(1)

Den 11. august 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 30. juni 2023 af ICL Europe U.A., Lanxess Deutschland GmbH og PCC Rokita S.A. (»klagerne«). Klagen blev udarbejdet af EU-erhvervsgrenen for visse alkylphosphatestere (»APE«) i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Den 21. december 2023 indledte Kommissionen en særskilt antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af APE med oprindelse i Kina ved at offentliggøre en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(4)

Den 13. marts 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen (»forhåndsfremlæggelse«). Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage.

(5)

De eksporterende producenter Nantong Jiangshan Agrochemical & Chemicals Co., Ltd., Shandong Yarong Chemical Co., Ltd., Zhejiang Wansheng Co., Ltd., forhandlerne Impag AG og ProChema GmbH samt brugerne Purinova Sp. z o.o., Rytm-L Sp. z o.o. og Stepan Deutschland og Stepan Netherlands fremsendte bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen. Bemærkningerne vedrørende nøjagtigheden af beregningerne efter forhåndsfremlæggelsen blev sammenfattet i betragtning 513-521 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1064 af 9. april 2024 (4) (»forordningen om midlertidig told«). De øvrige bemærkninger, der blev fremsat i forbindelse med forhåndsfremlæggelsen af oplysninger, er sammenfattet og besvaret nedenfor.

(6)

Den 11. april 2024 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina ved forordningen om midlertidig told.

(7)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte følgende parter bemærkninger til de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told:

(8)

Klagerne samt Quimidroga og Kingspan fremsatte yderligere bemærkninger om oplysningerne fra andre interesserede parter som reaktion på fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner efter udløbet af fristen for sådanne bemærkninger. Kommissionen tog imidlertid hensyn til disse bemærkninger med henblik på de endelige resultater af undersøgelsen.

(9)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der blev afholdt høringer med importøren Shekoy Chemicals Europe, den kinesiske eksporterende producent Shandong Yarong og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Quimidroga.

(10)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(11)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af APE med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(12)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med Anhui RunYue og Quimidroga.

(13)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningen. Konklusionerne i betragtning 9-20 i forordningen om midlertidig told og stikprøven af de tre største samarbejdsvillige eksporterende producenter med hensyn til eksportmængde blev derfor bekræftet.

(14)

I betragtning 21 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at to eksporterende producenter, Zhejiang Wansheng Co. (»Zhejiang Wansheng«) og Futong Chemical Co. (»Futong Chemical«), havde anmodet om en individuel undersøgelse ved rettidigt at indsende et spørgeskema.

(15)

I betragtning 22 og 23 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen, at den ville træffe afgørelse om disse anmodninger i den endelige fase.

(16)

I sine bemærkninger efter de midlertidige foranstaltninger anmodede Zhejiang Wansheng igen om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(17)

Virksomheden redegjorde for årsagerne til, at den adskiller sig fra de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter på grundlag af dens kunder, dens tidligere eksport til Unionen og dens indkøb af råmaterialer fra lande uden for Kina.

(18)

Virksomheden hævdede også, at Kommissionen er berettiget til at acceptere dens anmodning om individuel undersøgelse og ikke acceptere påstanden fra den anden eksporterende producent, Futong Chemical.

(19)

Kommissionen besluttede at afvise begge anmodninger om individuel undersøgelse, da dette ville have været urimeligt byrdefuldt i denne undersøgelse og ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen, eftersom stikprøven allerede omfatter tre kinesiske eksporterende producenter og tegner sig for den største mængde af eksport til Unionen, der kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Zhejiang Wansheng var en stor gruppe af virksomheder, og hvis den blev føjet til stikprøven, ville det reelt fordoble antallet af virksomheder, der skulle undersøges.

(20)

Intet i bemærkningerne fra Zhejiang Wansheng ville ændre denne konklusion, og som anført i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told blev virksomheden ikke føjet til stikprøven, da dette ville have været urimeligt byrdefuldt.

(21)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra Futong Chemical efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(22)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev der i henhold til grundforordningens artikel 16 aflagt kontrolbesøg hos brugeren Kingspan med hjemsted i Girona i Spanien.

(23)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gav to andre brugere sig til kende og sendte en spørgeskemabesvarelse, nemlig Nestaan Holland BV og Purinova. Da disse spørgeskemabesvarelser kom mere end 7 måneder efter den frist, der er fastsat i afsnit 5.5 i indledningsmeddelelsen, havde Kommissionen ikke tilstrækkelig tid til at gennemgå disse besvarelser.

(24)

I betragtning 30 i forordningen om midlertidig told findes definitionen af den pågældende vare. Den undersøgte vare er visse alkylphosphatestere (»APE«), som i øjeblikket tariferes under e KN-kode ex 2919 90 00 (Taric-kode 2919 90 00 50 og 2919 90 00 65) og KN-kode ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824 99 92 38).

(25)

APE er defineret som visse alkylphosphatestere udelukkende baseret på sidekæder med en længde på to eller tre carbonatomer (herunder også chlorerede alkylkæder) og med et phosphorindhold på mindst 9 vægtprocent og en viskositet på 1-100 mPa.s (ved 20-25 °C) henhørende under Chemical Abstracts Service (»CAS«) nr. 13674-84-5, 1244733-77-4 og 78-40-0.

(26)

APE omfatter to varetyper, nemlig tris(2-chlor-1-methylethyl)phosphat (»TCPP«) og triethylphosphat (»TEP«). APE anvendes almindeligvis som flammehæmmere i stive og fleksible skummaterialer.

(27)

Med hensyn til varedækningen gentog den eksporterende producent Shandong Yarong, den kinesiske sammenslutning CPCIF, der havde beføjelse til at repræsentere seks kinesiske eksporterende producenter af APE, herunder de tre eksporterende producenter i stikprøven, de to importører Quimidroga og Shekoy Europe og de to brugere Kingspan og Purinova deres anmodning om at udelukke TEP fra varedækningen i undersøgelsen, jf. betragtning 36-49 i forordningen om midlertidig told. Disse parter gentog deres påstand om, at TCPP og TEP er forskellige med hensyn til produktionsprocessen og de fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, at de har forskellige anvendelsesformål og at de ikke er indbyrdes udskiftelige.

(28)

Klagerne erkendte på deres side, at TCPP og TEP ikke er identiske, men at de er de eneste to varetyper, der falder ind under den objektive definition af den undersøgte vare, som var baseret på, at varerne har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, anvender ensartede råmaterialer, der undergår en lignende produktionsproces, har de samme anvendelsesformål og de samme distributionskanaler og konkurrerer på det samme marked.

(29)

Shandong Yarong, CPCIF, Quimidroga, Shekoy Europe, Kingspan og Purinova hævdede, at TCPP og TEP er forskellige med hensyn til molekylær struktur og kemiske egenskaber, og at de derfor ikke har de samme væsentlige fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. CPCIF, Shandong Yarong, Quimidroga og Purinova anførte, at de to varetyper hører under forskellige grupper af estere, da TCPP er et chloreret/halogeneret organophosphat, mens TEP er et ikke-chloreret/halogenfrit organophosphat. Tilstedeværelsen af chlor påvirker produktets overordnede egenskaber, herunder dets kogepunkt, viskositet, massefylde og miljøpåvirkning.

(30)

Shandong Yarong og Quimidroga mente, at varedefinitionen var udarbejdet på en formalistisk måde med henblik på at medtage både TCPP og TEP, mens chlorindholdet i TCPP, bortset fra phosphorindholdet, er en bestanddel som flammehæmmer og burde have været omfattet af varedefinitionen. Kingspan hævdede, at varedefinitionen var vilkårlig og formuleret på en sådan måde, at den kun omfatter TCPP og TEP, og at der ikke er objektive grunde til at udelukke andre flammehæmmere og phosphater, der kan anvendes i skummaterialer af polyurethan (»PUR«) eller polyisocyanurat (»PIR«).

(31)

Klagerne hævdede, at ovennævnte påstande ser bort fra virkeligheden og dynamikken på markedet, og at ingen andre flammehæmmere eller phosphater ville kunne erstatte TCPP som TEP til de vigtigste anvendelsesformål. Klagerne erkendte, at brugen af TEP i stedet for TCPP ikke er automatisk i alle tilfælde, men fremførte, at producenterne af PUR- og PIR-skum allerede anvender TEP som erstatning for TCPP, som de har fået det oplyst af brugere som BASF og Kingspan.

(32)

Som anført i betragtning 31, 32 og 44 i forordningen om midlertidig told anerkendte Kommissionen, at TCPP og TEP ikke er identiske varetyper, fordi deres molekylestruktur og visse kemiske egenskaber er forskellige, men at de begge har de samme væsentlige fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. I henhold til nævnte bestemmelse kan samme vare være en identisk vare eller en vare med egenskaber, der ligger tæt op ad den undersøgte vares egenskaber. TCPP og TEP har egenskaber, der ligger tæt op ad den undersøgte vares egenskaber, da de begge er alkylphosphatestere udelukkende baseret på sidekæder med en længde på to eller tre carbonatomer (herunder også chlorerede alkylkæder) og med et phosphorindhold på mindst 9 vægtprocent og en viskositet på 1-100 mPa.s (ved 20-25 °C), og begge kan anvendes som flammehæmmere i stive skummaterialer.

(33)

Kommissionen har en skønsmargen med hensyn til at definere varedækningen og har i denne undersøgelse konstateret, at begge varetyper kan anvendes og reelt anvendes som flammehæmmere. Den omstændighed, at TCPP er et chloreret organisk phosphat, og at TEP er et ikke-chloreret organisk phosphat, ændrer ikke ved denne konklusion. Den lignende anvendelse blev bekræftet under kontrolbesøget hos Kingspan, som anvender både TCPP og TEP som flammehæmmere i stive skummaterialer og er en stor importør af APE med oprindelse i Kina. Selv om det er muligt, at TEP har andre anvendelsesformål end at være flammehæmmende, fandt Kommissionen, at de to varetyper konkurrerer direkte med hinanden om en væsentlig del af deres anvendelse, dvs. at gøre stive skummaterialer flammehæmmende. Desuden omfattede de oplysninger, der lå til grund for konklusionerne vedrørende dumping, skade og årsagssammenhængen mellem de to i denne undersøgelse, begge varer.

(34)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Kingspan, Quimidroga, CPCIF og Shandong Yarong påstande vedrørende forskelle i molekylær struktur og forskelle i kemiske og fysiske egenskaber, som allerede blev behandlet i betragtning 27-33.

(35)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste Kingspan til en igangværende antidumping- og antisubsidieundersøgelse vedrørende flammehæmmere i Amerikas Forenede Stater (»USA«), hvor varedækningen ud over TCPP og TEP omfatter en tredje flammehæmmer, tris(1,3-dichloroisopropyl)phosphat (»TDCP«). I løbet af denne amerikanske undersøgelse indrømmede ICL, som er en af klagerne, at det også var påtænkt at medtage TDCP i denne undersøgelse. Kingspan hævdede, at dette viste den vilkårlige karakter af den varedækning, der blev anvendt i denne undersøgelse. Der mindes dog om, at Kommissionen ikke er bundet af de afgørelser, der træffes i forbindelse med undersøgelser, der gennemføres i andre jurisdiktioner. Desuden har Kommissionen som forklaret i betragtning 33 en skønsmargen ved fastlæggelsen af varedækningen, og påstanden blev derfor afvist.

(36)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Kingspan og Quimidroga, at Lanxess' reklassificering på eget initiativ af TCPP som kræftfremkaldende i kategori 2 (produkter med mistanke om cancerogenicitet) og Det Europæiske Kemikalieagenturs (»ECHA«) forestående reklassificering heraf burde have været nævnt i fremlæggelsen af oplysninger, da det udgør en yderligere grund til, at TEP ikke svarer til TCPP. Det forhold, at chloreret TCPP og halogenfri TEP adskiller sig fra hinanden på forskellige områder, herunder navnlig miljøpåvirkningen, er dog allerede blevet behandlet i betragtning 29-33. Sondringen med hensyn til carcinogenicitet ville, hvis den bekræftes af ECHA, ikke undergrave konklusionen i betragtning 33, og der blev derfor set bort fra påstanden.

(37)

Ifølge CPCIF og Shandong Yarong er produktionsprocessen for de to varetyper forskellig, og de der anvendes forskellige produktionslinjer til to varer. Produktionen kan ikke flyttes mellem TCPP og TEP på samme produktionslinje, og derfor er varetyperne ikke indbyrdes udskiftelige. Shandong Yarong hævdede, at Kommissionen i antidumpingundersøgelsen vedrørende visse sømløse rør af jern eller stål (5) konkluderede, at varer, der ikke var direkte udskiftelige, kunne falde ind under den samme varedækning med den begrundelse, at producenterne kunne flytte deres produktion mellem de forskellige varetyper på samme produktionslinje, hvilket ikke er tilfældet for TCPP og TEP. Ifølge Quimidroga og Purinova undlod Kommissionen desuden at tage stilling til det forhold, at TEP ikke produceres i Unionen. For at kunne producere TEP ville EU-erhvervsgrenen skulle etablere det nødvendige udstyr, hvilket ville kræve store investeringer.

(38)

Kommissionen konstaterede, at de to varetyper blev fremstillet af de samme eksporterende producenter og blev solgt til de samme importører og brugere til samme slutanvendelse. Der var derfor en betydelig grad af indbyrdes udskiftelighed på efterspørgselssiden mellem de to varetyper. Da der er tale om et kemisk stof, er et skift i produktionen på samme produktlinje ikke et afgørende element for at kunne betragtes som et lignende produkt. I henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke behøver at fremstille varer, der er identiske med alle de varetyper, der er omfattet af varedækningen, og som importeres fra det pågældende land. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen ville være nødt til at foretage betydelige investeringer, hvis den besluttede at genoptage produktionen af TEP, blev derfor ikke anset for at være et afgørende element for at betragte TEP for at være samme vare som TCPP.

(39)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at den i betragtning 38 omhandlede indbyrdes udskiftelighed på efterspørgselssiden ikke er et bevis for substituerbarhed. Begrebet indbyrdes udskiftelighed på efterspørgselssiden er baseret på den konklusion, at eksporterende producenter producerer og sælger begge varetyper til de samme kunder. Kommissionen anså imidlertid indbyrdes udskiftelighed på efterspørgselssiden for blot at være et tegn på, at varetyperne kan substitueres i forbindelse med visse slutanvendelser. For at bevise at der er tale om udskiftelighed, undersøgte Kommissionen data fra brugerne som forklaret i betragtning 49. Der blev derfor set bort fra påstanden.

(40)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CPCIF og Shandong Yarong, at det forhold, at EU-erhvervsgrenen ikke kan genoptage TEP-produktionen uden betydelige investeringer, tyder på, at TCPP og TEP ikke er indbyrdes udskiftelige. Shandong Yarong anfægtede endvidere Kommissionens konklusion i betragtning 38 om, at muligheden for at flytte produktionen fra TCPP til TEP (eller omvendt) på samme produktionslinje ikke var et afgørende element ved vurderingen af ligheden mellem varetyper, fordi APE er en kemisk vare. Kommissionen erkendte, at der er en forskel i produktionsprocessen for TCPP og TEP, men dette ændrer ikke ved, at der er en betydelig grad af udskiftelighed mellem de to. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen ville være nødt til at foretage investeringer for at producere en anden varetype, er derfor ikke et gyldigt argument for at konkludere, at varetyper ikke er ensartede, indbyrdes udskiftelige eller substituerbare. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

Quimidroga fremførte endvidere, at den flammehæmmende effekt, der er fastsat i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told, kun henviser til phosphorindholdet, mens alle flammehæmmende komponenter og elementer bør tages i betragtning, da det kræver 2,47 gange mere TEP end TCPP at opnå samme flammehæmmende effekt. Tilføjelsen af denne mængde TEP ville dog medføre en ændring i slutproduktets viskositet og have en negativ indvirkning på kvaliteten og ydeevnen. Quimidroga, Kingspan og Purinova anførte, at der er behov for forskelligt udstyr og for reformulering af de kemiske komponenter for at nå frem til et lignende slutprodukt, hvilket medfører betydelige omkostninger og forsinkelser.

(42)

Klagerne anførte, at den flammehæmmende effekt ikke kan baseres på en beregning, der kun henviser til indholdet af kemiske grundstoffer som phosphor og chlor, da brugerne af APE kan formulere deres produkter forskelligt.

(43)

Kommissionen vurderede, at der var behov for en reformulering af de kemiske komponenter var nødvendig for at skifte mellem TCPP og TEP. Den fik dog oplyst af den kontrollerede bruger, at disse omkostninger var begrænsede i forhold til omsætningen ved de produkter, der indeholdt APE.

(44)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Kingspan, at Kommissionens konklusion om, at TCPP og TEP er indbyrdes udskiftelige, modsiges af kontrolbesøgsrapporten og de bilag, hvor Kingspan fremlagde beviser for, at et skifte fra TEP til TCPP (eller omvendt) krævede en dyr reformulering og fornyet certificering plus betydelige capex-investeringer for at ændre produktionsfaciliteterne. Kommissionen har ikke bestridt eller ignoreret, at der er betydelige omkostninger forbundet med at skifte mellem produktionen af de to, men som forklaret i betragtning 49 er disse omkostninger ikke til hinder for, at TCPP udskiftes med TEP i stive skummaterialer. Desuden kunne ingen af de interesserede parter påvise, at der ikke var nogen substituerbarhed på efterspørgselssiden.

(45)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Kingspan, at Kommissionen i betragtning 43 overså omkostningerne til fornyet certificering og kapitaludgifter (capex) i forbindelse med reformuleringen. Kommissionen præciserer, at de kombinerede udgifter til reformulering og fornyet certificering også er minimale i forhold til omsætningen for produkter, der indeholder APE. Selv ved tilføjelsen af capex blev det fastslået, at disse udgifter ikke var til hinder for anvendelsen af TEP i stedet for TCPP til stive skummaterialer.

(46)

CPCIF, Shandong Yarong, Kingspan, Purinova og Quimidroga hævdede, at TCPP hovedsagelig anvendes som flammehæmmer i stift og fleksibelt polyurethanskum, mens TEP anvendes som blødgører i polymerer, gummi og plast og kun i begrænset omfang som flammehæmmer. Desuden har de ikke de samme salgs- og distributionskanaler og konkurrerer ikke direkte med hinanden. CPCIF hævdede, at selv om TEP teoretisk kunne anvendes som flammehæmmer i produktionen af PUR- eller PIR-skummaterialer, ville dette ikke være økonomisk rentabelt på grund af den højere pris på TEP. Shandong Yarong anførte endvidere, at selv når TEP anvendes som flammehæmmer, blandes det normalt med andre typer flammehæmmere for at opnå et slutprodukt og er derfor ikke identisk med TCPP. Shekoy Europe anførte, at TCPP og TEP ikke er indbyrdes udskiftelige, men kun komplementære i stive skummaterialer som PIR.

(47)

Quimidroga fremførte, at Kommissionen ikke tog hensyn til det forhold, at TEP og TCPP ikke er udskiftelige i alle de forskellige anvendelser af APE, og at der findes andre stoffer, der kan anvendes som flammehæmmere i PUR- og PIR-skummaterialer.

(48)

Kingspan og Purinova bekræftede imidlertid Kommissionens konklusion om, at TCPP og TEP kan anvendes indbyrdes udskifteligt til kontinuerlige linjer såsom paneler.

(49)

Som anført i betragtning 33 kan forskellige varetyper have forskellige slutanvendelser. Ingen af de interesserede parter har imidlertid afvist eller fremført beviser for, at både TCPP og TEP kan anvendes i stive skummaterialer. Dette blev bekræftet af den analyse af oplysninger, som brugerne fremlagde, hvor Kommissionen konstaterede, at det er muligt fuldt ud at erstatte TCPP med TEP i produktionen af stive skummaterialer og at anvende TCPP og TEP separat som flammehæmmer i produktionen af konkurrerende produkter. Den fandt ikke, at de to varetyper kun kunne anvendes komplementært.

(50)

Påstandene med hensyn til anmodningen om at udelukke TEP fra varedækningen må derfor afvises, og Kommissionen bekræftede sin foreløbige konklusion vedrørende varedækningen.

(51)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at Kommissionen undlod at fremlægge data om de respektive andele af TCPP og TEP i stive og fleksible skummaterialer, hvilket tydede på, at disse oplysninger var nødvendige for en grundig udskiftelighedsanalyse. De nuværende niveauer for forbruget af TCPP eller TEP er imidlertid irrelevante ved vurderingen af disse produkters udskiftelighed. Selv om TEP ikke blev brugt i en bestemt anvendelse, ville det med andre ord ikke indebære, at substitution ikke er mulig. Der blev derfor set bort fra påstanden.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at Kommissionens substitutionsanalyse udelukkende fokuserede på stive skummaterialer og ikke på fleksible skummaterialer. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at stive skummaterialer tegner sig for ca. to tredjedele af de anvendelser, der anvender APE, som anført i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told, og som ingen af de interesserede parter har bestridt. Kommissionen finder derfor, at substituerbarheden er blevet tilstrækkeligt påvist, og påstanden blev derfor afvist.

(53)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at der ikke var dokumentation for, at TEP anvendes som en selvstændig flammehæmmer i stive skummaterialer. Som forklaret i betragtning 49 fastslog Kommissionen imidlertid, at TEP kunne anvendes som den eneste APE i stive skummaterialer. Quimidrogas påstand blev derfor afvist.

(54)

Shandong Yarong henviste til betragtning 49 og hævdede, at det forhold, at TCPP og TEP kan anvendes i stive skummaterialer, ikke viser, at de to varer har de samme slutbrugere og/eller er indbyrdes udskiftelige, da ethvert skift fra TCPP til TEP kræver dyr reformulering, fornyet certificering og kapitaludgifter. Som forklaret i betragtning 45 var disse udgifter imidlertid ikke til hinder for at skifte fra TCPP til TEP i forbindelse med stive skummaterialer. Påstanden blev derfor afvist.

(55)

Purinova anmodede om udelukkelse af TEP og TCPP, der anvendes til fremstillingen af PIR- og PUR-varmeisoleringssystemer, på grund af EU-erhvervsgrenens manglende produktionskapacitet for APE og behovet for, at disse varmeisoleringssystemer kan nå Unionens klimamål, uden at der fremlægges yderligere oplysninger eller dokumentation til støtte for disse påstande.

(56)

Da størstedelen af importen af APE fra Kina anvendes til fremstilling af PIR- og PUR-varmeisoleringssystemer, vil en fritagelse for denne import ikke fjerne virkningerne af skadevoldende dumping og vil gøre antidumpingforanstaltningerne virkningsløse. Påstanden blev derfor afvist.

(57)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til varedækningen og samme vare, bekræftedes alle andre konklusioner i betragtning 30-49 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til proceduren for fastsættelse af den normale værdi i dette tilfælde i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(59)

Kommissionens foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 61 bekræftes derfor.

(60)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til udsagnet i betragtning 63 i forordningen om midlertidig told, der indeholder betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(61)

Kommissionens foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 64 bekræftes derfor.

(62)

Kommissionen modtog bemærkninger til beviserne vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger fra den forretningsmæssigt forbundne importør Shekoy Europe (forretningsmæssigt forbundet med den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent Jiangsu Yoke, der ikke indgik i stikprøven) og den kinesiske stikprøveudtagne eksporterende producent Anhui RunYue.

(63)

Shekoy Europe hævdede for det første, at deres ejer Jiangsu Yoke ikke var statsejet, jf. betragtning 82, 86 og 90 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at disse betragtninger indeholder Kommissionens sammenfatning af oplysningerne i klagen og ikke Kommissionens egne konklusioner. Kommissionens analyse fremgår af betragtning 150-156 i forordningen om midlertidig told og henviste ikke til Jiangsu Yoke's ejerskabsstruktur.

(64)

Kommissionens konklusioner om den kinesiske stats indflydelse på APE-sektoren i betragtning 150-156 var derfor ikke afhængig af Jiangsu Yokes ejerskab.

(65)

Shekoy Europe anførte for det andet, at medlemskabet af det kinesiske kommunistparti (»CCP«) er for stort til at være en vigtig faktor i Kommissionens analyse.

(66)

Kommissionen afviser denne analyse. I betragtning af CCP's ledende rolle som anført i Folkerepublikken Kinas forfatning er et medlemskab på 100 mio. mennesker et tegn på CCP's indflydelse. Det forhold, at 50 mio. af disse mennesker befinder sig i ledende stillinger, bekræfter kun, at CCP har et stærkt greb i den kinesiske økonomi, hvilket er det eneste relevante element i vurderingen af, om der foreligger en fordrejning.

(67)

Intet i Shekoy Europes bemærkninger rejste tvivl om Kommissionens konklusioner i betragtning 157-166 i forordningen om midlertidig told.

(68)

Shekoy Europe bemærkede derefter, at eksporten af phosphor fra Kina var reguleret for produktionen af gødning og ikke for produktionen af APE.

(69)

Kommissionen anerkendte denne analyse og bemærkede, at den ikke er i modstrid med konklusionerne i betragtning 167 til 178 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at den kinesiske regering begrænser eksporten af råmaterialer, der er nødvendige for at fremstille APE.

(70)

Kommissionen har samme svar på Shekoy Europes bemærkninger vedrørende produktionen af ethanol, og om at TEP ikke er hovedårsagen til, at der produceres ethanol.

(71)

Shekoy Europe anfægtede også klagens analyse af, at produktionen af TCPP eller TEP ville være en del af de »strategiske vækstindustrier«, der er nævnt i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told.

(72)

Kommissionen bemærkede beviserne i klagen, som er sammenfattet i betragtning 107 i forordningen om midlertidig told, om, at flammehæmmere klart er berettigede til den konkurrencefordrejende statsstøtte, der er beskrevet i betragtning 167-178 i forordningen om midlertidig told.

(73)

Endelig fremlagde Shekoy Europe en analyse af, at den 14. femårsplan ville fjerne en stor del af hukou-systemet (6) i Kina, og at der ikke er nogen lønforskelle mellem lokale og ikke-lokale arbejdstagere.

(74)

Kommissionen afviste denne analyse. Den 14. femårsplan, artikel XXVIII, afsnit 1, indeholder en reform af hukou-systemet, men opretholder en ramme for regulering af intern arbejdskraftmigration. Kommissionen fandt heller ikke noget i Kinas arbejdsmarkedslovgivning, der kunne støtte Shekoy Europes analyse af lønniveauer.

(75)

Intet i disse bemærkninger rejste tvivl om Kommissionens konklusioner i betragtning 184-187 i forordningen om midlertidig told.

(76)

Anhui RunYue bemærkede, at den rapport om Kina, der henvises til i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, blev udarbejdet i 2017, og at konklusionerne i denne rapport nu var forældede.

(77)

Kommissionen bemærkede, at Anhui RunYue fremsatte det samme punkt i sine bemærkninger til det første notat, og at deres punkt blev afvist i betragtning 222-224 i forordningen om midlertidig told. Desuden er Kommissionens konklusioner i forordningen om midlertidig told i overensstemmelse med den ajourførte landerapport vedrørende Kina, der blev offentliggjort i april 2024 (7).

(78)

Anhui RunYue hævdede dernæst, at den 14. femårsplan ikke var et bindende dokument.

(79)

Kommissionen afviste igen denne påstand, som blev afvist i betragtning 226 og 227 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen var enig med Anhui i, at den del af den 14. femårsplan, der er nævnt i betragtning 227 i forordningen om midlertidig told, primært er rettet til de kinesiske myndigheder, der er ansvarlige for planens gennemførelse. Det er takket være de udtrykkelige instrukser i planen til alle disse myndigheder, at økonomiske aktører som Anhui RunYue drager fordel af det gunstige politiske miljø og ressourceallokeringen.

(80)

Anhui RunYue hævdede derefter, at det kinesiske kommunistparti (»CCP«) ikke kontrollerer den kinesiske markedsøkonomi.

(81)

Kommissionen afviste denne påstand. CCP's ledende rolle blev nærmere beskrevet i betragtning 133-149 i forordningen om midlertidig told.

(82)

Anhui RunYue citerer derefter udtalelser fra det kinesiske kommunistpartis centralkomité og Statsrådet om fremskyndelse af forbedringen af det socialistiske markedsøkonomisystem i den nye æra, der blev offentliggjort den 11. maj 2020 (8), for at underbygge sin påstand.

(83)

Anhui RunYues citat fra dette ene politikdokument fra regeringen ændrede ikke disse konklusioner i forordningen om midlertidig told, da citatet er meget selektivt. Kommissionen bemærkede, at der i punkt 1.2 i disse udtalelser udtrykkeligt henvises til en lang række begreber, der direkte tyder på væsentlige statslige fordrejninger, såsom: »tilslutte sig og styrke partiets overordnede lederskab« eller »tilslutte sig og forbedre de grundlæggende socialistiske økonomiske systemer såsom den fælles udvikling af økonomien, hvor offentligt ejerskab og fordeling foretaget i henhold til arbejde dominerer, sameksistens mellem flere distributionsmetoder og det socialistiske markedsøkonomiske system, og organisatorisk kombinere det socialistiske system med kinesiske karakteristika med markedsøkonomien for at give vigtige institutionelle garantier for fremme af udvikling af høj kvalitet og opbygning af et moderne økonomisk system«.

(84)

Anhui RunYue hævdede derefter, at Kina faktisk har vedtaget konkurslove, hvilket er i modstrid med Kommissionens konklusioner i betragtning 179-183 i forordningen om midlertidig told.

(85)

Anhui RunYue har ikke fremlagt beviser for, at disse konklusioner er ukorrekte, eller at Anhui er undtaget fra de gældende love.

(86)

Endelig hævdede Anhui RunYue, at der ikke er dokumentation for fordrejede lønninger i Kina.

(87)

Kommissionen afviste igen denne påstand, som er i modstrid med Kommissionens konklusioner i betragtning 184-186 i forordningen om midlertidig told. Anhui RunYue har ikke fremlagt beviser for, at disse konklusioner er ukorrekte, eller at Anhui er undtaget fra den gældende arbejdsmarkedslovgivning.

(88)

Kommissionens foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 65-204 og 236-238 i forordningen om midlertidig told vedrørende fordrejninger i Kina bekræftes derfor.

(89)

I den foreløbige fase underrettede Kommissionen de interesserede parter om sin beslutning om at anvende Brasilien som repræsentativt land og forklarede denne beslutning i betragtning 239-266 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told modtog Kommissionen bemærkninger fra erhvervssammenslutningen CPCIF og den forretningsmæssigt forbundne importør Shekoy Europe om valget af repræsentativt land.

(91)

Efter CPCIF's opfattelse opfyldte Kommissionen ikke kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for valget af repræsentativt land, da der ikke var noget andet land i verden med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, der fremstillede APE, og der derfor ikke var noget egnet repræsentativt land. CPCIF anmodede derfor Kommissionen om at tage den deraf følgende antidumpingtold som følge af anvendelsen af Brasilien som repræsentativt land op til fornyet overvejelse.

(92)

Shekoy Europe anfægtede anvendelsen af Brasilien som repræsentativt land, fordi Brasilien havde en begrænset kemisk industri, var stærkt afhængig af import og havde dårlig infrastruktur.

(93)

Kommissionen forklarede den tilgang, der blev anvendt til at udvælge Brasilien i betragtning 239-266 i forordningen om midlertidig told. Når den undersøgte vare ikke produceres i noget land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, er Kommissionens praksis at identificere en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare og søge efter et land, der fremstiller den, og som også tilhører den samme gruppe af mellemindkomstlande i den øverste halvdel som Kina, som offentliggjort af Verdensbanken (9). Dataene til fastsættelse af den normale værdi stammer fra dette repræsentative land.

(94)

Valget af Brasilien som repræsentativt land blev truffet på grundlag af disse kriterier og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, da Brasilien var et mellemindkomstland i den øverste halvdel med produktion af blødgørere, der er en vare, som Kommissionen anså for at være i samme generelle kategori som APE, og hvor relevante data var umiddelbart tilgængelige.

(95)

Det er ikke nødvendigt at vurdere industrisektorens modenhed eller kvaliteten af infrastrukturen, da de ikke er udvælgelseskriterier for valget af det repræsentative land.

(96)

Både CPCIF's og Shekoy Europe's bemærkninger blev derfor afvist, da de ikke ændrede valget af Brasilien som repræsentativt land.

(97)

CPCIF gentog sine bemærkninger fremsat i den foreløbige fase om, at blødgørere ikke var en vare, der ligner APE. Den samme bemærkning blev fremsat af Shekoy Europe. Ingen af parterne foreslog et mere egnet alternativt lignende produkt.

(98)

Kommissionen forklarede i betragtning 255-256 i forordningen om midlertidig told, hvorfor den anså blødgørere for at være en vare i samme generelle kategori som APE. Ingen af bemærkningerne fra CPCIF og Shekoy Europe svækkede disse konklusioner.

(99)

Kommissionens foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning 266 bekræftes derfor.

(100)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CPCIF den påstand, der blev fremsat i den foreløbige fase, om, at Kommissionen ikke burde anvende Brasilien som repræsentativt land. CPCIF fremlagde ingen nye argumenter eller forslag til alternative repræsentative lande.

(101)

CPCIF hævdede også, at Kommissionen med urette undlod at tage hensyn til industrisektorens modenhed i forbindelse med udvælgelsen af det repræsentative land, da væsentlige forskelle i den økonomiske situation i industrisektoren kan have en enorm indvirkning på det pågældende lands hensigtsmæssighed.

(102)

Kommissionen afviste påstandene af de årsager, der er forklaret i betragtning 94 og 95 i denne forordning.

(103)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told anmodede den kinesiske eksporterende producent Anhui RunYue igen Kommissionen om at justere GTA-dataene om råmaterialepriserne for at fjerne omkostninger til søtransport og forsikringsgebyrer, da de kinesiske producenter købte råmaterialer fra det lokale marked til priser, der ikke omfattede disse omkostninger.

(104)

Som allerede forklaret i betragtning 288 i forordningen om midlertidig told fastsatte Kommissionen en købspris for de inputmaterialer, der var tilgængelige på det repræsentative lands hjemmemarked.

(105)

Som følge heraf anvendte Kommissionen konsekvent cif-importprisen og tilføjer de gældende importafgifter og transportomkostninger for at sikre, at referenceværdien er på niveauet for levering til en producents fabrik i et repræsentativt land.

(106)

Da Anhui RunYue ikke fremlagde nye argumenter til støtte for denne påstand, afviste Kommissionen den.

(107)

I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede den kinesiske eksporterende producent Shandong Yarong om fremlæggelse af oplysninger om beregningen af referenceværdien for phosphoroxychlorid (POCl3), selv om denne referenceværdi kun blev anvendt til at beregne den normale værdi for en af virksomhedens konkurrenter i stikprøven, Anhui RunYue.

(108)

Kommissionen afviste Shandong Yarong's anmodning, da oplysningerne var fortrolige, og referenceværdien ikke blev anvendt til at beregne deres normale værdi.

(109)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shandong Yarong sin anmodning om fremlæggelse af oplysninger om referenceværdien for POCl3. Som anført i betragtning 108 påvirkede revisionen af referenceværdien ikke Shandong Yarongs normale værdi og dumpingmargen, og fremlæggelsen af oplysninger indeholdt fortrolige oplysninger. Påstanden blev derfor afvist igen.

(110)

Shandong Yarong ønskede imidlertid at få oplyst, hvorvidt beregningen af referenceværdien for POCl3 omfattede SA&G-omkostninger og fortjeneste. Beregningen blev forklaret i betragtning 270 i forordningen om midlertidig told.

(111)

Ifølge Shandong Yarong var det på grundlag af de begrænsede oplysninger om metoden i forordningen om midlertidig told ikke klart, om SA&G-omkostningerne og en fortjeneste blev medtaget i beregningen af referenceværdien for POCl3. Virksomheden hævdede, at denne referenceværdi burde omfatte SA&G-omkostninger og fortjeneste for at undgå enhver form for forskelsbehandling mellem eksporterende producenter.

(112)

Kommissionen var enig i, at den beregnede referenceværdi for POCl3 bør være en markedsværdi for inputmaterialet baseret på omkostningerne ved råmaterialerne plus forarbejdningsomkostningerne, SA&G-omkostningerne og fortjenesten ved salg til kunden. Referenceprisen for POCl3 omfattede kun omkostningerne til det råmateriale, der blev anvendt til fremstilling af denne vare, og omfattede ikke SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen fandt derfor, at den beregnede referenceværdi skulle justeres med tillæg af SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(113)

Da Kommissionen ikke havde adgang til SA&G-omkostningerne og fortjenesten for en virksomhed, der fremstiller og sælger POCl3 (10) i det repræsentative land, eller nogen anden kilde til SA&G-omkostninger og fortjeneste, blev Elekeiroz SA's SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendt som den nærmeste tilgængelige erstatning og blev føjet til den eksisterende beregning af referenceværdien.

(114)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Anhui RunYue den revision af referenceværdien for POCl3, der blev foretaget i den endelige fase.

(115)

For det første hævdede Anhui RunYue, at Kommissionen havde baseret en sådan væsentlig ændring af beregningsmetoden på ubegrundede og ikke-underbyggede bemærkninger fra Shandong Yarong uden at give en tilstrækkelig forklaring på årsagerne til denne ændring.

(116)

Kommissionen fandt, at Shandong Yarongs bemærkning om nødvendigheden af at medtage SA&G-omkostninger og fortjeneste i beregningen af POCl3 var velbegrundede. Det giver mening, at en sælger af POCl3 fastsatte salgsprisen ved at lægge SA&G-omkostninger og fortjeneste til produktionsomkostningerne. På dette grundlag justerede Kommissionen sin oprindelige beregning af referenceværdien.

(117)

For det andet hævdede Anhui RunYue, at Kommissionen burde have set bort fra Shandong Yarongs bemærkninger, da de kom efter fristens udløb og ikke opfyldte de proceduremæssige krav i antidumpingundersøgelsen. Anhui RunYue hævdede, at Shandong Yarong burde have fremsat bemærkninger efter offentliggørelsen af det andet notat om produktionsfaktorer og ikke til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(118)

Kommissionen bemærkede, at formålet med det andet notat var at underrette de interesserede parter om de relevante kilder, som den havde til hensigt at anvende ved fastsættelsen af den normale værdi. Det forhold, at Shandong Yarong ikke fremsatte bemærkninger til notatet, påvirkede ikke virksomhedens ret til at fremsætte bemærkninger til resultaterne i andre faser af undersøgelsen og navnlig til den faktiske beregning af den normale værdi, der kun blev forklaret i detaljer i den foreløbige fase. I henhold til afsnit 8 i indledningsmeddelelsen havde Anhui RunYue desuden mulighed for at fremsætte bemærkninger til oplysninger fra andre interesserede parter og fremsætte modargumenter vedrørende revisionen af referenceværdien for POCl3.

(119)

Kommissionen fandt derfor ikke, at Shandong Yarongs bemærkninger ikke var indgivet rettidigt, eller at Anhui RunYues ret til forsvar var blevet krænket.

(120)

For det tredje hævdede Anhui RunYue, at justeringen i beregningsmetoden for referenceværdien for POCl3 var økonomisk urimelig, og at de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der blev anvendt til denne justering, også var urimelige. Anhui RunYue hævdede, at der på et fuldt konkurrencedygtigt marked ikke burde være nogen væsentlige forskelle i omkostningerne ved råmaterialer, i dette tilfælde POCl3, uanset om de blev købt eller produceret internt, og den oprindelige beregningsmetode var derfor rimelig.

(121)

Anhui RunYue hævdede, at hvis Kommissionen antog, at Anhui RunYues omkostninger til POCl3 adskilte fra de to andre stikprøveudtagne producenters, og havde til hensigt at medtage SA&G-omkostninger og fortjeneste ved købsprisen for POCl3, var det urimeligt at lægge SA&G-omkostninger og fortjeneste til produktionsomkostningerne for POCl3 beregnet med forbrugskvoterne for de to andre stikprøveudtagne producenter, som producerede POCl3 til yderligere produktion af APE. Kommissionen bør anvende forbrugsforholdet for chlor og gult phosphor samt SA&G-omkostninger og fortjeneste fra producenter af POCl3 i stedet for producenter af APE og blødgørere.

(122)

Kommissionen fremførte, at omkostningerne ved produktion af POCl3, uanset om det var bestemt til bunden anvendelse eller til salg, ikke ville være væsentligt forskellige. Hvis det er bestemt til salg, skal der imidlertid lægges et beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste til omkostningerne ved produktion af POCl3. Det er kun rimeligt, at et salg ville medføre sådanne omkostninger og overskud.

(123)

Endvidere var Anhui RunYues argument om, at de to andre stikprøveudtagne producenters forbrugsforhold for gult phosphor og chlor adskilte sig fra dem, der var gældende for producenter af POCl3, ubegrundet. Forbrugsforholdet for phosphor og chlor udledes af en kemisk ligning, og forholdet mellem ligningens to komponenter kan kun variere meget lidt. Desuden producerede de stikprøveudtagne producenter selv ikke blot POCl3 og dets prækursor PCl3 til internt brug, men også til salg ved hjælp af samme produktionsproces og samme forbrugsforhold.

(124)

Endelig anså Anhui RunYue også niveauet for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der blev anvendt til denne justering, for urimeligt og hævdede, at der ikke var noget bevis for, at det var i overensstemmelse med niveauet for en producent af POCl3.

(125)

Som forklaret i betragtning 113 og i betragtning af, at Kommissionen ikke havde adgang til SA&G-omkostningerne og fortjenesten for en virksomhed, der fremstiller og sælger POCl3 i Brasilien, anvendte Kommissionen de data, der blev indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse, og som udgjorde en rimeligt tilgængelig erstatning for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(126)

Påstanden blev derfor afvist.

(127)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Quimidroga også bemærkninger til referenceværdien for POCl3 og fremførte, at Kommissionen medregnede SA&G-omkostninger og fortjeneste to gange ved justeringen heraf. Ifølge Quimidroga indeholdt importværdien af phosphor og chlor allerede SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(128)

Kommissionen hævdede, at denne situation er typisk ved analyse af en vares værdikæde. Købsprisen på råmaterialer omfatter leverandørens SA&G-omkostninger og fortjeneste, mens salgsprisen på den endelige vare fremstillet af disse råmaterialer omfatter fremstillingsvirksomhedens SA&G-omkostninger og fortjeneste. Det er derfor nødvendigt at indregne SA&G-omkostningerne og fortjenesten for hver enkelt enhed i værdikæden. Denne påstand blev derfor afvist.

(129)

I deres bemærkninger til forordningen om midlertidig told anfægtede både Anhui RunYue og CPCIF igen anvendelsen af det nationale forbrugerprisindeks (»INPC«) til at ajourføre de arbejdskraftomkostninger for 2021, som IBGE (Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística) offentliggjorde, af de samme grunde som er anført i betragtning 306 i forordningen om midlertidig told. Anhui RunYue anfægtede også, at Kommissionen havde afvist virksomhedens påstand, fordi den ikke havde underbygget den med beviser, idet det påhvilede Kommissionen at bevise forbindelsen mellem anvendelsen af INPC og IBGE-dataene.

(130)

Kommissionen forklarede allerede i betragtning 307 i forordningen om midlertidig told, at INPC havde til formål at korrigere lønningernes købekraft gennem en måling af prisændringer i kurven for den lavestlønnede befolkningsgruppe og derfor i vid udstrækning blev anvendt i forbindelse med lønforhandlinger (11). Kommissionen fandt derfor, at INPC var et passende indeks til måling af lønstigninger og ajourføring af arbejdskraftomkostningerne i Brasilien.

(131)

Da der ikke blev fremlagt yderligere elementer i Anhui RunYues bemærkninger, blev påstanden afvist.

(132)

CPCIF anfægtede Kommissionens anvendelse af IBGE-data til at beregne referenceværdien for arbejdskraftomkostninger i Brasilien, da den fandt, at dette datasæt, som er baseret på undersøgelser, ikke var lige så repræsentativt som ILO's datasæt, som burde have været anvendt i stedet.

(133)

Samme påstand blev allerede afvist i betragtning 298 i forordningen om midlertidig told, og CPCIF fremlagde ingen yderligere oplysninger, der kunne ændre denne foreløbige konklusion.

(134)

Kommissionen bemærkede også, at ILO indsamler data om arbejdsmarkedet fra datasæt (hovedsagelig arbejdsstyrkeundersøgelser), der er indsamlet af nationale statistiske kontorer rundt om i verden (12). Med hensyn til Brasilien indhenter ILO de statistiske data fra IBGE, både for månedslønninger og arbejdstimer. Kommissionen fandt derfor, at de primære data fra IBGE var lige så repræsentative, om ikke mere, som data fra ILO og dermed en passende kilde til at fastsætte referenceværdien for arbejdskraft.

(135)

Shandong Yarong gentog den bemærkning, der blev fremsat i den foreløbige fase, om beregningen af referenceværdien og anfægtede anvendelsen af to forskellige kilder, IBGE-statistikker for arbejdskraftomkostninger og ILO-statistikker for arbejdstimer, til at beregne arbejdskraftomkostningerne pr. time i Brasilien og anmodede i stedet om, at man enten anvendte arbejdstimer i Kina eller udelukkende baserede sig på ILO's statistikker.

(136)

Shandong Yarong hævdede, at det ikke var korrekt at anvende data fra både IBGE og ILO, da det betød, at der skulle anvendes en »kombination af ikke-relaterede kilder«, dvs. kilder, der ikke er indbyrdes forbundne. Kommissionen var uenig med Shandong Yarong af de samme årsager som i betragtning 134, nemlig fordi de primære data alle stammede fra IBGE-data. Påstanden blev derfor afvist.

(137)

For så vidt angår anmodningen om at anvende arbejdstimer fra Kina, blev denne anmodning afvist, da formålet med beregningen er at identificere omkostningerne ved en arbejdstime i Brasilien, og Kommissionen er forpligtet til at beregne den på grundlag af brasilianske offentliggjorte data og ikke på grundlag af arbejdstimer udført i Kina.

(138)

Når Kommissionen har beregnet referenceværdien, som er omkostningerne ved en times arbejde i Brasilien, på baggrund af brasilianske arbejdstimer, erstatter denne omkostning omkostningerne ved en times arbejde i Kina ved beregningen af den normale værdi. Antallet af arbejdstimer i Kina, »forbrugskvoten«, indgår først da af beregningen af den normale værdi.

(139)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shandong Yarong påstanden om, at referenceværdien for arbejdskraft burde beregnes enten ved at anvende oplysninger om arbejdstimer fra de kinesiske eksporterende producenter eller ved at anvende den samme datakilde, nemlig ILO.

(140)

Kommissionen forklarede allerede i betragtning 134, at den primære kilde til både arbejdskraftomkostninger og arbejdstimer var de statistiske data, som IBGE havde indsamlet. Kommissionen fandt, at dette var i overensstemmelse med, hvad Shandong Yarong anså for at være en »sammenhængende tilgang ud fra et metodologisk perspektiv, [nemlig] at anvende det samme datasæt til beregning af hele referenceværdien« (13).

(141)

Det samme kunne derimod ikke siges om beregningen af referenceværdien for arbejdskraft ved at anvende data fra to lande med forskellig arbejdsmarkedslovgivning og gennemsnitlig arbejdstid, som foreslået af Shandong Yarong.

(142)

Den metode, som Kommissionen har anvendt, er desuden i overensstemmelse med dens tidligere praksis i sager, hvor Brasilien blev valgt som repræsentativt land (14).

(143)

Da Shandong Yarong ikke fremførte nye faktuelle elementer, blev påstanden afvist.

(144)

CPCIF gentog også sin påstand fremsat fra den foreløbige fase om, at Kommissionens metode førte til høje arbejdsgiveromkostninger uden at fremsætte nye argumenter. Kommissionen afviste påstanden af de årsager, der er forklaret i betragtning 300-302 i forordningen om midlertidig told.

(145)

Kommissionens konklusioner i betragtning 275-313 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(146)

Der blev ikke modtaget bemærkninger om beregningen af denne referenceværdi. De foreløbige konklusioner i betragtning 314-318 i den midlertidige forordning bekræftes derfor.

(147)

I sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told anmodede CPCIF igen Kommissionen om at anvende prisen på dampkul i beregningen af referenceværdien for damp eller i det mindste anvende 50 % dampkul og 50 % naturgas.

(148)

Kommissionens anvendelse af naturgas til at beregne referenceværdien for damp i Brasilien blev forklaret i betragtning 320 og 321 i forordningen om midlertidig told, herunder begrundelsen for at anvende naturgas frem for dampkul.

(149)

Påstanden afvises derfor igen, og den foreløbige konklusion bekræftes.

(150)

Oplysninger om SA&G-omkostninger og fortjeneste, der skal anvendes ved beregningen af den normale værdi i handelsleddet ab fabrik, blev taget fra regnskaberne for 2022 for den brasilianske producent Elekeiroz SA, og den metode, der er beskrevet i betragtning 325-329 i forordningen om midlertidig told, blev anvendt.

(151)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til denne metode, og den foreløbige konklusion blev derfor bekræftet.

(152)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til denne beregning, jf. betragtning 330-333 i forordningen om midlertidig told, og den foreløbige konklusion blev derfor bekræftet.

(153)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til metoden til beregning af eksportprisen, jf. betragtning 334-336 i forordningen om midlertidig told, og den foreløbige konklusion blev derfor bekræftet.

(154)

I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte den stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producent Shandong Yarong, at Kommissionen ikke havde foretaget en rimelig sammenligning mellem den beregnede normale værdi beregnet i henhold til artikel 2, stk. 6a, og virksomhedens eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(155)

Shandong Yarong bemærkede, at de SA&G-omkostninger, der blev anvendt til at beregne den normale værdi, som stammede fra Elekeiroz SA's offentlige regnskaber for 2022, skal omfatte fragt-, emballerings- og finansieringsudgifter.

(156)

Kommissionen havde imidlertid fjernet disse og andre omkostninger fra Shandong Yarongs eksportpris for at justere eksportprisen til et ab fabrik-niveau.

(157)

Da en mere detaljeret opdeling af Elekeiroz's SA&G-omkostninger ikke offentliggøres og ikke er umiddelbart tilgængelig, hvilket ville gøre det muligt at justere den beregnede normale værdi til samme niveau som eksportprisen, anmodede Shandong Yarong om, at disse omkostninger fortsat blev medtaget i eksportprisen for at sikre en rimelig sammenligning.

(158)

Shandong Yarong henviste til Rettens dom i sag T-762/20 (15) Sinopec, som er genstand for appel (16), og som behandlede dette punkt vedrørende justeringen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, hvor den normale værdi var blevet beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(159)

Kommissionen afviste denne anmodning, da Shandong Yarong ikke kunne påvise, at de SA&G-omkostninger, som Kommissionen anvendte, ikke allerede var blevet indberettet ab fabrik, jf. betragtning 330-333 i forordningen om midlertidig told, eller at de ville føre til et beløb for SA&G-omkostninger, som ikke ville være »rimeligt« i dette handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(160)

Som anført i betragtning 330-333 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at det beløb for SA&G-omkostninger, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, var rimeligt i det handelsled, hvor den normale værdi blev beregnet, nemlig ab fabrik. Bortset fra en udokumenteret påstand vedrørende indholdet af SA&G-omkostningerne, som Kommissionen anvendte, satte ingen interesserede parter spørgsmålstegn ved denne konklusion.

(161)

Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, forpligter Kommissionen til at sammenligne eksportprisen og den normale værdi i samme handelsled. Kommissionen valgte at sammenligne de to i handelsleddet ab fabrik. Med henblik herpå blev eksportprisen beregnet til dette handelsled.

(162)

Med hensyn til den normale værdi er det langt mere sandsynligt, at de SA&G-omkostninger, som Kommissionen anvendte ved beregningen, vedrørte et handelsled ab fabrik (17), end at en vilkårlig og fuldstændig ubegrundet reduktion af disse omkostninger ville bringe dem op på dette niveau. Et andet alternativ ville være ikke at beregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik. I så fald ville det være praktisk talt umuligt at sammenligne den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled. Kravet i artikel 2, stk. 10, kan ville derfor ikke kunne opfyldes.

(163)

I betragtning af disse alternativer står det klart, at Kommissionen handlede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og artikel 2, stk. 10, da den fandt, at de SA&G-omkostninger, der blev anvendt i dette tilfælde, er »rimelige« i forhold til handelsleddet ab fabrik, og da der ikke var nogen klare oplysninger om det modsatte (se betragtning 159).

(164)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shandong Yarong sin påstand og hævdede, at Kommissionen vendte bevisbyrden mod Shandong Yarong, og gentog sin påstand om, at ansvaret for at sikre en rimelig sammenligning ligger hos Kommissionen.

(165)

Shandong Yarong hævdede igen uden at dokumentere det, at det er velkendt, at fragtomkostninger, emballeringsomkostninger og finansieringsomkostninger normalt bogføres under SA&G-omkostningerne, og henviste endvidere til den internationale regnskabsstandard 1.99 i IFRS, hvori det hedder, at omkostninger, der er opført i resultatopgørelsen, skal klassificeres enten på grund af deres art eller funktion. Shandong Yarong konkluderede derfor, at hvis der påløber fragt-, forsikrings- eller emballeringsomkostninger for at levere varer til en kunde som led i en salgstransaktion, bør de klassificeres som SA&G-omkostninger og omkostninger i forbindelse med dette salg. Shandong Yarong påviste imidlertid ikke, at dette var tilfældet for Elekeiroz.

(166)

I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kræves, at den beregnede normale værdi skal omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen skal derfor fastsætte disse beløb i henhold til to kriterier: de skal være rimelige og må ikke være fordrejede. Ud over disse kriterier har Kommissionen betydelige skønsbeføjelser i betragtning af de komplekse økonomiske vurderinger, der er tale om.

(167)

Af hensyn til gennemsigtigheden og for nøje at tilpasse beløbene til de stikprøveudtagne eksporterende producenter anvender Kommissionen typisk umiddelbart tilgængelige data fra virksomheder, der ligner de eksporterende producenter, i det repræsentative land. På grundlag af disse oplysninger identificerer Kommissionen forholdet mellem produktionsomkostningerne, SA&G-omkostningerne og fortjenesten i disse virksomheder. Disse forhold anvendes derefter på de stikprøveudtagne eksporterende producenters ikkefordrejede produktionsomkostninger til at fastsætte rimelige og ikkefordrejede beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(168)

I modsætning til, hvad Shandong Yarong antyder, anvender Kommissionen ikke SA&G-omkostninger og fortjeneste for en virksomhed i et tredjeland direkte. I stedet anvender Kommissionen denne virksomheds forhold mellem dens produktionsomkostninger og dens SA&G-omkostninger og fortjeneste. Disse forhold anvendes derefter på de stikprøveudtagne eksporterende producenters ikkefordrejede produktionsomkostninger til at fastsætte rimelige og ikkefordrejede beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(169)

Argumenter, der antyder, at disse beløb omfatter én bestemt omkostning og ikke andre omkostninger, er fejlagtige. Disse beløb er baseret på én virksomheds forhold, som anvendes på beregnede referenceværdier fra lettilgængelige kilder, ganget med en anden virksomheds forbrugsforhold. Der er tale om rene konstruktioner, der ikke kan opdeles i individuelle omkostningselementer. De har ikke til formål fuldt ud at afspejle SA&G-omkostningerne på den enkelte eksporterende producents hjemmemarked, da en sådan fastsættelse er umulig. I stedet nærmer de sig omtrentlige beløb, der er rimelige og ikkefordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(170)

Hvis Shandong Yarong havde forelagt Kommissionen pålidelige og kvantificerbare oplysninger, der viste, at SA&G-omkostningerne i det repræsentative land omfattede elementer, der normalt ikke var til stede i handelsleddet ab fabrik, ville Kommissionen have justeret for disse elementer. Shandong Yarong undlod at give sådanne oplysninger. Alternativt kunne Shandong Yarong i henhold til retsnormen i artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit, have gjort gældende, at de fastsatte beløb enten var urimelige eller fordrejede. Ud over at hævde, at de fastsatte SA&G-omkostninger adskilte sig fra virksomhedens egne (se betragtning 181 og 182), fremlagde Shandong Yarong ikke argumenter for, at disse beløb var urimelige eller fordrejede.

(171)

Endelig havde Kommissionen i betragtning af kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og artikel 2, stk. 10, og den beskrevne metode tre muligheder.

(172)

For det første kunne Kommissionen behandle — og behandlede — de beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der blev fastsat som forklaret i betragtning 168-170, som ikkefordrejede og rimelige for handelsniveauet ab fabrik. En sådan antagelse er rimelig. Det er f.eks. muligt, at virksomheden i tredjelandet slet ikke har afholdt de pågældende transportomkostninger (den kunne have solgt ab fabrik). Kommissionen afprøvede denne hypotese hos interesserede parter og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. Som forklaret i betragtning 170 blev der imidlertid ikke fremsat bemærkninger, der reelt modsiger hypotesen.

(173)

For det andet kunne Kommissionen, som forklaret i betragtning 162, have foretaget en ubegrundet og vilkårlig reduktion af de fastlagte SA&G-omkostninger. En sådan ubegrundet reduktion ville i det væsentlige udgøre en fordrejning af den fastlagte værdi og være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit.

(174)

Endelig kunne Kommissionen, efter anmodning fra Shandong Yarong, have undgået at beregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik, før den blev sammenlignet med den beregnede normale værdi. Det er praktisk talt umuligt for et sådant handelsled, som bestemmes af salgsbetingelserne for hver enkelt transaktion i undersøgelsesperioden, at matche det handelsled, som de anvendte SA&G-omkostninger var baseret på. Da de eksporterende producenter normalt sælger til Unionen på forskellige leveringsbetingelser uden at beregne eksportprisen, ville eksportprisen ikke blive fastsat i et unikt handelsled, men ved sammenlægning af flere niveauer.

(175)

Som forklaret i betragtning 162 ville det være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 10 at følge Shandong Yarongs anmodning. Shandong Yarong anfægtede ikke denne konklusion i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, men gentog sin anmodning.

(176)

Af ovenfor sammenfattede årsager blev påstanden afvist.

(177)

Shandong Yarong hævdede, at Kommissionen pålagde dem en »urimelig« byrde. Denne byrde bestod i, at Kommissionen anmodede Shandong Yarong om at begrunde en metode, som Kommissionen selv havde valgt. For Shandong Yarong er dette en overtrædelse af princippet om god forvaltningsskik og artikel 2.4 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«).

(178)

Kommissionen gav Shandong Yarong alle de tilgængelige oplysninger om de anvendte SA&G-omkostningerne og opfordrede Shandong Yarong til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Shandong Yarong hævdede ikke, at Kommissionen undlod at fremlægge de oplysninger, der ville være nødvendige for at anmode om en justering. I stedet kritiserede Shandong Yarong Kommissionen for ikke at have en detaljeret opdeling af de SA&G-omkostninger, der blev anvendt til at fastsætte den sats, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi.

(179)

Ved at fremlægge alle de data, den var i besiddelse af vedrørende den ønskede justering, uanset om disse data var tilstrækkelige til Shandong Yarongs tilsigtede formål, overholdt Kommissionen sine proceduremæssige forpligtelser.

(180)

Kommissionen tilsidesatte som sådan ikke princippet om god forvaltningsskik eller antidumpingaftalens artikel 2.4 ved at pålægge en urimelig bevisbyrde. Denne påstand afvises derfor.

(181)

Shandong Yarong fandt, uden at dokumentere det, at 8,49 % af SA&G-omkostningerne ikke er rimeligt for niveauet i handelsleddet ab fabrik. Shandong Yarong sammenlignede denne procentsats med sine egne SA&G-omkostninger, som er lavere.

(182)

Kommissionen bemærkede, at den omstændighed alene, at de anvendte SA&G-omkostninger var højere end det, som Shandong Yarong opnåede på niveauet i handelsleddet ab fabrik, ikke gør det urimeligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste led. Shandong Yarong Yarongs SA&G-omkostninger adskiller sig faktisk fra de andre stikprøveudtagne eksporterende producenters SA&G-omkostninger. Dette gør ikke det ene eller det andet urimeligt. Da der ikke forelå nogen anden begrundelse for, hvorfor 8,49 % af SA&G-omkostningerne ville have været urimeligt på niveauet i handelsleddet ab fabrik, afviste Kommissionen påstanden.

(183)

Disse påstande blev derfor afvist.

(184)

Shandong Yarong anmodede Kommissionen om at beregne virksomhedens dumpingmargen kvartalsvis. Virksomheden baserede dette på ændringer i råmaterialepriserne i undersøgelsesperioden, der ifølge virksomheden afspejles i salgsprisen for APE.

(185)

Denne påstand blev afvist af følgende grunde:

(186)

For det første er udsvingene i råmaterialepriserne i Kina irrelevante for beregningen af den normale værdi, da denne er baseret på de gennemsnitlige importpriser til Brasilien i de 12 måneder af undersøgelsesperioden.

(187)

For det andet hævder virksomheden ikke, at dens forbrugstal for råmaterialer ville ændre sig på kvartalsbasis, hvilke er de eneste data fra virksomheden, der blev anvendt til at beregne den normale værdi.

(188)

Som beskrevet i betragtning 110-113 accepterede Kommissionen påstanden vedrørende beregningen af referenceværdien for phosphoroxychlorid (POCl3) og reviderede derfor dumpingmargenen for Anhui RunYue og dermed gennemsnittet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(189)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(190)

Purinova hævdede, at eftersom TEP ikke produceres i Unionen, er der ingen erhvervsgren i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og importen fra Kina af TEP kunne ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da der ikke er nogen erhvervsgren i Unionen.

(191)

Kommissionen vurderede i betragtning 27-57 anmodningen om udelukkelse af TEP fra varedækningen og konkluderede, at TEP er en del af denne varedækning. Selv om EU-erhvervsgrenen ikke fremstillede denne varetype, fandt Kommissionen, at TEP er samme vare som TCPP. I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, er EU-erhvervsgrenen alle EU-producenter af samme vare, hvilket således omfatter producenterne af TCPP. I henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4, kan samme vare desuden også forstås som en anden vare, der, selv om den ikke i enhver henseende er mage til, har egenskaber, der ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber. Påstanden blev derfor afvist.

(192)

Da der ikke blev fremsat flere bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 353-354 i forordningen om midlertidig told.

(193)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger om fastlæggelsen af det relevante EU-marked, bekræftedes konklusionerne i betragtning 355-359 i forordningen om midlertidig told.

(194)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftedes konklusionerne i betragtning 360-368 i forordningen om midlertidig told.

(195)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CPCIF, at stigningen i importmængden af APE fra Kina mellem 2021 og UP afspejlede en klar tendens til at genskabe balancen mellem udbud og efterspørgsel og vende tilbage til normale markedsvilkår efter afslutningen af covid-19-krisen, og at der ikke er klare tegn på massiv import fra Kina til Unionen.

(196)

Klagerne hævdede, at importmængderne fra Kina forblev omfattende i hele den betragtede periode, og at lettelsen for klagerne i covid-19-perioden skete på grund af et fald i pristrykket fra importen fra Kina, hvilket til dels skyldtes de høje transportomkostninger mellem Kina og Unionen på daværende tidspunkt, mens den kinesiske markedsandel forblev stor.

(197)

Kommissionen konstaterede, at den kinesiske import i den betragtede periode, der begyndte i 2019 og dermed i perioden før covid-19-krisen, viste en stigning på 5 %. Som anført i betragtning 371 i forordningen om midlertidig told synes faldet i importen fra Kina i 2020 og 2021 at være ekstraordinært og forbundet med midlertidige logistiske begrænsninger og afmatningen i de internationale handelsstrømme. Hvis man ser bort fra disse to ekstraordinære år, er den stigende tendens i den kinesiske dumpingimport endnu mere eksplicit. Kommissionen besluttede derfor at afvise CPCIF's påstand.

(198)

Quimidroga hævdede, at Kommissionen ikke tog hensyn til det forhold, at importmængden mellem 2022 og UP faldt med 9 %, og at der ikke blev konstateret nogen stigning i importen efter indledningen af undersøgelsen.

(199)

Tabel 3 i forordningen om midlertidig told viste ganske rigtigt, at importen faldt fra 2022 til undersøgelsesperioden. Dette skal dog ses i lyset af en faldende tendens i EU-forbruget, hvor den kinesiske markedsandel trods dette fald i den absolutte kinesiske importmængde fra 2022 til UP stadig steg med 3 procentpoint til 80 %. Ved vurderingen af hele den betragtede periode steg importen fra Kina desuden med 5 %. Quimidrogas påstand blev derfor afvist.

(200)

CPCIF afviste, at importen af APE fra Kina forårsagede et betydeligt pristryk for EU-erhvervsgrenen. CPCIF anførte, at selv om det øgede prisniveau i gennemsnit var ca. 33 % lavere end EU-priserne i UP, afspejlede importen fra Kina markedstendensen for omkostnings- og prisstigninger, og EU-producenternes unormalt højere priser skyldtes hovedsagelig andre faktorer, der ikke var repræsentative for de almindelige markedsvilkår, såsom EU-erhvervsgrenens høje energi- og arbejdskraftomkostninger efter covid-19 og den russiske militære aggression mod Ukraine.

(201)

CPCIF fandt, at prisunderbuddet for importen af APE fra Kina ikke havde negative eller trykkende virkninger på EU-priserne, som fortsatte med at stige i hele den betragtede periode. Priserne fra Kina påvirkede på ingen måde de priser, som EU-producenterne havde fastsat, hvilket fremgår af det forhold, at EU-erhvervsgrenen i 2022 kunne øge prisen på APE til over tendensniveauet. EU-producenterne var i stand til at opretholde deres priser et godt stykke over deres produktionsomkostninger undtagen i UP, og det marginale prisunderbud på importen fra Kina havde således ingen indvirkning på EU-producenternes evne til at hæve deres priser frem til 2022.

(202)

Klagerne reagerede på disse påstande ved at hævde, at der er en stor prisforskel mellem den kinesiske importpris og EU-erhvervsgrenens pris, hvilket bør betragtes som en afgørende skadesfaktor.

(203)

Kommissionen bemærker indledningsvis, at underbud og pristryk er to uafhængige prisvirkninger, der er opført i grundforordningens artikel 3, stk. 3, som alternativer, og som kan forekomme samtidig i et givet tilfælde. Som anført i betragtning 398 og 440-441 i forordningen om midlertidig told viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at overvælte den betydelige stigning i råmaterialeomkostningerne. Med en markedsandel på 80 % var den kinesiske import tydeligvis i stand til at fastsætte markedsprisen for den undersøgte vare. Selv om EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger steg med 42 %, var den kun i stand til at øge sine priser med 36 %. EU-erhvervsgrenen kunne derfor ikke opveje den omkostningsstigning, den stod over for som følge af pristrykket fra den kinesiske import. Det forhold, at den gennemsnitlige importpris fra Kina i 2020 og 2021 ikke underbød EU-erhvervsgrenens pris, og at EU-erhvervsgrenen kunne skabe fortjeneste, skyldes hovedsagelig den ekstraordinære covid-19-krise og de høje fragtomkostninger i denne periode. Fra 2022 og fremefter, hvor markedet vendte tilbage til situationen før covid-19, begyndte den kinesiske import imidlertid igen at underbyde EU-erhvervsgrenens priser, og EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev vendt til et tab. Importen fra Kina havde derfor en indvirkning på EU-producenternes mulighed for at fastsætte deres pris, og påstanden blev derfor afvist.

(204)

Shekoy Europe og Quimidroga hævdede, at oplysningerne om EU-forbruget, importmængderne fra Kina, markedsandelen for denne import og importpriserne er partiske på grund af medtagelsen af TEP i statistikkerne, mens EU-erhvervsgrenen kun producerer TCPP.

(205)

Som anført i betragtning 27-57 afviste Kommissionen udelukkelsen af TEP fra varedækningen. Analysen af importen foretages derfor på et aggregeret grundlag for alle de varetyper, der er omfattet af den undersøgte vare. Som anført i betragtning 377 i forordningen om midlertidig told fulgte prisen på begge varetyper desuden den samme tendens.

(206)

Quimidroga hævdede, at underbudsberegningen i betragtning 378 og 379 i forordningen om midlertidig told udelukkende er baseret på kinesisk import af TCPP og EU-erhvervsgrenens salg af TCPP.

(207)

Kommissionen bekræftede, at da EU-erhvervsgrenen ikke producerede TEP, var prissammenligningen udelukkende baseret på salg af TCPP. En prissammenligning pr. varetype blev anset for at være den mest rimelige i betragtning af prisforskellen mellem de forskellige varetyper. Påstanden måtte derfor afvises.

(208)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, bekræftedes konklusionerne i betragtning 369-379 i forordningen om midlertidig told.

(209)

Quimidroga fremførte, at de makroøkonomiske indikatorer i forordningen om midlertidig told kun vedrørte produktionen af TCPP, idet der blev foretaget en asymmetrisk sammenligning med importen fra Kina, herunder både TCPP og TEP.

(210)

Som anført i betragtning 191 konkluderede Kommissionen, at TEP er en del af varedækningen, og at selv om EU-erhvervsgrenen ikke fremstillede denne varetype, fandt Kommissionen, at TEP er samme vare som TCPP. I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, er EU-erhvervsgrenen alle EU-producenter af samme vare, hvilket således omfatter producenterne af TCPP.

(211)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen, blev konklusionerne i betragtning 384-386 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(212)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende salgsmængden og markedsandelen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 387-389 i forordningen om midlertidig told.

(213)

Quimidroga hævdede, at det ikke fremgik klart af betragtning 390 i forordningen om midlertidig told, om faldet i EU-forbruget omfattede TEP. Da TEP indgår i den pågældende vare, omfattede alle konklusionerne vedrørende skade alle varetyper.

(214)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende væksten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 390 i forordningen om midlertidig told.

(215)

Quimidroga hævdede, at indvirkningen på beskæftigelsen var ubetydelig.

(216)

Som anført i betragtning 392 og 393 i forordningen om midlertidig told steg antallet af ansatte, der producerede den pågældende vare, først, men faldt fra 2021. I hele den betragtede periode ses der et fald. Det forhold, at det absolutte tal for tab af arbejdspladser var begrænset, ændrede ikke konklusionerne om tendensen i den betragtede periode.

(217)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger med hensyn til beskæftigelse og produktivitet, bekræftedes konklusionerne i betragtning 391-393 i forordningen om midlertidig told.

(218)

Purinova hævdede, at Kommissionen ikke tog hensyn til afslutningen af den antidumpingundersøgelse vedrørende importen af TCPP med oprindelse i Kina, der blev gennemført i 2010 (18). Den pågældende undersøgelse blev afsluttet, da den ikke viste nogen omstændigheder, der tydede på, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

(219)

Den undersøgelse, der blev gennemført i 2010, blev afsluttet, efter at klagerne havde trukket klagen tilbage, og Kommissionen fandt ingen grund til, at afslutningen ikke ville være i Unionens interesse. Den nuværende situation er anderledes end situationen i 2010: der har ikke været nogen anmodning om tilbagetrækning, og undersøgelsen har fastslået, at der finder dumping sted og forvoldes væsentlig skade, og det blev konstateret, at indførelsen af foranstaltningerne ikke ville være i strid med Unionens interesser.

(220)

Desuden var undersøgelsesperioden for den daværende undersøgelse under alle omstændigheder fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010, hvilket er 13 år før undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. EU-markedsaktørernes økonomiske interesser og situation kan ikke sammenlignes med Kommissionens konklusioner på daværende tidspunkt på grund af ændringer i forskellige økonomiske faktorer, der er afgørende for dumping og skade i disse år.

(221)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende størrelsen af dumpingmargenen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 394 og 395 i forordningen om midlertidig told.

(222)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at Kommissionen burde have gjort det klart, at analysen af priserne i tabel 8 og betragtning 397 i forordningen om midlertidig told, som er baseret på TCPP, sammenlignes med importmængderne af TCPP og TEP, hvilket gjorde Kommissionens konklusioner i betragtning 397 i forordningen om midlertidig told vildledende.

(223)

Kommissionen bemærker indledningsvis, at konklusionerne vedrørende dumping, skade og årsagssammenhæng, som er sammenfattet i forordningen om midlertidig told, var baseret på data for den undersøgte vare som helhed og ikke dens undergrupper (varetyper). Der er intet i nævnte forordning, der tyder på andet. Det skal bemærkes, at tabel 8 og betragtning 397 i forordningen om midlertidig told kun vurderede udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet og EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger og ikke indeholdt en analyse af det kinesiske importsalg. Kommissionens konklusioner i betragtning 397 i forordningen om midlertidig told vedrørende virkningen af den kinesiske pristendens i den betragtede periode på EU-erhvervsgrenens priser er ikke vildledende. Selv om importpriserne for TCPP og TEP ikke var de samme, fulgte prisen på de to varetyper den samme tendens i den betragtede periode, dvs. efter en stigning fra 2019 til UP faldt de markant, jf. betragtning 377 i forordningen om midlertidig told. Påstanden må derfor afvises.

(224)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at Kommissionen burde have taget hensyn til prisforskellen mellem TCPP og TEP som en vigtig og relevant faktor i varedækningen og konkurrenceanalysen, og at Kommissionen burde have foretaget en korrekt analyse af prisvirkningerne for priserne på TEP for at sikre korrekt prissammenlignelighed.

(225)

Kommissionen erkendte i betragtning 377 i forordningen om midlertidig told, at importprisen for TCPP var lavere end importprisen for TEP, men at prisen på begge varetyper fulgte samme tendens, dvs. at de viste en stigning i den betragtede periode. For at foretage en rimelig prissammenligning mellem den importerede vare og den vare, som EU-erhvervsgrenen solgte, foretog Kommissionen en beregning af underbud og målprisunderbud på grundlag af varekontrolnummeret (»PCN«), hvor der blev taget hensyn til disse prisforskelle.

(226)

Det forhold, at der er en prisforskel mellem de to varetyper, er aldrig blevet anfægtet. Som anført i betragtning 39 og 46 i forordningen om midlertidig told afbødes substituerbarheden mellem de to varetyper på grund af deres prisforskel i vid udstrækning af, at der er behov for mindre TEP for at gøre slutproduktet flammehæmmende end ved anvendelse af TCPP. I betragtning af at der er behov for ca. 1,8 kg TCPP til at erstatte 1 kg TEP, betyder en prisforskel på 60 %, at de to varetyper prissættes på samme måde over for slutbrugeren pr. kg af varen i efterfølgende produktionsled, og varerne blev anset for at være i direkte konkurrence med hinanden. Med disse koefficienter, som de interesserede parter ikke har bestridt, ville omkostningerne for TEP endda være lavere end omkostningerne for TCPP i slutproduktet.

(227)

Desuden anvendes varekontrolnumrene netop for at tage højde for sådanne prisforskelle mellem forskellige varetyper. Mens analysen af skade og årsagssammenhæng foretages på grundlag af aggregerede oplysninger om import, produktion og salg, berettiger beregningerne af dumping, underbud og målprisunderbud til en anerkendelse af en mulig prisvariation inden for den undersøgte vares undergruppe. Påstanden blev derfor afvist.

(228)

Da der ikke blev fremsat flere bemærkninger vedrørende priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 396-398 i forordningen om midlertidig told.

(229)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende arbejdskraftomkostningerne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 399 og 400 i forordningen om midlertidig told.

(230)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende lagerbeholdningerne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 401 og 402 i forordningen om midlertidig told.

(231)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CPCIF, at EU-erhvervsgrenen forblev rentabel i hele den betragtede periode indtil 2022, hvilket er tegn på en stærk erhvervsgren. EU-erhvervsgrenens tab i UP skyldtes ikke importen fra Kina, men skyldtes ekstraordinære markedsomstændigheder på grund af energi- og arbejdskraftomkostningerne. Purinova hævdede, at rentabilitetstabet snarere var en konsekvens af markedskræfternes naturlige virkning og økonomisk fejlagtige beslutninger fra klagernes side end på grund af importen fra Kina. Den hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen ikke tilpassede sig markedsvilkårene efter den ekstraordinære situation med ekstraordinært høje fortjenstniveauer i 2021 og dermed mistede sin konkurrenceevne. Quimidroga bemærkede også dette kraftige fald i produktionsmængden og anførte, at virksomheden ikke kunne forstå, hvorfor produktionsmængderne faldt, mens EU-erhvervsgrenen stadig var rentabel i 2022.

(232)

Klagerne hævdede, at rentabilitetsniveauet var positivt påvirket af langfristede kontrakter, der dækkede en betydelig del af deres salg, og som delvist beskyttede nogle af EU-producenterne mod dumpingimportens skadelige virkninger i nogen tid.

(233)

Kommissionen konstaterede, at EU-erhvervsgrenen faktisk nåede op på en usædvanlig høj fortjenstmargen i 2021. Denne margen blev imidlertid hurtigt udhulet i 2022 og UP, hvilket resulterede i et tab (-6 %). Dette faldt sammen med en stigning i importen fra Kina på 32 procentpoint fra 2021 til UP, som foregik til underbudspriser i 2022 og UP. På grund af denne øgede lavprisimport kunne EU-erhvervsgrenen ikke konkurrere og reducerede sin produktionsmængde med 72 procentpoint i perioden fra 2021 til UP, hvilket mere end halverede dens markedsandel. Dette viser, at der var en klar sammenhæng mellem den øgede mængde af dumpingimport fra Kina og faldet i EU-erhvervsgrenens salg og fortjeneste. CPCIF's og Purinovas påstand måtte derfor afvises.

(234)

Ifølge Shekoy Europe viste tabel 11 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenens investeringer var meget begrænsede til trods for det høje rentabilitetsniveau i 2021 og 2022. Dette viste, at EU-producenterne på trods af ubalancen mellem EU-efterspørgslen og -produktionen ikke har investeret i ny kapacitet eller nye processer.

(235)

Investeringsniveauet blev faktisk anset for at være begrænset i den betragtede periode og vedrørte hovedsagelig vedligeholdelse og ikke udvidelse af produktionen. Dette skyldtes tilstedeværelsen af dumpingimport fra Kina på markedet, som i væsentlig grad påvirkede udnyttelsen af EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, som faldt med 39 procentpoint i den betragtede periode til 30 % i UP. Med den kinesiske imports stigende markedsindtrængning var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til fuldt ud at udnytte sin eksisterende produktionskapacitet, endsige til at udvide sin kapacitet. Shekoy Europe's påstand måtte derfor afvises.

(236)

Quimidroga gentog sin påstand om, at oplysningerne om rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast kun omfatter salg af TCPP, og fremførte, at rentabilitetstallet i tabel 11 i forordningen om midlertidig told er beregnet forkert i forhold til tabel 8 i nævnte forordning.

(237)

Kommissionen bekræftede, at EU-erhvervsgrenen kun producerede TCPP, og konstaterede, at TCPP-industrien i Unionen var tabsgivende på -6 % i undersøgelsesperioden, jf. tabel 11 i forordningen om midlertidig told. Denne rentabilitet beregnes på grundlag af omkostningerne ved solgte varer og andre omkostninger, mens tabel 8 i forordningen om midlertidig told sammenligner de gennemsnitlige salgspriser med de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger. Rentabiliteten i tabel 11 kan derfor ikke udledes direkte af tabel 8. Quimidrogas påstand måtte derfor afvises.

(238)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Quimidroga sin påstand om, at de to tabeller ville være forenelige, hvis EU-erhvervsgrenens import af TEP blev udelukket.

(239)

Som anført i betragtning 237 ovenfor er beregningsmetoderne bag de to tabeller forskellige. Enhedsproduktionsomkostningerne beregnes anderledes end omkostningerne ved solgte varer og andre omkostninger. Det er grunden til, at Quimidrogas påstand er ukorrekt. Ingen af tabellerne omfattede import af den undersøgte vare. Al import af den undersøgte vare blev opført i tabel 3.

(240)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, blev konklusionerne i betragtning 403-409 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(241)

Quimidroga hævdede, at sammenligningen vedrørende skade blev foretaget på et inkonsekvent og asymmetrisk grundlag, da importen omfattede TEP og TCPP, mens EU-erhvervsgrenen kun producerede TCPP.

(242)

Ovenstående påstand er grundlæggende baseret på den forudsætning, at TEP ikke er en del af varedækningen. Da TEP er en del af den pågældende vare, blev skadesvurderingen baseret på både importen af TEP og TCPP. Begge varetyper konkurrerede med hinanden på EU-markedet, selv om EU-erhvervsgrenen kun producerede TCPP. I betragtning 377 i forordningen om midlertidig told præciseres det, at priserne på de to varetyper har været forskellige, men at de fulgte samme tendens i den betragtede periode. Prisforskellen mellem de to varetyper påvirkede ikke nogen af de andre vigtigste skadesindikatorer, og Kommissionen bekræftede derfor konklusionerne i betragtning 410-418.

(243)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt Quimidroga sin påstand og hævdede, at Kommissionen ikke foretog en korrekt vurdering af EU-erhvervsgrenens manglende produktion af TEP. Konstateringen af skade bør kun gælde for TCPP, da EU-erhvervsgrenen ikke fremlagde pålidelige, verificerbare og objektive data om, hvordan importen af TEP har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, navnlig da EU-erhvervsgrenen ophørte med at producere TEP for 20 år siden.

(244)

Quimidroga fremførte endvidere en modsigelse mellem betragtning 207 og 223, hvor på den ene side beregningerne af dumping, underbud og målprisunderbud blev foretaget pr. varetype, og på den anden side konklusionerne vedrørende dumping, skade og årsagssammenhæng var baseret på den undersøgte vare som helhed. Ifølge virksomheden kræver skadesvurderingen, selv om den foretages på et aggregeret grundlag, datainput for hver varetype, navnlig fordi der kun er to varetyper.

(245)

Da Kommissionen besluttede ikke at udelukke TEP fra varedækningen, var konstateringen af skade lige som dumpingafgørelsen baseret på varen som helhed. Kommissionen fandt, at de to varetyper var i direkte konkurrence med hinanden inden for de fleste anvendelser i efterfølgende produktionsled, og det blev derfor konstateret, at begge varetyper forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(246)

Som anført i betragtning 225-227 foretages beregningerne af dumping, underbud og målprisunderbud på grundlag af varekontrolnumre for at tage hensyn til en mulig prisvariation mellem varetyper inden for delgruppen af den undersøgte vare. På den anden side analyserer skadesvurderingen virkningen af al import af den undersøgte vare fra det pågældende land, hvor en prisdifferentiering mellem varetyper ikke er en afgørende faktor, når det konstateres, at de forskellige varetyper er i direkte konkurrence med hinanden. Påstanden blev derfor afvist.

(247)

I sine foreløbige konklusioner skelnede Kommissionen mellem og adskilte de potentielle virkninger af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Ud over dumpingimporten var disse faktorer: import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, EU-erhvervsgrenens investeringsomkostninger, forbruget og påståede virkninger af afbalanceringen af markedet, øgede råmateriale- og energiomkostninger i Unionen og inflationen i Unionen og den manglende udskiftelighed mellem TCPP og TEP. Virkningen af disse andre faktorer på EU-erhvervsgrenens skade blev imidlertid kun anset for at være begrænset, om nogen, og svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(248)

Quimidroga hævdede, at analysen af årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade er kritisk mangelfuld på grund af medtagelsen af TEP i analysen.

(249)

Efter forhåndsfremlæggelsen af oplysninger hævdede Prochema, at TEP ikke kunne have forvoldt skade, fordi klagerne selv køber TEP hos EU-importører eller direkte fra kinesiske eksporterende producenter, TEP ikke blev markedsført på EU-markedet til en pris, der var lavere end kostprisen, og prisen på TEP var altid betydeligt højere end prisen på TCPP, selv i forhold til klagernes TCPP-priser på det europæiske marked. TEP kunne derfor ikke have været genstand for dumping eller have forvoldt skade på EU-markedet.

(250)

Ovenstående påstande blev imidlertid ikke underbygget med dokumentation. De er desuden baseret på den forudsætning, at TEP ikke bør være en del af varedækningen.

(251)

Som anført i betragtning 57 er TEP en del af varedækningen, og det er derfor berettiget at medtage varen i vurderingen. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen kun købte begrænsede mængder af TEP, mindre end 5 % af EU-forbruget af APE, hvilket ikke kunne have forvoldt dem skade. Kommissionen bekræftede i betragtning 205, at prisen på TEP var højere end prisen på TCPP, men som det fremgår af betragtning 46 i forordningen om midlertidig told, er der behov for en lille mængde TEP for at erstatte TCPP, hvilket delvist ville kompensere for de højere produktionsomkostninger og udligne prisforskellen for TEP.

(252)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog CPCIF sin påstand om, at hvis EU-erhvervsgrenen led skade, skyldtes dette andre faktorer end importen fra Kina, herunder, men ikke begrænset til, tilbagevenden til »normale« markedsvilkår, øgede omkostninger til råmaterialer, højere energipriser, høj inflation og arbejdskraftomkostninger. Quimidroga hævdede desuden, at årsrapporten fra to af klagerne henviste til andre faktorer, der påvirkede virksomhedens resultater, såsom den økonomiske situation i Unionen, den geopolitiske situation i en række regioner, der grænser op til Europa, lav efterspørgsel, valutakursudsving og toldsuspension.

(253)

Kommissionen vurderede alle andre kendte faktorer, der kunne have forvoldt skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 7, og som anført i betragtning 247. De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, indeholdt ikke nye væsentlige elementer eller beviser, som kunne have rokket ved konklusionen i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bekræftede derfor konklusionerne i betragtning 419-448.

(254)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Quimidroga og CFCIP deres påstand. CFCIP hævdede, at den kinesiske import først begyndte at underbyde EU-erhvervsgrenens priser fra 2022 på grund af den ekstraordinære markedssituation, som EU-erhvervsgrenen befandt sig i, med høje energiomkostninger, en generel økonomisk afmatning og høj inflation som følge af den russiske aggression mod Ukraine, mens de kinesiske producenter ikke blev påvirket af disse faktorer.

(255)

I betragtning 424-448 i forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen andre faktorer, der kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, herunder de øgede omkostninger til råmaterialer og energi og inflationen i Unionen. Den fandt dog ikke, at nogen af disse faktorer svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. CFCIP fremlagde ingen yderligere beviser til støtte for sin påstand, og Kommissionen afviste denne påstand.

(256)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at toldsuspensionen for de KN-koder, hvorunder den pågældende vare importeres til Unionen, kan have forværret EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, fordi den tidligere gældende fælles told blev suspenderet, og den pågældende vare indføres toldfrit i Unionen.

(257)

Kommissionen analyserede denne påstand. Det blev konstateret, at toldsuspensionen kun kunne have haft en marginal indvirkning på EU-producenternes skade, da den fælles told på den pågældende vare var på 6,5 %. I lyset af et gennemsnitligt underbudsniveau på 34,6 % blev det konstateret, at toldsuspensionen ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den konstaterede væsentlige skade. Denne påstand måtte derfor afvises.

(258)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog CFCIP sin påstand om, at der mangler udskiftelighed mellem TCPP og TEP. Den gentog, at disse to varetyper ikke er identiske og ikke kan anvendes indbyrdes udskifteligt. Da EU-erhvervsgrenen kun producerer TCPP, kunne importen af TEP ikke have forvoldt skade.

(259)

Da CFCIP ikke underbyggede denne påstand yderligere og ikke fremlagde beviser, der kunne afkræfte konklusionerne i betragtning 445 i forordningen om midlertidig told, afviste Kommissionen påstanden og bekræftede sin konklusion i betragtning 445.

(260)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CFCIP denne påstand om, at EU-erhvervsgrenen ikke fremstiller TEP, og at TEP importeret fra Kina ikke konkurrerer direkte med TCPP, der sælges af EU-erhvervsgrenen på det samme marked. Desuden er TEP 60 % dyrere end TCPP og kan derfor ikke forvolde skade for EU-erhvervsgrenen, der kun producerer og sælger TCPP.

(261)

Som anført i betragtning 259 var Kommissionen ikke enig i denne påstand. Det blev konstateret, at de to varetyper var substituerbare og konkurrerede med hinanden inden for de vigtigste slutanvendelser, nemlig stive skummaterialer. Som forklaret i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told er der behov for en mindre mængde TEP for at erstatte TCPP for at opnå samme flammehæmmende karakter, hvilket delvist ville kompensere for prisen på TEP. Påstanden blev derfor afvist.

(262)

Konklusionerne i betragtning 419-448 i forordningen om midlertidig told bekræftedes.

(263)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Quimidroga, at skadesmargenen var blevet beregnet forkert og var sat alt for højt. For at underbygge sin påstand fremlagde Quimidroga en alternativ beregning af skadesmargenen. Den beregning, som Quimidroga fremlagde, var imidlertid baseret på en ukorrekt cif-pris. Ved beregningen af skadesmargenen, som Kommissionen havde udarbejdet, blev der derimod anvendt korrekte data. Beregningen og den metode, der blev anvendt til denne beregning, blev fremlagt for alle interesserede parter, herunder Quimidroga, og blev ikke anfægtet af nogen af de eksporterende producenter. Påstanden blev derfor afvist.

(264)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede den eksporterende producent Anhui RunYue, at forordningen om midlertidig told ikke indeholdt dokumentation for, at nogen af EU-producenterne havde forpligtet sig til at investere i en reduktion af CO2-emissioner, og at den justering, der blev foretaget i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, derfor var spekulativ og bør kontrolleres i fremtiden. Hvis sådanne investeringer ikke finder sted, bør Kommissionen nedsætte antidumpingtolden tilsvarende.

(265)

Anhui RunYue hævdede endvidere, at de kinesiske producenter, siden Kina lancerede sin egen ordning for handel med kulstofemissioner i 2017, også har fremtidige omkostninger i forbindelse med kulstofemissioner, som afspejles i deres eksportpris. For at sikre en rimelig sammenligning bør de fremtidige emissionsomkostninger også lægges til den kinesiske eksportpris.

(266)

Kommissionen anså ikke justeringen for fremtidige miljøomkostninger for at være spekulativ. Den ene klager, der krævede denne justering, har fremlagt omfattende beviser, der viste de aktuelle omkostninger til certifikater under emissionshandelsordningen. På grundlag af offentligt tilgængelige data blev der foretaget en beregning af omkostningerne ved disse certifikater for de næste fem år.

(267)

Anhui RunYue fremlagde ingen oplysninger om sine omkostninger i forbindelse med CO2-emissioner. Kommissionen kunne derfor ikke vurdere, hvorvidt denne virksomhed faktisk afholdt sådanne omkostninger, og påstanden måtte afvises.

(268)

Klagerne gentog, at de var uenige i Kommissionens fastsættelse af målfortjenesten, som blev fastsat til 6 % i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(269)

Kommissionen fandt, at selv om klagerne foreslog en række metoder til fastsættelse af målfortjenesten, jf. betragtning 455-463 i forordningen om midlertidig told, på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, ville ingen af disse metoder føre til et rentabilitetsniveau, der kunne forventes uden dumpingimport. EU-markedet blev påvirket af den kinesiske dumpingimport allerede før begyndelsen af den betragtede periode og har ikke været i stand til at nå det minimumsniveau på 6 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 2c. De hævdede desuden, at en af klagerne var delvist beskyttet mod dumpingimport fra Kina i de seneste 10 år på grund af en langfristet kontrakt, som klageren havde indgået med en stor bruger.

(270)

Kommissionen fandt imidlertid, at kun fortjenesten hos én af de tre klagere, som var delvist beskyttet mod de kinesiske eksporterende producenters fordrejende handelspraksis, ikke kunne anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenens forventede fortjeneste under normale konkurrencevilkår. Basisfortjenesten blev derfor fastsat til 6 %.

(271)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Kingspan, at TCPP solgt af klagerne sammenlignes med TCPP og TEP importeret fra Kina, hvilket gør analysen af skade og årsagssammenhæng ugyldig. I beregningen af skadesmargenen, som sammenligner importprisen pr. type, dvs. TCPP eller TEP, med målprisen for klagernes salg pr. type, dvs. TCPP, ses der reelt bort fra al import af TEP ved beregningen af skadesmargenen. Kingspan hævdede, at TEP-markedet er adskilt fra TCPP-markedet med betydeligt forskellige priser, og at toldniveauet for TEP derfor er baseret på omstændigheder, der ikke er forbundet med TEP-markedet.

(272)

For det første er den indførte told baseret på dumpingmargenen, som sammenlignede det kinesiske eksportsalg til Unionen af begge varetyper med en beregnet normal værdi for begge varetyper.

(273)

For det andet foretages beregningen af skadesmargenen i henhold til normal praksis pr. varekontrolnummer, dvs. at de forskellige varetyper, der produceres af både de eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen, sammenlignes. Da EU-erhvervsgrenen ikke producerede TEP, sammenlignede beregningen af skadesmargenen faktisk de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg af TCPP med EU-erhvervsgrenens salg af TCPP. I modsætning til Kingspans påstand sammenlignede Kommissionen derfor ikke importen af TEP med TCPP. Denne sammenligning resulterede i en meget betydelig matchning af ca. 85 % af den kinesiske eksport af den pågældende vare med de tilsvarende varer på EU-siden. Hvis Kingspans argument er, at analysen skulle opdeles i segmenter, fandt Kommissionen ingen beviser i sagsakterne for en sådan segmentering af markedet mellem TEP og TCPP, der kunne berettige en særskilt analyse af de to varetyper. Som forklaret i betragtning 445 i den midlertidige forordning har TEP og TCPP de samme væsentlige fysiske og kemiske egenskaber og er indbyrdes udskiftelige til brug ved stive skummaterialer, som tegner sig for størstedelen af det samlede EU-forbrug. Påstanden blev derfor afvist.

(274)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 4, og dermed lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning, afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(275)

På grundlag af data fra Surveillance-databasen (19) var importmængderne fra Kina i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 78 % lavere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(276)

For at afspejle den yderligere skade, som var forårsaget af stigningen i importen, besluttede Kommissionen af justere skadestærsklen baseret på stigningen i importmængden, der i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 4, betragtes som den relevante vægtningsfaktor. Den beregnede derfor en multiplikationsfaktor, der blev fastlagt ved at dividere summen af importmængden i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode og de 52 uger i UP med importmængden i UP ekstrapoleret til 56 uger. Resultatet af denne beregning, nemlig 1,056, afspejler den yderligere skade, der er forårsaget af den yderligere stigning i importen i forhåndsfremlæggelsesperioden på fire uger. De foreløbige skadesmargener blev således multipliceret med denne faktor.

(277)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 449-470 i forordningen om midlertidig told.

(278)

Som beskrevet i betragtning 274-276 reviderede Kommissionen skadesmargenerne. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

(279)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(280)

CPCIF hævdede, at der ikke er tegn på, at indførelsen af antidumpingtold vil have en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(281)

CPCIF's påstand blev ikke underbygget og afvises derfor.

(282)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CPCIF sin bemærkning og fremhævede, at EU-erhvervsgrenens produktion ikke er tilstrækkelig til at dække hele EU-efterspørgslen efter den pågældende vare, og at det ville være i Unionens interesse at opretholde importen fra kinesiske producenter.

(283)

Som anført i betragtning 499 i forordningen om midlertidig told er importen fra Kina fortsat nødvendig. Formålet med antidumpingforanstaltninger er ikke at forbyde import, men at genskabe rimelige handels- og konkurrencevilkår. For at garantere forsyningssikkerheden skal produktionen i Unionen fortsat være til stede. Påstanden blev derfor afvist.

(284)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte klagerne, at antidumpingforanstaltningerne igen skaber balance i markedsvilkårene og forhindrer markedsaktørerne i at drage fordel af urimelig handelspraksis på bekostning af EU-erhvervsgrenen, og at forsyningssikkerheden for brugerne dermed sikres.

(285)

Efter forhåndsfremlæggelsen af oplysninger hævdede Impag AG, at den manglende forsyningssikkerhed og EU-erhvervsgrenens generelt manglende evne til at imødekomme den indenlandske efterspørgsel i Unionen vil tvinge brugerne til at importere til højere priser, hvis der indføres antidumpingtold. Quimidroga gentog dette efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og tilføjede, at EU-erhvervsgrenen ikke leverede TEP, og at der ikke var tegn på, at den ville genoptage TEP-produktionen. Antidumpingforanstaltninger ville således også påvirke brugere af TEP i efterfølgende produktionsled i de øvrige anvendelser. Purinova, CPCIF og Systemhouse tilføjede, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet stagnerede og ikke kan imødekomme den nuværende og stigende fremtidige efterspørgsel. Derudover er der ingen produktion af TEP uden for Kina, og, som nævnt ovenfor, er der ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen ville begynde at producere TEP. Tolden vil derfor kun kunne mærkes på markedet i det efterfølgende produktionsled.

(286)

Klagerne hævdede, at de på grund af presset fra den kinesiske dumpingimport reducerede deres kapacitetsudnyttelsesgrad til et minimum, selv om deres installerede kapacitet ikke er blevet reduceret. Dette betyder, at klagerne uden dumpingimport fra Kina ville være i stand til hurtigt at øge deres produktionsmængder igen. På den anden side anerkendte de, at EU-erhvervsgrenens produktion ikke er tilstrækkelig til at imødekomme hele EU-efterspørgslen efter APE.

(287)

Det er klart, at importen fra Kina i hvert fald i den nærmeste fremtid fortsat er en nødvendig kilde for brugerne af den undersøgte vare. Som forklaret i betragtning 499 i forordningen om midlertidig told er der risiko for, at presset fra dumpingimporten fra Kina vil tvinge EU-erhvervsgrenen til yderligere at reducere eller helt at standse produktionen i Unionen, hvilket ville resultere i endnu mindre forsyningssikkerhed. Desuden er formålet med antidumpingtolden ikke at standse importen af APE fra Kina, men at fjerne handelsfordrejende virkninger af en illoyal handelspraksis, dvs. skadevoldende dumping, og derved genoprette rimelige handels- og konkurrencevilkår. En præcis dumping- og underbudsberegning tilpassede foranstaltningerne for netop at nå dette mål. Quimidrogas, Purinovas, CPCIF's og Systemhouse's påstande blev derfor afvist.

(288)

Quimidroga gentog sine påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og fremførte, at betingelserne for at konkludere, at de endelige foranstaltninger ikke var i strid med Unionens interesser, ikke var opfyldt, fordi Kommissionen ikke behandlede spørgsmålet om, hvordan EU-erhvervsgrenen vil dække efterspørgslen efter TEP, da den havde ikke genoptaget TEP-produktionen i løbet af 20 år, og intet viste, at den vil genoptage produktionen.

(289)

Som anført i betragtning 287 erkendte Kommissionen, at import fra Kina fortsat er nødvendig. At EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til direkte at imødekomme det fulde EU-forbrug, ændrer imidlertid ikke Kommissionens konklusioner som anført ovenfor. Påstanden blev derfor afvist.

(290)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Purinova, at Kommissionens foreløbige konklusioner udelukkende fokuserede på EU-erhvervsgrenens interesser uden at vurdere andre markedsdeltageres interesser, mens antidumpingforanstaltninger ville have en uforholdsmæssig stor betydning for brugerne og forbrugerne. CPCIF hævdede også, at alle importører og brugere, der gav sig til kende, enstemmigt modsatte sig indførelsen af antidumpingforanstaltninger, fordi de ville være til skade for markedet i efterfølgende produktionsled, og de fleste brugere ikke ville være i stand til at absorbere omkostningerne ved foranstaltningerne.

(291)

Purinova anførte med henvisning til betragtning 409 i forordningen om midlertidig told, at selv om den undersøgte vare kun udgjorde en lav andel af klagernes fortjeneste, udgjorde indtægterne fra varer fremstillet ved hjælp af APE en betydelig del af forhandlernes og brugernes samlede indkomst. Brugeren Systemhouse bemærkede, at vurderingen af brugernes interesser udelukkende var baseret på de samarbejdsvillige brugeres bemærkninger.

(292)

Purinova hævdede, at de samlede omkostninger til APE i de endelige omkostninger til slutproduktet afhænger af de særlige forhold og produktionsteknikker, der anvendes for det pågældende slutprodukt, men i gennemsnit overstiger den procentsats, der er anført i betragtning 489 i forordningen om midlertidig told. Systemhouse anførte, at dets omkostningsstigning for slutprodukter ville beløbe sig til 5 % - 10 %. Ifølge Systemhouse, støttet af Rytm-L Sp. z o.o., er der som følge af de midlertidige foranstaltninger allerede konstateret en stigning i produktionsomkostningerne for stive skummaterialer, og for at opretholde den nuværende fortjenstmargen for slutprodukterne skal omkostningerne væltes over på de endelige brugere af slutprodukterne. Systemhouse anførte, at forordningen om midlertidig told ikke vurderede stigningen i omkostningerne til mellemprodukter i efterfølgende produktionsled.

(293)

Som svar på denne påstand hævdede klagerne, at alle brugere anførte, at omkostningsstigningen ved slutproduktet afhænger af den pågældende vares særlige karakter, og at ikke-verificerede data fra brugerne derfor ikke bør tages i betragtning i forbindelse med Kommissionens konklusioner.

(294)

I forbindelse med sin vurdering af antidumpingforanstaltningernes indvirkning på de forskellige parter baserede Kommissionen sig på indlæggene fra de parter, der fremlagde virksomhedsspecifikke oplysninger, for at vurdere denne indvirkning mest nøjagtigt. Kommissionen bemærkede, at alle importører og brugere modsatte sig indførelsen af antidumpingtold. For at foretage en rimelig vurdering analyserede Kommissionen indlæg fra alle parter. De samarbejdsvillige brugeres bemærkninger viste ikke, at antidumpingtoldens indvirkning på importører og brugere ville være betydelig. Dette blev yderligere bekræftet af kontrolbesøgene hos en stor importør og en stor bruger. Påstanden blev derfor afvist.

(295)

Purinova og Impag AG fremførte, at antidumpingforanstaltninger ville forringe PUR-systemernes konkurrenceevne i forhold til andre varmeisoleringssystemer trods fordelene ved varmeisolerende egenskaber. Ifølge CPCIF, Purinova og Shekoy Europe underbyggede Kommissionen ikke sin konklusion om, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville gøre det muligt for Unionen at opfylde sine mål om isolering og reduktion af CO2-emissioner, og hævdede, at antidumpingforanstaltninger kun ville forsinke Unionens bestræbelser på at dekarbonisere Unionens bygningsmasse, da brugerne sandsynligvis ville anvende mindre APE eller anvende andre mindre CO2-effektive produkter til byggeprojekter i Unionen.

(296)

I betragtning 503 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på Unionens mål om isolering og reduktion af CO2-emissioner. Dette skyldes de relativt begrænsede omkostninger, som APE udgør i produktionen af isoleringsmaterialer. Parterne fremlagde ingen beviser for, at denne konklusion var forkert, og påstanden blev derfor afvist.

(297)

Shekoy Europe og Quimidroga hævdede endvidere, at målene for suspensionen af den fælles told på TCPP og TEP ville blive undergravet af indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(298)

Formålet med at indføre antidumpingtold er at genskabe rimelige handels- og konkurrencevilkår. Eksistensen af en toldsuspension for en del af den pågældende vare kan ikke betragtes som en grund til ikke at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist.

(299)

Ifølge Systemhouse tog Kommissionen ikke hensyn til det forhold, at producenter i tredjelande kunne fremstille de samme slutprodukter som EU-brugerne til omkostninger uden antidumpingtolden. Derfor undergraves brugerindustriens interesser, navnlig interesserne blandt EU-producenterne af polyol-varer i efterfølgende produktionsled, af antidumpingforanstaltningerne.

(300)

Kommissionen konstaterede, at meningen med antidumpingforanstaltningerne er at genskabe rimelige handels- og konkurrencevilkår. Risikoen for, at varer i efterfølgende produktionsled, der indeholder den undersøgte vare, kan erstattes af andre varer i efterfølgende produktionsled, kan ikke være en grund til ikke at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet i det foregående produktionsled for APE ved at afhjælpe situationen med skadevoldende dumping, navnlig når antidumpingtoldens negative virkninger for brugerne anses for at være relativt begrænsede.

(301)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Kingspan, at foranstaltningerne over for TEP er i strid med Unionens interesser, fordi indførelsen af told på TEP ville have en negativ indvirkning på mange brugere, navnlig i de anvendelser, hvor substitution mellem TCPP og TEP ikke er mulig, mens foranstaltningerne ikke ville beskytte nogen EU-producenter, og det ville uretmæssigt hindre skumindustriens overgang til halogenfrie produkter, som i modsætning til TCPP ikke er forbundet med mulige sundhedsrisici. Ifølge Kingspan tager konklusionen i betragtning 294 ikke hensyn til den tid og de omkostninger, der er forbundet med reformulering, fornyet certificering og capex-investeringer, som vil blive afholdt af brugere, der kan søge at finde metoder til at reducere anvendelsen af og de tilsvarende omkostninger til flammehæmmere.

(302)

I betragtning 502 i forordningen om midlertidig told erkendte Kommissionen, at foranstaltningerne sandsynligvis vil øge brugernes produktionsomkostninger, men at den forbedrede forsyningssikkerhed i Unionen på mellemlang/lang sigt sandsynligvis også vil være til gavn for brugerne. Ingen brugere af TEP i anvendelser, hvor substitution med TCPP ikke var mulig, gav sig til kende i undersøgelsen, og der kunne derfor ikke foretages en vurdering af eventuelle negative virkninger for disse brugere. Omkostningerne forbundet med den pågældende vare for de samarbejdsvillige brugere fandtes imidlertid at være relativt begrænsede på grund af den begrænsede mængde af den pågældende vare i slutprodukterne.

(303)

Ved at indføre en told på TCPP og TEP ville Kommissionen ikke hindre en eventuel overgang fra TCPP til halogenfrie produkter såsom TEP. Da undersøgelsen viste, at der forekom skadevoldende dumping af både TCPP og TEP, bør der genoprettes rimelige handels- og konkurrencevilkår. Desuden blev det konstateret, at eventuelle risici for folkesundheden i forbindelse med TCPP ikke kan afgøre sagen. Ifølge Det Europæiske Kemikalieagentur er der endnu ikke foreslået en klassificering for carcinogenicitet. Påstanden blev derfor afvist.

(304)

Konklusionerne i betragtning 504 i forordningen om midlertidig told bekræftedes derfor.

(305)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(306)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(307)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(308)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (20). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(309)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(310)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(311)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved den undersøgelse kan det overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(312)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(313)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt.

(314)

Den nye eksporterende producent skal påvise, at:

(315)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(316)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU), Euratom) 2018/1046 (21) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(317)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —