(1)

Elektricitetsmarkederne har siden september 2021 været kendetegnet ved meget høje priser og prisudsving. Som det fremgår af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheders (ACER) endelige vurdering af udformningen af EU's engrosmarked for elektricitet fra april 2022, skyldes dette hovedsagelig den høje pris på gas, der anvendes til elproduktion.

(2)

Optrapningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som er en kontraherende part i energifællesskabstraktaten (4), og de dertil knyttede internationale sanktioner siden februar 2022 har ført til en gaskrise, forstyrret de globale energimarkeder, forværret problemet med høje gaspriser og haft en betydelig afsmittende indvirkning på elpriserne. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også skabt usikkerhed om forsyningen af andre råvarer såsom stenkul og råolie, der anvendes i elproduktionsanlæg. Denne usikkerhed har medført en betydelig yderligere stigning i elprisernes udsving. Den begrænsede tilgængelighed af flere atomreaktorer og den lave vandkraftproduktion har forstærket stigningen i elpriserne yderligere.

(3)

Som reaktion på denne situation foreslog Kommissionen i sin meddelelse af 13. oktober 2021, »Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte«, en værktøjskasse med foranstaltninger, som Unionen og dens medlemsstater kan anvende til at håndtere den umiddelbare indvirkning af høje energipriser på husholdningskunder og virksomheder, herunder indkomststøtte, skattelettelser samt foranstaltninger vedrørende energibesparelser og -lagring, og til at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige prischok. Kommissionen skitserede i sin meddelelse af 8. marts 2022, »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser«, en række yderligere foranstaltninger til at styrke værktøjskassen og reagere på de stigende energipriser. Den 23. marts 2022 indførte Kommissionen endvidere midlertidige statsstøtteregler for at tillade visse tilskud med henblik på at afbøde indvirkningen af høje energipriser.

(4)

Kommissionen præsenterede i sin meddelelse af 18. maj 2022 REPowerEU-planen, som indførte yderligere foranstaltninger med fokus på energibesparelser, diversificering af energiforsyninger, et øget energieffektivitetsmål og fremskyndet udbygning af vedvarende energi med henblik på at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland, herunder et forslag om at hæve Unionens 2030-mål for andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug til 45 %. Desuden opstiller Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022, »Indgreb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarkedets udformning på længere sigt — vejen frem«, ikke alene yderligere kortsigtede foranstaltninger til håndtering af høje energipriser; den peger også på mulige områder for forbedring af elektricitetsmarkedets udformning og bebuder, at det er hensigten at vurdere disse områder med henblik på at ændre lovgivningsrammen.

(5)

For hurtigt at afhjælpe energipriskrisen og sikkerhedsproblemerne og håndtere prisstigningerne for borgerne har Unionen vedtaget flere retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (5), som opretter en solid ordning for gasoplagring, Rådets forordning (EU) 2022/1369 (6), som fastsætter effektive foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas og elektricitet, Rådets forordning (EU) 2022/1854 (7), som fastsætter prisbegrænsende ordninger for at undgå ekstraordinære gevinster på både gas- og elektricitetsmarkederne, og Rådets forordning (EU) 2022/2577 (8), som fastsætter foranstaltninger til at fremskynde tilladelsesprocedurerne for anlæg til vedvarende energi.

(6)

Et velintegreret energimarked, der bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (9), (EU) 2019/942 (10) og (EU) 2019/943 (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (12), (EU) 2018/2002 (13) og (EU) 2019/944 (14), under ét almindeligvis benævnt pakken om ren energi til alle europæere, som blev vedtaget i 2018 og 2019, giver Unionen mulighed for at udnytte de økonomiske fordele ved et indre energimarked under alle forhold, garantere forsyningssikkerhed og opretholde dekarboniseringsprocessen for at nå Unionens klimaneutralitetsmål. Grænseoverskridende sammenkobling garanterer også en sikrere, mere pålidelig og mere effektiv drift af elektricitetssystemer og bedre modstandsdygtighed over for kortsigtede prischok.

(7)

Styrkelse af det indre energimarked og opnåelse af klima- og energiomstillingsmålene kræver en væsentlig opgradering af Unionens elnet, således at det kan klare enorme stigninger i kapaciteten til produktion af vedvarende energi, med vejrafhængige variationer i produktionsmængder og ændrede mønstre for elektricitetsstrømme i Unionen samt kan håndtere ny efterspørgsel som f.eks. elektriske køretøjer og varmepumper. Investeringer i net inden for og på tværs af grænserne er afgørende for det indre elektricitetsmarkeds funktion, herunder forsyningssikkerhed. Sådanne investeringer er nødvendige for at integrere vedvarende energi og efterspørgsel i en kontekst, hvor deres indbyrdes afstand er større end tidligere, og i sidste ende for at nå Unionens klima- og energimål. Derfor bør enhver reform af Unionens elektricitetsmarked bidrage til et mere integreret europæiske elnet med henblik på at sikre, at hver medlemsstat når en grad af sammenkobling af elnettet, der er i overensstemmelse med målet om en grad af sammenkobling af elnettet for 2030 på mindst 15 % i henhold til artikel 4, litra d), nr. 1), i forordning (EU) 2018/1999, at denne sammenkoblingskapacitet i videst muligt omfang anvendes til grænseoverskridende handel, og at Unionens elnet og konnektivitetsinfrastruktur opbygges eller opgraderes, f.eks. de EU-projekter af fælles interesse, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 (15). Der bør stilles passende konnektivitet til rådighed for alle Unionens borgere og virksomheder, da dette kan give dem betydelige muligheder for at deltage i energiomstillingen og den digitale omstilling i Unionen. Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som anerkender deres specifikke begrænsninger og giver mulighed for vedtagelse af specifikke foranstaltninger til fordel for dem.

(8)

Elektricitetsmarkedets nuværende udformning har bl.a. bidraget til fremkomsten af nye og innovative produkter, ydelser og foranstaltninger på detailmarkederne for elektricitet, og energieffektiviteten og udbredelsen af vedvarende energi er blevet fremmet, og valgmulighederne er blevet øget for at hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiregninger, herunder gennem mindre produktionsanlæg og nye ydelser med henblik på at give et fleksibelt elforbrug. At bygge på og udnytte det potentiale, der ligger i digitaliseringen af energisystemet, såsom forbrugernes aktive deltagelse, er et centralt element i fremtidige elektricitetsmarkeder og -systemer i Unionen. Samtidig er det nødvendigt at respektere forbrugernes valgmuligheder, give forbrugerne mulighed for at drage fordel af en række forskellige kontrakttilbud og beskytte husholdningskunder mod høje priser under en energikrise. Energisystemintegration er tiltænkt som planlægningen og driften af energisystemet som helhed på tværs af flere energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer ved at skabe stærkere forbindelser mellem dem i synergi med hinanden og med støtte fra digitalisering med det formål at levere sikker, økonomisk overkommelig, pålidelig og bæredygtig energi.

(9)

I forbindelse med energikrisen har elektricitetsmarkedets nuværende udformning blotlagt en række mangler og uventede konsekvenser, der er knyttet til den indvirkning, som høje og svingende priser på fossile brændstoffer har på de kortsigtede elektricitetsmarkeder, og som påfører husholdninger og virksomheder betydelige prisstigninger og deraf følgende virkninger på deres elregninger.

(10)

En hurtigere udbredelse af vedvarende energi og rene, fleksible teknologier er den mest bæredygtige og omkostningseffektive metode til strukturelt at reducere efterspørgslen efter fossile brændstoffer til elproduktion og muliggøre direkte elektricitetsforbrug gennem elektrificering af energiforespørgslen og energisystemintegration Vedvarende energikilder kan som følge af deres lave driftsomkostninger have en positiv indvirkning på elpriserne i hele Unionen og reducere forbruget af fossile brændstoffer.

(11)

Ændringerne af elektricitetsmarkedets udformning bør sikre, at fordelene ved den stigende udbredelse af vedvarende energi og energiomstillingen som helhed kommer forbrugerne, herunder de mest sårbare forbrugere, til gode og i sidste ende beskytter dem mod energikriser og hindrer, at flere husholdningskunder ender i en energifattigdomsfælde. Disse ændringer bør afbøde den indvirkning, som høje priser på fossile brændstoffer, navnlig gas, har på elpriserne, således at husholdningskunder og virksomheder på længere sigt får mulighed for at udnytte fordelene ved økonomisk overkommelig og sikker energi fra bæredygtige vedvarende og kulstoffattige kilder samt ved energieffektive løsninger for at reducere de samlede energiomkostninger, hvilket kan mindske behovet for at udvide elnettet og produktionskapaciteten.

(12)

Reformen af elektricitetsmarkedets udformning sigter mod at opnå overkommelige og konkurrencedygtige elpriser for alle forbrugere. Som sådan bør denne reform ikke kun gavne husholdningskunder, men også konkurrenceevnen for Unionens industrier ved at lette investeringer i ren teknologi, som de har behov for i forbindelse med deres omstilling til nettonul. Energiomstillingen i Unionen bør støttes af et solidt grundlag for produktion af ren teknologi. Disse reformer vil støtte en økonomisk overkommelig elektrificering af industrien og Unionens position som førende på verdensplan, hvad angår forskning og innovation inden for rene energiteknologier.

(13)

I forbindelse med tilslutning af nye produktions- og forbrugsanlæg, navnlig anlæg til produktion af vedvarende energi, til nettet, opstår der ofte forsinkelser i nettilslutningsprocedurer. En af årsagerne til sådanne forsinkelser er manglen på tilgængelig netkapacitet på det sted, som investoren har valgt, hvilket medfører, at nettet skal udvides eller forstærkes for at kunne tilslutte anlæggene til systemet på sikker vis. Et nyt krav om, at elsystemoperatører, både på transmissions- og distributionsniveau, skal offentliggøre og ajourføre oplysninger om den tilgængelige kapacitet til nye tilslutninger i deres driftsområder, vil give investorer lettere adgang til oplysninger om den tilgængelige netkapacitet i systemet og dermed fremskynde beslutningstagningen, hvilket igen vil fremskynde den nødvendige udbredelse af vedvarende energi. Disse oplysninger bør ajourføres regelmæssigt og mindst en gang i kvartalet af distributionssystemoperatører. Selv om medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at anvende dette krav på elektricitetsvirksomheder, der betjener færre end 100 000 tilkoblede kunder, eller som betjener små isolerede systemer, bør de tilskynde disse virksomheder til at give systembrugerne disse oplysninger en gang om året og bør fremme samarbejdet mellem distributionssystemoperatørerne med henblik herpå. Distributionssystemoperatører bør også offentliggøre de kriterier, der anvendes til at bestemme den tilgængelige netkapacitet, såsom den eksisterende efterspørgsels- og produktionskapacitet, de antagelser, der lægges til grund for vurdering af en eventuel yderligere integration af yderligere systembrugere, relevante oplysninger om eventuel energiindskrænkning og forventningen om kommende relevant netudvikling.

(14)

For at løse problemet med lange svarfrister i forbindelse med anmodninger om tilslutning til nettet bør distributionssystemoperatører desuden stille klare og gennemsigtige oplysninger til rådighed for systembrugere om status for og behandling af deres anmodninger om tilslutning. Distributionssystemoperatører bør fremlægge sådanne oplysninger inden for tre måneder fra datoen for indgivelse af en anmodning og bør ajourføre dem regelmæssigt og mindst en gang i kvartalet.

(15)

I områder, hvor elnettene har begrænset eller ingen netkapacitet, bør netbrugere, der anmoder om nettilslutning, kunne drage fordel af at indgå en ikkebindende, fleksibel tilslutningsaftale. Denne tilslutningsaftale ville f.eks. tage hensyn til energilagring eller begrænse den tid, hvor et produktionsanlæg kan indføde elektricitet til nettet, eller den kapacitet, der kan eksporteres, hvilket muliggør dets delvise tilslutning. Systemoperatører bør give mulighed for at indgå fleksible tilslutninger i sådanne områder. Den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, hvor en medlemsstat har udpeget en sådan, bør udvikle rammer for systemoperatører med henblik på at etablere sådanne fleksible tilslutninger og sikre, at netforstærkninger, der giver de strukturelle løsninger, prioriteres, at tilslutningsaftaler gøres bindende, så snart nettene er klar, at fleksible tilslutninger muliggøres som en permanent løsning for områder, hvor netforstærkning ikke er effektiv, og så vidt muligt giver de netbrugere, der anmoder om nettilslutning, synlighed med hensyn til de forventede indskrænkningsniveauer i henhold til den fleksible tilslutningsaftale.

(16)

Under energikrisen var forbrugerne udsat for ekstremt svingende engrospriser på energi og havde begrænsede muligheder for at deltage på energimarkedet. Mange husholdningskunder har derfor haft finansielle vanskeligheder og har været ude af stand til at betale deres regninger. Sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, blev hårdest ramt, men husholdningskunder i mellemindkomstgruppen oplevede også sådanne vanskeligheder. Høje energipriser kan også have en negativ indvirkning på forbrugernes sundhed, trivsel og generelle livskvalitet. Det er derfor vigtigt at forbedre forbrugerrettigheder og -beskyttelse, således at forbrugerne får mulighed for at drage fordel af energiomstillingen, deres elregninger gøres uafhængige af kortsigtede prisbevægelser på energimarkederne, og risikobalancen mellem leverandører og forbrugere genetableres.

(17)

Forbrugerne bør have adgang til en bred vifte af tilbud, så de kan vælge en kontrakt, der svarer til deres behov. Leverandørerne har imidlertid reduceret deres tilbud, fastpriselektricitetsleveringskontrakter hører til sjældenhederne, og udvalget af tilbud er blevet begrænset. Forbrugerne bør altid have mulighed for at vælge en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt med en overkommelig pris, og leverandørerne bør ikke ensidigt kunne ændre kontraktbetingelser og -vilkår eller opsige kontrakten, inden den udløber. Dynamiske priskontrakter spiller dog stadig en afgørende rolle, og en øget udbredelse af vedvarende energikilder kan hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiregninger. Medlemsstaterne bør kunne undtage leverandører med flere end 200 000 slutkunder, og som kun tilbyder dynamiske priskontrakter, fra forpligtelsen til at tilbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter, forudsat at en sådan undtagelse ikke har en negativ indvirkning på konkurrencen og opretholder et tilstrækkeligt udvalg af tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

(18)

Hvis leverandørerne ikke sikrer, at deres elportefølje er tilstrækkeligt risikoafdækket, kan ændringer i engrospriserne på elektricitet indebære, at de løber en økonomisk risiko og går konkurs, og at de dermed vælter omkostningerne over på forbrugerne og andre netbrugere. Leverandører bør derfor være risikoafdækket på passende vis, når de tilbyder tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter. En passende risikoafdækningsstrategi bør tage hensyn til leverandørernes adgang til deres egen produktion og kapitalisering samt deres afhængighed af ændringer i engrospriserne, leverandørens størrelse eller markedsstrukturen. Det kan sikres, at der findes passende risikoafdækningsstrategier, ved hjælp af generelle regler, der overvåges, uden at der foretages en specifik gennemgang af de enkelte leverandørers positioner eller strategier. Stresstest og rapporteringskrav til leverandører kan være værktøjer til at vurdere leverandørernes risikoafdækningsstrategier.

(19)

Forbrugerne bør kunne vælge den leverandør, der tilbyder dem den pris og den service, der bedst opfylder deres behov. Fremskridt inden for måler- og fordelingsmålerteknologi kombineret med informations- og kommunikationsteknologi gør det teknisk muligt at have flere leverandører til et enkelt sted. Kunderne bør kunne vælge en særskilt leverandør, navnlig for elektricitet til drift af apparater såsom varmepumper eller elektriske køretøjer, der har et særligt højt forbrug, eller som også automatisk kan flytte deres elforbrug som reaktion på prissignaler. Med henblik herpå bør kunderne have mulighed for at få mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt for deres lokalitet, således at forskellige apparater kan måles og forsynes særskilt. Målepunkter bør adskilles klart fra hinanden og bør være i overensstemmelse med gældende tekniske forskrifter. Reglerne for fordelingen af de dermed forbundne omkostninger bør fastsættes af medlemsstaterne. Nogle intelligente målersystemer kan direkte dække mere end ét målepunkt og kan derfor gøre det muligt for kunderne at have mere end én elektricitetsleveringskontrakt eller energidelingsaftale på samme tid. Leverandørerne bør kun have balanceansvar for måle- og afregningspunkter, som de leverer til. Ved at muliggøre anvendelsen af særlige måleløsninger, der er forbundet med eller indbygget i apparater med fleksibelt og kontrollerbart forbrug, kan slutkunder desuden deltage i andre incitamentsbaserede ordninger for fleksibelt elforbrug, der leverer fleksibilitetsydelser på elektricitetsmarkedet og til transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører. Generelt bør sådanne ordninger være kompatible med energideling og bør bidrage til øget udbredelse af fleksibelt elforbrug og til forbrugerindflydelse, således at kunder får mere kontrol over deres energiforbrug og energiregninger, samtidig med at elektricitetssystemet får yderligere fleksibilitet med henblik på at håndtere udsving i udbud og efterspørgsel.

(20)

Som følge af de stadig mere komplekse energitilbud og forskellig markedsføringspraksis har forbrugerne ofte svært ved fuldt ud at forstå, hvad leverandørernes tilbud eller den kontrakt, de underskriver, fører med sig. Der er navnlig ofte uklarhed om, hvordan prisen fastsættes, hvilke betingelser der gælder for forlængelse af en kontrakt, hvilke konsekvenser en opsigelse af kontrakten har, eller af hvilke grunde leverandøren kan ændre vilkårene og betingelserne. Derfor bør leverandører eller markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, give forbrugerne de vigtigste oplysninger om energitilbud på en kortfattet og letforståelig måde, inden en kontrakt indgås eller forlænges.

(21)

For at sikre forbrugerne forsyningskontinuitet, navnlig i tilfælde af at leverandøren svigter, bør medlemsstaterne have en ordning med forsyningspligtige leverandører. Det bør være muligt at udpege en forsyningspligtig leverandør enten før eller på det tidspunkt, hvor leverandøren svigter. En sådan forsyningspligtig leverandør kan behandles som en udbyder af forsyningspligtydelser. En forsyningspligtig leverandør kan være salgsafdelingen i en vertikalt integreret virksomhed, der også varetager distributionsfunktioner, forudsat at den opfylder kravene om adskillelse i direktiv (EU) 2019/944. Dette indebærer imidlertid ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at levere til en bestemt fast minimumspris. Hvis en medlemsstat forpligter en forsyningspligtig leverandør til at levere elektricitet til en kunde, der ikke modtager markedsbaserede tilbud, finder betingelserne i artikel 5 i direktiv (EU) 2019/944 anvendelse, og forpligtelsen kan kun omfatte en reguleret pris, i det omfang kunden har ret til at drage fordel af regulerede priser. Ved vurderingen af, om tilbud modtaget af ikkehusholdningskunder er markedsbaserede, bør medlemsstaterne tage hensyn til de individuelle kommercielle og tekniske omstændigheder. Hvis en medlemsstat inden den16. juli 2024 allerede har udpeget en forsyningspligtig leverandør gennem en retfærdig, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende procedure, er det ikke nødvendigt at indlede en ny procedure for udpegelse af en forsyningspligtig leverandør.

(22)

Energideling kan skabe modstandsdygtighed over for virkningerne af høje og svingende engrospriser på forbrugernes energiregninger, øger indflydelsen hos en bredere gruppe af forbrugere, der ellers ikke har mulighed for at blive aktive kunder på grund af finansielle eller fysiske begrænsninger, såsom sårbare kunder eller kunder, der er berørt af energifattigdom, og fører til en øget udbredelse af vedvarende energi ved at tiltrække yderligere private kapitalinvesteringer og diversificere mulighederne for betaling. Gennem integrationen af passende prissignaler og lageranlæg kan deling af elektricitet bidrage til at skabe grundlaget for at udnytte mindre forbrugeres fleksibilitetspotentiale. Dette direktivs bestemmelser om energideling supplerer bestemmelserne om egetforbrug i artikel 21 i direktiv (EU) 2018/2001 og artikel 15 i direktiv (EU) 2019/944, navnlig med hensyn til kollektivt egetforbrug.

(23)

Aktive kunder, der ejer, leaser eller lejer et lager- eller produktionsanlæg, bør have ret til at dele overskudsproduktion med andre forbrugere mod et vederlag eller gratis og at give dem mulighed for at blive aktive kunder eller til at dele den vedvarende energi, der produceres eller lagres af fælles leasede, lejede eller ejede anlæg med en kapacitet på op til 6 MW, enten direkte eller gennem en neutral organisator. For kunder, der deltager i energidelingsordninger, og som er større end små og mellemstore virksomheder, bør produktionsanlæggets installerede kapacitet i forbindelse med energidelingsordningen højst være 6 MW, og energidelingen bør finde sted inden for et lokalt eller begrænset geografisk område som defineret af medlemsstaterne. Enhver betaling for deling af overskudsproduktion kan enten afregnes direkte mellem aktive kunder eller automatisk via en peer-to-peer-handelsplatform. Ordninger for energideling kan enten være baseret på private kontraktmæssige aftaler mellem aktive kunder eller organiseres gennem en retlig enhed. En retlig enhed, der opfylder kriterierne for et VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001 eller et borgerenergifællesskab som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv (EU) 2019/944, kan dele elektricitet produceret på anlæg, som de har fuldt ejerskab over, med sine medlemmer. I beskyttelses- og indflydelsesrammen for energideling bør der lægges særlig vægt på sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom.

(24)

Energideling operationaliserer det kollektive forbrug af egenproduceret eller lagret elektricitet, der indfødes i det kollektive net af mere end én aktiv kunde, der handler i fællesskab. Medlemsstaterne bør etablere en passende IT-infrastruktur, der giver mulighed for administrativ matchning inden for en bestemt tidsramme af kundens samlede målte forbrug med den egenproducerede eller lagrede vedvarende energi, som fratrækkes det samlede forbrug med henblik på at beregne energikomponenten på den energiregning, som leverandøren udsteder, og dermed reducere kundens regning. Produktionen fra disse anlæg bør fordeles på de aggregerede forbrugsprofiler på grundlag af statiske, variable eller dynamiske beregningsmetoder, som de aktive kunder på forhånd kan fastsætte eller aftale. Aktive kunder, der er involveret i energideling, er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber, uden at dette berører aktive kunders mulighed for at uddelegere deres balanceansvar til andre markedsdeltagere. Alle forbrugerrettigheder og -forpligtelser i direktiv (EU) 2019/944 gælder for slutkunder, der er involveret i energidelingsordninger. Husholdninger med en installeret kapacitet på op til 10,8 kW for husholdninger i enfamiliehuse og op til 50 kW for boligejendomme bør dog ikke være forpligtet til at opfylde leverandørforpligtelserne. Medlemsstaterne bør kunne justere disse tærskler for at afspejle nationale forhold op til 30 kW for husholdninger i enfamiliehuse og til mellem 40 kW og 100 kW for boligejendomme.

(25)

Plug-in-minisolenergisystemer kan sammen med andre systemer og teknologier bidrage til øget udbredelse af vedvarende energi og borgernes engagement i energiomstillingen. Medlemsstaterne bør kunne fremme indførelsen af disse systemer ved at mindske den administrative og tekniske byrde. Regulerende myndigheder bør kunne fastsætte nettarifferne for indfødning af elektricitet fra plug-in-minisolenergisystemer eller fastlægge metoden til beregning af disse tariffer. Afhængigt af situationen i en medlemsstat vil tarifferne kunne være meget lave eller endda nul, samtidig med at de er omkostningsægte, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende.

(26)

Sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, bør være tilstrækkeligt beskyttet mod afbrydelser af elforsyningen og bør heller ikke kunne tvinges til at frakoble sig. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, beskyttes fuldt ud mod afbrydelser af elforsyningen, ved at træffe passende foranstaltninger, herunder forbud mod afbrydelser eller andre tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne har adgang til mange værktøjer og god praksis, som omfatter, men ikke er begrænset til, forbud mod afbrydelser hele året rundt eller på sæsonbasis, gældsforebyggelse og bæredygtige løsninger til at hjælpe kunder, der har svært ved at betale deres energiregninger. Leverandører og alle relevante nationale myndigheder har fortsat en afgørende rolle med hensyn til at udpege passende foranstaltninger, både på kort og lang sigt, som bør stilles til rådighed for sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, så de kan styre deres energiforbrug og energiomkostninger, og leverandører og relevante nationale myndigheder bør arbejde tæt sammen med socialsikringsmyndigheder.

(27)

Forbrugerne har ret til at anvende klageprocedurer, der forvaltes af deres leverandører, samt procedurer til udenretslig bilæggelse af tvister for at sikre, at deres rettigheder håndhæves effektivt, og at de ikke stilles ringere i tilfælde af uenighed med leverandører, navnlig med hensyn til regninger eller det skyldige beløb. Hvis kunder anvender disse procedurer, bør leverandører ikke opsige kontrakter på grundlag af de forhold, der stadig er omtvistede. Leverandører og kunder bør bibeholde deres kontraktlige rettigheder og fortsat opfylde forpligtelser, navnlig med hensyn til at levere elektricitet og betale for denne elektricitet, og klageprocedurerne bør ikke blive årsag til misbrug, der giver kunderne mulighed for ikke at opfylde deres kontraktlige forpligtelser, herunder betale deres regninger. Medlemsstaterne bør kunne træffe passende foranstaltninger for at undgå misbrug af disse klageprocedurer eller procedurer til udenretslig tvistbilæggelse.

(28)

Offentlige indgreb i fastsættelsen af prisen for elektricitetslevering vil i princippet udgøre en markedsforvridende foranstaltning. Sådanne indgreb bør derfor kun gennemføres, hvis det er relevant og som forpligtelser til offentlig service, og de bør være underlagt særlige betingelser. I henhold til dette direktiv er det muligt at regulere priserne for sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, herunder til et niveau, der ligger under omkostningerne, og som en overgangsforanstaltning for husholdningskunder og mikrovirksomheder, uanset om der er en elpriskrise. Under en elpriskrise, hvor engros- og detailpriserne på elektricitet stiger betydeligt, bør medlemsstaterne have mulighed for midlertidigt at udvide anvendelsen af regulerede priser til at omfatte små virksomheder og mellemstore virksomheder. For så vidt angår husholdningskunder og små virksomheder og mellemstore virksomheder bør medlemsstaterne under en elpriskrise undtagelsesvist og midlertidigt have mulighed for at fastsætte regulerede priser, der ligger under omkostningerne, forudsat at dette ikke skaber konkurrenceforvridning mellem leverandørerne, og at leverandørerne under en elpriskrise kompenseres for at levere til priser, der ligger under omkostningerne. Det skal dog sikres, at en sådan prisregulering er målrettet og ikke skaber incitamenter til at øge forbruget. En sådan undtagelsesvis og midlertidig forlængelse af prisreguleringen bør derfor begrænses til 80 % af husholdningernes medianforbrug for husholdningskunder og 70 % af det foregående års forbrug for små virksomheder og mellemstore virksomheder. Rådet bør på grundlag af et forslag fra Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse kunne erklære en regional eller EU-dækkende elpriskrise. Vurderingen af, om der foreligger en sådan elpriskrise, bør baseres på en sammenligning med priserne i perioder med normal markedsdrift og bør derfor udelukke virkningerne af tidligere elpriskriser, som er blevet erklæret i henhold til dette direktiv. En sådan gennemførelsesafgørelse bør endvidere fastlægge gyldighedsperioden for erklæringen om en elpriskrise, i hvilken den midlertidige forlængelse af de regulerede priser finder anvendelse. Denne periode bør ikke være længere end ét år. Hvis betingelserne for at erklære denne elpriskrise stadig er opfyldt, bør det være muligt for Rådet på forslag af Kommissionen at forlænge gyldighedsperioden for gennemførelsesafgørelsen. Når Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser, er dette berettiget i betragtning af de betydelige horisontale virkninger for medlemsstaterne af en afgørelse om erklæring af en elpriskrise og derved udløse de udvidede muligheder for offentlige indgreb i fastsættelsen af priserne for elektricitetslevering. Sådanne virkninger er betydelige hvad angår både antallet af berørte kunder og betydningen af kategorierne af sådanne kunder. Når Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser, tages der tilstrækkeligt hensyn til den politiske karakter af en sådan afgørelse om erklæring om en elpriskrise, hvilket kræver en vanskelig afvejning af forskellige politikhensyn, som er centrale for medlemsstaters beslutning om at gennemføre prisfastsættelse for energi. For sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, kan den prisregulering, som medlemsstaterne anvender, dække 100 % af prisen i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2019/944. Under alle omstændigheder bør erklæringen om en regional eller EU-dækkende elpriskrise sikre lige vilkår i alle medlemsstater, der berøres af afgørelsen, således at det indre marked ikke forvrides unødigt.

(29)

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i TEUF kunne yde støtte til industrielle kunders ekstra elomkostninger i perioder med en elkrise og usædvanligt store prisstigninger.

(30)

Eftersom Estland, Letland og Litauen endnu ikke er synkroniseret med Unionens elektricitetssystem, står de over for meget specifikke udfordringer, når de tilrettelægger balancemarkeder og markedsbaserede indkøb af systemydelser. Fremskridt mod synkronisering er i gang, men en af de afgørende forudsætninger for en stabil synkron systemdrift er, at der er tilstrækkelige balanceringskapacitetsreserver til rådighed til frekvensregulering. De baltiske stater er imidlertid afhængige af det russiske synkrone område med henblik på frekvensforvaltning, og derfor har de endnu ikke kunnet udvikle deres eget fungerende balancemarked. Den russiske angrebskrig mod Ukraine har i væsentlig grad øget risikoen for forsyningssikkerheden på grund af fraværet af egne balancemarkeder. Estland, Letland og Litauen bør derfor undtages fra kravene i visse bestemmelser i artikel 40, stk. 4, og artikel 54, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/944, i det omfang det er nødvendigt for at sikre systemsikkerheden i en overgangsperiode. Overgangsperioderne for Estland, Letland og Litauen bør udfases så hurtigt som muligt efter synkroniseringen og bør udnyttes til at udvikle passende markedsinstrumenter, der tilbyder kortfristede balanceringsreserver og andre nødvendige systemydelser, og bør begrænses til den tid, der kræves til denne proces.

(31)

I betragtning af at det cypriotiske transmissionssystem ikke er tilsluttet et system i nogen anden medlemsstat, står Cypern over for meget specifikke udfordringer, når det tilrettelægger balancemarkeder og markedsbaserede indkøb af systemydelser. Cypern bør derfor undtages fra kravene i artikel 40, stk. 4, og 54, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/944, i det omfang det er nødvendigt for at sikre systemsikkerheden i en overgangsperiode, nemlig indtil det cypriotiske transmissionssystem er tilsluttet et system i andre medlemsstater via samkøringslinjer.

(32)

Med dette direktiv fastlægges der et retsgrundlag for behandlingen af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (16). Medlemsstaterne bør sikre, at alle de principper og forpligtelser vedrørende behandling af personoplysninger, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, herunder om dataminimering, overholdes. Hvis målet med dette direktiv kan nås uden behandling af personoplysninger, bør de dataansvarlige anvende anonymiserede og aggregerede data.

(33)

I det omfang nogen af foranstaltningerne i dette direktiv udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende disse foranstaltninger ikke anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF. Kommissionen har kompetence til at vurdere statsstøttens forenelighed med det indre marked.

(34)

Direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(35)

Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre udformningen af det integrerede elektricitetsmarked, navnlig for at forhindre urimeligt høje elpriser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 4 affattes således:

3)

Følgende artikel indsættes:

4)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

5)

Følgende artikel indsættes:

6)

Følgende artikel indsættes:

7)

Artikel 27, stk. 1, affattes således:

8)

Følgende artikel indsættes:

9)

Følgende artikel indsættes:

10)

Artikel 31, stk. 2 og 3, erstattes af følgende:

11)

Artikel 33, stk. 1, affattes således:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).« "

12)

I artikel 59 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 66 tilføjes følgende stykker:

14)

Følgende artikel indsættes:

15)

Artikel 69, stk. 2, affattes således: