European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1963

17.7.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1963

af 10. juli 2024

om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse »Côtes du Roussillon Villages«

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 99, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 (2) udgik bl.a. artikel 96-99 og artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013. I henhold til artikel 90, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2024/1143 finder artikel 96-99 og 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortsat anvendelse på de ansøgninger om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for geografiske betegnelser, som Kommissionen har modtaget og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende inden den 13. maj 2024.

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 sammenholdt med artikel 105 i samme forordning, som var gældende før ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 (3), og i henhold til artikel 20, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (4) behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Côtes du Roussillon Villages«.

(3)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende (5).

(4)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

I henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013, som finder anvendelse i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2117, finder undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendelse på afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen, som Kommissionen har modtaget før den 7. december 2021.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af produktspecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Côtes du Roussillon Villages« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2024.

På Kommissionens vegne

For formanden

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj?locale=da.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj?locale=da).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 262, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/2117/oj?locale=da).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 af 14. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter (EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2009/607/oj?locale=da).

(5)   EUT C, C/2024/2246, 20.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2246/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1963/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)