European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1775

25.6.2024

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/1775

af 18. juni 2024

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til forslag til ændringer af FN-regulativ nr. 13, 13-H, 22, 30, 41, 49, 51, 54, 63, 78, 79, 83, 85, 96, 100, 101, 108, 109, 117, 120, 129, 134, 138, 150 og 155, om et forslag til et nyt FN-regulativ om regummierede dæk for så vidt angår vejgreb i sne og klassificering som trækdæk, om forslag til ændringer af global teknisk FN-forskrift nr. 9, 13, 21, 22 og 24 og om et forslag til ændring af FN's fælles resolution nr. 1

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 97/836/EF (1) tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomsten af 1958 som revideret«). Overenskomsten af 1958 som revideret trådte i kraft den 24. marts 1998.

(2)

Ved Rådets afgørelse 2000/125/EF (2) tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«). Parallelaftalen trådte i kraft den 15. februar 2000.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (3) fastlægges der administrative bestemmelser og tekniske krav til typegodkendelse og omsætning af alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Ved nævnte forordning indarbejdes regulativer vedtaget i medfør af overenskomsten af 1958 som revideret (»FN-regulativer«) i EU-typegodkendelsessystemet, enten som krav ved typegodkendelse eller som alternativer til EU-lovgivningen.

(4)

I henhold til artikel 1 i overenskomsten af 1958 som revideret og parallelaftalens artikel 6 kan FN/ECE's verdensforum for harmonisering af køretøjsforskrifter (WP.29) vedtage forslag til ændring af FN-regulativer, globale tekniske FN-forskrifter og FN-resolutioner samt forslag til nye FN-regulativer, globale tekniske FN-forskrifter og FN-resolutioner om godkendelse af køretøjer. Endvidere kan WP.29 i henhold til disse bestemmelser vedtage forslag til tilladelser til at udarbejde ændringer af globale tekniske FN-forskrifter eller til at udarbejde nye globale tekniske FN-forskrifter og kan vedtage forslag om udvidelse af mandatet for globale tekniske FN-forskrifter.

(5)

På sin 193. samling den 25.-28. juni 2024 kan WP.29 vedtage: forslag til ændringer af FN-regulativ nr. 13, 13-H, 22, 30, 41, 49, 51, 54, 63, 78, 79, 83, 85, 96, 100, 101, 108, 109, 117, 120, 129, 134, 138, 150 og 155, et forslag til et nyt FN-regulativ om regummierede dæk for så vidt angår vejgreb i sne og klassificering som trækdæk, forslagene til ændringer af global teknisk FN-forskrift nr. 9, 13, 21, 22 og 24 og et forslag til ændring af FN's fælles resolution nr. 1.

(6)

FN-regulativerne får bindende virkning for Unionen. Sammen med FN's fælles resolution og de globale tekniske FN-forskrifter vil de få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten om typegodkendelse af køretøjer. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i WP.29 for så vidt angår vedtagelsen af disse forslag.

(7)

Med henblik på at afspejle den opnåede erfaring og den tekniske udvikling bør der foretages ændring eller supplering af kravene til visse aspekter eller karakteristika, der er omfattet af FN-regulativ nr. 13, 13-H, 22, 30, 41, 49, 51, 54, 63, 78, 79, 83, 85, 96, 100, 101, 108, 109, 117, 120, 129, 134, 138, 150 og 155, FN's fælles resolution nr. 1 og globale tekniske FN-forskrift nr. 9, 13, 21, 22 og 24.

(8)

For at tage højde for den tekniske udvikling og for at forbedre sikkerheden og reducere miljøaftrykket er det nødvendigt at vedtage et nyt FN-regulativ om regummierede dæk for så vidt angår vejgreb i sne og klassificering som trækdæk.

(9)

Disse forslag er i overensstemmelse med EU's politik for det indre marked for bilindustrien for så vidt angår sikkerhed, automatisering og emissioner og med transport-, klima- og energipolitikkerne og har en meget positiv indvirkning på konkurrenceevnen i Unionens bilindustri og på den internationale handel.

(10)

I lyset af de nævnte fordele foreslås det at stemme for disse forslag —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 193. samling i FN/ECE's verdensforum for harmonisering af køretøjsforskrifter, som finder sted den 25.-28. juni 2024, skal være at stemme for de forslag, der er opført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2024.

På Rådets vegne

G. GILKINET

Formand


(1)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

(2)  Rådets afgørelse 2000/125/EF af 31. januar 2000 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«) (EFT L 35 af 10.2.2000, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).


BILAG

Regulativ nr.

Dagsordenspunktets titel

Forslagets indhold

Dokumentreference (1)

13

Forslag til supplement 22 til ændringsserie 11 til FN-regulativ nr. 13 (bremsesystemer på tunge køretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, afsnit 33, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/8, som ændret ved GRVA-18-30)

De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse regulativet, så det bliver muligt at godkende køretøjer, der er udstyret med både et automatiseret kørselssystem og funktionsmåden manuel kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/56

13

Forslag til supplement 4 til ændringsserie 12 til FN-regulativ nr. 13 (bremsesystemer på tunge køretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, afsnit 33, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/8, som ændret ved GRVA-18-30)

De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse regulativet, så det bliver muligt at godkende køretøjer, der er udstyret med både et automatiseret kørselssystem og funktionsmåden manuel kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/57

13

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 13 til FN-regulativ nr. 13 (bremsesystemer på tunge køretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, afsnit 33, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/8, som ændret ved GRVA-18-30)

De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse regulativet, så det bliver muligt at godkende køretøjer, der er udstyret med både et automatiseret kørselssystem og funktionsmåden manuel kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/58

13-H

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 13-H (bremsesystemer på personbiler)

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, afsnit 34, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/9, som ændret ved GRVA-18-31)

De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse regulativet, så det bliver muligt at godkende køretøjer, der er udstyret med både et automatiseret kørselssystem og funktionsmåden manuel kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/59

22

Forslag til supplement 3 til ændringsserie 06 til FN-regulativ nr. 22 (beskyttelseshjelme)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 50, baseret på GRSP-74-04-Rev.1, som gengivet ved bilag IX til rapporten)

De foreslåede ændringer har til formål at indføre et alternativ (dvs. en stiv simulator) til den nuværende prøvningsmetode (dvs. en deformerbar simulator), hvorved konstruktionen af simulatoren lettes, og gøre verifikationen billigere i forhold til prøvningens samlede omkostninger.

ECE/TRANS/WP.29/2024/42

30

Forslag til supplement 26 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 30 (dæk til personbiler og påhængskøretøjer dertil)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 17, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/15)

De foreslåede ændringer giver mulighed for andre tekniske løsninger i forbindelse med måling af dækkets samlede bredde, hvilket fremmer den tekniske innovation.

ECE/TRANS/WP.29/2024/67

41

Forslag til supplement 3 til ændringsserie 05 til FN-regulativ nr. 41 (støjemissioner fra motorcykler)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 3, baseret på GRBP-79-13)

Ved de foreslåede ændringer ajourføres ISO 10844-referencen (prøvebane) til det seneste tekniske niveau.

ECE/TRANS/WP.29/2024/68

41

Forslag til supplement 11 til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 41 (støjemissioner fra motorcykler)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 3, baseret på GRBP-79-14)

Ved de foreslåede ændringer ajourføres ISO 10844-referencen (prøvebane) til det seneste tekniske niveau.

ECE/TRANS/WP.29/2024/69

49

Forslag til supplement 12 til ændringsserie 05 til FN-regulativ nr. 49 (emissioner fra motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding (med LPG eller CNG som brændstof))

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 39, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/13)

De foreslåede ændringer har til formål at tillade anvendelse af brint som brændstof ved emissionstypegodkendelse af tunge køretøjer. Dette ændringsforslag har til formål at integrere udelukkende brintmotorer med ét brændstof.

ECE/TRANS/WP.29/2024/45

49

Forslag til supplement 9 til ændringsserie 06 til FN-regulativ nr. 49 (emissioner fra motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding (med LPG eller CNG som brændstof))

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 40, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/14)

De foreslåede ændringer har til formål at tillade anvendelse af brint som brændstof ved emissionstypegodkendelse af tunge køretøjer. Dette ændringsforslag har til formål at integrere udelukkende brintmotorer med ét brændstof.

ECE/TRANS/WP.29/2024/46

51

Forslag til supplement 10 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 51 (støj fra køretøjer i klasse M og N)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 7, baseret på GRBP-79-33-Rev.1 og afsnit 7 i rapporten)

Ved de foreslåede ændringer indføres der rettelser, og der er medtaget præciseringer vedrørende kalibrering, temperaturkorrektion, referencestøjvurdering og definition af effekt på grundlag af erfaringerne med de seneste ændringer af dette regulativ.

ECE/TRANS/WP.29/2024/70

54

Forslag til supplement 27 til FN-regulativ nr. 54 (dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 18, baseret på ECE/TRANS/WP.29/2024/2 og ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/14)

I de foreslåede ændringer præciseres det, at der gælder en tolerance på 4 % for den maksimale totalbredde af dæk, der identificeres ved fælgmonteringskonfigurationssymbol »A«. Ændringerne bringer samtidig bilag 9 i overensstemmelse med bilag 1, så typegodkendelsesmyndighederne kan se sammenhængen med de relevante rapporter.

ECE/TRANS/WP.29/2024/2/Rev.1

63

Forslag til supplement 6 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 63 (støjemissioner fra knallerter)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 10, baseret på GRBP-79-17)

Ved de foreslåede ændringer ajourføres ISO 10844-referencen (prøvebane) til det seneste tekniske niveau.

ECE/TRANS/WP.29/2024/71

78

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 06 til FN-regulativ nr. 78 (bremsesystemer på motorcykler)

(ECE/TRANS/WP.29/GR/18, afsnit 123, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/6)

De foreslåede ændringer har til formål at rette op på en utilsigtet uoverensstemmelse mellem overgangsbestemmelserne for den nye ændringsserie 06 til FN-regulativ nr. 78 og de generelle retningslinjer for overgangsbestemmelser i FN-regulativer.

ECE/TRANS/WP.29/2024/60

79

Forslag til supplement 11 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 79 (styreapparat)

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, afsnit 35 og 85, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2023/21 som ændret ved GRVA-18-51 og på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/10 som ændret ved GRVA-18-32)

De foreslåede ændringer har til formål at præcisere bestemmelserne for styrefunktionen med automatiske kommandoer i kategori A — fjernbetjent parkering af vogntog. Ved den nuværende definition er der fastsat en maksimal afstand på 6 m til motorkøretøjet, hvilket er utilstrækkeligt i situationer, hvor føreren kontrollerer manøvren fra en position bag vogntoget. Forslaget har desuden til formål at tilpasse regulativet, så det bliver muligt at godkende køretøjer, der er udstyret med både et automatiseret kørselssystem og funktionsmåden manuel kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/61

79

Forslag til supplement 6 til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 79 (styreapparat)

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, afsnit 35 og 85, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2023/21 som ændret ved GRVA-18-51 og på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/10 som ændret ved GRVA-18-32)

De foreslåede ændringer har til formål at præcisere bestemmelserne for styrefunktionen med automatiske kommandoer i kategori A — fjernbetjent parkering af vogntog. Ved den nuværende definition er der fastsat en maksimal afstand på 6 m til motorkøretøjet, hvilket er utilstrækkeligt i situationer, hvor føreren kontrollerer manøvren fra en position bag vogntoget. Forslaget har desuden til formål at tilpasse regulativet, så det bliver muligt at godkende køretøjer, der er udstyret med både et automatiseret kørselssystem og funktionsmåden manuel kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/62

83

Forslag til supplement 18 til ændringsserie 05 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 13, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/7 og GRPE-90-09-Rev.1, som ændret ved bilag IV)

De foreslåede ændringer gør det muligt at beregne køremodstandsværdier ud fra dem, der er bestemt i henhold til global teknisk FN-forskrift nr. 15 (WLTP), og bringe visse bestemmelser vedrørende type 4-prøvningen i FN-regulativ nr. 83 i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 154.

ECE/TRANS/WP.29/2024/47

83

Forslag til supplement 20 til ændringsserie 06 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 14, baseret på GRPE-90-09-Rev.1, som ændret ved bilag V)

Ved de foreslåede ændringer bringes visse bestemmelser vedrørende type 4-prøvningen i FN-regulativ nr. 83 i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 154.

ECE/TRANS/WP.29/2024/48

83

Forslag til supplement 17 til ændringsserie 07 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 15, baseret på GRPE-90-09-Rev.1, som ændret ved bilag VI)

Ved de foreslåede ændringer bringes visse bestemmelser vedrørende type 4-prøvningen i FN-regulativ nr. 83 i overensstemmelse med FN-regulativ nr. 154.

ECE/TRANS/WP.29/2024/49

83

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 08 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 18, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/8, GRPE-90-08 og under mødet, som ændret ved bilag VII)

De foreslåede ændringer til formål at indføre rettelser og præciseringer, således at køretøjer, der hører under en enkelt »køretøjstype med hensyn til emissioner« i henhold til FN-regulativ nr. 154, stadig opfylder kravene i dette regulativ. Derudover skaber forslaget yderligere klarhed om de krav, der er knyttet til de forskellige emissionstegn (EA, EB og EC)

ECE/TRANS/WP.29/2024/50

85

Forslag til supplement 13 til FN-regulativ nr. 85 (måling af nettoeffekt og maksimal effekt over 30 minutter)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 47, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/15)

De foreslåede ændringer har til formål at præcisere og ajourføre kravene til montering af hjælpeudstyr ved prøvning af elektriske fremdriftssystemers nettoeffekt eller effekt over 30 minutter. Det foreslås at fjerne kravet om, at pumpen og termostaten i prøvebænken har samme indbyrdes position som på motorkøretøjet.

ECE/TRANS/WP.29/2024/51

96

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 05 til FN-regulativ nr. 96 (ensartede forskrifter for godkendelse af motorer til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer og i mobile ikke-vejgående maskiner for så vidt angår emission af forurenende stoffer fra motoren)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 55, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/16)

De foreslåede ændringer har til formål at rette typografiske fejl og gøre det muligt at anvende brint som brændstof ved godkendelse af forbrændingsmotorer til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer og i mobile ikke-vejgående maskiner.

ECE/TRANS/WP.29/2024/52

100

Forslag til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 100 (køretøjer med elektrisk fremdriftssystem)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 23, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRSP/2023/35, som ændret ved bilag V til rapporten)

Ved de foreslåede ændringer indføres mærkning, som skal hjælpe beredskabstjenesterne med at afgøre, hvordan man nærmer sig busser og lastbiler udstyret med et elektrisk fremdriftssystem i tilfælde af brand, navnlig køretøjets REESS, eller hvis REESS beskadiges som følge af en ulykke.

ECE/TRANS/WP.29/2024/41

101

Forslag til supplement 13 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 101 (CO2-emissioner/brændstofforbrug)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, punkt 20, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/9 og GRPE-90-39, som ændret ved bilag VIII)

De foreslåede ændringer giver mulighed for en alternativ procedure for verifikation af forbruget af elektrisk energi ved kontrol af produktionens overensstemmelse og ændrer opladerkravet og målemetoden for REESS-strøm i forbindelse med et hybridt elektrisk fremdriftssystem. Begge ændringer er i overensstemmelse med de eksisterende procedurer i ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 154.

ECE/TRANS/WP.29/2024/53

108

Forslag til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 108 (regummierede dæk til personbiler og påhængskøretøjer dertil)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 20, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/13 som ændret ved GRBP-79-24 og GRBP-79-25)

Ved de foreslåede ændringer flyttes forskrifterne for regummierede dæks vejgreb i sne fra FN-regulativ nr. 108 til et nyt FN-regulativ om typegodkendelse af regummierede dæk i klasse C1, C2 og C3 for så vidt angår disses vejgreb i sne og/eller klassificering som trækdæk. Dette afhjælper de vanskeligheder, som regummieringsvirksomhederne og de typegodkendende myndigheder har stået over for i praksis med hensyn til godkendelse af regummieringsanlæg, der fremstiller »dæk til krævende sneforhold«, og kontrol af produktionens overensstemmelse for så vidt angår disse regummierede dæk.

ECE/TRANS/WP.29/2024/63

109

Forslag til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 109 (regummierede dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 20, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/3 som ændret ved GRBP-79-26 og GRBP-79-27)

Ved de foreslåede ændringer flyttes forskrifterne for regummierede dæks vejgreb i sne samt klassificering af disse dæk som trækdæk fra FN-regulativ nr. 109 til et nyt FN-regulativ om typegodkendelse af regummierede dæk i klasse C1, C2 og C3 for så vidt angår disses vejgreb i sne og/eller klassificering som trækdæk. Dette afhjælper de vanskeligheder, som regummieringsvirksomhederne og de typegodkendende myndigheder har stået over for i praksis med hensyn til godkendelse af regummieringsanlæg, der fremstiller »dæk til krævende sneforhold«, og kontrol af produktionens overensstemmelse for så vidt angår disse regummierede dæk.

ECE/TRANS/WP.29/2024/64

117

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 117 (dæk, rullemodstand, rullestøj og vejgreb på vådt underlag)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/76, afsnit 23, og ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 22 og 29, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2023/19 som ændret ved GRBP-78-05, ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/4 som ændret ved GRBP-79-50, ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/6 som ændret ved GRBP-79-21 og ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/10 som ændret ved GRBP-79-12-Rev.2 og afsnit 29 i rapporten)

De foreslåede ændringer øger reproducerbarheden af metoden til prøvning af vejgreb i sne ved at erstatte de nuværende referencedæk C3 SRTT 19.5 og 22.5 med de nye referencedæk C3 SRTT 19.5 og 22.5 lamelleret. Ud over en række redaktionelle ændringer ajourføres henvisningen til ISO-standarder i mange afsnit, og der indføres en ny temperaturkorrektionsformel til rullestøjsemissioner fra dæk i klasse C1 og C2. Ved forslaget indføres der ligeledes en ny metode til at måle dækslid på C1-dæk.

ECE/TRANS/WP.29/2024/65

117

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 117 (dæk, rullemodstand, rullestøj og vejgreb på vådt underlag)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 23, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/9 som ændret ved GRBP-79-22 og ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/12 som ændret ved GRBP-79-49)

De foreslåede ændringer øger reproducerbarheden af metoden til prøvning af vejgreb i sne ved at erstatte de nuværende referencedæk C3 SRTT 19.5 og 22.5 med de nye referencedæk C3 SRTT 19.5 og 22.5 lamelleret. Ud over en række redaktionelle ændringer ajourføres henvisningen til ISO-standarder i mange afsnit, og der indføres en ny temperaturkorrektionsformel til rullestøjsemissioner fra dæk i klasse C1 og C2.

ECE/TRANS/WP.29/2024/72

117

Forslag til supplement 16 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 117 (dæk, rullemodstand, rullestøj og vejgreb på vådt underlag)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 24, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/5 og ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/7 som ændret ved GRBP-79-23)

De foreslåede ændringer øger reproducerbarheden af metoden til prøvning af vejgreb i sne ved at erstatte de nuværende referencedæk C3 SRTT 19.5 og 22.5 med de nye referencedæk C3 SRTT 19.5 og 22.5 lamelleret. Ud over en række redaktionelle ændringer ajourføres henvisningen til ISO-standarder i mange afsnit, og der indføres en ny temperaturkorrektionsformel til rullestøjsemissioner fra dæk i klasse C1 og C2.

ECE/TRANS/WP.29/2024/73

120

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 120 (ensartede forskrifter for godkendelse af forbrændingsmotorer til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer og i mobile ikke-vejgående maskiner for så vidt angår målingen af nettoeffekt, nettodrejningsmoment og specifikt brændstofforbrug)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, punkt 56, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/17 og GRPE-90-13, som ændret ved bilag XI)

De foreslåede ændringer har til formål at rette typografiske fejl og gøre det muligt at anvende brint som brændstof ved godkendelse af forbrændingsmotorer til montering i landbrugs- og skovbrugstraktorer og i mobile ikke-vejgående maskiner for så vidt angår målingen af nettoeffekt, nettodrejningsmoment og specifikt brændstofforbrug.

ECE/TRANS/WP.29/2024/54

129

Forslag til supplement 11 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 28, baseret på GRSP-74-29-Rev.1, som gengivet ved bilag VI til rapporten)

De foreslåede ændringer har til formål at gøre det muligt at udstyre prøvebænken med en beskyttelsesanordning til prøvedukken i forbindelse med dynamisk frontalprøvning med en selepude af typen »universal«, uden at prøvedukkens hals beskadiges.

ECE/TRANS/WP.29/2024/43/Rev.1

129

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 28, baseret på GRSP-74-29-Rev.1, som gengivet ved bilag VI til rapporten)

De foreslåede ændringer har til formål at gøre det muligt at udstyre prøvebænken med en beskyttelsesanordning til prøvedukken i forbindelse med dynamisk frontalprøvning med en selepude af typen »universal«, uden at prøvedukkens hals beskadiges.

ECE/TRANS/WP.29/2024/44/Rev.1

134

Forslag til korrigendum 1 til den oprindelige udgave af FN-regulativ nr. 134 (brint- og brændselscellekøretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 29, baseret på GRSP-74-12 som gengivet i bilag VII til rapporten)

Ved de foreslåede ændringer rettes fejl i de henvisninger, der under gennemførelsen af den første fase af global teknisk forskrift nr. 13 blev medtaget i den oprindelige ændringsserie til FN-regulativ nr. 134 og kopieret til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 134.

ECE/TRANS/WP.29/2024/74

138

Forslag til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 138 (støjsvage køretøjer til vejtransport)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 16, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/2 som ændret ved GRBP-79-34-Rev.2)

De foreslåede ændringer nedbringer måleusikkerheden ved måling af tredjedelsoktavbånd-støjniveauet, og antallet af gråzoner i forbindelse med udstedelse af godkendelser. Desuden tages der højde for, hvordan det akustiske køretøjsvarslingssystem (AVAS-systemet) fungerer ved en hastighed på over 20 km/h og ved bakkørsel, hvilket sikrer samspil mellem dette regulativ og kravene i andre regulativer med hensyn til det maksimalt tilladte støjniveau i AVAS-systemets hastighedsområde og de supplerende bestemmelser om støjemission (ASEP) eller supplerende bestemmelser om støjemission ved faktisk kørsel.

ECE/TRANS/WP.29/2024/66

150

Forslag til korrigendum 1 til supplement 2 til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 150 (retroreflekterende anordninger)

(ECE/TRANS/WP.29/GRE/89, afsnit 32, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRE/2023/21)

Ved de foreslåede ændringer ensrettes den procedure, der ved overfladerefleksion på retroflektoren skal følges for farvemåling og måling af refleksionskoefficienten. Den nuværende procedure kan medføre forskellige målte farvekoordinater i forskellige laboratorier.

ECE/TRANS/WP.29/2024/27/Corr.1

155

Forslag til supplement 3 til FN-regulativ nr. 155 (cybersikkerhed og systemer til forvaltning af cybersikkerhed)

(ECE/TRANS/WP.29/GR/18, afsnit 53, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/4)

Forslaget har til formål at udvide anvendelsesområdet for FN-regulativ nr. 155 til at omfatte alle køretøjer i klasse L.

ECE/TRANS/WP.29/2024/55

Nyt regulativ

Forslag til udkast til et nyt FN-regulativ (om regummierede dæk for så vidt angår vejgreb i sne og klassificering som trækdæk)

(ECE/TRANS/WP.29/GRBP/77, afsnit 19, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRBP/2024/11 som ændret ved GRBP-79-29-Rev.1)

Dette nye FN-regulativ foreslås for at afhjælpe de vanskeligheder, som regummieringsvirksomhederne og de typegodkendende myndigheder i praksis har stået over for som følge af de eksisterende krav vedrørende godkendelse af regummieringsanlæg, der fremstiller »dæk til krævende sneforhold«, og med hensyn til kontrol af produktionens overensstemmelse for så vidt angår disse regummierede dæk. Dette forslag går hånd i hånd med forslagene om at fjerne forskrifterne for regummierede dæks vejgreb i sne fra FN-regulativ nr. 108 og 109.

ECE/TRANS/WP.29/2024/75


Global teknisk forskrift nr.

Dagsordenspunktets titel

Forslagets indhold

Dokumentreference

9

Forslag til ændring 3 af global teknisk FN-forskrift nr. 9 (fodgængersikkerhed)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 5, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRSP/2023/31 som ændret ved bilag II til rapporten)

Forslag til endelig statusrapport om udviklingen af ændring 3 til global teknisk FN-forskrift nr. 9 (sikkerhed for fodgængere) om aktive fodgængerbeskyttelsessystemer.

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 5, baseret på GRSP-74-11-Rev.1, som gengivet ved bilag II til rapporten)

De foreslåede ændringer vedrører udviklingen af prøvningsforskrifter for køretøjer, der er udstyret med aktive fodgængerbeskyttelsessystemer, herunder forudsætningerne herfor, uden at ændre attraphovedslaglegemerne og de relevante parametre for prøvning af hjelmoversiden.

ECE/TRANS/WP.29/2024/77, ECE/TRANS/WP.29/2024/78

13

Forslag til korrigendum 1 til global teknisk FN-forskrift nr. 13 (brint- og brændselscellekøretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 6-7, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRSP/2023/26 som ændret ved bilag III til rapporten)

Ved de foreslåede ændringer rettes redaktionelle fejl i teksten til ændring 1 til global teknisk FN-forskrift nr. 13.

ECE/TRANS/WP.29/2024/85

21

Forslag til ændring 1 af global teknisk FN-forskrift nr. 21 (bestemmelse af elektriske køretøjers effekt)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 83, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/5 og GRPE-90-16-Rev.1, som ændret ved tillæg 3)

Forslag til endelig statusrapport om udviklingen af ændring 1 til global teknisk FN-forskrift nr. 21

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, punkt 84, baseret på GRPE-90-17 som ændret ved tillæg 4)

Ved de foreslåede ændringer forbedres definitionerne og specifikationerne, der indføres et familiebegreb, og for højt integrerede drivaggregater fastlægges der en supplerende ISO-prøvningsprocedure (TP1), hvor der sker en fordeling af effekten på to dele af drivaggregatet, som oplyses via en indbygget anordning.

ECE/TRANS/WP.29/2024/79, ECE/TRANS/WP.29/2024/80

22

Forslag til ændring 1 til global teknisk FN-forskrift nr. 22 (batteriers holdbarhed i elektriske lette køretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, punkt 86, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/6 og GRPE-90-32, som ændret ved tillæg 5)

Forslag til endelig statusrapport om udviklingen af ændring 1 til global teknisk FN-forskrift nr. 22

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, punkt 87, baseret på GRPE-90-33 som ændret ved tillæg 6)

Ved de foreslåede ændringer indføres der krav om kontrol af den virtuelle afstand, der oplyses af fabrikanten.

ECE/TRANS/WP.29/2024/81, ECE/TRANS/WP.29/2024/82

24

Forslag til ændring 1 af global teknisk FN-forskrift nr. 24 (laboratoriemåling af bremseemissioner fra lette køretøjer)

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, afsnit 65, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRPE/2024/4 og GRPE-90-25-Rev.1, som ændret ved tillæg 1)

Forslag til endelig statusrapport om udviklingen af ændring 1 til global teknisk FN-forskrift nr. 24

(ECE/TRANS/WP.29/GRPE/90, punkt 66, baseret på GRPE-90-27 som ændret ved tillæg 2)

Ved de foreslåede ændringer indføres proceduren til bestemmelse af køretøjsspecifikke koefficienter for friktionsbremsningsandel, der skal anvendes sammen med den globale tekniske forskrift om måling af partikelemissioner fra bremser og partikelantalemissioner fra bremser, der anvendes på lette køretøjer op til 3,5 ton.

ECE/TRANS/WP.29/2024/83, ECE/TRANS/WP.29/2024/84


Diverse

Dagsordenspunktets titel

Forslagets indhold

Dokumentreference

Resolution

Forslag til ændring 4 af fælles resolution nr. 1

(ECE/TRANS/WP.29/GRSP/74, afsnit 32, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRSP/2023/33 som ændret ved bilag VIII til rapporten)

Ved de foreslåede ændringer indføres specifikationerne for kvalificering af menneskeformede prøvedukker til bestemmelse af anslagstiden for fodgængerens hoved som en forudsætning for et aktivt fodgængerbeskyttelsessystem i overensstemmelse med kravene i global teknisk FN-forskrift nr. 9.

ECE/TRANS/WP.29/2024/86

Fortolkningsdokument

Forslag til ændring af fortolkningsdokumentet til FN-regulativ nr. 155

(ECE/TRANS/WP.29/GR/18, afsnit 52, baseret på ECE/TRANS/WP.29/GRVA/2024/5)

Forslaget har til formål at bringe fortolkningsdokumentet i overensstemmelse med det sideløbende ændringsforslag til FN-regulativ nr. 155, hvorved regulativets anvendelsesområde udvides til at omfatte alle køretøjer i klasse L.

ECE/TRANS/WP.29/2024/40

Retningslinjer

Retningslinjer og anbefalinger vedrørende sikkerhedskrav, vurderinger og prøvningsmetoder for automatiserede kørselssystemer (ADS), der skal præge kommende lovgivning

(ECE/TRANS/WP.29/GRVA/18, baseret på GRVA-18-50)

Forslaget indeholder retningslinjer og anbefalinger til fastlæggelse af sikkerhedskrav og vurderingsmetoder for ADS-køretøjer.

ECE/TRANS/WP.29/2024/39

Retningslinjer

Forslag til ændring af de generelle retningslinjer for De Forenede Nationers forskriftsprocedurer og overgangsbestemmelser i FN-regulativer

(ECE/TRANS/WP29/1044/Rev.3)

Forslaget indeholder en yderligere præcisering af anvendelsen af overgangsbestemmelserne i FN-regulativer.

ECE/TRANS/WP.29/2024/76


(1)  Alle de dokumenter, der henvises til i tabellen, er tilgængelige på: (WP.29) World Forum for Harmonization of Vehicle Regulations (193rd session) | UNECE.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1775/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)