|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1858 |
4.7.2024 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/1858
af 25. juni 2024
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Budgetpost 07 20 03 01 — Social sikring)
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ––
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46 og 48 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
|
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (»protokol 31«) til EØS-aftalen. |
|
(3) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør fortsættes og udvides til at omfatte samarbejde om fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af socialsikringssystemerne og foranstaltninger for indvandrere, herunder indvandrere fra tredjelande. |
|
(4) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, og et sådant samarbejde bør finde sted med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2024. |
|
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2024.
På Rådets vegne
H. LAHBIB
Formand
UDKAST til
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE NR. …
af …
om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter om EU-aktioner, der finansieres over Unionens almindelige budget, og som vedrører fri bevægelighed for arbejdstagere, koordinering af socialsikringssystemerne og foranstaltninger for indvandrere, herunder indvandrere fra tredjelande, bør fortsættes. |
|
(2) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2024 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 5, stk. 5 og 14, i protokol 31 til EØS-aftalen ændres ordene »regnskabsårene 2021, 2022 og 2023« til »regnskabsårene 2021, 2022, 2023 og 2024«.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2024.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer
for Det Blandede EØS-Udvalg
(*1) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1858/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)