European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/2192

7.9.2024

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2024/2192

af 27. august 2024

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2023/2112 (EUTM RCA/1/2024)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/610 af 19. april 2016 om Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2016/610 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA), herunder afgørelserne om udnævnelse af øverstbefalende for EU-missionsstyrken.

(2)

Den 3. oktober 2023 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2023/2112 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Cornel TONEA-BĂLAN til øverstbefalende for EU-missionsstyrken for EUTM RCA.

(3)

Den 17. juli 2024 foreslog de rumænske militære myndigheder at udnævne brigadegeneral Nicolae-Gabriel OROS til efterfølger for brigadegeneral Cornel TONEA-BĂLAN som øverstbefalende for EU-missionsstyrken for EUTM RCA.

(4)

Den 2. august 2024 støttede den øverstbefalende for EU-missionen de rumænske militære myndigheders forslag.

(5)

Den 9. august 2024 henstillede EU's Militærkomité, at brigadegeneral Nicolae-Gabriel OROS udnævnes til øverstbefalende for EU-missionsstyrken for EUTM RCA fra den 27. september 2024.

(6)

Der bør træffes afgørelse om udnævnelse af brigadegeneral Nicolae-Gabriel OROS til øverstbefalende for EU-missionsstyrken for EUTM RCA fra den 27. september 2024 og afgørelse (FUSP) 2023/2112 bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brigadegeneral Nicolae-Gabriel OROS udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionsstyrken for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) fra den 27. september 2024.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2023/2112 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 27. september 2024. Den finder anvendelse med forbehold af Rådets vedtagelse af en afgørelse om forlængelse af mandatet for EUAM RCA ud over den 19. september 2024.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. august 2024.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

D. PRONK

Formand


(1)   EUT L 104 af 20.4.2016, s. 21.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2023/2112 af 3. oktober 2023 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2022/1919 (EUTM RCA/1/2023) (EUT L, 2023/2112, 5.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2112/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2192/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)