rettens dom i sag T-209/22 (2) bør ét punkt udgå af listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012. |
|
(3) |
Forordning (EU) nr. 36/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2024.
På Rådets vegne
Z. FELDMAN
Formand
(1) EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.
(2) Rettens dom (Niende Udvidede Afdeling) af 17. juli 2024, Shahla Makhlouf mod Rådet for Den Europæiske Union, T-209/22, ECLI:EU:T:2024:498.
BILAG
Følgende punkt udgår af listen i afsnit A (»Personer«) i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012:
|
»320. |
Shalaa Mohammed MAKHLOUF«. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2519/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)