(1)

Elektricitetsmarkederne har siden september 2021 været kendetegnet ved meget høje priser og prisudsving. Som det fremgår af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders (ACER) endelige vurdering af udformningen af EU's engrosmarked for elektricitet fra april 2022, skyldes dette hovedsagelig den høje pris på gas, der anvendes til elproduktion.

(2)

Optrapningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som er en kontraherende part i energifællesskabstraktaten (4), og de dertil knyttede internationale sanktioner siden februar 2022 har ført til en gaskrise, har forstyrret de globale energimarkeder, har forværret problemet med høje gaspriser og har haft en betydelig afsmittende indvirkning på elpriserne. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også skabt usikkerhed om forsyningen af andre råvarer såsom stenkul og råolie, der anvendes i elproduktionsanlæg. Denne usikkerhed har medført en betydelig yderligere forøgelse af udsving i elpriserne. Den reducerede tilgængelighed af flere atomreaktorer og den lave vandkraftproduktion har forstærket stigningen i elpriserne yderligere.

(3)

Som reaktion på denne situation foreslog Kommissionen i sin meddelelse af 13. oktober 2021, »Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte«, en værktøjskasse med foranstaltninger, som Unionen og dens medlemsstater kan anvende til at håndtere den umiddelbar indvirkning af høje energipriser på husholdninger og virksomheder, herunder indkomststøtte, skattelettelser samt foranstaltninger vedrørende energibesparelser og -lagring, og til at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige prischok. Kommissionen skitserede i sin meddelelse af 8. marts 2022, »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser«, en række yderligere foranstaltninger til at styrke værktøjskassen og reagere på de stigende energipriser. Den 23. marts 2022 indførte Kommissionen endvidere midlertidige statsstøtteregler for at tillade visse tilskud med henblik på at afbøde indvirkningen af høje energipriser.

(4)

Kommissionen præsenterede i sin meddelelse af 18. maj 2022 REPowerEU-planen, som indførte yderligere foranstaltninger med fokus på energibesparelser, diversificering af energiforsyninger, et øget energieffektivitetsmål og fremskyndet udbygning af vedvarende energi med henblik på at reducere Unionens afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland, herunder et forslag om at hæve Unionens 2030-mål for andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug til 45 %. Desuden opstiller Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022, »Indgreb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarkedets udformning på længere sigt — vejen frem«, ikke alene yderligere kortsigtede foranstaltninger til håndtering af høje energipriser; den peger også på mulige områder for forbedring af elektricitetsmarkedets udformning og bebuder, at det er hensigten at vurdere disse områder med henblik på at ændre lovgivningsrammen.

(5)

For hurtigt at afhjælpe energipriskrisen og sikkerhedsproblemerne og håndtere prisstigningerne for borgerne har Unionen vedtaget flere retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (5), som opretter en solid ordning for gasoplagring, Rådets forordning (EU) 2022/1369 (6), som fastsætter effektive foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas og elektricitet, Rådets forordning (EU) 2022/1854 (7), som fastsætter prisbegrænsende ordninger for at undgå ekstraordinære gevinster på både gas- og elektricitetsmarkederne, og Rådets forordning (EU) 2022/2577 (8), som fastsætter foranstaltninger til at fremskynde tilladelsesprocedurerne for anlæg til vedvarende energi.

(6)

Et velintegreret energimarked, der bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (9), (EU) 2019/942 (10) og (EU) 2019/943 (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (12), (EU) 2018/2002 (13) og (EU) 2019/944 (14), under ét almindeligvis benævnt pakken om ren energi til alle europæere, som blev vedtaget i 2018 og 2019 (»pakken om ren energi«), giver Unionen mulighed for at udnytte de økonomiske fordele ved et indre energimarked under alle forhold, garantere forsyningssikkerhed og opretholde dekarboniseringsprocessen for at nå Unionens klimaneutralitetsmål. Grænseoverskridende sammenkobling garanterer også en sikrere og mere pålidelig og effektiv drift af elektricitetssystemer og bedre modstandsdygtighed over for kortsigtede prischok.

(7)

Styrkelse af det indre energimarked og opnåelse af klima- og energiomstillingsmålene kræver en væsentlig opgradering af Unionens elnet, således at det kan klare enorme stigninger i kapaciteten af produktion af vedvarende energi, med vejrafhængige variationer i produktionsmængder og ændrede mønstre for elektricitetsstrømme i Unionen samt håndtere ny efterspørgsel som f.eks. elektriske køretøjer og varmepumper. Investering i net inden for og på tværs af grænserne er afgørende for det indre elektricitetsmarkeds funktion, herunder forsyningssikkerhed. Sådanne investeringer er nødvendige for at integrere vedvarende energi og efterspørgsel i en kontekst, hvor deres indbyrdes afstand er større end tidligere, og i sidste ende for at nå Unionens klima- og energimål. Derfor bør enhver reform af Unionens elektricitetsmarked bidrage til et mere integreret europæisk elnet med henblik på at sikre, at hver medlemsstat når en grad af sammenkobling af elnettet, der er i overensstemmelse med målet om en grad af sammenkobling af elnettet for 2030 på mindst 15 % i henhold til artikel 4, litra d), nr. 1), i forordning (EU) 2018/1999, at denne sammenkoblingskapacitet i videst muligt omfang anvendes til grænseoverskridende handel, og at Unionens elnet og konnektivitetsinfrastruktur opbygges eller opgraderes, f.eks. de EU-projekter af fælles interesse, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 (15). Der bør stilles passende konnektivitet til rådighed for alle Unionens borgere og virksomheder, da dette kan give dem betydelige muligheder for at deltage i energiomstillingen og den digitale omstilling i Unionen. Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som anerkender deres specifikke begrænsninger og giver mulighed for vedtagelse af specifikke foranstaltninger til fordel for dem.

(8)

Elektricitetsmarkedets nuværende udformning har bl.a. bidraget til fremkomsten af nye og innovative produkter, tjenesteydelser og foranstaltninger på detailmarkederne for elektricitet, og energieffektiviteten og udbredelsen af vedvarende energi er blevet fremmet, og valgmulighederne er blevet øget for at hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiregninger, herunder gennem mindre produktionsanlæg og nye tjenester med henblik på at give et fleksibelt elforbrug. At bygge på og udnytte det potentiale, der ligger i digitaliseringen af energisystemet, såsom forbrugernes aktive deltagelse, er et centralt element i fremtidige elektricitetsmarkeder og -systemer i Unionen. Samtidig er det nødvendigt at respektere forbrugernes valgmuligheder, give forbrugerne mulighed for at drage fordel af en række forskellige kontrakttilbud og beskytte husholdningskunder mod høje priser under en energikrise. Energisystemintegration er tiltænkt som planlægning og drift af energisystemet som helhed på tværs af flere energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer ved at skabe stærkere forbindelser mellem dem i synergi med hinanden og med støtte fra digitalisering med det formål at levere sikker, økonomisk overkommelig, pålidelig og bæredygtig energi.

(9)

I forbindelse med energikrisen har elektricitetsmarkedets nuværende udformning blotlagt en række mangler og uventede konsekvenser, der er knyttet til den indvirkning, som høje og svingende priser på fossile brændstoffer har på de kortsigtede elektricitetsmarkeder, og som påfører husholdninger og virksomheder betydelige prisstigninger på deres elregninger.

