European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1756

26.6.2024

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2024/1756

af 25. juni 2024

om ændring og berigtigelse af forordning (EU) 2023/915 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved Kommissionens forordning (EU) 2023/915 (2) fastsat maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer. De erfaringer, der er gjort, siden den nævnte forordning trådte i kraft, har vist, at der mangler klarhed vedrørende nogle punkter i tabellen i bilag I til den nævnte forordning. Det er derfor blevet nødvendigt at præcisere disse punkter.

(2)

Eftersom der ikke findes nogen specifikke regler for prøveudtagning og analyse til kontrol af maksimalgrænseværdier for meldrøjesklerotier i uforarbejdede kerner af korn undtagen uforarbejdede rugkerner, er det i punkt 1.8.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 fastlagt, at prøveudtagningen og analysen skal udføres i overensstemmelse med del B i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 (3). Da der i mellemtiden ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2782 (4) er fastsat specifikke regler for prøveudtagning og analyse til kontrol af maksimalgrænseværdier for meldrøjesklerotier, bør henvisningen til forordning (EF) nr. 401/2006 i punkt 1.8.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 udgå.

(3)

I punkt 1.9.5 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 er der fastsat en maksimalgrænseværdi for T-2- og HT-2-toksiner i bagværk, der indeholder mindst 90 % formalede produkter af havre. Formålet er, at denne maksimalgrænseværdi anvendes på bagværk med et højt indhold af havre. På baggrund af erfaringer med sammensætningen af fødevarer, der er tilgængelige på markedet, indeholder bagværk med et højt indhold af havre, såsom havrekager, ofte mindre end 90 % formalede produkter af havre, normalt mellem 75 % og 85 %. Punkt 1.9.5 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 bør derfor ændres.

(4)

Eftersom der ikke findes nogen specifikke regler for prøveudtagning og analyse til kontrol af maksimalgrænseværdier for tropanalkaloider i babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn, er det i punkt 2.2.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 fastlagt, at prøveudtagningen og analysen skal udføres i overensstemmelse med del J i bilag I til forordning (EF) nr. 401/2006. Da der i mellemtiden ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2783 (5) er fastsat specifikke regler for prøveudtagning og analyse til kontrol af maksimalgrænseværdier for tropanalkaloider, bør henvisningen til forordning (EF) nr. 401/2006 i punkt 2.2.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 udgå.

(5)

For at garantere forbrugersikkerheden bør maksimalgrænseværdien for hydrogencyanid i hørfrø, der markedsføres til den endelige forbruger, og som er fastsat i punkt 2.3.2 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915, finde anvendelse uafhængigt af hørfrøenes forarbejdningsgrad. Nævnte punkt bør derfor ændres.

(6)

Eftersom uforarbejdet havre inden formaling markedsføres med skal, bør maksimalgrænseværdien for forurenende stoffer i uforarbejdet havre, der er fastsat i punkt 1.2.9 og 1.5.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915, finde anvendelse på uforarbejdet havre inklusive skal, selv hvis skallen ikke er spiselig.

(7)

Formålet med forordning (EU) 2023/915 er at fastlægge maksimalgrænseværdier for forurenende stoffer for uforarbejdet korn, der markedsføres på stadiet lige før den første forarbejdning. Eftersom den nuværende ordlyd ikke er tilstrækkeligt præcis, bør den berigtiges i de relevante oplysninger i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915.

(8)

For ochratoksin A er der i punkt 1.2.10 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 fastsat en maksimalgrænseværdi for produkter fremstillet på basis af uforarbejdede kerner af korn undtagen andre opførte produkter og korn, der markedsføres til den endelige forbruger. Det pågældende punkt mangler klarhed. For at undgå misforståelser bør det pågældende punkt berigtiges for at præcisere, at ordlyden »der markedsføres til den endelige forbruger« kun henviser til »korn« og ikke til »produkter fremstillet på basis af uforarbejdede kerner af korn«.

(9)

Risprodukter er ikke omfattet af bestemte fødevarer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/915. For at præcisere omfanget af denne undtagelse bør indholdet af risprodukterne defineres i de relevante punkter i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915.

(10)

For zearalenon er der i punkt 1.5.3 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 fastsat en maksimalgrænseværdi for korn, der markedsføres til den endelige forbruger, mel af korn, semulje samt klid og kim, der markedsføres som færdigvare til den endelige forbruger, undtagen andre opførte produkter. Det pågældende punkt mangler klarhed. For at undgå misforståelser bør det pågældende punkt berigtiges for at præcisere, at ordlyden »der markedsføres til den endelige forbruger« kun henviser til »korn, klid og kim« og ikke til »mel af korn og semulje«.

(11)

Ordlyden i undtagelsen i punkt 2.3.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 for maksimalgrænseværdierne for hydrogencyanid i oliefrø til knusning og olieraffinering bør tilpasses ordlyden i undtagelsen for maksimalgrænseværdierne for aflatoksiner i jordnødder (peanuts) og andre oliefrø bestemt til knusning med henblik på fremstilling af raffineret vegetabilsk olie fastsat i punkt 1.1.4 i den nævnte tabel. Punkt 2.3.1 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 bør derfor berigtiges.

(12)

For at afhjælpe en eventuel tvetydighed og forbedre håndhævelsen af maksimalgrænseværdierne for dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB'er) i bestemte produkter af animalsk oprindelse, bør ordlyden i bemærkningerne vedrørende disse produkter i afsnit 4 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 berigtiges.

(13)

Med henblik på at sikre ensartet håndhævelse af maksimalgrænseværdierne for dioxiner og PCB'er i vildt bør der i punkt 4.1.1.8 i tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 tilføjes en afklaring af, hvilke dyrearter kødet stammer fra.

(14)

Der har været uoverensstemmelser i håndhævelsen af maksimalgrænseværdierne for polycykliske aromatiske kulbrinter i bestemte produkter til spædbørn og småbørn fastsat ved forordning (EU) 2023/915. For at undgå sådanne uoverensstemmelser bør der skelnes mellem produkter, der markedsføres i pulverform, og produkter, der markedsføres i flydende form.

(15)

Afskalning er den proces, hvorved skallen på frø fjernes, og den anses for at være en del af rensningsprocessen. For ikke at afskalning anses for at være en del af den første forarbejdning, bør note 6 til tabellen i bilag I til forordning (EU) 2023/915 berigtiges.

(16)

Forordning (EU) 2023/915 bør derfor ændres og berigtiges.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2023/915 ændres som angivet i del A i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilag I til forordning (EU) 2023/915 berigtiges som angivet i del B i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1993/315/oj.

(2)  Kommissionens forordning (EU) 2023/915 af 25. april 2023 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1881/2006 (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 103, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/915/oj).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/401/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2782 af 14. december 2023 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 401/2006 (EUT L, 2023/2782, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2782/oj).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2783 af 14. december 2023 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af plantetoksiner i fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) 2015/705 (EUT L, 2023/2783, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2783/oj).


BILAG

DEL A

Bilag I til forordning (EU) 2023/915 ændres således:

1)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen affattes punkt 1.8.1 vedrørende meldrøjesklerotier og meldrøjealkaloider således:

»1.8.1

Meldrøjesklerotier

Maksimalgrænseværdier (g/kg)

Bemærkninger

 

 

 

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af korn, der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).

Hvis der anvendes skrubning(6) af korn, der indeholder meldrøjesklerotier, skal kornet først gennemgå en rensning, inden det bliver skrubbet.«

2)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen affattes punkt 1.9.5 i underafsnittet vedrørende T-2-toksin og HT-2-toksin således:

»1.9.5

Bagværk, der indeholder mindst 75 % formalede produkter af havre

100

Småbagværk er omfattet.«

3)

I afsnit 2 (plantetoksiner) i tabellen affattes punkt 2.2.1 i underafsnittet vedrørende tropanalkaloider således:

»2.2.1

Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn(3) indeholdende hirse, durra/sorghum, boghvede, majs samt produkter heraf

1,0

1,0

Ved produkter heraf forstås produkter med et indhold af de pågældende kornprodukter på mindst 80 %.

Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres.«

4)

I afsnit 2 (plantetoksiner) i tabellen affattes punkt 2.3.2 i underafsnittet vedrørende hydrogencyanid, herunder hydrogencyanid bundet i cyanogene glycosider således:

»2.3.2

Hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede hørfrø, der markedsføres til den endelige forbruger

150

Maksimalgrænseværdien gælder ikke for hele, stødte, formalede, knuste eller hakkede hørfrø, der markedsføres til den endelige forbruger i små mængder, hvor advarslen »Kun til madlavning og bagning. Må ikke indtages i rå tilstand!« optræder i etikettens primære synsfelt (med den korrekte skriftstørrelse(11)). De hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede hørfrø med denne advarselsmeddelelse skal overholde den maksimalgrænseværdi, der er fastsat i punkt 2.3.1.«

DEL B

Bilag I til forordning (EU) 2023/915 berigtiges således:

1)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen affattes punkt 1.2.9 og 1.2.10 i underafsnittet vedrørende ochratoksin A således:

»1.2.9

Uforarbejdede kerner af korn

5,0

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af korn (for så vidt angår havre, kerner med skal), der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).

1.2.10

Korn, der markedsføres til den endelige forbruger

Produkter fremstillet på basis af uforarbejdede kerner af korn, undtagen de i punkt 1.2.11, 1.2.12, 1.2.13, 1.2.23 og 1.2.24 opførte produkter

3,0

Herunder forarbejdede kornprodukter.

Ved produkter fremstillet på basis af uforarbejdede kerner af korn forstås produkter, der indeholder mindst 80 % kornprodukter.«

2)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen berigtiges underafsnittet vedrørende deoxynivalenol således:

a)

Punkt 1.4.7 affattes således:

»1.4.7

Bagværk, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier

400

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Småbagværk er omfattet.«

b)

Punkt 1.4.9 til 1.4.10 affattes således:

»1.4.9

Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn(3)

150

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet(5) i produktet, som det markedsføres.

1.4.10

Fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn(3)

150

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet(5) i produktet, som det markedsføres.«

3)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen berigtiges underafsnittet vedrørende zearalenon således:

a)

Punkt 1.5.1 til 1.5.4 affattes således:

»1.5.1

Uforarbejdede kerner af korn, undtagen de i punkt 1.5.2 opførte produkter

100

Undtagen uforarbejdede majskerner, der er bestemt til forarbejdning ved vådformaling, og undtagen ris.

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af korn (for så vidt angår havre, kerner med skal), der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).

1.5.2

Uforarbejdede majskerner

350

Undtagen uforarbejdede majskerner, for hvilke det klart fremgår, f.eks. ved mærkning af dem eller pga. bestemmelsesstedet, at de udelukkende er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (stivelsesproduktion).

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede majskerner, der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).

1.5.3

Korn, klid og kim, der markedsføres til den endelige forbruger

Mel af korn og semulje

Undtagen de i punkt 1.5.5, 1.5.6 og 1.5.8 opførte produkter

75

Undtagen ris og risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

1.5.4

Brød, kager, kiks, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier, undtagen de i punkt 1.5.5 opførte produkter

50

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Småbagværk er omfattet.«

b)

Punkt 1.5.8 affattes således:

»1.5.8

Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn(3)

20

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet(5) i produktet, som det markedsføres.«

4)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen affattes punkt 1.6.1 i underafsnittet vedrørende fumonisiner således:

»1.6.1

Uforarbejdede majskerner

4 000

Undtagen uforarbejdede majskerner, for hvilke det klart fremgår, f.eks. ved mærkning af dem eller pga. bestemmelsesstedet, at de udelukkende er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (stivelsesproduktion).

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede majskerner, der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).«

5)

I afsnit 1 (mykotoksiner) i tabellen berigtiges underafsnittet vedrørende T-2-toksin og HT-2-toksin således:

a)

Punkt 1.9.4 affattes således:

»1.9.4

Bagværk, undtagen de i punkt 1.9.5 opførte produkter, pasta, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier, undtagen de i punkt 1.9.6, 1.9.7 og 1.9.8 opførte produkter

20

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Småbagværk er omfattet.

Ved »pasta« forstås pasta (tør) med et vandindhold på ca. 12 %.«

b)

Punkt 1.9.9 til 1.9.10 affattes således:

»1.9.9

Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn(3)

10

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet(5) i produktet, som det markedsføres.

1.9.10

Fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn(3)

10

Undtagen risprodukter (produkter, hvori ris eller forarbejdede produkter af ris er de eneste korningredienser).

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet(5) i produktet, som det markedsføres.«

6)

afsnit 2 (plantetoksiner) i tabellen affattes punkt 2.2.2 til 2.2.4 i underafsnittet vedrørende tropanalkaloider således:

»2.2.2

Uforarbejdede hirse- og durra/sorghumkerner

5,0

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af korn, der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).

2.2.3

Uforarbejdede majskerner

15

Undtagen uforarbejdede majskerner, for hvilke det klart fremgår, f.eks. ved mærkning af dem eller pga. bestemmelsesstedet, at de udelukkende er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (stivelsesproduktion), og undtagen uforarbejdede majskerner til popning.

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede majskerner, der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).

2.2.4

Uforarbejdede boghvedekerner

10

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede boghvedekerner, der markedsføres med henblik på første forarbejdning(6).«

7)

I afsnit 2 (plantetoksiner) i tabellen affattes punkt 2.3.1 i underafsnittet vedrørende hydrogencyanid, herunder hydrogencyanid bundet i cyanogene glycosider således:

»2.3.1

Uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede hørfrø, der ikke markedsføres til den endelige forbruger

250

Maksimalgrænseværdien gælder ikke for oliefrø bestemt til knusning med henblik på fremstilling af raffineret vegetabilsk olie, hvis de resterende pressede oliefrø ikke markedsføres som fødevarer. Hvis de resterende pressede oliefrø markedsføres som fødevarer, gælder maksimalgrænseværdien, jf. artikel 3, stk. 1 og 2.«

8)

I afsnit 4 (halogenerede persistente organiske miljøgifte) i tabellen berigtiges underafsnittet vedrørende dioxiner og PCB'er således:

a)

Punkt 4.1.1 affattes således:

»4.1.1

Kød og kødprodukter, undtagen spiselige slagtebiprodukter og de i punkt 4.1.3 og 4.1.4 opførte produkter(2)

 

 

 

Maksimalgrænseværdien udtrykt i forhold til fedtindholdet gælder ikke for fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt. For fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt, er maksimalgrænseværdien produktbaseret.

Denne maksimalgrænseværdi beregnes ved hjælp af følgende formel:

Den produktbaserede maksimalgrænseværdi (for fødevarer med mindre end 2 % fedt) = den fedtbaserede maksimalgrænseværdi (for den pågældende fødevare) × 0,02.«

b)

Punkt 4.1.1.8 affattes således:

»4.1.1.8

af hjortedyr

3,0 pg/g fedt

7,5 pg/g fedt

 

c)

Punkt 4.1.11 og 4.1.12 affattes således:

»4.1.11

Rå mælk(2) og mejeriprodukter(2)

2,0 pg/g fedt

4,0 pg/g fedt

40 ng/g fedt

Herunder smørfedt.

Maksimalgrænseværdien udtrykt i forhold til fedtindholdet gælder ikke for fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt. For fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt, er maksimalgrænseværdien produktbaseret.

Denne maksimalgrænseværdi beregnes ved hjælp af følgende formel:

Den produktbaserede maksimalgrænseværdi (for fødevarer med mindre end 2 % fedt) = den fedtbaserede maksimalgrænseværdi (for den pågældende fødevare) × 0,02.

4.1.12

Æg og ægprodukter, undtagen gåseæg(2)

2,5 pg/g fedt

5,0 pg/g fedt

40 ng/g fedt

Maksimalgrænseværdien udtrykt i forhold til fedtindholdet gælder ikke for fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt. For fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt, er maksimalgrænseværdien produktbaseret.

Denne maksimalgrænseværdi beregnes ved hjælp af følgende formel:

Den produktbaserede maksimalgrænseværdi (for fødevarer med mindre end 2 % fedt) = den fedtbaserede maksimalgrænseværdi (for den pågældende fødevare) × 0,02.«

9)

I afsnit 5 (procesforureninger) i tabellen berigtiges underafsnittet vedrørende polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) således:

a)

Punkt 5.1.13 affattes således:

»5.1.13

Modermælkserstatninger, tilskudsblandinger(3) og tilskudsdrikke til småbørn(4)

 

 

Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres.

5.1.13.1

der markedsføres i pulverform

1,0

1,0

 

5.1.13.2

der markedsføres i flydende form

1,0

1,0«

 

b)

Punkt 5.1.15 affattes således:

»5.1.15

Fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn(3)

 

 

Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres.

5.1.15.1

der markedsføres i pulverform

1,0

1,0

 

5.1.15.2

der markedsføres i flydende form

1,0

1,0«

 

10)

Note 6 i tabellen affattes således:

»(6)

Ved »første forarbejdning« forstås enhver fysisk eller termisk behandling, bortset fra tørring, af eller på kornet. Rensning, herunder skrubning, afskalning, sortering (eventuelt farvesortering) og tørring, betragtes ikke som »første forarbejdning«, såfremt hele kornet forbliver intakt efter rensning og sortering. Ved »skrubning« forstås rensning af korn ved kraftig børstning og/eller skrubning, kombineret med støvfjernelse (f.eks. opsugning). Skrubning kan efterfølges af farvesortering inden formaling.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1756/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)