(1)

Ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1796/1999, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter en række undersøgelser i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 blev det fastslået, at de oprindelige foranstaltninger vedrørende importen fra Ukraine og Kina blev omgået via henholdsvis Moldova og Marokko (3). Ved forordning (EF) nr. 760/2004 (4) udvidede Rådet følgelig den endelige antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Moldova. På samme måde blev antidumpingtolden på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 1886/2004 (5) til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Marokko.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (6) forlængede Rådet efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 de oprindelige foranstaltninger, som indførtes på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina, Indien, Sydafrika og Ukraine med fem år. Foranstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Mexico udløb den 18. august 2004 (7). Da Ungarn og Polen blev medlemmer af Den Europæiske Union den 1. maj 2004, udløb foranstaltningerne på denne dato.

(4)

I maj 2010 udvidede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 (8) den endelige antidumpingtold, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1858/2005, på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea, som følge af en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13. Visse koreanske eksporterende producenter blev indrømmet en fritagelse fra den udvidede told, da det blev konstateret, at de ikke omgik den endelige antidumpingtold.

(5)

Foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Indien udløb den 17. november 2010 (9).

(6)

I januar 2012 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 (10) efter en udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, en antidumpingtold på import af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina og Ukraine, som blev udvidet til også at omfatte import afsendt fra Republikken Korea, Marokko og Moldova. Samtidig blev den eksporterende producent i Marokko, der var fritaget for foranstaltningerne som udvidet ved forordning (EF) nr. 1886/2004, fritaget for foranstaltningerne. De 15 eksporterende producenter i Republikken Korea, der var fritaget for foranstaltningerne som udvidet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010, blev også fritaget for foranstaltningerne.

(7)

Ved samme forordning afsluttede Rådet proceduren vedrørende import af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika. Foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Sydafrika udløb den 9. februar 2012.

(8)

I april 2018 indførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/607 (11), efter en udløbsundersøgelse, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, en antidumpingtold på import af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina som udvidet til også at omfatte Marokko og Republikken Korea (den »tidligere udløbsundersøgelse«).

(9)

Foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Ukraine udløb den 10. februar 2017 (12).

(10)

Den gældende endelige antidumpingtold er på 60,4 %.

(11)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (13) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(12)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 17. januar 2023 af European Federation of Steel Wire Rope Industries (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for tovværk og kabler af stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(13)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 14. april 2023 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (14) (»indledningsmeddelelsen«).

(14)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(15)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen.

(16)

Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina, myndighederne i Kina samt kendte importører og brugere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(17)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(18)

Ingen parter anmodede om at blive hørt.

(19)

Der blev modtaget bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra en kinesisk producent, nemlig Fasten Group Imp. Exp. Co., Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»Fasten Group«).

(20)

Fasten Group hævdede, at ansøgeren ikke påviste, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en ugunstig situation, da de fremlagte data viste, at EU-erhvervsgrenen klarede sig godt i skadesvurderingsperioden. Det blev desuden påstået, at ansøgeren ikke havde påvist sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade. Det blev navnlig påstået, at oplysningerne om Kinas eksport til tredjelande og importen fra tredjelande til Unionen var irrelevante for vurderingen af indvirkningen på EU-erhvervsgrenen og ikke var i overensstemmelse med kravene i antidumpinggrundforordningen og WTO's antidumpingaftale. Den kinesiske eksportør fremlagde også oplysninger om sine eksportpriser på tovværk og kabler af stål til Unionen og hævdede, at disse priser var tæt på EU-priserne, hvilket tydede på, at der ikke var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade. Fasten Group hævdede, at de kinesiske eksportpriser i anmodningen ikke var korrekte, da de var meget lavere end virksomhedens eksportpriser. Fasten Group anmodede desuden Kommissionen om at afslutte udløbsundersøgelsen.

(21)

Kommissionen bemærkede, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at fjerne de handelsfordrejende virkninger af skadevoldende dumping og at genoprette effektiv konkurrence ved positivt at påvirke EU-erhvervsgrenens tilstand. Selv hvis EU-erhvervsgrenen ikke havde lidt væsentlig skade i den betragtede periode, der var anført i anmodningen, ville det være nødvendigt at vurdere, om der som følge af den kinesiske import kan opstå fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Desuden blev det i punkt 4.2 i indledningsmeddelelsen anført, at ansøgeren hævdede, at der var sandsynlighed for fornyet skade fra Kina. Ansøgeren har i denne forbindelse fremlagt tilstrækkelige beviser for, at såfremt foranstaltningerne får lov at udløbe, vil det nuværende importniveau for den undersøgte vare fra det pågældende land til Unionen sandsynligvis stige betydeligt. Som påpeget i anmodningen vil denne øgede import på grund af den uudnyttede produktionskapacitet i Kina, de kinesiske eksportørers prisadfærd på tredjelandsmarkeder samt EU-markedets tiltrækningskraft blive foretaget til dumpingpriser, der underbyder EU-priserne og dermed forvolder EU-erhvervsgrenen skade. Disse påstande blev derfor afvist.

(22)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(23)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af et repræsentativt udsnit med hensyn til størrelsen af produktions- og salgsmængden på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode og den geografiske placering. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter: Gustav Wolf GmbH, WIRECO Poland sp. z o.o. og Redaelli Tecna SPA. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(24)

Ansøgeren meddelte Kommissionen, at salgs- og produktionsmængderne, der blev fremlagt i anmodningen, for en af de udvalgte virksomheder, Gustaf Wolf GmbH, rent faktisk var konsoliderede og ikke opgjort særskilt for de juridiske enheder i gruppen. Efter at have undersøgt salgs- og produktionsmængderne af den undersøgte vare for de enkelte virksomheder i gruppen besluttede Kommissionen at ændre den foreslåede stikprøve og erstatte Gustav Wolf GmbH med DIEPA Drahtseilwerk Dietz GmbH. KG. Dette blev gjort for at fastholde metoden med at udvælge de største enheder.

(25)

DIEPA Drahtseilwerk Dietz GmbH z.KG meddelte efterfølgende Kommissionen, at virksomheden af midlertidige tekniske årsager ikke ville være i stand til at fremlægge de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist for at kunne samarbejde som stikprøveudtaget virksomhed. Kommissionen ændrede derfor den foreslåede stikprøve og erstattede DIEPA Drahtseilwerk Dietz GmbH Co. KG med en anden tysk producent, Pfeifer Drako Drahtseilwerk GmbH. Denne afgørelse var baseret på salgs- og produktionsmængden af samme vare i Unionen i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 og den geografiske fordeling. EU-producenterne i den ændrede stikprøve tegnede sig for 21 % af den anslåede EU-salgsmængde og ca. 21 % af den samlede EU-produktion af samme vare. Den ændrede stikprøve blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den ændrede stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Den ændrede stikprøve blev derfor bekræftet.

(26)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(27)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende for at afgive de ønskede oplysninger. Stikprøveudtagning var derfor ikke nødvendig.

(28)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(29)

En enkelt eksporterende producent fra Kina besvarede stikprøvespørgeskemaet. Hverken denne producent eller nogen anden eksporterende producent/producent fremlagde imidlertid de ønskede oplysninger.

(30)

I den tidligere udløbsundersøgelse blev der identificeret 21 eksporterende producenter, mens der i denne anmodning om en fornyet undersøgelse var opført 46 producenter af tovværk og kabler af stål i Kina. Kun en af disse virksomheder indsendte imidlertid en stikprøvebesvarelse uden at afgive de ønskede oplysninger om produktionsfaktorerne. Denne virksomhed tegnede sig for mindre end en tredjedel af den samlede importmængde af tovværk og kabler af stål fra Kina til Den Europæiske Union og tegnede sig for mindre end 2 % af den samlede produktion af tovværk og kabler af stål i Kina. Da EU-markedsandelen for importen fra Kina var på ca. 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode, konstaterede Kommissionen, at mindre end en tredjedel af denne import ikke ville give tilstrækkelige oplysninger til at vurdere eksportprisen og forekomsten af fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og ikke kunne anses for at være repræsentativ for den samlede import fra Kina.

(31)

I betragtning af den utilstrækkelige samarbejdsvilje besluttede Kommissionen ikke at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(32)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Kommissionen modtog ikke noget svar.

(33)

På trods af, at kinesiske producent, der indsendte en stikprøvebesvarelse, ikke var særlig repræsentativ, opfordrede Kommissionen den eksporterende producent til at fremlægge yderligere oplysninger i forenklet form vedrørende virksomhedens hjemmemarkedssalg og produktion samt eksport til tredjelande og eksport til Unionen, som kunne anvendes i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen modtog ikke noget svar.

(34)

De tre stikprøveudtagne EU-producenter indsendte hver en spørgeskemabesvarelse.

(35)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende parter:

(36)

Desuden blev der gennemført et kontrolbesøg i Bruxelles hos den retlige repræsentant for følgende producentsammenslutning:

(37)

Den undersøgte vare er den samme som i den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, med undtagelse af tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (Taric-kode 7312108112, 7312108113, 7312108119, 7312108312, 7312108313, 7312108319, 7312108512, 7312108513, 7312108519, 7312108912, 7312108913, 7312108919, 7312109812, 7312109813 og 7312109819).

(38)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«).

(39)

Som fastslået i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber samt de samme grundlæggende anvendelser:

(40)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(41)

I den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022) var importen af tovværk og kabler af stål fra Kina stadig på et meget lavt niveau svarende til den tidligere udløbsundersøgelse. Ifølge Comext-databasen udgjorde importen af tovværk og kabler af stål fra Kina ca. 1,2 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(42)

Som nævnt i betragtning 29 besvarede kun én eksporterende producent stikprøvespørgeskemaet, men den indsendte ikke nogen af de oplysninger, der efterfølgende blev anmodet om. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(43)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev resultaterne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne modtaget i anmodningen, oplysningerne modtaget fra en stikprøveudtagen EU-producent og fra tilgængelige statistikker, nemlig dem fra databaserne Comext og Global Trade Atlas (»GTA«).

(44)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(45)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(46)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Tyrkiet på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagen blev betragtet som et muligt egnet repræsentativt tredjeland for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(47)

Den 13. november 2023 underrettede Kommissionen interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at bruge til at fastsætte den normale værdi, i et notat til sagen (»notatet«) med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Celik Halat, som er en producent af den undersøgte vare i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(48)

I notatet præsenterede Kommissionen de vigtigste produktionsfaktorer. Ud over disse produktionsfaktorer tilføjede Kommissionen også indirekte omkostninger som forklaret i betragtning 106. I betragtning af at den nuværende undersøgelse er en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, som ikke kræver en præcis beregning af dumpingmargenen, men snarere skal fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, fandt Kommissionen endvidere, at den i dette tilfælde undtagelsesvis kunne fokusere på de vigtigste produktionsfaktorer ved beregningen af den normale værdi.

(49)

Da de kinesiske eksporterende producenter og GOC ikke samarbejdede i tilstrækkelig grad, fastsatte Kommissionen, jf. betragtning 32, den normale værdi på grundlag af oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen og andre umiddelbart tilgængelige oplysninger som forklaret i det følgende afsnit.

(50)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(51)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«, (i det følgende benævnt »SA&G-omkostninger«.)

(52)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og den eksporterende producents manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(53)

Kommissionen konstaterede i sine nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (15), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(54)

I nævnte undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (16). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke blot stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (17), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (18). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Faktisk resulterer Kinas planøkonomi i, at ressourcer koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, snarere end at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (19). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina (20). På samme måde konstaterede Kommissionen skævvridninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (21), samt fordrejninger på finansmarkederne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (22).

(55)

Ligesom i sine tidligere undersøgelser vedrørende jern- og stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (23) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(56)

I anmodningen hævdedes det, at den kinesiske økonomi som helhed i vid udstrækning er påvirket af betydelige statslige indgreb, hvilket medfører, at hjemmemarkedspriser og -omkostninger i den kinesiske stålindustri ikke kan anvendes i den nuværende undersøgelse.

(57)

Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Under henvisning til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, kinesisk lovgivning samt yderligere kilder, fremførte ansøgeren navnlig følgende:

(58)

Sammenfattende anføres det i anmodningen, at der foreligger omfattende beviser for, at den kinesiske industri for tovværk og kabler af stål er genstand for indgreb fra GOC's side, som har ført til væsentlige fordrejninger. Det hævdes således, at forekomsten af disse væsentlige fordrejninger berettiger fastsættelsen af den normale værdi og dumpingmargenen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(59)

GOC fremsatte ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(60)

Nærmere bestemt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. jern- og stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Eksempelvis kan nævnes Ansteel Group (25) og Baowu Steel Group (26) — som er statsejede virksomheder under det centrale SASAC — og Baowus dattervirksomheder Chongqing Iron & Steel Company Ltd. (27) og Maanshan Iron & Steel Company Limited (28), Baotou Steel Group — en statsejet virksomhed under Indre Mongoliets regering (29), Angang Steel Group — en statsejet virksomhed under det centrale SASAC (30) og Shougang Group — en statsejet virksomhed, som fuldt ud ejes af Beijing State-Owned Asset Management Ltd (31). Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Der findes måske ikke specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, men sektoren repræsenterer dog en delsektor af jern- og stålindustrien, og resultaterne vedrørende jern- og stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare.

(61)

De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende jern- og stålsektoren bekræfter, at GOC fortsat tillægger sektoren stor betydning, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis (MIIT's) udkast til vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (32), ved den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og statsligt fremmende foranstaltninger« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (33), eller ved arbejdsplanen for 2023 for stabil vækst i stålindustrien (34), som indeholder følgende mål: »I 2023 […] skal investeringerne i anlægsaktiver i hele industrien fortsat stige stabilt, og de økonomiske fordele skal forbedres betydeligt, industriens FoU-investeringer skal i sidste ende nå op på 1,5 %, industriens værditilvækst skal nå op på ca. 3,5 %, i 2024 skal industriens udviklingsmiljø og industristruktur optimeres yderligere, udviklingen i retning af avancerede, intelligente og grønne produkter skal fortsætte, og værditilvæksten i industrien skal være på over 4 %«; planen forudser desuden en offentlig virksomhedskonsolidering af stålsektoren: »[t]ilskynde førende virksomheder i industrien til at gennemføre fusioner og overtagelser, opbygge meget store jern- og stålgrupper i verdensklasse og fremme en optimal indretning af den nationale produktionskapacitet for jern- og stål. Støtte førende, specialiserede virksomheder, navnlig i stålmarkedssegmenter, med henblik på yderligere at integrere ressourcer og skabe et økosystem for stålindustrien. Tilskynde jern- og stålvirksomheder til at gennemføre tværregionale […] fusioner og omstruktureringer […]. Overveje at yde større politisk støtte med henblik på kapacitetserstatning til jern- og stålvirksomheder, der har gennemført omfattende fusioner og omstruktureringer.«

(62)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren kan ses på provinsplan, som f.eks. i Hebei, der har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper med indflydelse på hjemmemarkedet som støtte« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler af stålskrot yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål« (35). Derudover fremgår følgende af Hebeis plan for stålsektoren: »Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled«.