(10)

En hurtigere udbredelse af vedvarende energi og rene, fleksible teknologier er den mest bæredygtige og omkostningseffektive metode til strukturelt at reducere efterspørgslen efter fossile brændstoffer til elproduktion og muliggøre det direkte elektricitetsforbrug gennem elektrificering af energiforespørgslen og energisystemintegration. Vedvarende energikilder kan som følge af deres lave driftsomkostninger have en positiv indvirkning på elpriserne i hele Unionen og reducere forbruget af fossile brændstoffer.

(11)

Ændringerne af elektricitetsmarkedets udformning bør sikre, at fordelene ved den stigende udbredelse af vedvarende energi og energiomstillingen som helhed kommer forbrugerne, herunder de mest sårbare forbrugere, til gode og i sidste ende beskytter dem mod energikriser og hindrer, at flere husholdningskunder ender i en energifattigdomsfælde. Disse ændringer bør afbøde den indvirkning, som høje priser på fossile brændstoffer, navnlig gas, har på elpriserne, således at husholdningskunder og virksomheder på længere sigt får mulighed for at udnytte fordelene ved økonomisk overkommelig og sikker energi fra bæredygtige vedvarende og kulstoffattige kilder samt den rolle, som energieffektive løsninger spiller for at reducere de samlede energiomkostninger, hvilket kan reducere behovet for at udvide elnettet og produktionskapaciteten.

(12)

Reformen af elektricitetsmarkedets udformning sigter mod at opnå overkommelige og konkurrencedygtige elpriser for alle forbrugere. Som sådan bør denne reform ikke kun gavne husholdningskunder, men også konkurrenceevnen for Unionens industrier ved at fremme investeringer i ren teknologi, som de har behov for i forbindelse med deres omstilling til nettonul. Energiomstillingen i Unionen bør støttes af et solidt produktionsgrundlag for ren teknologi. Disse reformer vil støtte en økonomisk overkommelig elektrificering af industrien og Unionens position som førende på verdensplan, hvad angår forskning og innovation inden for rene energiteknologier.

(13)

Velfungerende og effektive kortsigtede markeder er et vigtigt værktøj til integration af vedvarende energi og fleksibilitetskilder i elektricitetsmarkedet og muliggør energisystemintegration på en omkostningseffektiv måde.

(14)

Intraday-markeder er særlig vigtige for integrationen af variable vedvarende energikilder i elektricitetssystemet med de laveste omkostninger, da de giver markedsdeltagerne mulighed for at handle med underskud eller overskud af elektricitet tættere på leveringstidspunktet. Eftersom producenter af variabel vedvarende energi først kan foretage en nøjagtig vurdering af deres produktion tæt på leveringstidspunktet, er det vigtigt for dem så tæt som muligt på tidspunktet for levering af elektriciteten at have videst adgang til handelsmuligheder via adgang til et likvidt marked. Lukketiden for det budområdeoverskridende intraday-marked bør derfor afkortes og fastsættes tættere på realtid med henblik på at maksimere markedsdeltagernes muligheder for at handle med underskud og overskud af elektricitet og bidrage til en bedre integration af variable vedvarende energikilder i elektricitetssystemet. Hvor denne ændring skaber forsyningssikkerhedsrisici, og for at muliggøre en omkostningseffektiv omstilling til en kortere budområdeoverskridende lukketid bør transmissionssystemoperatørerne have mulighed for at anmode om en fravigelse på grundlag af en konsekvensanalyse og med forbehold af den berørte regulerende myndigheds godkendelse med henblik på at opnå en forlængelse af tidsplanen for gennemførelsen. Denne anmodning bør omfatte en handlingsplan med konkrete skridt hen imod gennemførelsen af den nye budområdeoverskridende lukketid for intraday-markedet.

(15)

Det er derfor vigtigt, at intraday-markederne tilpasser sig til deltagelse af variable vedvarende energiteknologier såsom sol- og vindenergi samt deltagelse af fleksibelt elforbrug og energilagring. Likviditeten på intraday-markederne bør forbedres gennem deling af ordrebøger mellem markedsoperatører inden for et budområde, også når overførselskapaciteten er sat til nul eller efter intraday-markedets lukketid. For at sikre, at ordrebøger deles mellem udpegede elektricitetsmarkedsoperatører (NEMO'er) inden for day-ahead- og intraday-markedskoblingstidsrammerne, bør NEMO'er afgive alle ordrer på day-ahead- og intraday-produkter og produkter med samme karakteristika til den fælles day-ahead- og intraday-kobling og bør ikke tilrettelægge handel med day-ahead- eller intraday-produkter eller produkter med samme karakteristika uden for den fælles day-ahead- og intraday-kobling. For at imødegå den iboende risiko for diskrimination i forbindelse med handel med day-ahead- og intraday-produkter inden for og uden for den fælles day-ahead- og intraday-kobling og den deraf følgende dræning af likviditeten på Unionens sammenkoblede elektricitetsmarkeder bør denne forpligtelse gælde for NEMO'er, for virksomheder, der direkte eller indirekte udøver kontrol over en NEMO, og for virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af en NEMO. For at forbedre gennemsigtigheden på markederne bør markedsdeltagerne, hvis det er relevant, give oplysninger pr. produktionsenhed, uden at dette berører indgivelse af bud i overensstemmelse med den relevante ramme i hver medlemsstat.

(16)

Endvidere bør de kortsigtede elektricitetsmarkeder sikre, at mindre udbydere af fleksibilitetstjenester kan deltage, ved at sænke minimumsbudstørrelsen.

(17)

For at sikre en effektiv integration af elektricitet produceret fra variable vedvarende energikilder og for at reducere behovet for elproduktion baseret på fossile brændstoffer i situationer med regionale eller EU-dækkende elpriskriser bør det være muligt for medlemsstaterne at anmode systemoperatører om at foreslå anskaffelse af et spidsbelastningsudjævningsprodukt, der giver mulighed for yderligere fleksibelt elforbrug for at bidrage til at mindske forbruget i elsystemet. Forslaget om et spidsbelastningsudjævningsprodukt bør vurderes af den berørte regulerende myndighed med hensyn til at opnå en reduktion af efterspørgslen efter elektricitet og en reduktion af indvirkningen på engrosprisen på elektricitet i spidsbelastningstimer. Da spidsbelastningsudjævningsproduktet har til formål at reducere og flytte elforbruget, og for at undgå stigende drivhusgasemissioner bør aktiveringen af spidsbelastningsudjævningsproduktet ikke medføre at begynde produktion baseret på fossile brændstoffer, der befinder sig bag måleren. Eftersom det er meningen, at spidsbelastningsudjævningsproduktet kun skal anvendes i begrænsede situationer med regionale eller EU-dækkende elpriskriser, kan anskaffelsen heraf ske indtil en uge før frigivelse af yderligere kapacitet til fleksibelt elforbrug. Systemoperatører bør kunne aktivere et spidsbelastningsudjævningsprodukt før eller inden for day-ahead-markedstidsrammen. Alternativt bør det være muligt automatisk at aktivere et spidsbelastningsudjævningsprodukt på grundlag af en forud fastsat elpris. For at kontrollere omfanget af reduktion af elektricitetsforbruget bør systemoperatøren anvende en referenceværdi, der afspejler det forventede elforbrug uden aktivering af et spidsbelastningsudjævningsprodukt, og systemoperatøren bør efter at have konsulteret markedsdeltagerne udarbejde en referencemetode. Denne metode bør godkendes af den berørte regulerende myndighed. ACER bør vurdere indvirkningen af at anvende spidsbelastningsudjævningsprodukter på Unionens elektricitetsmarked under hensyntagen til behovet for, at spidsbelastningsudjævningsprodukter ikke forvrider elektricitetsmarkedernes funktion unødigt eller medfører en omdirigering af fleksibelt elforbrug til spidsbelastningsudjævningsprodukter, og bør kunne udstede henstillinger til regulerende myndigheder, der skal tages i betragtning i deres vurdering på nationalt plan. ACER bør desuden vurdere indvirkningen af at udvikle spidsbelastningsudjævningsprodukter på Unionens elektricitetsmarked under normale forhold. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen, hvis det er relevant, kunne fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af forordning (EU) 2019/943 med henblik på at indføre spidsbelastningsudjævningsprodukter i situationer, hvor der ikke er en elpriskrise.

(18)

For at forbrugerne kan deltage aktivt på elektricitetsmarkederne og bidrage med fleksibilitet forsynes de gradvist med intelligente målere. I en række medlemsstater forløber indførelsen af intelligente målersystemer imidlertid langsomt, så det er absolut nødvendigt, at medlemsstaterne forbedrer vilkårene for installation af intelligente målersystemer med det formål, at der opnås fuld dækning så hurtigt som muligt. Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører og relevante markedsdeltagere, herunder uafhængige aggregatorer, bør dog efter slutkundens samtykke kunne anvende data fra særlige måleenheder i overensstemmelse med artikel 23 og 24 i direktiv (EU) 2019/944 og anden relevant EU-ret, herunder retten om databeskyttelse og privatlivets fred, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (16). Kun i de tilfælde, hvor der endnu ikke er installeret intelligente målersystemer, eller hvor intelligente målersystemer ikke giver tilstrækkeligt detaljerede data, bør transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører tillige efter slutkundens samtykke anvende data fra særlige måleenheder til observation og afregning af fleksibilitetstjenester såsom fleksibelt elforbrug og energilagring. Mulighed for at anvende data fra særlige måleenheder til observation og afregning bør lette slutkundernes aktive deltagelse på markedet og udvikle deres fleksible elforbrug. Anvendelsen af data fra disse særlige måleenheder bør opfylde krav til dataenes kvalitet.

(19)

Denne forordning fastlægger et retsgrundlag for behandling af personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Medlemsstaterne bør sikre, at alle de principper og forpligtelser vedrørende behandling af personoplysninger, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, herunder om dataminimering, overholdes. Hvis målet med nærværende forordning kan nås uden behandling af personoplysninger, bør de dataansvarlige anvende anonymiserede og aggregerede data.

(20)

Forbrugere og leverandører har behov for effektive og virkningsfulde terminsmarkeder for at dække deres langsigtede priseksponering og mindske afhængigheden af kortsigtede priser. For at sikre, at energikunder i hele Unionen fuldt ud kan udnytte fordelene ved integrerede elektricitetsmarkeder og konkurrencen i hele Unionen, bør Kommissionen vurdere indvirkningen af mulige foranstaltninger til forbedring af den måde, hvorpå Unionens terminsmarked for elektricitet fungerer, såsom tildelingshyppigheden, modenheden og karakteren af langsigtede transmissionsrettigheder, metoder til styrkelse af det sekundære marked og en mulig indførelse af regionale virtuelle knudepunkter.

(21)

Den del af vurderingen, der vedrører en mulig indførelse af regionale virtuelle knudepunkter, bør bl.a. omfatte konsekvenserne af allerede eksisterende mellemstatslige aftaler vedrørende grænseoverskridende fælles ejerskab af kraftværker. Regionale virtuelle knudepunkter vil, hvis de indføres, afspejle den aggregerede pris for flere budområder og angive en referencepris, som markedsoperatører bør anvende til at tilbyde terminsrisikoafdækningsprodukter. I den henseende bør regionale virtuelle knudepunkter ikke forstås som enheder, der tilrettelægger eller gennemfører transaktioner. De regionale virtuelle knudepunkter vil gennem tilvejebringelse af et referenceprisindeks gøre det muligt at samle likviditet og give markedsdeltagere supplerende muligheder for risikoafdækning. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på om nødvendigt at præcisere foranstaltninger og værktøjer vedrørende udformningen af Unionens terminsmarkeder for elektricitet, herunder for så vidt angår indførelsen af regionale virtuelle knudepunkter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(22)

For at øge markedsdeltagernes muligheder for risikoafdækning bør den rolle, som den fælles tildelingsplatform, der er oprettet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 (18), spiller, udvides. Den fælles tildelingsplatform bør fungere som en enhed for tildeling og bør lette handel med finansielle langsigtede finansielle transmissionsrettigheder på transmissionssystemoperatørernes vegne mellem de forskellige budområder og, hvis det er relevant, de regionale virtuelle knudepunkter.

(23)

Nettariffer bør give transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører incitament til at anvende fleksibilitetstjenester gennem videreudvikling af innovative løsninger til optimering af det eksisterende net og anskaffelse af fleksibilitetstjenester, navnlig fleksibelt elforbrug eller energilagring. Nettariffer bør derfor udformes, så de tager hensyn til systemoperatørers drifts- og kapitaludgifter eller en effektiv kombination heraf, så de kan drive elektricitetssystemet på en omkostningseffektiv måde. Kravet om afspejling af omkostningerne bør ikke begrænse muligheden for at omfordele omkostninger effektivt, hvis der anvendes netgebyrer, som varierer ud fra sted eller tidspunkt. Dette vil yderligere bidrage til at integrere energi fra vedvarende energikilder til de lavest mulige omkostninger for elektricitetssystemet og give mulighed for, at slutkunder værdsætter deres fleksibilitetsløsninger. De regulerende myndigheder vil spille en central rolle med hensyn til at sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige investeringer til den nødvendige udvikling, udvidelse og styrkelse af net. De regulerende myndigheder bør fremme offentlighedens accept og anvendelsen af foregribende investeringer, idet der anspores til fremskyndelse af netudviklingen for at imødekomme den fremskyndede udbredelse af produktion af vedvarende energi, herunder, hvis det er relevant, i udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi, og intelligent elektrificeret efterspørgsel.

(24)

Vedvarende offshoreenergikilder såsom offshorevindenergi, havenergi og flydende solcelleanlæg vil spille en afgørende rolle i opbygningen af et elektricitetssystem, der i vid udstrækning bygger på vedvarende energikilder, og med hensyn til at sikre klimaneutralitet senest i 2050. Der er imidlertid betydelige hindringer for en bredere og effektiv udbredelse af disse energikilder, som forhindrer den massive opskalering, der er nødvendig for at nå disse mål. Der kan i fremtiden opstå lignende hindringer for andre offshoreteknologier. For at reducere investeringsrisikoen for udviklere af offshoreprojekter kan instrumenter såsom elkøbsaftaler eller tovejsdifferencekontrakter anvendes med henblik på at lette udviklingen af offshoreprojekter. For offshorehybridprojekter, der er tilsluttet mere end ét marked i et offshorebudområde, er der en yderligere risiko i forbindelse med den unikke topografiske situation vedrørende markedsadgang. For at reducere risiciene for sådanne projekter bør transmissionssystemoperatører kompensere, hvis de i de validerede kapacitetsberegningsresultater enten ikke har stillet den kapacitet, der er aftalt i tilslutningsaftalerne, til rådighed på samkøringslinjen eller ikke har stillet kapaciteten til rådighed på de kritiske netelementer i henhold til kapacitetsberegningsreglerne fastsat i artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) 2019/943, eller begge dele. Transmissionssystemoperatører bør ikke betale kompensation, hvis de i de validerede kapacitetsberegningsresultater har stillet samkøringslinjens kapacitet til rådighed efter eller ud over tilslutningsaftalens krav og har stillet kritiske netelementers kapacitet til rådighed i overensstemmelse med reglerne i artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) 2019/943. I den respektive tilslutningsaftale med operatøren af et offshoreanlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, bør transmissionssystemoperatører bestræbe sig på at give den samlede aftalte kapacitet som fast, ikke fleksibel, og i overensstemmelse med rammen for tilslutningsaftaler fastlagt i direktiv (EU) 2019/944. Medlemsstaterne bør underrettes i tilstrækkelig god tid om tilslutningsaftalen. Kompensation bør betales, enten hvis den tilgængelige transmissionskapacitet reduceres i et sådant omfang, at den fulde elproduktion, som offshoreanlægget, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, ellers ville have kunnet eksportere, ikke kan leveres til de omkringliggende markeder, eller hvis der trods evnen til at eksportere er et tilsvarende prisfald i offshorebudområdet på grund af kapacitetsreduktioner i forhold til en situation uden kapacitetsreduktioner, eller begge dele. Kompensationen bør betales af flaskehalsindtægter. Den bør finde anvendelse der, hvor en eller flere transmissionssystemoperatører ikke har stillet tilstrækkelig kapacitet til rådighed til at eksportere elproduktionskapaciteten på deres respektive samkøringslinje op til den kapacitet, der er aftalt i tilslutningsaftalen, og bør tilvejebringes af disse transmissionssystemoperatører. Hvis den utilstrækkelige kapacitet skyldes, at andre transmissionssystemoperatører ikke har stillet kapaciteten på deres kritiske netelementer til rådighed i henhold til kapacitetsberegningsreglerne fastsat i artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) 2019/943, bør kompensationsomkostningerne af hensyn til regional retfærdighed fordeles forholdsmæssigt mellem de pågældende transmissionssystemoperatører i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler. Desuden kan enhver kompensation, der ikke er omfattet af denne forholdsmæssige deling, fordeles mellem de relevante parter i de medlemsstater, der er involveret i offshorehybridprojektet som led i deres omkostningsdelingsordninger. Denne kompensation bør ikke føre til overkompensation og har til formål at skabe balance mellem de reducerede indtægter for operatører af offshoreanlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, som følge af reduceret adgang til sammenkoblede markeder. Den bør kun vedrøre den produktionskapacitet, der er til rådighed for markedet, og som kan være afhængig af vejret, og hverken omfatte strømafbrydelser eller vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med offshoreprojektet. Kompensationen i tilfælde af manglende adgang til transmissionsnettet bør ikke fortolkes som værende en prioriteret lastfordeling og bør bringes i overensstemmelse med principperne om ikkediskrimination og maksimering af grænseoverskridende handelskapacitet i henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943. Desuden bør der ikke være dobbelt kompensation for den samme risiko, der er dækket af den pågældende bestemmelse, f.eks. hvis risikoen allerede er dækket af en differencekontrakt eller en anden relevant støtteordning. De nærmere detaljer i den pågældende kompensationsordning og den metode til gennemførelse, der skal udvikles, herunder betingelserne for afslutning af foranstaltningen, såsom forekomst af tilstrækkelig stor efterspørgsel i offshorebudområdet, f.eks. en stor elektrolysator, eller direkte adgang til et tilstrækkeligt stort antal markeder, således at risikoen bortfalder, skal udbygges yderligere i en gennemførelsesretsakt, herunder, hvis det er relevant, gennem ændringer af Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 (19).

(25)

På day-ahead-engrosmarkedet indgår kraftværker med lavere marginalomkostninger først i lastfordelingen, men den pris, som alle markedsdeltagere opnår, fastsættes af det sidste kraftværk, der er nødvendigt for at dække efterspørgslen, dvs. det kraftværk, som har de højeste marginalomkostninger, når markederne cleares. I den forbindelse har energikrisen vist, at en kraftig stigning i prisen på gas og stenkul kan føre til ekstraordinære og varige stigninger i de priser, som gas- og kulfyrede kraftværker udbyder på day-ahead-engrosmarkedet. Dette har igen ført til usædvanligt høje priser på day-ahead-markedet i hele Unionen, da gas- og kulfyrede kraftværker ofte er dem, der har de højeste marginalomkostninger og er nødvendige for at imødekomme efterspørgslen efter elektricitet.

(26)

I betragtning af den rolle, som prisen på day-ahead-markedet spiller som reference for prisen på andre engrosmarkeder for elektricitet, og det forhold, at alle markedsdeltagere opnår ligevægtsprisen, har de teknologier, der har betydeligt lavere marginalomkostninger, konsekvent givet høje indtægter.

(27)

For at nå Unionens dekarboniseringsmål og de i REPowerEU-planen fastsatte mål om at blive mere energiuafhængig skal Unionen fremskynde udbredelsen af vedvarende energi meget hurtigere. I betragtning af de investeringer, der er nødvendige for at nå disse mål, bør markedet sikre, at der fastsættes et langsigtet prissignal.

(28)

Inden for disse rammer bør medlemsstaterne bestræbe sig på at skabe de rette markedsvilkår for langsigtede markedsbaserede instrumenter såsom elkøbsaftaler. Elkøbsaftaler er bilaterale købsaftaler mellem producenter og købere af elektricitet, der er indgået på frivillig basis og er baseret på markedspriser uden regulerende indgreb i prisfastsættelsen. Elkøbsaftaler sikrer kunden prisstabilitet på lang sigt og den sikkerhed, som er nødvendig, for at producenten kan træffe investeringsbeslutningen. Ikke desto mindre findes der kun aktive markeder for elkøbsaftaler i nogle få medlemsstater, og køberne er typisk begrænset til store virksomheder, herunder fordi der er en række adgangsbarrierer for elkøbsaftaler, navnlig vanskelighederne med at dække risikoen for at køberen misligholder sine betalingsforpligtelser i de pågældende langfristede aftaler. Medlemsstaterne bør tage hensyn til behovet for at skabe et dynamisk marked for elkøbsaftaler, når de fastlægger politikker for at nå de energidekarboniseringsmål, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Når medlemsstaterne udformer foranstaltninger, der direkte påvirker elkøbsaftaler, bør de respektere eventuelle berettigede forventninger og tage hensyn til disse foranstaltningers virkninger på eksisterende og fremtidige elkøbsaftaler.

(29)

I henhold til direktiv (EU) 2018/2001 skal medlemsstaterne vurdere de lovgivningsmæssige og administrative barrierer for langfristede VE-elkøbsaftaler og fjerne uberettigede barrierer og uforholdsmæssige eller diskriminerende procedurer eller gebyrer og lette udbredelsen af sådanne aftaler. Desuden skal medlemsstaterne beskrive politikker og foranstaltninger, der letter udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Uden at det berører denne forpligtelse til at rapportere om de lovgivningsmæssige rammer, der påvirker markedet for elkøbsaftaler, bør medlemsstaterne sikre, at instrumenter til at reducere de finansielle risici, der er forbundet med, at køberen misligholder sine langsigtede betalingsforpligtelser inden for rammerne af elkøbsaftaler, er tilgængelige for kunder, der står over for adgangsbarrierer på markedet for elkøbsaftaler, og som ikke er i finansielle vanskeligheder. Medlemsstaterne bør kunne beslutte at indføre en garantiordning til markedspriser, såfremt private garantier ikke er tilgængelige eller ikke er tilstrækkeligt tilgængelige. Hvis en medlemsstat opretter en sådan garantiordning, bør den medtage bestemmelser, der sikrer, at en formindskelse af likviditeten på elektricitetsmarkederne undgås, f.eks. ved at anvende finansielle elkøbsaftaler. Medlemsstaterne kan beslutte at lette aggregeringen af efterspørgslen efter elkøbsaftaler fra kunder, der hver især står over for barrierer for adgang til markedet for elkøbsaftaler, men de bør tilsammen kunne give producenterne et attraktivt tilbud om elkøbsaftaler. Medlemsstaterne bør ikke yde støtte til elkøbsaftaler for indkøb af elektricitet produceret fra fossile brændstoffer. Medlemsstaterne bør kunne begrænse sig til udelukkende at støtte garantiordninger, som støtter ny produktion af vedvarende energi i overensstemmelse med deres dekarboniseringspolitikker, navnlig hvis markedet for VE-elkøbsaftaler ikke er tilstrækkeligt udbygget. Selv om medlemsstaterne som udgangspunkt ikke bør diskriminere forbrugerne, kan medlemsstaterne beslutte at målrette disse instrumenter mod specifikke kategorier af forbrugere under anvendelse af objektive og ikkediskriminerende kriterier. Inden for disse rammer bør medlemsstaterne sikre passende koordinering, herunder med faciliteter, der stilles til rådighed på EU-plan, f.eks. af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

(30)

Medlemsstaterne har, når de udformer og tildeler offentlig støtte, flere instrumenter til rådighed til at støtte udviklingen af markederne for elkøbsaftaler. Hvis udviklere af projekter inden for vedvarende energi, der deltager i et offentligt støtteudbud, får mulighed for at reservere en del af produktionen til salg gennem en elkøbsaftale, vil det bidrage til, at markederne for elkøbsaftaler vil udvikle sig og vokse. Som led i denne udbudsevaluering bør medlemsstaterne desuden bestræbe sig på at anvende kriterier, der giver aktører, som står over for adgangsbarrierer, f.eks. små og mellemstore virksomheder, incitamenter til at få adgang til markedet for elkøbsaftaler, idet de giver fortrinsret til tilbudsgivere, der fremlægger en undertegnet elkøbsaftale eller en forpligtelse til at undertegne en elkøbsaftale for en del af projektets producerede elektricitet med én eller flere potentielle købere, der har vanskeligt ved at få adgang til markedet for elkøbsaftaler.

(31)

For at bidrage til gennemsigtighed i og udvikling af markederne for elkøbsaftaler på EU- og medlemsstatsplan bør ACER offentliggøre en årlig vurdering af disse markeder, vurdere behovet for at udarbejde og udstede frivillige modeller for elkøbsaftaler og udarbejde dem, hvis vurderingen konkluderer, at der er et sådant behov.

(32)

Medlemsstaterne bør være særligt opmærksomme på grænseoverskridende elkøbsaftaler og fjerne uberettigede barrierer, der specifikt vedrører dem, og give forbrugere i medlemsstater med begrænset kapacitet adgang til elektricitet, som produceres i andre regioner, uden diskriminering.

(33)

Hvis Kommissionen på grundlag af den relevante vurdering konkluderer, at medlemsstaterne har brug for støtte til at fjerne barrierer på markederne for elkøbsaftaler, bør den kunne udarbejde specifik vejledning. En sådan vejlednings primære fokus bør være at fjerne barrierer, der hindrer ekspansion af markederne for elkøbsaftaler, herunder grænseoverskridende elkøbsaftaler. Sådanne barrierer kan antage mange former, fra lovgivningsmæssige barrierer, navnlig uforholdsmæssige eller diskriminerende procedurer eller gebyrer, til oprindelsesgarantiernes rolle eller behandlingen af elkøbsaftaler i forbindelse med potentielle aftageres adgang til finansieringsløsninger.

(34)

Forordning (EU) 2018/1999 indeholder bestemmelser om anvendelse af EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi som et redskab til at lette opfyldelsen af Unionens bindende mål for vedvarende energi i 2030. I henhold til direktiv (EU) 2018/2001 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (20) skal medlemsstaterne i fællesskab bestræbe sig på at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug i 2030 til 45 % ud over det bindende EU-mål på 42,5 %. Kommissionen bør derfor vurdere, om foranstaltninger på EU-plan kan bidrage til at nå den yderligere andel af energi fra vedvarende energikilder på 2,5 % i Unionens endelige bruttoenergiforbrug som supplement til nationale foranstaltninger. I den forbindelse bør Kommissionen analysere muligheden for at anvende EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi til at tilrettelægge auktioner over vedvarende energi på EU-plan i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige rammer.

(35)

Hvis medlemsstaterne beslutter at støtte offentligt finansierede investeringer gennem »ordninger for direkte prisstøtte« i nye anlæg til elproduktion fra kulstoffattige ikkefossile brændstoffer med henblik på at nå Unionens dekarboniseringsmål, bør disse ordninger have form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger, således at de ud over en indtægtsgaranti også omfatter en øvre grænse for markedsindtægter fra de pågældende produktionsanlæg. Selv om forpligtelsen i denne forordning kun bør finde anvendelse på støtte til investeringer i nye elproduktionsanlæg, bør medlemsstaterne kunne beslutte også at have støtteordninger i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger for nye investeringer, der tager sigte på en betydelig repowering af eksisterende elproduktionsanlæg eller på en betydelig forhøjelse af deres kapacitet eller forlængelse af sådanne anlægs levetid.

(36)

Af hensyn til retssikkerheden og forudsigeligheden bør forpligtelsen til at strukturere ordninger for direkte støtte ved hjælp af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger kun gælde for kontrakter i henhold til ordninger for direkte prisstøtte til investeringer i nye elproduktionsanlæg, der er indgået den 17. juli 2027 eller derefter. Denne overgangsperiode bør være på fem år for offshorehybridaktiver, der er tilsluttet to eller flere budområder, som følge af sådanne projekters kompleksitet.

(37)

Markedsdeltageres deltagelse i ordninger for direkte prisstøtte i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger bør være frivillig.

(38)

Forpligtelsen til at anvende tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger berører ikke artikel 6, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

(39)

Selv om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 (21) ændrer artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i direktiv (EU) 2018/2001, finder de øvrige bestemmelser i artikel 4 i nærværende direktiv, som fastsætter principper for udformning af støtteordninger for energi fra vedvarende energikilder, fortsat anvendelse.

(40)

Tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger vil sikre, at producenters indtægter fra nye investeringer i elproduktion, der modtager offentlig støtte, bliver mere uafhængige af de svingende priser på elproduktion på grundlag af fossile brændstoffer, som typisk fastsætter prisen på day-ahead-markedet.

(41)

Principperne for udformning i overensstemmelse med denne forordning bør finde anvendelse på ordninger for direkte prisstøtte i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger. Kommissionen bør ved vurderingen af disse kontrakter eller ordninger med samme virkninger i henhold til statsstøttereglerne vurdere, om disse ordninger er i overensstemmelse med EU-retten, som er uløseligt forbundet med statsstøttereglerne, herunder principperne for udformning af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger fastsat i denne forordning. Udformningen af disse tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger bør bibeholde elproduktionsanlægs incitamenter til at handle og deltage effektivt på elektricitetsmarkederne, navnlig for at afspejle markedsforholdene. Kommissionen bør ved sin vurdering sikre, at udformningen af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger ikke fører til unødige konkurrence- og handelsforvridninger på det indre marked. Kommissionen bør navnlig sikre, at fordelingen af indtægter til virksomheder ikke virker forvridende på det indre markeds lige konkurrencevilkår, navnlig hvis der ikke kan anvendes en udbudsprocedure. Tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger kan have forskellig varighed og kan bl.a. omfatte differencekontrakter baseret på indskud med en eller flere strikepriser, en mindstepris eller kapacitets- eller målestokdifferencekontrakter. Forpligtelsen til at anvende tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger finder ikke anvendelse på støtteordninger, der ikke er direkte knyttet til elproduktion, såsom energilagring, og som ikke anvender direkte prisstøtte, såsom investeringsstøtte i form af forskudstilskud, skatteforanstaltninger eller grønne certifikater. For at give modparterne incitament til at opfylde deres kontraktlige forpligtelser, bør tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger omfatte gældende konventionalbødeklausuler i tilfælde af uberettiget ensidig opsigelse af en kontrakt før aftalt tid.

(42)

I det omfang begrænsningen for at fastsætte ordninger for direkte prisstøtte i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger indskrænker de typer af ordninger for direkte prisstøtte, som medlemsstaterne kan indføre for så vidt angår vedvarende energikilder, bør det imidlertid begrænses til lavemissionsteknologier, der ikke anvender fossile brændstoffer, med lave og stabile driftsomkostninger og til teknologier, der sædvanligvis ikke giver elektricitetssystemet fleksibilitet, mens teknologier, som befinder sig i en tidlig fase af deres markedsudbredelse, udelukkes. Dette er nødvendigt for at sikre, at den økonomiske levedygtighed for produktionsteknologier med høje marginalomkostninger ikke bringes i fare, og for at opretholde incitamenterne for de teknologier, der kan give elektricitetssystemet fleksibilitet til at udbyde på elektricitetsmarkedet på grundlag af deres alternativomkostninger. Desuden bør begrænsningen for at fastsætte ordninger for direkte prisstøtte i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger ikke gælde for nye teknologier, for hvilke andre typer ordninger for direkte prisstøtte kan være bedre egnede til at stimulere udbredelse heraf. Begrænsningen bør ikke berøre den mulige undtagelse for mindre anlæg til produktion af vedvarende energi og demonstrationsprojekter i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 og tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber i overensstemmelse med dette direktiv. I betragtning af nødvendigheden af at skabe lovgivningsmæssig sikkerhed for producenterne bør medlemsstaternes forpligtelse til at anvende ordninger for direkte prisstøtte til produktion af elektricitet i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger kun gælde for investeringer i nye anlæg til elproduktion ved brug af de kilder, som er angivet i denne betragtning.

(43)

Som følge af den øvre grænse for markedsindtægter bør ordninger for direkte prisstøtte i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger udgøre en yderligere indtægtskilde for medlemsstaterne i perioder med høje energipriser. For yderligere at afbøde de høje elprisers indvirkning på forbrugernes energiregninger bør medlemsstaterne sikre, at alle indtægter fra producenter, der er omfattet af ordninger for direkte prisstøtte i form af tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter, videregives til slutkunder, herunder husholdningskunder, små og mellemstore virksomheder og energiintensive virksomheder. Når medlemsstaterne fordeler indtægterne til husholdningskunder, bør de navnlig kunne begunstige sårbare kunder og kunder berørt af energifattigdom. I lyset af de bredere fordele for elkunder som følge af investering i vedvarende energi, energieffektivitet og anvendelse af kulstoffattig energi bør det også være muligt for medlemsstaterne at anvende indtægterne fra tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter til at finansiere investering i at reducere elomkostninger for slutkunder og herunder med hensyn til specifikke økonomiske aktiviteter såsom investering i distributionsnetudvikling, vedvarende energikilder og opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at anvende sådanne indtægter eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter til at finansiere omkostningerne ved ordningerne for direkte prisstøtte. Omfordelingen af indtægter bør ske på en måde, der sikrer, at kunderne stadig i et vist omfang er udsat for prissignalet, således at de reducerer deres forbrug, når priserne er høje, eller flytter det til perioder med lavere priser, som sædvanligvis er perioder med en større andel elproduktion fra vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør navnlig kunne tage forbruget uden for spidsbelastningstimerne i betragtning for at bevare incitamenterne til fleksibilitet. Medlemsstaterne bør sikre, at lige konkurrencevilkår og konkurrence mellem de forskellige leverandører ikke påvirkes af omfordelingen af indtægter til de endelige elforbrugere. Disse principper bør ikke være obligatoriske for indtægter fra kontrakter i henhold til ordninger for direkte prisstøtte, der er indgået før anvendelsesdatoen for forpligtelsen til at anvende tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger. Det er muligt for medlemsstaterne at fordele indtægter fra tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger, uden at denne fordeling udgør en detailprisregulering i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2019/944.

(44)

Medlemsstaterne bør desuden sikre, at ordningerne for direkte prisstøtte eller tilsvarende ordninger med samme virkninger, uanset deres form, ikke underminerer elektricitetsmarkedernes effektive, konkurrencemæssige og likvide funktion, således at producenternes incitamenter til at reagere på markedssignaler, herunder standsning af produktionen, når elpriserne ligger under deres driftsomkostninger, og slutkundernes incitamenter til at reducere forbruget, når elpriserne er høje, bevares. Medlemsstaterne bør sikre, at støtteordninger ikke udgør en barriere for udarbejdelse af kommercielle kontrakter såsom elkøbsaftaler.

(45)

Tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger og elkøbsaftaler spiller således en supplerende rolle med hensyn til at fremme energiomstillingen og sikre, at fordelene ved vedvarende energi og kulstoffattig energi kommer forbrugerne til gode. Med forbehold af de krav, der indføres ved denne forordning, bør medlemsstaterne frit kunne afgøre, hvilke instrumenter de anvender til at nå deres dekarboniseringsmål. Gennem elkøbsaftaler bidrager private investorer til yderligere udbredelse af vedvarende energi og kulstoffattig energi, samtidig med at de sikrer lave og stabile elpriser på lang sigt. Samme mål opnås af offentlige enheder på vegne af forbrugerne gennem tovejsdifferencekontrakter eller tilsvarende ordninger med samme virkninger. Begge instrumenter er nødvendige for at nå Unionens dekarboniseringsmål gennem udbredelse af vedvarende energi og kulstoffattig energi, samtidig med at forbrugerne drager fordel af en billig elproduktion.

(46)

Den fremskyndede udbredelse af vedvarende energikilder kræver en øget tilgængelighed af fleksibilitetsløsninger for at sikre, at vedvarende energikilder integreres i nettet, og for at elektricitetssystemet og elnettet skal kunne tilpasse sig variationen i elproduktionen og elforbruget i forskellige tidshorisonter. Med henblik på at fremme ikkefossil fleksibilitet bør den regulerende myndighed eller en anden myndighed eller enhed udpeget af en medlemsstat regelmæssigt vurdere behovet for fleksibilitet på nationalt plan i elektricitetssystemet på grundlag af inputtet fra transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører og en fælles europæisk metodologi, der er genstand for en offentlig høring og godkendelse af ACER. På grund af behovet for at dekarbonisere energisystemet bør vurderingen af elektricitetssystemets fleksibilitetsbehov tage hensyn til alle eksisterende og planlagte investeringer, herunder eksisterende aktiver, der endnu ikke er tilsluttet nettet, hvad angår fleksibilitetskilder såsom fleksibel elproduktion, samkøringslinjer, fleksibelt elforbrug, energilagring eller produktion af vedvarende brændstoffer. ACER bør regelmæssigt vurdere de nationale rapporter og udarbejde en rapport på EU-plan med henstillinger om spørgsmål af grænseoverskridende relevans. På grundlag af den nationale rapport om fleksibilitetsbehov bør medlemsstaterne fastlægge et vejledende nationalt mål for ikkefossil fleksibilitet, herunder de respektive specifikke bidrag fra både fleksibelt elforbrug og energilagring til dette mål, som også bør afspejles i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999. I lyset af disse planer bør Kommissionen kunne udarbejde en EU-strategi for fleksibilitet med særligt fokus på fleksibelt elforbrug og energilagring, der er i overensstemmelse med Unionens 2030-mål for energi og klima samt 2050-målet om klimaneutralitet. Kommissionen bør kunne fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag, som ledsager denne EU-strategi.

(47)

For at nå det vejledende nationale mål for ikkefossil fleksibilitet, herunder de respektive specifikke bidrag fra fleksibelt elforbrug og energilagring, og hvor fleksibilitetsbehovene ikke imødekommes ved at fjerne markedsbarrierer og ved eksisterende investering, bør medlemsstaterne kunne anvende støtteordninger vedrørende ikkefossil fleksibilitet, der består af betalinger for den disponible kapacitet af ikkefossil fleksibilitet. Desuden bør medlemsstater, der allerede anvender en kapacitetsmekanisme, overveje at fremme deltagelse af ikkefossil fleksibilitet såsom fleksibelt elforbrug og energilagring ved at ændre kriterier eller elementer, uden at dette berører anvendelsen af artikel 22 i forordning (EU) 2019/943. Medlemsstater, der allerede anvender en kapacitetsmekanisme, bør også kunne anvende støtteordninger vedrørende ikkefossil fleksibilitet, hvis sådanne ordninger er nødvendige for at nå det vejledende nationale mål for ikkefossil fleksibilitet, navnlig samtidig med at de tilpasser deres kapacitetsmekanismer for yderligere at fremme deltagelse af ikkefossil fleksibilitet såsom fleksibelt elforbrug og energilagring. Disse ordninger bør omfatte ny investering i ikkefossil fleksibilitet, herunder investering i eksisterende aktiver, herunder aktiver, der har til formål at videreudvikle fleksibiliteten inden for fleksibelt elforbrug.

(48)

For at støtte miljøbeskyttelsesmålene bør den grænse for CO2-emissioner, der er fastsat i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943, betragtes som en øvre grænse. Medlemsstaterne kan derfor i fuld overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 18. februar 2022, »Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi«, som tilskynder medlemsstaterne til at indføre grønne kriterier i kapacitetsmekanismer, fastsætte standarder for teknisk ydeevne og CO2-emissionsgrænser, der begrænser deltagelse i kapacitetsmekanismer til fleksible fossilfrie teknologier.

(49)

Eftersom ukoordinerede kapacitetsmekanismer kan have en betydelig indvirkning på det indre marked for elektricitet, blev der med pakken om ren energi indført en omfattende ramme for bedre vurdering af behovet og forbedring af udformningen af kapacitetsmekanismer. Uanset nødvendigheden af at begrænse forvridninger af konkurrencen og det indre marked kan kapacitetsmekanismer sammen med en passende lovgivningsmæssig ramme spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre ressourcetilstrækkelighed, navnlig under omstillingen til et kulstoffrit system og for utilstrækkeligt sammenkoblede energisystemer. Selv om kapacitetsmekanismer ikke længere bør betragtes som en sidste udvej, bør deres nødvendighed og udformning derfor vurderes regelmæssigt i lyset af udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer og markedsforholdene. Proceduren for vedtagelse af kapacitetsmekanismer har imidlertid vist sig at være kompleks. For at tage højde for potentielle muligheder for at strømline og forenkle processen for ansøgning om en kapacitetsmekanisme og for at sikre, at medlemsstaterne rettidigt kan afhjælpe problemer med tilstrækkelighed og samtidig tilvejebringe den nødvendige kontrol for at forebygge, at det indre marked lider skade, bør Kommissionen senest den 17. januar 2025 forelægge en detaljeret rapport med en vurdering af sådanne muligheder. I den forbindelse bør Kommissionen anmode ACER om at ændre metoden til den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering i overensstemmelse med den gældende proces, hvis det er relevant. Efter høring af medlemsstaterne bør Kommissionen forelægge forslag med henblik på, hvis det er relevant, at strømline og forenkle processen for vurdering af kapacitetsmekanismer senest den 17. april 2025.

(50)

I forbindelse med tilslutning af nye produktions- og forbrugsanlæg til nettet, navnlig anlæg til produktion af vedvarende energi, opstår der ofte forsinkelser. En af årsagerne til sådanne forsinkelser er manglen på tilgængelig netkapacitet på det sted, som investoren har valgt, hvilket medfører, at nettet skal udvides eller forstærkes for at kunne tilslutte anlæggene til systemet. Et nyt krav om, at elsystemoperatører, både på transmissions- og distributionsniveau, skal offentliggøre og ajourføre oplysninger om den tilgængelige kapacitet til nye tilslutninger i deres driftsområder, vil give investorer lettere adgang til oplysninger om den tilgængelige netkapacitet i systemet og dermed fremskynde beslutningstagningen, hvilket igen vil fremskynde den nødvendige udbredelse af vedvarende energi. Disse oplysninger bør ajourføres regelmæssigt og mindst hver måned af transmissionssystemoperatører. Transmissionssystemoperatører bør også offentliggøre de kriterier, der anvendes til at bestemme den tilgængelige netkapacitet, såsom den eksisterende efterspørgsels- og produktionskapacitet, de antagelser, der lægges til grund for vurdering af en eventuel yderligere integration af yderligere systembrugere, de relevante oplysninger om eventuel energiindskrænkning og forventningen om kommende relevant netudvikling.

(51)

For at løse problemet med lange svarfrister i forbindelse med anmodninger om tilslutning til nettet bør transmissionssystemoperatører desuden stille klare og gennemsigtige oplysninger til rådighed for systembrugere om status for og behandling af deres anmodninger om tilslutning. Transmissionssystemoperatører bør fremlægge sådanne oplysninger inden for tre måneder fra datoen for indgivelse af en anmodning og bør ajourføre dem regelmæssigt og mindst en gang i kvartalet.

(52)

Eftersom Estland, Letland og Litauen endnu ikke er synkroniseret med Unionens elektricitetssystem, står de over for meget specifikke udfordringer, når de tilrettelægger balancemarkeder og markedsbaserede indkøb af systemydelser. Fremskridt mod synkronisering er i gang, men en af de afgørende forudsætninger for en stabil synkron systemdrift er, at der er tilstrækkelige balanceringskapacitetsreserver til rådighed til frekvensregulering. De baltiske stater er imidlertid afhængige af det russiske synkrone område med henblik på frekvensforvaltning, og derfor har de endnu ikke kunnet udvikle deres eget fungerende balancemarked. Den russiske angrebskrig mod Ukraine har i væsentlig grad øget risikoen for forsyningssikkerheden på grund af fraværet af egne balancemarkeder. Kravene i artikel 6, stk. 9, 10 og 11, i forordning (EU) 2019/943 og i artikel 41, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 (22), som er udformet til at finde anvendelse på eksisterende balancemarkeder, afspejler derfor endnu ikke situationen i Estland, Letland og Litauen, navnlig da udviklingen af balancemarkedet kræver tid og nye investeringer i balanceringskapacitet. Estland, Letland og Litauen bør derfor, uanset disse krav, have ret til at indgå langfristede finansielle kontrakter med henblik på at opnå balanceringskapacitet i en overgangsperiode.

(53)

Overgangsperioderne for Estland, Letland og Litauen bør udfases så hurtigt som muligt efter synkroniseringen og bør udnyttes til at udvikle passende markedsinstrumenter, der tilbyder kortfristede balanceringsreserver og andre nødvendige systemydelser, og bør begrænses til den tid, der kræves til denne proces.

(54)

Hensigten er, at de baltiske lande bliver synkroniseret med det kontinentale europæiske synkrone område ved hjælp af et dobbelt transmissionskabel, der forbinder Polen med Litauen. Efter synkroniseringen vil dette kabels kapacitet i vid udstrækning skulle forbeholdes sikkerhedsmargener i tilfælde af en uventet strømafbrydelse i det baltiske system og deraf følgende utilsigtede afvigelser. Transmissionssystemoperatører bør fortsat tilbyde maksimal kapacitet til grænseoverskridende handel under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser og under hensyntagen til eventuelle uforudsete hændelser i de polske og litauiske systemer, herunder som følge af afbrydelser af højspændingsjævnstrømslinjer eller de baltiske landes afkobling fra det kontinentale europæiske synkrone område. Der bør tages højde for den særlige situation for denne sammenkobling ved beregningen af den samlede kapacitet og uforudsete hændelser i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) 2019/943.

(55)

Kapacitetsmekanismer bør være åbne for deltagelse af alle ressourcer, der er i stand til at levere den krævede tekniske ydelse, hvilket kan omfatte gasfyrede kraftværker, forudsat at de opfylder den emissionsgrænse, der er fastsat i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943, samt enhver national emissionstærskel eller andre objektive miljøkriterier, som medlemsstaterne måtte ønske at anvende for at fremskynde omstillingen fra fossile brændstoffer.

(56)

For at støtte miljøbeskyttelsesmålene fastsætter artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943 krav vedrørende CO2-emissionsgrænser for kapacitetsmekanismer. Medlemsstater, der anvender kapacitetsmekanismer, som blev godkendt inden den 4. juli 2019, bør under deres omstilling til et kulstoffrit system og i kølvandet på energikrisen dog undtagelsesvis og som en sidste udvej kunne fritage for denne CO2-emissionsgrænse i en begrænset periode. En sådan fritagelse bør dog begrænses til eksisterende produktionskapacitet, der påbegyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019, dvs. inden ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EU) 2019/943. En anmodning om en fritagelse bør ledsages af en rapport fra den berørte medlemsstat, som vurderer fritagelsens indvirkning på drivhusgasemissioner og energiomstillingen. En sådan rapport bør også indeholde en plan med milepæle for omstillingen fra deltagelse af produktionskapacitet, der ikke overholder CO2-emissionsgrænserne i kapacitetsmekanismer. Efter indrømmelse af en fritagelse bør medlemsstaterne have mulighed for at tilrettelægge udbudsprocedurer, som stadig skal opfylde alle kravene i kapitel IV i forordning (EU) 2019/943, bortset fra dem, der vedrører CO2-emissionsgrænser. Produktionskapacitet, der ikke overholder CO2-emissionsgrænserne, bør ikke anskaffes for en periode på mere end et år og for en leveringsperiode, der ikke overstiger fritagelsens varighed. Forud for den yderligere udbudsprocedure, der er åben for deltagelse af produktionskapacitet, som ikke overholder CO2-emissionsgrænserne, bør der gennemføres en udbudsprocedure, der har til formål at maksimere deltagelsen af kapacitet, der overholder CO2-emissionsgrænserne, herunder ved at lade kapacitetspriserne stige tilstrækkeligt til at give incitament til investering i en sådan kapacitet.

(57)

Kommissionen bør evaluere denne forordning for at sikre elektricitetsmarkedsudformningens modstandsdygtighed i krisetider og markedets evne til at støtte Unionens dekarboniseringsmål, yderligere styrke markedsintegrationen og fremme den nødvendige infrastrukturinvestering samt udvikling af et marked for elkøbsaftaler. På grundlag af denne evaluering bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende rapport, som, hvis det er relevant, ledsages af lovgivningsmæssigt forslag. I denne rapport bør Kommissionen navnlig vurdere effektiviteten af de kortsigtede elektricitetsmarkeders nuværende struktur og funktion samt deres potentielle ineffektivitet og mulige afhjælpende foranstaltninger og værktøjer, der skal anvendes i krise- eller nødsituationer, og egnetheden af Unionens retlige og finansielle ramme for distributionsnet. Denne rapport bør også omfatte evnen til at nå Unionens mål for markedet for vedvarende energi og det indre energimarked og potentialet for og levedygtigheden af oprettelse af en eller flere EU-markedsplatforme for elkøbsaftaler.

(58)

I det omfang nogen af foranstaltningerne i denne forordning udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende disse foranstaltninger ikke anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF. Kommissionen har kompetence til at vurdere statsstøttens forenelighed med det indre marked.

(59)

De i denne forordning omhandlede foranstaltninger berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (23) og (EU) nr. 648/2012 (24) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (25).

(60)

Forordning (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(61)

Målet for denne forordning, nemlig at forbedre udformningen af det integrerede elektricitetsmarked, navnlig for at forhindre urimeligt høje elpriser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 3, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Dette stykke finder også anvendelse på den fælles tildelingsplatform, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2016/1719.«

3)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 6, stk. 9, affattes således:

6)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

4)

Følgende artikler indsættes:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).« "

5)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 9 affattes således:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349)."

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1)."

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).« "

7)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 19, stk. 2, affattes således:

9)

Følgende kapitel indsættes:

(*8)   EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.« "

10)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 22, stk. 1, litra a), udgår.

12)

Artikel 37, stk. 1, litra a), affattes således:

13)

I artikel 50 indsættes følgende stykke:

14)

I artikel 57 tilføjes følgende stykke:

15)

I artikel 59 foretages følgende ændringer:

16)

I artikel 64 indsættes følgende stykker:

17)

I artikel 69 foretages følgende ændringer:

18)

Følgende artikel indsættes:

19)

Bilag I, punkt 1.2, affattes således: