(1)

Direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (EU ETS) blev revideret og ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (2) for at bringe det i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (3), som fastsætter et mål om en reduktion af nettoemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990.

(2)

Som opfølgning på ændringen af direktiv 2003/87/EF i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 (4) og direktiv (EU) 2023/959 bør Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (5) tilsvarende ændres for at indarbejde de fornødne definitioner og nærmere ordninger for overvågning og rapportering af emissioner fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel samt for at sikre overensstemmelse med bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (6) med henblik på overvågning og rapportering af emissioner fra transport af CO2 til geologisk lagring ved hjælp af andre midler end rørledninger, emissioner fra luftfart, herunder overvågning og rapportering af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, og emissioner fra det nye emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og ikke-ETS-industri.

(3)

I henhold til det nye emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og andre sektorer er det nødvendigt, at definitionen af en »endelig forbruger« i artikel 3, nr. 69, indeholder en mere specifik henvisning til definitionen af reguleret enhed i artikel 3, litra ae), i direktiv 2003/87/EF.

(4)

Artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 bør ændres for at afspejle, at fuldstændigheden af overvågningen og rapporteringen bør omfatte alle proces- og forbrændingsemissioner fra stationære anlæg, fra alle emissionskilder og kildestrømme med tilknytning til de aktiviteter, som er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, og andre direkte tilknyttede aktiviteter i overensstemmelse med artikel 3, litra e), i nævnte direktiv.

(5)

For at forbedre kvaliteten af oplysninger om biomasse, om vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO'er), om genanvendte kulstofbrændsler (RCF'er) og om syntetiske kulstoffattige brændstoffer og for at lette den nationale rapportering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7) bør driftslederne overvåge og indberette emissioner fra både fraktionen af kulstof med nulsats og fraktionen af kulstof uden nulsats af disse brændstoffer som memorandumposter i emissionsrapporterne. Med henblik herpå bør parametre vedrørende biomasse hhv. uden nulsats og med nulsats, RFNBO'er og RCF'er eller syntetiske kulstoffattige brændstoffer bestemmes og rapporteres for hver tilsvarende kildestrøm i henhold til standardberegningsmetoden i henhold til artikel 24 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 og massebalancesystemet i henhold til artikel 25 i nævnte forordning. Der er behov for særlige regler for fastsættelse af sammensætningsrelaterede beregningsfaktorer vedrørende biomasse hhv. uden nulsats og med nulsats, RFNBO'er og RCF'er samt syntetiske kulstoffattige brændstoffer, herunder fraktionen af kulstof med nulsats og fraktionen af kulstof uden nulsats.

(6)

For at undgå systematisk undervurdering af de samlede emissioner i massebalancesystemet, når kulstof med nulsats indgår i de tilførte og de producerede strømme, er det vigtigt for driftslederne at bestemme indholdet af kulstof med nulsats i de producerede strømme. Der kræves klar dokumentation for, at undervurdering er undgået, og at den samlede masse af fraktionerne af kulstof med nulsats i de producerede materialer er lig med den samlede masse af fraktionerne af kulstof med nulsats i inputmaterialerne.

(7)

I direktiv 2003/87/EF, som er revideret ved direktiv (EU) 2023/959, præciseres det, at emissionsfaktoren for biomasse er nul, hvis biomassen opfylder de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner ved anvendelse af biomassebrændsler, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, under hensyntagen til eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til direktiv 2003/87/EF som fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 14 i nævnte direktiv. For at præcisere de betingelser, hvorunder biomasseemissioner kan tildeles nulsats, og for at bringe dem i overensstemmelse med det reviderede direktiv (EU) 2018/2001 bør artikel 38, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 ændres. Hvis de relevante bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner ikke finder anvendelse på en specifik type biomasse, kan denne biomasse direkte tildeles nulsats. I dette tilfælde bør driftslederne dog stadig påvise, at kriterierne ikke finder anvendelse. Vurderingen af dokumentationen for, om kriterierne finder anvendelse, og dokumentationen for bæredygtighed er en væsentlig del af verifikationen, hvor verifikatoren kontrollerer, at overvågningsmetoden, herunder tildelingen af nulsatsen for biomasse, er blevet anvendt korrekt. Hvis bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, finder anvendelse, kræves disse kriterier overholdt, for at der kan tildeles nulsats. Biomasse, der ikke opfylder kriterierne i dette tilfælde, bør behandles som et fossilt brændstof. Tildeling af nulsats for emissioner under EU ETS adskiller sig fra de støtteordninger, der er defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2018/2001.

8)

Ved artikel 31a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (8) som ændret oprettes der en EU-database for at gøre det muligt at spore flydende og gasformige vedvarende brændstoffer, genanvendte kulstofbrændsler og syntetiske kulstoffattige brændstoffer (»EU-databasen«). Senest den 21. november 2024 bør EU-databasen være fuldt ud driftsklar. Hvis der kræves overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001 i forbindelse med biomasse og artikel 29a i nævnte direktiv i forbindelse med flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og RCF'er, bør der fremlægges dokumentation for bæredygtighed i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i nævnte direktiv. For at lette denne proces og mindske den administrative byrde bør medlemsstaterne kunne anvende dokumentation fra driftsledere og luftfartøjsoperatører i EU ETS samt regulerede enheder fra EU-databasen om transaktioner vedrørende enhver mængde brændstof, der er blevet købt og anvendt i løbet af rapporteringsåret, og som er blevet forbundet med annulleringen af den respektive mængde i EU-databasen. I tilfælde af efterfølgende manglende overholdelse i forbindelse med dokumentation for bæredygtigheden af de annullerede mængder i databaserne skal den kompetente myndighed korrigere de verificerede emissioner i overensstemmelse hermed.

(9)

I henhold til artikel 33 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 skal prøveudtagningen være repræsentativ for det specifikke parti og må ikke være tendentiøs. Hvis der anvendes kontinuerlig prøveudtagning fra røggasstrømmen, bør analysehyppigheden tilpasses denne proces og omfatte hele rapporteringsåret uden afbrydelse.

(10)

Direktiv (EU) 2023/959 har udvidet anvendelsesområdet for de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, med henblik på raffinering af enhver olie, enhver jernproduktion, produktion af aluminiumoxid, produktion af brint og transport af CO2 ved hjælp af andre midler end rørledninger. For at sikre overensstemmelse med bilag I til direktiv 2003/87/EF er det nødvendigt at ajourføre bilagene til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.

(11)

I direktiv 2003/87/EF anerkendes den potentielle rolle, som RCF'er og RFNBO'er spiller med hensyn til at mindske drivhusgasemissionerne i sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere. For at bidrage til dekarboniseringen skal besparelserne af drivhusgasemissioner ved anvendelsen af disse brændsler opfylde de mindstekriterier for besparelser, der er fastsat i artikel 29a i direktiv (EU) 2018/2001, og beregnes efter den metode, der er fastsat i den retsakt, der er vedtaget i henhold til nævnte artikel.

(12)

RCF'er eller RFNBO'er, der indeholder kulstof i deres kemiske sammensætning, såsom e-petroleum eller e-methanol, kræver et kulstofholdigt råmateriale til deres produktion. Indtil alle faser af levetiden for et produkt, hvori der anvendt opsamlet kulstof, er underlagt kulstofprissætning, navnlig i affaldsforbrændingsfasen, vil medregning af emissioner på det tidspunkt, hvor de frigives fra et produkt til atmosfæren, medføre en undervurdering af emissioner. I tilfælde hvor RFNBO'er eller RCF'er fremstilles af opsamlet CO2 under en aktivitet, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, bør emissionerne medregnes under denne aktivitet. For at undgå dobbelttælling og dobbelt betaling for de samme emissioner bør CO2-emissioner fra RCF'er og RFNBO'er, der opfylder kriterierne i direktiv (EU) 2018/2001, have en emissionsfaktor på nul.

(13)

Syntetiske kulstoffattige brændstoffer skal overholde kriterierne for drivhusgasbesparelser i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2024/1788 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint. Produktionen af syntetiske kulstoffattige brændstoffer kræver kulstofholdige råmaterialer. Med forbehold for revision i forbindelse med kulstof med nulsats, der forbrændes i anlæg, der er undtaget fra EU ETS på grund af deres høje anvendelse af biomasse i henhold til punkt 1 i bilag I, og for at undgå dobbelttælling inden for EU ETS i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 bør emissionerne fra syntetisk kulstoffattigt brændstof, hvis brændstoffernes kulstofindhold stammer fra EU ETS og derfor er blevet medregnet, herunder når dets emissionsfaktor er nul, tildeles nulsats. Emissioner fra syntetiske kulstoffattige brændstoffer med andet kulstofindhold bør behandles som deres fossile brændstofækvivalenter. Det er nødvendigt at fastsætte regler for bestemmelse af fraktionen af syntetiske kulstoffattige brændstoffer med nulsats.

(14)

RCF'er eller RFNBO'er, der ikke opfylder de drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 29a i direktiv (EU) 2018/2001, anses for at føre til utilstrækkelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer. Emissionerne fra forbrændingen af sådanne RCF'er eller RFNBO'er bør derfor behandles som deres fossile brændstofækvivalenter. Da fossile brændstoffer kan blandes med RCF'er eller RFNBO'er, er det nødvendigt at fastsætte regler for bestemmelse af fraktionen af RCF eller RFNBO med nulsats.

(15)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 bør fastlægge den overvågningsmetode, der bør anvendes på emissioner fra RFNBO'er, RCF'er og syntetiske kulstoffattige brændstoffer med nulsats. Der bør medtages bestemmelser om fradrag af de samlede emissioner fra RFNBO'er, RCF'er og syntetiske kulstoffattige brændstoffer med nulsats, i tilfælde hvor driftslederen anvender den målingsbaserede metode til bestemmelse af de samlede CO2-emissioner. Ved udformningen af støtteordninger for vedvarende eller kulstoffattige brændstoffer bevarer medlemsstaterne retten til at udforme incitamenterne til at anvende forskellige RFNBO'er, RCF'er eller syntetiske kulstoffattige brændstoffer.

(16)

Ved anvendelse af den målingsbaserede metode for biomasseholdige brændsler og materialer bør der desuden tilføjes betingelser for tilfælde, hvor fraktionen af biomasse uden nulsats er lig med fraktionen af biomasse med nulsats. Der bør også gives præciseringer for tilfælde, hvor disse betingelser ikke er opfyldt, og i så fald bør driftslederen følge de bestemmelser, der anvendes i forbindelse med den beregningsbaserede tilgang.

(17)

Når anlæggets foreslåede metode omfatter kontinuerlig prøveudtagning fra røggasstrømmen, og det stationære anlæg samtidig forbruger naturgas fra nettet, bør CO2, der stammer fra biogas, for at undgå dobbelttælling bestemmes ved laboratorieanalyse, og denne mængde bør henholdsvis fratrækkes den samlede mængde CO2 med nulsats, der tidligere er bestemt ved den beregningsbaserede tilgang.

(18)

Direktiv 2003/87/EF anerkender ikke negative drivhusgasemissioner. For at undgå at generere negative emissioner bør en driftsleder ikke fratrække CO2, der stammer fra brændstoffer med nulsats, fra sine emissioner. I tilfælde af opsamling af emissioner fra en blanding af kilder med nulsats og uden nulsats bør den mængde CO2, der stammer fra kilder uden nulsats, og som kan trækkes fra driftslederens emissioner, for at sikre klarhed og enkelhed fastsættes på grundlag af forholdet mellem emissioner med og uden nulsats.

(19)

Aktiviteterne »transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring« og »geologisk lagring af drivhusgasser« i bilag I til direktiv 2003/87/EF omfatter al CO2, der transporteres og lagres på et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF, uanset CO2'ens geografiske og fysiske oprindelse. For at undgå mangler i overvågnings- og rapporteringsrammen og for at tilskynde driftslederne af CO2-transportinfrastruktur eller CO2-lagringsanlæg til at minimere lækager er det nødvendigt at præcisere, at driftslederne bør overvåge og rapportere alle emissioner fra den samlede mængde CO2, der lagres geologisk i deres varetægt, herunder hvis den stammer fra aktiviteter uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

(20)

Da CO2 bestemt til geologisk lagring forventes at blive transporteret ved hjælp af forskellige transportformer, blev anvendelsesområdet for aktiviteten »transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring« i bilag I til direktiv 2003/87/EF udvidet i medfør af direktiv (EU) 2023/959 til at omfatte alle transportformer. Det er derfor nødvendigt at revidere overvågnings- og rapporteringsbestemmelserne i forbindelse med transport af CO2 for at sikre, at de kan anvendes på en CO2-transportinfrastruktur, der omfatter alle transportformer. Hvis en transportform også er omfattet af en anden aktivitet i henhold til direktiv 2003/87/EF, bør de emissioner, der er omfattet af den anden aktivitet i henhold til nævnte direktiv, udelukkes fra CO2-transportaktiviteten for at undgå dobbelttælling af emissionerne.

(21)

Transporten af CO2 til geologisk lagring kan foregå over lange afstande. Derfor kan CO2'en være i transit i længere perioder. I disse tilfælde er det hensigtsmæssigt at give driftslederen af CO2-transportinfrastrukturen den fornødne fleksibilitet til at fratrække enhver mængde CO2, der stadig er i transit den 31. december i et givent år, fra de emissioner, der skal rapporteres i det pågældende år, såfremt forsendelsen af CO2 når frem til sin destination og overføres til et andet lagringsanlæg eller til et andet EU ETS-anlæg senest den 31. januar i det efterfølgende år.

(22)

Ved revisionen af direktiv 2003/87/EF blev definitionen emissioner ændret til også at omfatte drivhusgasser, der ikke udledes direkte i atmosfæren. Derfor bør disse også betragtes som emissioner under EU ETS, medmindre de lagres på et lagringsanlæg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF, eller de er permanent kemisk bundet i et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og ikke kommer ud i atmosfæren ved en hvilken som helst normal aktivitet, som finder sted, efter at produktet er udtjent. Det er derfor nødvendigt at ajourføre bilagene til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 for at tage højde for drivhusgasser, der udledes på andre måder end direkte til atmosfæren, samtidig med at dobbelttælling af emissioner, hvor drivhusgasser, der ikke udledes direkte i atmosfæren, genanvendes i samme anlæg eller i andre EU ETS-anlæg, undgås. For at undgå unødige forstyrrelser for anlæg, der er berørt af disse ændringer, bør anvendelsen af ændringerne udskydes indtil den 1. januar 2025 for at give tilstrækkelig tid til de nødvendige tilpasninger.

(23)

Ved bestemmelse af oxidations- eller omregningsfaktoren for en kildestrøm bør kulmonoxid (CO), der udledes i atmosfæren, betragtes som en molær ækvivalensmængde CO2. CO, der på anden måde overføres til et produkt eller overføres som et råmateriale, betragtes ikke som en emission i henhold til anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

(24)

I henhold til artikel 12, stk. 3b, i direktiv 2003/87/EF opstår der ikke en forpligtelse til at returnere kvoter for drivhusgasser, der anses for at være opsamlet og anvendt på en sådan måde, at de er blevet permanent kemisk bundet i et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug, herunder enhver normal aktivitet, der finder sted, efter at produktet er udtjent. Det er nødvendigt at medtage en almindelig bestemmelse om, at driftsledere bestemmer og fratrækker den mængde CO2, der anses for at være permanent kemisk bundet i produkter, der er opført i de delegerede retsakter, som er vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 3b, i direktiv 2003/87/EF, fra deres emissioner, og dermed erstatte den bestemmelse, der gjorde det muligt at fratrække den CO2, der anses for at kemisk bundet i udfældet kalciumkarbonat.

(25)

Under henvisning til artikel 14, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF udgør overvågnings-, rapporterings- og verifikationsrammen (MRV) for ikke-CO2-relaterede virkninger en selvstændig foranstaltning, der adskiller sig fra kulstofprissætning. EU's forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende konsekvenserne af og de teknologiske løsninger på ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart har været i gang siden 1994 og bør fortsætte. På grund af usikkerheden vedrørende konsekvenserne af de ikke-CO2-relaterede virkninger, er det vigtigt at igangsætte MRV'en om ikke-CO2-relaterede virkninger med henblik på at sikre videnskabelig validering af konsekvenserne.

(26)

Luftfartøjsoperatører bør fra den 1. januar 2025 overvåge de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart fra de aktiviteter, der udføres af flyvemaskiner udstyret med jetmotorer, og dermed gøre det muligt at beregne en CO2-ækvivalent (CO2(e)) pr. flyvning. Luftfartøjsoperatørerne bør årligt rapportere disse ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart. For at lette igangsættelsen af MRV'en for ikke-CO2-relaterede virkninger kræves rapporteringen i 2025 og 2026 imidlertid kun for ruter, der involverer to flyvepladser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og ruter fra en flyveplads i EØS, der afgår til Schweiz eller Det Forenede Kongerige, om end rapporteringen kan omfatte alle ruter. For så vidt angår 2025 og 2026 er det muligt at rapportere ikke-CO2-relaterede virkninger af andre flyvninger.

(27)

For at mindske den administrative byrde bør luftfartøjsoperatører indgive en samlet overvågningsplan for CO2-emissioner og ikke-CO2-relaterede virkninger.

(28)

Beregningen af CO2(e) pr. flyvning bør udføres ved brug af målestandarden for globalt opvarmningspotentiale (GWP) med de tre tidshorisonter GWP20, GWP50 og GWP100 for at skabe en bedre forståelse af indvirkningen på klimaet gennem anvendelse af virkningsfuldhed som defineret i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 og af Kommissionens system til overvågning af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart (NEATS) for at gøre GWP-målestandarden mere nøjagtig.

(29)

For at beregne CO2(e) for ikke-CO2-relaterede virkninger bør luftfartøjsoperatørerne anvende en særlig tilgang til beregning af CO2(e). Hvor der forekommer datamangler, anvendes der med denne tilgang moduler til estimering af brændstofforbrug og forskellige emissioner (NOx, CO, HC), modeller til beregning af CO2(e) ved hjælp af inputdata og standardværdier som beskrevet i bilag IIIa og IIIb til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.

(30)

For at undgå at tilskynde til underrapportering kan der anvendes konservative standardværdier. Hvis der ikke foreligger data fra luftfartøjsoperatøren, skal arbejdet fortsætte for at gøre det muligt at rapportere de målte værdier på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger. Anvendelsen af standardværdier vil mindske dataenes nøjagtighed.

(31)

I erkendelse af betydningen af at have passende værktøjer til rådighed for at begrænse den administrative byrde i forbindelse med overvågning, rapportering og verifikation af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart kan luftfartøjsoperatørerne benytte sig af det informationsteknologiske værktøj NEATS, som Kommissionen stiller til rådighed. Luftfartøjsoperatørerne kan også vælge at anvende deres egne informationsteknologiske værktøjer eller tredjepartsværktøjer, forudsat at disse værktøjer er i overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, navnlig artikel 56a, og forudsat at Kommissionen godkender dem.

(32)

Luftfartøjsoperatørerne bør indsamle og lagre overvågningsdata på en sikker måde, herunder oplysninger om flyvninger og om luftfartøjer. Med henblik herpå kan luftfartøjsoperatørerne benytte Kommissionens IT-værktøj og/eller tredjepartsressourcer, hvilket sikrer overholdelse af fortrolighedsreglerne og tilgængelighed med henblik på verifikation.

(33)

I situationer uden indgivne data fra luftfartøjsoperatørerne bør NEATS automatisk kunne beregne CO2(e) på grundlag af data indsamlet fra eksterne kilder og standardværdierne som beskrevet i bilag IIIa og IIIb til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.

(34)

Hvis der ikke er adgang til IT-værktøjerne, bør luftfartøjsoperatørerne som en midlertidig foranstaltning overvåge væsentlige oplysninger om flyvningerne og luftfartøjernes egenskaber.

(35)

Hvis der ikke er adgang til en fælles referencemodel for numerisk vejrprognose (NWP), bør luftfartøjsoperatørerne som en midlertidig foranstaltning anvende en positionsbaseret forenklet tilgang for at beregne CO2(e) for ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.

(36)

Med henblik på at minimere den administrative byrde kan luftfartøjsoperatører med små emissionsmængder vælge at anvende en positionsbaseret forenklet tilgang til at beregne CO2(e) af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.

(37)

På grundlag af tilbagemeldingerne om gennemførelsen af EU ETS er det nødvendigt yderligere at lette identifikationen af luftfartøjsoperatører i henhold til artikel 3, litra o), i direktiv 2003/87/EF og medtage et yderligere trin i denne proces.

(38)

For at tilpasse bestemmelserne i artikel 28a, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF med denne forordning, for så vidt angår definitionen af luftfartøjsoperatører med små emissionsmængder, bør denne forordning ajourføres for at give operatører, der opfylder kriterierne i artikel 28a, stk. 4, i nævnte direktiv, mulighed for at anvende de værktøjer til brændstofestimering, som Eurocontrol har indført.

(39)

Rapporteringskravene spiller en central rolle med hensyn til at sikre korrekt overvågning af emissioner og korrekt håndhævelse af lovgivningen. For at strømline disse rapporteringskrav bør der fastsættes passende rapporteringsregler for luftfartøjsoperatører for anvendelsen af forskellige typer alternative flybrændstoffer, herunder biobrændstoffer, RFNBO'er, RCF'er og andre brændstoffer, der er støtteberettigede i henhold til den EU ETS-støtteordning, der er oprettet i henhold til artikel 3c, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF.

(40)

Der gælder emissionstærskler for luftfartøjsoperatører med henblik på deres deltagelse i EU ETS eller ICAO's ordning for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA). Luftfartøjsoperatører kan have status som luftfartøjsoperatører med små emissionsmængder eller have tilladelse til at anvende forenklede værktøjer. I overensstemmelse med formålet med EU ETS og de principper, der også indgår i ICAO's CORSIA-ordning, bør der i beregningen af disse emissionstærskler ikke tages hensyn til den mulige anvendelse af brændstoffer med en emissionsfaktor på nul. Der bør derfor fastsættes en foreløbig emissionsfaktor med henblik på beregning af disse tærskler.

(41)

I henhold til direktiv (EU) 2023/959 vil returneringen af kvoter for de årlige emissioner i 2027 under det nye emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og andre sektorer først begynde i 2028. Overvågningen og rapporteringen af emissioner under det nye emissionshandelssystem påbegyndes dog den 1. januar 2025. Der bør fastsættes klare overvågnings- og rapporteringsregler for emissionshandelssystemet for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer i tilstrækkelig god tid for at lette en korrekt gennemførelse heraf i medlemsstaterne. For at mindske den administrative byrde, sikre sammenhæng mellem overvågningsmetoderne og bygge på erfaringerne fra det eksisterende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart bør der fastsættes regler for det nye system.

(42)

For at sikre et solidt niveau af overvågningsnøjagtighed og minimere den administrative byrde for de regulerede enheder og de kompetente myndigheder bør anvendelsesfaktoren anvendes efter kategoriseringen af den regulerede enhed og brændselsstrømmene. Dette bør gøre det muligt at udføre en mere nøjagtig overvågning og undgå unødvendige ændringer af overvågningsplanerne, hvilket vil mindske den administrative byrde for regulerede enheder og kompetente myndigheder.

(43)

For at begrænse den administrative byrde er det hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke regler for regulerede enheder med små emissionsmængder og give de kompetente myndigheder fleksibilitet med hensyn til kategoriseringen af regulerede enheder.

(44)

For at lette gennemførelsen af de nye foranstaltninger bør der inden 2027 fastsættes en tidsbegrænset undtagelse fra anvendelsen af anvendelsesfaktoren efter kategoriseringen. De kompetente myndigheder bør kunne kvalificere regulerede enheder som regulerede enheder med små emissionsmængder eller tillade den regulerede enhed at klassificere sig selv og hver enkelt brændselsstrøm på grundlag af emissionerne efter anvendelsen af anvendelsesfaktoren med undtagelse af CO2, der stammer fra brændstoffer med nulsats, såfremt det over for den kompetente myndighed kan godtgøres, at den anvendelsesfaktor, der anvendes til klassificeringen, også fortsat vil være repræsentativ i de kommende år.

(45)

For at lette verifikationen bør driftsledere af stationære anlæg, luftfartøjsoperatører, rederier og regulerede enheder indsende de oplysninger om brændstoffer, der anvendes til de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2003/87/EF, sammen med den årlige emissionsrapport. Der bør ikke kræves en særskilt rapport om de mængder af brændstoffer, der er anskaffet og anvendt. Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 bør derfor ændres.

(46)

For at lette en velordnet og sammenhængende indgivelse af overvågningsplanen for regulerede enheder for de kompetente myndigheder og i betragtning af de bestemmelser, der allerede er vedtaget i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2122 (9) om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, bør alle bestemmelser i denne forordning vedrørende den nye emissionshandel for bygninger, vejtransport og andre sektorer finde anvendelse fra den 1. juli 2024.

(47)

Det er ved direktiv 2003/87/EF allerede fastsat, at emissionerne fra RFNBO'er, der anvendes af luftfartøjsoperatører, skal være omfattet af en nulsats, før denne revision af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 træder i kraft. For at sikre konsekvens, klarhed og lige konkurrencevilkår bør reglerne for overvågning og rapportering af emissioner fra RFNBO'er, RCF'er og syntetiske kulstoffattige brændstoffer med nulsats finde anvendelse fra den 1. januar 2024.

(48)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

1)

Artikel 1 og 2 affattes således:

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 4 affattes således:

4)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»Overvågningen og rapporteringen skal være fuldstændig og omfatte alle proces- og forbrændingsemissioner fra alle emissionskilder og kildestrømme med tilknytning til de aktiviteter, som er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, og andre relevante aktiviteter, der er medtaget ifølge artikel 24 i samme direktiv, såvel som tilknyttede aktiviteter inden for anlæggets område, samt alle drivhusgasser, der er specificeret i relation til disse aktiviteter, samtidig med at det undgås, at emissionerne medregnes flere gange.«

5)

I artikel 6 indsættes følgende som stk. 3:

6)

Artikel 8 affattes således:

(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 94, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2067/oj).« "

7)

I artikel 11, stk. 1, affattes første afsnit således:

8)

I artikel 14, stk. 2, indsættes følgende som litra aa):

9)

I artikel 15, stk. 4, foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 18, stk. 2, andet afsnit, artikel 19, stk. 2, litra a), b) og c), artikel 19, stk. 5, artikel 38, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, litra a) og b), ændres »biomasse« til »kulstof med nulsats«.

11)

I artikel 19 udgår stk. 6.

12)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 30 foretages følgende ændringer:

15)

Artikel 37, stk. 2, sidste afsnit, affattes således:

»Hvis der anvendes brændselsblandinger, dokumenterer driftslederen, at anvendelse af litra a) eller b) i første afsnit ikke fører til en undervurdering af emissionerne.«

16)

I afsnit 2 affattes overskriften til underafsnit 5 således:

» Behandling af biomasse, syntetiske kulstoffattige brændstoffer, RFNBO og RCF «

17)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

18)

I artikel 39 foretages følgende ændringer:

19)

Følgende indsættes som artikel 39a:

20)

I artikel 43 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 44, stk. 1, affattes første afsnit således:

22)

I artikel 46 og i bilag I, afsnit 1, punkt 7), litra a), b) og c), ændres »transportnet« til »CO2-transportinfrastruktur«.

23)

I artikel 47, stk. 2, udgår sidste afsnit.

24)

I artikel 48 foretages følgende ændringer:

25)

I artikel 49 foretages følgende ændringer:

26)

Følgende indsættes som artikel 49a:

27)

Overskriften til kapitel IV affattes således:

»OVERVÅGNING AF EMISSIONER OG IKKE-CO2-RELATEREDE VIRKNINGER AF LUFTFART«

28)

I artikel 51 foretages følgende ændringer:

29)

Artikel 52, stk. 1, første og andet afsnit, affattes således:

30)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

31)

Følgende indsættes som artikel 53a:

32)

Artikel 54 og 54a affattes således:

33)

Følgende indsættes som artikel 54b og 54c:

34)

Artikel 55, stk. 2, første afsnit, affattes således:

35)

Følgende indsættes som artikel 56a og 56b:

36)

I artikel 58 foretages følgende ændringer:

37)

I artikel 66 foretages følgende ændringer:

38)

I artikel 68 indsættes som stk. 5 og 6:

39)

Artikel 69, stk. 1, første afsnit, affattes således:

40)

I artikel 70 foretages følgende ændringer:

41)

Artikel 72, stk. 1, affattes således:

42)

I artikel 75d, stk. 3, foretages følgende ændringer:

43)

I artikel 75e foretages følgende ændringer:

44)

Overskriften til underafsnit 4 affattes således:

» Behandling af biomasse, syntetiske kulstoffattige brændstoffer, RFNBO og RCF «

45)

I artikel 75m foretages følgende ændringer:

46)

I artikel 75n foretages følgende ændringer:

47)

I bilag I foretages følgende ændringer:

48)

I bilag II foretages følgende ændringer:

49)

I bilag IIa foretages følgende ændringer:

50)

Bilag III, titlen, affattes således:

»Overvågningsmetoder for emissioner fra luftfart (artikel 53)«

51)

Følgende indsættes som bilag IIIa og IIIb:

52)

I bilag IV foretages følgende ændringer:

h)

I afsnit 21 foretages følgende ændringer: i) Punkt A, første afsnit, affattes således: »CO2-opsamling kan foretages enten af dedikerede anlæg, der modtager CO2 ved overførsel fra et eller flere andre anlæg, eller på samme anlæg, som selv udfører de aktiviteter, der udleder den CO2, der skal opsamles, i henhold til samme tilladelse til drivhusgasemission. Alle dele af anlægget, der vedrører CO2-opsamling og overførsel af CO2-drivhusgasemissioner til en CO2-transportinfrastruktur eller til et geologisk anlæg til lagring af CO2, herunder funktionelt tilknyttede hjælpeanlæg som f.eks. mellemliggende lagring, booster-, fortætnings-, forgasnings- og rensningsstationer eller varmeapparater, skal medtages i tilladelsen til drivhusgasemission og medregnes i den tilknyttede overvågningsplan. Hvis anlægget udfører andre aktiviteter, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF, overvåges emissionen fra disse aktiviteter i overensstemmelse med andre relevante afsnit i dette bilag.« ii) Punkt B affattes således: » B.   Kvantificering af overførte og udledte CO2-mængder B.1.   Kvantificering på anlægsniveau Hver enkelt driftsleder beregner emissionerne ved at tage højde for de potentielle CO2-emissioner fra alle emissionsrelevante processer på anlægget samt den mængde CO2, der er opsamlet og overført til CO2-infrastrukturen, ved hjælp af følgende formel: hvor: E opsamlingsanlæg = opsamlingsanlæggets samlede drivhusgasemission Ttilført = mængde CO2 overført til opsamlingsanlægget, bestemt enten på grundlag af en eller flere kildestrømme som i en massebalancemetode i henhold til artikel 25 eller på grundlag af en målingsbaseret metode i henhold til denne forordnings artikel 40-46 og artikel 49. Euden opsamling = emissioner fra anlægget, hvis der ikke blev opsamlet CO2, dvs. summen af emissioner fra alle andre aktiviteter på anlægget, overvåget i overensstemmelse med de relevante afsnit i bilag IV, herunder metode B i bilag IV, afsnit 22, til denne forordning for alle funktionelt tilknyttede hjælpeanlæg Ttil lagring = mængde CO2 overført til en CO2-transportinfrastruktur eller et lagringsanlæg, bestemt enten på grundlag af en eller flere kildestrømme som i en massebalancemetode i henhold til artikel 25 eller på grundlag af en målingsbaseret metode i henhold til denne forordnings artikel 40-46 og artikel 49. Hvis CO2-opsamlingen udføres af det samme anlæg, som den opsamlede CO2 stammer fra, anvender driftslederen nul for Ttilført. Hvis der er tale om stand-alone-opsamlingsanlæg, skal disse anlægs driftsleder tage følgende i betragtning: a) Driftslederen anser Euden opsamling for at udgøre den mængde emissioner, der stammer fra andre kilder end den CO2, der er overført til anlægget med henblik på opsamling. Driftslederen fastsætter disse emissioner i overensstemmelse med denne forordning. b) uanset den overvågningsmetode, der er beskrevet i dette afsnit, kan driftslederen overvåge emissionerne fra anlægget ved at benytte metode B som beskrevet i bilag IV, afsnit 22, til denne forordning. Hvis der er tale om stand-alone-opsamlingsanlæg, skal anlæggets driftsleder ved overførsel af CO2 til opsamlingsanlægget trække mængden Tinput fra sit anlægs emissioner på grundlag af en eller flere kildestrømme som i en massebalancemetode i henhold til artikel 25 eller på grundlag af en målingsbaseret metode i henhold til denne forordnings artikel 49. B.2.   Bestemmelse af overført CO2 Hver driftsleder bestemmer mængden af CO2 overført fra og til opsamlingsanlægget, enten på grundlag af en eller flere kildestrømme som i en massebalancemetode i henhold til artikel 25 eller på grundlag af en målingsbaseret metode i henhold til denne forordnings artikel 40-46 og artikel 49. «

i)

Afsnit 22 affattes således: »22.   BESTEMMELSE AF DRIVHUSGASEMISSIONER FRA CO2-TRANSPORT TIL GEOLOGISK LAGRING PÅ ET LAGRINGSANLÆG MED TILLADELSE I HENHOLD TIL DIREKTIV 2009/31/EF A.   Anvendelsesområde Afgrænsningen af overvågning og rapportering af emissioner fra CO2-transport er fastlagt i CO2-transportinfrastrukturens tilladelse til drivhusgasemission, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportinfrastrukturen, som f.eks. mellemliggende lagring af CO2, booster-, fortætnings-, forgasnings- og rensningsstationer eller varmeapparater. Hver transportinfrastruktur skal som minimum have et startpunkt og et slutpunkt, som hver især er forbundet til andre anlæg eller CO2-transportinfrastrukturer, der udfører en eller flere af følgende aktiviteter: opsamling, transport eller geologisk lagring af CO2. Start- og slutpunkter kan fastsættes til at være ved forgreninger af transportinfrastrukturen og ved nationale grænser. Start- og slutpunkter samt de anlæg eller den CO2-transportinfrastruktur, de er forbundet til, fastlægges i tilladelsen til drivhusgasemission. Hver driftsleder af en CO2-transportinfrastruktur overvejer som minimum følgende potentielle CO2-emissionskilder: forbrænding og andre processer på anlæg, der funktionelt er forbundet til transportinfrastrukturen, herunder boosterstationer og fortætningsstationer, forbrændingsenheder, herunder enheder med indre forbrænding i køretøjer til transport af CO2, i det omfang emissionerne ikke er omfattet af returneringsforpligtelser knyttet til aktiviteter opført i bilag I eller II til direktiv 2003/87/EF i samme rapporteringsår, fugitive emissioner fra transportinfrastrukturen, udluftningsemissioner fra transportinfrastrukturen og emissioner fra udsivningsuheld i transportinfrastrukturen. CO2, der transporteres til andre formål end geologisk lagring på en lagringslokalitet, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, er ikke omfattet af afgrænsningen for overvågning og rapportering af emissioner fra CO2-transportinfrastrukturen. I tilfælde, hvor den samme infrastruktur benyttes til transport af CO2 til forskellige formål, herunder til geologisk lagring på en lagringslokalitet, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, på en måde, hvor de forskellige forsendelser ikke kan skelnes fra hinanden, anfører driftslederen af en CO2-transportinfrastruktur dette i tilladelsen til drivhusgasemission og fastsætter en metoder til registrering og dokumentation af mængderne af CO2, der transporteres til andre formål end geologisk lagring på en lagringslokalitet, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF. Driftslederen af en CO2-transportinfrastruktur overvåger emissionerne fra den samlede mængde CO2, der transporteres, men rapporterer som udledt den andel af emissionerne, der svarer til mængden af CO2, der transporteres til geologisk lagring på en lagringslokalitet, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, divideret med den samlede mængde CO2, der transporteres. B.   Kvantificeringsmetoder for CO2 Driftslederen af CO2-transportinfrastrukturen opgør emissioner ved hjælp af en af følgende metoder: a) Metode A (overordnet massebalance af alle tilførte og producerede strømme) anført i underafsnit B.1 b) Metode B (overvågning af de individuelle emissionskilder) anført i underafsnit B.2. Driftslederen skal anvende metode B, medmindre vedkommende over for den kompetente myndighed kan dokumentere, at anvendelsen af metode A vil medføre mere pålidelige resultater med lavere usikkerhed for den samlede emission ved at anvende den bedste tilgængelige teknologi og viden på tidspunktet for ansøgning om tilladelse til drivhusgasemission og godkendelse af overvågningsplanen, uden at det medfører urimelige omkostninger. Hvis metode B anvendes, skal hver driftsleder over for den kompetente myndighed dokumentere, at den samlede usikkerhed for det årlige emissionsniveau af drivhusgasser for driftslederens transportinfrastruktur ikke overskrider 7,5 %. Driftslederen af en CO2-transportinfrastruktur, der anvender metode B, føjer ikke CO2 modtaget fra et andet anlæg eller en anden CO2-transportinfrastruktur tilladt i henhold til direktiv 2003/87/EF til det beregnede emissionsniveau og trækker ikke CO2 overført til et andet anlæg eller en anden CO2-transportinfrastruktur tilladt i henhold til direktiv 2003/87/EF fra det beregnede emissionsniveau. Hver driftsleder af en CO2-transportinfrastruktur anvender metode A til validering af resultaterne af metode B mindst en gang årligt. Til denne validering må driftslederen benytte lavere metodetrin til anvendelsen af metode A. B.1.   Metode A Hver driftsleder opgør emissioner i overensstemmelse med følgende formel: Emissioner [t CO2]=Etransportinfrastruktur +∑iTIND,i – ∑iTUD,i– ΔEi transit hvor: Emissioner = Samlede CO2-emissioner fra transportinfrastrukturen [t CO2] Etransportinfrastruktur = mængde CO2 [t CO2] fra transportinfrastrukturens egen aktivitet, dvs. emissioner, der ikke stammer fra transporteret CO2, men udledes fra forbrænding eller andre processer, som funktionelt er forbundet til transportinfrastrukturen, overvåget i overensstemmelse med de relevante afsnit i bilag IV til denne forordning TIND,i = Mængde CO2 overført til transportinfrastrukturen ved indgangsstedet i, bestemt enten på grundlag af en eller flere kildestrømme som i en massebalancemetode i henhold til artikel 25 eller på grundlag af en målingsbaseret metode i henhold til denne forordnings artikel 40-46 og artikel 49. TUD,i = mængde CO2 overført ud af transportinfrastrukturen ved udgangsstedet i, bestemt enten på grundlag af en eller flere kildestrømme som i en massebalancemetode i henhold til artikel 25 eller på grundlag af en målingsbaseret metode i henhold til denne forordnings artikel 40-46 og artikel 49. ΔEi transit = mængde CO2 overført til transportinfrastrukturen ved indgangsstedet i, og som ikke overføres til andre anlæg eller en anden CO2-transportinfrastruktur i den samme rapporteringsperiode, men senest ved fristen i denne forordnings artikel 49, stk. 7, i året efter rapporteringsperioden. Tilsvarende mængder tages ikke i betragtning for TUD,i for den efterfølgende rapporteringsperiode. B.2.   Metode B Hver driftsleder bestemmer emissioner ved at tage højde for alle emissionsrelevante processer på anlægget samt mængden af CO2, der er opsamlet og overført til transportinfrastrukturen, ved hjælp af følgende formel: Emissioner [t CO2]= Efugitiv + Eudluftet + Eudsivningsuheld + Etransportinfrastruktur hvor: Emissioner = Samlede CO2-emissioner fra transportinfrastrukturen [t CO2] Efugitiv = Mængde fugitive emissioner [t CO2] fra CO2 transporteret i transportinfrastrukturen, herunder fra pakninger, ventiler, mellemliggende kompressorstationer og mellemliggende lagringsfaciliteter Eudluftet = Mængde udluftningsemissioner [t CO2] fra CO2 transporteret i transportinfrastrukturen Eudsivningsuheld = Mængde CO2 [t CO2] transporteret i transportinfrastrukturen, der udledes som følge af svigt i en eller flere af transportinfrastrukturens komponenter Etransportinfrastruktur = mængde CO2 [t CO2] fra transportinfrastrukturens egen aktivitet, dvs. emissioner, der ikke stammer fra transporteret CO2, men udledes fra forbrænding eller andre processer, som funktionelt er forbundet til transportinfrastrukturen, overvåget i overensstemmelse med de relevante afsnit i bilag IV til denne forordning. B.2.1.   Fugitive emissioner fra transportinfrastrukturen Driftslederen af en CO2-transportinfrastruktur tager højde for fugitive emissioner fra, som minimum, følgende typer udstyr: a) pakninger b) måleanordninger c) ventiler d) mellemliggende kompressorstationer e) mellemliggende lagringsfaciliteter omfatter dem, der er monteret på køretøjer til transport af CO2. Driftslederen bestemmer gennemsnitlige emissionsrater (ER) (udtrykt i g CO2/tidsenhed) pr. forekomst, hvor fugitive emissioner kan forventes ved driftsstart og senest ved udgangen af det første rapporteringsår, hvor transportinfrastrukturen er i drift. Driftslederen reviderer disse rater mindst hvert femte år under anvendelse af de bedste foreliggende teknikker og viden på området. Driftslederen beregner de fugitive emissioner ved at multiplicere antallet af udstyrsdele i hver kategori med emissionsraten og indregne resultaterne for de enkelte kategorier, som vist i ligningen nedenfor: Antallet af forekomster (Nforekomst) angiver antallet af dele af det pågældende udstyr pr. kategori multipliceret med antallet af tidsenheder pr. år. B.2.2.   Emissioner fra udsivningsuheld Driftslederen af CO2-transportinfrastrukturen skal dokumentere infrastrukturens integritet ved hjælp af repræsentative (rum- og tidsrelaterede) temperatur- og trykdata. Hvis dataene indikerer, at en udsivning har fundet sted, skal driftslederen beregne mængden af udsivet CO2 ved hjælp af en passende metode, som er dokumenteret i overvågningsplanen og baseret på industriens retningslinjer for bedste praksis, herunder ved at sammenholde forskellene i temperatur- og trykdata med de integritetsrelaterede gennemsnitlige tryk- og temperaturværdier. B.2.3.   Udluftningsemission Hver driftsleder af en CO2-transportinfrastruktur skal i overvågningsplanen fremlægge en analyse af potentielle situationer, hvor der kan forekomme emission i forbindelse med udluftning, herunder ved vedligeholdelse eller nødsituationer, samt en hensigtsmæssig og dokumenteret metode til beregning af mængden af udluftet CO2, som er baseret på industriens retningslinjer for bedste praksis. «

53)

I bilag V foretages følgende ændringer:

54)

I bilag VII, tabellen, indsættes følgende rækker efter anden række, titlen »Naturgas«:

55)

I bilag IX foretages følgende ændringer:

56)

I bilag X foretages følgende ændringer:

57)

I bilag Xa affattes indledningen således:

»Sammen med oplysningerne i den årlige emissionsrapport i henhold til bilag X til denne forordning forelægger driftslederen følgende oplysninger for hvert indkøbt brændsel som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF:«

58)

I bilag Xb affattes indledningen således:

»Sammen med oplysningerne i den årlige emissionsrapport i henhold til bilag X til denne forordning forelægger den regulerede enhed følgende oplysninger for hvert indkøbt brændsel som defineret i artikel 3, litra af), i direktiv 2003/87/EF:«.