(1)

Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der ofte begås inden for rammerne af organiseret kriminalitet; den udgør en grov overtrædelse af de grundlæggende rettigheder og er udtrykkeligt forbudt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og støtte til ofrene for menneskehandel uanset deres oprindelsesland forbliver en prioritet for Unionen og medlemsstaterne.

(2)

Der er flere grundlæggende årsager til menneskehandel. Fattigdom, konflikt, ulighed, kønsbaseret vold, fravær af levedygtige beskæftigelsesmuligheder eller social støtte, humanitære kriser, statsløshed og forskelsbehandling er nogle af de vigtigste faktorer, der gør personer, særligt kvinder, børn og medlemmer af marginaliserede grupper, sårbare over for menneskehandel.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (3) er Unionens vigtigste retsakt til forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene for denne forbrydelse. I nævnte direktiv fastsættes der en omfattende ramme for bekæmpelse af menneskehandel ved at fastsætte minimumsregler for definitionen af, hvad der udgør strafbare handlinger, og sanktioner. Det indeholder også fælles bestemmelser for at styrke forebyggelsen af menneskehandel, bistanden til ofre og deres beskyttelse, idet der tages hensyn til køns-, handicap- og børneperspektiver, og der anvendes en offercentreret tilgang.

(4)

Menneskehandel kan forværres, når der samtidig sker forskelsbehandling på grund af en kombination af køn og af andre grunde, der er forbudt i henhold til EU-retten. Medlemsstaterne bør derfor tage behørigt hensyn til de ofre, der er berørt af en sådan tværgående forskelsbehandling, og til den deraf følgende øgede sårbarhed ved at træffe specifikke foranstaltninger, når der samtidig sker flere former for forskelsbehandling. Der bør lægges særlig vægt på forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

(5)

I sin meddelelse af 14. april 2021 om EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025 fastsætter Kommissionen en politisk reaktion med anvendelse af en tværfaglig og omfattende tilgang fra forebyggelse af menneskehandel over beskyttelse af ofre til retsforfølgelse og domfældelse af menneskehandlere. Denne meddelelse omfattede en række foranstaltninger, der skal gennemføres med omfattende inddragelse af civilsamfundsorganisationer. For at håndtere nye tendenser på området menneskehandel samt de mangler, som Kommissionen har påpeget, og for yderligere at intensivere indsatsen mod denne forbrydelse er det nødvendigt at ændre direktiv 2011/36/EU. De konstaterede mangler i den strafferetlige reaktion, som kræver tilpasning af den retlige ramme, angår lovovertrædelser vedrørende menneskehandel, som er begået på vegne af juridiske personer, dataindsamlingssystemet, samarbejde og koordinering på EU-plan og nationalt plan og de nationale systemer til tidlig opdagelse og identifikation af, samt ydelse af specialiseret bistand og støtte til, ofre for menneskehandel.

(6)

Udnyttelse af surrogatmoderskab, tvangsægteskab eller ulovlig adoption kan allerede høre under lovovertrædelser vedrørende menneskehandel som defineret i direktiv 2011/36/EU, for så vidt som alle kriterierne i disse lovovertrædelser er opfyldt. I betragtning af grovheden af disse praksisser og for at imødegå den konstante stigning i antallet og relevansen af lovovertrædelser vedrørende menneskehandel, som begås med henblik på andre formål end seksuel udnyttelse eller udnyttelse som arbejdskraft, bør udnyttelse af surrogatmoderskab, tvangsægteskab eller ulovlig adoption imidlertid medtages som former for udnyttelse i nævnte direktiv, så vidt som de lever op til de grundlæggende elementer i menneskehandel, herunder kriterierne for midler. Hvad mere specifikt angår menneskehandel med henblik på udnyttelse af surrogatmoderskab, er dette direktiv rettet mod dem, der tvinger eller bedrager kvinder til at fungere som surrogatmødre. De ændringer til direktiv 2011/36/EU, der foretages ved nærværende direktiv, berører ikke definitionerne af ægteskab, adoption, tvangsægteskab og ulovlig adoption eller af andre lovovertrædelser i forbindelse hermed end menneskehandel, hvor disse er fastsat i national eller international ret. Disse regler berører heller ikke de nationale regler om surrogatmoderskab, herunder strafferet eller familieret.

(7)

Børn, der er anbragt på døgninstitutioner og lukkede institutioner, er en gruppe, der er særligt sårbar over for menneskehandel. De kan blive ofre for menneskehandel, når de anbringes på disse institutioner, under deres anbringelse og efter.

(8)

Et stigende antal lovovertrædelser vedrørende menneskehandel begås eller lettes ved hjælp af informations- eller kommunikationsteknologi. Menneskehandlere bruger ofte internettet og de sociale medier, blandt andet til at reklamere, rekruttere eller udnytte ofre, samt til at udøve kontrol over dem og organisere deres transport. Internettet og de sociale medier bruges også til at distribuere udnyttende materiale. Informationsteknologi hindrer også rettidig opdagelse af forbrydelsen og identifikationen af ofre og gerningspersoner.

(9)

Den eksisterende retlige ramme i direktiv 2011/36/EU omfatter allerede, inden for rammerne af definitionen af menneskehandel, forbrydelser begået ved brug af informations- og kommunikationsteknologi, f.eks. i forbindelse med rekruttering og udnyttelse af ofre, tilrettelæggelse af deres transport og indkvartering, reklame for ofre online og kontakt til potentielle kunder, kontrol af ofre og kommunikation mellem gerningspersoner, herunder alle relaterede finansielle transaktioner. For at håndtere menneskehandleres fremgangsmåde er de retshåndhævende myndigheder nødt til at forbedre deres digitale kapacitet og ekspertise og holde trit med den teknologiske udvikling. Desuden opfordres medlemsstaterne til at overveje anvendelsen af forebyggende foranstaltninger, navnlig dem, der har som mål at modvirke efterspørgslen, som tager fat på spørgsmålet om misbrug af onlinetjenester med henblik på menneskehandel.

(10)

Straffeniveauet for menneskehandel bør afspejle den større vanære, der følger af mere alvorlig adfærd, og af den mere skadelige og langvarige indvirkning, som denne adfærd har på ofrene. Dette omfatter den forstærkende virkning af udbredelsen af udnyttende materiale, herunder udbredelse i lukkede grupper, der er tilgængelige for et begrænset antal deltagere. Det er derfor nødvendigt at fastlægge udbredelse ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi af billeder eller videoer eller lignende materiale af seksuel karakter, der involverer offeret, som en skærpende omstændighed.

(11)

Om end der ikke er nogen forpligtelse til at skærpe straffe, bør medlemsstaterne sikre, at dommere og domstole, når lovovertrædere dømmes, har mulighed for at tage hensyn til de skærpende omstændigheder i dette direktiv. Det ligger fortsat inden for dommerens eller domstolens skøn at beslutte, hvorvidt straffen skal skærpes på grund af de specifikke skærpende omstændigheder, idet der tages hensyn til alle den pågældende sags faktiske omstændigheder. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtede til at fastsætte skærpende omstændigheder, når national ret foreskriver, at en strafbar handling, der består i udbredelse ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi af billeder eller videoer eller lignende materiale af seksuel karakter, der involverer offeret, kan straffes som en særskilt strafbar handling, og dette kan medføre strengere sanktioner i medfør af national ret.

(12)

For at styrke den strafferetlige reaktion på lovovertrædelser vedrørende menneskehandel, som begås på vegne af juridiske personer, og for at afskrække, at disse lovovertrædelser begås, bør sanktionsordningen over for juridiske personer præciseres og bringes i overensstemmelse med Unionens andre strafferetlige instrumenter. I henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/23/EU (4), 2014/24/EU (5) og 2014/25/EU (6) er en endelig dom for børnearbejde eller andre former for menneskehandel grundlag for udelukkelse fra deltagelse i en udbudsprocedure eller en koncessionstildelingsprocedure. Ikke desto mindre kan medlemsstaterne også beslutte blandt de strafferetlige eller ikkestrafferetlige sanktioner eller foranstaltninger, der kan pålægges juridiske personer, at medtage udelukkelse af sådanne juridiske personer fra udbudsprocedurer eller koncessioner, således at udbud og koncessioner, der ligger under tærsklerne i de relevante direktiver, også er omfattet.

(13)

Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv (EU) 2024/1260 (7) fastsætter minimumsregler for indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold og finder anvendelse på de strafbare handlinger, der er omfattet af direktiv 2011/36/EU. Bestemmelserne i direktiv 2011/36/EU om indefrysning og konfiskation er derfor forældede og bør ophæves.

(14)

Direktiv 2011/36/EU fastsætter muligheden for at undlade at retsforfølge og undlade at straffe ofre for menneskehandel i forbindelse med strafbare handlinger, som de er blevet tvunget til at begå, som en direkte følge af at de har været udsat for menneskehandel. Det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse til at omfatte alle ulovlige aktiviteter, som ofre er blevet tvunget til at begå som en direkte følge af at have været udsat for menneskehandel, såsom forseelser i forbindelse med prostitution, tiggeri, ophold uden formål eller sort arbejde eller andre handlinger, der ikke er af strafferetlig karakter, men som er genstand for administrative eller økonomiske sanktioner, i overensstemmelse med national ret for yderligere at tilskynde ofrene for menneskehandel til at anmelde forbrydelsen eller søge støtte og bistand og for at forsikre dem om mulighederne for ikke at blive holdt ansvarlige.

(15)

For at øge den nationale kapacitet til at opdage og identificere ofre på et tidligt tidspunkt og henvise dem til passende beskyttelses-, bistands- og støttetjenester er det nødvendigt ved love og administrative bestemmelser at oprette en eller flere henvisningsmekanismer i medlemsstaterne. At oprette formelle henvisningsmekanismer og udpege et nationalt kontaktpunkt for grænseoverskridende henvisning af ofre udgør afgørende foranstaltninger til at styrke det grænseoverskridende samarbejde. En henvisningsmekanisme bør være en gennemsigtig, tilgængelig og harmoniseret ramme, der letter tidlig opdagelse og identifikation af samt bistand og støtte til ofre for menneskehandel og letter henvisningen af dem til de ansvarlige nationale organisationer og organer. En sådan ramme bør identificere de deltagende kompetente myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter og fastlægge deres respektive ansvarsområder, herunder procedurerne og kommunikationslinjerne. Disse henvisningsmekanismer kan tage form af et sæt fastlagte procedurer, retningslinjer, samarbejdsordninger eller protokoller. Der bør være en henvisningsmekanisme for alle ofre og for alle former for lovovertrædelser vedrørende menneskehandel under hensyntagen til ofrenes individuelle sårbarhed. Medlemsstaterne opfordres til at have én enkelt henvisningsmekanisme, når tilrettelæggelsen af den offentlige forvaltning tillader det. Kontaktpunktet bør fungere som kontaktpunkt for grænseoverskridende henvisning af ofre i forbindelserne mellem de myndigheder eller institutioner, der er ansvarlige for grænseoverskridende støtte til ofre i de forskellige medlemsstater, men ikke som et kontaktpunkt for ofrene selv. Kontaktpunkterne kan være baseret på eksisterende mekanismer eller forvaltningsstrukturer og vil ikke skulle erstatte nationale klagemekanismer eller hotlines.

(16)

For at forbedre bistanden og støtten til ofre for menneskehandel bør medlemsstaterne sikre, at ofre har adgang til krisecentre og sikker indkvartering, der er udstyret til at imødekomme de særlige behov hos ofre for menneskehandel. For at styrke sikkerheden for formodede eller identificerede ofre opfordres medlemsstaterne til at kræve, at personale, der på krisecentre kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ikke har en straffeattest, hvad angår lovovertrædelser vedrørende menneskehandel eller andre forbrydelser eller lovovertrædelser, der fører til alvorlig tvivl om deres evne til at påtage sig en ansvarsrolle med hensyn til ofre.

(17)

Personer med handicap, navnlig kvinder og børn med handicap, har øget risiko for at blive ofre for menneskehandel. Medlemsstaterne bør tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, der er ofre for menneskehandel, når de stiller støtteforanstaltninger til rådighed for dem.

(18)

Medlemsstaterne bør også sikre, at ofre modtager bistand uanset deres nationalitet eller statsløshed, deres statsborgerskab, deres bopæl eller opholdsstatus samt formen for deres udnyttelse. Bistanden bør sigte mod deres fulde reintegration i samfundet, hvilket kan omfatte adgang til uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet i overensstemmelse med national ret samt en tilbagevenden til en selvstændig tilværelse.

(19)

Medlemsstaterne bør under asylprocedurer tage hensyn til den specifikke sårbare situation for ofre for menneskehandel, som kan have behov for international beskyttelse, herunder i givet fald gennem særlige proceduremæssige garantier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 (8) og særlige modtagelsesbehov i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 (9).

(20)

For at forhindre at ofre udsættes for ny menneskehandel inden for Unionen, er det vigtigt, at medlemsstaterne, når de overfører ofre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 (10), ikke overfører ofre til en medlemsstat, hvor der er vægtige grunde til at tro, at ofrene på grund af overførslen til den pågældende medlemsstat vil stå over for en reel risiko for krænkelse af deres grundlæggende rettigheder, der udgør umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i chartret.

(21)

Ofre for menneskehandel har ret til at ansøge om international beskyttelse eller tilsvarende national status. De kan i givet fald også nyde godt af opholdstilladelse i henhold til Rådets direktiv 2004/81/EF (11). Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de relevante to procedurer supplerer hinanden og ikke udelukker hinanden.

(22)

Statsløse personer er i større risiko for at blive ofre for menneskehandel. Ved anvendelsen af dette direktiv er det vigtigt at være særlig opmærksom på denne sårbare gruppe.

(23)

Børn anses for at være en af de mest sårbare grupper, som organiserede kriminelle grupper, der er involveret i menneskehandel, går efter. Sådanne kriminelle grupper udnytter ofte børn ved at rekruttere dem og senere bruge dem til at begå kriminalitet. Medlemsstaterne bør fremme eller tilbyde regelmæssig og specialiseret uddannelse til fagfolk, der sandsynligvis vil komme i kontakt med sådanne børn, med henblik på at opdage og identificere dem som ofre.

(24)

Enhver foranstaltning, der begrænser børns frihed for at beskytte dem mod menneskehandel, bør være strengt nødvendig, forholdsmæssig og rimelig for så vidt angår målet om at beskytte det enkelte barn.

(25)

For at lette udbetalingen af erstatning til ofre kan medlemsstaterne oprette en national fond for ofre eller lignende instrumenter, som kan omfatte lovgivning, der sikrer erstatning til ofre for menneskehandel.

(26)

For at udvikle en sammenhængende politisk reaktion til imødegåelse af efterspørgsel, der giver anledning til menneskehandel, og for yderligere at styrke og harmonisere den strafferetlige indsats på tværs af medlemsstaterne for at mindske en sådan efterspørgsel er det vigtigt at kriminalisere brug af tjenester, hvor offeret udnyttes til at levere sådanne tjenester, og brugeren af tjenesterne har viden om, at tjenesteyderen er offer for en lovovertrædelse vedrørende menneskehandel. At gøre dette strafbart udgør en del af en samlet tilgang til at mindske efterspørgslen, som har til formål at imødegå den høje efterspørgsel, som giver anledning til alle former for udnyttelse. Kriminaliseringen bør kun være rettet mod brugen af tjenester, der leveres som led i den udnyttelse, der er omfattet af lovovertrædelsen vedrørende menneskehandel. Der bør derfor ikke være tale om en lovovertrædelse for kunder, der køber produkter, der er fremstillet under udnyttende arbejdsforhold, da de ikke er brugere af en tjeneste. Dette direktiv fastlægger en retlig ramme af minimumsregler i denne henseende, og det står medlemsstaterne frit for at vedtage eller opretholde strengere strafferetlige regler. I national ret kan medlemsstaterne kriminalisere køb af seksuelle handlinger. Dette direktiv berører ikke den måde, hvorpå medlemsstaterne håndterer prostitution i deres nationale ret.

(27)

Dette direktiv kriminaliserer brugen af en tjeneste leveret af et offer for menneskehandel, når brugeren af tjenesten har viden om, at tjenesteyderen er offer. Begrebet »viden« bør fortolkes i overensstemmelse med national ret. Ved vurderingen af, om brugeren havde viden om, at personen var offer for menneskehandel, og uden at dette berører retsvæsenets uafhængighed, bør der i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til sagens specifikke omstændigheder. Der kan udledes viden af objektive, faktiske omstændigheder. Omstændighederne kan bl.a. vedrøre ofrene selv, under hvilke betingelser ofrene skulle levere tjenesterne, og konkrete forhold, der kan ses som tegn på menneskehandlerens kontrol over ofrene. For så vidt angår omstændigheder, der vedrører ofrene selv, kan der tages hensyn til deres manglende kendskab til et nationalt eller regionalt sprog, tydelige tegn på psykologisk eller fysisk skade eller frygt, eller deres manglende kendskab til de byer eller steder, hvor de befinder sig eller har befundet sig. For så vidt angår de omstændigheder, under hvilke tjenesterne skulle leveres, kunne der tages hensyn til tjenesteyderens levestandard og arbejdsvilkår samt til tilstanden af de lokaler, hvor tjenesten blev leveret. Der vil kunne konstateres tegn på, at en menneskehandler har kontrol over ofre, når der er åbenlyse eksterne kontrolforanstaltninger over for tjenesteyderne, deres frie bevægelighed er begrænset eller tjenesteyderne ikke er i besiddelse af deres nationale identitetskort eller pas.

(28)

Foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af efterspørgslen bør målrettes og differentieres for effektivt at håndtere de specifikke forhold, der gør sig gældende for forskellige former for menneskehandel. For at nå målet om at modvirke og mindske efterspørgsel, der giver anledning til menneskehandel, er det vigtigt, at medlemsstaterne overvejer at træffe yderligere passende foranstaltninger rettet mod potentielle og nuværende brugere såsom at tilbyde specifikt udformede bevidstgørelseskampagner.

(29)

I forbindelse med uddannelse og for at sikre en effektiv gennemførelse af de nationale bestemmelser om undladelse af retsforfølgelse og straf bør medlemsstaterne øge bevidstheden blandt anklagere og retshåndhævende myndigheder, der sandsynligvis vil komme i kontakt med ofre eller potentielle ofre for menneskehandel.

(30)

For at forstærke de nationale politiske reaktioner er det nødvendigt at oprette nationale koordinatorer for bekæmpelse af menneskehandel eller tilsvarende mekanismer, og medlemsstaterne bør kunne oprette uafhængige organer. Det henhører under medlemsstaternes kompetence at beslutte, hvilke enheder der skal udpeges eller oprettes som nationale koordinatorer for bekæmpelse af menneskehandel eller som tilsvarende mekanismer eller uafhængige organer, uanset deres titel, i overensstemmelse med princippet om medlemsstaternes procesautonomi, forudsat at sådanne enheder har de nødvendige kompetencer til at udføre de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.

(31)

Indsamlingen af præcise, sammenhængende og anonymiserede data og rettidig offentliggørelse af indsamlede data og statistikker er af grundlæggende betydning for at sikre fuldt kendskab til omfanget af menneskehandel inden for Unionen. Indførelse af et krav om, at medlemsstaterne hvert år skal indsamle og indberette statistiske data om menneskehandel til Kommissionen på en harmoniseret måde er et relevant skridt til at forbedre den generelle forståelse af fænomenet og til at sikre vedtagelsen af databaserede politikker og strategier.

(32)

Med henblik på at støtte deres nationale politikker bør medlemsstaterne også udarbejde nationale handlingsplaner for bekæmpelse af menneskehandel.

(33)

For så vidt angår børn opfordres medlemsstaterne til at sikre, at der i de nationale børnebeskyttelsessystemer udarbejdes specifikke planer for at forebygge menneskehandel, herunder med børn i døgninstitutioner eller lukkede institutioner.

(34)

Målene for dette direktiv, nemlig at forebygge og bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene for denne forbrydelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)

Dette direktiv overholde de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, som anerkendes i chartret, navnlig respekten for og beskyttelsen af den menneskelige værdighed, forbuddet mod slaveri, tvangsarbejde og menneskehandel, retten til respekt for menneskets fysiske og mentale integritet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfriheden, erhvervsfriheden og retten til at arbejde, ligestilling mellem kvinder og mænd, børns rettigheder, handicappede personers rettigheder og forbuddet mod børnearbejde, adgangen til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang samt legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf. Dette direktiv tilsigter navnlig at sikre, at disse rettigheder og principper overholdes fuldt ud, og skal gennemføres i overensstemmelse hermed.

(36)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland ved skrivelse af 20. april 2023 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(37)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(38)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (12) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(39)

Direktiv 2011/36/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 6 affattes således:

5)

Artikel 7 udgår.

6)

Artikel 8 affattes således:

7)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

10)

Følgende artikel indsættes:

11)

Artikel 12, stk. 1, affattes således:

12)

I artikel 13 tilføjes følgende stykke:

13)

Artikel 14, stk. 1, 2 og 3, affattes således:

14)

Artikel 17 og 18 affattes således:

15)

Følgende artikler indsættes:

16)

Artikel 19 affattes således:

17)

Følgende artikler indsættes:

18)

Artikel 20 affattes således:

19)

I artikel 23 tilføjes følgende stykke: