Betegnelse for skridt: Vedtagelse af den strategiske plan for digitalisering af det statslige toldvæsen

Relateret reform/investering: Reform 1. Forbedret forvaltning af indtægter

Finansieret af: lån

Baggrund

Kravet til skridt 2.2, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

Skridt 2.2 er det første skridt i reform 1 af kapitel 2 (Offentlig økonomisk forvaltning). Senest i fjerde kvartal af 2024 omfatter reform 1 endnu et skridt (2.1), der har til formål at vedtage den strategiske plan for digitalisering af den statslige skattetjeneste.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 2.2.

Strategien blev vedtaget af finansministeriet den 9. februar 2024 ved bekendtgørelse nr. 63. Strategien omfatter den langsigtede plan for digital udvikling, digital omstilling og digitalisering af Ukraines statslige toldvæsen på grundlag af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen og den flerårige strategiske plan for elektronisk told (MASP-C), Den Europæiske Unions vigtigste initiativ til digitalisering af EU's toldsystem. I strategiens afsnit 1 skitseres det overordnede mål om digitalisering og tilpasning til EU's normer. I afsnit 2 skitseres de specifikke målbenchmarks, der skal opfyldes for at nå dette mål, og i afsnit 3 skitseres de principper, der vil være retningsgivende for gennemførelsen af de relevante foranstaltninger. Afsnit 4 skitserer rækkefølgen af de skridt, der skal tages for at nå disse mål, og definerer grupperne af projekter i henhold til graden af inddragelse af EU-institutionerne og medlemsstaterne. I afsnit 5 skitseres tilgangen til omstrukturering af den relevante IT-infrastruktur, herunder dens tilpasning til EU's tilgange. Endelig skitserer afsnit 6 de processer, som det statslige toldvæsen og finansministeriet skal anvende til at styre forandrings- og reformprocessen.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Godkendelse af budgeterklæringen for perioden 2025-2027

Relateret reform/investering: Reform 2. Forbedret forvaltning af de offentlige finanser

Finansieret af: lån

Baggrund

Kravet til skridt 2.3, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

»Budgeterklæringen for perioden 2025-2027 godkendes og forelægges Parlamentet. Erklæringen fokuserer på følgende hovedområder: i) centrale makroøkonomiske fremskrivninger af landets økonomiske og sociale udvikling, ii) centrale budgetindikatorer (indtægter, udgifter, budgetunderskud, offentlig gæld), iii) prioriteter for den offentlige politik efter område og udgiftslofter for hver central udgiftsenhed, iv) sammenhængen mellem statsbudgettet og de lokale budgetter, herunder den nødvendige vejledning til udarbejdelse af prognoser på mellemlang sigt for de lokale budgetter, v) vurdering af finanspolitiske risici.«

Skridt 2.3 er det første skridt i reform 2 i kapitel 2 (forvaltning af offentlige finanser). I fjerde kvartal 2026 indeholder reform 2 yderligere to skridt: skridt 2.4, der havde til formål at indføre en udgiftsrevision af statsbudgettet, trin 2.5 vedrørende en ændring af budgetkodeksen med henblik på at fastlægge en procedure for styring af de finanspolitiske risici i forbindelse med lokale budgetter.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 2.3.

Budgeterklæringen for perioden 2025-2027 blev godkendt den 28. juni 2024 og forelagt Parlamentet samme dag. Den indeholder skøn over de vigtigste makroøkonomiske fremskrivninger af landets økonomiske og sociale udvikling og indikatorer såsom økonomisk vækstrate, inflationsindekser, arbejdsløshed og valutakurser i perioden 2025-2027.

Budgeterklæringen indeholder også skøn over centrale budgetindikatorer vedrørende indtægter (såsom skatteindtægter eller udbytte fra statsejede virksomheder), udgifter (opdelt og kategoriseret efter politikområder), budgetunderskud og offentlig gæld. Den præciserer ligeledes prioriteterne for den offentlige politik efter område og udgiftslofter for hver central udgiftsenhed. De vigtigste prioriteter for den offentlige politik vedrører områder som social beskyttelse, uddannelse, sundhedspleje, erhvervsklima/støtte til små og mellemstore virksomheder, landbrug og energi.

Dokumentet identificerer og beskriver også forholdet mellem staten og det lokale budget. Bl.a. forventes statens budgetpolitik for lokale budgetter at videreudvikle budgetplanlægningen på mellemlang sigt og styrke den finansielle kapacitet på lokalt plan. Ved at prognosticere de lokale budgetters indtægter i perioden 2025-2027 giver statsbudgettet vejledning til de lokale budgetter med henblik på udarbejdelse af prognoser på mellemlang sigt.

Endelig indeholder budgeterklæringen 2025-2027 en vurdering af de finanspolitiske risici og deres indvirkning på indikatorerne for statsbudgettet i den treårige rapporteringsperiode. De finanspolitiske risici omfatter krigsrelaterede usikkerheder, konsekvenserne af ødelæggelsen af energiinfrastrukturen, hindringer for handel og transport af gods og stabiliteten af den internationale finansielle bistand.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Vedtagelse af handlingsplanen for gennemførelse af køreplanen for reform af forvaltningen af offentlige investeringer

Relateret reform/investering: Reform 4. Forbedret forvaltning af offentlige investeringer

Finansieret af: lån

Baggrund

Kravet til skridt 2.7, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

»Vedtagelse af handlingsplanen for gennemførelse af køreplanen for reform af forvaltningen af offentlige investeringer. Handlingsplanen fokuserer på følgende hovedområder og omfatter rækkefølgen og tidsrammen:

Skridt 2.7 er det første skridt i gennemførelsen af reform 4 i kapitel 2 (Offentlig økonomisk forvaltning). Reform 4 omfatter et yderligere skridt 2.8, der skal gennemføres i tredje kvartal af 2025, og som har til formål at udvikle og gennemføre det digitale forvaltningsværktøj til genopbygning af Ukraine.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 2.7.

Handlingsplanen for gennemførelse af køreplanen for reform af forvaltningen af offentlige investeringer blev vedtaget af regeringen den 18. juni. Den skitserer de foranstaltninger, der skal træffes, og de enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af »køreplanen for reform af forvaltningen af offentlige investeringer«.

Handlingsplanen indfører strategisk planlægning af offentlige investeringer i tæt forbindelse med budgetplanlægningen. I denne henseende fastlægger mål 1 rækkefølgen og tidsrammen for reformer af budgetplanlægningsprocessen, herunder gennem retlige ændringer af budgetloven, som vil blive foretaget for at sikre overensstemmelse med den strategiske planlægning for offentlige investeringer. Disse omfatter ændringer i forbindelse med ajourføring af definitionen af offentlige investeringsprojekter og dermed forbundne udgifter, fastsættelse af størrelsen af de finansielle ressourcer, der er til rådighed for offentlige investeringer, indførelse af planlægning af investeringsudgifter på mellemlang sigt og sikring af, at kun projekter, der udvælges gennem det etablerede strategiske planlægningssystem, finansieres over budgettet. Mål 2 fastlægger rækkefølgen og tidsrammen for indførelsen af strategisk planlægning af offentlige investeringer. Dette omfatter oprettelsen af det strategiske investeringsråd, udvikling af et nationalt system for strategisk planlægning, der omfatter de vigtigste planlægningsprocesser og -dokumenter, udvikling af nationale, sektorspecifikke og regionale strategier og tilhørende metoder og processer og udarbejdelse af en plan for prioriterede offentlige investeringer på mellemlang sigt. Mål 2 præciserer endvidere, at det nationale system for strategisk planlægning vil omfatte overholdelse af de makroøkonomiske rammer som et centralt element. Mål 4 fastlægger rækkefølgen og tidsrammen for forbedring af budgetplanlægningsprocessen på mellemlang sigt for offentlige investeringer. Dette omfatter forvaltning og kontrol af flerårige budgetforpligtelser i løbet af investeringernes livscyklus, udvælgelse af offentlige investeringer til finansiering samt vurdering og forvaltning af finanspolitiske risici og eventualforpligtelser.

Handlingsplanen definerer rollerne for alle deltagere i alle faser af investeringsprojektcyklussen. I denne henseende fastsættes det i mål 1, at ændringerne af lovene om budgetloven og forvaltningen af offentlige investeringer skal definere de funktioner, der varetages af deltagerne i processen med forvaltning af offentlige investeringer. Mål 3 fastlægger endvidere rækkefølgen og tidsrammen for oprettelsen af de nye procedurer og metoder for hvert trin i investeringsprojektcyklussen, der omfatter forberedelse, screening, prioritering, vurdering, udvælgelse, risikoidentifikation, gennemførelse, overvågning og evaluering af resultater. Hvert output skal klart identificere fordelingen af funktioner blandt deltagerne i processen.

Handlingsplanen indfører ensartede principper for udvælgelse, evaluering og overvågning af investeringsprojekter, uanset finansieringskilderne (budgetindtægter, internationale donorer, statslige (lokale) garantier, koncessioner, offentlig-private partnerskaber) for at muliggøre udarbejdelse af en samlet projektpipeline. I den forstand fastlægger mål 3 rækkefølgen og tidsrammen for oprettelsen af en fælles metodologisk tilgang for hvert trin i investeringsprojektcyklussen med det formål at skabe en enkelt pipeline af offentlige investeringsprojekter. Det præciseres også, at dette skal fastlægges uanset finansieringskilden, og der fastlægges en metode til bestemmelse af kilderne/mekanismerne til finansiering af de offentlige investeringsprojekter, der er blevet udvalgt.

Handlingsplanen fastlægger også prioriteringskriterier, der tager højde for definerede behov, projekternes modenhed og tilpasning til sektorspecifikke og/eller regionale strategier i forbindelse med forvaltningen af offentlige investeringer. I denne henseende fastsætter mål 3, at prioriteringen skal ske i henhold til kriterier om strategisk relevans, finansiel gennemførlighed, social og økonomisk effektivitet, teknisk gennemførlighed, institutionel kapacitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer. Det præciseres også, at der ved vurderingen af projekter skal tages hensyn til, hvor meget det haster med at opfylde offentlighedens behov, og det præciseres, at prioriteringen skal ske i henhold til projektets modenhed og overensstemmelse med sektorspecifikke og/eller regionale strategiske prioriteter.

Endelig indføres der med handlingsplanen en uafhængig vurdering af store offentlige investeringsprojekter. I den forstand fastlægger mål 3 rækkefølgen og tidsrammen for indførelse af en uafhængig vurdering af store offentlige investeringsprojekter i investeringsvurderingsprocessen.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Udnævnelse af en ny leder af det nationale kontor for forebyggelse af korruption

Relateret reform/investering: Udvikling af den institutionelle kapacitet i infrastrukturen til bekæmpelse af korruption

Finansieret af: Ikketilbagebetalingspligtig støtte

Baggrund

Kravet til skridt 4.2, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

Skridt 4.2 er det første skridt i gennemførelsen af reform 1 i kapitel 4 (Bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge). Det efterfølges af skridt 4.1, der skal gennemføres i tredje kvartal 2024, og som har til formål at øge antallet af ansatte i den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse, og skridt 4.3, der skal gennemføres i første kvartal 2025, og som har til formål at øge antallet af ansatte i den øverste domstol til bekæmpelse af korruption.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 4.2.

Ukraines ministerkabinet vedtog dekretet fra Ukraines ministerkabinet nr. 162-r, som udnævnte hr. Victor Volodimirovich Pavlushchyk som leder af det nationale kontor for korruption den 27. februar 2024.

Referaterne af møderne i udvælgelseskomitéen den 25. februar 2024 med henblik på udvælgelse af lederen af det nationale agentur for forebyggelse af korruption (»referatet«) viser, at udvælgelsen af lederen af det nationale agentur for forebyggelse af korruption blev foretaget i overensstemmelse med artikel 6 »Procedure for konkurrencebaseret udvælgelse og udnævnelse af formanden for det nationale agentur« i Ukraines lov om forebyggelse af korruption nr. 1700-VII (»loven«). Det fremgår af referatet, at udvælgelseskomitéen i overensstemmelse med lovens artikel 6, stk. 2, omfattede tre medlemmer udpeget af Ukraines ministerkabinet og tre medlemmer udpeget af Ukraines ministerkabinet på grundlag af forslag fra donorer, der har ydet international teknisk bistand til Ukraine i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af korruption. Pavlushchyk fik seks stemmer og blev valgt som den bedst egnede kandidat som leder af det nationale agentur for forebyggelse af korruption.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Ikrafttræden af lovgivningen om selskabsstyring i statsejede virksomheder

Relateret reform/investering: Reform 2. Forbedret styring og forvaltning af statsejede virksomheder

Finansieret af: Ikketilbagebetalingspligtig støtte

Baggrund

Kravet til skridt 2.7, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

»Ikrafttræden af den nye lov om selskabsstyring i statsejede virksomheder under hensyntagen til OECD's retningslinjer for selskabsstyring. Loven fokuserer på følgende hovedområder:

Skridt 6.2 er det første skridt ud af fire under denne reform i kapitel 6 (Forvaltning af offentlige aktiver). Det efterfølges af skridt 6.3, der skal være gennemført i andet kvartal 2026, og som har til formål at udpege tilsynsorganer med et flertal af uafhængige medlemmer i mindst 15 centrale statsejede virksomheder, der tilsammen udgør mindst 15 centrale statsejede virksomheder som enten aktieselskaber eller selskaber med begrænset ansvar (skridt), og af skridt 6.4, der skal være gennemført i tredje kvartal 2026, og som har til formål at gennemføre principper for selskabsstyring på tværs af de konsoliderede statsejede forvaltningsenheder.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og de væsentlige beviser, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, omfatter alle de grundlæggende elementer i beskrivelsen af skridtet.

Lov nr. 3587-IX »om ændring af visse af Ukraines lovgivningsmæssige retsakter vedrørende forbedring af selskabsstyring« (loven) trådte i kraft den 8. marts 2024.

Loven tager hensyn til OECD's relevante retningslinjer for selskabsstyring som anført i G20/OECD's principper for selskabsstyring 2023. Den er navnlig i overensstemmelse med princip V.D.1. og V.D.4., som angiver bestyrelsernes nøglefunktioner: i) gennemgang og styring af strategi, større handlingsplaner, årlige budgetter og forretningsplaner, fastsættelse af præstationsmål, overvågning af gennemførelsen og virksomhedens resultater samt tilsyn med større kapitaludgifter, erhvervelser og frasalg (V.D.1) og ii) udvælgelse og præstationsovervågning af centrale ledere og, når nødvendigt, udskiftning af dem og tilsyn med planlægningen af deres efterfølgere (V.D.4.). Det er også i overensstemmelse med princip V.E.4., hvori det hedder, at bestyrelserne regelmæssigt bør foretage evalueringer for at vurdere deres resultater og vurdere, om de har den rette blanding af baggrund og kompetencer, herunder med hensyn til køn og andre former for mangfoldighed.

Loven fastsætter de beføjelser, som statsejede virksomheders tilsynsorganer har til at udnævne og afskedige administrerende direktører. Loven fastsætter de beføjelser, som statsejede virksomheders tilsynsorganer har til at udnævne og afskedige administrerende direktører Artikel 11-4, stk. 7, i den tidligere udgave af lov nr. 185-V om »forvaltning af statslig ejendom« fastsatte udnævnelsen til stillingen som administrerende direktør og ophøret af dennes beføjelser som enekompetence for tilsynsorganet for en statsejet virksomhed. Ved lov nr. 3587-IX (herefter »loven«) blev artikel 11-4 ændret for at sikre, at den finder anvendelse på både statsejede virksomheder og andre erhvervssammenslutninger, hvor staten ejer 50 % eller mere af aktierne. Desuden præciserede loven tilsynsorganernes rolle i forbindelse med udnævnelsen af administrerende direktører i statsejede virksomheder, hvor ministerkabinettet fungerer som en ejerskabsenhed. Forud for ændringen af loven fastsatte loven om forvaltning af statsejendom, at ministerkabinettet havde ret til at udnævne den administrerende direktør i sådanne statsejede virksomheder, mens Ukraines lov nr. 2465-IX om »om aktieselskaber« fastsatte den generelle regel om, at udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør er forbeholdt tilsynsorganet. Denne overlapning skabte forvirring og diskussioner om, hvilken lovgivning der er gældende i sådanne statsejede virksomheder. Den nye lov fjernede den forvirrende bestemmelse fra loven om forvaltning af statsejendom, og den generelle regel gælder nu for alle statsejede virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber.

Loven fastsætter de beføjelser, som statsejede virksomheders tilsynsorganer har til at godkende de statsejede virksomheders strategi-, investerings- og økonomiplaner. Loven indførte ændringer af andre relevante love for at sikre, at statsejede virksomheders tilsynsorganer godkender de statsejede virksomheders dokumenter vedrørende strategiske planer, investeringsplaner og finansieringsplaner. I henhold til ændringerne af artikel 11-4 i loven »om forvaltning af statsejendom« omfatter tilsynsorganets enekompetence (hvis et sådant er oprettet) for en statsejet virksomhed eller erhvervssammenslutning bl.a. godkendelse af den strategiske plan for udvikling af den statsejede virksomhed, godkendelse af den årlige finansieringsplan og rapporten om dens gennemførelse, den årlige investeringsplan og investeringsplanen på mellemlang sigt (tre til fem år). I henhold til ændringerne af artikel 7-1, 1-1 i Ukraines lov »om aktieselskaber« er en af de eksklusive beføjelser for tilsynsorganerne i et aktieselskab desuden godkendelse af aktieselskabets strategiske udviklingsplan og resultatindikatorer, den årlige finansieringsplan og rapporten om dens gennemførelse samt årlige og mellemfristede investeringsplaner. Lignende ændringer blev indført i andre relevante love, f.eks. Ukraines handelslov nr. 436-IV, hvori det hedder, at det er obligatorisk for statsejede virksomheder at udarbejde finansielle planer, investeringsplaner og strategiske udviklingsplaner, og at disse dokumenter godkendes af tilsynsorganet (hvis et sådant er oprettet).

Endelig fastsætter loven en årlig evalueringsprocedure for tilsynsorganerne i statsejede virksomheder. I henhold til ændringerne af artikel 11-7 i loven »om forvaltning af statslig ejendom« evalueres aktiviteterne i tilsynsorganet for en statsejet virksomhed eller en erhvervssammenslutning, hvor oprettelsen af tilsynsorganet er obligatorisk, mindst en gang hvert tredje år. Resultaterne af vurderingen vil blive offentliggjort på den statsejede virksomheds websted inden for to arbejdsdage fra datoen for deres godkendelse.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Ikrafttræden af loven om revision af retsgrundlaget for Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed

Relateret reform/investering: Reform af Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed

Finansieret af: Ikketilbagebetalingspligtig støtte

Baggrund

I bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse beskrives kravene i skridt 8.3 som følger:

»Ikrafttræden af loven om revision af retsgrundlaget for aktiviteterne under Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed. Den nye lovgivning fokuserer på følgende hovedområder:

Skridt 8.3 er det eneste trin under reform 2 i kapitel 8 (Erhvervsklima), der vedrører reformen af Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed. Skridtet supplerer reform 1 under kapitel 3 (Retssystem) om styrkelse af ansvarlighed, integritet og professionalisme i retsvæsenet.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 8.3.

Lov nr. 3840-IX »om ændringer af visse af Ukraines lovgivningsmæssige retsakter for at forbedre arbejdet i Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed« blev godkendt af Verkhovna Rada den 20. juni og undertegnet af præsidenten den 28. juni og trådte i kraft med offentliggørelsen i det officielle tidende den 29. juni 2024.

Loven beskriver en åben, gennemsigtig og konkurrencepræget proces for udvælgelse af ledelse og personale, herunder for udvælgelse af en ny leder (direktør) baseret på fastlagte meritbaserede procedurer. Loven skitserer krav til personlighed og faglig kompetence for kandidater til stillingen som direktør, herunder den nødvendige viden, erfaring, analytiske evner, lederevner og mundtlige og skriftlige kommunikationsevner. Dette opnås gennem ændringer af artikel 15 og 19.

Lovens artikel 15 definerer også udvælgelsesprocessen, herunder engagementet af en styrket udvælgelseskomité bestående af seks personer. Ud af de seks vil tre personer blive udpeget af Ukraines ministerkabinet, mens de tre andre personer vil blive udpeget af ministerkabinettet på grundlag af forslag fra internationale organisationer, der yder teknisk bistand til Ukraine inden for forebyggelse og bekæmpelse af korruption og reform af de retshåndhævende myndigheder i henhold til internationale traktater. I artikel 15 beskrives også kravene til udvælgelseskomitéens medlemmer, deres beføjelser og ansvarsområder samt beslutningsprocedurerne. I henhold til loven må udvælgelseskomitéen ikke udvælge mere end to kandidater.

Loven beskriver indførelsen af et kontraktsystem, hvorigennem udnævnelser til en stilling i kontoret kan baseres på en kontrakt om tjenesteydelse, der er indgået på det grundlag og på den måde, der er fastsat af ministerkabinettet.

Loven giver Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed et klarere anvendelsesområde og et klarere mandat gennem en ændring af artikel 8 i den særskilte lov »om operationelle og efterforskningsmæssige aktiviteter« og ved i samme lov at indføre en bestemmelse om, at retten til at udføre disse aktiviteter udelukkende tilkommer Ukraines kontor for økonomisk sikkerhed og Ukraines nationale kontor for bekæmpelse af korruption.

Loven definerer procedurerne for obligatorisk fornyet certificering af medarbejdere, der har til formål at sikre et passende niveau af integritet og faglig kompetence hos medarbejderne i kontoret for økonomisk sikkerhed. Certificeringen begynder, når bekendtgørelsen om den nye direktør er offentliggjort på kontorets officielle websted. Senest 14 dage efter offentliggørelsen skal medarbejdere, der er omfattet af en engangscertificering, indsende en skriftlig erklæring om enten samtykke til eller afslag på at gennemgå certificering. I henhold til loven kan certificeringsperioden ikke overstige 18 måneder fra datoen for udnævnelsen af direktøren, medmindre der er tale om særlige tilfælde. Certificeringen vil blive udført af en certificeringskommission på 12 medlemmer, hvoraf 6 personer vil blive udpeget af direktøren og 6 af internationale organisationer. Hvis det ikke allerede er reguleret i loven, vil procedurerne for tilrettelæggelse og gennemførelse af certificeringen, kriterierne og metoden til vurdering af medarbejdernes integritet og faglige kompetence under certificeringsprocessen blive fastlagt af direktøren i samråd med certificeringskommissionen. Loven opdeler certificeringsprocessen i to faser som følger: i) certificering af lederne af det centrale apparats afdelinger og deres stedfortrædere samt lederne af de territoriale afdelinger og deres stedfortrædere og ii) certificering af andre ansatte.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Vedtagelse af den integrerede nationale energi- og klimaplan

Relateret reform/investering: Reform 1. Integreret national energi- og klimaplan

Finansieret af: lån

Baggrund

Kravet til skridt 10.1, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

Skridt 10.1 er det eneste skridt i gennemførelsen af reform 1 i kapitel 10 (Energisektoren).

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 10.1.

Ukraines ministerkabinet vedtog den 25. juni 2024 bekendtgørelse nr. 587-p om godkendelse af den »integrerede nationale energi- og klimaplan« (herefter INECP) for Ukraine. Den vedtagne INECP sammenfatter dokumentets anvendelsesområde og fremhæver dets strategiske relevans som et instrument til at koordinere og planlægge energi- og klimapolitikker samt sikre Ukraines udvikling og økonomiske genopretning. I betragtning af det omfattende sæt mål og strategier, der er fastsat i dokumentet, forventes INECP også at bidrage til det nationale mål om klimaneutralitet senest i 2050. I betragtning af det hidtil usete niveau af krigsrelaterede usikkerheder og i betragtning af eksponeringen af de energi- og klimapolitikker, der er fastsat i INECP med henblik på sådanne usikkerheder, fastsættes der i bekendtgørelsen om godkendelse af INECP også en frist for ajourføring af INECP senest i december 2025.

På grundlag af forordning (EU) 2018/1999 forelagde Ukraine som kontraherende part i energifællesskaberne et udkast til INECP for energifællesskabets sekretariat (EnCS), som fremsatte sine henstillinger til Ukraines INECP.

INECP blev vedtaget, efter at der var blevet taget behørigt hensyn til EnCS' anbefalinger. Den vedtagne udgave integrerer og gennemfører en betydelig del af anbefalingerne. Dette omfatter forpligtelsen til at etablere et overvågnings- og gennemførelsessystem til støtte for gennemførelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan og koordinere fremtidige revisioner heraf. Desuden har Ukraine fremsat foreløbige bemærkninger og begrundelser til alle EnCS' anbefalinger. For hver anbefaling angiver Ukraine, om det: i) har efterkommet dem og integreret dem i den vedtagne INECP, ii) delvist har efterkommet dem eller iii) ikke har efterkommet dem. For så vidt angår de anbefalinger, der kun delvist eller ikke var blevet efterkommet, begrundede Ukraine dette og offentliggjorde dem på økonomiministeriets websted.

ENECP fastsætter mål, der skal nås senest i 2030, for: i) reduktion af drivhusgasemissioner, herunder gennem markedsbaserede CO2-prissætningsmekanismer, ii) vedvarende energikilders andel i det endelige bruttoenergiforbrug og iii) energibesparelser i det endelige energiforbrug. I den vedtagne INECP fastsættes de mål, der skal nås senest i 2030. INECP identificerer navnlig følgende nationale målsætninger og mål:

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Vedtagelse af strategien for termisk modernisering af bygninger frem til 2050 og handlingsplanen

Relateret reform/investering: Vedtagelse af strategien for termisk modernisering af bygninger frem til 2050 og handlingsplanen

Finansieret af: lån

Baggrund

Kravet til skridt 10.15, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

Skridt 10.15 er det første skridt i gennemførelsen af reform 7 i kapitel 10 (Energisektoren). Den efterfølges af skridt 10.16 i tredje kvartal 2026, der har til formål at vedtage retsakterne om fastsættelse af mindstekrav til bygningers energieffektivitet, og skridt 10.17 i første kvartal 2027, der har til formål at vedtage retsakterne om kravene til energimærkning og miljøvenligt design som obligatoriske minimumskriterier i forbindelse med offentlige udbud.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 10.15.

Ukraines ministerkabinet vedtog bekendtgørelse nr. 1228-P af 29. december 2023 om »godkendelse af strategien for termisk modernisering af bygninger indtil 2050« og handlingsplanen vedrørende strategien. Strategien for termisk modernisering af bygninger frem til 2050 (i det følgende benævnt »strategien«) og handlingsplanen (i det følgende benævnt »handlingsplanen«) findes i bilagene til den godkendte bekendtgørelse nr. 1228-P.

Strategien indeholder forskellige afsnit om indførelse af markedsbaserede finansielle instrumenter og incitamenter. For at skabe et gunstigt markedsmiljø for termisk modernisering bør aktive små og mellemstore virksomheder, der arbejder inden for termisk modernisering, støttes gennem delvise statsgarantier og tilbagebetaling af en del af deres renteomkostninger. Den lokale produktion af energieffektivt udstyr i Ukraine til energieffektiv renovering af huse bør også støttes.

De vedtagne dokumenter indeholder en køreplan med politiske foranstaltninger, herunder dem, der har til formål at støtte indførelsen af næsten energineutrale bygninger. Handlingsplanen foreligger som bilag til bekendtgørelsen og skitserer køreplanen med politiske foranstaltninger til at beskrive de konkrete skridt i gennemførelsen af strategien for termisk modernisering af bygninger frem til 2050. Den definerer frister, ansvarlige institutioner og status. Handlingsplanen skitserer alle skridt i perioden 2024 til 2026 til gennemførelse af strategien.

I strategien hedder det, at »programmet for støtte til termisk modernisering af bygninger indtil 2050« bør sikre fremme af næsten energineutrale bygninger. Desuden nævnes stigningen i antallet af bygninger med næsten nul-energiforbrug som et af formålene med strategien. I handlingsplanen henvises der til næsten energineutrale bygninger som et mål i fem »prioriterede retninger« som følger:

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt

Betegnelse for skridt: Vedtagelse af det strategiske dokument om minerydning for perioden frem til 2033

Relateret reform/investering: Minerydning i land- og vandområder

Finansieret af: lån

Baggrund

Kravet til skridt 12.8, der er beskrevet i bilaget til Rådets gennemførelsesafgørelse, er:

»Vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt om godkendelse af det strategiske dokument om minerydning for perioden frem til 2033 (akten fra Ukraines ministerkabinet eller Ukraines præsident). Den lovgivningsmæssige retsakt fokuserer på følgende hovedområder:

Skridt 12.8 er det eneste skridt under reform 6 i kapitel 12 (Landbrugsfødevaresektoren) vedrørende minerydning af land- og vandområder. Skridtet er knyttet til de to skridt (12.9 og 12.10) under Investering 1 i samme kapitel, som kræver et samlet beløb på mindst 150 mio. EUR i investeringer i minerydning af landbrugsjord i statsbudgetterne for 2024-2027. Mindst 75 mio. EUR heraf skal være budgetteret senest i 2025.

Fremlagt dokumentation

Analyse

Den begrundelse og væsentlige dokumentation, som de ukrainske myndigheder har fremlagt, dækker alle elementerne indeholdt i skridt 12.8.

Den nationale strategi for minerydning for perioden frem til 2033 blev godkendt af Ukraines ministerkabinet ved bekendtgørelse nr. 616-r af 28. juni 2024. Strategien har følgende strategiske mål: i) at befri områder for risici i forbindelse med eksplosive genstande med henblik på sikker og produktiv brug heraf, ii) at mindske eksplosive genstandes indvirkning på befolkningens liv og sundhed og iii) at udvikle et system til forvaltning af mineindsats.

Strategien beskriver forvaltningen inden for minerydning. Strategisk mål 3 fastlægger en række opgaver med henblik på at nå dette strategiske mål. Det omfatter tilvejebringelse af den nødvendige kapacitet til de udøvende myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af minerydning, samt gennemførelse af et effektivt opgaveprioriteringssystem på stedet. Det tilstræber at forbedre koordineringen af minerydningsindsatsen på lokalt plan og gennemføre effektiv kommunikation mellem udøvende myndigheder og lokale selvstyrende organer på nationalt og regionalt plan. Derudover tilføjer det et samlet informationsstyringssystem. Strategisk mål 2 omfatter en effektiv koordinering af uddannelse i risikobevidsthed.

Strategien støtter minerydningsoperatørernes effektivitet. Strategisk mål 3 har til formål at indføre ensartede certificeringsprocedurer for operatører og minerydningsprocesser. Indførelsen af innovationer på området som fastsat under strategisk mål 1 vil øge minerydningsoperatørernes effektivitet.

Strategien har til formål at forebygge ulykker. Strategisk mål 2 har til formål at sikre offentlighedens kendskab til de geografiske grænser for områder, der kan udgøre en risiko for eksplosive genstande, herunder gennem effektiv mærkning af de respektive territorier. Målet er at fremme en effektiv koordinering af uddannelse i risikobevidsthed i forbindelse med eksplosive farer. Strategisk mål 3 omfatter gennemførelse af mekanismer til at forhindre enkeltpersoners deltagelse i arbejde på farlige områder uden for etablerede krav og fastlæggelse af ansvar i tilfælde af deres inddragelse i et sådant arbejde.

Strategien beskriver de mekanismer, der skal sikre omfattende bistand til ofre. Strategisk mål 2 indebærer en passende og tilgængelig social beskyttelse for personer, der er berørt af eksplosiv ammunition, herunder gennem effektiv tværsektoriel koordinering af tilrettelæggelsen af den respektive bistand, tilvejebringelse af passende og tilgængelige sociale rehabiliteringstjenester og tilgængelighed og uhindret adgang til de områder, hvor sådanne personer bor.

Strategien fokuserer på innovation. Strategisk mål 1 sigter mod at fremme et miljø, der fremmer innovation inden for minerydning. Det fastsætter, at der skal skabes af et miljø, der er gunstigt for indførelse af innovation og produktion, og at der skal indføres innovative teknologier, der har vist sig at være effektive.

Strategien fremmer kønsbalance og repræsentation. Strategisk mål 1 tilstræber at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer i marken ved at inddrage repræsentanter for sociale kategorier og grupper af særlig interesse for staten i den professionelle deltagelse i minerydningsaktiviteter. Strategien har til formål at inddrage kvinder, veteraner, personer, der er berørt af eksplosive genstande, og personer med handicap.

Strategien sigter mod at udvikle det private marked. Strategisk mål 1 tager sigte på at stimulere markedet for minerydningstjenester. Det har desuden til formål at fremme et miljø, der er befordrende for innovation inden for minerydning og skaber betingelser for udvikling af national produktion af varer til minerydning og minerydningstjenester i Ukraine.

Strategien fokuserer på en effektiv og gennemsigtig koordinering med donorerne. Strategisk mål 3 omhandler en effektiv udnyttelse af international teknisk bistand i forbindelse med minerydningsaktiviteter. Ukraine vil indføre en mekanisme til at prioritere behovene for donorbistand på stedet. Strategien har til formål at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af den bistand, der ydes, ved at indføre effektive og tilstrækkelige mekanismer. Når foranstaltningen er indført, vil den bidrage til at forebygge korruption og leve op til ansvaret over for donorerne.

Strategien danner grundlag for udformningen af et system til prioritering af opgaver i forbindelse med minerydning. Strategisk mål 3 indeholder bestemmelser om gennemførelse af et effektivt system til prioritering af opgaver på området. Strategisk mål 1 indeholder en definition af kriterierne for at fjerne territoriale samfunds landområder fra mistanke om tilstedeværelse af eksplosiv ammunition. I den handlingsplan, der ledsager strategien, fastsættes det, at der skal vedtages et system til prioritering af opgaver i forbindelse med minerydning i 2024.

Kommissionens vurdering: Tilfredsstillende opfyldt