(63)

På samme måde omhandler Henans plan for gennemførelse af omstilling og opgradering af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser[…], opførelse af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering og specialisering. Blandt disse vil det blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang senest i 2025 holdes under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål holdes under 15 mio. ton« (36).

(64)

Der findes også yderligere industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu (37), Shandong (38), Shanxi (39), Liaoning Dalian (40) og Zhejiang (41).

(65)

Et andet eksempel på effektiv styring gennem planerne er, at Ansteel Group udsendte en meddelelse fra partikomitéen i Ansteel Group Co., Ltd. om samvittighedsfuldt at undersøge, offentliggøre og gennemføre ånden i partiets 20. nationalkongres (42). I meddelelsen hævdes det, at Ansteel Group samvittighedsfuldt vil gennemføre de vejledende planer og præsentere dem bedre for partimedlemmer, ledere og ansatte i hele gruppen.

(66)

For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Der findes dog nogle specifikke eksempler vedrørende den undersøgte vare. Eftersom den undersøgte vare også udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter imidlertid også relevante for den undersøgte vare.

(67)

For eksempel fungerer formanden for bestyrelsen for Baotou Steel Union, der tilhører Baotou Steel Group, også som virksomhedens partisekretær, og formanden for virksomhedens fagforening er vicepartisekretær (43). På samme måde fungerer bestyrelsesformanden i Shougang Group som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende vicedirektør er medlem af partikomitéen (44). På samme måde erklærede en ledende figur i Hongguang Handan Company offentligt, at virksomheden uden hjælp og støtte ikke mindst gennem garantier fra GOC og CCP, som er involveret med mere end 20 medlemmer i Hongguang Casting Co. Ltd., ikke ville have haft den succes, den faktisk har haft (45). Et yderligere eksempel på loyalitet over for CCP findes i artikel 3 i China Foundry Association, i henhold til hvilken sammenslutningen accepterer de respektive partienheders forretningsvejledning, tilsyn og ledelse, f.eks. SASAC og ministeriet for civile anliggender, og fastsætter de nødvendige betingelser for dens deltagelse (46).

(68)

Andre eksempler på sådanne forbindelser findes i Jiangsu Fasten Holding (47) og Ansteel Group (48). I førstnævnte er formanden for bestyrelsen for holdinggruppen og gruppens faktiske controller sekretær for partikomitéen (49). Mens sidstnævnte gruppes administrerende direktør og viceadministrerende direktør er medlemmer af partiets stående komité, mens formanden for bestyrelsen også er sekretær for partikomitéen.

(69)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede andre dokumenter, hvoraf det fremgik, at erhvervsgrenen nyder godt af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren, eftersom den undersøgte vare repræsenterede en af dens delsektorer.

(70)

Jern- og stålindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri (50). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (51). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på jern- og stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, som f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (52). Desuden viser arbejdsplanen for stabil vækst i stålindustrien (se betragtning 61), hvordan de kinesiske myndigheders fokus på sektoren indgår i den bredere sammenhæng, hvor GOC styrer den kinesiske økonomi: »[s]tøtte stålvirksomheder for nøje at følge behovene i forbindelse med ny infrastruktur, ny urbanisering, revitalisering af landdistrikter og vækstindustrier, tilslutte sig store ingeniørprojekter i forbindelse med den »14. femårsplan« i forskellige regioner og gøre sit bedste for at sikre stålforsyningen. Etablere og uddybe samarbejdsmekanismer i forudgående og efterfølgende produktionsled mellem stålsektoren og de vigtigste stålforbrugende sektorer, som f.eks. skibsbygning, transport, byggeri, energi, biler, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner og tungt udstyr, udføre aktiviteter for at forbinde produktion og efterspørgsel og aktivt udvide anvendelsesområderne for stål« (53).

(71)

For så vidt angår jernmalm — et råmateriale, der anvendes til produktion af den undersøgte vare — har staten i henhold til den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien desuden planer om »rationelt at udvikle indenlandske mineralressourcer, styrke udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferentielle skattepolitikker, tilskynde til indførelse af avanceret teknologi og udstyr til at reducere produktionen af fast mineaffald« (54), hvilket vil føre til oprettelse af et system for reserver af jernmalmsproduktion og mineraljord, som »vil blive en vigtig foranstaltning til at stabilisere markedsprisen på jernmalm og garantere sikkerheden i industrikæden« (55). I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »subsidier i form af finansielle tilskud til nye investeringsprojekter, undersøge mulighederne for og vejlede finansielle institutioner i at formidle lavt forrentede lån til jern- og stålvirksomheder for at give dem mulighed for at skifte til nye industrier, samtidig med at de statslige myndigheder yder subsidier i form af rabatter« (56). Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(72)

Den undersøgte vare påvirkes også af skævvridninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 54 og 57. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (57).

(73)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 54. Ovennævnte arbejdsplan for stabil vækst (jf. betragtning 61) illustrerer også denne form for statslig indgriben meget godt: »Tilskynde finansielle institutioner til aktivt at yde finansielle tjenester til stålvirksomheder, der gennemfører fusioner og omstruktureringer, strukturtilpasninger, omstilling og opgradering i henhold til principperne for risikokontrol og bæredygtighed i virksomheden«. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(74)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(75)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i rapportens del I og II. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(76)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og da GOC ikke samarbejdede, konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(77)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(78)

Som forklaret i betragtning 47 har Kommissionen udstedt et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet«). Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I notatet blev de interesserede parter underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(79)

I overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Tyrkiet som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, som det blev foreslået af ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Tyrkiet klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Landet anses derfor for at have et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas.

(80)

Kommissionen fastslog, at Tyrkiet opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og at alle relevante offentlige data var umiddelbart tilgængelige, herunder importstatistikker, samt data om omkostninger til råmaterialer og arbejdskraft.

(81)

Kommissionen fandt navnlig offentligt tilgængelige finansielle oplysninger for en producent i Tyrkiet, Celik Halat, for månederne januar til september i regnskabsåret 2022, som dækkede en del af den nuværende undersøgelsesperiode. Celik Halat havde et rimeligt niveau for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(82)

Kommissionen konstaterede, at priserne på elektricitet i Tyrkiet steg i første halvdel af 2022 med en hastighed, der langt oversteg inflationsraten i landet. Desuden er oplysningerne om priser på elektricitet i andet halvår af 2022 ikke blevet offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut. I betragtning af manglen på data for andet halvår af 2022 baserede Kommissionen derfor de ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet på offentligt tilgængelige data offentliggjort af den malaysiske elvirksomhed Tenaga Nasional Berhad (60), ministeriet for minedrift og energi i Brasilien (61) og Thailands »Metropolitan electricity Authority« (62) med henblik på beregningen af referenceværdien for elektricitet.

(83)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Tyrkiet. Analysen af importoplysningerne viste, at importen til Tyrkiet af de vigtigste produktionsfaktorer ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (63).

(84)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Tyrkiet som repræsentativt land og Celik Halat som producent i det repræsentative land.

(85)

Efter notatet fremsatte ingen af de interesserede parter bemærkninger vedrørende valget af Tyrkiet som repræsentativt land.

(86)

Endelig var der i betragtning af den manglende samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(87)

I lyset af den utilstrækkelige samarbejdsvilje og i betragtning af, at Tyrkiet opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, valgte Kommissionen Tyrkiet som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse som det egnede repræsentative land.

(88)

I notatet anførte Kommissionen de produktionsfaktorer, der blev fastlagt i spørgeskemabesvarelsen fra en EU-producent, f.eks. materialer, elektricitet og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. Kommissionen opstillede listen over produktionsfaktorer og deres forbrugskvoter på grundlag af oplysningerne i anmodningen og de efterfølgende oplysninger, som blev indsendt af ansøgeren og indsamlet under kontrolbesøgene hos en af de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen anførte ligeledes, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især de vigtigste råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende offentligt tilgængelige data fra Tyrkiets statistiske institut, om offentliggøres af den tyrkiske regering, til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger (64).

(89)

Som beskrevet i betragtning 82 anvendte Kommissionen en gruppe af lande på et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, der typisk blev anvendt som repræsentative lande i andre undersøgelser, og som også producerede tovværk og kabler af stål, til beregningen af referenceværdien for energi, i betragtning af at elpriserne i første halvdel af 2022 steg hurtigere end inflationen.

(90)

I notatet underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at disse poster på grund af den ubetydelige vægt af værdien af visse råmaterialer i de samlede produktionsomkostninger blev grupperet under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(91)

I betragtning af alle de oplysninger i anmodningen og de efterfølgende oplysninger, som blev indsendt af ansøgeren og indsamlet under kontrolbesøg hos en af de stikprøveudtagne EU-producenter med den største produktionsmængde, blev der identificeret følgende produktionsfaktorer, forbrugskvoter og deres kilder med henblik på at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for tovværk og kabler af stål

(92)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige cif-pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (66). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.3.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(93)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for den samarbejdsvillige EU-producent en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 90.

(94)

Normalt bør omkostningerne til indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af arten af udløbsundersøgelser, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at det i dette tilfælde var unødvendigt med justeringer for indenlandsk transport. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.

(95)

For at fastlægge referenceværdien for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen de seneste statistikker, som er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut (67). Instituttet offentliggør detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte referenceværdien baseret på arbejdskraftomkostninger pr. time for 2020 eller den økonomiske aktivitet »Fremstilling af metal«, NACE-kode C.24, i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (68) for at afspejle omkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode.

(96)

Som nævnt i betragtning 82 steg elpriserne i Tyrkiet langt hurtigere end inflationsraten i landet i 2022, og offentligt tilgængelige priser var kun delvist tilgængelige i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen baserede derfor de ikkefordrejede omkostninger ved elektricitet på referenceværdierne for en gruppe af lande på et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, nemlig Brasilien, Malaysia og Thailand, og på en EU-producents forbrugsdata (69).

(97)

Elpriserne var offentligt tilgængelige på webstedet for ministeriet for minedrift og energi i Brasilien (Ministério de Minas e Energia) (70). Kommissionen anvendte de data vedrørende de industrielle elektricitetspriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh, som var baseret på rapporter, der omfattede den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen anvendte den gennemsnitlige industritakst svarende til 1,01 CNY/kWh.

(98)

Elpriserne var offentligt tilgængelige på webstedet for elselskabet Tenaga Nasional Berhad (TNB) (71) i de regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte oplysninger om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh for den nuværende undersøgelsesperiode.

(99)

Kommissionen anvendte takster for kunder i kategorien »mellemspænding«. Den endelige elpris bestod af en afgift for elkraft (kW) og en afgift for forbrug (kWh). De foreliggende oplysninger angiver en gennemsnitlig takst for NUP svarende til 0,58 CNY/kWh.

(100)

Elpriserne var offentligt tilgængelige på webstedet for Thailands »Metropolitan Electricity Authority«, som dækkede hele Thailand (72). Kommissionen anvendte den gennemsnitlige industritakst svarende til 0,86 CNY/kWh (73).

(101)

Efterfølgende beregnede Kommissionen en simpel gennemsnitlig ikkefordrejet elomkostning for gruppen af de udvalgte lande, som beløb sig til 0,824 CNY/kWh.

(102)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(103)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af oplysninger fra en stikprøveudtagen EU-producent fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængigt af den fremstillede vare.

(104)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(105)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse og af oplysningerne fra en EU-producent om forbrugskvoten for hver faktor (materialer, elektricitet og arbejdskraft) til produktionen af tovværk og kabler af stål.

(106)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 102-103. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra en EU-producents oplysninger. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af regnskaberne for den tyrkiske producent Celik Halat for første til tredje kvartal af 2022 som anført i virksomhedens regnskaber (74) (se afsnit 3.3.2.1). Kommissionen fandt, at den fortjeneste, der blev konstateret for Celik Halat for første til tredje kvartal af 2022, var urimelig, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne konklusion er baseret på, at den konstaterede fortjeneste synes at være for lav sammenlignet med den gennemsnitlige fortjeneste i sektoren for den pågældende vare, baseret på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og også sammenlignet med målfortjenesten for den pågældende vare, jf. betragtning 186. Da der er tale om en udløbsundersøgelse, bemærkede Kommissionen imidlertid, at et eventuelt beløb for fortjeneste kun ville øge dumpingbeløbet, som selv uden tillæg af fortjeneste blev anset for at være betydeligt. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

(107)

på dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(108)

Som nævnt ovenfor i betragtning 32 blev eksportprisen som følge af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. oplysninger fra Eurostat.

(109)

Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de tilgængelige statistikker, dvs. fra Comext-databasen (Eurostat). Eksporten fra Kina i NUP fandt sted under både proceduren for aktiv forædling og den normale ordning, jf. betragtning 137. Der blev foretaget beregninger af eksportprisen under begge ordninger, da der forelå rimeligt tilgængelige oplysninger om eksportprisen til Unionen. Da priserne i Comext er registreret på cif-niveau (omkostninger, forsikring og fragt), blev niveauet ab fabrik fastsat på grundlag af de beviser, der var blevet fremlagt i anmodningen om transportomkostninger, håndtering samt søtransport og indenlandsk transport.

(110)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor.

(111)

På dette grundlag konstateredes det, at eksportprisen var betydeligt lavere (50 %) end den beregnede normale værdi. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(112)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere elementer blev analyseret: 1) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og 2) EU-markedets tiltrækningskraft og eksportpriserne til tredjelande samt den mulige absorptionskapacitet på tredjelandes markeder og handelsbeskyttelsesforanstaltninger på andre eksportmarkeder.

(113)

Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos eksporterende producenter i Kina og hos GOC baserede Kommissionen sin vurdering på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, nemlig på oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse, offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger fra GTA-databasen.

(114)

I anmodningen fremlagde ansøgeren skøn over produktionen, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet for tovværk og kabler af stål i Kina (75). Disse skøn var baseret på Global Steel Wire Rope Market Research Report, Segment by Major Players, Types, Applications and Regions, 2017-2027 (»markedsrapporten«) (76). Den kinesiske produktion af tovværk og kabler af stål blev anslået til 3,6 mio. ton i 2022 med en vækst på næsten 10 % siden 2019. Produktionskapaciteten for tovværk og kabler af stål i Kina i 2022 blev anslået til ca. 6,0 mio. ton, hvilket svarer til 75 % af den anslåede globale produktionskapacitet for tovværk og kabler af stål i 2022. Forbruget af tovværk og kabler af stål på hjemmemarkedet i Kina i 2022 blev anslået til ca. 3,1 mio. ton. Efter fradrag af den anslåede eksport fra Kina til alle lande (anslået til ca. 0,5 mio. ton) blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til ca. 2,4 mio. ton. I betragtning af at forbruget på det frie marked i Unionen var på 0,18 mio. ton (jf. afsnit 5.2) i den nuværende undersøgelsesperiode, var den kinesiske uudnyttede kapacitet mere end 10 gange større end EU-forbruget på det frie marked.

(115)

Kommissionen sammenlignede også den uudnyttede kapacitet i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode med den uudnyttede kapacitet i den tidligere udløbsundersøgelse og bemærkede en betydelig stigning. Mens den uudnyttede kapacitet i Kina blev anslået til ca. 1,8 mio. ton i den tidligere udløbsundersøgelse (77), anslås den til 2,4 mio. ton i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Det betyder, at stigningen i den uudnyttede kapacitet siden den seneste udløbsundersøgelse alene overstiger hele EU-efterspørgslen. Ansøgeren har desuden fremlagt oplysninger om, at de kinesiske producenter af tovværk og kabler af stål på trods af den allerede betydelige uudnyttede kapacitet fortsat tilføjer yderligere produktionskapacitet (78). Der er ingen tegn på, at en sådan øget uudnyttet kapacitet kunne absorberes af det kinesiske hjemmemarked eller noget tredjelandsmarked.

(116)

Overskydende produktionskapacitet er et incitament til fortsat at eksportere til dumpingpriser. Det kan med rimelighed antages, at den kinesiske industri for tovværk og kabler af stål er nødt til at udnytte alle eksisterende muligheder for at øge produktionen for fuldt ud at drage fordel af de betydelige investeringer, der er blevet foretaget i installeret kapacitet. Den mest indlysende måde er at trænge ind på EU-markedet, som for så vidt angår priser og størrelse er det mest attraktive marked, jf. afsnit 4.2, og det fremgår af de kinesiske eksporterende producenters fortsatte dumpingpraksis, jf. betragtning 111.

(117)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som sandsynligvis ville blive anvendt til at eksportere tovværk og kabler af stål til dumpingpriser til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(118)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville øge deres eksportsalg til EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen analyserede derfor prisniveauet for den kinesiske eksport til tredjelandsmarkeder og sammenlignede dem med prisniveauet for den kinesiske eksport til EU-markedet for at fastslå, om EU-markedet var attraktivt med hensyn til prisniveauer. De kinesiske eksportpriser og EU-markedets tiltrækningskraft blev fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, navnlig GTA-data og oplysninger i anmodningen.

(119)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen data fra GTA-databasen baseret på varekategorien (HS-kode 7312 10) for den pågældende vare som rimeligt tilgængelige oplysninger og fokuserede på de fem vigtigste eksportmarkeder for Kina, nemlig Indien, Sydkorea, Thailand, USA og Vietnam. Eksporten til disse fem lande udgjorde mere end 50 % af den samlede kinesiske eksport i førnævnte varekategori. Det blev konstateret, at gennemsnitsprisen på den kinesiske eksport til Unionen i denne varekategori i den nuværende undersøgelsesperiode var højere end den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til nogen af disse andre eksportmarkeder. Ovenstående konklusioner baseret på GTA-statistikker for varekategorien underbyggede oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, som viste, at importpriserne på kinesisk tovværk og kabler af stål til kunder på EU-markedet var højere end på nogen anden vigtig handelspartners marked (79).

(120)

På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det, jf. betragtning 119, konstateret, at de eksporterende producenter fra Kina kan opnå højere priser på EU-markedet end i andre tredjelande. Dette tyder på, at EU-markedet er et yderst attraktivt marked, da de kinesiske eksporterende producenter kan opnå højere fortjeneste på salget til Unionen end på deres salg til andre eksportmarkeder. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet hos de kinesiske producenter af tovværk og kabler af stål, jf. betragtning 114, er de kinesiske eksportører desuden nødt til at få adgang til både store og mindre markeder for at sikre en vis kapacitetsudnyttelse for tovværk og kabler af stål. Ifølge oplysningerne i sagen sælger kinesiske eksporterende producenter af tovværk og kabler af stål til over 80 lande (80). Det kan med rimelighed antages, at det er mere attraktivt at øge eksporten til et enkelt marked, der kan absorbere en betydelig del af den kinesiske overkapacitet, end til flere mindre markeder, eftersom salg til store kunder i samme region også kan reducere omkostningerne ved transport, logistik og organisation.

(121)

På grundlag af de foreliggende oplysninger er EU-markedet desuden hjemsted for næsten alle de vigtigste brugerindustrier for tovværk og kabler af stål såsom fiskeri, søfart, skibsbygning, olie og gas, minedrift, skovbrug, lufttransport, bilindustri, bygge- og anlægsvirksomhed samt løfteanordninger, hvilket tyder på et stort markedspotentiale for kinesiske eksporterende producenter; men på mange af Kinas øvrige eksportmarkeder mangler man den knowhow, der er nødvendig for visse anvendelser af tovværk og kabler af stål (81).

(122)

Som nævnt i afsnit 1.1 er det desuden blevet konstateret, at de kinesiske eksporterende producenter omgår de gældende antidumpingforanstaltninger. Forsøgene på omgåelse og det forhold, at de kinesiske producenter af tovværk og kabler af stål på trods af antidumpingforanstaltninger stadig opretholder en vis tilstedeværelse på EU-markedet, vidner om EU-markedets store tiltrækningskraft over for kinesiske eksporterende producenter.

(123)

Ifølge WTO's database (82) blev der i 2023 desuden anvendt antidumpingtold på importen af kinesiske tovværk og kabler af stål til Mexico, Tyrkiet, Ukraine og Det Forenede Kongerige.

(124)

I betragtning af de kinesiske eksportørers vanskeligheder med at sælge til alle disse markeder vil EU-markedet, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe, blive endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører, der ønsker at eksportere deres overskydende produktion og anvende den uudnyttede kapacitet.

(125)

På grundlag af ovenstående og navnlig i betragtning af det kinesiske prisniveau ved eksport til Unionen sammenlignet med andre eksportmarkeder og den lange række af brugerindustrier for tovværk og kabler af stål i Unionen, følger det, at kinesiske eksportører ville have et stærkt incitament til fortsat at eksportere til dumpingpriser til Unionen i betydeligt større mængder, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, også i betragtning af, at andre eksportmarkeder ikke ville være i stand til at absorbere den betydelige mængde af tovværk og kabler af stål fra Kina.

(126)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina til trods for de relativt lave importmængder i forhold til EU-forbruget fortsatte med at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser i NUP.

(127)

Desuden bekræftes de konstaterede dumpingpriser af analysen af de kinesiske eksportpriser til andre tredjelande. Kommissionen fandt også, at de kinesiske eksporterende producenters salg til deres vigtigste eksportmarkeder fandt sted til betydeligt lavere priser end til Unionen, og at en lang række andre lande har indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for kinesisk eksport af tovværk og kabler af stål.

(128)

I forlængelse af ovenstående konstaterede Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet i Kina alene var mere end ti gange så stor som EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, og at EU-markedet er meget attraktivt for kinesiske eksporterende producenter i betragtning af dets størrelse og priser. I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne udløber, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville aktivere den uudnyttede kapacitet og sandsynligvis endda omdirigere eksporten fra tredjelande til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.

(129)

I betragtning af den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, de kinesiske eksportørers prisadfærd på tredjelandsmarkeder, den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets størrelse og de gældende priser på dette marked samt de gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre gældende importrestriktioner over for eksporten af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina på andre vigtige markeder konkluderede Kommissionen derfor, at der er en stor sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina eller under alle omstændigheder for fornyet dumping med betydeligt øgede mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(130)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 25 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(131)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 137 910 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af efterprøvede makroøkonomiske data i spørgeskemabesvarelsen fra EWRIS. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 21 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 25.

(132)

Kommissionen fastsatte det samlede EU-forbrug (det bundne og det frie marked) på grundlag af de efterprøvede makroøkonomiske data i spørgeskemabesvarelsen fra EWRIS (for det samlede salg på EU-markedet) og Eurostats data (for import til Unionen).

(133)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (ton)

(134)

Forbruget på det frie marked i Unionen faldt med 10 % i 2020 og steg derefter til et højere niveau end 2019. I den nuværende undersøgelsesperiode var det steget med 6 % i forhold til 2019. Det samlede forbrug fulgte en lignende tendens.

(135)

Faldet i 2020 efterfulgt af en stigning i forbruget kan forklares med den generelle økonomiske afmatning som følge af de restriktioner, der blev indført i 2020 i forbindelse med covid-19-pandemien, samt den efterfølgende økonomiske genopretning efter ophævelsen af disse foranstaltninger i løbet af 2021. De fleste af de vigtigste brugersektorer for den undersøgte vare havde tendens til at påvirke forbruget afhængigt af den generelle økonomiske situation på EU-markedet.

(136)

Det bundne forbrug udgjorde kun ca. 1 % i tre ud af fire år i den betragtede periode. Kommissionen anså ikke denne andel for at være væsentlig, og den påvirkede derfor ikke de overordnede konklusioner om forbruget og havde heller ikke en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(137)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Comext-data. Markedsandelen for importen blev desuden fastsat på grundlag af importdata fra Comext forbruget på det frie marked i Unionen. Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(138)

I den betragtede periode svingede den samlede importmængde fra Kina fra år til år, og den samlede importmængde faldt med 11 % i den betragtede periode.

(139)

Markedsandelen for importen fra Kina faldt med 0,2 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Kina forblev derfor på et svagt faldende, men generelt stabilt niveau i den betragtede periode.

(140)

Den pågældende vare blev importeret fra Kina under den normale importordning, hvor der pålægges antidumpingtold, og under proceduren for aktiv forædling, hvor der ikke pålægges antidumpingtold.

(141)

Importen under proceduren for aktiv forædling steg med 22 % mellem 2019 og 2020 og faldt derefter med 56 % fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set faldt importen under proceduren for aktiv forædling fra Kina med 47 % i den betragtede periode, og havde en markedsandel på 0,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Import under denne ordning integreres i konstruktioner i efterfølgende produktionsled og reeksporteres efterfølgende. Et eksempel herpå er store ingeniørkontrakter. Som sådan anses store udsving i mængderne for at være normale.

(142)

Importen under den normale ordning steg med 62 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import steg imidlertid kun fra 0,5 % i 2019 til 0,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(143)

Kommissionen fastsatte priserne på importen fra Kina på grundlag af Comext-data, da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(144)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(145)

Gennemsnitsprisen på den samlede import fra Kina af den pågældende vare steg med 37 % i den betragtede periode. Prisudviklingen var den samme både for den normale ordning og for importen under proceduren for aktiv forædling.

(146)

Stigningen i de samlede priser, jf. tabel 9, og importpriserne fra andre lande, jf. tabel 5, fulgte tendensen i priserne på EU-markedet, som fremgår af EU-erhvervsgrenens priser.

(147)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(148)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 20,4 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet, når der blev taget hensyn til antidumpingtolden, og på 41,3 % uden antidumpingtold.

(149)

Efter en analyse af Comext-handelsstatistikkerne blev størstedelen af importen fra Kina angivet under en Taric-kode for varetyper med en diameter på under 12 mm. Kommissionen sammenlignede priserne på denne import med EU-erhvervsgrenens tilsvarende varetyper. Resultatet af sammenligningen viste en endnu højere underbudsmargen (41,2 % med antidumpingtold og 55,4 % uden antidumpingtold).

(150)

Importen af den undersøgte vare fra tredjelande kom hovedsagelig fra Republikken Korea, Indien, Tyrkiet og Thailand. Mængderne og priserne blev indhentet fra Comext.

(151)

Den samlede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra tredjelande

(152)

Den samlede import fra tredjelande undtagen Kina steg med 22 % i den betragtede periode.

(153)

Denne imports andel af den samlede import steg fra 47,6 % i 2019 til 54,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode, mens importpriserne steg med 34 % i den betragtede periode.

(154)

Mens andelen af importen fra Republikken Korea af den samlede import faldt, og andelen af importen fra Tyrkiet forblev stabil i den betragtede periode, steg andelen af importen fra Indien fra 8 % til 13 % og fra Thailand fra 4,7 % til 7 %.

(155)

Som anført i betragtning 6 blev den gældende antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra Kina udvidet til at omfatte importen af den undersøgte vare afsendt fra Marokko og Republikken Korea som følge af antiomgåelsesundersøgelser. Det skal bemærkes, at importen fra Marokko var ubetydelig i den betragtede periode. Desuden kom importen fra Republikken Korea i den betragtede periode fra eksporterende producenter, der blev fritaget for foranstaltningerne ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010.

(156)

I den nuværende undersøgelsesperiode var gennemsnitspriserne på importen fra tredjelande med undtagelse af Kina lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og lidt lavere end importpriserne fra Kina under den normale ordning (som vist i tabel 4 og 5).

(157)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfatter en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(158)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelsen fra EWRIS og data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(159)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(160)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(161)

Den samlede produktion, produktionskapacitet osv. i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(162)

Produktionsmængden faldt med 9 % mellem 2019 og 2020 og steg derefter med 5,3 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt produktionsmængden med 4 % i den betragtede periode.

(163)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet var stabil i den betragtede periode.

(164)

Kapacitetsudnyttelsen faldt i den betragtede periode med 6 %, hvilket afspejler den faldende tendens i produktionen, jf. tabel 6.

(165)

Kommissionen bemærkede, at produktionskapaciteten varierede afhængigt af sammensætningen af de varetyper, der produceres. Kapaciteten blev beregnet på grundlag af det seneste varesortiment.

(166)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel (ton)

(167)

Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet med 9 % i den betragtede periode.

(168)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på EU-markedet faldt med 14 % eller 7 procentpoint i den betragtede periode og faldt til 44,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 51,1 % i 2019.

(169)

Omfanget af faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode svarer til stigningen i markedsandelen for andre tredjelande end Kina, jf. tabel 5.

(170)

Der sås en tilbagegang i EU-erhvervsgrenens markedsposition i den betragtede periode. Dette var baseret på faldet i salgsmængde og markedsandel, jf. tabel 7.

(171)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(172)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen faldt i løbet af den betragtede periode med 3 %. Den største nedgang fandt sted mellem 2019 og 2020 og var på 7 %, hvorefter antallet af ansatte steg frem til den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens fulgte udviklingen i produktionen og salgsmængden, jf. tabel 6 og 7. Faldet i beskæftigelsen mellem 2019 og 2020 kan forklares med faldet i produktionen som følge af de restriktioner, der blev indført i forbindelse med covid-19-pandemien. Efter ophævelsen af disse foranstaltninger steg beskæftigelsen igen, men nåede ikke op på antallet af ansatte i 2019.

(173)

Produktiviteten forblev stabil i perioden med et lille fald på 1 % mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(174)

Den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå væsentligt over minimalniveauet. Samtidig udgjorde importniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode 1,2 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset.

(175)

På grund af virkningen af store mængder import fra tredjelande og udviklingen i den generelle økonomiske situation i Unionen genrejste EU-erhvervsgrenen sig ikke efter virkningerne af tidligere dumping i den betragtede periode.

(176)

De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

(177)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 40 % i den betragtede periode i forhold til 2019.

(178)

De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg med 26 % i den betragtede periode. Mere end halvdelen af denne stigning fandt sted mellem 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(179)

Stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne skyldes primært stigningen i omkostningerne ved det vigtigste råmateriale for producenter, nemlig tråd, eller for producenter af tovværk og kabler af stål, der producerer deres egen tråd, valsetråd. Denne omkostningsstigning begyndte efter den økonomiske genopretning som følge ophævelsen af covid-19-foranstaltningerne og fortsatte efter udbruddet af krigen i Ukraine. Desuden steg energiomkostningerne også efter den russiske angrebskrig mod Ukraine.

(180)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(181)

Arbejdskraftomkostningerne steg med 11 % i den betragtede periode, hvilket også afspejlede tilpasning af lønningerne til den stigende inflation.

(182)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(183)

Lagerbeholdningerne faldt med 18 % i den betragtede periode. Hvad angår produktionen, faldt slutlagrene i procent af produktionen med 1 procentpoint.

(184)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(185)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. På grund af en vanskelig markedssituation i visse brugersektorer i begyndelsen af perioden (f.eks. gas- og olieudvinding) efterfulgt af den økonomiske afmatning i forbindelse med covid-19-pandemien led EU-erhvervsgrenen tab i 2019 og 2020. EU-erhvervsgrenen havde derefter en lille fortjeneste i 2021 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette skyldtes den øgede efterspørgsel i visse brugersektorer (f.eks. industrielle anvendelser, søfartssektoren) og også den generelle genopretning af økonomien. Denne forbedrede efterspørgsel betød, at prisstigningerne i 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode var større end stigningerne i råmaterialeomkostningerne, jf. tabel 9.

(186)

Rentabiliteten lå imidlertid i alle fire år i den betragtede periode under den målfortjeneste på 5 % for denne erhvervsgren, som er blevet fastsat i tidligere undersøgelser (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/607, betragtning 162), samt den målfortjeneste på mindst 6 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 2, litra c).

(187)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten forbedredes som følge af nedgangen i lagerbeholdningerne og udviklingen i rentabiliteten i løbet af den betragtede periode.

(188)

De samlede årlige investeringer var beskedne og relativt stabile i den betragtede periode. Investeringerne var hovedsagelig begrænset til vedligeholdelse og udskiftning af eksisterende udstyr.

(189)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte tendensen i rentabiliteten, idet det var negativt i 2019 og 2020 og forbedredes til beskedne positive tal i 2021 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(190)

Importen til EU-markedet i den betragtede periode var domineret af tredjelande, navnlig importen fra Republikken Korea, Indien og Tyrkiet. Desuden steg importen fra andre tredjelande fra ca. 78 000 til ca. 96 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 5. Markedsandelen for denne import steg fra ca. 47,6 % i 2019 til 54,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Derimod oversteg importen fra Kina ikke 1,9 % i hele den betragtede periode og udgjorde 1,2 % af forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 3.

(191)

I de første år af den betragtede periode blev EU-erhvervsgrenens makroøkonomiske indikatorer hårdt ramt af den økonomiske afmatning som følge af de foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med covid-19-pandemien, samt den vanskelige økonomiske situation i visse brugersektorer. Med det økonomiske opsving, der fulgte af udfasningen af nedlukningsforanstaltningerne, forbedredes de makroøkonomiske indikatorer til en vis grad, men generelt viser de makroøkonomiske indikatorer en situation med fortsat skade, både med hensyn til absolutte tal for produktion og salg og med hensyn til markedsandel, som faldt fra 51,1 % til 44,1 % i den betragtede periode. Det bundne marked i den nuværende undersøgelsesperiode var på ca. 1 % af det samlede forbrug, og udviklingen på dette marked havde ingen reel indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(192)

Hvad angår de mikroøkonomiske indikatorer, blev EU-erhvervsgrenens situation i 2021 og under den fornyede undersøgelse forbedret en smule i forhold til 2019 og 2020. På trods af en stigning i omkostningerne nød erhvervsgrenen godt af en periode med forbedrede markedsvilkår efter udfasningen af covid-19-pandemien i 2021, hvorved den kunne hæve sine priser tilstrækkeligt, således at rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten blev forbedret. Ikke desto mindre lå erhvervsgrenens rentabilitet stadig under den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (5 %).

(193)

Under hensyntagen til både de makro- og mikroøkonomiske indikatorer og navnlig den faldende markedsandel, manglende vækst, lave kapacitetsudnyttelse og utilstrækkelige rentabilitet konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen fortsat led væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(194)

Formålet med skadesvurderingen er at fastslå, om der fortsat forekom væsentlig skade, og i bekræftende fald, om denne skade var forårsaget af importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at den konstaterede væsentlige skade ikke skyldtes importen fra Kina, der var lav i den betragtede periode, men at den stigende import fra tredjelande vandt betydelige markedsandele på baggrund af ugunstige markedsvilkår, jf. betragtning 191 og 192.

(195)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om den væsentlige skade, der oprindeligt skyldtes den kinesiske import, igen ville opstå, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe. Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i NUP (se afsnit 3.6 og betragtning 111), og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe (se afsnit 4.3).

(196)

For at fastsætte sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: i) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) de mulige prisniveauer for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, iii) de kinesiske eksporterende producenters adfærd i andre tredjelande, iv) EU-markedets tiltrækningskraft og v) virkningerne af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(197)

Producenterne i Kina har, jf. betragtning 114 og 115, en omfattende produktionskapacitet i Kina og som følge heraf en uudnyttet kapacitet, som langt overstiger ikke blot eksportmængden til Unionen i NUP, men som også er mere end ti gange større end det samlede EU-forbrug i NUP. Kommissionen bemærkede også, at alene den kapacitet, som de kinesiske producenter har tilføjet siden den seneste udløbsundersøgelse, allerede i vid udstrækning oversteg hele EU-forbruget i NUP.

(198)

Som anført i betragtning 115 og 116 var der desuden ingen elementer, der kunne tyde på en væsentlig stigning i forbruget af tovværk og kabler af stål på hjemmemarkedet i Kina eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked eller andre tredjelandes markeder ikke kunne absorbere den uudnyttede kapacitet.

(199)

Som nævnt i betragtning 119 blev de kinesiske eksportmængder og EU-markedets tiltrækningskraft fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og på grundlag af GTA-data og oplysninger i anmodningen.

(200)

Som forklaret i betragtning 120 lå eksportpriserne fra Kina til landets fem vigtigste eksportmarkeder, nemlig Indien, Sydkorea, Thailand, USA og Vietnam, under de kinesiske eksportpriser ved salg til Unionen baseret på analysen af de tilgængelige globale handelsstatistikker, jf. betragtning 119 og 120. Disse eksportpriser lå et godt stykke under EU-erhvervsgrenens priser (ca. 60 %). På dette grundlag blev det konkluderet, at de kinesiske eksporterende producenter kunne sænke eksportpriserne til Unionen yderligere.

(201)

Også hvad angår priserne var underbudsmargenen for importen fra Kina til EU-markedet på over 40 %, uden hensyntagen til antidumpingtolden, jf. betragtning 148. Dette tyder på, at den kinesiske import i stigende mængder ville lægge et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen i en situation uden foranstaltninger.

(202)

Under hensyntagen til prisanalysen i foregående betragtning og i betragtning 120, ville de kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, have et stort incitament til at omdirigere deres eksport til Unionen, hvor de ville opnå højere priser, samtidig med at de stadig ville være i stand til at underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt. Desuden ville de være i stand til at anvende deres uudnyttede kapacitet til at øge eksportmængderne til EU-markedet.

(203)

På grundlag af de foreliggende oplysninger er EU-markedet desuden et af de største i verden og hjemsted for en bred vifte af industrier, der bruger tovværk og kabler af stål, herunder fiskeri, søfart, skibsbygning, olie og gas, minedrift, skovbrug, lufttransport, bilindustrien, bygge- og anlægsvirksomhed samt løfteanordninger. Dette viser EU-markedets tiltrækningskraft.

(204)

Som påpeget i betragtning 122 kan det desuden med rimelighed konkluderes, at det er mere attraktivt at øge eksporten til et enkelt marked end til flere mindre markeder, eftersom salg til store kunder i samme region kan reducere omkostningerne ved transport, logistik og organisation og samtidig kan sikre en vis kapacitetsudnyttelse på anlæg til fremstilling af tovværk og kabler af stål.

(205)

EU-markedets tiltrækningskraft ses også klart i form af prisniveauer, da de kinesiske eksporterende producenter kan skabe højere fortjeneste på salget til Unionen end på deres salg til andre eksportmarkeder.

(206)

Et andet tegn på EU-markedets tiltrækningskraft er, at der siden indførelsen af foranstaltningerne har været forsøg på omgåelse fra de kinesiske eksportørers side, jf. afsnit 1.1.

(207)

Det konkluderes derfor, at de eksporterende producenter i Kina har potentialet og incitamentet til i væsentlig grad at øge omfanget af deres eksport af tovværk og kabler af stål til Unionen til dumpingpriser, der i betydelig grad underbyder EU-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(208)

Såfremt EU-erhvervsgrenen bibeholder sit nuværende prisniveau, vil den ikke være i stand til at opretholde sin salgsmængde og markedsandel over for lavprisimporten fra Kina. Der er stor sandsynlighed for, at den kinesiske markedsandel vil stige hurtigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dette vil højst sandsynligt ske på bekostning af EU-erhvervsgrenen, da dens prisniveau er det højeste, navnlig sammenlignet med prisen på importen fra Kina uden antidumpingtold, jf. betragtning 149. Et tab af salgsmængde vil føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse og til en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Dette vil føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation og øge risikoen for en tabsgivende situation, der allerede opstod i den betragtede periode.

(209)

Hvis EU-erhvervsgrenen beslutter at sænke sine prisniveauer i et forsøg på at bevare sin salgsmængde og markedsandel, vil dens finansielle situation næsten med det samme blive forværret, og den tabsgivende situation, der allerede blev konstateret i begyndelsen af den betragtede periode, vil sandsynligvis opstå på ny og endda forværres.

(210)

I begge scenarier vil foranstaltningernes udløb sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, herunder på beskæftigelsen. I den betragtede periode blev EU-erhvervsgrenen allerede tvunget til at reducere den produktrelaterede beskæftigelse med 3 % (jf. tabel 8). En yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens situation kan øge risikoen for lukning af hele produktionsanlæg.

(211)

Det kan derfor konkluderes, at der er stor sandsynlighed for, at foranstaltningernes udløb vil føre til fornyelse af den skade, der skyldtes importen af tovværk og kabler af stål fra Kina, og at EU-erhvervsgrenens allerede skadevoldende situation sandsynligvis vil forværres yderligere.

(212)

Det erkendes, at importen af tovværk og kabler af stål fra Republikken Korea og andre tredjelande på grund af deres store og stigende mængder er faktorer, der bidrager til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, var denne undersøgelse imidlertid begrænset til en vurdering af, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade forårsaget af importen af tovværk og kabler af stål fra Kina til skadevoldende priser, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger udløber. I betragtning af EU-erhvervsgrenens sårbare situation vil enhver væsentlig stigning i importen fra Kina forværre denne situation på grund af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de mulige lave priser på eksporten af tovværk og kabler af stål fra Kina til Unionen.

(213)

Import af tovværk og kabler af stål fra Kina kommer i øjeblikket ind på EU-markedet i meget lavere mængder end før indførelsen af foranstaltninger. Med importpriserne, som omfatter antidumpingtold, er der med held sket en genetablering af ikkefordrejede konkurrencevilkår mellem kinesiske eksportører af den undersøgte vare og EU-erhvervsgrenen. Det forhold, at importen fra tredjelande underbød importen fra Kina, der var pålagt antidumpingtold, rejser ikke tvivl om Kommissionens forpligtelse til at holde sig inden for rammerne af denne undersøgelse. Som anført i betragtning 211 har Kommissionen påvist, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af foranstaltningerne vil føre til fornyet skade.

(214)

På baggrund af ovenstående analyse konkluderer Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten af tovværk og kabler af stål fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværrer den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(215)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og leverandørernes interesser.

(216)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(217)

Det bør erindres, at det i den tidligere udløbsundersøgelse blev fastslået, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke blev ansat for at være i strid med Unionens interesser. Da denne undersøgelse er en udløbsundersøgelse og dermed analyserer en situation, hvor der allerede har været indført antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger for de berørte parter.

(218)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i denne særlige undersøgelse.

(219)

Undersøgelsen har vist, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis have en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen, og dennes aktuelle skadevoldende situation vil blive yderligere forværret. Foranstaltningernes udløb vil i alvorlig grad true EU-erhvervsgrenens levedygtighed, og i et sådant omfang, at visse EU-producenter vil blive nødt til helt (eller delvist) at indstille deres aktiviteter, hvilket vil gøre EU-markedet mere afhængigt af importen af tovværk og kabler af stål.

(220)

Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(221)

Som nævnt i betragtning 29 samarbejdede ingen importører i forbindelse med denne undersøgelse. Det skal erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville få omfattende virkninger for importørerne. Da der ikke foreligger beviser, der tyder på det modsatte, kan det følgelig bekræftes, at de gældende foranstaltninger ikke har haft en væsentlig negativ indvirkning på deres økonomiske situation, og at videreførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke importørerne i urimelig grad.

(222)

Den undersøgte vare benyttes til mange formål, herunder fiskeri, søfart, olie- og gasindustrien, minedrift, skovbrug, flytransport, bygningsingeniørarbejde, bygge- og anlægsvirksomhed og løfteanordninger.

(223)

Som nævnt i betragtning 223 samarbejdede ingen brugere i forbindelse med denne undersøgelse. Nogle af brugerne i sektoren for tovværk og kabler af stål gav sig til kende og støttede videreførelsen af foranstaltningerne og påpegede betydningen af en pålidelig forsyningskæde for tovværk og kabler af stål i Unionen.

(224)

Derfor og i mangel af overbevisende argumenter for det modsatte konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke har nogen væsentlig negativ indvirkning på brugernes økonomiske situation, og at en videreførelse af foranstaltningerne derfor ikke i urimelig grad vil påvirke brugerindustriernes situation.

(225)

Nogle af leverandørerne i sektoren for tovværk og kabler af stål, f.eks. trådproducenter og producenter af emballagemateriale, såsom kabeltromler af træ, gav sig også til kende og støttede videreførelsen af foranstaltningerne og påpegede også den strategiske betydning af industrien for tovværk og kabler af stål i Unionen for andre sektorer såsom stålindustrien.

(226)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af tovværk og kabler af stål fra Kina.

(227)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende tovværk og kabler af stål fra Kina opretholdes.

(228)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra parterne.

(229)

Som anført i betragtning 6 blev den gældende antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål fra Kina udvidet til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål fra Marokko og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko eller Republikken Korea. Den antidumpingtold, der opretholdes på importen af tovværk og kabler af stål fra Kina, bør fortsat være udvidet til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål fra Marokko og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko eller Republikken Korea. Den marokkanske eksporterende producent, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved forordning (EF) nr. 1886/2004, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning. De 15 eksporterende producenter i Republikken Korea, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning.

(230)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (83) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(231)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —