|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2207 |
30.8.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/2207
af 29. august 2024
om visse hasteforanstaltninger vedrørende fåre- og gedekopper i Grækenland
(Meddelt under nummer C(2024) 6222)
(Kun den græske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fåre- og gedekopper er en infektiøs virussygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
|
(2) |
I tilfælde af et udbrud af fåre- og gedekopper hos får eller geder er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder med får eller geder. |
|
(3) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig indeholder artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder fåre- og gedekopper, og om anvendelse af visse foranstaltninger deri. Desuden fastsættes det i artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, at restriktionszonen skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne. |
|
(4) |
Grækenland har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til fåre- og gedekopper i landet efter syv udbrud af sygdommen hos får og geder i den regionale enhed Evros, der blev bekræftet den 20. og 23. august 2024, og i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 har medlemsstaten oprettet en restriktionszone, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de generelle sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i delegeret forordning (EU) 2020/687 anvendes. |
|
(5) |
For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat at afgrænse restriktionszonen for fåre- og gedekopper, som omfatter beskyttelses- og overvågningszoner samt en supplerende restriktionszone, i Grækenland. |
|
(6) |
Zonernes størrelse og varigheden af de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelses- og overvågningszonerne og de supplerende restriktionszoner, bør baseres på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder den epidemiologiske situation med hensyn til fåre- og gedekopper i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til fåre- og gedekopper i den berørte medlemsstat samt risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen. Foranstaltningernes varighed bør også tage hensyn til de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr. I den nuværende situation er der stor risiko for yderligere spredning af sygdommen, navnlig fordi der ifølge oplysningerne fra den kompetente myndighed forekom fire udbrud af fåre- og gedekopper samtidig inden for en radius på mindre end 80 km, hvilket tyder på, at sygdommen havde været til stede i området i et stykke tid, inden den blev diagnosticeret. |
|
(7) |
På grund af situationens alvor og hastende karakter og for straks at begrænse spredningen af sygdommen efter dette nye udbrud i den pågældende medlemsstat er det nødvendigt at sikre, at der ikke foretages flytninger af dyr fra beskyttelses- og overvågningszonerne og den supplerende restriktionszone til bestemmelsessteder uden for den supplerende restriktionszone, og at udelukke undtagelser fra forbuddet mod flytning af dyr som fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687 i en vis periode for at forhindre spredning af sygdommen over lange afstande. |
|
(8) |
Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af fåre- og gedekopper tilsiger en hurtig indsats, og da der er behov for at forhindre sygdommen i at blive spredt fra den angrebne virksomhed i Grækenland til andre dele af den nævnte medlemsstat eller andre medlemsstater, bør de foranstaltninger, der fastsættes ved denne gennemførelsesafgørelse, finde anvendelse hurtigst muligt. |
|
(9) |
De områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner i Grækenland, bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes. |
|
(10) |
I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til fåre- og gedekopper bør denne afgørelse desuden finde anvendelse indtil den 31. december 2024. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne afgørelse fastsættes på EU-plan:
|
a) |
de restriktionszoner, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner samt en supplerende restriktionszone, der skal oprettes af Grækenland i henhold til artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687 som følge af udbrud af fåre- og gedekopper i landet |
|
b) |
varigheden af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i beskyttelseszonerne, i, i overvågningszonerne og i den supplerende restriktionszone i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687. |
Artikel 2
Oprettelse af restriktionszoner
Grækenland sikrer:
|
a) |
at denne medlemsstats kompetente myndighed straks opretter en restriktionszone, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner samt en supplerende restriktionszone, i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel |
|
b) |
at de beskyttelses- og overvågningszoner og den supplerende restriktionszone, der er omhandlet i litra a), som minimum omfatter de områder, der er angivet i bilaget til denne afgørelse |
|
c) |
at de foranstaltninger, der kræves anvendt i beskyttelses- og overvågningszonerne og den supplerende restriktionszone, anvendes som minimum indtil de datoer, der er anført i bilaget til denne afgørelse. |
Artikel 3
Foranstaltninger i restriktionszoner
Flytning af får og geder fra beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner til et bestemmelsessted uden for den supplerende restriktionszone, jf. punkt B i bilaget til denne afgørelse, er forbudt indtil de datoer, der er opført for hver zone i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 4
Anvendelse
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2024.
Artikel 5
Adressat
Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. august 2024.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).
BILAG
A. Beskyttelses- og overvågningszoner omkring de bekræftede udbrud
|
Den regionale enhed og udbruddenes ADIS-referencenummer |
Områder afgrænset som beskyttelses- overvågningszoner, del af restriktionszonen i Grækenland, jf. artikel 2 |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
Den regionale enhed Evros GR-CAPRIPOX-2024-00005 GR-CAPRIPOX-2024-00006 GR-CAPRIPOX-2024-00007 GR-CAPRIPOX-2024-00008 GR-CAPRIPOX-2024-00009 GR-CAPRIPOX-2024-000010 GR-CAPRIPOX-2024-000011 |
Beskyttelseszone: Those parts of the regional unit of Evros, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 41.49961111, Long. 26.54605556 (2024/5), Lat. 40.96145278, Long. 26.3345 (2024/6), Lat. 40.94543, Long. 26.275696 (2024/7), Lat. 40.876278, Long. 26.202551 (2024/8), Lat. 40.952487, Long. 26.280721 (2024/9) Lat. 40.920725, Long. 26.205981 (2024/10) Lat. 41.024363, Long. 26.302547 (2024/11) |
16.9.2024 |
|
Overvågningszone: Those parts of the regional unit of Evros, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 41.49961111, Long. 26.54605556 (2024/5), Lat. 40.96145278, Long. 26.3345 (2024/6), Lat. 40.94543, Long. 26.275696 (2024/7), Lat. 40.876278, Long. 26.202551 (2024/8), Lat. 40.952487, Long. 26.280721 (2024/9) Lat. 40.920725, Long. 26.205981 (2024/10) Lat. 41.024363, Long. 26.302547 (2024/11) excluding the areas contained in the protection zone |
25.9.2024 |
|
|
Overvågningszone: Those parts of the regional unit of Evros, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 41.49961111, Long. 26.54605556 (2024/5), Lat. 40.96145278, Long. 26.3345 (2024/6), Lat. 40.94543, Long. 26.275696 (2024/7), Lat. 40.876278, Long. 26.202551 (2024/8), Lat. 40.952487, Long. 26.280721 (2024/9) Lat. 40.920725, Long. 26.205981 (2024/10) Lat. 41.024363, Long. 26.302547 (2024/11) |
17.9.2024-25.9.2024 |
B. Supplerende restriktionszone
|
Regional enhed |
Områder, der indgår i den supplerende restriktionszone oprettet i Grækenland, jf. artikel 2 |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
Den regionale enhed Evros |
The regional unit of Evros excluding the areas included in any protection or surveillance zone. |
25.9.2024 |
|
The regional unit of Evros |
26.9.2024-25.10.2024 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2207/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)