|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1952 |
18.7.2024 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/1952
af 16. juli 2024
om bekræftelse af Sveriges deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 328, stk. 1, og artikel 331, stk. 1,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (1),
under henvisning til Sveriges meddelelse ved skrivelse af 5. juni 2024 om, at landet agter at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 3. april 2017 meddelte Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Tyskland Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at de ønsker at indføre et forstærket samarbejde om oprettelse af EPPO. Derudover tilkendegav Letland, Estland, Østrig og Italien ved skrivelser af henholdsvis 19. april 2017, 1. juni 2017, 9. juni 2017 og 22. juni 2017 deres ønske om at deltage i indførelsen af det forstærkede samarbejde. |
|
(2) |
Den 3. april 2017 blev bemyndigelsen til at indlede det forstærkede samarbejde, der er nævnt i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), anset for at være givet i overensstemmelse med artikel 86, stk. 1, tredje afsnit, i TEUF. |
|
(3) |
Den 12. oktober 2017 vedtog Rådet forordning (EU) 2017/1939 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af EPPO. |
|
(4) |
Den 20. november 2017 trådte forordning (EU) 2017/1939 i kraft. |
|
(5) |
Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1094 (2) af 1. august 2018 om bekræftelse af Nederlandenes deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed |
|
(6) |
Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1103 (3) af 7. august 2018 om bekræftelse af Maltas deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed. |
|
(7) |
Kommissionens afgørelse (EU) 2024/807 (4) af 29. februar 2024 om bekræftelse af Polens deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed. |
|
(8) |
EPPO påtog sig sine efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver den 1. juni 2021, jf. artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/856 (5) af 26. maj 2021. |
|
(9) |
Den 5. juni 2024 meddelte Sverige Kommissionen, at landet agter at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO. |
|
(10) |
Forordning (EU) 2017/1939 indeholder ingen specifikke krav for at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO. |
|
(11) |
I henhold til artikel 120, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2017/1939 udøver EPPO sin kompetence i forbindelse med enhver lovovertrædelse henhørende under dens kompetence, som er begået efter datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2017/1939. For de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i medfør af en afgørelse truffet i overensstemmelse med artikel 331, stk. 1, andet eller tredje afsnit, i TEUF, finder forordning (EU) 2017/1939 anvendelse fra den dato, der er angivet i den pågældende afgørelse, jf. nævnte forordnings artikel 120, stk. 2, fjerde afsnit. |
|
(12) |
I forbindelse med lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 22 og 23 i forordning (EU) 2017/1939, og som ikke allerede blev omfattet af EPPO's kompetence ved nævnte forordnings oprindelige ikrafttrædelsesdato, bør EPPO derfor udøve sin kompetence for så vidt angår Sveriges område eller statsborgere, efter at nævnte forordning finder anvendelse i Sverige. |
|
(13) |
EPPO's udøvelse af sin kompetence i Sverige er omfattet af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2017/1939, herunder artikel 26 om indledning af efterforskninger og artikel 27 om ret til oplysning. |
|
(14) |
De svenske myndigheder, Rådet og EPPO bør have tilstrækkelig tid til at afslutte det forberedende arbejde, der er strengt nødvendigt, for at EPPO kan fungere effektivt i Sverige. EPPO bør navnlig hurtigt kunne påbegynde sine operationelle opgaver i Sverige, herunder i forbindelse med grænseoverskridende efterforskninger, navnlig ved om nødvendigt at indlede efterforskninger efter indberetning fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, eller ved at udøve sin ret til oplysning. Dette kræver som minimum, at der udpeges en europæisk anklager fra Sverige, som i særlige tilfælde kan træffe en begrundet afgørelse om selv at foretage efterforskningen, jf. artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1939. For at undgå, at der foretages underretninger til EPPO, inden EPPO er i stand til at behandle dem, eller efter at fristerne er udløbet, bør artikel 24-27 og artikel 31 i forordning (EU) 2017/1939 finde anvendelse i Sverige fra tyvendedagen efter udpegelsen af den europæiske anklager fra Sverige. jf. nævnte forordnings artikel 16. |
|
(15) |
Sveriges deltagelse i det forstærkede samarbejde bør hurtigt bekræftes for at sikre rettidig udpegelse af den europæiske anklager fra Sverige, hvilket er afgørende for, at EPPO kan påbegynde sine aktiviteter i Sverige. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Sveriges deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO bekræftes hermed.
Artikel 2
1. Forordning (EU) 2017/1939 finder anvendelse i Sverige med virkning fra datoen for denne afgørelse.
2. Uanset artikel 1 finder artikel 24 og artikel 27-31 i forordning (EU) 2017/1939 anvendelse i Sverige fra tyvendedagen efter udnævnelsen af den europæiske anklager fra Sverige, jf. nævnte forordnings artikel 16.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
(2) Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1094 af 1. august 2018 om bekræftelse af Nederlandenes deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L 196 af 2.8.2018, s. 1).
(3) Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1103 af 7. august 2018 om bekræftelse af Maltas deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L 201 af 8.8.2018, s. 2).
(4) Kommissionens afgørelse (EU) 2024/807 af 29. februar 2024 om bekræftelse af Polens deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L, 2024/807, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/807/oj).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/856 af 25. maj 2021 om fastsættelse af den dato, hvorfra Den Europæiske Anklagemyndighed påtager sig sine efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver (EUT L 188 af 28.5.2021, s. 100).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1952/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)