|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1699 |
26.6.2024 |
Aftale mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Bangladesh om visse aspekter af lufttrafik
DEN EUROPÆISKE UNION,
på den ene side, og
FOLKEREPUBLIKKEN BANGLADESH,
på den anden side
(i det følgende benævnt »parterne«),
SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale lufttrafikaftaler mellem flere af Den Europæiske Unions medlemsstater og Folkerepublikken Bangladesh med bestemmelser, der strider mod EU-retten,
SOM KONSTATERER, at Den Europæiske Union har enekompetence med hensyn til flere aspekter, der kan være omfattet af bilaterale lufttrafikaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og tredjelande,
SOM KONSTATERER, at EU-luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i medfør af EU-retten har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og tredjelande,
SOM HENVISER til de aftaler mellem Den Europæiske Union og visse tredjelande, som giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejerskab i luftfartsselskaber, der er udstedt licens til i overensstemmelse med EU-retten,
SOM ERKENDER, at visse bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Folkerepublikken Bangladesh, som er i strid med EU-retten, skal bringes i overensstemmelse med denne for at tilvejebringe et solidt retsgrundlag for lufttrafikken mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Bangladesh og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik,
SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber i medfør af EU-retten principielt ikke må indgå aftaler, som kan påvirke handelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, og som tilstræber eller bevirker, at konkurrencen forhindres, begrænses eller fordrejes,
SOM ERKENDER, at konkurrencereglerne for virksomheder kan gøres virkningsløse af bestemmelser i bilaterale lufttrafikaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Bangladesh, der i) kræver eller tilskynder til, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgår aftaler, træffer beslutninger eller samordner deres praksis således, at konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter hindres, fordrejes eller begrænses, eller ii) forstærker virkningerne af en eventuel aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) delegerer ansvaret for tage skridt til at hindre, fordreje eller begrænse konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter til luftfartsselskaberne eller andre private erhvervsdrivende,
SOM BEMÆRKER, at Den Europæiske Union som part i denne aftale ikke har til hensigt at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Bangladesh, at påvirke balancen mellem Den Europæiske Unions luftfartsselskaber og luftfartsselskaber i Folkerepublikken Bangladesh eller at forhandle om ændringer af de eksisterende bilaterale lufttrafikaftalers bestemmelser om trafikrettigheder,
SOM KONSTATERER, at Den Europæiske Unions Domstol har fundet visse bestemmelser i de bilaterale aftaler, som flere medlemsstater har indgået med tredjelande, i strid med EU-retten,
SOM ERKENDER, at overensstemmelse mellem EU-retten og bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Folkerepublikken Bangladesh vil være et anvendeligt middel til at bevare kontinuiteten i og sikre den fortsatte udvikling af lufttrafikken mellem Den Europæiske Union og Bangladesh,
SOM KONSTATERER, at det ikke er nødvendigt, at denne aftale berører bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Folkerepublikken Bangladesh, som ikke er uforenelige med EU-retten,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Generelle bestemmelser
1. I denne aftale forstås ved »medlemsstater«: Den Europæiske Unions medlemsstater; og ved »EU-traktaterne«: traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
2. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås som en henvisning til statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater.
3. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til luftfartsselskaber i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås som en henvisning til luftfartsselskaber, som er udpeget af den pågældende medlemsstat.
Artikel 2
Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber
1. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 og 3 går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i henholdsvis bilag 2, litra a) og b), for så vidt angår den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab, dets godkendelser og tilladelser udstedt af Folkerepublikken Bangladesh samt afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af luftfartsselskabets godkendelser og tilladelser.
2. Når Folkerepublikken Bangladesh modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:
|
i. |
at luftfartsselskabet er etableret i overensstemmelse med EU-traktaterne på den udpegende medlemsstats område og er i besiddelse af en licens, der er gyldig i henhold til EU-retten, og |
|
ii. |
at den medlemsstat, der står for udstedelsen af dets »air operator's certificate«, udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt angivet i udpegningen, og |
|
iii. |
at luftfartsselskabet ejes, direkte eller i kraft af en ejermajoritet, og reelt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater, jf. bilag 3, og/eller statsborgere i disse stater. |
3. Folkerepublikken Bangladesh kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, hvis:
|
i. |
luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med EU-traktaterne eller ikke er i besiddelse af en licens, der er gyldig i henhold til EU-retten, eller |
|
ii. |
den medlemsstat, der står for udstedelsen af dets »air operator's certificate«, ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt angivet i udpegningen, eller |
|
iii. |
luftfartsselskabet ikke ejes, direkte eller i kraft af en ejermajoritet, eller ikke reelt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater, jf. bilag 3, og/eller statsborgere i disse stater, eller |
|
iv. |
luftfartsselskabet i forvejen har tilladelse til at operere i medfør af en bilateral aftale mellem Folkerepublikken Bangladesh og en anden medlemsstat, og det ville omgå begrænsninger i trafikrettigheder, som fremgår af den anden aftale, ved at udøve trafikrettigheder i henhold til nærværende aftale på en rute, der omfatter et punkt i den anden medlemsstat, eller |
|
v. |
det udpegede luftfartsselskab er i besiddelse af et »air operator's certificate« udstedt af en medlemsstat, som Folkerepublikken Bangladesh ikke har en bilateral lufttrafikaftale med, og som har afvist at give trafikrettigheder til et luftfartsselskab, der er udpeget af Folkerepublikken Bangladesh. |
Folkerepublikken Bangladesh udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle Den Europæiske Unions luftfartsselskaber på grundlag af nationalitet.
Artikel 3
Sikkerhed
1. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, litra c).
2. Hvis en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, finder Folkerepublikken Bangladeshs rettigheder efter flyvesikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den første medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Folkerepublikken Bangladesh også anvendelse for den anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af flyvesikkerhedskrav og for det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.
Artikel 4
Beskatning af flybrændstof
1. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, litra d).
2. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag 2, litra d), til hinder for, at medlemsstaterne uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Folkerepublikken Bangladesh, og som beflyver en rute mellem et punkt på den pågældende medlemsstats område og et andet punkt på denne eller en anden medlemsstats område.
Artikel 5
Forenelighed med konkurrencereglerne
1. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte må intet i de i bilag 1 anførte aftaler i) tilskynde til, at virksomheder indgår aftaler, at sammenslutninger af virksomheder træffer beslutninger eller samordnet praksis, der hindrer, fordrejer eller begrænser konkurrencen, ii) forstærke virkningerne af en sådan eventuel aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) delegere ansvaret for tage skridt til at hindre, fordreje eller begrænse konkurrencen til private erhvervsdrivende.
2. Bestemmelserne i de i bilag 1 anførte aftaler anvendes ikke, hvis de er i strid med denne artikels stk. 1.
Artikel 6
Bilag til aftalen
Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af denne.
Artikel 7
Revision eller ændring
Parterne kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale.
Artikel 8
Ikrafttræden og midlertidig anvendelse
1. Denne aftale træder i kraft, når parterne skriftligt har givet hinanden notifikation om afslutningen af deres respektive interne procedurer, der er nødvendige for, at den kan træde i kraft.
2. Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.
3. Aftaler og andre ordninger mellem medlemsstaterne og Folkerepublikken Bangladesh, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke var trådt i kraft, og som ikke finder midlertidig anvendelse, er anført i bilag 1, litra b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og ordninger, fra de træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse.
Artikel 9
Aftalens ophør
1. Hvis en aftale, der er anført i bilag 1, ophører, ophører alle nærværende aftales bestemmelser, der vedrører den pågældende aftale, som er anført i bilag 1, samtidig.
2. Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag 1, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og bengalsk.
Bilag 1
Liste over aftaler, jf. denne aftales artikel 1
|
a) |
Lufttrafikaftaler mellem Folkerepublikken Bangladesh og Den Europæiske Unions medlemsstater, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes midlertidigt
|
|
b) |
Lufttrafikaftaler og andre ordninger mellem Folkerepublikken Bangladesh og Den Europæiske Unions medlemsstater, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke anvendes midlertidigt
|
BILAG 2
Liste over artikler i de i bilag 1 anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2-4
|
a) |
Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber:
|
|
b) |
Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering eller begrænsning af godkendelser eller tilladelser:
|
|
c) |
Sikkerhed:
|
|
d) |
Beskatning af flybrændstof:
|
BILAG 3
Liste over andre stater, jf. denne aftales artikel 2
|
a) |
Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) |
|
b) |
Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) |
|
c) |
Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) |
|
d) |
Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport). |
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2024/1699/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)